__MAIN_TEXT__

Page 1

Retssag om dØdehavstekst At Ole Andersen n domstol i Jerusalem tilkendte

den 30. marts prolessor Elisha Qimron en erstatning på 230.000 kr. i en retssag om copyright til en af dødehavsteksterne. Det er den største erstatning. der nogensinde er blevet tilkendt ved en israelsk domstol i en sag som denne. Erstatningen skal betales al Hershel Shanks lra det amerikanske Biblical Archaeology Society, fordi han i 1991 udgav en bog, der efter dommerens afgørelse krænkede Elisha Oimrons copyright. Professor Oimron har siden 1 980 arbejdet på at rekonstruere en vigtig tekst lra dØdehavsrullerne. Teksten er lundet i over 70 fragmenler lra 6 forske!lige kopier af samme tekst. Qimron har lØrst måttet stykke de mange fraqmenter sammen i et kompliceret puslespil og dernæst ud fra de 6 fragmentariske kopier forsøge at sammenskrive en rekonstruktion al teksten. Rekonstruktionen skal udkomme senere i år sammen med en 300-sider stor kommentar. Teksten er kendt under forkortelsen MMT. Den betragtes som meget vigtig, fordi den tilsyneladende er skrevel af

stifteren af menigheden i Qumran, hvor dØdehavsrullerne blev opbevaret.

Mange forskere har længe været meget utilf redse med, at MMT og en lang række andre dødehavstekster endnu ikke er offentliggjort, selvom

for det, berøvede ham både ære og økonomisk udbytte. Shanks svarede med at hævde, at ingen i dag kan have copyright på en tekst. der er skrevet lor 2000 år siden. Med algørelsen har domstolen

Dodehavstullene blev fundet i 1l huler omkring Qumlan ved Del døde Hav i årene 1947'56. (Foto: Werner Braun)

de sidste al rullerne blev fundet lor over 35 år siden. Kun de få forskere, der arbejdede med de ofticielle udgivelser, har haft adgang til skriflruller ne. I 1991 lik Hershel Shanks imidlertid fra en ukendt kilde fat iover 1700 fotografier af bl.a. endnu ikke off entligglorte tekster. Han begyndte straks at udgive de mange fotogralier og inkluderede en lotokopi al Qimrons rekonstruklion af IVIMT{eksten i sin bog. Oimron svarede med at anlægge sag mod Shanks. Qimron haevdede, at rekonstruktionen var resultatet af 11 års hårdt arbejde, og at Shanks ved at offentliggøre rekonstruktionen, inden han selv havde haft mulighed

givet Qimron ret. Shanks advokat har imidlertid anbefalet, at dommen ankes til den israelske højesteret, fordi den har stor principiel betydning Ior forskeres brug al hinandens arbejde.

Dræbt Messias i dødehavst€kst? side 2

verd€ns ældste indsamlingsskål

side 3

Erobrede israelitterne en øde

ruinhøi?

side 5


Dræbt Messias i dOdehavstekst? Af Ole Andersen et er en almindelig opfattelse, at

forestillingen om en lidende Messias først opstod med kristendommen. På Ny Testamentes tid drejede jødiske messiasforvenlninger sig ifølge denne oplattelse udelukkende om en sejrende Messias, der skulle bringe lsrael politisk forløsning. Det vakte derfor stor international opsigt, da professor Robed Eisenman fra Calilornia State University i november 1991 meddelte, at han havde opdaget en dødehavstekst, der taler om en Messias, der skulle dræbes. Eisenmans pressemeddelelse blev citeret i aviser over hele verdenl og førte til en ret voldsom debat mellem lorskellige forskere'?.

Fragment 4Q285 Den omdiskuterede tekst er el fragment med betegnelsen 4Q285 (Q står for Qumran; 4-tallet viser, at teksten er lundet i hule 4; og 285 er fragmentets nummer). Fragmentet er på ca. 4 x 5 cm og har 6 liniers tekst. Det meste af teksten er let læselig, men både begyndelsen og slutningen af linierne mangler. Teksten lyder: Linie 1: profeten Esajas Linie 2: men der skyder en kvist lra lsajs stub Linie 3: Davids spire og de skal føre sag mod Linie 4: og hmlt menighedens lyrste IDavids sp]ire Linie 5: og ved slag (eller: gennemboringer) og en præst vil befale Linie 6: (kun dele af bogstaver) (l oversigten er kun medtaget fuldt bevarede ord - bortset lra i linie 4, hvor de stridende forskere er enige om rekonstruktionen.)

Hvem dræber hvem? Fragmentet har ikke mindre end tre messianske benævnelser: 'en kvist f ra lsajs stub', 'Davids spire'3 og 'menighedens fyrste'.. Linie t henviser til profeten Esajas, og linie 2 er et direkte citat lra Es. 1 1 ,1 . Fragmentet indledes altså med et Esajas-citat fulgt al

nogle linier om Messias. Det afgørende stridspunkt er lØrste ord i linie 4. Det hebraiske ord hmjtj kan nemlig læses på to måder: hemllo, '(han) vil dreebe ham' ellet hemitu, 'de vil dræbe'. l\4ed den første læsemåde bliver betydningen af linie 4: 'og menighedens fyrste, Davids spire, vil dræbe ham'. l\4ed den anden læsemåde bliver betydningen al linie 4 derimod: 'og de vil dræbe menighedens fyrste, Davids spire'. Uenigheden gælder altså, hvem der dræber hvem. Robert Eisenman argumenterer sammen med Michael Wise f ra Chicago Universitet for den sidste læsemåde. lfølge Eisenman betegner ordene'ved slag/gennemboringer i linie 5 den måde, l\4essias skal dræbes på. Fragmentet minder derfor om Es. 53,5, der siger, at Herrens tjener "blev gennemboret". Prolessor Geza Vermes, Oxlord, konkluderer derimod, at den første læsemåde er den rigtiges. Sammen med 20 andre engelske forskere diskuterede han lragmentet på et seminar i Oxlord. Seminarets konklusion var, at det i fragmentet er Messias. der dræber. Vermes anlører tre argumenter Ior denne lorståelse: 1 . Es. 1 1 ,1-5 handler om en sejrende Messias, der både dømmer og dræber. Da 4Q285 udtrykkeligt citerer Esajas-teksten. må det også forstås i lys af den. Meningen med fragmentet må derfor være, at lvlessias skal dømme og dræbe. 2. lngen anden Qumranlekst taler om en dræbt lvlessias, mens flere andre tekster beskriver Messias som dømmende og dræbende. 3. Vermes tilslutter sig Timothy H. Lim, der på Oxlord-seminaret påpegede, at de lØrste tre bogstaver i linie 2 svarer til de sidste tre bogstaver af Es. 10,34. Fragmentet har altså tilsyneladende citeret Es. 10,34, der taler om skovens tætte krat, der skal falde lor øksen. I en anden Qumran-tekst (4O 161 ) identiliceres disse faldne træer med kitlim-folket. der skal besejres al Messias. Samtidig mener Vermes, at bogstavdelene i lragmentets

linie 6 kan rekonstrueres som ordet klttlm. Hvis det er rigtigt, refererer fragmentet både i linie 1-2 og linie 6 til

de kittim, som Messias skal besejre. Sammenhængen tyder derfor på, at det også i linie 4 er Messias, der er den sejrende.

Konklusion Vermes' argumenter har ikke overbevist alle. James Tabor f ra North Caroline Universitet har forsøgt at forsvare Eisenmans og Wise's Iorståelse6, mens Eisenman selv har givet udtryk Ior, at han er usikker på, hvilken tolkning, der er rigtigT. Bortset fra rekonstruktionen af linie 6, der må siges at være meget usikker, er Vermes' argumenter lor mig at se overbevisende. 4Q285 taler sandsynligvis om en Messias, der vil dræbe sin modstander. Det betyder imidlertid ikke, at tanken om en lidende og døende l\,4essias var f remmed for antik jødedom. 4. Ezra7,29 (fra omk. 100 e.Kr.) taler klart om en døende Messias, og i rabbinsk jødedom findes en del forestillinger om en lidende Messias ved siden al den sejrende l\4essias ben David3.

Dette lille dodehavsfragmenl har vakl storl poslyr. Striden står om forste ord lra hoire i4. linie. (lll.: BAR 18/4 (1992) p. Bt)

F.eks Berlingske Tidende 9.11.91 og Jerusa lem Posl lnl. 16.11.91. Se også TEL 1991 nr. 4. Biblical Archaeology Review 1B/4 (1992), lB/ 'z 6 (1992)og 19/1 (1993):Jerusalem Post lnt. 20.3.93. 3 JeL 23,5; 33,15. n Heb.: nasi' haedah. Del samlede udlryk lind es ikke i GT, men ordel nasi , 'fyrsle', forckommer alene en del gange i en klat messiansk sammenhæng, Leks. Ez. 37.25.

'

'6 BAR 1B/4 (1992)pp.

B0 82.

BAR 18/6 (1992) pp. 58-59. 1 BAR 19/1 (1993) pp.66-67.

Jf f eks K Htuby. Die Messiaserwarlunq in der lalmudischen Zeil. mil besonderet Bedcksichtigung des leidenden Messias, Judaica 20 (1964) pp. 6-22, 73-90, 193 212 og E.E.Ubach: The Sages: Thei Concepts and

"

Beliets, 1979 (2. udg.) pp.685-689.


Af lektor Gabriel Barkay, Tel Aviv Uni versitet Oversættelse: Kaja Lauterbach eg tror, at jeg måske har fundet verdens IØrste indsamlingsskål et konkret udtryk lor den omsorg, som lsrael f ra ældgammel tid har haft for de trængende blandt folket. Under et af mine hyppige besØg

på Rockefeller Museet i Jerusalem bemærkede jeg i en af montrerne en genstand, som jeg havde set mange gange lør, nemlig en lerskål med en inskription. Den var blevet udgravet for længe siden - faktisk for 80 år siden under udgravningerne ved Beth Shemesh i 191 1-12. Det var en udgravnrng på Shefela-sletten vest for Jerusalem, som blev ledet af den britiske arkæolog Duncan Mackenzie'. Men denne gang besluttede jeg at studere den på ny på qrund af min inleresse for sammenhængen mellem gamle inskriptioner og lormen af de genstande, der bærer inskriptionen.

lndskriften Skålen har en form, der var typisk i Judæa, og som let lader sig datere til sidst idet 8. årh. f.Kr. Den er 19 cm i diameter foroven, rødlig, poleret (for at gøre overfladen glat og {jerne dens porøsitet) og har llammerøde eller lyserøde koncentriske, parallelle streger på indersiden. Der blev fundet adskil: lige eksemplarer al denne type skål i ruinerne i lag lll i det nærliggende La-

kish, som blev ødelagt af Sankerib i år 701 f.Kr. Det eneste usædvanlige ved denne skål er, at der er ridset tre oldhebraiske bogstaver (fra det allabet, der blev brugt før fangenskabet i Babylon) ind i den, nemlig bogstaverne a/e4 chet og kaf. Bogstaverne er indridset med en mejsel, efter at skålen er blevet brændt - en teknik, som var typisk iJudeea. Nogle forskere, som tidligere har studeret inskriptionen, har antaget, at bogstaverne angiver navnet på skålens ejer. Dette navn er imidlertid ellers totalt ukendt'?. For at imødegå denne indvending har andre forskere foreslået, at de tre bogstaver måske kunne være en lorkortelse af et længere navn. Jeg lorkastede hurtigt tanken om, at inskriptionen skulle være et navn eller en {orkortelse af et navn. For det f Ørste Iordi ordhebraiske inskriptioner, der angiver ejerforhold, og som er indridset efter brændingen, som regel kun findes på lukkede kar (krukker, kander og karafler) og ikke på åbne kar som skåle. For det andet, og det er vigtigere, står præpositionen /' (bogstavet /amed), der som regel oversættes 'tilhØrende', altid - i det mindste hvis begyndelsen af indskriptionen er intakt - foran navnet, hvis inskriptionen angiver et ejerforhold. Og endelig var inskrlptionen ridset inden i skålen. Det gør det usandsynligt, at den skulle angive ejerforhold, da den

ville være skjult, når skålen var fuld. Ny tolkning Jeg landt det derfor mere sandsynligt, at inskriptionen var ment som en anvisning om at lægge bestemte ting i skålen. Til sammenligning kan anløres, at ordet kodesh, der betyder 'hellig', er ridset ind i en samling jernalderskåle, der er blevet fundet i Judæa og lsrael. Disse skåle var øjensynligt anbragt i templer, på altre og andre hellig-steder (bamot), hvor man lyldte dem med offerkød og andre produkter. Disse olre var gaver til præsterne og bliver i Bibelen kaldl kodashim, der sædvanligvis oversættes ved'helliggavel (3.Mos. 22,2-16; 4.1\4os. 6,20; se også

Zak. 14,21)3. Nilåske, tænkte leg, har inskriptionen i den skå|, jeg studerer, en lignende {unktion. Måske skal den angive, hvad der skal lægges i skålen. Det hebraiske skriftsprog består næsten udelukkende af konsonanter, så olte kan den samme bogstavsammensætning udtales på mere end en måde. Allerede for længe siden bemærkede nogle forskere, at de tre bogstaver a/ef chet og kaf kunne læses som achika, der betyder 'din broder'. Men de gav ikke nogen forklaring på denne læsning af inskriptionen. Jeg tror, at meningen med inskriptionen var at angive, at bidrag til de fattige skulle lægges i skålen. Skålen var sandsynligvis placeret på et hellig-


Indskiften på skålen fø Beth Shemesh er skrevet med paleo-hebmiske bogstavet, dvs. del alfabet, det vat ibrug inden eksilet i Babt4on. Læst lrc højrc er bogstavene: alef, chet og kaf.

sted - et tempel, et alter eller en hellighøj. lnskriplionen var en instruktion til israelitterne om at lægge de ting, som de ifølge den bibelske lov skulle give til deres fattige brødre, i skålen. lndholdet blev så af præsterne delt ud til de trængende.

Begrebet "broder" det gamle lsrael var der et broderskabsbånd mellem alle israelitter - et bånd, der undediden blev udvidet til at omfatte alle mennesker. Begrebet ach,'broder' , indgår i mange al Bibelens love, især dem, der handler om social retfeerdighed. Begrebet 'broder' blev også brugt i det gamle Mellemøsten til at angive mennesker al samme rang og status (4.Mos.20,14; 1 .Kong. 9,13). I Bibelen bliver det oftest brugt som en betegnelse for en med-israelit. Del forekommer også i denne betydning i en inskription på et al de berømte Aradostraca (potteskår med indskrift)4 samt i international korrespondance". I disse kilder forekommer 'broder' som en kontrast til 'fadef (av) og 'søn' (ben), der angiver henholdsvis højere og lavere status. I de love i Bibelen, der omhandler social retfærdighed, bliver de fattige kaldt'din broder' og endda'din fattige I

broder'. F.eks. får vi i 5.Mos. 15,1.1 befalingen: "Luk din hånd op for din landsmand [ordret: broder], for alle trængende og fattige hos dig i dit land" (se også 3.Mos. 25,25+3540+47 -48; 5.Mos. 1 5,7-8+1 1 -1 5). Hvert 7. års høst skulle tillalde de lattige (2.Mos 23,10-1 1 ; jf. 3.Mos. 25,4-6). Desuden skulle tienden af afgrøden det 3. år ikke bringes til templet, men skulle i stedet tilfalde de fattige og de materielt underpriviligerede i

Se Duncan Mackenzie: Excavations al Ain ms ( Beth - S he m esh ), Pa le sl in e E x pl orat i on Fund Annual2 (1912-1913), pp 86-88, pl 54:1 3; J.H. llifte, Palestine Archaeological Museum, Gallery Book, lron Age, Jetusalem 1940, p.55. no. 518. R. Zadok: The Pre-Hellenistic lsraelite An '? throponymy and Prosopography, Leuven 1988,

'

S he

p.

191.

3

Gabriel Batkay: A Bowl with the Hebrew Insctiption wJn, ked Exploølion Journal 40 (1990), pp 124-129. 4 Yohanan Ahatuni: Atud lnscrlptions, Jetusalem 1981, pp. 29-30. 5 S.E. Lowenstamm: Encyclopedia Biblica, vol. 4 cols. 969-971 EhJn).

det israelitiske samfund og kunne spises lokalt (5.lvlos. 1 4,28-29; 26,12-131. Det er ind i denne sammenhæng, at vi skal forstå inskriptionen iskålen

fra Beth Shemesh.

Konklusion En indvending mod denne tolkning kan være, at skålen blev fundet i en grav. Men det afspejler sandsynligvis

bare dens "genbrug" som en beholder til gravgaver. Nogle skåle med inskriptionen kodesh, 'hellig', er blevet fundet i private huse. Når først offergaverne var blevet samlet ind, tog præsterne tydeligvis skålene med hjem. Altså var skålen f ra Beth Shemesh med inskriptionen øjensynligt beregnet til at indeholde mad til den lattige, som med et ord, der alspejler bibelsk sprogbrug, blev kaldt 'din bror'.

C. A. Wilson:

ARKÆOLOGIEN OG BIBELENS PÅUDELIGHED 144 sider, 1982, nu

..2Or'

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup Artiklen er en oversættelse al "The World's Oldest Poorbox", Biblical Archaeology Review 18/6, 1992, og bringes med venlig tilladelse fra BAR. Abonnement på BAR kan tegnes ved henvendelse til BAR, P.O.Box 7026, Red Oak, IA 51591 , USA. Flere detaljer findes i Gaby Barkays arlikel: 'Your Poor Brother.' A Note on an lnscribed Bowl lrom Beth Shemesh, lsrael Exploration Journal 41 (1991), pp. 239-241 .

86 98 79 12

KLASSISK RUNDREJSE. 11 DG 2619: Aase

og Per Weber (10 dg)

21l10: Noom og Jorgen Trihoj

KLASSISKMINI-8DG 17l10: M. Skov oq Erik Pedersen

KLASSISK M. SINAI 4/1 1i Tove og

A)I<F-T

S; RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf .

98 17 31 67.

Jorgen B. Jensen

I MOSES FODSPOR '1119:

Hanne og Jakob Zeuthen

ISRAEL OG JORDAN 15/9: Merry oq Carsten Vang

Stort udbud af rejser til lsrael Rekvirdr vort sommerkatalog


Af MF1ærer Carsten Vang, Århus en første kanaanæiske by, som israelitterne mødte på deres vej ind i det lorjættede land, var Jeriko. Den bibelske beretning iJos. kap. 2-6 levner ingen tvivl om, at det

Jeriko, som israelitterne erobrede efter kun syv dages belejring, var en velbelæstet by med en solid mur omkring og med en ganske talrig befolkning.

Ruinhøjen efter det gammeltestamentlige Jeriko, Tell es-Sultan, er blevet udgravet llere gange i dette åL hundrede, sidst af den meget anerkendte britiske arkæolog Kathleen M. Kenyon iårene'1952-58. Hun har dannet skole inden for bibelsk arkæologi ved sin forbedrede metodik og ved sine grundige studier. Og hun opnåede enestående resultater ved udgravningerne, bl.a. ved at føre byens historie helt tilbage til 7000 f.Kr. lvlen hvordan stiller sagen sig med det Jeriko, som Josva og hans folk vandrede omkring? Her var hendes konklusion entydig. l\4ellembronzealderens Jeriko blev ødelagt ved Mellembronzens afslutning ca. 1550 f.Kr., dvs. ca. 150 år før Josva og israelitterne dukkede op fra Jordanflodens bredder. Derefter lå Jeriko hen som en forladt ruinhob i henved 700 år. kun afbrudt af en sporadisk bebyggelse fra ca. 1375 - 1300. Med andre ord: Den by. som israelitterne angiveligt skulle have erobret omkring år 1400, var ikke andet end en øde ruinhøj!

Diskussion om keramik Den kritiske bibellorskning har ud lra Kenyons udgravninger konkluderet, at den bibelske beretning om Jerikos erobring synes at være en legende uden historisk basis. Konservative bibelforskere har til dette gerne hævdet, at resterne af Josvas Jeriko må være forsvundet som følge al erosion, fordi byhøjen var ubeboet gennem mange hundrede år. Men erosion får ikke alt materiale til at iorsvinde; ulorgængeligt materiale som potteskår, husgeråd al sten m.m. ophobes efterhånden

ved foden al byhøjen. lmidlertid har Tell es-Sultan intet erosionsmateriale overhovedet fra den ønskede periode. Forklaringen på det forsvundne Jeriko fra Josvas tid stemmer ikke med de arkæologiske forhold. Kathleen Kenyon offentliggjorde ganske hurtigt sine konklusioner (bl.a. i bøgerne Digging Up Jericho, London 1957, og Archaeology in the Holy Land, London 1960, udkommet på dansk som Fund og forskning i Bibelens land, København 1962). Og udgivelsen al de endelige udgrav"

s.

i\ .i .:

rti

Ofle hævdes det, al udgravningene ved Jenko beviser. al Bibelen tager fejl. Carslen Vang har set nærmere pa den pasland. (Fota: Wener Braun)

il


ningsrapporter med de minutiøse beskrivelser af, hvad der blev fundet, og i hvilken arkæologisk sammenhæng, lundene blev gjort, blev påbegyndt. Men de sidste bind, som omhandler de lundne lervarer (potteskå0 på tellen og tellens stratigrafi, er først udkommet i 1981-83, flere år efter hendes død. Først nu er forskerne blevet i stand til at efterprøve hendes konklusioner.

Den anerkendte specialist på potteskår fra l\4ellembronze- og Senbronzeperioderne, canadieren Bryant G. Wood, siger på baggrund af udgravningsrapporterne, at hendes konklusioner var lorhastede. Hun gjorde rent laktisk fund iJerikos ruinhøj, som tyder på, at Jerikos undergang indtraf væsentligt senere end ca. 1550 f .Kr. Når Kenyon anslog Jerikos ødelæggelse til slutningen af Mellembronzen, skyldes det, at hun især baserede sin datering på lorekomsten af udelra kommende keramik, men ikke på det lokalt producerede keramik. Da hun ikke fandt noget af den sædige pot tevare, som markerer Senbronzens start - den såkaldte b/bro me-ware ellet dohbeltfarvede keramik, som er en importeret keramik - sluttede hun, at Jeriko måtte være blevet indtaget fØr Senbronzen,

dvs.lør 1550. Wood anlører mod Kenyon, at det metodisk må være rigtigere at basere sin datering på, hvad der rent faktisk blev fundet, end på det, som ikke blev fundet. Bicrome-waren dukker fØ rst og fremmest op i store bycentre som lMegiddo; at hun ikke fandt noget af denne pottetype på et relativt lille og alsides beliggende sted som Jeriko, kan næppe overraske. Dertil kommer, at hun gravede i et fattigt kvarter af byen. Muligheden for at stØde på det luksusbetonede bicrome-ware var derfor ikke særlig sandsynlig. Havde Kenyon lagt mere vægt på den lokalt producerede keramik, ville hun formentlig være nået til andre konklusioner, siger Wood. Sagen er nemlig, at hun faktisk gjorde en række

potteskårsfund i lagene umiddelbart inden byens ødelæggelse, pottetyper som klart stammer ln sidste halvdel af Senbronze /. Mange af pottetyperne kendes også tra lvlellembronzens alslutning, men formerne viser størst slægtskab med Senbronze I keramik. Enkelte a{ de fundne typer blev imidlertid kun anvendt iSenbronze L Det gælder f .eks. runde keglelormede skåle med koncentriske cirkler tegnet pa indersrden (se ill.). Disse var kun i brug i en kort periode fra ca. 14501400 l.Kr. og er dermed tegn på, at Jeriko tØrst blev ødelagt i Senbronzens start, dvs. efter 1500.

Garstangs udgravninger Dertil kommer det overraskende lorhold, at Kenyons forgænger, John Garstang, som gravede i Jeriko fra 1930-36, rent laktisk fandt adskillige potteskår med de rØd-sorte larver og de motiver, som er karakteristiske lor noget bicrome-ware. Garstang fandt disse potteskår ierosionslag på østsiden af byhøjen og mente, at de måtte stamme fra et palads længere oppe på høien. Kenyon gravede imidlertid mere mod nord, hvilket forklarer, hvorfor hun ikke stødte på bicrome-waren. Det medfører, at det som Kenyon søgte, men ikke opdagede, landt hendes forgænger. I 3O'erne var man ikke klar over bicrome-warens betydning lor dateringen af lag. Hvodor Kenyon ikke inddrog Garstangs fund og iagttagelser, er en gåde, siger Bryant Wood. Endelig tandt samme Garstang i Jerikos gravkompleks f lere ægyptiske skarabæer, som sandsynligvis daterer sig lra perioden 1480-1440 t.Kr. En skarabæ er en udskåret sten, som på oversiden har lorm som en bille og på undersiden har den siddende ægyptiske faraos navnetræk indgraveret. Flere skarabæer med navnene på det 14. århundredes faraoner blev fundet, bl.a. med Thutmoses lll (ca. 1504'1450). lsær en skarabæ med farao Hatsepsuts (1504-1483) navn er interessant. Halsepsut blev forstødt lra tronen, og hendes navn blev fordØmt. Hendes navn havde ingen god lykkevirkning i eftertidens øjne. Derfor er skarabæer med hendes navnetræk yderst sjældne og således velegnede som kronologisk indikator, siger Wood. lMeget tyder derfor på, at Jeriko ikke blev erobret og ødelagt omkring 1550, sådan som Kenyon formodede, men væsentligt senere, ned mod år '1400.

E

Jerikos ødelæggelse Hvem der stod bag den grundige ødelæggelse af Jeriko, som udgravningen vidner om. ved vi ikke. Tankevækkende er det imidlertid, at ødelæggelsen al l\4ellembronzens Jeriko på mange områder Ialder sammen med den skildring, Josvabogen giver af byens fald. Alle arkæologiske f und peger på,

A B

c D E

Skitse over Jeikos fæstningsværk i Mellem

brcnze-perioden: A: murct mu. B: stenlagl glacis (voldskråning); C:jordvold; D: mu. brokket fta Tidligbrcze: E: støtlemur af sten. Fæstningsvætket vat 14 melet hojt og 20 me ter brcdt ved loden. (lll.: D. Rohl iJounal ol the Ancienl Chrcnology Fotum 2 (1988) p. 34)

at Mellembronzens Jeriko var en stærk og velbelæstet by med en kraftig bymur omkring. Kenyons undersøgelser afslørede, at byens belæstning bestod al to mure: nederst var der en stenbesat støttemur på flere meters høide; derefter kom en stejl jordvold, deekket al et hårdt kalklag, og Øversl stod den egentlige bymur. Jeriko var med andre ord særdeles velbefæstet. Sammenhold hermed Jos 6,1 og v.20. Byen gik tii grunde ved brand. Alle bygningsrester, vægge, gulve, sten, husgeråd m.m. Ira denne periode er stærkt sodsveertede. I de nederste huse fandt man et metertykt ruinlag, som med Kenyons ord "er farvet brunt, sod eller rødt af brudstykkerne fra de breendte bygninger længere oppe på skråningerne" (Fund, side 179). Sammenhold med at israelitterne brændte byen ned (Jos 6,24). Husene i byen synes at være ødelagt, føl' branden indtraf, siger Kenyon. Dette kunne tyde på, at et jordskælv havde ramt byen inden bran-


den. Desuden fandt hun neden lor den stenbesatte mur et tykt lag al rcde mursten. Efter hendes skøn måtte denne bunke sten stamme fra bymuren overfor. Den er formentlig kollapset, hvorefter stenene styrtede ned al volden. I Jos 6,20 hedder det, at "muren faldt sammen, og [israelitterne] kunne gå lige ind lordret: lige op] ibyen og indtage den". Dertil kommer en anden ejendommelig opdagelse. Både Garstang og Kenyon fandt i ruinerne store mægder al forrådskrukker lyldt med korn. Korn var meget v€erdifuldt idatiden; det sikrede en bys overlevelse f rem til næsle høst. Disse mange fyldte kornkrukker tyder på, at Jeriko blev erobret om toråret, enten midt i høsten eller lige etter den, og at byen ikke laldt på grund al langvarig belejring med deraf løl gende udhungring af dens lorsvarere, sådan som det ellers var almindelig praksis i datiden. Byen var fyldt med forråd, da den faldt. llØlge Jos 3,15 og 5,10-12 tog israelitterne Jeriko om foråret. Under udgravningen af gravene lra l\4ellembronzebyens sidste årtier opdagede Kenyon, at massebegravelser havde lundet sted i de almindelige familiegrave. Der må være indtruffet en katastrofe, som medlØrte en voldsom stigning iJerikos dødsrate. Ligene var på ingen måde mærkede af lemlæstelse: derfor kunne krig udelukkes som dødsmulighed. Der var heller rngen tegn på, at byen havde været plaget af hungersnød; gravene indeholdt nemlig mange madgaver. Kenyon konkluderede dedor, at en voldsom epidemi måtte have ramt Jeriko umiddelbart før byens undergang. Tankevækkende er det, at israelitterne netop havde overstået en pestepidemi i Shittim overlor Jeriko, da de satte over

Jordanfloden (4 Mos 25,9;jf. Jos 2,1). Det organiske materiale i gravene

(f.eks. knogler, kurve, tØj) var usædvanligt velbevaret, langt bedre end i grave, som er blot 100 år ældre. Som årsag hertil loreslog Kenyon, at jordskælv i området kan have f rigjort jordgasser fra undergrunden, og at disse gasser kan have dræbt lorrådnelsesbakterierne og dermed standset forrådnelsesprocessen. Jeriko ligger som bekendt i et latent jordskeelvsområde. Dette kan sammenholdes med, at israelitterne kunne gå tørskoet over Jordanfloden, fordi vandet blev holdt tilbage (lordskred p.g.a. jordrystelser?), og at bymurene pludselig faldt (Jos 6,20). Efter byens totale destruktion lå ruinhøien ubeboet hen iadskillige hundrede år, kun albrudt af en kortvarig bebyggelse fra ca. 1350-1300. Josva udtalte efter Jerikos fald en {orbandelse over den, som ville genopbygge Jeriko (Jos 6,26).

Konklusion Det er en nærliggende mulighed, at det er israelitterne, som har ansvaret

lor den totale og meget voldsomme destruktion af Bronzealderens Jeriko. Tankevækkende er det, at det arkæologiske billede, så langt som de nyeste udgravninger viser os det, på mange måder samstemmer med Josvabogens skildringer. Kenyon så ikke denne forbindelse, fordi hun daterede Jerikos undergang lor tidligt. l\4en hendes egne fund, ikke mindst at entydig Senbronzekeramik, sammenholdt med ældre iagttagelser tyder på, at ødelæggelsen af Jeriko må rykkes 100 til 1 50 år længere f rem, dvs. ned mod år 1400. Og da bliver det relevant at søge de ukendte ødelæggere blandt israelitterne.

Senbronze I kenmik, udgtavet al K.M. Kenyon. (Fra Jericho vol. V, fig. 206:1 og 2)

Litteratur John R.Bartlett, Jericho, London 1982.

Piotr Bienkowski, Jericho was Destroyed in the Middle Bronze Age, Not the Late Bronze Age, Biblical Archaeological Review 16/5. 1990. s.4546.69. Kathleen l\4.Kenyon, Digging Up Jericho, London 1959. Kathleen M.Kenyon, Fund og forskning i Bibelens land, København 1 962. K.M.Kenyon & T.A.Holland, Excavations at Jericho. Vol.V: The Pottery Phases of the Tell and Other Finds, London 1983. Bryant G.Wood, Did the lsraelites Conquer Jericho? A New Look at the Archaeological Evidence, Biblical Archaeological Review 16/2, 1990 s.4458.

Bryant G.Wood, Dating Jericho's Destruction: Bienkowski is Wrong on All Counts, Biblical Archaeological Review 1 6/5, 1990 s. 45.47-49.68-69.

I næste nummer al TEL kommer en artikel af Carsten Vang om det andet store arkæologiske problem i lorbindelse med israelitternes indvandring, spørgsmålet om byen Ai, som israelitterne ifølge Jos 8 erobrede og ødelagde.

TEL 1993 nr. 1 med smuk farveplakat aftempelbjerget iJerusalem på Jesu tid.

Excavations at Tel Jezreel 1990 - 1991 (engelsk).

(Særtryk "Tel Aviv" 1 I (1 991 ) pp. 72 - 92 os 19 (1992) pp. 3 - 70).

SBA, Biergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

T


elskab for Bibelsk Arkæologi har fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Stud.theol. Sanne Bojesen og EDB-konsulent Hans Hansen er indtrådt i

bestyrelsen i folt)indelse med selska-

bets årlige repræsentantskabsmøde maj måned.

i

Sanne Boiesen har tidligere siddet i SBA'S bestyrelse, men trådte ud, da .1991

hun isommeren rejste til Jerusalem for at studere arkæologi ved Det hebraiske Universitet. Nu er hun tilbage i Danmark og genoptager sit arbeide i SBA'S bestyrelse. Ud over sine arkæologiske studier har Sanne Bojesen praktisk arkæologisk erfaring lra to forskellige udgravninger i lsrael. I 1989 var hun volontør på Tel Nami udgravningen, og siden 1990 har hun hver sommer deltaget som staffmember i udgravningen af Tel Jizreel. Hans Hansen er valgt til ny kasserer og sekretær for SBA'S bestyrelse. Som tidligere direktør for Felix Rejser har han både stor administrativ erfaring og et omfattende kendskab til

Mellemøsten, rejsearrangementer mv. Praktisk arkæologisk erfaring vil han få allerede i sommer, hvor han skal deltage i udgravningen på Tel Jizreel. Ud af SBA's bestyrelse er trådt Ole Frederiksen og Ole Andersen, der har siddet ibestyrelsen siden stiftelsen i 1990. De lortsætter dog begge som medlemmer al selskabets repræsentantskab, og Ole Andersen Iortsætter desuden som redaktør af TEL. Også i repræsentantskabet er der sket ændringer, idet Vibeke Sode Hjort og Olul Påske er udtrådt. De har begge været medlemmer af repræsentantskabet siden stiltelsen. Repræsentantskabet kunne ved sit møde glæde sig over en jævn fremgang i antallet af støttemedlemmer. Med udgangen af april måned havde SBA 410 medlemmer, det vil sige 100 flere end på samme tidspunkt sidste år. Selskabets stØrrelse taget i betragtning er det en pæn stigning, som lormanden Jens Bruun Kofoed udtrykte tilfredshed med i sin beretning til repræsentantskabet. oa

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab li! messianske jøders vilkår.

Individuelle rejser! Billiqt til lsrael - altid! Stort udbud at rejser til lsrael Rekvi16r vort sommerkalalog

Redaktør Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres qratis fra: Den Danske lsJaelsmission Box 35, 6070 Christiansleld Tft.74 56 22 33. Giro 3 05 45 00

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1993  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1993  

Månedsmagasinet TEL