__MAIN_TEXT__

Page 1

Professor Ussishkin i Danmark Af Sanne Bojesen februar var Skandinavien vært for en fin gæst f ra Tel Aviv Universitet i lsrael. Gæsten var arkæologiprofessor David Ussishkin, der i fællesskab med John Woodhead fra den britiske arkæoloqiske skole iJerusalem har forestået udgravningen al Tel Jizreel siden 1990. David Ussishkin regnes for en af lsraels førende arkæologer. Han har høstet stor anerkendelse både i og uden for lsrael, især på grund af Lakish udgravningen, som han var leder af i 1973-1988. Besøget i Danmark kom i stand som resultat af et dansk/svensk volontør rnitiativ. og Ussishkins vært i Danmark var Selskab for Bibelsk Arkæologi. Desuden forelæste Ussishkin på Københavns Universitet og på l\4enighedsfakultetet i Århus. Forelæsningerne omfattede både en introduktion til arkæologien og emner

som "l\4egiddo på Salomos og Akabs tid' og 'Lakish - en læstning i Juda og Sankeribs belejring".

BIBELEN OG ABKÆOLOGIEN Lørdag 1. maj '93 kl. 19.00 på Dansk Bibe!lnstitut, Frederiksborggade 18, København

PROGRAM:

Mange interesser David Ussishkins arkæologiske karriere begyndte i 1 955, da han påbegyndte sit studium ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Dette førte i 1961 til en l\4.A.-grad over l\4acalisters Gezer-udgravning med den navnkundige Yigael Yadin som vejleder og i 1966 til en Ph.D.-grad over "De Neo-Hittitiske monumenter - deres datering og stil", igen med Yadin som vejleder. Naturligvis finder man også Yadins lornemste projekter på den lange liste over udgravninger, som Ussishkin som ung var engageret i. Blandt andet deltog han i udgravningerne af l\4assada, Hazor og Megiddo. Men siden har Ussishkin gennem sit selvstændige arbejde slået fast, at også hans eget navn borger

Andagt "Kongebyen Jizreel" Lysbilledforedrag ved Jan Mortensen

Kaffe Nyt fra Selskab for Bibelsk Arkæologi ved SBA's formand Jens Bruun Koloed

Offentligt møde arrangeret af Selskab for Bibelsk Arkæoloqi

Tempelbierget på Jesu tid

side 2

Jesu tempelrensning i lys af arkæologien side 7 TILLÆG: Professor lJssishkin forelæste bl.a. på Menighedsfakultelet i Arhus.(Foto: Peder Kolle)

Farvetegning af templet på Jesu tid


for saglighed og kvalitet. Siden 1966 har han undervist ved Tel Aviv Universitet. 1980-84 var han leder af det Arkæologiske Institut, og siden 1976 har han været redaktør af dette instituts arkæoloqiske tidsskrift "Tel Aviv". Det er ikke så ligetil at sætte David

Ussishkin i bås. Selv inden for arkæologien spænder hans jnteresse vidt. Han har for eksempel arbejdet seriøst både med Bar Kochba-revolten (ca. 130 e.Kr.), kongetiden i lsrael (1000700 f.Kr.), stenalderen (ca.4000 f.Kr.) og med den intertestamentale periode (ca. 500 f.Kr.-o). Han er altså ikke en typisk bibelsk arkæolog. Adspurgt om, hvorledes Bibelen og arkeeologien efter hans mening bedst kan lorholde sig til hinanden, må han dog medgive, at hans valg af Tel Jizreel som udgravningssted skyldes hans interesse lor Det Gamle Testamentes omtale af stedet. Det var altså Bibelen, der gav inspirationen til at arbejde her. l\4en derudover ønsker han ikke. at Bibelen skal påvirke arkæologien. Han udtrykker det

således: -Arkæologien og Bibelen er to helt forskellige.ting. Det er bibelvidenskabens opgave at tolke Bibelen. Arkæoloqien hører til i en helt anden boldgade. Den er et studium, der bør udløres af professionelle lorskere uafhængigt af Bibelen. Vores opgave er at finde og belyse de forskellige data. Ved at kaste lys ind over teksterne hjælper arkæologien os med at forstå Bibelen. Det er derfor arkæologernes pligt og opgave at fremlæqqe de fundne data for dem, der interesserer sig for Bibelen. Tel Jizreel Her ledte samtalen os naturligt over til at tale om Tel Jizreel. der netop i sin egenskab at bibelsk sted vakte Ussishkins interesse. -De lørste tre års udgravninger har vist, at vi hidtil har arbejdet i en afkrog af kongebyen. De administrative bygninger (blandt andet paladset) må antages at befinde sig længere mod vest - måske under resterne af den arabiske landsby.

-Under alle omstændigheder vil både område B og D (det nordlige og sydlige tårn, der nu er lærdig udgravet) i 1993 blive lukket, og arbejdet vil koncentrere sig om at linde den stadigt manglende veslre mur. Desuden vil arbejdet i område A fonsætte både på højen og i voldgraven. I 1992 fandt man nemlig her nogle mure, der kan vise sig at være resterne af endnu et tårn - og måske af bvponen. -Om alt går vel, vil 1gg3-sæsonen blive et afgørende år lor forståelsen af Tel Jizreel. Forudsætningen er naturligvis, at der er frivillige nok til at udføre det nødvendige arbejde. lndtil nu har det ikke været noget problem faktisk er Tel Jizreel et sandt "tilløbsstykke", der aldrig har savnet frivillige. Der er brug for 100 par hænder, der arbejder mandag til fredag i 6 uger det vil sige ialt ca. 150 volontØrer. hvis ikke alle tilmelder sig for hele sæsonen. -Og, slutter David Ussishkin med et glimt i øjet: -Vi regner med, at danskerne tegner sig lor 20%!

Tempelbierget på Jesu tid ldenne artikel tager Kathleen Ritmeyer TEL'S læsere med på en vandretur rundt om tempelbierget Jerusalem, som det så ud på Ny Testamentes tid. Artiklen tiener samtidig som lorklaring til Leen Ritmeyers lold-ud tegning al tempelbierget på Jesu tid, der er indhæftet i dette nummer af TEL.

i

udvidet til det dobbelte, og templet blev ombygget i orientalsk-hellenistisk stil. "Den, der ikke har set Herodes' tempel, har aldrig i sit liv set en smuk bygning," hedder det i Mishna (Baba Bathra 4,1).1 Det er tempelbjerget i Herodes' udgave, der er rekonstrueret på vores tegning. Men Herodes' enorme byg-

Af Kathleen Ritmeyer Oversættelse: Ole Andersen ntet bjerg iverden har en så enestående og lascinerende historie som tempelbjerget i Jerusalem. På N4orija eller Zion, som bjerget kaldtes, lå der etter hinanden tre templer, bygget lor Gud. Al disse templer var kong Herodes den Stores tempel i det første århundrede det tredje, men da Herodes' bygning var en renovering af den tempelbygning, der blev bygget elter jødernes tilbagekomst lra Babylon, beholdt den navnet "Det andet Tempel". Kong Herodes ændrede imidlertid f uldstændig stedets udseende. Den oprindelige tempelplads blev

El

2l ?9.-

- _ _sg'"1.91_..1ri1'

ningskompleks blev jo ødelagt af romerne i år 70 e.Kr. - hvordan er det så muligt i dag at give et billede af det? Det kan lade sig gØre, fordi netop tempelbjerget i Jerusalem er el eksempel på et sted, hvor arkæologiske fund kan kombineres med litteraere kilder (især Josefus'? og lvlishna). Det er denne kombination af arkæologr og skriftlige beretninger, der gør det muligt at tegne et realistisk billede al tempelkomplekset. Udgravninger i området syd og vest for tempelbjerget begyndte i 1968 under ledelse al professor Benjamin Mazar. Udgravningerne blev foretaget på vegne af lsrael Exploration Society og det Hebraiske Universitet i Jerusalem og fortsatte frem til 1978. Under disse udgravninger blev hver eneste mur og sten undersøgt, indtil man havde en komplet oversigt over hele området. Stedet rummer rester fra mange forskellige perioder, lige lra jernalderen (den gammeltestamentlige periode) til den tyrkrske periode. For at kunne rekonstruere områdets udseende på Herodes'tid måtte


.

,'.?0+

^;."

"Grædemuren"

Wilsons Bue

5. 6.

Barclays Port oen nord-syd-gående hovedgade

7-

Forretninger Robinsons Bue Trappe til øvrebyen lndbyggede søiler ("pilastre")

9.

Dobbeltporten

8.

10. Tredobbeltporten 11. Trappe 12. Åben plads 13. Den Kongelige Søjlehal

14. 15. 16. 17.

Palads Palads

'18.

Ofiiciel bygning

Hedningernes Forgård

Rituelt badehus

19. Trappeanlæg 20. Tårn

21. Antonia-borgen 22. Warrens Pon 23. Tempelkompleksets slørsle sten

alle ting fra denne periode udskilles, de gamle beretninger måtte gang på gang endevendes, og der måtte sammenhgnes med andre store hellenis-

tiske bygningsværker. Først på baggrund af dette arbejde kunne rekonstruktionen tegnes. Her vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed over for hele den arkæologiske stab og

Tempelbjerget i Jerusalem på Jesu ikke mindst over for arkitekten Brian Lalor, der tegnede de lØrste skitser. Om selve templet skriver Josefus følgende: "når fremmede så templet på afstand, så det ud som et bjerg dækket al sne. for de dele af det, der ikke var dækket af guld, var f uldstændig hvide" (Bel. v 5,6). I år 70 lod romerne tempelpladsen plØje, så der ikke blev noget spor af templel trlbage. De muslimske myndigheder, der i dag kontrollerer tempelbjerget, tillader ikke arkaeologiske undersøgelser på selve bjerget. Dedor må rekonstruktionen nødvendigvis gøre mere ud af trappeanlæggene, portene, gaderne og bygningerne rundt om tempelbjerget end af selve tempelpladsen.

Vestmuren Lad os nu foretage en rundtur omkring tempelbjerget for at danne os et indtryk af, hvordan det var på Hero-

des' tid. Vi begynder med Vestmuren ("Grædemuren"), som er den kendteste del af komplekset. Selv om mange mennesker tror det, er Vest-

tid

(itt

:Leen Ritmeyet)

muren (angivet med 1 på tegningen pa side 3) ikke en del af Salomos tempel. Den er en lille del al den massive støttemur, som Herodes byggede for at kunne udvide tempelpladsen. Til venstre for nutidens "bedeområde" ser vi den såkaldte Wilsons Bue (2), der er opkaldt efter den Wilson, der fØrst opdagede den. Den er sandsynligvis en senere genoplørsel af den første af en række buer. der bar en bro over Tyropoeon-dalen. Broen f orbandt tempelbjerget med Øvrebyen (Jerusalems vestlige bydel). Den akvadukt, der bragte vand fra Salomos Damme ved Betlehem til de enorme vandcisterner under tempelpladsen, løb også over denne bro. Hvis vi går mod syd, kommer vi til Barclays Port (3). En del af den meget store overligger over denne port kan endnu i dag ses længst mod syd i den del al Vestmuren, der er reserveret bedende kvinder. Mellem Barclays Pon og Robinsons Bue (6), der var den næste adgangsvej til tempelpladsen, har


man fundet en del af den nord-syd gående hovedgade (4) fra Herodes' tid. Ved denne gade lå ifølqe Josefus to at Jerusalems markeder. Endnu i dag kan man se spor af forretninger (5), der har været bygget op af Vestmuren. En af de mest iØjnefaldende resultater af udgravningen var en ny forståelse af formålet med Robinsons Bue (6). Tidligere mente de f leste, at buen var den fØrste af en række buer, der skulle have støttel en bro tværs over dalen på samme måde som broen ved Wilsons Bue. Joselus skriver

imidlertid, at "den sidste port førte til den anden by, hvor vejen går ned i dalen ved et stort antal trapper og derfra igen opad" (Ant. xv 1 1 ,5 [41 1]). Udgravningerne beviste. hvor præcis Josefus' beskrivelse er, da man over for Robinsons Bue fandt en række buer med stigende hØjde. Disse buer har understøttet et mægtigt trappeanlæ9, der lørte f ra Den Kongelige Søjlehal ned til Tyropoeon-dalen, hvodra man kunne lortsætte op til Øvrebyen (7). Oven på den gamle gade (4) blev der lundet meget store mængder af

stenbrokker, der stammede lra Titus' ødelæggelse al tempelkomplekset i år 70 e.Kr. l\4an landt sten lra den store trappe, sten fra buerne, søjler, søjlehoveder, lriser og sten fra søjler, der var indbygget i muren (såkaldte "pilastre"). Disse indbyggede søjler (8) udgjorde den øverste del al Vestmuren. Samme byqgestil kan endnu ses i den herodianske mur, der omgiver patriarkernes grav i Hebron. Når man i dag ser på tempelbjergets mure, kan man kende de herodianske sten på deres line udførsel og typiske, udhugne ramme. Stenene var udhugqet med så stor præcision, at

H. D- Leuner: et str jf gennern JØDERNES HISTC)RJE 70 - I 94a 84 sider, 55 kr.

Kildevangen a. a3a2 Hinnerup. A6 9a 79 12

man ikke behøvede mØdel for at binde dem sammen. Stenene ved hjørnet er omkring 1 0- 12 meter lange og vejer op til 100 tons.

Sydmuren De mest fremtrædende træk ved Sydmuren var Hulda-portene, som stadig kan ses imuren og idag kaldes henholdsvis dobbelt- (9) og tredobbeltporten, den imponerende trappe (1 1 ) og plads (12), der begge blev afdækket under udgravningerne, og Den kongeliqe Søjlehal (13), der er beskrevet af Josefus. Når man fra syd gik op mod Hulda-portene, kom man først til to store bygninger (14 og 1 5), som nok har været paladser, og derefter ud på en

Ekstra eksemplarer Ekstra eksemplarer af dette nummer af TEL (med tegningen af tempelbjerget) kan købes for kr. 40,- ved henvendelse til SBA, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd, telf .: 44 98 05 60. Plakaten kan ikke fås særskilt.

stor åben plads (12), der tilsyneladende har tjent som samlingssted for pilgrimme. Herfra ledle en mægtig trappe (1 1), der oprindeligt var omkring 64 meter bred, og som er anlagt direkte på klippegrunden, op til dobbeltponen. Der er stor sandsynlighed for, at det er denne trappe, der er nævnt i et gammelt rabbinsk skrift, hvor der tales om "Rabban Gamaliei og de ældste, der stod på toppen af trappen ved Tempelbjerget" (Tosefta, Sanhedrin 2,2\. I dag kan man kun se en del af dobbeltporten, fordi et storl tårn fra korsfarertiden dækker halvdelen af den. Den smukt udskårne portal er fra den tidlige islamiske periode, hvor dobbeltporten stadig var i brug. Fra dobbeltporten lØrte en lang tunnel ind til templets ydre forgård (16). Mellem dobbelt- og tredobbeltporten lå to bygninger. De mange rituelle bade (mikvaot), der blev fundet udhugget iklippegrunden, viser, at bygningen mod vesl (17) har tjent som rituelt badehus. l\4od øst fandt man en række herodianske rum udhugget i klippen. De antyder, at bygningen (18) kan have været et officielt hus, der muligvis rummede den fø rste af de tre domstole, der ifølge Mishna lå


inden for tempelomradet: "En [domstoll sad ved tempelblergels port. en sad ved porten til templets forgard, og en sad i De Udhugne Stens Kammer" (Sanhedrin 1 1 .2). Den tredobbellport. som kan ses oag. slammer tra den slam'ske pen ode og blev blokerei af korslarerne. Dele af den vestlige dorstolpe, af den flisebelaqte qade langs porten og af den hvælving, der understottede trap pen op lil ponen. hat overlpvpl ltl I

I

dag. En detaljeret beskrivelse af Den

Kongelige Sojlehdl (13). der med stn omtrent 280 meters længde strakte sig langs hele Sydmuren, findes hos Josefus (Ant. xv 1 I ,5 [41 1ff]). Han omtaler dens enorme hojde og siger, at det er "den mest bemeerkelsesværdige sojlehal under solen". Den var bygget som et rnægtigt tredelt rum (i sakaldt "basilika-form ') med 162 udhugne sojler i fire rækker som adskillelse mellem hovedskibet og de to sideskibe. Hver af sojlerne var 15 meter hoj og så bred, at "der skulle tre m?end med udstraKe arme til at na omkring den". Ogsa pa dette punkt blev Josefus' beretning bekrættet, da udgrav ninqerne afslorede mange søJledele, der passer til hans beskrivelse. Mange af sojledelene er senere genbrugt i byzantinske og islamiske bygninger.

øst- og Nordmuren Når vi qar rundt om sydoslhjornet, forlader vi de arkæologiske udgrav ninger og ser Ostmuren, som den har staet i mange ar, med den muslimske gravplads foran. Omkring 40 meter af den gamle mur blev gravet f ri af bulldo/ere. mens omradel var under iordansk kontrol. Omkring 30 meter nord for sydost-hjornet kan man se begyn delsen til en bue. der minder om Robinsons Bue, men er noget mindre. Det er resterne af et trappeanlæq (19), som forte fra tempelpladsen ned til gaden nedenunder. Det har endnu ikke været muligt at fastslå, hvor ostporten lå. Den eneste synlige adgangsvej er Den Gyldne Port, som må dateres til tidlig islamisk tid. Ved nordøslhjørnet står det hero dianske tårn (20) endnu ien betragtelig hojde, og man kan endda se et af de oprindelige skydehuller. Antonia borgen (21 ) ved Tempelbjergets nordvest-hjørne blev ifolge Josefus bygget for at holde vagt over templet. Borgen husede en romersk legion og havde et tarn i hvert hjorne. lrlbage langs Vestmuren moder vr Warrens Port (22), der er blevet fundet under arbejdet med den tunnel langs hele Vestmuren. som Religronsministeriet har ladet arkæologer ud' grave.3 Lige syd for denne port fandt

man desuden de storste sten, der endnu er fundet i hele Herodes'tempelkompleks (23). Disse sten er næsten 3,5 meter hoje, og den længste er 1 4,5 meter lang og har en vægt, der er anslået til 400 tons. Flundturen omkring tempelbjerget har vist, at vores tegning af tempel bjerget ved slutningen af det andet tempels tld ikke blot afspejler en kunstners indfald, men bygger pa 10 ars udqravninger og 150 ars historisk forskning.

1

Mtshnit at eD san iDg af tabbi]Eka lradilionet 204 e.Kt i'JoselLrs /ever/e ca 37 lA0eKr.ogskrcven

rcdqarelankt

rækkc boget on iodenes htslotte t TEL ') Se beskrivelse og tegniDg al lutrttelen 1992

t)t

1

il


EL AL lil.,\l !i l\rrel'

rr li{)rr:rl. lulllrirl$r'l\kxh I)cl blc\ {)|r(llel

i

l{)l{) ()!

IlirrgcnxltlulhifrrSireSrrr(r.()!ll\e rlrrrilll r! r)! solrir.

^lIrrcrlrrlioful ;\ir

'l

l ,\\!,rixliiJrr

(1.'

hl.\

rhrrer

\irl\lc i[.

ll\\cr i(hsrlll()l('r\kclh!.j\rc(lerrlruro|r.^]lNrikrL.r\\ien()g^lrikx. lrl. cr \.rilrr\ lll \lrr \lc lrlllrrls\rl\luh- rrrcrr i.grrc\ rLl l^ l \ l1hr

()()l rrlct irrtirti\!r ril ll\ \ llilllerril Kinr,)! h:I lr.l l pr cn rrll. rhflt$ll)\rirgo. (l!r \l.ll hrlnlc ilfln\k. lLri\lLjr lrn.lntnr rrl l\mel. I(li.hlikkcr li)rhirn(llr\ (lrr rrrrr rltrtirtgcn

lll. i\l-lr ri

k(nrr

). \(trr Irl. r\1. cr rrrc(llcrrr trl.

'rn\|(n lin:,rhr!.rjlhl,,n,I{[r,Lrr'\rrljelri\.hrlrlrrl\\rl\kirbcr.ll{)()]\xl

t)n S77.() rrilli{nr'r dolllIs. Iil. ,\1. brr!lc I 751 OOO fl\\ri!.r(r lilog lrx 1sru.l i l(l{)l- el irrlxl (lcr s\rrrrr lil lrrl\(l.lcrr rl rllr rciscn(l. ril oS lrit Ijr.l (l loll\r'icn

(l.n rorrlr ,)nrsrulling

r1

tr

c r!

rrrLj

rrcllcrr'l{l ,\tit

og hlelhrtLttttc

i,\tAttrlictr

Succt'srigc dal(e'sclskrhcr

\ (hrrersclskrbrr cr Sun (l or !hiIl.r\(l\krb.r. d(r llLrnilt Iil. ^1. lrrr,t)r. X,li(ldclhr\\r.lrrc r): I\rr.l Iir Ixler (hr oprr,i'cr rrLjll.llr rcr\cl\trhcr I.\h.1. (lcr rir'Ljllcr sr\rcr lirskclligr lLrislr.Lilr rr(lr linrtulc.d.r \(r)r l.rri,llrrc h(nrlkrul.n. InrrII flr(l 1l(!ell\rcin ( rrrrlrg. Ni$nxr ( ruSo.

Sligrnd( lås(nrcngd'r lil. r\l. tr r\IXnlel!(l'r l77.ol)0lon\ [r\l. hcribllrr(ll crl hrc(l\illr rl l\rrel\ hllrlhrugs o! ir)i[rsIirllc ek\p(n1t)r('(1ukl.r. N4rrn:(len rl l sl.(l.r rr r\p{nlcr.\ ui Iil-,\1-. cr rncrc crd lr( d(nrlr( rlc \irl\rc lr rir. \oIr

^ir (i)nn,li(lirl(r\ (,! l() crr()t)tui\kc r(l

rl hrxlels sligcn (tc uderrjgslrrndcl o! :tl ct rLj\Ullll hr(lr

N\ligc pr'l!51ntn,rcr

h\ttllilrlingen\ g,)dc r) l(n rr

1

knnrrc lo\c Lrsir(l\ rfilise rftr)s

l,r'11ll:idcn

rl siJr h(rit l!Lrliliccrcdc rftrirtssryrkc. btld.'l)il('rcr oglclrrikcru.(lcrullccr l11rn.l i luli!iihcncr. l).t u drllc tot) prolcss;orellc rnlln(lskrb. lil-

.r

sr()lr

lrL'r

dcr lly!c! scl\kabcr\lh(lcll l7llocinsIly!cIn\kirrer: ni 717 crc t iLrrhoirls). lir.767 crc og hrc 757 crc. t kl

o\crdisscL'iL'rlll-i\l-loll('cinS7.l7.cD707ogcI757.\(Jrrnllccr udl(icllil ARKI^ l\rNcl\elrrnrr lulrl:rnssel\ltlh. Ial. hnr lobr ro lloL'irrg 7-17 i(Xl og cr i IorhrD(llirg (nr lobtl rl yderli!cr.^1.ro: lc\ tringt'r tll(lissc nlt\Lircr \ilh.g\1)dcil99-l.l)crudovcrhlr sclsl hcl k(lhl to ll,)cinS 757. ttct vi1 blirc lc\crcl i l')t).1. lc\cr ('p lil dcl ofrin(lrligc linrrrirl: rr sikrc og ll.] fl hlr lil^loInclhol(lc rrguirrru lulrlintindclscr lil llc li(lcr ()g uDdcr rllc linlx'l(l og Iti dcn rncst rtntrblc n dc. trn(lcr (nnlligcr) hc!islc l:1. Al. \rlc(ic\ \in hotydning. dr (lrt ticrtc \onr l\rrcl\ rll.\rc lulilin billdcl\. Irc(l (nll\ LjrdcrrcD. .licrrt rllL'rIrdru [rlllirt\sclskrhcr l]ro(l llyvningcrrrc lil I\rrcl Nyc

\

nskcligl

rrsull. rt(lr i\l('rr un(lusLLrd lin lLrll rl (1. lrt irlcrrirlx) llll t\\cl\krbcr 1)\ cr lrclc \ erlen. \ rr lrlnrle lulll!r l\sel\krhtr rrrc(l (^rrskud ^l-,j1 :jclskllbct rutL'idcrorrh) gscii:r rnctt)(lcrligcrc tll lnrt.(lr. scr\ i .cn undcr llyvIirr:cll. Ljn ,rylig unrtcrsolclsc ul l1!so,\ irt korr Iil. rn(l prt cll ! itcIt)hds. lun {^crgllcl rl (nlhu) ^l- ('g lll!l tl lrcdjcIh(l\.n ,rl S\ is\rit. t irr(l(l\o I'rcili. i, li rl'lr\ , . ,r\ r' nrr.rl ( hr r\. I'rl\r'.r, ' Ir:,: ... rr. dor Lrdspur!le (^cr 10 000 ptr\oDcr. Iir rl lil\ ri nrlcr idc sc|rrc fl \u dcn \cl ^1- lnin! rl lu\indcr irl clioIi\kc io(1.' i!I IykLr(lc o\crll!

^lir\kir\ litso,rn)L' clcktronisk. Irinilttrrret(nllIxn)cnrcr

^l- l dcror

l9(ll. (ler \rr cr

rr li,r hrlllrrren

Irnlot)!I\cr- h\xrl (r)rcrr l)r, hlrnrcr cr \r(nrrl\. cllcr \rrSl. llltlndl d. nrcr.j Lr\rfd\flrliSc ol)gr\cr cr lnrn\|('l rl d)1. rl k\sr. ('! trl h.i\h(rcu(l\l)r. (lcr slxl iflsr llcrcs u(l lin

ILlrrnirirr lulrhrl,llr Ii1-

Abrbtl

ril l.l

1,9

i\. trndcr (lcrnc oIcrnrioll srrrr

^\ ll)lt7 inrnrjgllrnl.r Ircil 'r\p(rlclc ()trcnri(n (lcn \cncslc

^(l(lis \c(1 ll tr Al- n) !cr(icnsrckoRl

\pceilllifldrcllcl Itr)rin! 7J7.

cl

urt kun i cn Lrn! rrkkc nl lisncndc opc,irrilficr i Iil. i\l. s hisr(Jrit. h\ o' i('ili\lc irrnrig,l,rrc, cr hnsr lricnr Iir (liLrsportlcn I)rn lilr\lc inrlligrrli(,r\ot)ctrri(n \rr "l).1 lly\cnclr lrttr"i l95o.d'rhrrstc Ycrrcn\ irr(lcrril i lsrrcl rxcdcn nrrssi\ lillirdili(nrlirlsullcr nrLj{l(lchundrtdtlLrsiIldcrlll(dcrlird.l ^l-'lullbr('. S(N lcrLrnur'rfi. (lrr llyrcs lil dcrcs nyc hicnrll'nd i l\rrcl nl Iil. lidli!crc I)en,rLj

^1..

Iil, Al, lsrael Airlines l,td. Vrsterbrogade 6D

rutrr

hur lullrulrr til M,)!tvr. sr. I)trL'r{horg {u llisr. I)crlil konrnrc! cn ^1.sp!erellcelrir crllv\ nir)gcr lillrlrigc h1)\'c(lsliu(lcr iSN(;. Srr nrcnslul rirkkc

lrl-

A)i<F-T

S; RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf

. 98 17 31 67.

1620 Købcnhavn V

'l'elf.: -l-l ltl64 l7

ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inf ormerer om mission blandt joder og Jormidler kendskab til messianske joders vilkår.

Bedaktør: Kaj Kjær Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35. 6070 Chrisiiansleld rtf .74 56 22 33. Giro 3 05 45 00


'f[M?iLRrl\l JåSU s\l lNl G I I.YS AS ARKIIO|OGII Nl Af Jostein Adna, amanuensis i Ny Testamente, Misjonshøgskolen, Stavan-

ger (fra 1.4.93) e arkæologiske udgravninger og

undersøgelser, som er blevet gennemfø rt iJerusalem iårene

efter byens genforening i 1967, har givet os et øget kendskab til templet på Jesu tid. lnden lor selve tempelområdet har det ikke været muligt at gennemføre udgravninger, fordi det i dag er et muslimsk helligsted (Haram ash-Sharif), hvor de muslimske myndigheder ikke tillader udgravninger. Derimod er området langs den sydligste del af templets vestmur og langs hele sydmuren blevet udgravet under ledelse af den israelske arkæolog Benjamin Mazar i årene 1968-1977 og udgør i dag en arkæologisk park, som enhver Jerusalem-turist bør be-

spredt ud over hele den store, åbne plads, som omgav det mindre, at spærrede indre tempelområde. Den yderste forgård var åben for alle og kaldes derfor for Hedningernes Forgård. Arkæologien lår os imidlertid til at sætte et kritisk spørgsmålstegn ved, om Hedningernes Forgård fungerede som tempelmarked.

om det hellige kvadrat. Ved at skelne mellem den oprindeliqe kvadratiske tempelplads (som Mishna-traktaten lvliddot begrænser sig til i sin beskrivelse af templet) og den herodianske udvidelse kan man få et klart billede al det herodianske tempels arkitektoniske karakter. Josefus' beskrivelse og l\4azars udgrav-

søge.

Leen Ritmeyers llotte rekonstruktionstegning, som følger med dette nummer af TEL, bygger på en kombination af de fund, der er gjort under l\4azars udgravninger og den besknvelse af templet i Jerusalem, som den jødiske historiker Josefus fra det 1. årh. e.Kr. giver isine skrifter. Det større kendskab til templet. som på denne måde er opnået, har også betydning for forståelsen og vurderingen al enkelte tekster i Det nye Testamente. Det gælder for eksempel beretningen om Jesu såkaldte tempelrensning (Mark. 11,15-17 par.). forskningen er der ofte blevet argumenteret imod denne beretnings historicitet med henvisning til, at den voldelige optræden, som evangelierne skildrer, ville have medfød, at de romerske tropper, som holdt vagt (blandt andet på tagene af de søjlehaller, som omgav hele tempelpladsen), straks ville have grebet ind og standset Jesus. Både denne og andre kritiske indvendinger mod historiciteten af Jesu tempelrensninq har som udqangspunkt, at tempelmarkedet med salg af offerdyr og andre ting, som de tilstrommende pilgrimme behøvede, lå I

Den Kongelige Sojlehal la langs lempelbjergels sydmul der ses lil hojre i biledet.(Foto Frank Ovetuy)

Templet som "kaisareion" Bare få ådier før Jesu virke havde

Herodes den Store udvidet tempelområdet til det dobbelte. Selv om det ikke har været muligt at foretage udgravninger på selve tempelområdet, har Benjamin Mazar og Leen Flitmeyer alligevel på grundlag af arkitektoniske analyser været i stand til at afgØre, hvilke dele al det ca. 450 x 300 meter store plateau der høde til det tidlige eltereksilske tempel, og hvilke der først kom til under udbygningen rarene 20-10 f.Kr.1 Det ser ud til. at Herodes viste respekt for den ældre, kvadratiske tempelplads og dens hellighed for det jødiske folk; for eksempel lod han præster udføre byggearbejdet i de områder, hvor kun præster ifølge loven havde adgang. Til gengæld ser det ud til, at præsteskabet undlod at blande sig i, hvordan Herodes indrettede den udvidede tempelplads rundt

ninger viser nemlig, at Herodes' kæmpekompleks er bygget med de såkaldle kaisareE som forbillede. Kaisareia er betegnelsen på en række bygningskomplekser i de største bycentre i det østlige Middelhavsområde. Julius Cæsar tog initiativ til opførelsen af det tørste karsareion under sil besøg i Alexandria i Egypten i 48 f.Kr., og året efter satte han gang i et tilsvarende bygningsarbejde i Antiokia i Syrien. Den jødiske filosof Filon har i et af sine mange skrifter givel en beskrivelse al kaisareion-komplekset i Alexandria som det så ud på Jesu tid (Legcai 150-151). Takket være denne beskrivelse og det arkæologiske fund af et tilsvarende kaisareion i Kyrene længere mod vest på den nordafrikanske kyst er vi i stand til at identificere Herodes-templet i Jerusalem som el kaisareion i arkitektonisk for stand. På den baggrund er det natur-

t-


liqt at regne med, at der har været knyttet samme slags funktioner til

bygningskompleks el. Kaisareia-komplekserne husede et eller flere templer (senere centre for kejserdyrkelsen), men havde desuden en reekke kulturelle og mere almindelige funktioner i de hellenistiske storbyer.

Den Kongelige Søilehal Templet i Jerusalem var på alle sider omgivet al søjlehaller. Fra Josefus' detaljerede og begelstrede beskrivelse i Ant. xv 1 1,5 [41 1-416] ved vi, at sollehallen langs sydmuren blev kaldt Den Kongelige Søjlehal og var større og flottere end de andre. Den var bygget som en næsten 40 meter bred basilika med et midterskib og to sideskibe og var forbundet med området uden for templet via et imponerende trappeanlæg, der fØrte ned til en af Jerusalems hovedgader. l\4azars udgravninger har vist, at der langs denne gade og ud tor Tempelblergets sydvest-hjørne har været fuldt af forretninger og småværksteder. Både den direkte lorbindelse til dette marked og søjlehallens tilknytning Iil eI katsareon-kompleks peger i retning af, at Den kongelige Søjlehal har lungeret som marked. Dette bliver yderligere sandsynligglort, hvis vi taqer de arkitektoniske træk med i betragtning. lf ølge l\,4iddot-traktaten benyttede de, som kom til templet for at

75-922022

ISRAEL t

ll. r'!"gdonrspiiskrr(isc ll. lloilril rl I l\1.

\ (i: \

l':isLrrl'ndrqisc \'rLlcrr S.n\lrLrl

I lll

deltage i gudstjenesten, fortrinsvis de såkaldte Hulda-porte i sydmuren (N/lid. 1,3; 2,2). Fra disse porte gik ca. 60 meter lange tunneller ind under Den Kongelige SØjlehal og op iden ydre tempelforgård, hvorfra man kunne fortsætte f rem til selv tempelområdet uden at komme i berøring med Den Kongelige SØjlehal og det, som foregik r den. Hele dette arrangement ma afspejle en forskel i funktion mellem søjlehallen og templet. Sammentatter vi disse forskellige ting, kommer vi til det resultat, at Den Kongelige Søjlehal primært fungerede som markedshal - præcist som det var almindeligt for basilika-by gningerne i den hellenistisk-romerske verden. I Den Kongelige Søjlehal sad vekselererne, hos hvem pilgrimmene kunne få vekslet deres penge til de tyriske di og tetradrakmer (sølvmØnter Ira den fønikiske by Tyrus), der var den eneste valuia, som tempeladministrationen godkendte til betaling af tempelskatten og de ting, der skulle bruges itempelkulten. I Den Kongelige Søjlehal kunne man købe mel og olivenolie til afgrødeofrene, vin til drikofrene og duer til brænd- og syndofrene. Det er altså her, vi har scenen for den tempelrensning, som l\4ark.1 1,1517 par. beretter om. lvlan kan ikke ud af evangeliernes beretning læse, at Jesu aktion skulle have haft de enorme dimensioner og have omfattet hele den ydre tempelplads, sådan som en række tidligere forskere har hævdet. Vi må antage, at Jesus har væltet nogle vekselererborde og nogle af duesælgernes b€enke, og at dette begrænsede indgreb mod tempelmarkedet har v€eret tilstrækkelig som messiansk tegnhandling til at udtrykke det budskab, Jesus ønskede at give ved denne lejlighed.i'

Klas\isk-'rritri

l:lIr (': l].

,\

rt i\1Ull

l5 .1 1.5. 6. l.r (J

('S Steerr NirL\err

Klnssisk nr. Sittni

\r\c,'! l'.r \\!hcr Il.

15.5.

Felix Rejser -vort store sommerkataloq et udkommet!

I Se L Rftmeyer: Localing lhe OriginalTemple Mounl. BAF 18/2. 1992 side 24-15 og 64-65. t' Ang. belydningeD af denne legnhandli)g hen vjset jeg lil mn anikel The Allilucle of Jesus lo lhe Temple t Mishkan. No 17 lB, 2n992-1/ 1993 side 65-80.

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1993  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1993  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement