Page 1

Historien om "Jesus-båden" Af Ole Andersen

Fl'l en 9. lebruar 1986 kunne en is| ! | raetst< avis todælle, at resterne af en gammel båd var fundet ved kysten af Genesaret Sø. Historien

vakte opsigt og blev de følgende dage genfortalt al aviser over hele verden.

med deres traktor. Traktorens spindende hjul hvirvlede nogle mønter op af mudderet. Og da kibbutzmedlemmerne kiggede nærmere på stedet, opdagede de omridset af en båd i mudderet. Fundet blev anmeldt til den israelske arkæologistyrelse, der efter en hurtig undersø gelse besluttede, at

Nordvestkyslen al Genesarcl So, hvor "Jesus-båden" blev fundet. Billedet et fra efterårel 1992, v betydeligt højere end i februar 1986. (Foto: oa)

hvor vandstanden

fattende konserveringsproces, der endnu ikke er afsluttet.

Datering Ekspeder har gennemfØrt en række meget detaljerede undersøgelser af båden. Bådens skrog har været dækket af ler og er lorbløffende velbevaret, hvorimod den del af båden, der har ligget over leret, er gået til. Båden er hovedsageligt lavet af ceder- og egetræ. Lederen al udgravningen Shelley Wachsmann daterer båden til perioden 100 f.Kr. til 70 e.Kr. Denne datering stemmer både med kulstof-14 analyser af bådens træ, undersøgelser af bygningsteknikken og med de keramikfund, der blev gjort omkring båden. Avisernes tale om "Jesus-båden" var altså ikke helt ved siden al, da der virkelig er tale om en båd fra perioden omkring Jesu tid. l\4en det er selvfølgelig umuligt at sætte båden i nærmere forbindelse med Jesus eller nogen anden kendt historisk person. Arkæologerne har derfor valgt al udskifte avisernes benævnelse med det mere nøgterne: "Genesarelbåden".

"Jesus-båden" blev skibet hurtigt navngivet af aviserne, selv om ingen på det tidspunkt kunne sige noget sikkert om, hvor gammelt skibet var. l\4en de eft erf Ølgende undersø gelser viste, at båden højst sandsynligt har sejlet rundt på søen, mens Jesus virkede i området.

Fundet I 1985 og 1986 var lsrael ramt af en alvorlig tørke. Vandstanden i Genesaret Sø var laldet drastisk, og et bredt bælte af søbunden var kommet tilsyne. En dag i slutningen af januar 1985 kørte to medlemmer af kibbutz Ginosar fast i den mudrede søbred

båden skulle udgraves. To ting lagde et stærkt tidspres på udgravningen. For det første steg vandstanden kraltigt, og da udgravningen begyndte var søen kun Iå meter fra udgravningsområdet. For det andet betød avisskriveriet, at utallige nysgerrige strømmede til stedet. Mens der blev anlagt en dæmning rundt om stedet, begyndte arkæologerne arbejdet. Udgravningen a[ det gamle trævaerk foregik med de bare hænder, for at det ikke skulle tage skade. Efter kun 11 dage var båden udgravet og kunne overføres til den nærliggende kjbbutz GF nosar. Her gennemgår båden en om-

Genesaret-båden er et enestående fund, der kaster spændende lys over flere steder i Ny Testamente.

Livet på Søon lor 20q) år

siden

side 2

.Hvor skal man

bogyndo at

gravo?

sldo 3

Dellag i udgråvningen al Akabs kongeby side 5 Fra Alexander den Slore tll

Påulus

side 7


liuet på Søen lu 2000 åt siden det var et 150-400 meter langt net med en hØjde på omkring 2 meter ved enderne og 5-6 meter på midten. Voddel blev arrangeret på dækket i bagslavnen af båden (der jo netop var konstrueret, så den passede til dette

Af Ole Andersen

nl

enesaret Sø spiller en stor rolle Lll uao" i Ny Testamente og hos historieskriveren Josef us. Josef us fortæller, at han ved 6n lejlighed samlede 230 både ved N4agdala nord for Tiberias. Den græske lorfatter Strabo (ca. 63 f .Kr.-21 e.Kr.) nævner, al Genesaret Sø leverede fisk, der var meget velegnede for saltning. Og også i de lidt senere rabbinske kilder henvises der ofle til fiskeri og sejlads på Genesaret Sø. Alt dette viser, at der var en livlig trafik på søen i det 1. århundrede e.Kr. Det underbygges at havneanlægqene lra den tid. I 1970 fandt undervands-arkæologer resterne af en havn ud lor Kursi. Siden 1973 er der fundet yderligere 15 antikke havneanlæg langs søens kyst. Bag høje stenmoler har bådene kunnet opankre i læ Ior storm og bølger. Ved Kursi er molen ca. 150 meter lang og omkranser et 100 meter langt havnebassin, der på det bredeste sted er 25 meter.

formål). I en passende alstand fra land blev nettet lagt ud parallelt med kysten. Ved hjælp al lange tove i nettets to ender blev voddet trukket ind mod land, til det dannede en lukket halvcirkel, der - Iorhåbentlig - var luld af f isk. Denne metode er præcist beskrevet i Matt. 13,47-48. 1. årh. e.Kr., fundet ved Magdala. Mosaikken et nu udslillel i Kaperna'

Detalje af mosaikbillede fta

Fundet al Genesaret-båden er ikke blot i sig selv spændende, men kaster også nyt lys over en beretning i Ny Testamente, mener Shelley Wachsmann. I beretningen om stormen på søen står der, at "Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde" (l\4ark. 4,38). Hvorfor lå Jesus netop i agterstavnen? Genesarelbåden var tilsyneladende konstrueret med et stort dæk i aglerstavnen til brug ved vodfiskeri. Styrmanden stod oven på dette dæk, men under det har der været god plads og tilmed læ for storm og

SENNABRIS.

Bådtype I Mark. 1. 19-20 fortælles om Jakob og Johannes, der forlod deres lar og "de lejede folk" i båden lor at lølge Jesus. Båden har altså haft en besætning på mindst lem personer. Da Josefus nogle år senere skulle udruste en flåde i Magdala, men manglede folk, lordelte han dem med fem i hver båd - tilsyneladende den mindst mulige besætning til denne bådtype. I Magdala har man fundet et mosaikbillede, der al udgraverne er blevet dateret til det 1 . århundrede e.Kr. Billedet viser en båd med to almindelige årer og en bredere styreåre bagerst. En båd al denne type har krævet fire roere og en slyrmand. Den båd, der i 1986 blev fundet syd lor Ginosar, er af samme størrelse og - så vidt det kan vurderes ud fra det bevarede skrog - al samme form og konstruklion. Shelley Wachsmann, der ledte udgravningen, konkluderer på denne baggrund, at Genesaret-båden, båden på Magdala-mosaikken og de både, der er omtalt i NT og hos Josefus, er af samme

type.

Nyt lys over NT

bølger. Gcncsarel S.r

idel

1.

årh. e.KL

Men hvad er det lor en hynde, der er tale om? I den græske tekst er der

Både af denne type var 7-9 meter lange. de krævede en besætning på 4-5 mand og kunne ialt bære 16-17 personer. De var konstruerede med en stort dæk i bagstavnen, var åbne midtskibs og havde muligvis et lille dæk i forstavnen. Denne konstruktion gjorde båden velegnet til liskeri med vod. Afhængig af vejret kunne fiskerne sætte sejl eller ro.

bruqt bestemt artikel (hynden). Det antyder, at der er tale om en del al skibets udstyr. Wachsmann mener, at "hynden" var en sands€ek, der blev brugt som ballast for at holde båden i balance under udlægning al voddet. Når sækkene ikke blev brugt, blev de anbragt under agterstavsdækket, hvor de fint har kunnet bruges som hoved-

Fiskerimetoder

Litteratur: Mendel Nun: The Sea of Galilee and Its Fishermen (Ein Gev 1989) Mendel Nun: Sea of Galilee. Newly discovered Harbours From New Testament days (Ein Gev 1989) Mendel Nun: The Sea of Galilee. Wa-

Ny Testamente omtaler forskellige fiskerimetoder. Da Jesus mødte Peter og Andreas, var de i færd med at kaste net i søen (Mark. 1,16). Derertale om et rundt net, som liskeren holdt over sin ene arm, hvorefter han med

et ryk med den anden arm kastede det ud over vandet. Nettet kunne kastes fra en båd eller stående ivandet. En vigtig og helt op til moderne tider almindelig liskerimetode på Genesaret Sø var vodkastning. Vod-

pude.

ter Levels, Past and Present (Ein Gev 1991) Shelley Wachsmann (ed.): The Excavations ol an Ancient Boat in the Sea

of Galilee (Atiqot XlX, Jerusalem 1990)


Hvor skul mon begynde Af arkæolog John Woodhead, British School ot Archaeotogy, Jerusalem Ove rsætte lse : Krista Ande rse n

Artiklen er en fortsættelse al John Woodheads gennemgang af en arkæologs arbeide. I tidligere artikler har han skrevet om, hvad bibelsk arkæologi er (TEL 1991 nr. 4), hvad en tel er (TEL 1992 nr. l), og hvordan man finder et sted, der bør udgraves (TEL 1992 nr. 2). I denne artikel beskriver han forskellige måder at gribe en udgravning an på.

il gruve?

lorstand, med speciel interesse lor det, der lindes på gulve i udgravningen. lfølge denne tankegang er tingene på gulvene nemlig de eneste genstande, der findes på deres rette plads. Den anden tilgang understreger behovet Ior nøjagtigt at bestemme

foretrække den fØrste metode, fordi den til sidst vil føre til. at han kan se de udgravede bygninger. Faktisk har der været en bitter strid mellem tilhængere af de to forskellige metoder. I dag ønsker mange arkæologer imidlertid at kombinere det bedste af

m

vad qør man. nar et område enLLI delig er blevet udvalgt til udgravning? For at nå et vellykket resultat er der tre ting. en arkæolog må gøre sig klart. Først må han sætte nogle klare mål for, hvad han vil opnå. Dernæst må han finde ud af, hvordan han kan nå sine mål, og endelig må han præcist afgrænse, hvor på stedet han vil grave for at opnå disse resultater. Kun Iå områder kan, med mindre de er uhyre små, blive totalt udgravet. I dag lrarådes arkæologer at udgrave hele områder, selv hvor dette er muligt, fordi det er vigtigt at lade noget ligge til kommende generationer, så disse kan kontrollere tidligere resultater. Det er derfor vigtigt at fokusere på formålet med udgravningen.

lndbyggerc fra Lakisjføres ifangenskab, efter at byen blev erobrct af assyrcrne i 701 LK. Fra et rcliel i assyrctuongen Sankeribs palacls i Nineve.

ethvert lille lag i udgravningen og dets forhold til andre lag og mure. Det gØr man bedst ved at grave en masse små, snævre grøfter. lkke-arkæologen vil uden tvivl

de to syslemer. De åbner derfor store udgravningsområder, men udgraver dem, som om det var snævre grøftet, med nøje undersøgelser af hvert lag. Man laver stadig udgravningsgrøfter,

Hvis der er tale om et ukendt område, må det første mål være at bestemme dets historie. eller med et professionelt udtryk: dets stratigrafi. Det næste må være at bestemme dets størrelse og beskaffenhed. Først derefter kan man begynde at se efter specielle bygninger, perioder eller problemer.

Metoder I dette århundrede har der udviklet sig to tilgange til en arkæologisk udgravning. Den ene tilgang lægger vægt på at afdække bygningsrester i bred

il


turen.

og er megel anvendelige, men som regel er de dyrere at leje, end de fleste arkæologer har råd til.

Hvor begynder man?

Lakisl

Hvor man skal grave afhænger udelukkende af, hvor man mener al kunne opnå det bedste resultat. Da udgravning er en meget langsom og dyr proces, må bogstavelig talt hver meter overvejes nøje. For at fastlægge et områdes historie, er det bedst at finde et sted med mest mulig jord, og så lægge et snil der. Et snit er som at tage et stykke al en lagkage - det giver mulighed lor at se de forskellige lag, uden at man ødelægger hele ka-

Lad os tage den moderne udgravning af Lakisj, sydvest lor Jerusalem, som et eksempel.l Stedet blev oprindeligt udgravet midt i 3o'erne. Målet lor den nye udgravning var derfor først og f remmest at kontrollere resultaterne fra 30'ernes udgravning, især hvad angår tellens historie. Dernæst ønskede man at få svar pa spørgsmå|, der ikke var blevet besvaret af de tidligere udgravninger. Centralt blandt disse var spørgsmålet om, hvilke byer der var blevet ødelagt al assyrerne og hvilke af babylonierne. Man ønskede også at danne sig et billede af assyrernes erobring af byen i 701 LKr. Det var disse må|, der bestemte fremgangsmåden. For at fastlægge historien lagde udgraverne et snit: lor at kunne skelne mellem byer ødelagt al henholdsvis assyrerne og babylonerne udgravede man portområdet, og for at kunne rekonstruere assyrernes erobring af byen udgravede man den assyriske belejringsrampe, der lå op mod byens mur. Til forskel fra de fleste snit, der kun er 2-5 meter bredde, var udgrav-

men sørger for, at de er brede nok til, at man også kan undersøge arkilek-

gen.

For at lastslå områdets udstrækning eller finde specielt interessante områder, må man foretage et nøje studie af enhver lille ujævnhed i jordoverfladen. Somme tider vil porte, bygninger og mure stikke op af jorden, men som regel er der kun små lorhØjninger tilbage på overf laden, hvor der har været mure, og lave fordybninger, hvor der har været åbne pladser. I dag er der mulighed for at bruge lorskellige moderne videnskabelige instrumenler, som for eksempel jordgennembrydende radar. De lungerer mere eller mindre som røntgenstråler

ningssnittet i Lakisj 10 meter bredt. dette snit blev ethvert lag nøje fastlagt, og der blev ikke fjernet bygningsresler, fØr man havde afdækket alle de bygningsdele, der hØde til den pågældende periode. Omkring porten udgravede man et stort område, men under streng kontrol, så ethvert lille lag blev opdaget og markeret. Samtidig forsøgte man at holde en nøje balance mellem det at aldække bygningsrester og alligevel efterlade mest muligt til kommende generationer. Den bedste måde at lå kendskab til den assyriske belejring på, var en kombination al de to metoder. Der blev udgravet en række kvadratiske områder på 5 gange 5 meter tværs op over tellen, dækkende belejringsrampen, bymurene og en del al byen indenfor. Efter at man havde undersøgt disse kvadrater, åbnede man et større udgravningsområde d6r, hvor kampen har været hårdest, nemlig hvor belejringsrampen mødte bymuren. I næste artikel når vi til det tidspunkt, hvor vi -langtomlænge- kan stikke spaden i jorden. I

1

Udgravningen af Lakisj er beskrevet

ien aftikel iTEL 1990 nr. 1 side 3

lndholdsrige

Israel - Fo I'ilgrimsJandbrugsrrtisc RL'isc 02(l:

25/l .l/l

Reiscl.: It. os H.

Nikol

H. D. Leuner:

iscn

et strejf gennem

NJ stor klassisk rundrc:isc

;"i Zion krøniken

Rcisc0ll:lli/l

Rciscl.: H. 08 J kob Zcurhcn

Bodil Thoene

Zions porte

!

T

Påske-rundreise

a

Rcise 02.1:

T

I I ! Zions datter i I 31 2 sider - 19O,- kr. ! Letlæste, spændcndc romancr. ful- i de af historisk information fra ver- aI I dens brændpunkt. Jerusalem i I I 1947. 3. bind. under forberedelse. !

432 sider - 250,- kr.

Lohses Forlag

Korskærvej 25,

7000 Fredcricia

2lll-l

I ! I I I I

I

ur

JøDERNES HISTORIE

N N

84 sider, 55 kr.

\o

,1/:1 ll/.1

Rciscl.: A. V.rlcn-Scndsrnd

o

70

- 1944

Ungdomsrcisc Rcjsc (ll2: .l/.1 IIA Rcisel.: IInnnc or H

fly Højglird

cc

lrJ (t "t ul (r

kristent grundlag

Kildevongen 8, 8382 Hinnerup a6 9A 79 t2

- 4.


Deltag iudgtauningen al Alrahs lronUehy fi'l|

et er en tidlig, lun morgen. Du | | sidder på hug under solseilet og lierner forsigtigt iorden omkring en lerkrukke, der var i brug, dengang kong Akab og dronning Jesabel boede i paladset få meter oppe ad høien. I mere end 2800 år har denne krukket ligget gemt i iorden indtil du fandt den! Mens den gamle krukke langsomt kommer lrem i lyset, iubler voluntørerne lidt længere henne ad høien. Den store stenkonstruktion, de har været ved at grave fri de sidste par dage, viser sig nu al være den gamle byport. Vel, dette er lri fantasil lngen kan for udsige, hvad udgravningerne på Tel Jizreel til sommer vil bringe frem i dagens lys. Og så alligevel: I år blev der faktisk lundet meget keramik lra den periode, hvor Akab og Jesabel levede i byen. (Der blev også lundet mange andre ting som f.eks. perler, vægte, en benkam og 1 .500 år gamle mønt er.) Og i de allersidste dage al udgravningen i sommers stødte man på en konstruktion, som meget vel kan vise sig at være den gamle byport... Tel Jizreel byder altså på alle muligheder lor en særdeles spændende og anderledes sommerferie!

Arbejdet er overkommeligt for alle med et almindeligt godt helbred. Det forventes, at man yder, hvad man kan, men heller ikke mere.

Praktiske oplysninger Tidspunkt: 21 . juni - 30. luli 1 993 (man skal binde sig for mindst to uger). Pris: Den almindelige pris er i 1993 $180 pr. uge (deltagelse og luld forplejning man.Jre.). Som noget nyt har SBA i år forhandlet sig lrem til følgende specialpris: 2 3 4 5 6

uger: uger: uger: uger: uger:

155 $ .145 $ 135 $ 125 $ .l 15 $

pr. pr. pr. pr. pr.

uge uge uge uge

ønske, f.eks. 1.8. eller senere, pris: 3.650,- kr.

Årets oplevelse At deltage i en arkæologisk udgravning er en enestående mulighed for -at leve sig ind ide bibelske beretninger -at deltage i et spændende arbejdsfællesskab med folk fra mange lande -at opleve lsrael på en ny måde.

Tilmeld dig eller skriv elter nærmere oplysninger hos SBA, Grævlingestien 17,2880 Bagsværd, tlf.:44 98 05 60. oa

uge ("Gamle" Jizreel-voluntører kan overløre tidligere uger til rabatordningen.)

Hvem kan deltage? Alle med et almindeligt sundt helbred kan deltage i udgravningen. Der er ikke nogen aldersgraense opad, men man skal være fyldt 18 år. Den følgende oversigt giver et indtryk af en almindelig arbejdsdag på tellen:

4.00 5.00 8.30-9.00 13.00 13.30

Vækning, kaffe/the, brØd Arbejde Morgenmad Arbejdet afsluttes Middagsmad

Eftermiddagen er lri

17.00 17.30 19.00 20.00

Kaffe/the Dagens potteskår vaskes Aftensmad Evt. aftensaktiviteter

Tysk voluntd hat fundel en )ernalderkukke (dvs. en krukke ha GT-kongetiden), sommeren 1992.

(l-ob: lm)

Flybilletter: Gennem et samarbejde med FELIX REJSEB kan SBA tilbyde to typer billetter: A. Grupperejse med EL AL, udrejse den 26.6. (nat) og hjemrejse efter ønske (senest 25.7.). pris: 3. 1 15.- kr. B. Ungdomsbilletter med EL AL, udrejse den 26.6. (nat), hjemrejse efter

Udgravningerne på Tel Jizreel sommeren 1992 er beskrevet i TEL 1992 nr. 3. Udgravningsrappoften for de første to års udgravninger "Excavations at Tel Jezreel 1990-1991" (særtryk af Tel Aviv 18 [1991]og nr. 19 [1992], ialt 93 side) kan købes gennem SBA for 65.- kr.


Fra Alexandor denSf,oroltl ?auluø Med denne artikel om den historiske baggrund lor Ny Testamente

alslutter professor Kitchen sin gennemgang af den bibelske historie i lyset af historiske kilder og arkæologiske fund. Gennemgangen begyndte iTEL 1990 nr.2 og slutter nu med den 9. artikel. SBA er protessor Kitchen taknemmelig for, at han med så stor beredvillighed og interesse lor sagen stillede artiklerne til rådighed for TEL. Af professor K. A. Kitchen, Liverpool

Oversættelse: Krista Andersen gså dette skal forgå" - således lyder et visdomsord, der er indgraveret på en ring tilhørende en østlig fyrste i en gammel historie. Og således forgik da også det mægtige persiske rige, da den utrolig ambitiØse unge Alexander f ra l\ilakedonien med sine modige græske soldater gik til angreb, Lilleasien, Syrien, Ægypten, Mesopotamien og Persien selv, alt faldt for Alexander, der marcherede lrem lige til lndiens grænse. Den gamle antikke verden syntes nu at vaere samlet, og Alexanders mål var at forene den til en stor græsk civilisation.

strengt til loven og afviste hellenismen med foragt. Eksplosionen kom, da Antiokus lV Epifanes forsØgte at tvinge hellenismen ned over jøderne, bl.a. ved hedensk tilbedelse i Jerusalems tempel. I 167 f.Kr. gjorde den gamle præst Mattatias og hans sønner fra lvlodiin oprør. Begyndende med en "partisankrig" lykkedes det disse makkabæere på mindre end 30 år at etablere en uafhængig jødisk stat, det hasmonæiske eller makkabæiske rige (if. 1. og 2. Makkabæerbog og Josefus's værker). De stærkeste al makkabæerfyrsterne var Johannes Hyrkanos (135105 f .Kr.) og Alexander Jannæus (104-78 f Kr.). De slod over lor stærke .

Rom. Også Cleopatras Ægypten kom under Rom (30 LKr.), og selv de nabatæiske konger blev lydkonger under Rom. Oqså i kulturen skete der nye ting. I det 3. århundrede f.Kr. skrev Manetho sin Ægyptenshistorie på græsk, og Berossus det tilsvarende for Babylonien. Det jØdiske samfund i Alexandria lavede en græsk oversættelse al de hellige hebraiske skrifter, som fik navnet Septuaginta. Det betyder 70 og hentyder til legenden om, at der var 70 oversættere. der arbejdede på det i 70 dage. I Makkabæernes rige dannedes saddukæernes og farisæernes partier. lkke alle jøder kunne dog finde sig til rette i nogen al disse partier. For eksempel dannede tin

Mellem testamenterne Men ved Alexanders død 323 f.Kr

laldt hans uregerlige rige sammen. Ptolemæus tog magten over Ægypten og Palæstina, inklusiv det jødiske samfund. Syrien og Babylonien kom under Seleucus, og andre generaler overtog Lilleasien og Grækenland. Palæstina blev et stridens æble: I .198 f.Kr. mistede Ptolemæus V det til den vældige Antiokus lll af Syrien, der blev den nye hersker over jøderne. Både Ægypten og Syrien var hellenistiske monarkier efter Alexanders ideal. Alt var græsk: det officielle sprog, den officielle kunstart, arkitekturen, regeringslormen osv. Den hellenistiske kulturs indflydelse blev hurtigt årsag til en splittelse i det jødiske samlund, mellem på den ene side modernisterne, der ønskede at tilpasse deres gamle tro til den hellenistiske levevis, og på den anden side traditionalisterne, der holdt sig

E

Synagpgen på Massada et en al de ældsle synagoEer, det er fundet i lstael. Gravet ned i gulvet fandl man hei deie af lorske ige stuilttulbt, b\.a. med teksten al 5. Moi 33-U og Ez. 37. (Folo: oa)

fjender: Mod nord det døende seleukidiske rige, hvis sammenbrud var en hj€elp på vejen f rem mod uathængighed. Mod sydøst var fjenden det nabatæiske rige, der fra det rosenrøde Petra beherskede Transjordanien og det nordvestlige Arabien. De nabatæiske herskere Aretas lll og Malichus stødte sammen med de jødiske konI

ger.

Men langt mod vest, på den anden side Middelhavet, overskyggede Roms voksende magt snart alt dette. Romerne underlagde sig hele området. Under dem fik en vis Antipater stor indllydelse i det tidligere makkabæiske område, og fra 37-4 l.Kr. blev hans søn Herodes lydkonge under

gruppe, der lignede essenerne, deres eget samlund ved det Døde Hav, hvor de levede efter deres egne regler. Da oprøret mod Rom i år 70 nåede sit kritiske punkt, gemte denne gruppe sine skrifter i klippehuler, hvor de lørst blev fundet lra 1947 og lremefter - og nu er kendt som Dødehavsrullerne. De er 1000 år ældre end den indtil da ældste, kendte, komplette hebraiske bibel fra år 900. At der blandt Dødehavsrullerne er tekster, der nøje stemmer med den traditionelle tekst, viser, hvor omhyggelige og trovær dige de gamle skrivere har været i deres alskrivninger af de hellige skrifter. Andre af rullerne giver os den hebraiske tekstbaggrund for mindre forskel-


Luftloto af Hercdion-fæstningen, som Hercdes den Storc opkaldle eftet sig selv. (Foto: Hatry Højgård)

le i den græske oversatte tekst. Atter andre ikke-bibelske tekster viser de specielle synspunkter, denne sekt havde, og illustrerer de lorventninger (bl.a. til en eller llere Messias'er), der fandtes blandt jøder itiden op til det Ny Testamente. Ny Testamentes tid Herodes den Store havde efter bedste evne søgt at regere Palæstina i tre forskellige roller: Som Roms loyale ven, som den traditionelle jødedoms beskytter og til sin egen ære. Hans bygningsværker kombinerer på bemærkelsesværdig måde alle tre må|. På kysten byggede han en storslået og monumental havneby, som han kaldte Kæsarea efter sin herre Cæsar. Det antikke Samaria, der da var en græsk by, ombyggede og udviklede han på lantastisk vis og byggede bl.a. et tempel lor Augustus. Han kaldte byen Sebaste, der er det græske navn for Augustus. I Jerusalem genopbyggede han templet tor jøderne under hensyntagen både til de religiøse krav angående oplørelse, torm og udsmykning og til hans eget ønske om noget majestætisk storslået. Til lorevigelsen af sit eget navn efterlod han ikke kun disse bygninger, men også den dystre borg Herodion, som han opkaldte efter sig selv. Selv til byer i det fjerne udland gav han bekostelige gaver. Kejseren delte Palæstina mellem Herodes' sønner. Men hurtigt blev områdets vigtigste regent den romerske prokurator, der residerede i Kæsarea i Herodes's gamle palads Chvor Paulus senere skulle stå frem for Felix jf. Ap.G. 23,35 og24\.1 Kæsareas

ruiner har man fundet et monument fra netop den prokurator, som vaskede sine hænder oq dømte Jesus Kristus til korslæstelse: En stenblok, der bærer indskrilten Pontius Pilatus. Adskillige lund i Jerusalem og Palæstina giver os baggrundsviden om Jesu tid. Evangelierne relererer ofte til Jesu besøg og undervisning i synagogerne, (l.eks. lMatt. 4,23i 9,35: 12,9 og 13,54 ). Endnu er der ikke udgravet mange synagoger fra Jesu tid, men enkelte er der dog. Der er landsby-synagogen i Gamla nordøst for Genesaret Sø1 og de små synagoger, der er indbygget i Herodes s fæstninger på Massada og Herodion. I Jerusalem har man udgravet to huse fra det 1. århundrede ("The Burned House" og "The Palatiel Mansion"). De smukke fund i disse huse (l.eks. mosaikker, freskomalerier på væggene. fine keramikting osv.) viser. ihvilken luksus de rige levede. Og samtidig afslører de noget al byens omtumlede historie: "Det brændte Hus" blev nedbrændt, da Jerusalem faldt under romernes angreb i år 70. Et sten-lod med navnet Bar-Kathros har sandsynligvis Iorbindelse med en ypperstepræstelig familie fra den lid, som måske har ejet huset. Efter Kristi død og opstandelse bragte hans disciple den nye tro vidt omkring. Fra Syrien til Lilleasien, videre til Grækenland og endelig til selve Rom. Apostlenes Gerninger og Paulus' breve beskriver levende denne udvikling. I Elesus kan besøgende stadig se det teater (med plads til 24.000 mennesker), hvor Paulus blev

angrebet af en skare, der var bange for Artemis-kultens anseelse (og for tabt fortjeneste), hvis den nye tro skulle lå overtaget (Ap.G. 1 9,23 ff). Hjemme i Jerusalem var templet lukket område lor hedninger. Paulus taler i ovedørt betydning om "det gærde, der skiller'' mellem jøder og hedninger, og som Jesus har nedbrudt (Et.2,14\. Ved en bestemt lellighed blev Paulus beskyldt for helt bogstaveligt at have lørt hedninger ind i templet i Jerusalem (Ap.G. 21 ,27). En levende illustration til dette gives al to sten med ens indskrifter (den ene er kun et brudstykke). der er fundet i Jerusalem. Stenene har siddet på en lille mur i det ydre gård i templet og advarer på græsk om, at hedninger, der går længere ind i tempelkomplekset, vil blive dØmt til dØden.

Konklusion I denne serie har vi - i al korthed fulgt den bibelske historie helt fra de ældste beretninger fra det antikke østen og ned gennem tiderne. Vi har passeret mange farverige civilisationer og er nu nået lrem til den travle græsk-romerske periode, der er vor egen tids udspring. Ind idisse skiftende epoker passer de bibelske dokumenter og beretninger som billedet i rammen - eller som juvelen i dens indlatning. Og både rammen og billedel er af overordentlig stor interesse, hvis vi tager os tid til at lordybe os i de verdener, de repræsenterer.

1

Se aftiklen i TEL 1992 nL 3.

TEL til salg!

I forbandelse med atslutningen af prolessor Kitchens artikelserie udbyder SBA gamle numre af TEL til salg. Der er således nu mulighed for at lå alle Kitchens I artikler - og dermed få en korl og god gennemgang af hele den bibelske historie belyst af arkæologiske fund. Der er tale om resloplag, og nogle af numrene er der kun få eksemplarer tilbage af. Prisen er 15 kr pr. nummer (+ por10). Udfyld og indsend blanketten til: Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2BB0 Bagsværd, så vil de ønskede numre blive tilsendl sammen med et qjrokorl.

t-----Jeg vil gerne bestille _

TEL TEL TEL TEL

1990 1991 1991 1991

Navn:

Adresse:

nr. 2 nr. 1 nr. 2 nr. 3

de følgende numre af TEL (sæt kryds):

TEL TEL TEL TEL

1991

nr. 4

1992 nr. 1 1992 nr. 2 1992 nr.3


Ny formund rJ

en (meoel) oomærksomme læser iir have bemærket, at der Lll at var en viqtiq ændrinq i sidste nummer af bladet. I kolofonen på bagsiden var der flyttet rundt på navnene under selskabets bestyrelse. Jens Bruun Kofoed, der siden maj 1991 har været medlem af SBA'S bestyrelse, blev nemlig på et bestyrelsesmøde i sommers valgt til ny formand lor selska-

ru

Jens BtLrun Koloed

q

ny fomand fot SBA

ISRAELSMISSION

bet.

lsraelsmisslonens avis iniormerer om mission bLandt jøder og formidler kend skab li messianske jøders vilkår.

Jens Bruun Koloed bor med sin lamilie i Karlslunde. Han er cand. teol. og arbejder som BØrne- og Ungdomssekretær i Evangelisk Luthersk lvlissionsforening. Desuden passer han et deltidsjob som timelærer i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-lnstitut i København. Jens Bruun Koloed efterfølger Ole Andersen, der dog forbliver i bestyrelsen som menigt medlem.

Fledaktor Kaj Kjær Hansen. Avisen kan rekvireres gratis ira: Den Danske lsraelsmission Box 35, 6070 Chrisliansleld rtl.74 56 22 33. Giro 3 05 45 OO

S; -.zF-T RADIO OG TV Nørresundby.

,1".

j"g ,it g"rr"

Tlf

. 98 17 31 67.

,ir. "t"n -øø- "t *ø*tø t* aiø.rc*-irtåtAl - - l

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1993 til: Giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Nevn: Adresse:

(Kuponen sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

Tel 4, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Tel 4, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement