__MAIN_TEXT__

Page 1

Kong Akabs by ouerraskel Jl [l

ar matte arkæolooerne kaste al torsigtig tilbagehoidenhed over bord. Kong Akabs kongeby, Jizreel, overgår istØrrelse simpelthen alt andet, vi kender fra kongetiden. Udgravningerne nu i sommer beviser, at fæstningsværket har været enormt. Ordene er Jan lvlortensens. Han er teologistuderende i Århus og medlem al bestyrelsen for Selskab

for Bibelsk Arkæologi (SBA). For tredje år i træk har han deltaget i de stort anlagte udgravninger al Tel Jizreel i det nordlige lsrael. Ligesom Sanne Bojesen fra SBA er Jan N4ortensen assistent ved udgravningerne. Samtidig leder de den lille qruppe af danske volontØrer, der bruger nogle uger af sommederien på at grave ting f ra Gammel Testamentes tid f rem fra jorden.

Prestige-proiekt Udgravningerne foregik i år fra den 21. juni til den 7. august. En af årets vigtigste opdagelser var fundet af bymuren midt på tellens ene langside. Det er dette tund, der giver arkæologerne grund til at tro, at Jizreel på kong Akabs tid har haft et fæstningsværk, der er omkring tre gange så stort som almindeligt på den tid. Det enorme fæstningsværk får Jan Mortensen til at tale om, at Jizreel kan have været kong Akabs prestige-projekt. Og det forøger jo kun spændingen om, hvad de næste års udgravninger vil brinqe

trem i lyset! SBA planlægger i 1 993 at sende et større hold danskere trl Jizreel. Udgravningerne vil ligesom iår foregå lra slutningen af juni til begyndelsen af august, og man skal binde sig for mindst to uger. Priser. datoer og praktiske oplysninger vil blive offentliggjort iTEL nr. 4. der udkommer midt i december. På side 2-3 i denne udgave af TEL fortæller Jan l/ortensen om de spændende resultater af sommerens udgravninger på Tel Jizreel. oa

Læs i dette nummer:

Sanne Bojesen under opmalinger i omrade D pa Tel Jizrcel sommercn 1992. (Folo: JM)


Af Jan Moriensen, Århus

sioner. Allerede sidste sæson gav en

lornemmelse af et uhyre stort

fil1) rændende |

sol. brune svedige kroppe. 'squares (udgravnings-

felter), hakker, skovle, børster, spande med jord. gamle knogler. tonsvis af potteskår, støv, stØv, støv og atter støv, israelske, engelske, franske, svenske, tyske gloser svirrende i luften, trillebørtur, vanddunke, en skorpion, højdemåling,'luice-break", "kibbutzdiet", tennis, swimmingpool, pulverkaf f e-slabberads, postkon, sove ... sove ...2..2.. zzzz. Og hvad kom der så ud af alt det? Tredje sæson af udgravningen af Akabs gamle kongeby, Jizteel, e( overstået. Endnu engang en spændende og fascinerende oplevelse i selskab med volontører f ra mange forskellige lande. Hovedformålet med denne sæson var at få et overblik over f æstningsværkets udstrækning (område F) og om muligt at linde den sydlige port (udvidelse af område A). I område A ville man også gerne linde bunden af voldgraven. Samtidig Ønskede man at arbejde videre med at aldække og udgrave det nordøstlige og det sydøstlige tårn (henholdsvis område D og B) for at {å et klarere billede al struktur og opbygning af disse. Endelig Iortsatte man udgravningen af korsfarerkirken i område E.

Resultat Det mest algørende resultat al 1992sæsonen er et klarere billede al fæstningsværkets enorme dimen-

Tidlig bronze: 3100-2200 f .Kr. Mellem bronze: 2200-1550 f .Kr. Sen bronze: 1550-1200 I.Kr. Jernalder: 1200-586 l.Kr. (Jernalder llB: 900-800 f.Kr.)

Byzantinsk:

4.-7. årh. e.Kr.

bygningsprojekt, men alligevel var de

lleste arkæologer noget forsigtige med at drage lor hurtige konklusioner.

Etter udgravningen iår er al forsigtighed imidlertid kaslet over bord: Kongebyen Jizreel bygget i jernalder llB, må have været bygget af en mand med "makromania". Fæstningsværket er bygget på en velkendt måde og med velkendte teknikker for jernalderen, men i hidtil

Plan over TelJizrcel. (FG "Excavations

er også af unikke dimensioner. Dette var klan allerede sidste år. Voldgrav, vold og kasematmur strækker sig over næsten 35 meter (mur: 5 m., vold: 17 m. og voldgrav: 12 m.). Til sammenligning strækker de største samtidige mur- og voldanlæg sig normalt ikke over 10- 12 meter! 3. Alene voldgraven. der omgiver læstningen på mindst to sider (øst og syd), er enestående for jernalderen. Den er 12 meter bred, og man har gravet 7 meter ned uden at nå bundenl l\4an skal helt op til korsfa-

at TelJizrcel 1990-91.

usete proportionerl Flere ting får Jizreel til at se ud som et kæmpe prestigeprojekt: 1 . Forlængelsen af den sydlige bymur blev i år lundet i område F, nøjagtig hvor den måtte lorventes at være. hvis man trækker en lige linie fra bymuren i område A og B. Dermed er det godtgjort, at den .140 østlige side på meter må være den korte og ikke den lange side al det rektangulære grundplan (det var man ellers tilbøjelig til at tro elter sidste sæson). Den lange side må derfor forventes af være ca. 300 meter lang! Det betyder, at vi taler om en fæstning, der er ca. tre gange større end normalt i jernalderen! 2. Selve fæstningskonstruktionen

Preliminary Repoft")

rertiden lor at finde lignende konstruktionerl

Porten? Langs den sydlige side af tellen (umiddelbart vest for område A) er der en tydelig sænkning i tellen. Dette tog man lørst som en mulig indikation på, at læstningsværket måtte strække sig fra område B til område A for så at dreje nordpå. Men efterhånden dukkede en anden teori op: Det kunne jo også være podområdetl Dette synes nu at være det eneste sandsynlige, efter at man har f undet bymurens fortsættelse i

område F. Muligheden lor at porten har ligget her gjorde, at udvidelsen af


spændende ting under udgravningen. Al de mest interessante var fundet i område B af en krukke al samme type, som man normalt forbinder med kultisk aktivitet. Samtidig kan også nævnes to beskadigede Astarte figurer, der blev gravet ud henholdsvis i område A og B.

Jernalder fade/skåle og en kyptiolønikisk miniaturc-kande. (Foto: JM)

område A mod vest blev fulgt med stor interesse gennem hele sæsonen. Ville vi linde porten? Desværre viste det sig, at store dele af området har været udsat lor forstyrrelser af lorskellig art gennem tiden. Jernaiderlag blev lundet ganske få centimeter under den nuværende jordoverflade, men de fleste steder var ødelagt af senere .1948 har tider. Så sent som i israelske soldater gravet skyttehuller ned i de ældgamle lag. lkke desto mindre begyndte der de allersidste dage af udgravningen at tegne sig et billede af en jernalder konstruktion. Alt peger nu på, at vi har en to-rums eller tre-rums port omgivet al to porttårne. Her skal der med sikkerhed graves videre næste år!

Tårne og beboelse I område B og D har man nu et meget klarere billede af de massive hjørnetårne. De er begge bygget efter nøjagtig samme skema med et omlang på 15 x 15 meter, men de vender ikke ens. Sidste år blev der fundet

Forsigtigl atdækkes skårcne af en jemalderktukke i onÅde B. (Foto: JM)

beboelseslag f ra jernalderen beliggende klods op ad bymuren i område A. I år fandt man belæg lor lignende bebyggelse i område F. Men også ovenpå de ødelagte rester af bymuren blev der både sidste år og i år f undet belæg for jernalderbeboelse. Dette kan kun betyde, at Akabs borg ikke alene blev bygget i jernalderen, men også Ødelagt i denne periode. Fornemmelsen i øjeblikket er, at Jehu i lorbindelsen med sit statskup i 841 I.Kr. (2. Kong. 9) ikke bare udryddede Akabs familie, men også lagde hans prestige-projekt, kongebyen Jizreel, i ruiner.

En del velbevaret jernalder keramik så også dagens lys for lørste gang i cirka 2850 år. Ud over keramik landt man forskellige småting som spillebrikker, perler, en benkam, vægte, llintredskaber og lignende Ira alle de lorskellige tidsepoker. En hel del byzantinske mønter dukkede frem under udgravningen af den lyldte voldgrav. I kommende sæsoner regner vi med at linde flere spændende ting fra jernalderen, når vi begynder at grave inde midt på tellen. Så længe det er selve f aestningskonstruktionen, der udgraves, vil antallet al smålund nok være begrænset.

Udgravningerne på Tel Jizreel i 1990 og 1991 er beskrevet i henholdsvis TEL 1990 nr.2 og TEL 1991 nr. 3.

Andre tidsepoker Følelsen af, at der må have været en tidlig bronze-alder boseettelse, blev forstærket igen i år. Kun få mellembronze potteskår blev fundet. men i denne sæson begyndte et større antal senere bronze potteskår at dukke op. Fundet al kypriotisk importeret lertøj lra denne periode indikerer, at Jizreel var en vigtig handelsby allerede på dette tidspunkt. Men der er endnu ikke lundet nogen strukturer fra disse perioder. Fra Salomos tid er der kun lundet ganske få potteskår. Betyder det, at der ikke på det tidspunkt var nogen bebyggelse? Modsat finder vi stadig flere spor al en byzantinsk bosættelse. Både i område F og i område E fandt man i år byzantinske mure i tillæg til, hvad vi landt sidste år, bl.a. i område B. Alt tyder iøvrigt på, at korsfarerkirken i område E vitterlig er bygget ovenpå fundamentet al en byzantinsk kirke.

Smålund lgen i.år blev der fundet mange

MOSESFIODSPOR Rcl€. (xl2 26.9.€,IO.

Rdser,: x. og Pctcr Åge B* Dn fantastisk oplevelse, hvor vi s€r pyrdnlder, moskeer, Sinai bjerg og hele Israel.

Ht: 9.995'-kt1 lrtørtt',€t''tl, t JERUSAI,EM - 8IXi. ReJs€ (xl2 rr,'lA.rO Rds€1.: u. og car8tetr vrtrg Jerusalem, calila'å og Dødehavet i en iårsferien. Prls: 7. n,-lc'r- (ha,JI,Pnslan)

IODG. EVT, M. SINAI

Rejse 03{t 3.-12.ll REFcl.: d! v teBer Jerusalem. Gdlila'a. Døde havel og Eilat ryL m. Sinai. Hs : 7.,te','hr llr'ltry']6'øn)

ur €

N N

o

kristent grundlag

il


Qamla enby fraJesu tid Af Ole Andersen. Frederikssund

fl ll

n mørk nat i oktober 67 e.Kr. vagnede beboerne i byen Gamla ved et voldsomt bulder. Rædsel og frygt bemægtigede sig byen - med god grund! Ved daggry satte romerne deres angreb ind. Og inden solnedgang var byen erobret og indbyggerne, børn, kvinder oq mænd, dræbt. Den oktoberdag endte Gamlas historie. Den stejle skråning, byen

sted nær den syriske landsby Jamila. Men arkæologiske undersøgelser efter israelernes erobring at Golan i 1 967 antydede, at Gamla måske snarere skulle sØges på en stejl skråning øst for nordspidsen af Genezaret Sø. I 1976 begyndte udgravningerne på dette sted under ledelse af Shmarya Gutmann. Allerede det første års udgravninger gjorde det helt klart, at man virkelig havde fundet ruinerne af byen Gamla.

Synagogen iGamla vat i brug pa Jesu tid. Den et den ældste synagoge. det er fundet i lsrael

(Foto:OA)

havde ligget på, lik lov til at ligge uberø rt af mennesker iårhundreder. Langsomt dækkede vind og vejr sporene al den voldsomme kamp. Ruinerne forsvandt under jord og bevoksning, og Gamlas placerinq blev glemt.

Gamla og Jesus Gamla var en vigtig by på Ny Testamentes tid, beliggende nær en gren af den hovedvej, der forbandt Galilæa og Judæa med Babylonien og dermed med de vigtige jødiske centre iøsten. Allerede i den første udgrav-

Lokalisering

nlngssæson f rilagde man en del al den bymur, der har beskyttet byen mod øst. Lige inden for muren fandt man resterne af en stor søjleomkranset hal. Langs tre al hallens sider løber tre rækker. af stenbænke. Det øverste af søjlerne er dekorerede, og de fire hjørnesøjler har en karaktenstisk hjerteformet omkreds. Søjlerne

Kampen om Gamla blev ikke glemt. Den jødiske historieskriver Josefus Iortæller udførligt om Gamlas grusomme skæbne i sin bog om jødernes oprør mod romerne (se side 6 i dette nummer af TEL). Historikere og arkæologer lokaliserede i mange år Gamla til et

E

har båret et trætag, der brændte ved byens fald i år 67. Udgraverne mente, at bygningen måtte være en synagoge, mens andre arkæologer ikke ville gå længere end til at fastslå, at det var en offentlig bygnlng. De mange ligheder med synagogerne på Masada og Herodium og det senere fund af en mikve, et rituelt bad, lige op af bygningen har imidlertid underbygget udgravernes antaqelse. Og i dag er de fleste arkæologer da også enige om, at bygningen er en synagoge. Synagogen i Gamla er bygget under Herodes den Store ide sidste årtier f.Kr. og lungerede frem til ødelæggelsen i år 67. Det er den ældste synagoge, der endnu er fundet i lsrael. I luftlinie er der mindre end 15 km. fra Kapernaum ved Genezaret Sø op til Gamla. l\4ens Jesus virkede i Kapernaum, har jøder i Gamla bedt i den synagoge, der nu er aldækket. Ny Testamente nævner ikke Gamla, så vi ved ikke, om Jesus noqensinde har været i byen. Men det er næsten utænkeligt, at der ikke skulle have været mennesker f ra Gamla blandt de lolkeskarer, der flokkedes om Jesus. En iødisk by En lang række f und i Gamla kaster lys over livet i en jødisk by på Ny Testamentes tid. Blandt de hundredevis af olielamper, der er fundet skår af, er kun ganske få smykket med tegninger af dyr eller mennesker. Og det på trods af , at lampene slammer f ra en tid, hvor det var almindeligt overalt i den romerske verden. De allerfleste indbyggere i Gamla har altså overholdt det gammeltestamentliqe billedforbud. lden vestlige del af byen, der har været rigmandskvarteret, er der lundet en række fragmenter af fresko-vægmaling. Og ikke et al f ragmenterne afbilder ligurer. I en af byens smalle stræder er anbragt to søjler over for hinanden. Abningen mellem søjlerne er ikke


bredere end en dØråbning. Forklaringen på denne indsnævring al gaden skal lindes ide jødiske sabbatsregler. Reglerne lorbyder transport af ting på offentlige områder på sabbatten. Men ved at "indsnævre" gadens bredde har man i lølge de rabbinske love kunnet ændre gadens status fra offentlig til privat område. Blandt f undene f ra Gamla er mere end 1600 iern-pilespidser. Det er et enormt antal, der giver sit vidnesbyrd om den voldsomme kamp i oktober 67. Lige syd for synagogen viser udgravningerne med al

Aftenskolekursus om .BIBELEN OG ARKÆOLOGIEN"

26 oklober; 2.,9., 16 oq 23. november 1992 på Menrqhedslakalletet i Arhus Prooram fås hos arranoøren: MF, Ratrinebiergvei 75: Arhus Telefon: 86 16 63 00

a I I I I I

T

I

t a i a

I

T

a a a a

,i I

KRISTEN

IDAG

Gamla la på en skåning, det på tre sidet et omgivel al dybe slugteL Midl i billedet ses rcsler al bymurcn. det beskyttede byen mod øsl. I baggrunden til hojrc skimtes Genezaret So og Kapernaum. (Folo: W. Btaun)

tydelighed et af de tre steder, hvor de romerske krigsmaskiner gennembrØd muren. Og på toppen af skrænten ligger resterne af det tårn, hvis fald vækkede Gamlas indbyggere, den sidste nat de levede.

Fortsatte udgravninger På grund af økonomiske problemer fortsætter udgravningerne i Gamla

kun i mindre målestok. Arkæologerne håber dog i løbet al de næste par år at få afdækket llere bygninger i byens "rigmandskvartef'. Og fundet af en smukt dekoreret stenoverligger har givet begrundet håb om at finde endnu en synagoge. Så vi vil sikkert komme til at hØre mere fra Gamla....

Uathængigt magasin der går bag om nyhederne

Bibelværk for menigheden 20 bind inxl. Bibcllex.25 danskc

forfatterc. Skrcvct for lægfolket. Udgivcs ovcr 5 år. kr pr bind. Abonncment 120 kr. pr bind Særlig fordel inden 1. okt. Få gratis informal ionsfo lder !

LPssalg 190

-Analyse af kirkesynsI 1/92 bl.a.: oo nadverdebat i Luthersk lvlission 'iema-artrkel om dansk OASE I 2192

Lohses Forlag Korskærvoj 25,

7000 Fredericia, 75 93 44 55

bl.a: .Anmeldelse af Tor

Nørretrandersr'l\4ærk Verden' som åndelig krigsførelse

-Bøn

-Temaaftikler om 'den 3/92 bl.a.: forbudte tvivl' -Verdens første kristne land, Armenien I

bl.a.: 'Tema om evangelisation, bl.a. en analyse af DAWN .lnterview med Københavns nye biskop I 4192

Enkeltnumre: 25 kr. 4 numre: 75 kr. Hele '92 (8 nr.): 150 kr. Send kuponen idag - eller bestil bladel pe tft. 4a 79 73 77 Jeg vil gerne bestille'Kristen idag': [ 2. hatvår'92 E Nr. E 1 . halvår '92 (1-4) E Hele '92

-/92

Litteratur: Gil Edmonds: Garnla (Kalzrin uden årslal)

LÆR BIBELEN AT KENDE I BIBELENS LAND

2- og 3ugers bibelkurser lsrael i '1993.

i

* bibelundervisning * historie og arkæologi *

iødedom

Undervisning og loredrag ved danske og israelske lærere.

Rekvirer program hos:

OfrIet

Allan Millard: Discoveries trom the Time ot Jesus (Oxford 1990) Danny Syon: Gam a. Portrail of a Rebellion (Biblical Archaeology Review January/ February 1992 pp 20-37) Gamla, Masada of the North (Biblical Archaeology Review January/February 1979)

By:.......................... Kuponen sendes til: Kristen i dag,

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup 86 98 79 t2

Stenlandsvej 5, 3200 Helsinge

il


lhtnrult oln 0amla il07 o,l(r jødiske Krig" Josefus'

Uddrag af a stødte

beretning i "Den

bog 4 kap. 1.

de med råb til våben, og da hans indlald

ro-

merne på tre forskellige steder

murene ned og mmede ind over ruinerne

også hurtigt blev

strø

bekendt for fol-

med stortrompet-

byen, greb noglederes børn og

blæsen

kene inde

og

hustruer, tra k dem med sig og

våbengny, idet de

under kampråb styrtede løs på byens beboere.

flygtede med jamren og skri-

Disse gjorde en

gen op til borge n, andre

tid lang modstand og slog kraftig romerne tilbage; men da

[oktober 67 e.Kr.] havde tre soldater af

de fra alle sider blev trængte af over-

den 15. legion gravet sig ind under et

magten. tyede de tilbage til byens højes-

tårn, og i stilhed undermineret det. Da det var ved nattetid, havde vagterne på

te punkter. Da ljenderne så fulgte efter dem, vendte de om, faldt over dem, trængte dem tilbage og nedhuggede dem. Romerne, som hverken kunne slå dem ovenfor tilbage eller undgå deres egne landsmænd, som [bagfra] trængte på

for at komme frem, tyede da op på fjendernes tage, som nemliq var temmelig lave. Husene sank imidlenid snart

sammen, da de ikke kunde bære vægten, og et hus væltede i sit fald mange andre, som lå nedenfor. Dette ødelagde en mængde romere. l\4ange blev begravede under ruinerne, mange

slap vel dertra, men med tabet af et

tårnet hverken mærket dem, da de kom, eller da de varder. Soldaterne tik de lem sværeste grundsten rullel ud af

plads og sprang derpå til side. Tårnet styrtede da pludselig sammen med et mægtigt bulder, vagterne ovenpå styr-

tede hovedkulds ned med tårnet, og lolkene på de andre poster flygtede forfærdede bort. Romerne huskede imidledid på deres tidligere uheld og rykkede ikke ind i byen før den 23. i fØrnævnte måned.

Titus udvalgte sig da 200 ryttere samt fodlolk og trængte ind i byen. Da vagterne mærkede hans komme, greb

eller andet lem; men stØrstedelen blev

Den 22.

i

måneden Hyperberetaios

-

lmod dem, der var flygtet op til borgen, rykkede nu Vespasian med hele styrken. Denne højde var på alle sider beskyttet af klipper og vanskelig tilgængelig, og hvor man end vendte sig hen, var der en dyb afgrund. Her [forsvarede] jøderne sig med kastevåben og særlig ved at rulle sten ned over dem, mens de selv på grund af hølden næppe var til at nå med en pil.

Til deres ulykke opstod der imid-

lertid en forbavsende slorm, som

retning. Ja, blæsten var så stærk, at løderne ikke kunne stå fast, da de lo ikke havde noget at holde sig ved, ej heller kunne de se, at romerne klatrede

op til dem.

ned fra de laldende huse. Det var ej heller så let for dem at flygte, thi al ukendskab med gaderne og på grund af den tykke støvsky kunne de ikke kende hverandre, men blev dræbt og laldt mellem hverandre. [Trods det første nederlag foftsætter

ne.l

gjorde modstand imod Titus, men Ialdt straks. Allevegne hørte man en forlærdelig lamren al dem, der blev nedhugget, og blodet strømmede ned ad de stejle gyder oq oversvømmede hele byen.

blæste lige imod dem og førte romernes pile op til dem, men derimod drev deres tilbage eller gav dem en skæv

kvalt af støvet. Beboerne i Gamla mente heri at se Guds bistand og trængte frem uden at tænke på deres egne tab. De kunne i ruinerne finde luldt op af kastesten, og sværd fik de af de døde fjender. lvlange lromere] omkom også ved at kaste sig

romerne belejringen. Nogle af indbyggerne i Gamla flygter, nogle dør af sult, men andre kæmpervidere mod romer-

i

Romerne steg imidlertid op, omringede dem og nedhuggede nogle, før de kunne forsvare sig, og andre, mens de bad om nåde. Dajøderne ikke kunne

vente sig nogen skånsel og var om-

Gennem denne mur lrængle rcmene ind i Gamla. Del delvist rekonstruercde runde tÅm øverst til højrc et sandsyn gvis det tårn, Josefus omtaler (Foto: OA)

ringet på alle sider. styrtede mange sig med børn og hustruer hovedkulds ned i afgrunden. 4000 blev nedhugget af romerne; men man fandt over 5000, som havde slyrtel sig selv ned. Således blev Gamla taget den 23. i måneden Hyperberetaios.


trha Babylons Af professor Kenneth A. Kitchen,

floder til rlenrsalern

babylonske hol. Sådan havde det været, siden Nebukadnezar ll i 597 l.Kr. havde fød dem til Babylon (2. Kona.24.12-17\. Da Nebukadnezar i 562 l.Kr. blev efterfulgt af EvilMerodak, lejrede denne sin tronbestigelse ved blandt andet at løslade Joiakin og tildele ham en æresplads ved holfet (2. Kong. 25,27 -30\. Bemærkelsesværdigt nok har vi nu et fø rstehåndsindtryk af Jojakins og hans families liv ved hotfet. En række lertavler, der er fundet i paladset, opregner de ralioner, der skulle tildeles forskellige mennesker ved holfet. Tavlerne dækker perioden fra Nebukadnezars 10. til 35. regeringsår (594-570 f.Kr.) og nævner egyplere, medere, persere, grækere og folk fra Lydien, Tyrus og andre steder. Tre af disse tavler indeholder optegnelser som: "10 sila [et mål for olie] til Jojakin, konge leller: kongesøn] al Juda" elle( "2 112 sila til Judas konges fem sønner".

Liverpool Oversættelse: Ole Andersen

rrlTl ed Babvlons f loder. der sad vi l-ll oq gr.-å, når zion randt os i hu. Vi hængte vore harper i landets pile" (Sal. 137). Således sørgede jøderne i Babylon, langt f ra de nedbrændte

ruiner af Jerusalem. Mens de almindelige borttø rte arbejdede på markerne, i landsbyer eller i selve Babylon, var den bortførte ex-konge, Jojakin, og hans familie "tvangsgæstef' ved det

r.rrrr.rr.r.t

Del al rekonsttuktion af Ishtaryorten i Babylon.

var nye verdensmagter på vej. Det drejede sig om Medien og Persien. Da kong Kyros havde forenet Persien og Medien, drog han mod Babylon. I 539 f.Kr. indtog han byen og bragte dens selvstændighed til ophør. Kyros underlagde sig hele Mellemøsten, og hans elterfølger Kambyses erobrede i 525 Egypten. Nye folk betyder en ny politik. I

I -tI I I I

Simon

Jenkins

Bibelkortbosen Ds {liå;: i io,- 8.-'-

Kortog beskrivclscr fPrer gcnnem hele Bibelen. Hvert kort omhandler kun et emne eller hænclelsesforlpb. Modeller giver fornemmclsc af terrænforhold. Alle kort i

larvcr

t/ lt

Forlap " Tooo rrcdårici., Lohses

i*'1.*"1 ts.

rrrrrrrrrrrrt

ISRAEL - MISSION ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inlormerer om mission blandtjøder og formidler kendskab til messians ke jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35, 6070 Christiansield rfi. 7 4 56 22 33. Giro 3 05 45 00

r

: :I I

:r ! !t :a : : :

Babylons storhed "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?" Således sagde Nebukadnezar ll engang iovermod ifølge Daniel 4,30. Arkæologien har afsløret, at kongen Iaktisk ombyggede hele byen. Han lod den omgive af en tredobbelt mur med tårne. Facaden af hans palads var dækket af dekorerede, blå glaserede sten. Det samme qjaldt den smukke lshtar-port ved nordenden af byens store processionsgade. For Marduk, der var Babylons hovedgud, rejste Nebukadnezar et enormt, nyt tempel og restaurerede det store tempeltårn. Resten Af den meget store by var lyldt med gader, huse, basarer og templer.

Babylons undergang Men dette storslåede imperium eksisterede kun i kort tid. Kong Nabonid. der var en religiøs særling. slog sig ned i Teima i det nordvestlige Arabien. Hans sØn Belsharusur - Belsazzar lra Danielsbogen blev tilbage og havde ansvaret lor Babylon. Laengere mod øst, i lrans bjerge,

modsætning til de assyriske og babylonske riger, der lØrte folk i landflygtighed, lod Kyros de bortføde folk vende tilbage til deres hjemlande. Det gjaldt også jøderne i Babylon. I et dekret erklærede Kyros, at "alle jordens riger har Herren, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt jer, der hører til hans folk, med ham være hans Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda ..." (2. ftøn.36,2223', ETa 1,2-3\. Resultatet blev, at et betragteligt anlal bortførte jøder i de følgende år vendte lilbage til Juda for at genopbygge det. I 515 l.Kr. var templet genopbygget. De persiske herskere viste stor rnteresse for de forskellige religioner i deres enorme område, der strakte sig helt over til Lilleasien i nordvest og Egypten i sydvest. Et eksempel på denne interesse er et dekret fra Darius ll (fra omk. 419 l.Kr.) angående jødernes lejring af påsken på øen Elefantine i Egypten. Allerede tidligere havde Darius lluldlørt en kanal fra Nilen til Det røde Hav, stået for en indsamling af egyptiske love og støttet forskellige egyptiske templer.


Tre modstandere På Artaxerxes I's tid rejste først Ezra (458 f .Kr.) og senere Nehemias (445 og 433 f .Kr.) f ra Mesopotamien til Judæa, for på forskellig måde at støtte den lille jødiske provins. Judæa var opgivet af fjendtligt indstillede naboer (jvl. Neh. 2,19). l\4od nord lå Samaria, hvis guvernør var Sanballat l. Mod øst på den anden side af Jordanfloden regerede ammoniten Tobija. Og længere nede mod sydøst regerede Gesjem i det nordvestlige Arabien. Arkæologien giver os yderligere oplysninger om disse tre modstandere. En aramæisk papyrus rummer en henvendelse fra den jødiske koloni på Elefantine-øen i Egypten til to sønner af Sanballet, Samarias guvernør. Papyrusdokumenter fundet i Wadi Daliyeh i Judæas ørken viser. at der senere har siddet både en Sanballet ll og Sanballet lll som guvernører i Samaria. Samme lamilie har altsa siddet på magten i Samaria i mere end et århundrede. På den anden side af Jordanfloden er TobijaJamiliens navn kendt

Næste nummer Af TEL

udkommer medio december på gravindskrilter helt ned til den hellenistiske periode. Og hvad angår Gesjem, er der fundet en sølvskål i et egyptisk tempel i østdelta-området, der er blevet skænket af hans søn. lndskriften på den er på aramæisk og lyder: "Hvad Qaynu, søn af Gesjem, konge af Qedar, bragte lsom olfergavel til [gudinden] Han-llat". Også navnene på nogle al Nehemias' kollegaer som guvernører over Judæa er bevidnet fra fund: Elnatan fra segl, Bagohi fra et papyrusdokument. Det gennemgående sprog på de mange papyrusfund er aramæisk, der er et sØstersprog til hebraisk. Det blev brugt af den persiske administration som dets officielle sprog. Aramæisk blev forstået og talt over hele MellemØsten og kunne derfor tjene som datidens "engelsk".

A><F-,r_.-S

RADIO OG TV Nørresundby.

''--r;;;;;;;;",.., ;-

Tlf. 98 17 31 67.

;;;*** l;;-'1

Jeg har indbetalt kr. 50,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17,2880 Bagsværd.

Navn:

Adresse:

(Kuponen sendes til Selskab fot Bibelsk Arkæologi)

Profile for Thomas Møller

Tel 3, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Tel 3, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement