__MAIN_TEXT__

Page 1

Kaifas'grau et fundet l-l Ll

n daq i december 1990 var

an-

tægsarbetderne som sædvanligt i gang med arbejdet på skråningerne neden for Nordtalpiot iden sydlige del af Jerusalem. Jerusalems kommune var i færd med at anlægge et parkområde med gangstier og legepladser. Pludselig forsvandt jorden foran et par af arbeiderne, og de kunne kigge ned i en gammel gravhule. Arbejderne anmeldte fundet til den israelske arkæoloqistyrelse. Og arkæoloq Zvi Greenhut. der er ansvarlig {or styrelsens arbejde iJerusalem-området, tog ud og så på fundet. Dermed begyndte en af de mest spændende opdagelser i bibelsk arkæologi ide sidste årtier. Graven viste sig at stamme fra perioden lige inden Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr. lvlen den virkelige sensation kom, da Zvi Greenhut på to af de små stenkister i graven fandt navnet Kajfas. Kajfas var navnet på den ypperstepræst, der medvirkede ved dØdsdømmelsen aI Jesus. Historieskriveren Josefus fortæller, at hans fulde navn var Josef bar Kajfas. Og netop del navn var rndridset i en af stenkisterne i graven.

A*aealog Zvt Greenhul et dislnklsarkæalog f o r J e ru sa I e m so m rade t.

Ka\fas-graven tummede ialt 12 sma stenkister ("ossuariet") Disse la (nummer 3 og 4) er af

gtavrovere eflerladl på gulvet midl i graven.

Begravelsesskikke Kajfasjamiliens grav afspejler en gravskik, der var ret udbredt indtil år 70 e.Kr. Gravene var ofte rum udhuggede i klippeskråningerne rundt om byen. Ved begravelsen lagde man den afdØde, indsvøbt iligklæder, ind i gravrummet. Elter et års tid, når kødet var rådnet væk, gik de pårørende ind i graven og samlede knoglerne ien lille slenkisle. En sådan slenkiste kaldes el ossuarium. Hvis der var tale om nære lamiliemedlemmer blev knoglerne fra flere personer undertiden samlet i det samme ossuarium. Ofte blev den afdødes navn indridset i os suariet. Ud f ra gravkammerets sider var der udhugget små nicher eller tunneler. Ossuarierne blev anbragt i disse nicher. Pa den måde kunne der begraves mange på et forholdsvis lille område.

Artikel Kajfas-graven er et af de mest sensationelle fund i lsrael i mange år. Kun meget sjældent har et arkæologisk fund så direkte lorbindelse med bibelske beretninger. På side 5-7 bringer TEL Zvi Greenhuts spændende beretning om Kajfas-graven og dens indhold. oa

Arkæologi er også guld

side 2

Hvor skal man grave?

side 3

Kister og indskrifter i Kajfas'grav

side 4

Juda mod Assyrien og Babylon

side 7


Arkæologi er ogsefruld Af

Lili Eylon Ove rsæ lle lse : Joha

n

ne Kjæ rgaa rd

Jl

en hule i Samaria-området qjorde man for mrndre end lo ar srden et helt usædvanligt guldfund. Det fundne guld er sandsynligvis det ældste i verden, og i hvert fald det ældste, der er fundet i MellemØsten. Hulen ligger fjernt fra beboelsesområder og veje. Den blev fundet af folk fra den israelske naturbeskyttelsesforening. I begyndelsen troede de, der undersøgte hulen, at de blot var stØdt på en meget smuk drypstenshule

Ll

og ikke mere. Men på undersøgelsens sidste dag, da de fleste al redskaberne allerede var bragt ud af hulen, opdagede de endnu en smal åbning. Ved hjælp af en lommelygte fandt de en 50 meter lang og 6 1/2 meler høj hal med et væld af genstande. '140 af de f undne ting tra hulen i Nahal Qanah er nu udstillet på lsrael l\4useum i Jerusalem. Højdepunktet er selvfølgelig guldet: Otte store ringe af guld med en samlet vægt på et kilo. To af ringene er af rent guld, mens de seks er en legering (70 % guld og 30 % sølv). Fundet dateres til chalkolitisk tid

(5. - 4. årt. f.Kr.). De tilhamrede guldrjnge er et helt ekstraordinært fund. l\4en Osnath l\,4ish, der er arrangør af udstillingen. finder en del af de øvrige Iund lige så vigtige. I chalkolitisk tid ser hulen ud til at have været brugt som begravelsesplads. Guldringene, forskellige keramikbeholdere, stenperler, smykker af skaller, et kobberscepter og andre ting har nok værel gravofre. Kostbarhederne antyder, at de, der blev begravet her, var rige eller høitstående personer. Den heldige omstændighed, at hulen itusinder af år har været aflukket og uopdaget, har sparet guldet fra den skæbne, som har ramt så mange andre værdif ulde metalgenstande fra oldtiden: opdagelse og omsmeltning.

Guldringene - leqnet al Johanne Kjærqaad.

Guldfundel i Samaria er maske verdens ældsle ?uld.

Roll W. Jø rgensen: KAMPEN FOR ET FBISTED

Jl

1,4.t]'5+

elteråret 1991 deltoo Johanne K;ærgaard tra Glostiup i en turistrejse til lsrael. Rejselederen var Nicolai

1l

Winther-Nielsen fra Selskab for Bibelsk Arkæologi, og i rejsen var indlagt en række besøg ved arkæologiske seværdigheder. En al de ting, der gjorde stærkt indtryk på Johanne Kjærgaard, var udstillingen af guldfundet lra Nahal Qanah på lsrael Museum. På stedet

tegnede Johanne Kjærgaard en blyantskitse af de udstillede ting. Og efter hjemkomsten til Danmark har hun malet en serie meget smukke akvareller, der nu er udkommet som trykte kort. lnteresserede kan købe kortene ved henvendelse til Johanne Kjærgaard, Kærmindevej 7, 2th, 2600 Glostrup, telefon 42 96 61 92. oa

- den moderne zionisme i glimt 88 sider, 1992 .................. 40,-

'

lsraels hislore fra 1880emetil

' '

Kort, pædagogisk og spændende

1992

Reviderel udgave, ajourfort med

kapitlerom Go Ikrgen, den nyeste indvandr ng og lredsforhand

-

ingerne

'

For alle, der onsker

a1

kende bag

grunden lor TV'avisens nyheder

-


Hvon skal nnan grev@ ? Af John Woodhead. British School of Archaeology, Jerusalem Oversættelse: Ole Andersen

fi'l

en vrqtrqste drivkratt lor enhver

L!-l arkæoloqisk udgravning ma være ønsket om større viden om fortiden selv om mange mennesker tror, at målet er at finde smukke ting til museerne. En arkæolog må vide, hvad han er interesseret i, om det er filisterne eller Galilæas højland. Dernæst må han undersøge, hvilke udgravningsmuligheder der f indes. Først deretter kan han lage en beslutning om, hvor han vil grave. For at vide, hvilke udqravningsmuligheder der er for eksempel i Galilæa, må man lave en oversigt over området. Det gøres ved, at man nøje registrerer alle arkæologiske sleder r området. lsrael er for eksempel inddelt i kvadrater på 10 x 10 km. En arkæolog kan vælge et af disse kvadrater og sammen med et team bogstaveligt taget "gennem-gå" hver eneste høj og dal isøgen efter levn fra fortiden. Det kan være alt fra spredte potteskår i en pløjemark til en stor tel. l\,4an registrerer stedet, beskriver det, samler potteskår og forsøger at datere det. Dette grundlæggende arbejde danner basis for videre forskning. Lad os se på nogle eksempler på det. l\4an ved, at aramæerne levede i det sydlige Syrien og nordlige Jordan, men man ved ikke megel om deres kultur. Da de arkæologiske steder i dette område var registreret, udvalgte lvlagnus Otteson fra Uppsala Universitet stedet Tel Fukhar nær byen lrbid i Jordan. Her foretager han (sammen med John Slrange lra Københavns Universitet) i øieblikket udqravninqer,

fordi han mener, at dette sted giver de bedste muligheder for at studere aramæernes kultur. Dr. Zvi Gal lavede en oversigt over det nedre Galilæa i forbindelse med hans doktorafhandling. Et af resultaterne var opdagelsen aI en række fæstninger omkring den arabiske landsby Kabul mellem den nordliqe kystslette og højene idet nedre Galilæa. 1. Kong. 9,10-14 fortæller, at Salomo gav dette område til Hiram af Tyrus til gengæld for byggematerialer til templet og paladset iJerusalem. Dr. Gal Ønskede at finde ud af, om fæstningerne var fønikiske eller israelitiske, og hvor grænsen mellem de to lande gik. Derfor begyndte han en udgravning ved Rosh Zayit, som har vist sig at være fØnikisk. For at finde grænsen må han nu udgrave andre steder længere oppe i Galilæa. lkke alle udgravningssteder udvælges på grund af område-oversigter. For eksempel har Jizreels

beliggenhed altid været kendt. Men fØrsl i 1987 blev det klart, at en stor del af Jizreel ikke ligger under den senere arabiske landsby. og al den derfor sandsynligvis er meget velbevaret. Jizreel er en konge-by. Og da de lo andre kongebyer, Jerusalem og Samaria, ikke har væsentlige rester af kongepaladserne, er det klart, at Jizreel byder på en helt unik udgravningsopgave. Ofte er arkæologer blevet tilkukket af de store, kendte byer som Babylon, Nineve og Jerusalem. Her håbede de at finde arkiver, historiske informationer - og måske kostbarheder! ldag fØler mange arkæologer, at de mindre byer giver et mere præcist billede af den historiske udvikling og den måde, mennesker levede på. Vi er altså nu naet sa langt. at vi ved, hvad vi sØger, og kan vælge et bestemt sted for vores udgravning. Hvad gør vi så? Det vil vi se på i næste nrimmer af TEL.

ISRAEL - MISSION ISRAELSMISSION lsrae srnissionens avis informerer om m ssion blandt joder og formrd er kendskab 1l messians ke joders v Ikar. Redaktor: Kaj KjaerHansen Avisen kan rekvireres gral s lra Den Danske lsraelsrn ssion Box 35. 6070 Christiansfeld

T1.74562233 Giro 3 05 4s 00

LdllologGlter kan h!ælpe ved lokalÆenngctl al a/k;eo/og/sÅe sledct Dette sled ni.)t Tel Avtv Jetusalem vejen blev forsl apdagel ved hjælp al el lLllfoto.


- 'lter Kiste,^!9gTffn" tKaitas Af arkæolog Zvi Greenhut. Jerusalem Fotos : I srae I A ntiq u ities Authority Ove rsætte lse : K rista Ande rsen

ange arkæologiske fund i lsrael qØres iforbindelse med anlægsarbejde. Nogle af disse tilfældige opdaqelser viser sig at være af stor belydning for forstaelsen af lsraels historie og arkæologi. Et sådant fund er en gravhule fra det 2. tempels tid, som blev opdaget i december 1990 i Fredsskoven ved Nordtalpiot i Jerusalem under anlæg gelsen af en park. lndholdet af denne gravhule føjede ny og betydningsfuld viden til det, vi iforvejen vidste om begravelsesskikke og ossuariuminskriptioner fra det 2. tempels tid.

Opdagelsen Lederen af anlægsarbejdet kontakte de de arkæologiske myndigheder, efter at en del af gravens tag var styrtet sammen og havde afsløret gravhulen. Da jeq kom til stedet, fandt jeg en

gravhule hugget ud iklippen. Graven var netop af den type, der er så typisk for det 2. tempels periode iJerusalem. Ud f ra selve gravkammeret er der hugget flere små nicher (/ocur), beregnet til hensætninq af ossuarier. Hulen befinder sig i et område, hvor der er fundet mange andre grave af denne type. Den kalkstensklippe, som graven er hugget ud i, er blød, sprød og fuld af sprækker. hvilket er meget karakteristisk for området. Hulens indgang vender mod øst. Vi nåede lrem til indgan gen indefra, idet vi var kommet ind gennem det, der engang havde vaeret loftet. Det var svært at afgØre, om indgangen var blokeret ved et tilfælde eller med overlæg. At dømme ud f ra hulens enkle plan kan man gå ud fra, at indgangen føde ud til en slags forrum eller forgård, og at der ikke har været andre gravkamre end det. vi fandt. Da vi fjernede det fyld, der i tidens lØb havde samlet sig i graven, fandt vi en rektangulær fordybning lige inden

Plan over Kajfas graven. Nedersl ses tndgan' gen og fordybningen lil al slå i. Desuden ses de fire gravnrcher (loculi). Ossuarierne 5 og 6 blev lundel pa deres aprindelige plads i niche

for indgangen. Den har gjort det muligt for dem, der foretog begravelsen, at stå oprejst i gravkammeret. Nær ved fordybningen fandt vi et andet fladt hul hugget ud i gulvet. Den har tjent som opbevaringssted for knogler. Disse to ting er karakteristiske for grave i Jerusalem fra det 2. tempels tid.

Gravens indhold Graven indeholder f ire gravnicher eller locul.f re i vestvæggen modsat indgangen og en iden sydlige væ9. l\ilidt i rummet fandt vi fire hele ossu arier (nr. 1, 2, 3, og 4), som ud fra deres placering at dømme ikke stod på deres oprindelige plads. Nogle af ossuarierne blev lundel liggende på siden, og nogle få lå oven på de stenblokke, der oprindelig har dækket åbningerne til nicherne. Det er tydeligt, at disse ossuarier oprindeligt har stået inde i nicherne og senere er taget ud, måske af gravrøvere. Endnu to hele ossuarier (nr. 5 og 6) blev opdaget på deres oprindelige plads, side om side iden sydlige niche. Disse har enten undgået gravrØvernes opmærksomhed eller er af en anden grund ikke blevet rørt. Dele af andre ossuarier, potteskår og knogler blev fundet i fordybningen ved indgangen. Også det vidner om, at graven er blevet forstyrret efter dens første periode i brug. Al de fundne ossuarium-stykker kunne rekonstrueres yderligere seks ossuarier. I alt indeholdt graven altså tolv ossuarier, der alle er udhugget af kalksten. På grundlag af det lille antal nicher og det lorholdsvis slore anlal ossuaner kan man slutte, at graven har tilhørt en lille familie, og at den har været i brug over en lorholdsvis lang periode.

Hedensk skik Gravens blokerede ndgaDg set tndelra. lndgatgen et 72 mallel kravle lar at komme ind t graven.

E

cn haJag 17 cn bred. sa man har

Et supplerende fund bekræfter dateringen af graven og bidrager til vores forståelse af jødiske beqravel-


scsskikke idet 2. tempels tid. Antropo logen Joe Zias fra den israelske arkæologistyrelse opdagede en mont fra Herodes Agrippa den 1 .'s tid, dateret til at 42143 e.Kt. l\.4o nten var placeret i et kranie. der la iet ossuarium med inskriptionen: "Miriam berat Shim'on" (N,4iriam, Shim'ons datler). Dette er en betydningsfuld opdaqelse. Fundet af spejler nemlig

overtog den hedenske begravelsesskik med at placere en mont mellem tænderne pa den afdøde. Dette fænomen skal dog bare ses som et af en lang række udslag af hedensk pavirkning dl den lodrske betolkning i det forste århundrede.

lnskriptioner Fem af de tolv ossuarier, der blev

Disse navne refererer ojensynligt til ypperstepræstefamilien Kajfas, der er kendt fra Ny Testamente og historiker en Josefus.

Udsmykning Seks af ossuarierne er dekorerede. Ossuarium 6 med inskriptionen Josef bdr Kajtas har en slorslael udsmykning ien slrl. der ikKe er alm ndelig pa

.i

,,|

Ossuarium nr. 6, det indehaldt yppersleptæsten Kajfas' knogler. Ypperstepræslens navn er indidsel pa bagsiden og enden af ossuariel Mal: 74 cm lang og 38 cm brecl

tilsyneladende den hedenske skik, der gik ud på at placere en eller llere mønter mellem den afdødes tænder som betaling til Karon, færgemanden der iden græske mytologi sejler de dødes ånder over floden Styx til dødsriget. lndtil for 20 år siden havde man kun fundet meget få mønter i jødiske grave og aldrig ikranierne. Dengang ville et sådant fund være blevet tolket som bevis for jødisk afgudsdyrkelse. lmidlertid fandt Rachel Haclili midt i 70'erne to mønter i et jødisk kranium på en begravelsesplads i Jeriko fra det 2.lempels trd. Yderligere undersøqelser viste, at der faktisk var fundet en del mønter i tidligere udgravede jødiske grave i Jerusalem fra samme periode. Til disse fund kan nu lægges de mønter, der er fundet af Fonni Reich igrave i Mamilla-området (ved Jaffaporten iJerusalem), og den mont, vi tandt i Kajfas-graven. Den mont, vi fandt, er det første utvetydige bevis på, at denne heden ske skik har været i brug i Jerusalem. Det tillader os at konkludere, at jødiske indbyggere r Jerusalem rellighedsvrs

fundet i Kajfas' familiegrav, havde inskriptioner. lnskriptionerne rummer en række personnavne. der er vel kendte f ra andre ossuarium-inskriptioner. Det gælder for eksempel navnene Shalom, lvliriam berat Shim'on og Shim, der tilsyneladende er begyndelsen af navnet Shim'on. Men der er også navne, der aldrig før er fundet i ossuarium inskriptioner. Det gælder navnet Kajfas (hebraisk: Kalåla ), der findes på ossuarium 3, og navnet Josef bar Kajfas (hebraisk: Jehosef bar Kaiafa) på ossuarium 6.

BåQloen al ossua!'Ltm b Dæ,e! denne nd JpFospt oat h,lt,ltd dvs. Josef bar Kajlas

st,7r Sl'.- -= ::'--

ossuarier fra det 2. tempels tid. Udsmykninqen findes på den ene langside, og består af et mønster med to store cirkler, omgivet af et symmetrisk blomstermønster og en ramme. Hver cirkel indeholder seks små rosetter, der er adskilte af et symmetrisk, orangemalet blomstermø nster, der er magen til mØnstret omkring cirklerne. Den øverste rosette i hver af cirklerne har seks kronblade. hvoraf hver anden er malet orange. En lig nende rosette findes midt i rammen over cirklerne. I hiørnerne på ydersiden af cirklerne er der umalede palmer, og facadens ramme er komponeret af et mønster af stiliserede lØvgrene, et meget almindeligt ossuariu m -motiv. I dette ossuarium blev der fundet skeletdele fra seks personer: en cirka 60-ang mand. en voksen kvrnde hvrs alder ikke kunne fastlægges nojere, en teenager. el barn mellen 2 og 12 at og to spædbørn. Ossuarium 3, der lige som ossuarium 6 bærer navnet Kajfas, indeholder resterne af en voksen kvinde, en ung person, to børn og et spædbarn.

il


sammen med den datering, som den ovenfor omtalte mønt ledte os frem til. Der blev også fundel to jern-sØm i graven. en iden sydlige niche og en i ossuarium 1 . Det lader til, at disse sØm er blevet brugt inde igraven til at indridse inskriptionerne i ossuarierne, efter at benene er blevet samlet og placeret i dem - i nogle tilfælde endda efter at ossuarierne er blevet anbragt i nicherne.

Konklusion

Ossuaium nr. 3 med indsktiflen "Kajfas" pa enden. Mdt tudpn lag): 21 am bted oq 25 cm

De øvrige fem dekorerede ossuarier, der blev fundet i gravhulen, har motiver, der er karakteristiske for ossuarium-kunst fra denne periode. De er inddelt i paneler med rosetter, en riflet sØjle med et stiliseret jonisk søjleho ved. der slår på en trappeformet basis. Det er en efterligning af monumentale jødiske grave, der har en søjle i facaden. Andre typiske ornamenter er zigzag mønstre, koncentriske cirkler, palmeblade, æg og pilemØnstre.

Andre fund Potteskårene, der blev fundet i graven, er typiske for det 2. tempels periode,

specielt fra det 1. århundrede e.Kr. Det drejer sig om skåle, pærelormede flasker, almindelige Ilasker, krukker og potter, en herodiansk lampe og en rund-lampe. Alt dette passer lint

Ypperstepræsten Kajf as' hus har siden en Bordeaux-pilgrims besøg iår 333 e.Kr. været lokaliseret til Zions bjerg. hvor del kan beses den dag r dag. Josefus's beskrivelse af Titus' belejringsmur giver os grund til at tro, at gravmonumentet for Kaifas svi gerfar, ypperstepræsten Annas, skal sØges i den sydlige del af byen, ikke meget nord for Kajfas's grav: "Begyndende ved ... sin egen lejr førte han [Titus] muren mod den nedre del af Den nye By og deira tværs over Kedron til Oliebjerget. Her bøjede den at mod syd og omkransede således bjerget så langt som til den såkaldte Pe riste reon- klippe og den tilstø de nde høj, som rejser sig over Siloam-kløften. Dertra drejede den mod vest og løb ned i Kildedalen og steg så op til g rav m on u m e ntet f o r Yppe rs te p ræ ste n 4nnas" (Bellum 5,504-505). Et forsøg på at identificere dette monument blev allerede gjort i sidste århundrede af Warren og Condor. De Ioreslog, at det skulle lokaliseres i Hakeldama-området ("blodageren" syd for

Jerusalem). Det ser altså ud, som om medlemmer af Kajfas-familien især er blevet begravet iområdet syd for byen. Kajfas-graven øger vores viden om en al de ledende famrlier rJerusalem det 2. tempels tid. FØr dette fund havde vi intet arkæologisk vidnesbyrd om denne vigtige familie. r

Redaktionen takker udgiveren af tidsskriftet "Jerusalem Perspective" for venlig lilladelse til al bnnge arlrklen i TEL. Samtidig takker vi Flonny Reich fra lsrael Antiquities Authority lor, at han har stillet fotos og planen over qraven til rådighed. Reprinted f rom Jerusalem Perspective, a bimonthly journal which explores the Jewish background to the life and words of Jesus. Annual subscriplion is US$ 36, including airmail postage from lsrael. A free sample copy is available upon request from P.O. Box 31820, 91 31 7 Jerusalem, lsrael.

Indholdsrige

reJser

.;

^

Til ISRAE,L Klassisk rundrejse ll.

tuni

m lir)l Ronn. lhinu$.n l.r d!

10.

s.|

Dr

og Pd Webcr

ll

dg.

Israel-^rsc for anden gang \.f

Nve romaner

8.

fra fohses Forlag

16.

nr.

Nkrlir Sko!

I Moses fodspor \.p n'. N.on)i o!

I)crer

UT

r\r!. Ilxk

l l11!

Israel / Efterårsferien ll. oll rr Nlcr\

Brxlie Tltoerte

()g (xrslen VrnB 8

d!

Zions oorte

Israel m, Sinai

salcn i

Besggsre.iser(fl ybilletter) Med charterfly fra kr.2.24E

1hn L,

J t.) ''rlPl- 'lt) - lr Spu:ndcndc hisiorisk roman orn lorholdonc iJoru 19.17.

En mcdrivcn-

dc ronran lrrr histolicns

vi{-

Poul Hrrffrn.rnn

Over alle ørne

li{stc bfl!odpunkl. Dcn lør- 24o sider 180, kr. slc i

kcn

scricn Zi()n-krøni.

lennifer Rees L.rrcrrnbe

Et spindelvæv som støtte lllsider-)1O,

kr.

I cn lirrstad til London li8gcr cn blind gadc mcd rrckkchusc. GcnDcn cl rir llc-

rcr vi nrcnncskcI]c i qldcn kcndc pil godl og ondl.

lr

En rtrlig og stu:r k skildring

:rl nrcnncskcr. ri komIncr ril irl hold0 irl.

En

i)rl.L

\ il(lj,u

(o

N N

o

Rekvirer vort program,

l dc nlcsl cltcrspurglc

ronrrncr rrl Poul I lollnrrnn lirs nu igcn. Ovtr rllc otnc cr lørstc hind i "Norrs da{c'- Andcl bind koiDrrrcr

a ul

i

lun l.

l-isl)eth Nilsson

Svencl Fischer Nielsen

Endnu en ()u.-chance 111 \ider -

tr

ul (t

kr.

Mrrlin konrnrcr pir cllcr skolc. Dc1 cr {iicl i hiirdknu(lc li)r h:rnr Nu lrir hxn

iJ:ll:;ll::'lT,u""'""""

Reise tqf,d

IE

til årtt33 'rt

l dcnnc brlrncjboq or vi pludscliq til stcdc i Jcrusrlcnr ph Jesu tid.

u iil,Jl-l;]i";

NaEste frurnttler Af TEL

urll(ofrlrner lrredi(' sclrtefrllter


rfudamod Asqrien og Babylon Af professor Kenneth A. Kitchen,

Josias's retorm og heltemod

Liverpool

det 7. århundrede f.Kr. førte det lille hebraiske kongedømme og dets naboer en usikker tilværelse i assyrerrigets skygge. l\,4en omkring 620 f .Kr. - mens Josias regerede iJudæa blev assyrerriget selv trængt af Babylon og Medien. Derfor kunne I

Ove rsættelse : K ri sta Ande rse n

fl

et engelsk drgt sammenlignes

As-

Ll

syrien med en ulv. Og Assyriens krav og hære var virkelig frygtet i hele det vestlige Asien, fra det blå N,4iddelhav til lrans bjerge.

Ezekias og Sankerib, 701 f. Kr. 1701 f.Kr. kastede den assyriske ulv sig igen over hele området. Ezekias af Juda styrkede sit forsvar, blokerede kilder og huggede en underjordisk vandtunnel iJerusalem (2. Kong. 20.20). ldenne tunnel blev Siloamindskriften fundet. På godt klassisk hebraisk Iortæller indskrilten, at "[arbejderne huggede] med hakkerne, den ene mod den anden. Da der var tre alen tilbage, hØrtes røsten af en mand, der lgennem klippen] råbte til en anden ... udgraverne mødtes ...". Sankerib slog Ezekias og hans allierede ved Elteke og belejrede derpå Lakisj, Jerusalem og andre judæiske byer. I en rapport lortæller Sankerib selv følgende: "Hvad angår den judæiske Ezekias ... 46 af hans betæstede byer sammen med de små bebyggelser... belejrede og indlog jeg. Ham selv lukkede jeg inde iJerusalem, hans kongelige by. som en fugl iel bur". Udhuqne scener fra Sankeribs palads fortæller om belejringen og erobringen af Lakisj. Men Jerusalem faldt ikke. Da en plage ramte Sankeribs hære, måtte den stolte assyrer vende hjem, tilfreds med den tribut, han havde aftvungel Judæa, men uden direkte sejr. Ezekias kom imidlertid ud for andre problemer: en livstruende byld al en eller anden slags. Men profelen Esajas blev sendt til ham med et figenplaster (på hebraisk: dblh), og det kurerede ham (2. Kong.20,7). Pudsigt nok blev den samme kur anbefalet seks hundrede år tidligere til syge heste af Ugarits dyrlæger: "Hvis en hest har et dårligt hoved og går omkuld, så lav en blanding af gamle figenkager (ugaritisk: dblt), gamle rosiner og mel og stop det op idens næse". Hvad der hjalp heste, hialp også Ezekias.

:\,,"

.!.,

-tsi

\d1'1'"

død i 6091.Kr., da han forsøgte at hindre den egyptiske larao Neko den 2. i at komme assyrerne til hjælp i deres sidste kamp mod Babylon og l\,4edien (2. Kong.23,29-30). Men hans indblanding sinkede dog Neko nok til at besegle Assyriens skæbne. Med Babylons sejr kom Juda imidlertid fra asken iilden. For nu trængte Nabopalassar af Babylon egypterne tilbage og blev Judas nye overhøjhed.

Babylon og Judas endeligt

/l t \. -" I ,7lJ\ . l'll '/\'1"r\iIJ .r-.\,\ ,.\1 : tv_Jv\ , ,, \/ \ r-7\4;r / ir "g'^11't'/rt "V\tJ"4J^ 4 ,'11/. 1-'.er '1rfx Denne inskriplion lra Siloam tunnelen blev udhugget under hong Ezektas {ot 2700 a(

Josias uhrndret styrke sin egen indflydelse i hele området. Hans mål som religiøs reformator var at rense ud ialt. hvad der mindede om hedensk afgudsdyrkelse itemplet i Jerusalem, og at nedbryde alle afgudshelligdomme i hele landet for kun at lade €egte tilbedelsescentre lor hebræernes Gud stå tilbage. Hans hovedformål var at rense den nationale gudsdyrkelse, ikke kun at centralisere den, som noqle bøger hævder. Arkæologiske fund i Arad i Negevområdet illustrerer meget klart dette. Her er en strategisk borg blevet bygget og genopbygget mange gange af Judas konger. Eller en genopbygning det 7. eller begyndelsen af det 6. århundrede blev der indrettet en helligdom eller et minitempel i det nordvestlige hjø rne. Selve eksistensen af dette minitempel før, under og elter Josias's regeringstid viser, at han ikke udslettede alle tilbedelsescentre uden for Jerusalem. I Josias's tid blev der fundet en længe overset "lovbog", som satte skub i relormationen. Det kan have været 5. Mosebog eller noget lignende, men grundindholdet al5. Mosebog er langt ældre (se artiklen i TEL 1991 nr. 2 side 6-7). Den energiske konge fik en brat I

Neko den 2. af Egyplen havde udnævnt Jojakim til konge af Juda (2. Kong. 23,31ff). På et beskrevet potteskår fra Arad hedder det: "Nu er jeg blevel konge ... Vær slærk r krig ... kongen af Egypten ..." Det lyder næsten som et referat af Jojakims tronbestigelsestale med en hentyd ning til Faraos hjælp. Uden at lade sig alskrække af den farlige situation, som rivaliseringen mellem Babylon og Egypten skabte. brugte denne ukloge konge enorme kræfter og rigdomme på at bygge et smukt sommerpalads mellem Bet Hakkerems vingårde (ved Ramat Rachel lige syd for Jerusalem). Proleten Jeremias revser ham vold soml for denne luksus (Jer. 22,13ff). I 601 vendte lykken midlertidigt, og Neko den 2. slog i et slag Nebukadnezar aI Babylon. Det fik Jojakim til at kaste Babyloniens herredømme af sig. Dereller dode hdn megel belejligt, så det blev hans efterfølger, Jojakin, der måtte tage imod, da den babyloniske hær ankom. Den babyloniske Krønike for 597 f.Kr. beretter fØlgende lor os: "l det 7. år (597 f. Kr.) mønstrede kongen af Akkad (Babylon) sine hære, marcherede ..., og belejrede Judas by (Jerusalem). På den 2. Adat (24. marts) indtog han byen og fangede kongen. Derpå indsatte han en konge efter eget valg, modtog en stor tribut og sendte den til Babylon." Men også den nye konge, Zedekias, brød sin ed om at være Babylons vasal, idet han stolede på at få hjælp f ra Egypten. Men hjælpen udeblev idet kritiske Øleblik i5871586 f .Kr., da de babyloniske hære igen

t-


belejrede Jerusalem. Denne gang raserede Nebukadnezar byen, templet og paladset helt til grunden. Ligeledes deporterede han denne gang et stort antal af judæere til Babylon. Disse hektiske dage var fulde af begivenheder. Da de babyloniske h€ere nærmede sig Juda, ringede alarmklokkerne idet lille kongerige. "Tænd signal på Bet Hakkerem" råbte Jeremias sarkastisk. Og det var netop, hvad Judas militærkommandanter gjorde. I Lakisj har man fundet dele af en korrespondance på potteskår (ostraca) fra denne periode. I brev nummer 4 hedder det: "Vi holder øje med lyssignaler fra Lakisj efter ordrer fra min herre, da vi ikke kan se signalerne

lra

Azeka"

.

et andet brev (nr. 3) læser vi: "MilitærkommandØr Koniah søn af Elnathan er kommet for at rejse til Egypten" Jor at få hjælp derfra eller af mere skumle grunde? En anden mission af den slags ledle trl udleveringen og det brutale drab på profeten Unfa (Jer. 26.22-231. Hvorom alt er. Lakisj taldt snart efter ierobrernes hænder. Potteskårene er lundet i asken, der blev tilbage, da byen var brændt ned. I

Profeten Jeremias selv befandt siq som ien krudttØnde iJerusalem, Iordi han havde talt imod oprøret mod Babylon. På et tidspunkt måtte han og hans skriver Baruk skjule sig for at undgå at blive arresteret af kongens søn Jerame'el (Jer.36). Fra et nu mistet arkiv har vi segl-aftryk aI et segl med indskriflen "Baruk. søn af Nerija. skriveren" (se TEL'91 nr. 3). Jeremias selv var imidlertid ikke bestemt til at ende sine dage ved Babylons floder. I stedet for blev han under steerk modstand tvunget med til Egypten af en gruppe flygtende judæere, der stadig håbede på hjælp fra Egypten og derfor rejste til Takpankes i det nordøstlige deltaområde (Jer.42-43). D6r havde faraoerne bygget et garnisionsfort, som måske er det, der i Jer. 43,9 kaldes Faraos hus i Takpankes. Således endte det hebraiske kongedømme. Dets borgere var spredt over et mægtigt område fra Egypten over Palæstina til Mesopo-lamien. Statsløse, men ikke håblØse, da der fremstod profeter som Ezekiel og Daniel, der fik dem til at se f rem mod lysere tider.

A.><E-,r--S

RADIO OG TV Nørresundby.

Trf. 98 17 31 67.

Jeg har indbetalt kr.75,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Navn: Adresse:

(Kuponen sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

Profile for Thomas Møller

Tel 2, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Tel 2, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement