__MAIN_TEXT__

Page 1

ilfi fund: Byggeklods på 570 tons største byggeklods vejer tons. Den slore sten blev afsløret i midten af januar i år under udgravninger langs Tempelbjergets vestmur i Jerusalem. Der er tale om den største byggeklods, der til dato er fundet i lsrael. Også på verdensplan hører stenen til blandt de aller-

Jlsraels

lJ5z0

stø rste.

Lederen af udgravningerne langs Vestmuren er arkæolog Dan Bahat. Han fortæller. at stenen er 13,6 meter lang, 3,5 meter høj og har en anslået dybde på 4,6 meter. Det er ud fra disse må|, at stenens vægt er beregnet til de 570 tons. For præcis 2000 år siden blev denne kæmpesten anbragt på sin plads i en mur, der blev bygget langs vestsiden af tempelbjerget i Jerusalem.

Byggeriet Fomerne havde i år 40 f.Kr. indsat Herodes den Store som konge af

Judæa. Herodes var berømt som en fantastisk bygmester, der opførte nye byer, anlagde imponerende havne og byggede prægtige paladser, teatre og andre bygningsværker

- ikke blot i Judæa, men ud over Ro-

merriget. Men det mest storslåede af alle hans byggeforetagender var ombygningen al templet i Jerusalem.

I 500 år havde jøderne tilbedt Gud i et lorholdsvis beskedent

tempel på toppen af Tempelbjerget i Jerusalem. Nu skulle templet udbygges med et mægtigt kompleks af smukke søjlegange og imponerende haller. Byggeriet begyndte år 20 l.Kr., og selv om de vigtigste bygninger stod færdige elter 8-9 år, blev der stadig bygget på komplekset 82 år senere, få år lør oprørel mod romerne. Tempelbjerget var imidlertid ikke storl nok til Herodes'planer. Derfor besluttede han at udvide bjerget. Mod vest, syd og øst var Tempelbjerget omgivet af dale. Fra bunden af disse dale lod Herodes bygge en mægtig mur. Derefter lagde han så at sige loft over "mellemrummet" mellem denne mur og det egentlige Tempelbjerg, så bjerget blev udvidet til et kæmpeplateau. På dette plateau byggede han så tempelkomplekset.

"Gr€edemuren" Da romerne i år 70 e.Kr. havde nedkæmpet jødernes oprør, blev hele tempelkomplekset jævnet med lorden. Men de nederste dele af kæmpemuren omkring Tempelbjerget blev stående - den var jo nærmest blevet en del af en kunstig høj. Som århundrederne gik, blev langt det meste af Vestmuren skjult under et stadigt voksende lag af bygninger. Kun en lille del af Vestmuren mod syd stod fri. Efter hånden udviklede der sig en tradition for, at jøder samledes oq bad ved denne mur, der var det nærmeste de kunne komme stedet, hvor templet engang stod. Denne del af Vestmuren blev kaldt "Grædemuren" og bliver betragtet som jødedommens helligste sled. Midl i billedel ses VesImurcn. Ovenover ltgget idag Klippehelligdomnen, hvor templet lå indtil åt 70 e.Kr (Foto: oa)

Udgravninger Den kæmpesten, arkæologerne nu

har aldækket, indgår i Vestmuren. Den blev anbragt. hvor den nu e' fundet, af Herodes' byggearbejdere lå år før Jesu tødsel. I mange århundreder har den, som hovedparten af muren, været skjult under de bygninger, senere tider har byggel langs muren. Siden 1968 har arkæologer Ioretaget udgravninger under disse bygninger. I 1985 resulterede disse udgravninger i, at man nu gennem et net af tunneler, gange og gamle cisterner under disse bygninger kan IØlge hele Vestmurens forløb fra syd til nord. Det er under udvidelsen af en af disse tunneler, at man ijanuar fandt den hidtil største sten i

Herodes'mur.

Tillæg til TEL Dan Bahat, der leder udgravnin-

gerne langs Vestmuren, tager i en artikel på side 4-6 i dette nummer af TEL læserne med på en vandring gennem tunnelerne langs Vestmuren. Artiklen er skrevet før lundet i januar, men Dan Bahat lortæller blandt andet om det lag af kæmpesten, som den nyopdagede sten hører med til. Som et tillæg til TEL får læserne en skitse i stort format al Vestmuren og tunnelerne langs den. Skitsen er indhæftet midt i dette nummer af TEL. Den kan tages ud, så det er let at følge med på den under læsningen af Dan Bahats artikel. oa

Læs i dette nummer: Hvad er en tel

?

Et uvurderligt granatæble

side 2 side 3

En vandring gennem

Vestmur-tunnelen side4 Et delt

kongerige

side 7


Hvad er en tel

FG udgravnngen af Tel Jizrcel. der ledes af John Woodhead. (FoIo:

Af John Woodhead. British School of Archaeology, Jerusalem

Oversættelse: Ole Andersen denne artikel skal vi se på, hvad en lel er. Det enkle svar er, at en tel er en kunstig høj, som er dannet ved at en by gang på gang er blevet bygget, ødelagt og genopbygget På samme sted.

Placering Forskellige faktorer afgjorde, hvor der opstod en bebyggelse. Det måtte være et sted med adgang til vand. Der måtte være muligheder lor at forsvare byen. Og der måtte veere et økonomisk grundlag lor bebyggelsen, for eksempel landbrug og/eller handel. Disse krav kunne ofte stride mod hinanden. Hvis bebyggelsen blev lagt på en blergtop, gav det forsvarsmuligheder, men til gengæld fjernede det bebyggelsen lra kilden ved bjergets lod. Under et eventuelt angreb ville det skabe problemer. Derfor opbevarede man vand i cisterner, og med tiden udvikledes et system med udhugne skakter, der førte ned til vandførende laq eller til kilden, så man ihemmelighed kunne få vand ind i byen. Der ligger også næsten altid byer på de strategisk vigtige steder, især ved begyndelsen på dale langs handelsruterne. Det bedsle eksempel

n)

2 I

ne anderledes ud. Da stenbygninger bedst bygges med klippegrunden som fundament, og da sten let kan genbruges, fjernede bygmestre her ofte alle rester lra tidligere bygninger og byggede det nye hus af genbrugte sten direkte på klippen. Denne fremgangsmåde efterlader kun få vidnesbyrd om tidligere bebyggelser. Det vanskeliggØr vores udgravninger og lorståelse al steder i bjergområderne som for eksempel Jerusalem. I Jerusalems tillaelde vanskeliggø res udgravninger desuden af det faktum, at området stadig er beboet. Under udgravninger må arkæologer være opmærksomme pa de komplicerede forhold, der skyldes, at byerne er bygget oven på hinanden i lag. Det er afgørende, at lægge mærke til de tegn, der er efterladt f ra denne tilblivelsesproces. at forstå dem og ud fra dem at rekonstruere byen og dens historie. I neeste nummer af TEL vil vi se på, hvordan arkæologen rent praktisk griber udgravningen an.

på dette er Megiddo, der ligger ved den nordlige åbning til det smalle pas, der forbinder kystsletten med Jizreeldalen. Her passerede den internationale handelsrute mellem Egypten og Mesopotamien.

Materialer Fra de ældste tider og lrem til den persiske periode (omk. 500 f.Kr.) blev de lleste bygninger, hvad enten de var offentlige eller private, bygget af ubrændte murslen på stenlundamenter. Når en bygning enten blev Ioreeldet eller ødelagt, kunne murstenene ikke genbruges. Det enkleste var derfor at rive bygningen ned, jævne reslerne og bygge nyt oven på. Hvis nedrivningen var planlagt, tinder vi som regel ikke noget i lagene, fordi ejerne havde tid til at ljerne deres ejendele først. Men hvis ødelæggelsen kom pludseligt, lor eksempel ved et jordskælv eller ved krig, finder vi som regel mange forskellige genstande. Det er grunden til, at arkæologer loretrækker voldsomme og pludselige ødelæggelser. På denne måde blev by elter by iårhundredernes løb bygget oven på resterne fra de forrige byer. I nogle teller er der op til 20-30 sådanne lag

lhøilandet I højlandet, hvor sten ofte var lettere tilgængelige end mursten, ser tinge-

Ta' med Felix Bejser

til Israet

Benyl Dem af vor mangeårige erlaring i kvaliielsrejser til Del hellige Land. Dansk rejseleder, dansklalende guide gode holeller. All belal undtågen 1 dagligl måltid. Unodomsreis€ 9/4 - 13 daoe Spændende og prim liv ungdomsrejse påsken.

i

Påskereise 12l4 - lo daoe Oplev lsrael i påsken på denne slore rundrejse. Rejseledere Aslriog Akse Va en-

Klassisk rundre se 26/{: l0 dage Relseledere: Hanne og Jakob Zeulhen. Nr. Sundby Slud erese 10/5 1? lbgc Reiseledere: Aase og Per Weber. Hinnerup

øvtige alganse: 2213. 514 21 14, 315, 515 14t5, 17/5, 19t5, 2116, 23t6 Bekvi€r kalalog med a le årels retser N.B. Mød os på lsraelsmissionens årsmøde i Fredericia.


Hå?1#:3li'fi'"t

? r

^

l-

I

-lt-

\o"nnn.tbvrtvhwth

Et UUUr derliqt *cj**,, g r a n a t æbl, g,:a',rffi 5;-ga*g*

d:r:i;ffi;'n':,

I uvurderlige genstand er lidt smykningen anvendtes kæder gyser.En en fransk forsaf af granatæbler på søjler (1 .K9. Af cand. theol. et aft. ker, Anbre Lemaire, kom i '1979 på besøg hos en antikvitets Nicolai Winther-Nielsen, København 7 ,42; Jer. 52,23i 2.Ktøn. 3,'l'6). Lignende kædearrangementer handler i Den gamle By iJerusalem

ogfikdenfore'ist.Hankunnestraks_forekommermangestederilsraels I. (fx Ugarit i 1300-tallet). se, at indskrilten var skrevet med I ./.' I omverden tt Endelig fandtes der purpurfarvede oldhebraiske bogstaver, og fotografe- I I| ,/ .. I granatæbler på sømmen af ypperrede den. Senere otfentliggjorde han I \ ,/ | (2.Mos.28,33stepræstens skrud teksten (i 198'1 og 1984). Men da var I ,, l*J- , I 34).

æblet væk. Først i 1988 dukkede det lille æble igen op. Da blev det i al hemmelighed udbudt til salg og ulovligt udført fra lsrael. Det blev dog købt af en anonym schweizer, der så skænkede genstanden til lsraelsmuseet i Jerusalem. I dag er det udstillet på museet som en af dets store bibelske skalte.

Udhulingen kunne tyde på, at

J

lndskriften I

lorm ligner æblet en miniaturevase

med smukt afrundede former, flad bund og en snæver, høj hals, som ender i 6 blomsterblade, hvoraf 2 dog er brækket af . Den er kun 4,3 cm høi og 2,1 cm bred. I bunden er der et hul, som lormodentlig er lavet til et skalt eller en stav. På selve den runde overdel af æblet (skulderen) står den vigtige hebraiske indskrift. En del al æblet er dog knust, og derfor savnes en tredjedel al indskriften Lemaire kunne læse bogstaverne lby[. ...]h qds khnm og foreslog at oversætte /byt yhwlh qds khnm med "tilhørende

BøGER OM ISRAEL: Samuel Roswall: lsrael - set med kristne øine 51 sader, kr. 35,P.H.Lange: De lørste glimt Floman,

193 sider, kr. 125,-

1

. Se TEL (1991) nr.

1

.

\v-v1

ll

Granatæblel er af ellenben og måler4,3 cm x 2,1 cm. (lll.: jwn)

H[errens t]empel, hellig Ior præsterne". På baggrund af skriftens udseende daterede han den til 700

LKr. Det mesl opsigtsvækkende var selvfølgelig, at æblet skulle have været brugt af præsterne i tempelgudstjenesten. Man havde tidligere lundet sådanne genstande, men aldrig før med en indskrift. Laboratorieundersø gelser har bevist, at bogstaverne indeholdt gamle farverester. De er også mærket af tidens tand, og virker ikke skarpe, som senere indridsede tegn ville gØre det. Også den kraftige beskadigelse tyder på, at der ikke er tale om et falskneri. Skrifttegnene bærer præg af gammelt gravørhåndværk. Endelig er Herrens navn skrevet på samme måde som på lund fra Hazor, Beersheba og Arad. Læsningen og udfyldningen af de manglende bogstaver er stort set 100% sikker. Udtrykket "hellig lor præsterne" bruges om gaver, der er givet til de tjenestegørende præster, og minder om bibelske Iormuleringer (4.Mos. 6,20; Ez. 45,6; Mal. 2,1 1 mm). Der er altså lale om oflergaver til præsterne under deres tjeneste i templet. Da bogstaverne er fortløbende, så man ikke kan se, hvor teksten skal begynde, loreslår Avigad en læsning, der tydeliggør

granatæblet har siddet på en ceremoniel stav båret af ypperstepræsten under gudstjenesten. To forløbere er blevet fundet i et tempel i Lakish (1 300 l.Kr.), hvor de var monteret på 23 centimeter lange slave. Lignende Iund er gjort på Kypern og ved Akko. For nylig har Tel Nami-udgravningen' afdækket en grav, hvor to 30 centimeter lange bronzesceptre var lagt oven på den afdøde, der sikkert var præst. Fra Bibelen kender vi ikke den liturgi, som sceptrene indgik i. Men vi ved, at vi har fundet del ældste og det eneste lra templet - småt, men godt!

Litteratur:

And16 Lamaire, "Une inscription

pal60hebraique sur grenade en ivoire", Revue Biblique 88 (1981) s.

236-239. Andr6 Lamaire, "Probable Head of Priestly Scepter From Solomon's Temple Surfaces in Jerusalem", Biblical Archaeology Review 10 (1984)

s.24-29. Nahman Avigad, "The lnscribed Pomegrate lrom the "The House of the Lord", lsrael Museum Journal 13 (1989) s. 7-16; også trykt i Biblical .158-166. Archaeologist 53 (1991) s. KONTINGENT dette nummer af TEL ligger et girokort til betaling af kontingent for støttemedlemskab af Selskab for Bibelsk Arkæologi i 1992. Kontingentet er på kr. 100. Beløbet bedes indbetalt senest 10.4. 92. (De, der allerede har betalt kontingent for 1992, bedes venligst se bort fra girokortet.) Alle støttemedlemmer vil få TEL tilsendt 4 gange iløbet af 92 (marts, juni, september og decembe0. I


En vandring gennem

Vestmur-tunnelen Af arkæolog Dan Bahat, Jerusalem Oversættelse: Ole Andersen

nl bI

iden 1968 har den israelske re-

gering gennem religionsministeriet arbejdet på at få afdækket Vestmuren i Jerusalem i dens fulde længde. Vestmuren er det eneste. der er tilbage al det andet tempel, der blev bygget af Herodes den Store i Jerusalem. Afslutningen al dette arbejde i 1985 betyder, at der er åbnet en passage, så man kan spadsere langs hele muren. Vestmuren er i alt 488 meter lang. De sydligste 80 meter al muren er blevet aldækket under udgravninger ledt af prolessor Benjamin Mazar. De næsle 80 meter udgøres a{ "bedeområdet" (på dansk kaldt "Grædemuren"). To britiske arkæologer, Charles Wilson og Charles Warren udlorskede i henholdsvis 1864 og i 1a67-70 murens forløb videre mod nord. Under deres udlorskning opdagede de ikke blot fortsættelsen af muren mod nord, men også en række bygningskonstruktioner. hvis

betydning de ikke torstod. De navne, disse to arkæologer gav konstruktionerne langs muren, bruges stadig i dag al arkæologer.

"Den hemmelige passage" I dag er adgangen til Vestmurs-tunnelerne gennem et rum, som Warren kaldte The Donkeyb Stable. Denne bygning er fra slutningen af Nliddelalderen. Herfra går vi ind i The Secret Passage, som er en lang hvælving,

der løber fra øst til vest. Dette navn blev valgt al Warren. Han identificerede den med en gang, der omtales i en beskrivelse al byen fra det 1 5. århundrede. I følge denne beskrivelse var der en hemmelig passage, gennem hvilken kong David kunne gå lra sit palads (som denne kilde mener lå ved det nuværende Citadel nær Jallapoden) til Tempelbjerget. Når vi går frem gennem passagen mod Vestmuren mod øsl, ser vi på venstre side en række hvælvinger, hvoral nogle er åbne og andre blokerede, enten af murbrok-

Jerusalems gamle bydel

DEmaskusporten

Det

f,{aft {$$5\\$\5*e

Det krlstne kvarter

TempelbJerget

'Jaffaporten

I

L

Det J sdiske kvarter Hr0porten

I

Det armenske

Zionport8n

ker eller fordi de er indrettet til rum eller cislerner. Det er ikke klart, hvornår disse hvælvinger blev konstrueret. I det andet tempels tid var der her en mægtig bro over den centrale dal iJerusalem (af Josefus kaldt Tyropoeon). Broen gjorde det muligt for indbyggerne i Øvrebyen (i dag: Den gamle bydels jødiske kvarter) at gå tværs over dalen til Tempelbjer get. En akvædukt, der føde vand til templet {ra Salomons Damme uden for Betlehem, løb også over denne bro.

Det er vanskeligt at bedømme broens størrelse. Josefus fortæller, at jøderne i Jerusalem under begyndelsen at det store oprør ar 66-70 ødelagde broen for at hindre romerne i at få adgang til Tempelbjerget. Nogen tid efter templets ødelæggelse blev broen genopbygget, og resterne af dens buer kan ses

idag. I efteråret

'1990 viste en

arkæologisk undersøgelse, at broen blev genopbygget allerede i romersk tid, det vil sige i årene elter Bar Kochba-opslanden i 132-35, hvor Jerusalem under kejser Hadrian blev gjort til den hedenske by Aelia Capitolina. Denne opdagelse giver os grund til at tro, at bygningsresterne fra det andet tempels lid ikke blev yderligere veesentligt ødelagt ide følgende århundreder, og at de derfor kan være bevaret op til i dag ikke langt under de gange, vi nu går gennem. Der er også kastet lys over betydningen af de bygninger. der i dag ligger over The Secret Passage. Da Saladin i 1 187 havde lordrevet korsfarerne f ra Jerusalem, begyndte et omfattende byggeri af bygninger langs hele Vestmuren og den gamle bro, hvis buer endnu var synlige på den tid. Langs muren og broen byggedes en serie hvælvinger, der skulle understøtte bygningerne og "hæve" dem, så de kom i niveau med Tempelbjerget. lndtil dette lidspunkt havde denne del al Tempelbjerget kun været lorbundet med byen via broen over dalen og gennem en port i det nordvestlige hjØrne al Tempelbjerget, hvor byen nåede op på højde med bjerget. l\4ed bygningen al hvælvingerne og bygningerne oven på dem blev dalen "fyldt op", og byen og Tempelbjerget voksede sammen, så der blev direkte adgang lra byen til Tempelbjerget gennem de 8 porte, som stadig lindes i dag. Det er gennem tunneler under disse hvælvinger, at vi i dag kan vandre langs Vestmuren til dens nordlige hiØrne.

"Hasmonæernes hal" Vi fortsætter langs den sydlige side


af den store bro. Vi drejer til venstre

og går nu under broens buer. Det er umiddelbart tydeligt, at broen er konstrueret al to parallelle sektioner. Det hænger sammen med. al romerne jo som nævnt ikke byggede broen direkte på klippen men på resterne f ra det andet tempels tid. Det var lettere oven på de gamle fundamenter at bygge to smalle parallelle broer end 6n bred. Elter at vi er passeret gennem nogle snævre passager, kommer vi til et rum med en stor hvælving. Øst for dette rum ser vi den hvælving, der populæd kaldes Ø/son's Arch, og som er den største af broens buer og den, der støder op til Vestmuren. Mod nord ligger et rum, der i dag bruges af drenge, der har deres Bar Mitzva-ceremonier ved Vestmuren. Vi går nu ned ad en trappe til et lavere niveau. Her ser vi en lavere del af systemet al hvælvinger, og muligvis findes der lignende hvælvinger begravet endnu længere nede. Klippegrunden er her 7,5 meter under os. Vest for dette sted ligger den såkaldle Hall of lhe Hasmoneans. Denne hal er en del af en gruppe af offentlige bygninger, der i det andet tempels tid lå omkring Tempelbjerget. Hallen er enestående, tordi den fuldstændigt er bygget af tilhuggede sten. I øjenhøjde er der en dekorativ kant, der har løbet rundt i hele rummets omkreds, men som mange steder er blevet ødelagt i årenes løb. Ovenover er der adskillige sØjler. Når vi går tilbage til rummet med den store hvælving, kan vi se, at buerne i dette rum støtter sig til den hal, vi netop har forladt. Hvælvingerne må altså være bygget senere. Lidt længere fremme til venstre kan vi se ydersiden af et af hjørnerne al The Hall of the Hasmoneans. Det er bygget på samme måde, som selve Vestmuren, og dets sten er tilhuggede på samme typiske herodianske måde.

"Den korsformede hal" Vi fortsætter til den største hal i hele systemet. Det er Ihe Cruciform Hall, der har fået navn efter sin korsform. Dets østlige arm når Vestmuren. Den vestlige del - hvor der i dag er en model al Vestmuren - tjente tidligere som cisterne Ior bygningen oven over, og der er endnu spor al det vandtætte puds på det øverste af væggene. Den store "hal" er et godt eksempel på de konstruktioner, hvis eneste formål var at danne fundamenter for de bygninger, der vendte ind mod Tempelbjerget, så de nåede den rigtige højde. I mange tilfælde alspejler for-

Gadebelægning ag sojler lra del andel Iempels ttd. Folaet er lagel mad syd

men på disse fundaments-konstruktioner formen på de bygninger, der blev bygget oven på dem. Det gælder også den korsformede hal. Korslormen var den typiske form for mamelu ke rperiodens skoler (13.-15. årh.). For nylig opdagede vi, at The Cruciform Hal/ blev bygget i en stor, €eldre vanddam. Pudset lra denne dam blev fæstet til Vestmuren ved hjælp af en række trækiler, der blev anbragt i huller. der endnu kan ses i muren. Selv om det endnu ikke er lykkedes os at fastslå, hvornår dammen blev bygget, ved vi, at hallen er blevet bygget på et tidspunkt efter korslarerperioden. Ud fra måden, som stenene er tilhugget på, ser rummet ud til at være fra Ayubbiderperioden (1187-1250).

"Hoved-skiftet" Den del al Vestmuren. som kan ses på dette sted er særdeles interessant. Ved foden af trappen i den østlige arm af The Cruciform Hall ser vi en række af typiske herodianske sten. Højden al stenene ligger normalt mellem 1 ,1 og 1 ,25 meter. Under stenene løber en gade fra den herodianske periode - en gade, som vi også kender fra andre steder langs

muren. Mere end 10 meter længere nede findes klippegrunden, som muren hviler på. Herodes' bygmestre byggede muren alene med sten uden mørtel. Stenene var isig selv så tunge, at

enhver bevægelse af dem, ville have Ødelagt en hvilken som helst mørtel. Derfor stabiliserede Herodes' bygmestre murene ved Tempelbjerget med 6t skifte (række) af særligt store og tunge sten. Denne række kaldes The M a ste r Co u rse ("Hoved-skiltet"). Stenene r denne række var omhring 3,5 meter høJe og meget lange. En enkelt af dem når en længde på 12,50 meter. Dens bredde er anslået til 3,5-4,6 meter. Vægten af denne ene sten må derfor være mindst 370 tons. Stenene i The Master Course er de stØrste byggesten, der endnu er fundet i lsrael. Deres vægt holdt stenene i de nederste dele af muren på plads, så muren endda ville kunne modstå jordskælv. Hvor vi står nu, kan vi se to af disse sten fra The Master Course; den største ligger til venstre lor os mod nord.

ISRAEL * MISSION ISRAELSMISSION lsraelsmiss onens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab t I messians ke jøders vilkår. Redaklør I Kai Kjær'Hansen Avisen kan rekv reres gratis lra: Den Danske lsraelsmrss on Box 35, 6070 Christ ansfe d rfi. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00


Ved afslutningen af oprørel år 70, blev Vestmuren nedbrudt. Sten fra den øverste del af muren blev stynet ned på gaden, der løb langs muren. Da de, der rev muren ned, nåede til The Master Course, begyndte de at brække det oP med mejsler. De blev dog hurtigt trætte al arbejdet, da de så, at de ikke kom nogen vegne. Derfor ser vi i dag, at den øverste del al The Master Course er uiævn. Da araberne besluttede at genopbygge Vestmuren i det 7.-8. århundrede, måtte det ødelagte Master Course ud)ævnes med små sten, hvorefter muren kunne genopbygges med smukt udhugne rektangulære sten. Senere jordskælv (muligvis i 749 eller 1033) lørte til en grim istandsættelse af den øverste del af muren. The Master Course lØbet ikke hele vejen rundt om Tempelblerget. Så vidt vi i dag kan gætte os til det, blev de store sten lagt der, hvor Herodes' ingeniører mente, at muren var specielt sårbar for jordskælv.

"Warren's port" l\4od nord endet The Master Coursei en støbt mur. Bag ved denne mur finder vi en af Tempelbjergets omkring 40 cisterner. Denne cisterne er specielt stor: 5,0 x 28,5 meter med en højde på 70 cm. På det andet tempels lid fandtes her en af de fire porte, der tørte ind på Tempelbjerget fra vestsiden. Porten er kendt som The Warren Gate, fordi det var Charles Warren, der lastslog, at denne cisterne må have været en pod til Tempelblerget. Poden blev ødelagt under jordskælv, og blev bygget op igen med en bue, der kan ses i den synagoge, der nu ligger oven over cisternen. lgennem 400 år i den arabiske periode (frem til 1099) tlente portrummet som synagoge for byens jøder. Den blev kaldt "hulen", fordi den lignede en slags hule, der strakte sig ind i Tempelbjerget. Efter at jøderne var blevet Iordrevet, blev adgangen til det gamle portrum umuliggjod al konstruktionen al fundamenterne for de nye bygninger ud mod Tempelbjerget. Selve portrummet blev derefter udnyttet som cisterne. Når vi fortsætter mod nord, når vi et hjØrne med et bord og nogle lamper. Her er vi stik vest for den store sten (under Klippehelligdommen), der både i følge traditionen og videnskabelige undersøgelser er stedet for det Allerhelligste.

Tunnelen Mod nord følger vi nu en lang og snæver lunnel. På venstre hånd er der cement og jernalstivninger, der

Tunnelet) lalogtLlletel tnad

syd

fl

venslrc

skimles Veslmurens sten.

støtter væggene Ira Iundamenterne tor de muslimske bygninger ovenover. På højre hånd har vi Vestmuren. I begyndelsen ser vi de dele af muren, der er blevet restaureret i arabisk tid. Efterhånden som vi går f remad, kommer vi til dele af muren, der har stået fra det andet tempels tid. Stenene er tydeligt synlige, med deres typrske herodianske tilhugning. Dette var den mest almindelige tilhugningsmetode på Herodes' tid: Hver sten fik en "ramme" ved at et stykke af kanten hele vejen rundt om stenen blev bortmejslet. Den midterste del al stenen blev bankel flad med en hammer. Hvert lag af sten blev rykkei et par centimeter ind i forhold til laget nedenunder. Tempelbjergets mure var altså ikke helt lodrette, men svagt hældende. Det ses især tydeligt på afsland - bedst ved Tempelbjergets sydøstlige hjørne, hvor der er bevaret et stort antal al skilter. Når vi går gennem tunnelen, må vi huske, at tunnelen er næsten helt vandret. Gaden, der på Herodes' tid gik langs Vestmuren, gik derimod op ad en skråning mod nord. Dedor når gaden på et tidspunkt vores niveau i tunnelen. Pludselig har vi ikke længere Vestmuren på vores højre side, men

en smukt tilhugget klippevæg. Denne klippevæg viser os udviklingen al Tempelbierget på Herodes' tid. lndtil da var Tempelbjerget en relativ lille hØj, hvis højeste punkt var centrum både for højen og for templet. Højen var omgivet af dybe og steile dale på alle sider undtagen mod nordvest. Herodes f ordoblede Tempelbjergets areal ved at indlemme højen mod nordvest i tempelbjergskomplekset og ved at fylde dele al dalene omkring bjerget op. Den nordvestlige høj var bebygget allerede længe før Herodes. l\ilen Herodes ryddede højen og huggede klippen væk for at bringe højen ned på niveau med Tempelbjerget. Stenene fra udhugningen her blev brugt til bygningen af muren omkring Tempelbjerget. Vi når nu f rem til nogle rum, hvor den herodianske gade når op til niveauet i vor moderne tunnel. I det andet rum kan vi virkelig se skønheden ved Herodes' gade. Fliserne er store og smukt tilhuggede. På højre side står to sØjler, der har stået her fra det andet tempels tid. I stil ligner de søjler, der er fundet i gravhuler omkring Jerusalem, så der er ingen tvivl om deres alder. I dag er de integreret i fundamentet for den mameluk-bygning, der ligger over os. I det 14. århundrede var bygmestrene tilfredse med at bygge oven på resterne af bygninger fra det andet tempels tid. Vi bør lægge mærke til muren på dette sted. Her har den mange tilføjelser og reparationer f ra middelalderen, men klippevæggen er bevaret. Herodes' bygmestre glal tede klippen, elter at den var hugget fri, og udhuggede tilmed en efterligning al mønstrel fra stenene i klippen. Vores tur lører os nu gennem en akvædukt, der er ældre end Herodes' bygningskonstruktioner. Vi passerer Tempelbjergets nordvesthjørne og har på højre hånd det klippeplaleau, hvor Herodes byggede Antonia-borgen. Vores tur ender ved en stor dam, der engang udgjorde en del al befæstningsanlægget omkring Antonia-borgen, men som senere er blevet ændret llere gange. Over os ligger forretningerne på Via Dolorosa.

(Adiklen er en forkortet oversæltelse al artiklen "The Western Wall Tunnels" i ArielN 84. 1991. A,e/ udgives af Cultural and Scientif ic Relations

Division, Mrnistry for Foreign Affairs. Jerusalem. Redaktionen takker lsraels Ambassade i Danmark for venlig tilladelse til al gengive tekst, tegning og fotos i TEL,)


Af professor K. A. Kitchen, Liverpool Oversættelse : K rista Ande rse n amlede står vi, delte lalder vil" Dette udtryk sammenlatter udmærket hebræernes historie efter Salomo. Efter Salomos død lagde Rehabeam i Jerusalem sig straks ud med stammerne i den nordlige del al riget. Disse samlede sig så om Jeroboam den 1. Således blev der to små kongeriger i stedet lor et. De lo stridende miniriger, Juda isyd og lsrael inord, eksisterede side om side i lidt mere end 200 år. indtil Samaria faldt for Assyrien i 722 t.Kr. Derpå kæmpede Juda alene for sin eksistens indtil ind i det 6. århundrede f.Kr. Supermagterne i denne epoke var Egypten. Assyrien og Babylon, og disse dominerede hele den antikke nærøstlige verden.

sig en gigantisk sejrsstøtte, hugget ud af en 10 fod høj sten. Al denne er der kun et hjørne tilbage. der heldigvis bærer hans navn. Da han kom tilbage til Egypten beordrede han bygningen af strålende nye huse og udhugningen af en stor "triumf-scene". Den skulle vise ham i en traditionel stilling, nemlig hvor han kaster den overvundne

maria.

Jesabel fik også et grimt endeligt. Hendes lig blev kastet for hundene som en opfyldelse a{ et profetord (.1.Kong. 21,23 og 2.Kong. 9,3437). En forbandelse af den slags er kendt lra andre lande end lsrael. I en

Sjislak af Egypten (ca. 945-924 f.Kr.) I Rehabeam af Judas femte regeringsår (ca. 926 f.Kr.), læser vi, al "ægypterkongen Sjisjak drog op imod Jerusalem og tog skattene i Herrens hus og i kongens palads; alt tog han..." (1 .Kong. 14,25-26). Således overgik Salomos rigdomme til Egypten. Denne Sjislak var ingen

Mesja-stelen omtaler kong Akab al lsrael

fjende lor fØdderne al guden Amun. Scenen blev dog aldrig gjort laerdig (eventuelt blev den gjort færdigt i gips), da Shoshenq døde mindre end et år efter sin sejr. Det blev hans søn og elterfølger, Osorkon den 1., der kunne spendere meget al sin fars enorme bytte på Egyptens templer.

Akab og Jesabel (omkring 860 t.Kr.) Selv om de var kuet af den egyptiske invasion. holdt de to små kongeriger

Fagment af Fatuo Sjisjaks sejrcstele i Megiddo

anden end den frygtindgydende Shoshenq den 1., der grundlagde Egyptens 22. dynasti. lvrig elter at udnytte faldet af Salomos engang så magtlulde rige, benyttede han en grænseepisode som undskyldning lor at invadere Palæstina. Hans hære gennemstrømmede landet så langt nordpå som til Megiddo. Der elterlod Sjisjak

aramæiske konger i Damaskus. Hans eftermæle i 1. Kongebog 22,39 naevner "alle de byer. han belæstede" - hvilket vi har et eksempel på i ruinerne i Megiddo. D6r genopbyggede han de massive mure og udvidede slaldene til sine krigsheste. " Elfenbenshuset, han lod opføre" var formentliq en pavillon, hvor vægge og møbler var dekoreret med udskåret eltenben, forgyldt og bemalet. Netop sådanne elfenbensudskæringer, som sandsynligvis stammer f ra Akabs og Jeroboam den 2.'s tid, blev afdækket i de ødelagte ruiner af Sa-

stædigt ud under deres rivaliserende konger. lsrael blev regeret al Akab og hans berØmte fønikiske hustru, dronning Jesabel. Fra øst strakte Assyriens lange skygge sig nu frem mod området. I forbindelse med slaget ved Karkar i 853 l.Kr. rapporterer Salmanassar den 3. al Assyrien, hvordan han blev konfronteret med nogle usle regenter (blandt andre kong Akab af lsrael) og egyptiske hjælpetropper. Denne specielle alliance er bevidnet af det gamle lund i ruinerne af kong Akabs palads i Samaria al en dekoreret vase fra Osorkon den 2. af Egypten. Faren fra assyrerne blev afværget, men Akab mistede sit liv i kamp mod sine nordlige naboer, de

hittitisk hieroglyf-inskription f ra Karkemisj forbander fodatteren enhver. der vover at ødelægge hans inskription, med denne hjertelige forbandelse: "lvlå hundene {ra Nikarawas æde ham". Akabs sønners skæbne blev at miste dele af deres fars vide besiddelser. Mesja, der var konge af l\4oab i Transjordanien, gjorde med

held oprør mod det israelitiske overherredømme. Dette bekræftes på den såkaldte "Mesja-stele" eller "Moabit-sten", et sejrsmonument, som Mesja selv påbød opstillet. "Jeg er Mesja, søn af Kemosj(shalah), konge at Moab ... Jeg lavede dette helligsted lor (guden) Kemosj, fordi han gav mig sejr over alle mine fjender; ... kongen af lsrael, Kemosj drev ham ud foran mig".Fra Jehu lil Jeroboam den 2. (ca.841-750 f .Kr.\ Endnu et statskup skaffede Jehu ls-

Delte segltilhøfte Shema, det gjordeljeneste under kong Jeroboam

t-


raels trone. Selv om Jehu var en "motorbølle" (2.Kong. 9,20), måtte han opgive over for Salmanassar den 3.'s stridsvogne, der forlangie skat af alle og enhver. Ogsa Jehu måtte nøjes med at knurre i det stille og betale kontant. hvilket man ser ham gøre på Salmanassar den 3.'s "sorte obelisk" (findes nu i Britisk Museum). Andre lortrædeligheder kom fra mere hjemlige kanter. Hazael, konge af Damaskus, tyranniserede lsrael (2.Kong. 10,32-33 + 12,'17-18 + 13,3). Hans højhed Hazael havde sin egen personlige elfenbensdekorerede seng, der dog for længst er blevet stjålet af det grådige Assyrien. En fragment med teksten "tilhører vor konge Hazael" eksisterer stadig. Få årtier senere regerede Jeroboam som lsraels sidste store konge. Hans magt overgik endog Damaskus's for en tid. Men tidens arrogante velstand, der var opnået på bekostning af de fattige, fik mænd som den vrede profet Amos til at tale imod dem, der "ligger på elfenbenslejei', og profetere, al deres elfenbenshuse vil blive ødelagt til stral (Amos 3,15 + 6,4). Fra denne periode har vi det fine segl, der har tilhørt Shema, en af

, og også de samaritanske ostraca, beskrevne potteskår, der har fungeret som paladsfortegnelser over indtægter lra lorskellige ejendomme.

Jeroboams ministrer

lsraels sidste dage (ca.750-722 f.Kr) Kort tid senere begyndte lsraels endelige forfald. Tiglat-Pileser den 3. al Assyrien (ca. 745-727 l.Kr.) plyndrede de nordlige dele af landet (2.Kong. 15,29). Et tykt lag aske og murbrokker på Hazor lortæller om det assyriske angrebs voldsomhed. Senere standsede Hosea af lsrael i sin dumhed betalingen af skat til Assyrien. idel han stolede på militær hjælp fra "kong So af Egypten" (formentlig Osorkon den 4.) - en hjælp, der aldrig kom. Det fik Salmanassar den 5. til al belejre Samarra. som falder for hans efterfølger Sargon den 2. i 722I.Kr. lsraelitterne føres ifangenskab, og Nordriget er gået til grunde. Mod syd står Juda Rige nu alene tilbage. 1.Angående segl fra kongetiden, se artiklen om skriveren Baruks segl i TEL 1991 nr. 3.

Al><E-,I_.,S

RADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.

'"-t;.,*;*;;;;*...

-'r

I

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Navn: Adresse:

l I I I I I I

I (Kuponen sendes til Selskab tor Bibelsk Arkæologi)

I I

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Tel 1, 1992  

Månedsmagasinet TEL

Advertisement