Page 1

Ny strid om Dødehavsrullerne Dødehavsrullerne har igen vakt international opsigt. Aviser over hele verden brin-

ger idisse måneder sensationelle artjkler om håndskrilternes oprindelse og indhold. Forskerne er voldsomt uenige både om de nye teorier og om den måde, nye dele af rullerne er blevet offentliggiort på. Dødehavsrullerne blev f undet omkring Qumran ved Det døde Hav islutningen af 40'erne. De jordanske myndigheder overlod dengang flertallet af rullerne til en lille gruppe forskere, der skulle redigere og udgive teksterne. De mest komplette af

rullerne blev ret hurtigt udgivet, men tilbage var et kæmpepuslespil af tusindvis af små fragmenter. At disse fragmenter end, nu i dag ikke er udgivet, har ført til stærk kritik af udgiverne. Jordanerne udelukkede oprindeligt jødrske forskere fra arbejdet. Alligevel valgte israelerne i 1967, da de erobrede en del af teksterne, al lade de opnndelige forskere fortsætte. Først i de senere år har rsraelerne gennemtvunget ændringer i forskergruppen og forsøgt at sætle fart i arbejd€t.

Aftenskolekursus om Bibelen og arkæologien Menighedsfakultetet i Århus arrangerer i foråret 1992 et aftenskolekursus om bibelsk arkæologi. Kurset er åbent for alle interesserede. Emner:

. lntroduktion til bibelsk arkæologi . Arkæologien og GT . Arkæologien og NT

Undervisere: Ole Andersen, Carsten Vang, Nicolai Winther-Nielsen m.fl.

Datoer: 2.3; 9.3; 16.3: 23.3: 30.3: 6.4.

Oplysninger og tilmelding: Menighedsf akuttetet tel{.: 86 16 63 00.

Disse ændringer er imidlertid kommet for sent. Flere forskere har taget sagen

i

egen hånd og på forskellige måder "fremskaffet" uofficielle udgaver af teksler, der endnu ikke er offentliggjorte. Det er disse uofficielle tekstudgaver, der nu fremkalder nye teorier om Dødehavsrullernes oprindelse og historie.

Nye teorier Størst opsigt har professor Robert Ersenman fra California State University vakt. Han hævde( at et lille fragment taler om en "menighedsleder', der bliver slået ihjel. Teksten skal omtale lederen med messianske betegnelser. Eisenman bru9er fragmentet til at understØtte sin kontroversielle opfatlelse af, at rullerne er skrevel af tidlige jøde-kristne. Mange andre forskere stiller sig foreløbigt skeptiske til Eisenmans "opdagelse'. Alt tyder på, at rullerne er skrevet i århundrederne f.Kr. Teksterne kan derfor ikke direkte tale om Jesus, men de kaster lys over den jødiske verden, Jesus var en

del af. Der er god grund til med spænding at afuente offentliggørelsen af de manglende tekster. lndtrl da må sensationelle avisartikler læses med stort forbehold. På nuværende tidspunkt er det svært at afgøre, om der er hold isensationerne, eller om de mere er udtryk for, at nogle forskere ønsker deres navn frem oa


Hvad er bibelsk arkæologi? Hvad er en TEL, og hvordan udgraves den? Hvorfor snakker arkæologer så meget om potteskår? Det er nogle af de spørgsmå|, der vil blive behandlet i en ny serie iTEL. Arkæologen John Woodhead fra Jerusalem vil i en række artikler fortælle om arkæologens arbejde. Som leder af den store udgravning af Tel Jizreel har John Woodhead praktisk erfaring og baggrund for at skrive artiklerne. I den første af artiklerne behandler John Woodhead det principielle spørgsmål : Hvad er bibelsk arkæologi?

Al John Woodhead

.

John Woodhead er ansat ved den briliske arkæologiske skole i Jerusalem

Brilish School ol Archaeology, Jerusalem

Overc ættelse : Krista And ersen.

En del af TELS læsere har deltaget i ud-

gravninger som volontører. I har svedt l dagens varme timer, I har været samrnen med en masse spændende mennesker, og I har håbet at finde noget vigtigt, værdifuldt eller interessant. Og måske har I nog e gange undret jer over, hvad i alverden legentlig lavede der, og hvad arkæologi i det hele taget drejer sig om. Arkæologi er faktisk en seriøs videnskab, der søger at bruge alle tilgængelige midler for at rekonstruere fortiden. Arkæologren erkender to ting: For det fØrste, at historiske dokumenter, hvis de overhovedet ekslsterer. rkke lortæller all og aldrig er objektive. For det andet, at mennesket ned gennem historien har efterladt sig spor over a t, hvor det har væ ret. Arkæologien søger at finde disse spor, at beskrive dem, analysere dem fra alle synsvinkler og så bruge konklusronerne trl at rekonstruere historien med. Ved Gezer blev der fundet to dokumenter, der viste sig at være salgskontrakter for jord. Den opgivne dato og skriften viste. at de var fra den assyr ske

periode og beskrev den salgsprocedure, der er velkendt fra Assyrien. Jorden var solgt al en judæer ti en assyrer under den egyptiske borgmesters tilsyn. Udgravninger har tilfØiet yderligere informatr on. Byen havde en overvejende judæisk befolkning, men var også et assyrisk administrativt center. I dette liifælde kunne arkæologlen supplere de hrstor ske op, lysninger fra dokumenterne, men det er en slælden begivenhed. Som regel har vi ingen dokumenter at draqe nytte al N4ange universiteter adsklller bibelsk arkæologl f ra anden arkæologi, som om det bare var en aflægger af bibelske stu dier løvrigt. Det er en skarn. da arkæo og krn blve' v,rkel'g e{lektrv når oen p'r2

rneert får lov at udvrkle s g som en viden skab med egen eksistensberettigelse. Bibelsk arkæologi er først og fremmest arkæologi og må udv k e sin evne ti], sammen med resten af den arkæologiske veroen, al filoe stadrg llere rrlo matroler med stadig større akkuralesse. Den er bibelsk, fordi dens mål er at rekonstruere de. sa-menhæng, oe orbelske begrvenheder passer rnd i. Dens mål er aldrig at bev se e ler modbevise Bibelen. Detle er nråske vanskeligt at forstå for nogle. Bibelen er kke fØrst og fremmest skrevet for at være en hrstorisk bog. Bi

belen v I beskr ve menneskets forhold t I Gud. Selviø gelig flndes der meget histo rie i B belen, eftersom hislorien udgØr den sarnmenhæng, Guds forhold til mennesket viser srg i. Histofen om Akab og Naoots vrngård er så edes hun bag grunden for Eliass profeti, hvori han forkynder Guds vrede mod Akabs famille og hans beslutn ng om at gøre en ende på Akabs dynasti. Beskrivelsen af Jehu's oprør er taget med lor at vise profetiens opfyldelse. Teo oger og historikere kan djskutere gyldigheden af Bibelens påstand orn, at Akab-dynastiets opståen og fald afhang af Gud Arkæologen beskæitiger srg kke med sådånne spørgsmå1. Arkæo'oge'r vrl v oe, hvad A"ab g.or de sorn konge, hvilke byer han byggede og arten af hans bygninger. Hvornår blev disse bygninger konstrueret, og hvornår blev de ødelagt? Delte undersØges for at opdage, hvilke forandringer der fandt sted. Der er ingen tvivl om, at de konklusioner, lorskel ge discipliner når frem trl, til sammen vil g ve el omfaltende b llede. Således kan arkæo ogien vrse os en dTastrsk st gnrng r lØnikisk

ndfydelse Akabs

periode Det passer iint med den hislor ske v den fra Bibe en, der besknver strg-

ningen I fØnikisk ndf ydelse I lsrael som fø ge af Akabs ægteskab med Jesabel, der var datter af den fønikiske konge.

Sommetider kan arkæologien tilsyneladende "bevise'Bibelen. Josua 10 beskriver israelitternes indtagelse af Lachish. Nylige udgravninger har vist, at den sidste kana'anæiske by iniveau 4 blev ødelagt. Ved første blik ser del ud Ir,. at arkæologren har bevtst Brbeler Men Josua 10 taler kun om indtagelse, ikke om ødelæggelse. På den anden side var dette en periode, hvor det egyptiske imperium var i tilbagegang, filistrene bredte s g mod vest, og der var megen uro mellem de kana'anæiske byer indbyr des Udgravrrngerne ved Lach,sh give' os informationer om den kananæiske bys endeJ gt, som afspeiler det, vi historisk ved om denne periode, men de kan ikke bruges til at bevise, at byen i nlveau 4 blev ødelagt af Josua. Han kan have Ødelagt den, men han kan også bare have indtaget den, og den er så senere blevet ødelagt af fil strene eller andre. N.4ulighederne er mange. Arkæologens første ansvar er da at samle .llormatrorer og forstå de- Førsl når det er gjort, kan resultatet bruges t at danne en mere fuldstændig hLstor sk forståelse. Alt dette kræver en stor ærlig hed og objektivitet. Oblektivitet har uden tvivl været en af den bibelske arkæologs største svagheder. lvlotivationskrlden or de første bibelske arkæologer for over 100 år siden var en betagelse af B belen og et ønske om at finde beviser for de bibelske begivenheder. Det er først de sidste 20-30 år, at bibelsk arkæologi gradvis er ophØrt med at være et redskab for an dre broelske forskere og er b evet en videnskab med egen eksistensberettigelI

f

se


Alternativ sommerferie 1992 Af stud.theol. Jan Morlensen. Århus

For tredie år i træk kan Selskab for Bi-

belsk Arkæologi tilbyde en stor sommerferieoplevelse til danskere, der godt kunne tænke sig at få bibelsk muld under neglene. Selskab for Bibelsk Arkæologi fortsætler samarbejdet med to af de mest spændende udgravningsprojekter i lsrael: udgravningerne på Tel Jizreel og Tel Hazor. I sommeren 1991 var ialt 11 dan skere afsted, fordelt med otte på Tel Jizreel og tre på Tel Hazor. Sommerens nok mest omtalte fund, et fragment af en lertavle med kileskrift, blev netop giort i Hazor (se TEL 1991 nr 3). En af de tre danske volon tører, stud.theol. Allan Pe tersen, beretter andetsteds i defte nummer om sine oplevelser på Hazor. I forrige nummer af TEL fokuserede vi på sommerens udgravning i Jizreel, med glimt fra volontørsiden og en artikel om de foreløbige resultater af det storstilede proiekt, der er berammet til at fortsætte de næste ti år. Vi håber på at kunne sende endnu flere volontører afsted den kommende seeson '92 til en "oplevelse for livet', som en af sommerens deltagere udtrykte slg.

ord i l.Kongebog, var i datiden vidt beryglet. Det var hans søn Akab, der indgik det skæbnesvanqre qrftermål med den fønikiske prinsesse Jesabel. l\,4ed hende kom Ba'aldyrkelsen til hovedstaden Samaria. l\,4en kongeparret havde også en anden residensstad: Jizreel. Det var her Elias tog hen efter styrkeprøven på Karmels bjerg, og det var her Nabot havde

Næste sommer vil man giveNis begynde at udgrave inden for murene. Man har en stærk lormodning om paladsets beliggenhed. Endvidere står dei stadig tilbage at få fastslået borganlæggets vestlige udstrækning og at finde porten(e).

Hazor - et kanaanælsk bl-

bliotek? Tel Hazor ligger i det nordli-

ge Galilæa. Der har været foretaget udgravninger her i mange år. Den berømte, nu afdøde, professor Yigael Yadin gravede her.Tellen hører til en af de største og - hvad interessante fund angår - rigeste i lsrael. Kong Hammurabi af Babylon, der regere-

Jizreel - kong Akabs pro-

sligeproiekt? Tel Jizreel ligger, som navnet antydet i Jizreeldalen,

nærmere bestemt ved foden af Gilboa, ikke langt fra det moderne Afula. I det 9. årh. f.Kr. residerede den navnkundige kong Akab og hans dronninq Jesabel idenne by. Sandsynligvis var det kong Akab, der byggede den. Det er udgravningen af denne ældgamle jsraelitiske by, det drejer sig om. Dette projekt bliver ikke mindre spændende af, at vi netop ka denne periode af kongetiden har mange beretninger i Bibelen (1. Kong.16-2. Kong.18).

Omkring år 874 t Kr log kong Omri magten i Nordriget. Denne bemærkelsesværdige konge, der kun er nævnt med få

Etter Jehus overtagelse af tronen hører vi ikke megel til den. 1992 bliver den tredie sæson. der graves i Jizreet, og der er allerede giort åange spændenåe og vigtige fund: Ar kæoiogerne har allereåe Åu!t godt over, bltk ov;r f æstninosværkets opbygning. Konoebven Jizreål svnes at have-væåt et grga"ntrs( prestigepr6jett. Voldanlæg på tilsammen 34 m er det største, der endnu er fundet fra kongetiden. Fund tyder nu på, at borgen blev ødelagt kort efter Jehus revolte, og ikke som tidligere antaget under Tiglat Pileser d.lll's togt i 732 f.Kr.

de idet

18. årh. f.Kr., havde

ambassadører i det kanaa-

sin vingård, og den onde Jesabel fik sit onde endeligt, da hærføreren Jehu iår 84'1 f.Kr. gjorde en ende på det ugudelig dynasti, og det var her foran Jizreels porte de 70 kongesønners afhugne hoveder blev lagt i to bunker. Men Jizreel synes at have.haft en kort levetrd som kongeby.

næiske Hazor Byen spillede en vigtig rolle under Josvas erobringer. Josva 11 fortællet at Josva brændte byen at. Kun denne by blev brændt. Mange spørgsmål fra indvandringstiden står endnu åbne, og Hazor vil r---------J måske kunne give svar på nogle af dem. Hazor er uden tuivl en af nøglebyerne til belysning af denne periode. Kong Salomon genopbyggede byen ( 1 .Kong 9), men efter as' syrernes erobring 732 hører vi ikke mere til den. Hazor er omtalt i flere samtrdige lortsættes på bagsiden

3


Volonlør på ltazor 1991 /

Af stud. theol. Allan Rosengren Pelersen, København

'[' ,,r@z-., ---TI','

En god måde at tilbringe sin sommerlerie

på er at deltage i en arkæologisk udgravning. I Nærorienten findes mange udgravninger for tiden, hvori man kan deltage som volontør mod større eller mindre betaling for kost og logi. Undertegnede deltog ijuli måned 1991 i ud gravnin gerne p å Hazor.

--77- .i .:i:;,,'4 /,' ,' ,' ,' ,'.'il/

/,i

,i ;'

i

sopotamien. Hazor var i bronzealderen en af de vigtigste byer i Palæstina. Byen nævnes j ægyptiske lorbandelsestekster (19. eller 18. årh.), i Maribrevene ( 18. årh.). iAmarnabrevene (14. årh.), og Jos.11,10 omtales Hazor som "alle disse kongerigers hovedstad' - dvs. de "kana'anæiske" bystaters hovedstad. Selv meget kritiske forskere indrømmer, at denne notits iJosuabogen kan indeholde en historisk erindring. Arkæologisk kan det da også påvises, at Hazor fra 18.-13. årh. har haft sin største udstrækning, ca. 80 hektar, hvilket langt overgår samtidige

,; l l

væsentligste udgravninger er imidlertid blevet gjort i 1950'erne o9 -60'erne under ledelse af Yigael Yadin. På kortet ses en plan over de udgravede områder. I 1990 påbegyndtes nye udgravnrnger under ledelse af prof. Amnon Ben,Tor fra The Hebrew University i Jerusalem. Det er planen, at dette arbejde skal fortsættes en del år endnu - det er ikke af4

,,,,.,i,fei Yvlll Ateo L . ,'AteoL

,:,;1' |,'

"

'

j

\

"

zl i r Øit',t\ I i |I "A '.4 ,:

A ,/ vjrr '- ' .Åjj

r

l i !

Areo

vrII

..,1:i,,.-,:

\,,

I4WM' "',"g' ,'Eii, ,,2 iå l.'.#]ffi.;, L_l xvtl-txi ,,,?r,, ,, .-_,r:ti1,,l i

',,;,",:;,,;',5"

\\?

,i,i ,

---)

,'du:.

byer.

De første ( mindre omfattende) udgravninger af Hazor blev foretaget i 1928. De

,,

l'1.',& ,' f"ø-,' ! i,'i ,,:"; ;r.

r

Udgravnlngerne i Hazor

",,',;,,/. ^,"."^Wir:,r:,u,.i )I .,,.

:','t,.'.'/ ! a t r i ,'{t t ' P P-

Beskrivelse al Hazor Byen Hazor lå i det nordlige Galilæa på karavanevejen mellem Ægypten og l\,4e-

Hazor omfatter to områder: den nedre by og den øvre by (byens akropolis). Den nedre by er et stort rektangulært plateau (1000 x 700 m) beliggende nord lor byens akroplis. Selve akropolis er et mindre "flaskeformet" område, som hæ ver sig ca.40 meter over den wadi, som løber syd for byen (se kortet). Akropolis' areal er ca. 6 hektar, hvilket svarer nogenlunde til Megiddos størrelse. Da Hazors akropolis fra naturens hånd er lettere at forsvare (det ligger højt og er på alle sider omgivet af stejle skrænter), er det netop denne del af området, man har bebygget først og forladt sidst. Således har den nedre by veeret beboet fra 18.,13. årh., mens der iden øvre by har boet mennesker fra 27.-2. årh. f.Kr. - dog med enkelie huller i kronologien.

i,i.,/i,:'--,-:---:-::----"

' .

,iiiii i.:,ii ii

.

.

G 't - -'Areo . vltlv

Udgravningsområdet på Tel Hazor

gjort hvor mange. Der årbejdes seks uger hver sommer. Den største indsats koncenlreres I område A, se kortet. Delte område er valgt, lordi man lormoder, at der flere meter herunder ligger et palads lra brontrd rqe'e udgravr.nger har man nernlig afdækket det nordøstlige hjørne af en enorm bygning med over to meter tykke mure. Størstedelen af dette formodede palads, som arkæologerne daterer til ca. 18. 16 årh., er imidlertid dækket af senere lag, som nu gra-

zealderen Urder oe

ves væk.

Blandt det, der skal fjernes, er den såkaldte "plllared buildlnq" fra 9. årh. Den-

ne bygning - formodentligt et lagerrum havde oprindelig ca.20 pillet hvoraf ialt '15 stadig findes på deres oprindelige plads. For at komme ned til det formodede palads, må denne bygning fra israelitisk tid altså ljernes. Det har arkologerne ikke tidligere villet gøre, men nu synes trden moden: I juli måned iår blev der lavet fundamenter til "the pillared building" et andel endnu ikke udgravet sted på akroplis. Bygningen vil simpelthen blive flyttet derhen; der vil den volde arkæologerne problemer engang i det næste årtusinde. Bronzealderens palads hvis det er et palads - vil man nå ned til om 2, 3 eller 4


ldette palads håber man at finde et arkiv som dem, man har fundel if.eks. Mari, Ebla og Ugarit. Et sådant arkiv be står af breendte lertavler og kan indeholde f.eks. privat og officiel korrespondanår.

ce, forskellige adminisirative dokumenter og evt. tekster med religiøst indhoid. Det sprog, der anvendes på lertavler i Nærorienten, er oftest akkadlsk, et østsemitisk sprog skrevet med en kompllceret kile skrift; i Ugarlt i det nordvest ige Syrien har man dog fundet en lang række tavler med et veslsemitisk sprog kaldet ugan tisk. Dette sprog er skrevet med alfabe tisk kileskrift og indeholder ca.30 forskel' iige tegn. Den akkadiske stavelsesskrift indeholder til sammenligning ca. 600 tegn. Det er hidtil meget begrænset, hvad man har fundet af tekstmateriale fra bron' zealderen iselve Palæstina. Man har dog begrundede formodninger om tilstede værelsen af et arkiv i Hazor: I Mari arkivet har man fundet breve fra kongen af Hazor; man må forestille sig, at korrespondancen også nar gået de1 anden ve.. og at man også har opbevaret de indkomne breve i Hazor. Under trd.rgere udg'avn n ger på tel Hazor har man fundel lrag menter af lertavler, og dette samt byens størrelse og tilstedeværelsen af det ovenfor omtalte formodede palads styrker forhåbningerne om at finde et arkiv her. Hovedindsatsen koncentreres således om område A (se kortet), hvor paladset forhåbentlig befinder sig. Herudover arbejder en mindre gruppe iområde M, dels for at kontrollere Yadins stratigrafi, dels for at udvide det udgravede område. Der arbejdes også i en tidligere udgravet bygning ved siden al "the pillared buildlng"; her er Yadin ikke 'efter Amnon Ben-Tors mening - gået dybt nok ned.

Arbsidet på en tel Det område, der skulle udgraves var rnddelt i kvadrater ("squares') å 5x5 meter. Vi var ca. 70 volontører, som arbeidede i små grupper på 2-4 personer. Hver gruppe havde sit kvadrat at udgrave under

vejledning af professionelle årkæologer og arkæologistuderende. I begyndelsen anvendes store hakker og skovle - senere. når man lærrrer srg noget interessant. arbejdes med mindre hakker, børster og pensler lvlan arbejder sig langsomt ned lag for lag og indsamler undervejs de potteskåt man måtte finde. Mure og forskellige installationer lader man selvfølgelig stå. Potteskårene vaskes, arkeeologerne undersøger dem, og daterer herudfra de enkelte lag. Arbejdet er fysisk meget hårdt. Der er mange spande jord, der skal løftes op af det hul, man arbejder i (det b iver veerre, jo længere ned man kommer!), og der skal gåes mange ture med trillebØren. Heldigvis var der spændt en dug ud over området, så vi kunne arbejde i skygge. Endvidere er Hazor et spændende sted at grave: man skal kun få centimeter ned iiorden, før man befinder sig i det 8. årh. f

.Kr.

Udgravnrngerne r Hazor er utro|gl godt organiseret. Vi var indkvarteret på et

vandrehjem i Safed, en lilie by ca. 15 mlnullers kØrsel ira Hazor Safed er beliggende ca. BO0 meter over havets overila' de og derfor lorholdsvis kØlig (forholdsvis kø ig betyder i denne sammenhæng, at lemperaturerne er lavere end l.eks. på Hazor; der var stadlg varmt nok til ai gå i shorts). Fra vandrehiemmet var der en pragtfuld uds gt over Genezaret SØ ca. 10 km væk Vore velleciere på tellen gav sig god lld ti at forklare os prlncipperne I det ar-

kæolog s"e arbejde ATnon Ben-To' holdt en række forelæsninqer om Hazors

og Galilæas nrstorte isenoronze og,err alde', og oer b ev arrargeret ekskLrsio ner til andre udgravn nger og seværdig heder (og badestederl) iområdet. Alt dette var inkluderet i prisen, som var ca.

1000 kr. pr uge. Det er menneskeligt berigende at ar bejde sammen med rnennesker fra forske lige de e af verden. Der var volontører fra USA. Canada, Tyskland, Sydafrika m fl Der var sær mange span ere, da Madrid Unrversrtet - sammen med The Hebrew Un versity - sponsorerer udgravn ngen og derlor betaler for hele opho det

lor deres studerende

Desude.r l^avde v en gruppe el.opiske jØder, betall at den israelske stat. (Jeg rror. man kan ka de det et korb reret beskæftigelsesprojekt for de etiopiske jøder og konkret støtte i form af arbejdskraft iit udgravningen.) Det var meget lærerigt for os alle sammen. De etiopiske jøder kommer fra en kul lur, som er megel iorskellig ira den israel ske, meget vestligt prægede kultur. Ar' kæologi var et ukendt begrehr for dem: At flylte jord fra et sted lil et andet, uden nogel egentligt formål (som f.eks. at skafle rnad eller bygge boliger) var nonsens ior dem. At samle ubrugelige potteskår sammen i spande var tåbeligt set med deres øjne. En elioper spurgte en dag, hvorfor i alverden vi ikke havde en traktor til at

grave disse huller. På overraskende 'råde kLnne el,opernes viden imidlert d vise sig at være et stort plus for udgravningerne. En dag var et hold ved at fjerne en rnur sten for sten. Pludselg standsede eliopieren med en sten ihånden. Han grinede til de andre 09 gjorde nogle bevægelser lrem og tllbage med slenen, som om han gruttede korn (han kunne ikke engelsk). Stenen var ved slid bievet rundet på undersiden, og etioperen kunne straks se, hvad den måtte have været brugt til, nemlig at grutte korn. Enhver anden på holdet ville blot have smidt stenen væk.

Vigtigt lund Den s dsle dag jeg arbeidede på tellen, blev der fundet en lertavle. FØrst troede vi, det var en spØg. Det var sidste dag på udgravnrngen for en del af os - kort sagt: Det ville være oplagl al spille Amnon Ben Tor et puds lige neiop den dag. Ler' tavlen blev endvidere lundet i et jernalderlag (ikke lust der man venter at finde lertavler). Amnon selv var meget afventende og kunne ikke udtale sig om fundet; tavlen

Prclessor Amnon Ben-Tor leder udgrav

ningen

skulle først undersøges tJerusalem. Jeg måne således rejse tra lsrael uden at vide nærmere besked om det opsigtsvækkende fund. Lertavien har imidlertid vtst sig af være ægte nok Den er skrevet på akkadisk og daterer sig efter el foreløbigt skøn til 'lB.-16. årh. f.Kr. Den indeholder navnene på 19 personer, som hver har modtagel et eller andet kvantum sølv. Lerlavlen har været årsag til et vældigt postyr i lsrael. Fundet af tavlen er blevet ollentligglort ten tsraelsk avrs, Ha'aretz, af arkæolog Meir Ben-Dov. Del te har gjort Amnon Ben-Tor rasende: han ville selv have offentliggjort fundet ved en pressekonference i forbindelse med præsident Chaim Herzogs besØg på tellen. Man kan le lidt af arkæologernes intriger. Hvis furoren betyde( at også lertavlens akkadiske tekst vil blive otfentliggiort forholdsvis hurtigt, er det måske slet ikke så uheldigt endda. Arliklen er en forkottet udgave af en afti' kel, der tidligere hat værc| bragt i bladet "Arken", der udgives af studerende ved Del teologiske Fakultel ved Københavns Universitet.


David og Salomos

flger

NYE BøGER Samuel Roswall:

lsrael - set med kristne øjne

Af professor K. A. Kilchen, Liveeool Ove rc ættelse : Krista Ande rce n

51 sider, kr. 35,P. H. Lange:

De første glimt Roman, 193 sider, kr. 125,-

Henvend Dem trygt til Felix Rejser, hvis det drejer sig om Rejse eller ophold i lsrael Kibbutz/moshavophold f ra

k(.4.445,' Ungdomsbillet t/r Tel Aviv kr.3.975,Kombinationsbillet lsrael og Cairo, Athen, lstanbul, Nairobi fra kr.4.700,Voluntørophold på plejehjem iJe rusalem lra kr.4.57O,-

Juierundrejse med afg. 19/12, 11 dage Besøgsbilletter (rute eller charter) Billeje

Ring og lå et godt tilbud eller bestil vort nye katalog lor 1992.

"Naturen afskyr et vakuum" er der engang blevet sagt. Det samme gælder politik. I to århundreder, ira 1140,940 f.Kr.. var der ngen stærk magt, der dominerede det ant kke Nærøsten Assyrien holdt s g i ro Øst (bortsel fra syriske angreb under Tiglat Pileser l), mens Babylon sygnede hen. Syd for Palæst na trak Egyptens Rarnses-konger sig endog lil bage fra Sinai og invaderede ikke låengere Levanten. N/od nord var Hittitter-rrgerne gået under for altid og havde kun efterladt sig nogle mindre "ny-hitt ttiske" r ger i Syrien og i det tilstødende sydøslllqe Lilleas en. Del var del nglrge trdsoLnkt for de mindre stater at gribe chancen for at opnå magt og ære for en kort tid. Det var rdette storpolitiske kllma, at David og Salomo kunne grundlægge og iaslhoLde deres kongedømme ornkr ng 60 år, skønt de blev udfordret af andre

Davids vedvarende berømmelse hviler dog nok mere på hans rolle som sangskriver eller salmist. Omkring 70 af Bibel ens salmer er skrevet af eller om ham et rel beskedenl lal r lorhold trl de llere hundrede sange, som f.eks. Wesley har

efterladt os. Omkring år 1000 f.Kr var David hverken enestående eller nogen speciel pioner som poet. Davrd arvede en rig tradition af poetrske lovprisninger og bønner til guderne. En tradition, sorn allerede havde en 2000-årig historie bag sig. De litterære ideer, han brugte, var således traditionelle og let forståelige overalt i det antikke nærøsten. Poesien fra Ugarit (ca. 1300 f.Kr.) er et tydeligt eksempel på det. Lad os sammenligne to vers: Baal-digt: Nu din fjende, o Baal, nu din fjende du skal slå nu vil du ødelægge din iiende. Sal. 92.10:Thi se, dine fjender, Herre, se, dine fjender går undet a le udåds.rænd spredes. Salomo - bygmester, handelsmand og

vismand. Davld - erobrer og salmist Efler Saul og hans slægts fald og efter syv år som Judas lokale konge i Hebron, blev David udråbt som konqe over hele lsrael. Han satte sig hurtigt som mål at erobre den fremmede enklave Jerusalem. Hans foretagsomrne høvedsmand, Joab, synes at være trængt igennem vandtunnele.ne, og således have overvJ.'rdel lebusitternes forsvar (2. Sam. 5,6-8 og 1. Krøn 11,4-6) Nogle af disse skakler kan man se endnu r dag. Da flget først var grundlagt, måne David overv nde styrker fra de jaloux nabostater: Fillstrene mod sydvest og mod vest de transjordanske kongedømmer Ammon, Edom og Moab (der blev redu ceret til vasalstaler). Det store slag stod oppe mod nord: Ammons konge havde anråbt Hadad'ezer, Arams regent, om hjaelp. Ved at slå ham kom David til at stå suverænt som hersker helt over til Eukatfloden. Nord for Aram var To', regenten over Harnat, nemlig så glad lor at blive fri for aramæ sk dominans, at han med glæde blev Davids allierede (2 Sam 8,10). Hamahs herskere hørte til de "ny-hittrttiske" regenter, der brugte hittitti ske hreroglyffer til deres inskriptioner. Så David regerede nu fra Egypten og Filistrelandet irl "Den store Flod"

Født med blåt blod og som arving til Davids store rige forstod Salomo at udvikle

det isand kongelig stil. lJerusalem byggede han (udover et umådeligt palads) et tempel i mere beskeden størrelse (ca.18 gange 36 meter). Det blev bygget af lims' ten og importerede cedre, men forgyldt overalt indvendigt og overdådlgt udstyrel (1. Kong. 5 7). I dag er der ikke 6n sten tilbage af dette tempel, så grundigt er Jerusalem blevet ødelagl, begravet og genopbygget ikke 6n, men mange gange (at Babylon, Herodes, romerne, araberne...). Men formen, stilen og udstyret itempelet, har direkte paralleller idet mere eller mindre samtidige Nærøsten. Andre steder isit rl ge byggede Salomo mure omkring forsvarsbyerne Hazor, i,4egiddo og Gezer, hvor arkæo'oger alle tre steder har at-

dækket iine treleddede portindgange. Salomo udviklede også internationale forbindelser. Han ægtede datteren af Farao, som gav ham Gezer i medgift, efter at han havde erobrel det. Omkring 967 f.Kr. var denne Farao sikkert Siamun, den stærkeste regent i det 21. dynasti. Fra ham har vr et sejrsstolt relief, hvorpå han smæder en fiende. Måske er det erobringen af Gezer og fillstrelandet, han mindes. Fra havnen på øen Eziongeber nær


det nordligste punkt af Akababugten sendte Saloro og hans allerede, H ram af Tyrus, deres rødehavsflåder ti det my sr.ske Ofrr for at skafie sig ehsolisl.e rig domme fra det flerne. Det har ganske slk kert været sådanne handelsf oretagender, der frk dronnrngen af Saba trl al lede si1 egen kamelkaravane tll Jerusalem (1. Kong. 9,26-10,13). Saba var det anlikke Saba i Yemen i Sydvestarabien, og i 950 f.Kr var dets folk allerede langt fremme med kunstig vanding og oversØisk handel med guld, røgelse og krydderier. På grund af alle disse initiativer blev Salomos rigdomme enorme (1. Kong.10) - selv om beskrivelserne holder sig rnden lor det troværdige. Kort efter hans død blev det meste stjålet af Sjislak (Shoshenq l) af Egypten (1. Kong.14,25f), og få år senere ødte Sjisjaks søn Osorkon I det hele bort. Så skønt Salomos lndtægt på 666 talenter quld (=20 tons; 1. Konq.10,14) lyder imponerende, er det kJn at regne for en liggers alrisser sammenligning rned de næsten 420 tons guld og sølv som Osorkon ødslede på Egyptens guder på bare 4 år (924-921 f.Kr.). En stor del af denne rigdom må helt sikket have være stjålet fra Salornos kon gerige af Shishak. Senere blev Egypten underlagt Assyrien, Persien og andre, så de store værdier er forlængst iorsvundet Salomo var også kendt for sin visdorn - indtil han blev ødelagt af en overflod af l'ustruer (1 . Kong. 4,291i). Den type vrsdomsbøger, som vi finder i Ordsp.l-24 og 24-29 ogi mindre målestok også i30 og 3 1, finder sit direkte modstykke i en hel serie belærende bøger specielt fra Egypten, men også fra andre steder i Nærøsten, fra 2600 f .Kr - 100 e.Kr Der gælder altså det samme her som i forbindelse med Davids salmer: også Salomo stod ien lang og rig tradition, sorn han bidrog r

i.,149-7,tv.1c'\gr 7 qq 9'å ilr ' w 7l rt oqq, .qL

{,

Farao Siamun som krigshdt

a

*l

*l

\\' q1L'l q,< ) ", "lAt 1t 7 tflI

L

Tidlig regent over Aram

smukt til. KongedØmmets organisat on og forholdene angående forsyninger til palad set er omtalt i 1. Kong. 4. Også her for stærker vores v den om fo'holdene paladserne i N4ari, Ugarit og Egypten vores fornemmelse af den realisme. der råder i beretnrngerne om Davds og Salo.nos r,ger. En mulig rekonstruklion al Salomons tempel: grundplan og facade.

ISRAEL * MISSION ISBAELSMISSION lsraelsmlssionens avis iniorrnerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messians ke jøders vilkår. Redaktør : Kai Kjær-Hansen Avisen kan rekvireres gralis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35, 6070 Christiansfeld

Tft.74562233. Giro 3 05 45 00

A-><C-,r--s RADIO OG TV Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.

L


fortsat fra side 3 kilder og har været en meget betydningsfuld by.

Udgravnrngen v.l fokusere på den ,s raelitiske periode. lsaer perioden fra det 10.'8. årh., svarende trlTel Jizreel. Derudover arbejdes der også i kanå'anæiske lag (2. årt. f.Kr.). Specielt udgravningen af de kana'anæiske lag følges med stor oomærksomhed. I ederen af udgravnin gen, Amnon Ben'Tor, har ikke lagt skjul på sit håb om at flnde det konqelige arkiv Hazor. Det er meget sandsynligt, at der virkelig har eksisteret et sådant ark v, idet man har fundet dokumenter afsendt fra Hazor i bl.a. Mari og Tel-el-Amarna. Som, merens fund af endnu en kileskrift-inskription på Tel Hazor har bragt fornyet liv i disse forhåbninger. I TEL 1991 nr 2 bragte vi en artikel af Am, non Ben-Tor. Her kan der læses mere om denne spændende udgravning. Tel Jizreel 1992

Udgravningen af Tel Jizreel ledes af John Woodhead fra British school of Archaeology iJerusalem og prof. David Ussishkin fra lnslrtute of Archaeology på Tel Avrv Universitet. lndlogering vil foregå under behagelige forhold iKibbutz Yisreel, sorn ligger lige op ad tellen. Kibbutzen har bl.a. en tennis- og basketballbane, og så selvfølgeIg en dejlig swrmmingpool Udgravningen 1992 strækker sig over 6 uger 2116- 3117. N.4inrmum tilmeldinq er to uger. Pris (deltagelse og fuld forplejning ma.-fre.): 170 dollars pr.uge, med rabat for deltagelse over 4 uger.

vil llgge på 3500-4000 kr. Endvidere har vi reserveret 5 pladser på ungdoms /stu denterbillet ira to 1B/6 til sø. 2lB la( dem, der måtte ønske at de tage i hele udgravningen. Pr s: 4065 kr (med forbehold for ændringer). Denne blllet kan forlænges.

Hazot Proi. Amnon Ben'Tor fra lnstitute of Archaeology på The Hebrew Unrversity iJerusalem leder udgravningen af Hazor. 1990 var den fØrste sæson af del ny Hazor-prolekt. lndkvartering sker i Safed. Udgravninqen 1992 foreqår lra 2816 til //8. De seks uger er opdelt ito perioder N,4inimum tilmelding er for tre uger. Pns (deltagelse og fuld forplelning ma.-fre.)i 170 dollars pr uge

Op med solen "De eneste tdspunkter, hvor jeg bittert fortrød, at leg var taget med på udgrav, ning. var om morgenen, når jeg blev vækkel fø'fe.r", kommenlerede en al sommerens danske volonlører. Gravearbejdet starter nem ig så tidligl som overhovedet muligt, for at undgå dagens varmeste lme, Langl de flesle udgravn,ngsområder er dog overdækkede med solseil. løvrrgt er arbejdet overkornmeligt for de fleste med et almlndeligt godt helbred. Det forventes, al man yder, hvad man kan, men ne ler kke mere De. er.n

1B år.

og hjemrejse sø. 26/7. Hjemrejsedaloen kan dog fremrykkes efter behov. Prisen ligger ikke helt fast endnu og vil bl.a. afhænge af deltagerantal, men den

Arbejde 8.30 9.00 (ca.) Morgenmad. 13.00 Arbetdet afsluttes. 13 30 lvliddagsmad. Deref ter ri.

Vækning (katfe/the. lidt brød).

Ja,

jeg vil gerne vzere støttemedlem af Selskab ior Bibelsk Arkæologr Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1992 till giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 12, 2B8O Bagsværd Navn: Adrese:

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

En god mulighed At deltage i en udgravning i lsrael er en god mulighed for at få et førstehånds' kendskab til bibelsk arkæologi - at leve sig ind i bibelske personers liv og i de bi' belske begivenheders baggrund - at tage

del i et spændende arbejdsfællesskab med folk fra mange lande - at opleve lsrael på en ny måde. Det bliver aldrig det samme at læse Bibelen igen. Vil du ansøge om tilmelding eller blot høre nærmere så kontakt SBA'S volontØrsekretær stud. theol. Lars Skibsted Jakobsen på 86 16 61 43 (l/enighedsfakultetet) i dagtimerne- eller på adressen: Lucernevej 4, B3B2 Hinnerup, BO 91 15 76. AnsØgningsfristen er 15. februar 1992.

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 1 7, 2880 Bagsværd, Giro 7 63 96 43

Redaktion:

Artikler iTEL dzekker ikke nødvendig' vis redaktionens eller SBA's syns-

4 00

[J

Fvi aftensaktiviteler

S.t\4.Olsen. Hoibæk

genlunde således ud:

SBA arrangerer i samarbejde med FELIX REJSER en grupperejse med algang to. 2516

Aftensmad

Tryk:

En arbejdsdag på Tel Jizreel ser no-

(ca.) 5.00 (ca.)

Kaffe/The. Dagens potteskår vaskes.

Ole Andersen (ansv. red.) Nicolai Winther-Nielsen

gen øvre aldersgrænse for deltagelse, derimod en nedre, idet man ska være

fyldt

17.00 (ca.) 17.30 (ca.) 19.00 20.00

pu n kter.

TEL sendes gratis til alle støttemed-

lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

f

Selskabet$ bestyrelses

I

I I I I I I I I I I I I I

cand. teol. Ole Andersen (formand) cand. teol. et art. Nicolai Winther-Nielsen (næstformand og international sekretær) civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer)

stud. teol. Jens Bruun Kofoed stud. teol. Jan Mortensen (volontørkontakt)

lssN 0905 5827

Tel 4, 1991  
Tel 4, 1991  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement