Issuu on Google+

Professor Ussishkin ved muren i område D. (Foto: JM)

God sæson på Tel Jizreel Kong Akabs gamle fæstn ngsby, Jizreel, i det nordlige lsrael blev igen I år angrebet af en stor gruppe mennesker fra mange forskellige lande. lMed skovle, koste og graveskeer forsøgte arkæologer og vo lontører at fravr ste kongebyen dens hemmeLigheder.

Udgravningssæsonen var iår på seks uger, fra slulningen af junl til begyndelsen af august. Det er andet år i træk, at der graves iden gamle b belske by. Ligesom 1990 ledtes udgravningerne i år af David Ussishkin fra Tel Aviv Universitet og John Woodhead fra den britiske arkæ o

ogiske skole i Jerusalem. Både David Usslshkin og John

Woodhead udtrykker stor tilfredshed med de to fØrste sæsoners udgravninger. Der er ikke gjort de helt store sensationelle enkeltfund, men til gengæld han man ef ter bare to sæsoner et klart bi lede af æstnlngsværkets opbygning i konget den og af de forskellige lag i f

tellen.

Dansk deltagelse Fn gruppe på rall 8 danske,e dellog kortere eller længere tid isommerens ud gravning. Blandt disse 8 var to bestyrel sesmedlemmer fra Selskab for Bibelsk Arkæologi, Sanne Bojesen og Jan N.4ortensen. Den danske gruppe var i år noget

mindre end sidste år Det skyldes nok især Golfkrigen, der ivinteren og foråret giord-e relser lrl i,4ellernøsten usikre. Årets udgravn:ng var en slor oprevelse, fortæller Jan Mortensen. Det hele var betydeligt bedre organrseret end sid' ste år. Volontørerne havde klart bedre for hold, og der var en meget god atrnos fære mellem arkæologer og volontØrer. På side 4 fortæller Jan Mortensen om resultaterne af de første to års udgravnrnger iJizreel. Og tre af de danske volontører fortæller på side 5 6 om deres

oplevelser under udgravningerne. oa

Bibelske segl fundet I lsrael er der i årenes løb fundet både segl og aftryk af segl fra bibelsk tid. Mens antallet af fundne segl er lille, er der fundet i hundredevis af små lerklumper med aftryk at segl. Gennem disse segl og seglaftryk er navnene på en lang række personer ira del gamle lsrael blevet be-

varet op til vores tid. Speciel interesse knytler sig tii lo af de fundne segl og fire af seglaftrykkene d sse seks tiLfælde kan ejerne nemlig

I

identificeres med bibelske personer Fem af dem er nævnt ved navn i Bibeleo, men spiller lngen særlig rolle i de bibelske be retninger Det gør derimod den sjette: skriveren Baruk, der var profeten Jeremias'ven og hiælper. På s de 3 fortæller Tsvi Schneider om Baruk og det aftryk af hans segl, der er fundet i Jerusalem.


o

Hazor:

på sporct al arkivet? Et af somrnerens mest omta te fund i lsrael skete på Tel Hazor. Midt r udgrav ningssæsonen fandt man et fragment af en lertavle med kileskr ft. Fundet kaldte de store overskrlfter frem i de israelske aviser, fordi det pustede nyt liv i håbet om at finde de garnle kongel ge arkiver fra det kanaanæiske Hazor (2. årtusind i.Kr.). lden kanaanæiske periode inden israelitternes indvandring var Hazor en meget vigtig by. I Bibelen omtales Hazor som hovedstad for de omknngliggende bystater. I det store arkiv, der blev fundet Mari i det moderne Syrien, og som stammer fra det lB. århundrede t.Kr, blev der fundet breve lra kongen af Hazor. Marrfundet er et indirekte vidnesbyrd om, at der kan ligge et tilsvarende arkiv gemt i Tel Hazor. I 1960'erne fandt turister ved to lejligheder t lfældigv s fragmenter af kileskrlftlavler. Men det fragment. der b ev fundet ju i måned, er det lørste, der er

fundet under en udgravning. Udgravningerne på Tel Hazor ledes al proiessor Amnon Ben-Tor lra universitetet iJerusalem. len artikel ITEL 1991 nr. 2 skrev Amnon Ben-Tor, at det vilie være meget bemærkelsesværdigt, hvis det sku e ykkes at finde arkiverne i Hazor. Efter sommerens udgravninger siger han lil Jerusalem Post, at han nu er "sikker"

på, at Hazors kongelige arklver vil blive fundet under de næste års udgravrrnger.

Lærerigt Tre unge danskere deltog isommerens udgravninger i Haz or. En af dem er stud. teol. Allan Petersen fra København. Han har været i lsrael føl men det er første

gang, han selv deltager i en arkæologisk udgravning. Jeg har været utroiig glad for at være dernede, siger han. Det var både spændende og lærerigt Lederne var meget dygtige til at fortælle os om, hvad der foregik, og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Der blev holdt forelæsningel og der var ekskursioner til andre arkæologiske ste der i Galilæa. Volontørerne boede I Safed under gode forho d og rned en fin udsigt over Genezaret SØ. Transporten ned til tellen foregik med busser. -Jeg kan varmt anbefale Hazor udgravningen, siger Allan Petersen. Og mon ikke mange - også danskere - vil bruge nogle uger af sommerferien de næste år på Tel Hazor? I et følgende nummer af TEL vil der blive bragt en grundrgere omtale al som, merens udgravninger på Tel Hazor o2

Luftfoto af Tel Hazor, taget tør de sidste to års udgravninger.

Amnon Ben Tor leder udgravningerne på Tel Hazor

ISRAET


samme dag, hvor han havde oplæst bogrullen itemplet, fik han bud om også at oplæse den for et "min sterrådsmøde". Ministrene rådede ham til at drage iskiul,

Baruks segl Al

Tsvi

hqesom Jeremtas havde glort Både Baruk og Jeremias måtle således llygte for at redde livet på grund af Jeremias' profetier, der blev betragtet som tilskyndelse til forræderi. Da en af minlstrene læste profetierne for kong Jojakim, blev

Schneider

kongen rasende og brærdte oogrlllen.

bibliotekar på lnslitut of Archaeology, Hebrew Universi ty, J erusalem. Ove rsættelse : Ole

Men Jeremias d.'terede iger p'ofetre,'ne for Baruk, der skrev en ny bogrulle, så profetierne blev bevaret. Nogle forskere mener, at Baruk er for fatteren til de biografiske dele af Jere mias' Bog. I hvert fald må Baruks skrifter have leveret hovedparten af det mate riale, der findes i Jeremias' biografi. At se aftrykket fra denne bibelske per' sons segl er en bevægende og gribende

Andersen.

loldtiden brugte man segl som underskrift på dokumenter. Seqiet blev presset ned i en lille klump ler, der kaldes en bulia (i ilertal: bul/ae). Ejerens navn var indgraveret iseglet og blev derfoi'aftrykt i ieret. Sammen med eieres eget navn stod også hars fars ravn og unde'tidea eierens titel. Papyrus-dokumenter blev lukket ved, at man rullede dem sammen og bandt en snor omkring dem. En lille klump vådt ler blev så lagt oven på knuden. hvorefter seglet blev trykket ned i den. Hvis der var flere, der skulle bevidne samme dokument, bandt man flere snore orn dokurnentet og beseglede hver enkelt snot Efter at leret var tørret, opbevarede man dokumentet i et arkiv. Når oldtidens byer blev erobret, var det alrnindeligt, at de blev brændt af. llden ødelagde det meste af byen, rnen de små ler-bullae blev brændt til keramik og blev på den måde næsten umuliqe at ødelægge. Denne "forudseenhed" fra assyrernes, babylonernes og andre erobreres side har glort, at mange bullae er blevet bevaret og nu kan findes af arkæologer I årenes løb er der

fundet i hundredvis

af sådanne gamle hebraiske segl og

bullae. Og i seks tilfælde kan vi med no genlunde sikkerhed identiiicere seglenes elere med personer, der er kendte fra Bibelen. Disse seks personer levede og arbeidede alle i de sidste stormfyldte årtier inden babylonernes erobring af Jerusalem i 58286 f .vt. Da blev Jerusalem brændt af, og kong Salomons tempel, der var bygget mere end 350 år tidligere, blev ødelagt.

skriveren Baruk Den bedst kendte bibelske person, hvis navn kan identificeres på en bulla, er Baruk, Nerijas søn. Baruk var skriver og god ven og politisk støtte for profeten Je' remias. lnskriptionen på denne bulla er på tre linier og lyder: "Tilhører Berekjahu / søn af Neriiahu / skriveren". Bulla'en refererer til Baruk med hans fulde navn "Berekjahu". Endelsen " jahu" er en forkortet lorm af Jahve, lsraels Guds navn. Denne endelse findes ofte igamle hebraiske navne, specielt iJuda. "Berekjahu" betyder "Herrens velsignede', og det var åbenbart det navn, som Jeremias' skriver brugte iformelle eller officielle situationer. Den lidt anderledes form af navnet er ikke noget problem for identifikationen. I dag vil en

oplevelse.

lllegalt lund person, der hedder Michael (hvor endel sen '-el' også er ordet "gud"), ofte af engelsktalende venner blive kaldt Mike. (På samme måde er oqså navnene Neriia og Nerijahu ivirkeligheden samme navn.)

Baruk iBibelen Baruk, Nerijas søn, var iføige seglet skriFire beretninger iJeremias'Bog nævner skriveren Baruk, Nerijas søn. I den første (Jer. 32,9ff) er han vidne ved Jeremias' køb al et stykke iord i profetens hjemby, Anatot. Jeremias' køb af iorden symboliserer hans tillid til fremtiden på trods af den truende dom. Det fundne aftryk fra Baruks segl kunne for så vidt godt have været det, der blev anbragt på skødet for dette slykke iord. Etter Jerusalems ødelæggelse tvang nogle flygtninge fra Judæa Jeremias og Baruk med til Egypten (Jer. 43,1-7). Det er anden gang, vi hører om Baruk. Det tredje sted tortæller om Baruks indre kamp mellem at adlyde Gud og søge store ting for sig selv (Jer. 45).

ver

Bogrullan Den fjerde og mest dramatiske begtvenhed, hvor Baruk oplrædet skete tidlrgere og er fortalt iJer.36. Denne begivenhed foreqik i "kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår' (36,1), hvad der svarer til 605 f.v.t., altså næslen 20 åt føt babylonernes ødelæggelse af Jerusalem. Det var samme ildevarslende år, hvor

babylonske tropper under Nebukadnezar ødelagde den egyptiske hær ved Karkemisj (JeL 46,2\, et truende varsel om, hvad der ventede Juda. Netop det år optegnede Baruk "efter Jeremias' mund" Jeremias' profetier om den kommende ødelæggelse ien bogrulle. Efter optegnelsen sendte Jeremias Baruk hen for at oplæse profetierne itemplet på en fastedag, hvor der var store skarer sam let. Selv drog Jeremias i skjul. Baruk var tilsyneladende velkendt for myndighederne i Jerusalem. For senere

Desværre ved vi ikke, hvor denne bulla kommer fra. Det blev fundet i en privat samling af bullae, der var købt gennem antikvitetshandlere. Samlingen indeholdt over 250 bullae, der over en lid blev solgt i små grupper på antikvitetsmarkedet. At disse mange bullae ikke er blevet tundet r en arkæologisk udgravnrng'etse' selvfølgellg spørgsmålet om deres æg thed. Professor Nahman Avlgad fra Hebrew University i Jerusalem udelukker dog muligheden for en forfalskning af flere grunde: Deres øoelagte og forbrændte tilstand er for ægte til, at de kan være forfalskede. Desuden passer dele af ødelagte bullae, der er købt gennem torskellige antikvitetshandlere, sammen, og bullae i forskellige grupper er stemplet med samme segl. De antikvitetshandlere, der solgte de mange bullae, fortalte Avigad, at de var fundet idet sydlige Judæa. Men det er fup. Det arkiv, der oprindeligt rummede dokumenterne med disse bullae, må have været opbevaret iJerusalem. Navne på ti regerings embedsmænd er fundet i samlingen. Det er usandsynllgt, at en sådan samling skulle have ligget i et arkiv et

andet sted end iJerusalem. Og de mange bullae's forbrændte tilstand modsiger, at de skulle være blevet ført isikkerhed uden for Jerusalem inden branden, der ødelagde byen i 587/6 f.v.t. Jeg tror, at d'sse bullae er fundel ien illegal udgravning inden for det område, der udgjorde Jerusalem I det 7. og 6. år' hundrede f.v.t., og senere er blevet solgt af smuglere til antikvitetshandlerne.

Artiklen er et uddrag af en længere artikel af Tsvi Schneider iBiblical Archaeology Review (BAR) JJ,y/ALgust 1991:"Sx Biblical Signatures. Seals and Seal lmpressions of Six Biblical Personages Recovered". Artiklen bringes med venlig tilladelse. Abonnement på BAR kan tegnes ved henvendelse til BAR. PO.Box 7026, Red Oak, lA 51591, USA.


Tel Jizreel 1991 i stikord Af Jan Mottensen I sommeren 1991 deltog ca. 170 volon tører iden anden sæson af udgravnrngen af Tel Jizreel i lsrael. Volontørerne kom fra 15 forskellige lande (bl.a. England, Skot-

I

I I I t t

land, lrland, USA, Canada, Australien, Tyskland, Schweiz, lsrael, Korea, Sverige, Norge og Danmark). Der blev gravet i fern områder på tellen (ill. 1).'

Hovedmål for sæson '91 Denne sæsons udgravninger havde to vigtige mål: For det første at undersøge fæstningsværkets beskaffenhed, hovedsageligt i de område( der blev åbnet i 1990, nemlig område D (det nordøstlige hjørne), B (det sydøstlige hjørne og voldgraven) og A (afsnit af den sydlige bymur og voldgrav). Og for det andet at finde byens udstrækning mod sydvest (det nye område F) og eventuelt porten. Resultat Hele iæstnrngsværket iJrzreel er 6n sam menhængende struktur fra 6n periode. Potteskår og arkitektur daterer opførelsen ti jernalder llB,, det g århundrede f.Kr. (det vil sige under kong Omri eller Akab). Fæstningsværket (ill. 2 og 3) har haft sto.e l"jørnerårne (de to østrige er lundet) iorbrndet af kasematmure (dvs. en dobbeltmur bestående af to parallelle mure forbundet med tuærgående mure, der således danner små rum). Murene er støttet af en massiv vold, der igen har en støttemur på kanten af den enorme vold grav hugget ud iklippen (ca.3-4 meter dyb). lnden for murene i område D blev der fundet den ene side af et fundament til en stor bygning (paladset?) Det har været et imponerende bygningsværk. Alene voldgraven er enestående for jern-

4

I

I ,

t

I

lll.

1:

Udgravningsområderne på Tel Jizreel (lll: JM)

blive udgravet senere.

Smålund

Fra byzantinsk tid3 blev der fundet et hus med ovn (og cisterne?) på kanten af tellen i område B og et trug (og cisterne?) i område E I voldgraven (område A) blev der fundet masser af byzantinske potteskå1 men endnu er der ikke fundet tilsvarende bebyggelse. Byzantinske børnegrave og nogle få voksengrave er fundet i område E, uden for korsfarerkirken. Del synes nu klart, at korsfarerkirken er bygget på fundamentet af en eller flere tidli-

Under udgravningerne i sommer er der gjort en række forskellige fund. Det drejer sig om jernalderkeramik, lidt kyprio fønikisk keramik, to pilehoveder (jernalder), et stykke af en kam af ben (jernalder), et egyptisk skarabæ-segl, to stumper udskåret elfenben (senere), ringe, armbånd, perler, over 30 byzantinske mØnter, basaltskåle og mange andre spændende

gere kirker.

Slulnotsr

ting.

[1] Ang. udgravningerne i 1990 se in terviewet med David Ussishkin i TEL 1990 nr 2

[2] Jernalderen: ca 1200 ca 580, altså omfanende hele kongeltden i ls rael. Jernalderen er inddelt i en række underperioder. [3] Den byzantinske periode: 4. 6.årh. e.

Udstrækningen af f æstningsværket

Andre lldsepoket Der blev fundet en del materiale fra chalkolitisk tid (ca 4500-3100 f.Kr.) samt potteskår fra den tidlige bronzealder (ca 3100-2200 f.Kr.) - nok til at antage, at der har været en beboelse, men der er endnu ikke fundet nogle bygningssirukturer En chalkolitisk bosættelse neden for tellen vil

;Q

I

alderen mod vest er endnu jkke klarlagt. Der gættes på tre forskellige muligheder, der skal undersøges ifølgende sæsoner Fæstningsværket blev ødelagt i jernalderen (måske iforbindelse med Jehus revolte i 841). Tellen er brugt til beboelse senere ijernalderen, men uden befæstning. Der blev fundet beboelseslag klods op af den tidligere bymur. Dele af det indre murværk er brugt til disse huse. I område F blev der lundet en del af et husfundament, der muligvis kan dateres til jernalderen.

['

Kr

lll. 2: Skitse over de fæstningsværker, der nu er belæg tor. 1. Kasematmur, 2. Hjømetårn, 3. Vold, 4. Voldgrav. (lll: JM)

t.2

lll. 3: Tværsnit al tellen 1. Klippegrund, 2. Voldgrav, 3. Støttemur, 44. Vold, 5. Stenfyld, 6. Fyld (rød lerjord), 7 Kasematmure


Sådan oplevede de det Blandl de 170 volantører, der deltog I sommerens udgravning på Tel Jizreel, var B danskere Tre af dem har til TEL fatlall om deres oplevelse af udgrcv ningen. Det et Fna Co.ge La Athus Vibeke Holm tra Vejle og Jakob Engberg fra Tjele.

Jakob Engberg: Det var rimel gt dyrt at deltage i udgravningen, men jeg må sige, at pengene var g vet godt udl De eneste tidspunkter, hvor jeg "bittert fortrød", at jeg var tagel med, var om morgenen, når jeg b ev vækket før lem. Det var isig selv en stor opievelse at bo i krbbutzen og være med larbeldet sammen med unge fra mange lande verden N,4en for rnig blev oplevelsen ikke ringere af, at det foreg k i et b belsk m ljØ. Jeg er sikker på, at jeg vil lå stø(e ud bytte af del, når jeg I fremtiden læser om Jizree Brbeien - for nu kan leg bedre se for mig, hvordan der ser ud på stedet. Vibeke Holm: -Efter tre ugers udgravning på Tel Jizreel har leg bestemt ikke lortrudt rnit valg at a ternativ ferie! Det har været en meget nteressant og lærerig oplevelse. Bibelen ndeholder it leeg lil slne åndelige værdier også mange histor ske beretningel sorn det tidligere ikke h'ar væ ret mul gt al bevise eller rnodbev se. Den moderne arkæo ogr har gennem udgravn nger kunnet skabe et godt bilede af Bibelens h storiske baggrund. Jeg fØler ikke, at jeg har haft brug for yderligere bek'æfre se af Bibe ens troværd,gied. men det er a ligevel trosstyrkende, når man ved udgravninger har fundet kultu rer, miljøer samt bibelske person og stednavne, der stemmer overens med Bibe ens beskrivelse.

Volontører på rundvisning ved hjørnelårnet i område B (Folo: JM). b belsk histor e. De bibelske beretninger om Nabot, Jehu, Akab, Jesabe og f ere andre udspi ledesgheriJizreel De arkæo ogiske fund kan altså relateres t disse beretnrnger. Sor0 eksempel kan nævnes fundamertet til el slo lårn, oer olev lLndet I område D. Det kan være det tårn, der omta es i 2. Kong. 9,17 Erna Gonge:

-Jeg arbejde også noget af liden iom råde D. Der fik ieg den store oplevelse at finde et stykke ai den yderste mur Det 1k en a'de rsraelsne ar(æologer trl al sige. at så havde jeg da fortjent morgenmaden den daql

Hårdt arbeide? Vibeke Holm: At rejse t I lsrae for at grave betyder ikke, at man ikke bestil er andet. I iØbet af ugen var der ture llL blandt andet Megrddo og Bet She'an. Desuden var der undervrsning og tid ti at slappe af ved

swirnmingpoo en. Jeg havde forventet, at arbejdet ville være l^årot, megel'rå'ol N,4en eg må sige, at leg blev positi!4 overrasket. Del var kke så slernt, som jeg havde troet. Er man i nogenlunde god tysisk form, behøver man kke at aiho de s g fra at relse. Der forventes, al du yder det, du kan, men heiler lkke mere. forlsættes side 6

Erna Gonge: -Jeg synes, det var spændende at gå omkrifg på te len og forestille s g, hvordan Akab og Jesabel har set ud, hvordan byer så ud på oeres tro, l'vor Naoots vingård lå osv ,.jeq har fået ny inspiration til min undervisning i orientering og kristendom. - Og så synes jeg, at jeg har lået mere "fod" på arkeeologienl

Område D Jakob Engberg. De to uger leg gravede på te len, arbejdede jeg i område D, det vil sige i det nordØst|ge h1ørne. Derfra har man den gode udsigt over J zreeldalen, der må have vaeret en vigtig årsag til, al J zreel blev den ene af to res densbyer for kong Akab. Men kan også se over på Gilboas Blerg, hvor Sau og hans ke sØnner døde. Stedet er således virke g "mættet' med

Krukken i fargrunden er fra den isr ae I ili ske kongetid. ( Foto. J M ).

Område A. Nederst rødt lerfyld: i midten kasematmuren og øverst bosættelse lra jernalderen (bl a lo ovne) (Fato: JM)


Erna Gonge: -Det er delligt at bruge sine kræfter på ".o'o-og betonarbelde', når man som,eg er vant til, at håndtering af et stykke skolekridt er den største fysiske belast. nrng, man kan komme ud for!

Af prolessor K. A. Kitchen, Liveeool

Forudsætninger Vibeke Holm: 'FØr jeg reiste, var jeg lidt betænkelig med hensyn tii min manglende viden på det arkaeologiske område. Min eneste for udsætning var en stor interesse for Det gamle Testamente og lsraels historie. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der blandt de 80 100 oellagere var slor spredn ng på det faglige område. De fleste mennesker er meget interesserede i at dele ud af deres viden, og sådan var det også på

udgravningen. Del er en stor fordel at være inde tstn bibelhistorie - det giver arbejdet et helt andet perspektiv. Derfor synes jeg også, at det var mere spændende at finde dele af en mur, end at finde potteskår. Mure er på en mere konkret måde med til at rekonstruere bibelske og historiske hændelser og sammenhænge. Jakob Engberg: -Kort sagtr En rejse og et stykke arbejde, der giver 6n en oplevelse for livet - noget jeg varmt vil anbefale andre at få eller "købe" sig til! oa

lsrael har netop nu brug for vor støtte og solidaritet. Meld Dem derfor på en af følgende afgange.

. Afg. '10

2419 - lsrael dages stor klassisk rundreise under

"Løvhyttefesten". Afg.28ls - Egypten/lsrael 13 dage "l Moses Fodspor" med Cairo/ Sinaihalvøen/Eilat og rundrejse i lsrael . Afg. l3/10 - lsrael 8 dage iJerusalem med udtlugt bl.a. til Galilæa og Det døde Hav. . Afg. 19/10 - Egypten I dage med Cairo og spændende Niikryds fra Luxor til Aswan. . Afg. 5/11 - lsrael 10 dages rundrejse med Eilat og evt.

.

lsrael i Kanaans land Overcættelse: Ole Andersen

Jerikos mure faldt. Det er ikke blot temaet lor en populær sang, men også for en bibelsk beretning. Bibelen lægger vægt på beretningen orn hebræerne, der krydser Jordanfloden og slår lejr ved Jeriko. Josuabogen forlæller om det trdlrge lsraels førsle succeser under Josua krigstogter mod syd og nord og sejre over lokale konger Men der berelles kun om erobring af tre egentlige byer (Jeriko, Al og Hazor). Dommerbogen afslØrer, hvor hurtigt lsraels stammer mistede enheden 09 initiativet og ofte blev underkuet af deres kanaanæiske naboer. Kun langsomt erobrede de større dele af Kanaans land og bosatte sig der Under pres fra nabofolkene valgte de sig til sidst en konge som hersker (Saul).

"Landet loran jer" I den sene bronzealder omkring 1200 f.Kr. var Kanaans land hjemsted for mange små bystater. Hver by med sit omliggende område var regeret af en konge. Det gjaldt Ha2ot Megiddo, Jerusalem, Lakisj og Gezer. Kongen af Hazor havde dog indflydelse ud over hans eget område - "Haz or var nemlig fordum alle disse kongerigers hovedstad". I Området var under det egyptiske imperiums kontrol (ca 1550-1150 f.Kr.). Bystaterne betalte skat til Egypten, men havde til gengæld nogenlunde sikkerhed mod udefra kommende fjender. Mange byer havde ikke længere egentlige forsvarsmure, men kun en ring af huse bygget side ved side som værn mod tilfældige fjender Således var skøgen Rahabs hus iJeriko bygget på ruinerne at den gamle mellembronze-mur - og derfor kunne hun hjælpe Josuas spioner

Sinai.

. Afg.

7/11 - lsrael

8 dages badeferie i Eilat.

. Afg.

19/12 - lsrael

11 dages stor jule-rundrejse.

Ring efter vort flotte farvekatalog med alle årets rejser.

Kanaanæiske købmænd besøger/Egypten

6

med at flygte fra byen (Jos. 2,15). Kanaan og Syrien havde deres egen kultur, men var også stærkt præget af egyptisk og mesopotamisk kultur. Kanaanæ ske konger og hand ende bar rigt udsmykkede, ankellange ulddragter. De skrev deres internationale korrespon dance med mesopotamisk kileskrift på lertavler. Når de skrev til Farao, var tonen krybende - som for eksempel i dette brev til Akhenaten (nr 329 af de berømte Amarna breve): "Til kongen, min herre, min gud, min sol, himlens sol - et bud skab fra Zimri-Adad, hersker af Lakisj, din tjener, støvet under dine fødder. Jeg kasler mig ned ior fødderne af kongen. 'n n herre, himlens sol, syv gange og endnu syv gange. Fra den udsending, kongen, min herre, sendte til mig, hat jeg nEe høft hans ordre og vil handle i overensstem melse med hans befaling". Kanaanæerne havde en hel gudeverden, som vi kan lære at kende gennem de poetiske myter og legender, der er blevet fundet ved Ugarit på Syriens kyst. Der var guden Baal, vejrets og frugtbarhedens gud. Anat og Astarte var gudinder for krig og kærlighed. Mot var dødsguden. El var gudeverdenens øver ste. Myterne fortæller om disse guders handlinger, der lå langt fra, hvad vi forstår ved moral. Med en gudeverden præget af vellevned og svingende følelser var der ingen grund for mennesker til at leve et liv præget af omsorg og pligtopfyldelse. Det kan ikke undre, at hebræerne før indvandringen i Kanaan gang på gang hører, at "l må ikke handle, som lol kene d6r gør...'.

fottsættes næste side


Kamp om land€l Omkring 1200 f.Kr. bragte omvæltninger i Mellemøsten nye folk til Kanaan. "Sø-folkene' dukkede op efter det mykenske riges fald, overstrømmede Cypern, kom derfra til Syrien og drog mod syd gennem Kanaan, hvor Ramses den 3. slog dem i 1180 f.Kr. Frygiske folk og andre forårsagede det hettitiske riges fald iLilleasien. Mod øst bredte aramæerne sig over Syrien og kæmpede med det ny-hettitiske rige. Fra syd var der angreb ind iKanaan af midianitter, moabitter og ammonitter. I sydvest dannede filistrene (en gruppe af "Sø-fo kene') et forbund af fem bystater, der senere kom til at beherske hebræerne. Den bibelske beretning fortæller, at Josua og lsrael omringede og indtog Jeriko og senere Aj. Af senbronzens Jer ko er der næsten ikke bevaret noget. 400 års erosion ned til kong Akabs tid har

fjernet alle spor af muren og af det meste af byen. Tidligere var meget af mellembronzebyen gået til i løbet af bare 200 år, så det er ikke overraskende, at senbronze-byen forsvandt i løbet af disse 400 år. Situationen omkring Aj er ikke så klar. Ft ler. der ide.rtrfrceres meo Al, vrser rngen bosættelse eftet 22oo f .Kr. Senbronzens Aj ligger altså måske uopdaget et helt andet sted. Til gengæld var ødelæggelsen af Hazor længere mod nord iøjnefaldende - og kan meget vel være et vidnesbyrd orr Josuas erobring. Gennem israelitternes øvri ge krigstogter mistede kanaalræiske konger deres ho veder, men ikke deres byer. Landet blev langt fra erobret pludseligt og fuidstændigt. Da Josua er blevet gammel, siges der til ham, at "der er endnu såre meget tilbage af landet at indtage'(Jos. 13,'1). At lsrael var r Kanaans land omk';ag 1209 f.Kr., bevises af den såkaldte "lsrael-stele'. Den er et sejrsmonument ior farao i/erenptah i hans femte regenngsår. På den nævnes la'aos selre t Kanaan over Askalon, Gezer, Yenoam og "lsrael, der ikke har nogen sæd'. Under dommerne bosatte israelitterne sig langsomt istørre dele af Efraims blerge og bredte sig mod syd I det, der blev Judæa, og mod nord i Galilæa. Silo, hvor pagtens ark blev opstillet, blev centrum for stammernes gudsdyrkelse. Fol kets ledere, dommerne, forsøgte at skabe et forsvar mod angreb fra midianitter og andre folk. Det stærkeste pres kom dog fra filistrene isydvest, der tvang

israelitterne tilbage trods energlsk indsats fra personer som Samson og Samuel. Der er gjort utallige arkæo ogiske fund af huse, gårde, landsbyer og byer fra denne periode (1150 1000 f.Kr.), der viser

israelitternes voksende udbredelse i landet.

lslaels tørate konge det lange løb blev lsrael træt af kun at have lejlighedsvise "nød-ledere'. Derf or pressede folket profeten Samuel til at salve en konge "ligesom alle de andre folk har det' (1.Sam. 8,5). Samuel adva rede dem stærkt mod de omkostninger, en mulig despotisk konge ville.kunne på føre totkel m.litær-udskflvnr'rg, hover,ar bejde, konfiskationer og skatteinddrivelse. Disse t ng var ikke bare udslag af en pessimistisk fantasi. Hver enkelt af disse ting fandtes ide kanaanæiske kongeriger og er bevidnet teksterne fra Ugarit mindre end 150 år I

tidligere. Trods dette blev SauJ lndsat som konge. lbegyndelsen havde han sJcces, rnen efternården blev oqså ha't overvurdet af lilistrene og t I sidst blev hans lig sammen med |gene ai hans sø'r1er hængt op på Bet Sjans mure (1.Sam. 31,10). lsrael var underkuet. Arkæologien har vist, at f ilistrene var et stærkt folk. Deres frygtede krigere duk ker først op i kampen med farao Ramses den 3. (1180 f.Kr). I filisterbyerne Ashdod, Askalon og Ekron er der iundet huse, te.npter og masser af de'es specrelle keramik, malet i rødt og sort. N,ien filistrenes herredømme over Kanaan og lsrael blev kort takket være det genopdukkende egyptiske rige og en ung mand ved navn David.

Slutnoter [1] Jos. 1 1,10. Angående Haz or og de moderne udgravninger det se Amnon Ben-Tor's artikel iTEL 1991 nr 2.

ry

Eksempel på filistrenes keramik

ISRAEL * MISSION ISRAELSUtSStON lsraelsmissionens avis informe rer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør : Kai Kjær Hansen Avisen kan rekvireres grat s frai Den Danske lsraelsmission Box 35, 6070 Christiansfeld

I11.745622ss. Giro 3 05 45 00

A._r(-F-=,r--s RADIO OG:f\/ Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.


NVt lra SBA Selskab for Bibelsk Arkæologi biev stiftet 1 . aprll 1990. Siden da har selskabet haft deltagere ito udgravningssæsoner i lsrael. lsær det nære samarbeide med ledelsen af den store Tel Jiz'eel-udgravring har været en gevinst for SBA. I sommeren 1991 deltog Sanne Boiesen og Jan l,/or tensen fra SBAS ledelse i

Jizreel-udgravningen. i,4ere end tyve forske lige tldsskrifter og blade har bragt artikler om Jizreel-udgravningen og SBA. Der er udsendt fem numre af TEL med informationer om udgravninger og baggrundsartikler om bibelsk arkæologi. Før sommerferien skete en mindre

ændring iSBA'S ledelse. Sanne Bolesen, der siden stiftelsen har været medlem af SBAs bestyrelse, trådte ud af bestyrelsen, fordi hun det næste år skal studere arkæologi ved universitetet i Jerusalem. Nyt bestyrelsesmedlem blev stud.teol. Jens Bruun Kofoed fra København. Efter ændringen iedes SBA af følgende perso ner:

Bestyrelsen Formandi Cand. teol. et art. Ole Andersen (telf. 47 38 58 58). Næstformand og sekretær: Cand. teol. et art. N colai WintherNielsen (telf.31 69 79 2s). Kasserer: Lekto( civ.ing. Ole Frederikssen (telf. 42 98 05 60). Stud. teol. Jens Bruun Kofoed, København. Stud. teol. Jan l\.4ortensen, Århus.

øvrige repræsentanlskabsmedlemmer Mediesekretær Erik Bang Stud. teol. Sanne Bojesen Sælger Birger D. Christensen Folketingsmedlem Henning Lysholm Christensen Reklamekonsulent Hans Ekberg EDB-konsulent Hans Hansen Forfatter Poul Hoffmann Højskolelærer lnger N/|argrethe Kofod-Svendsen Lærer Jens Kofoed-Nielsen Lærer Steen B. Kristensen Direktør Mogens Larsen Stud. teol. Krista Rosenlund Larsen Stud. teol. ole Mogensen Cand. mag. Eva Ravn Møenbak Stud. teol. Vibeke Sode Nielsen Pastor Oluf Paaske Valgmenighedspræst lngolf Henoch Pedersen Afdelingsleder Samuel Roswall Sognepræst JØrgen Bækgård Thomsen MF-lærer Carsten Vang Programchef Jakob Zeuthen Lektor Peter Øhrstrøm oa

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17, 2BB0 Bagsværd, Giro 7 63 96 43

Redaktion: Ole Andersen (ansv. red.) Nlcolai Winther-Nielsen Sanne Bojesen

rryk: S.[,l.Olsen, Holbæk

Artikler i TEL dækker ikke nØdvendigvis redaktionens eller SBA s syns punkter. TEL sendes gratis til alle støtlemed'

Den danske ambassadør i lsrael besøgte Tel Jizreel og de danske volontører. Fra venstre: Sanne Bojesen, ambassadørcn, Jan Mortensen, Vibeke Holm, Grclhe Larcen og Kristian Nielsen (siddende).

lemmer af Selskab for Bibeisk Arkæologi.

Selskabets bestyrelse:

E Ja, ieg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi Jeg har indbetait kr. 40,- for resten af 1991 til: giro 7 63 96 43, Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd Navn: Adrese

cand. teol. Ole Andersen (formand) cand. teol. et art. Nicolai Winther-Nielsen (næstformand og international sekretær) civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer)

stud. teol. Jens Bruun Kofoed stud. teol. Jan N,4ortensen (volunlørkontakt)

lssN 0905 - 5827 (sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)


Tel 3, 1991