Page 1

.lål "-

I uftloto af HaTor scl

' ",*'' '"''

fø noft1

Nye udgravninger i Hazor lJel har va<t op.næ'ksomned og spær d ng, at man i sommeren 1990 igen begyndte at qrave i byen Hazor i lsrael. Hazor hører nemlig til blandt de vigtigste ar kæologiske steder i lsrael. Hazor lrgger idalen nord for Genezaret SØ i det nordlige lsrael. Allerede inden r

na I Egypten. Bibelen omtaler Hazor som en vigtig by I kongetiden. Hazor er den stØrste bebyggelse fra bibelsk tid, der er fundet rester af i lsrael. I alt dækker den omkring B0 hektar. Det er opdelt i en akropolis (en bebygget høt) på ca. l0 hektar og en nedre bydel på 70 hektar.

sraelitlerne erobrede landet, var den en af de vigtlgste byer i Kanaan, beliggende på et strategisk vigiigt punkt langs den rute, der forbinder Egypten med Babylon og Syrien. Byen er nævnt adskillige gange r kongelige indskriplioner såvel sor de antikke arkiver fra Marl og Tel el Amar r

Yadins udgravning€r Stedet blev først udgravet i 50'erne ai et hold under ledelse af Yigal Yadin. Det var de største udgravninger, der nogen slnde har fundet sted i lsrael. Ca. 200 arbejdere arbejdede i perioder af 3 måneder. Der

blev åbnet omkring 10 udgravningssek tioner i forskellige dele af området, både på akropolisen og i den nedre bydel. Det er disse udgravninger, der blev genopta' get af professor Amnon Ben-Tor ka Det hebraiske Universitet i Jerusalem i sommeren 1990. De nye udgravninger lnvolverede ca. 100 mennesker, hovedsagelig fra Israel, USA og Spanien. Professor Amnon Ben-Tor har til TEL skrevet en spændende artikel om de genoptagede udgravninger af Hazor. Læs artiklen side 3-4. oa

INVITATION TIL EN AFTEN OM BIBELEN OG ARKÆOLOGIEN Lørdag den 20. april 1991 kl. 19.30-21.45 på DBl, Frederiksborggade 1 B, København (ved Kuitorvet).

Program lsrael efter Salomo.

Lysbilledforedrag ved cand. teol. et art. Nicolai Winther-Nielsen Glimt {ra Jerusalem på Jesu tid. Lysbilledforedrag ved cand. teol. et art. Ole Andersen Kaffe/the Nyt f ra Selskab for Bibelsk Arkæologi Oplevelser på Tel Jizreel 1990 ved stud. teol. Jan Mortensen Atnnan Ben Tor er prcfessor ved untversl letet i,lentsalem

FRI ENTRE. ALLE ER HJERTELIGT VELKOMNE.


Kaifas-grav opdaget U cien 196/ er der rJerusalem opdagel en lang række grave fra det andet tempels t d (perioden indtil 70 e.Kr.). For ganske nylig blev der fundet endnu en grav lra denne periode. Og denne grav er specielt interessant, fordi den har for bindelse til ypperstepræsten Kajfas, der dømte Jesus.

Gravens indhold Graven ligger i Øst Talpiot i den sydlige Ldkafl a'Jerusalem I stil og opbygnrrg ligner den mange ai de øvrige grave fra samme trd. Det var ret almindeligt i denne per ode, at ligene ved begravelsen blev arb'agr på srerbænke elle' hylder gravkammeret. Ornkring et års tid efter begravelsen, når kødet var rådnet væk, b ev knoglerne samlet sammen og anr

bragt ismå "stenkister", de såkaldte ossuarier. Ofte indgraverede man den aidØdes navn i stenkisten. Graven r Øst Ta piot rummede skår fra en række forskelIge stenkister. På en del af disse skår er der rned gammel hebra isk skr ft rndgraveret navne. Blandt de fundne navne er: Bar Kaifas, Yehosaf Bar Kaifas, Shalom, Shem og N,4irian Barah Shimeon

Kailas-lamilien Graven har altså iilhørt medlernmer af Kaifas-famillen. Fra Det nye Testamente ved vi, at den ypperstepræst, der dømte Jesus, hed Kajfas. Evangelisten Johan' nes fortæller om et møde iSanhedrin, det 1ødiske råd. Her sagde Kajfas om Jesus, at det var bedre. at 6t menneske dør for

folket. end at hele folket går til grunde. Fra Josefus ved vi, Kajfas også hed Josei, og at han må have været ypperstepræst iårene 18-36 e.Kr. I graven Øst Talpiot fandt man et kranium, hvori der var anbragi en mønt udg vet af kong Agrippa I i et 42 e.k. I lølge hedensk folkelig tradition skulle mønten betale for sjælens overfart over dødsf o den. Kun rin gang fø1 iJeriko, har man fundet en jødisk grav, hvor denne hedenske tradition er fu gt. Men ypperste præsten Kajfas- familie har der altså været personer, der var så influeret at he densk tradition, at det gav sig udslag ved deres begravelser. oa

Nyt fra Gæsarea Under udgravninger r Cæsarea isomme ren 1990 blev der fundet to marmor søjler med inskriptioner. Fem af de seks lnskr p tioner nævner navnene på en række ro merske guvernører og officeret der har boet iCæsarea. Den siette inskription er på græsk og omtaler en embedsmand med ansvar for den vigtige havn. Sø.lerne blev fJldel under udgravn,rger i et palads, der sandsynligvis blev bygget af Herodes den Store, der regerede 37 4 LKr Efter Herodes' død blev paladset brugt af romerske landshØvdinge og mil tære chefer. Det nye Testamente nævner flere gan ge Cæsarea iforbrndelse med de 'o merske besættelsestropper. Her boede centurionen Kornelius, og her var Paulus i flere år fange under guvernørerne Feliks (52-60 e.Kr.) og Porkius Festus (60 62).

Apostlenes Gerninger nævner, at Paulus' fængsel netop var iHerodes'gamle palads. oa

Cæsarea var residensby for de romerske landshøvdinge


Hazot, alle disse kongerigers hovedstad Af professor Amnon Ben Tor, Jerusa em Oversættelse: Kr sta Andersen

Hazor er det største udgravningsonrråde fra den bibe ske periode lsrael Det dækker I alt onTkring B0 hektar, der er forde t på en akropolis (ca.10 hektad og en nedre bydel (ca. 70 hektar). Hazor er kendt som en af de mest betydnlngslu de byer i Kanaan, fordi det ligger på et stra' tegLSk vlgt gt sted på den rute, der forb nder Egypten rned Syrien og Babylon. Den er omtalt adsk llige gange såvel i kongel ge indskriptioner som r antikke ark ver som dem, der er blevet gravet ud ved Mari iSyrien og Tel el-Amarna i Egypten Stedet b ev først udgravet af et hold under ledelse af Yigal Yadin for Det hebra ske Unlversitet Jerusalem og the lsrael Explorai on Soc ety. Disse udgravninger var de største, der nogensrnde er gen nemfØrt i lsrael.

Yadins udgravninger Yiga Yadins udgravninger iHazor afdækkede mere end 20 lag, der deekker en periode fra den tidlige broncealder til den he lenistiske tid. Forsvarsværker, temp er, beboelseshuse, grave og et væld af forskellige ting: kanaanæiske, jsraelitiske, cypriotiske, mycenæiske og egyptiske blev bragt for lyset. Det viste s g, at mens akropo isen var beboet uafbrudt i hele den periode, stedet har eks steret, var den nedre by kun beboet i det 2. årtusind f.Kr., d.v.s. kun i me lem og sen bronceal der. lsiutn ngen af den sene broncealder blev hele stedet, både akropolisen og den nedre by, ødelagt af en voldsom brand, som Yadin daterer trl slutn ngen af det 13. århundrede f Kr Han mene( at brandlaget siammer fra israeltterne, der under Josuas' ledelse totalt Ødelagde byen, iordi Hazor på den tid var "alle d sse kongerigers hovedstad" (Josva 1 1,10).

Udgravnlngerne 11968 Udgravningerne i Hazor blev genoptaget af Yadin i 1968, denne gang im ndre må' estok end sidst. Udgravnrngerne blev hovedsagelig begrænset

ti

akropolrsen

I

område A mldt på akropo isen, som var blevet gravet ud allerede i 50 erne, b ev udgravningen udvidet mod vest for at af dække et kanaanæisk tempel, hvrs indgang man havde bemærket allerede ved tidligere udgravninger. Man håbede, at templet blandt andet ville indeho de by' ens arkiver, men det håb blev ikke oplyldt. Et andet område, der b ev afdækket r 968 var område L på den sydlige skrå

ning, hvor et væld gt vandsystern fra raelitisk kongetid blev afdækket.

rs

Det bibelske Hazor lr,lens man bearbejdede fundene lra 50erne og 60 erne t I oifentliggørelse, blev det klart, ai man meget hårdt trængte til yderligere inlormationet Nye data og be nytlelsen af redskaber og viden, der er kornmet tll siden 60-erne, vil sætte ark€eoloqer istand tjl - håber man da på ny at arbejde med spørgsmål som de lØl

gende: Hvordan var den assyriske beboelse på Hazor, efter at byen i 732 f.Kr. blev erobret af assyrerne under Tiglat Pieser lll? Hvordan var livet iHazor i det 9. årh. i.Kr., særligt iden store bygherre Akabs tid og under de konget der fulgte efter ham? Var Hazor i det 10. årh f Kr. virkel g begrærset trl de1 vesll ge ra.voe af akropo isen, sådan som Yadin konkluderede? Hvilke bygninger kan evt. t llægges kong Salomon? Det 12.'l 1 . årh. f Kr. hø rer til de mest probiematiske per oder i ls raels histor e, set fra et arkæologisk syns punkt. Det er den periode, hvor israelitter nes erobring af og bosælteLse i landet

fandt sted. Efter yderligere udgravninger vil vi måske bedre kunne svare på spørqsmå som: Hvem erobrede Hazor?

Hvornår skete det? Var der en tldsperiode mellem Ødelæggelsen af det kanaanæ ske Hazor og den lornyede beboelse? Hvilken mater el kultur havde de nye bosættere? Hvad er sammenhængen me lem det, der skete på Ha,/o'ioerne per ode, og det, der skete på det vlgtige na bosted. Tel Dan? Det kanaanæiske Hazor Hvao argår det {a1aanærshe Hazor Hvorledes var den kanaanæiske beboe se i det 15.- 13. årh. f.Kr.? B ev byen vrrkeig stadlg svagere, indtil den endelig med eihed b ev overvundet ai dem. der ødelagde den? Hv lket forhold var der me lern Hazor og de omkringiiggende lande på

dette tidspunkt? Og hvad angår melembroncea derens Hazor: Hvornår b ev den by, der kor' responderede med N,1ari oq handlede med t n, sØlv, guld og ædelstene, grund lagt? I område A opdagede Yad n allere de i sO-erne et hjørne af den største byg ning, der indt I nu er opdaget på Hazor Den blev Øjensyn igt bygget i det 17. årh. f.Kr. og blev brugt indti det14. årh. Det er hØjst sandsynligt kongen ai Hazors palads, og det er planen at aldække denne byqnlnq i de komrnende sæsoner Der er mulighed fot at de kongel ge arkiver fin


des i dette palads. Hvis det lykkes at finde dem, vil det være et meget bemærkelsesvæ'digt'und. Arkrver fra denne peno. de er blevet lundet i adskillige byer i det antikke nærøsten. men det står endnu tilbage at finde et kongeligt arkiv i lsrael. Antagelsen af, at et sådant arkiv virkelig iindes i Hazot underbygges af dokumenter sendt fra Hazor og fundet både i Mari og i Tel-el-Amarne, såvel som af doku rnenter fundet i Hazor selv.

Udgravningen i1990 Udgravningerne af Hazor blev genoptaget i 1990. De er sponsoreret af Det hebraiske Universitet og lsraels Exploration Society i samarbejde med Complutence University N,4adrid og Ambassador Colleqe i Passadena. Professor Amnon Ben Tor fra Det hebraiske Universitet er leder af udgravningen. I 1990 blev arbejdet koncentreret om to områder, begge på akropolisen: område A, hvor der blev arbejdet i so-erne og 60-erne, og område M, hvor arbejdet påbegyndtes i 1968 . I de kommende år vil udgravningen hovedsageligt foregå i dis se område( der vil blive udvidet væsenl rgt. I område A foregrk udgravnrngen i 1990 i et område, der støder op både til "søjlehuset', som Yadin tillagde hans lag Vlll lra det 9. årh. f.Kr., og til det "4-værel ses hus", som tillægges lag lV-V fra det L årh. f.Kr Dette område var valgt for at etablere en forbindelse til de tidligere ud-

gravede lag, og for at kontrollere Yadins lag-inddeling. To store bygninger, utvivlsomt offentlige, blev delvist udgravet (resten af bygningerne vil blive udgravet i år) sammen med en del privatboliger. Alle disse stammer t.a det 8 årh. f.Kr., og vr fandt mindst tre forskellige lag, hvoraf det ene endte ien ødelæggende brand. En stor mængde potteskår blev fundet i alle disse huse. En glasflaske, måske assyrrs<, er også værd at nævne. Udgravninger i område M afslørede fortsætlelsen af den solide forsvarsmur lra det 9. årh. LKr. (Yad'ns Llag), hvis rur. ner blev opdaget alierede i 1968. Muren, som løber langs den nordlige kant al akropolisen, og et tilhørende rektangulært tårn blev ødelagt i den persiske tid. En bygning, der delvist er bygget af meget store stene, er placeret langs en brolagt gade, der løber mellem bygningen og bymuren. Hvad denne bygning var og dens placering i lagene fra det 8.-9. årh. f.Kr. vil blive undersøgt i 1991. Hazor-udgravningerne involverede i '1990 ca. 100 mennesker, der hovedsage ligt kom fra lsrael, USA og Spanien. Deltagerne i udgravningen holdt til i den nærliggende by Hazor Ha-Glilit. Udover at deltage iselve udgravningen deltog studenler og voluntører iforskellige fore drag om arkæologi og i ture til arkæologiske steder og andre interessante udflugtsmål iomegnen.

Afdelingsleder, formand for Ordet og lsrael

Hazor i GT Af Sanne Bojesen, København "Ved den tid vendte Josua om og indtog Hazor, og kongen huggede han ned med sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse kongerigers hovedstad ... Alle dis se kongsbyer rned deres konger under wang Josua ... Men ingen af de byer, som lå på deres høje, stak lsrael i brand, alene med undtagelse af Hazor; den stak Josua i brand.' (Jos. 11,10-13). Rygtet om Josua og israelitternes rnd' trængen var kommet Hazors konge, Jabin, for øre. Efter indtagelsen af Jeriko og drabet på Jerusalems og andre af sydlandets konger, stod det klart, at de indtrængende stammer måtte stoppes nu ellers blev det for sent. Hazors konge, der rådede over en række byer i det nordiige landområde, sluttede derpå en forsvarsaftale med de øvrige storkonger iområdet, og ifællesskab beredte de sig til kamp imod Josua. Tilsammen repræsenterede de hele landets nordlige del, strækkende sig fra Dor i vest til Jordandalen syd for Genezaret Sø i øst og til Hermon og Libanols bierge i nord. Af folkeslag nævner GT amorittel perizine( hivitter, hetrtter og nalurlrgvrs kanaanæerne. Det var en enorm hæ( som ventede israelitterne ved N,4eroms vande syd for Hazor. Helt overraskende blev det Josua, som angreb først - og alliancen, der blev slået på flugt! På tilbageveien knuser Josua Hazor, hugger indbyggerne ned og sætter ild til byen. På denne måde underlægges hele landets nordlige del israelit' terne, der nu reelt har indtaget hele Kanaan med undtagelse af kystsleften. Hazor var på dette tidspunkt en by af enorme dimensioner sammenlignet med de øvrige byer iKanaan. Nogle forskere har anslået, at byen ved slutningen af

senbronzealderen (inden ødelæggelsen) havde omkring 40.000 indbyggere. lronisk nok må man læse mellem |nierne i GT for at få et indtryk af Hazors betydning rsamtiden. Men omlalen af Hazor i Mari-dokumenterne og Amarna-brevene viser, at byen også internationalt var af en vis betydning. Hazor er også omtalt i Dom.

4. Her

lo'lælles om Debora, der var oo.rmer Man behøver ikke at se musikerne spille eller følge dirigentens bevægelser for at få rigt udbytte ved at høre et godt stykke musik. Men at se musikerne sammen med deres instrumenter føjer noget særligt til oplevelsen af musikken. Bibelsk ar kæologi er som det at se musikkens udøvere: De bibelske skikkelser og heendelser får liv og farve.

lkke lsrael alene - men Bibelordet sammen med lsrael. Så forstår vi begge dele - og Gud' bedre. Sådan også når vi graver i Guds land. Hvad arkæologien på den måde kan forklare os om Bibelen, hjælper os til bedre at forstå Gud og hans gerninger. Derfor er jeg med i Selskab for Bibelsk Arkæologi.

i

lsrael, og som førte krig mod Hazors hær fØrer Sisera (han er også omlalt i 1. Sam. 12,9). I 1. Kong.9,1sff forlælles om Hazors genopbygning under kong Salomon med landets tidligere indbygqere som hoveriarbejdere (l). Og 2. Kong. 15,29 omtaler assyrerkongens indtagelse af Hazor (omkring 730 f.Kr.).


Skal Gravhaven undersøges? Fra fortafteren Poul Hoffmann har redakti on en m odtag et fø lg ende indlæq, hvor Poul Hoffmann slår til lyd for, at bibeltro, danske arkæo log i -i nteresserede og så skal arbejde med mere utraditionelle emner inden for det, der kan kaldes bibelsk arkæologi- Poul Hoffmann har selv i flere af sine

tuger beskæftiget sig med nogle

Did"n o"t'ø.sle repræsentantskabsmøde i Selskab for Bibelsk Arkæologi har der været nogle ting, jeg har haft lyst til at bringe på bane. Det er glædel gt, at sel' skabet og bladet er kommet så fint fra start, og jeg er helt med på engagemen tet i udgravningerne i lsrael. Men der er også nogle opgaver af en lidt anden art, som ieg synes, at SBA burde i det mindste overveje at gå ind i. Skulle vi ikke prøve at finde ud af, hvordan det nærmere forholder slg med de foreliggende efterretninger fra middel alderen og rygter fra senere lider om, at man faktisk har været ned i hulen under moskeen i Hebron og konstateret, at patriarkerne og formentlig også deres første, hustruer virkelig ligger der? Hvilken troværdighed har rapporterne, og er der evt. fremkommet noget nyt inyeste tid? Har israelerne undersøgt noget siden '1967, og kan man i så fald få noget at vide om det, eller er det en "politisk hemmelighed'? Er der muligvis nogen inden for SBA-s sfære, der kunne tænke sig at gøre en begyndelse til den egentlige videnskabe lige undersØgelse af Gravhaven og dens omgrve ser, som for længst burde være foretaget? Det er jo ikke rigtigt, at det bare er et flop at sætte de steder iforbindel, se med Jesu korsfæstelse og opstandelse. Der er vægtige, saglige grunde til det, men de undersøgelser, der hidtil har væ ret anstillet, har jo været få og overfladis ke og næsten altid med propagandistiske undertoner (de ytringer i spørgsmålet, der kommer ka Gravkirkelilhængere, er næsten endnu mere propagandistiske med modsat fortegn). Det er, notabene, kke min mening, at vi skal søge at dokumentere Gravhave-kompleksets autenticitet, men det må være væsentligt for alle parter at få en fordomsfri undersøgelse at de mange særdeles bemærkelsesværdige omstændigheder omkring det. Er der evt. unge (eller ældre) fra SBA, der kunne have lyst at tage på sommerfer e I lArarat og rråske øve sig lidt i bje/gbestigning og i hvert fald ved hiemkomsten berette nærmere om, hvordan det på

det seneste sl ler srg med etterfo'skningen af det kæmpevrag, som efter alt at dømme virkelig befinder sig på bjerget? Har vi folk, der vil engagere sig i arbejdet med Kristi ligklæde iToflno, knytle til ved Centro lnternazionale di Sindonolo gia, følge med iforskningen og rapportere om dens udvikling og bidrage til at sprede alle de tåger, som de lejlfundere de og notorisk misvisende kulstof 14 ana lyser i 1988 har hyllet sagen i? Hvem vil dykke ned iog skrive i "Tel" og andre steder om hele oopart-proble met, fundene af kulturlevn af forske lig art - tilsyneladende endda hele skibe - indlelrede igeologiske lag, som efter uniformitarianismens dateringer skulle være millioner af år gamle, formentlig i virkeligheden levn af præ-syndf lods-kulturer? Og hvem vil tage den udfordring op, at uanset hvordan man som helhed for-

af disse emner. Redaktionen vil gerne viderebringe Poul Hoflmanns indlæg vel vidende, at det blandt bibeltro kristne og i SBA er forskellige opfattelser af flere af de emner, indlægget behandler (ligesom der er af ting i andre artikler i TEL).

holder srg lrl lmmanuel Verrkovskys teori har han fremdraget en lang række ubestridelige fund og lorhold, som ser stærkt ud til al nØdvendiggØre en gen nemgribende revision af oldtidens kronologi med helt nye synkroniseringe( og dermed trukket tæppet væk under en lige så lang række traditionelle indvendinger mod den gammeltestamertlrge historie. skrivning? Osv., osv. - adskilligt mere kunne nævnes. Som allerede sagt: Det er selvfølgelig ikke meningen, at der i SBA skal gås propagandistisk til værks med noget af det. Arbejdet skal gøres med respekt for alle ægte videnskabelige kriteri' er. Med streg under ægte. Jeg er naturligvis opmærksom på, at den blotte beskæftigelse med disse og l,gnende spørgsmål kan br rge os r mrs kredit hos og konflikt med lejre idet ar-

En lordumsfri undersøgelse al'Gravhaven' i Jerusalem er et af de forslag, Poul Hoffmann stiller

lejre, stiftet for at imødegå deres ampute rede virkelighedsopfaltelse og de ulykkelige konsekvensel den har haft i forsk ning og erkendelse. Vi skal lykkeligvis k' ke tækkes noget establjshment, men ale ne stræbe efter sandheden. Kort sagti Det forekommer mig, at det at grave i Hazor mm. giver os luft under den ene vinge. Lad os se også at få luft under den anden. Så er jeg for øvrigt sikker Då, at vi også vi lå al fornøden oobakning fra alle bibeltro kristne i Dan mark. Hjertelig hilsen Poul Holfmann

el

kæologiske - og teologiske

-

establish-

ment, hvor selve det at bevæge sig uden for det konventionelle anses for videnskabeligt diskvalificerende, navnlig når det drejer sig om opsigtsvækkende bekræftelser på noget i Bibelen. Men rent ud sagt: Hvad angår det os? Det er jo blot den eksistentielle situation, vi i det hele ragel står r som brbeltro kr stne. SBA er Io ligefrem pr. definition i konfl kt med disse

larbejde lor lsrael og menigheden udsendinge ilsrael støtteproiekter møder og stævner månedsbladet Ordet og lsrael bogudgivelser


Fra Egypten

til Jordan

Af professor K. A. Kitchen, Liverpool Oversættelse: Krista Andersen

I I det 13. årh.

f.Kr. va. Egyplens østdelta

utuivlsomt stedet, hvor folk mødtes. Farao Ramses lls palads funklede med "skønne balkoner og strålende haller af lapis og turkis,' som samtidige forfattere beskriver det. Der, hører vi, er "de unge i højtidsstemning hver dag, når de med løvgrene r hænderne venter på den morgen, hvor Farao ankommer til festen. alle i konkurrence om at komme til at aflevere deres begæring fØrst." Rundt om denne splinternye by "er markerne frodige med urter,

og me orerre smager som honnrng ... dets siloer er fulde af byg, der strækker sig helt op til himlen ... Dets skibe sejler ud og kommer hjem, så der er daglige lorsyninger af mad og andet. Glæden bor der, ingen siger 'havde jeg dog bare dette eller hint . Bo der, vær glad, gå omkring og lad dig aldrig forjage derfra". Fra overdådig trældom

til ørkenlrihed

Arkæologiske spor af dette store palads, af mangefarvede, glaserede fliser fra tronrumrnet, af høje limstenssøjlet, al døtposter fra huse, der engang trlhørte pnn ser, vislrer og andre betydningsfulde mænd, al massive rester af engang store templer, der nu er spredt fra Tanis i nord til Bubastis isyd, alle disse ting vidner om Pi-Ramses' forsvundne rigdomme. Pi Ramses var delta-hovedstad for Ramses ll, den farao, der er nævnt i 2. i\,los. 1,1 1 . I Pi-Ramses var alt godt, hvis man havde en god shlhng, en lin vilja og frihed til at nyde livet. Men ikke hvis man var en hebraisk eller anden slave, der sled i det som bygningsarbejder under en brændende sol og en piskesnert i det rnudrede ler. Og alligevel, da fØrst den store by var blevet forladt, kunne selv hebræerne iørkenen knurre og længes eher "frskene, vr tik at spise for intet Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, hvidløgene og skalotterne' (4. |V1os.11,5). Denne nostalgiske liste er som et ekko af de egyptiske forfatteres lovprisning af Pi-Ramses' overflod: "løg og porrer, salat, granatæbler, oliven, figner, sød vin, røde fisk fra søen". Herfra llygtede hebræerne under Moses isyd-østlig retning mod Sukkot (på egyptisk Tjeku) langs Wadi Tumilats ferske vand oq ud til de "bitre søer'. Der "drev Herren vandet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land" (2. N,4os.14,21), så hebræerne kunne krydse havet, mens vandet skyllede Faraos forfølgende hær væk. Sådanne skift er oplevet på Egyptens søer også I moderne tid. I

6

Sk|Katarina Kloslret ved Ioden af Sinai Bjerg Endelig lrie istemte hebræerne en Jov sang (2. Mos. 15) en triumf-hymne, et modslykke til mange sådanne triumt hymner til faraonerne. Så bevægede de slg sydpå ad en ørkenvej til Sinai. Det var blevet dem forbudt at tage nordvejen, for at de ikke skulle blive involveret i krig (2. N4os. 13,17). Det kan ikke undre os, da vi

ved, at Egypten på denne tid havde en hel række forter langs nordvejen til Gaza. Lov og pagt ved Sinal Langs den sydvestlige kyst på Sinai landede (som senere også på den sydøstlige kyst) iforårsaftener mange vagtler (hvilket de i øvrigt stadig gør). Disse blev et tilskud til hebræernes mad (2. N4os.16,11-13 og 4. lvos. 11,31-34). Da hebræerne drelede ind ilandet mod øst, lulgte de sandsynligvis den frodige oase Wadr Ferran på deres vej mod Sinarbjerget. Men hvor lå Sinaibjerget? Der er sta-

dig forskellige meninger, men Gebel

Ny'u'

sa (ved Skt. Katarina-klosteret) fØrer rned et hestehoved foran Gebel Serba i popularitetsmålingerne. Hvor mange hebræere stod ved foden ai biergel. mens Moses opholdt srg. del høje? 2. lV1os.12,37 skriver "600.000 mand til fods foruden kvinder og børn, og i 4. N,4os. 1'3 og 26 fremkommer der mere detaljerede tal, der kunne angive, at i alt ca. 2 millioner forlod Egypten. Det er et meget høit lal, men forskellige spændende iænomener kunne anryde, at rnerrn gen måske er en anden. Det hebraiske ord for 1000 (Elef) kan også betyde officer elier trænet soldat tll fods eller familie. Forstået på denne måde bliver tallene helt anderledes. Det samlede antal i 4. lvos. 2,31 på 603650 mand betyder så 580 off,cerer rned 23 de'irge'under sig. hver på ca. 50 mand. Alle de andre tal kan forstås på samme måde. Resultatet


er da en exodus på ca. 70.000 og ikke 2 millione( hvilket bedre passer med Sinais skiftende befolkningstal (mellem 8.000 og 80.000 i nyere tid) og med den af arkæologer anslåede befolkning på omkring 70.000 i det erobrede Kanaan unde' dommerne nogen tid senere. På Sinai gav i,4oses det antikke lsrael loven. Men det skete ikke i et vakuum. I det 13. årh. f.Kr. var den bibelske verden allerede gennemtrængl af en arv af love, diplomati, skikke og reglei der gik flere hundrede år tilbage. I emner og ivæsen har loven fra Sinai meget til faelles med lovene fra Hammurabi og andre meget ældre lovsamlinger. Det karakteristiske for den bibelske lov er dens vægtlægning på værdien af menneskeliv og ikke kun på materielle værdier som i andre love fra det nære østen. Den form, loven fra Sinai fik (og som også gælder de lidt senere love fra Moab i5. Mos.), svarer til en form, der kun blev brugt i det 14. årh. f.Kr. Det fremgår tydeligt af samtidige traklater mellem folk og konger. Menin gen med al bruge denne fo'rr var at vise, at Herren var lsraels suveræne regent, som lsraels ledere var underlagt og an-

svarlige overfor.

Helligdommen

Ved Sinai blev tjenesten for Herren, fol kets konge, organiseret. Et adskilleligt stativ af forgyldte træstave, overdækket med larvede gardiner udgjorde et trans-

portabeit tempel: Tabernaklet, hvor de vigtigste ofre kunne bringes. Ved fremstil lingen af denne beskedne helligdom (ca 6 x 15 m) kunne N4oses og hans medhjælpere trække på en velkendt egyptisk teknologi til at lave sådanne forgyldte, sammenfoldeli ge træstrukturel der fr a tør pyramidernes tid var blevet brugt til både religiøse og sekulære formå|. Af disse er den mest bemærkelsesværdige den fan tastiske guld-overtrukne tronhimmel, der

engang tilhørle dronning Hetephe'es (2600 f.Kr.) og nu står på Cairo i.4useum. Fra Moses' egen tid eller lige efter har man ved Timna (ved den vestlige udkant af Sinai) fundet resterne af en ørken telthelligdom, som har været brugt af midia' nitterne. Selv dele af dets gule og røde uldne klæde har man fundet.

ses' gamle ven Jetro kom fra (2. Mos.1B) . Disse lolk arbejdede sammen med egyptere i kobberminerne ved Timna Både der, og specielt ved Ourayya i hjer tet af Midian, er der fundet meget karak teristisk midianittisk keram k. Glade flgurer af strudse og andre ting i rødt, brunt og sort på en cremefarvet baggrund. Ourayya havde en muromkranset bebyggelse og et citadel på en klippe, og ligele des muromkransede marker med van dingsanlæg og et sæt ovne, hvor den festliqe keramik blev lavet. Fremover vrl arkæologiske udgravninger i Jordan og Arabien måske kunne fortælle os mere om hebræernes naboer mod syd og øst.

cennem Edom og Moab Endelig, etter en hel generations tid, vandrede lsrael gennem de små stater Edom og N,loab, der grænsede op tll Dødehavet, og nåede til sidst Jordans sletter, hvor Moses tog afsked med dem elter at have iornyet paqten (5. N4os.). Disse to staters eksistens er blevet bedre bevidnet ved opdagelsen af steder lra den sene bronzealder lTransjordanien. For dis se stater var lsrael kun 6t af problemerne. lngen mindre end Ramses llhavde belejret dem, før lsrael kom så langt. Længere mod syd, i det nordvestlige Arabien, lå midianitternes rige, hvor Mo-

Medianittisk keramik

Dronning Hetepheres' transportable pavilion

Rekonstruktion af telthelligdom fra Timna.

ISRAEL * MISSION tSRAELSiltSStON lsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og lormidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør : Kai KjærHansen Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35, 6070 Chrlstiansfeld Tll. 7 4 56 2233. Giro 3 05 45 00

A._><Ik---,I__S R.ADIO OG TV Nørresundby.

Ttf. 98 17 31 67.


Så er vort f lotte farvekatalog med 33 oplevelsesrige rejsemål lil 22lande udkommet. Foruden et

af

snit om

lsrael/Egyptens-rejser indeholder kataloget mange spændende rejser til såvel gamle som nye rejsemå|. lel Jlzrcel 1990: Efter formtddagens arbejde er der alslapning ved swimmingpoolen. (Folo: Jan Mortensen)

Ring efter gratis katalog.

Sidste udkald Krigen icolfen har haft ndilydelse på p anlægn rger af SBA s deltagelse sommerens udgravninger i lsrael. Se ska bet havde ellers lagt op til en udvidelse af akt v teterne i år. Ud over igesom i 1990 at sende et hold vo untører ti Tel Jizreel var det planen at sende danske voluntø rer I Jdg'avnrnge'ne r Ha.ao'. Men krgen r

l-a.'ået mange tnteresserede

ttl at se

tt

den an og vente rned tilmeldingen. -Vi håber og regner stadig rned, at vi kan rejse til lsrael til sommer, siger Jan N/ortensen fra SBA's bestyrelse. Men på

FERIE MED FELIX FERIE MED INDHOLD

grund af krigen har vi udskudt fristen for tilmeldinger. Så der er a tså endnu en chance! lnteresserede bør snarest muligt henvende s g til Jan, også selv om de endnu ikke har besluttet sig endeligt for at tage afsted. Jan kan dagtimerne træffes på

telf.86

16 61 43 (Menighedsfakultetet), eilers på adressen: Rande"rsvel 312, 8200 Arhus N. 86 23 09 83.

TEL udgives af Selskab tor B belsk Arkæo oqi Græv ingestien 17, 28B0 Bagsværd, Giro 7 63 96 43

Redaktion: Ole Andersen (ansv. red.) Nicoiai Winther Nielsen Sanne Bojesen

E Ja, jeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for B belsk Arkæologi

I

Tryk:

I I I

S.M.Olsen. Holbæk

Artikler iTEL dækker kke nØdvendig vis redaktionens eller SBA's synspu n kter.

ti al e stØttemed lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæo logi.

TEL sendes gratis

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til: giro 7 63 96 43 Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17 28B0 Bagsværd

Selskabets bertyrelser cand. teol. Ole Andersen (formand) canal ieol et art

Navn:

Nicolai W nther-Nielsen

(næstformand og internationa sekretær) civ. ing. Ole Frederiksen

Adrese

(kasserer)

(sendes

tl Selskab for B belsk

ArkæoloOi)

I I I

stud. teol. Sanne Bolesen stud. teol. Jan Mortensen (vo untørkontakt)

lssN 0905 - s827

Tel 2, 1991  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 2, 1991  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement