__MAIN_TEXT__

Page 1

Danske volunlører på fel Jizreel somneren 1990 (Foto: Knsla Rosenlund Larsen)

Spændende udgravninger i 1991 Planlægning af næste sæsons udgravnln ger i lsrael er i fuld gang. Se skab for Bibelsk Arkæo ogi har valgt igen at satse på et af de største udgravningsprojekter: udgravningen i Tel Jizreel I sommeren 1990 var knap 20 danskere alsted og kom hjem med mange gode oplevelser og erfaringer. I sldste nummer af TEL blev der sat fokus på netop denne første sæson på Tel Jizreel. Også i 1991 kan vi tilbyde en grupperejse til Tel J zreel. Som noget nyt har vl desuden skaffet kontakt ttl den -egel 'ovelde Ldgravling af Tel Hazo' i dct nordlige lsrae.

Hårdt arbejde For at kunne deltage i en udgravning skal man være over 18 år. Der er ingen aldersgrænse op ad, men det kræver et godt helbred at arbeide I den stærke varme. Arbejdet er hårdt, men der e' overdækning over de fleste arbeldsområd er.

For at undgå de varmeste timer om eftermiddagen står man op med solen. Efter en let morgenmad arbejder man nogle I mer irden der store morgenmadspause. Derefter arbejdes indtil over middag. Eflermiddagen er fri. Sidst på dagen skal dagens høst af potteskår

vaskes og renses. Nogle aftener bl,ver der a(angeret forskelli ge aktiviteter. Stor oplevelss Al derlage ren arkæologisk udgravnrng er en virkelig alternativ sommederie. Ny'an kommer til at arbejde sammen med mennesker fra mange forskellige lande. Man befinder sig iet moderne land, men graver efter krukker og potteskår, der er 3ooo år gamle. På srde 5 g,ves der nærmere oplysr nger om udgravningsprojekterne i sommeren 1gq

1

tm

Flotte fund i Namiudgravningen

Michal Arlzy renser krukke på Nami-

udgravningen.

Udgravnlnger i Nami området ved kysten syd for Haifa i lsrael har bragt nogle meget fine lund for dagen. Udgravn ngerne begyndte i 1985. En gruppe danske studerende fra Carsten Niebuhr lnstituttet ved Københavns Universitet deltog allerede i det første års udgravninger. Nami-området var beboet I det 2. årtu sind f.Kr. Udgravnrngerne går altså tilbage t perioden, inden israelitterne

kom til dette område. Fundene kaster ny1 lys over lvet hos de folk, der levede i området inden israeiitterne. Udgravningerne ledes af den israelske arkæolog Dr. Michal Artzy. På side 3'4 fortæller hun om området og nogle af de spændende fund.


Med kælderen fuld al historie Eksperterne havde afuist dem. Det ville være spild af kræfter at gå igang med en udgravning i kælderen under Siebenberglamiliens hus. Men Theo Siebenberg gav ikke op. En enorrn indsats af tid og penge gjorde eksperternes afuisning til skamme. I dag er Siebenberg-Huset et af Jerusalems nyeste museer.

Udgravnlng Det hele begyndte i 1967. Theo Sieben berg, der stammer fra en rig jødisk familie i Belgien, var året før emigreret til lsrael. Sammen med sin israelskfødte hustru Miriam boede han i Haifa. l',4en da lsrael i 1967 erobrede hele Jerusalem, ønskede familien at slå sig ned i Jerusalems gamle bydel. Her købte de et hus i det ødelagte 1ødiske kvarter nær vestmuren.

lem. Theo Siebenberg mente, at kælderen under familiens store nyerhvervede hus måtte være et godt sted at grave. Men der var hverken midler eller interesse for en udgravning netop d6r. I stedet begyndte Siebenberg selv at beskæftige sig med arkæologi. Elter nogle år opnåede han tilladelse fra det israelske Department of Antiquities til at starte en udgravning. De første to år af udgravningen blev der ikke fundet noget nævneværdigt. Men så begyndte fundene at dukke op : potteskår, krukker, smykker, redskaber og mønter. Mange al tingene stammer fra tlden inden Jerusalems ødelæggelse år 70 e.Kr. De murrester, der blev fundet, er rester af rigmandskvarteret i Jerusalem på Ny Testamentes tid.

I årene efter 1967 begyndte israelske arkæologer en lang række udgravninger og arkæologiske undersøgelser i Jerusa-

De bibelske tekster fremhæver ofte historiske beg venheder og forhold. Det skete faktisk ! Det historiske element understreger, at Blbelen hand er om vor virkelighed. Hvls man vil studere de historiske rammer lor det bibelske budskab på en seriøs rnåde, er arkæologien uomgængelig. Derfor er den id6, som'Selskab for Blbelsk Arkæologi 'står fol storartet.

uleurn Efter 16 å,rs udgravning og en investering på over tre millioner dollars har Siebenbergjamilien nu gjort huset tilgængeligt for offentligheden. Sammen med flere lignende museer den iødiske bydel i det gamle Jerusalem er Siebenberg-museet i dag med til at anskueliggøre den katastrofe, der ramte Jerusalem iår 70. Men museets egen historie er samtidig et vidnesbyrd om, at katastrofen dengang ikke betød afslutningen på det jødiske folks historie. For som Theo Siebenberg selv udlrykker det: -Her strømmer lornemmelsen af den jødiske histories konlrnuitet lige op af kælderen. Her var vr. Og her er vi. oa r

Foto: Theo Siebenbery med medhjælpere under udgravningen.

A.]å(E-,T S R.ADIO OG TV Nørresundby.

Tlf. 98 17 31 67.


Udgravninger Nami-orrtrådet Af Dr. N4ichal Artzy, Haifa. Oversat af Hilda Bojesen

Meget er sket i Nami'projektet siden en gruppe danske studerende foretog urdersøge'se' a{ området r 1985 86. Studerende fra Carsten Niebuhr lnstituttet, såvel som fra Århus og andre institutter iKøbenhavn deltog ide somre ien undersøgelse af området under ledelse af Dr. [,4]chal Artzy, der på det tidspunkt underviste i Danmark.

Dengang koncentreredes undersøge serne om landområdet inden for en radius af to km fra Te Narni. Holdet lokaliserede et område sydøst for Tel Nami, hvor der blev fundet Mellem Bronze lla keramik ( se ordlorklaringen efter artiklen ). Et andet område ,nu kaldet Nami Øst, blev fundet 75 meter øst for tellen under sandet. Nami Øst blev opdaget om vinteren, tordi der da er mindre sand i området efter stormene. Man ved nu, at Nami Øst er større end Tel Nami, og at den var beboet isamme periode som tellen, nemlig Me le'n B'orze lla og Sen Bronze ll . Dansl.e ar<æologer har deltaget i Nam udgravningerne i alle so.nre siden 1975.

Områdets geogmli Kyststrimlen vest for Karmel bjergkæden er karakteristisk ved en række parallelle lave sandstenshøjdedrag, Tel Nami er en del af det vestligste hØjdedrag, som ligger næsten fuldstaendlg under vand. Tel Nami danner en halvø, der strækker srg ca. 150 meter ud i havet i en høide af ca. I meter over normal vandstand. Et vigtigt kendetegn for området er l',4e'arot-flodens løb og udmunding. Floden udspringer på Karmel højdedraget, krydser det største af kurkar højdedragene for ti sidst at strømme ud i havet nær Tel Namr. Det er af yderste vigtighed at kunne lokalisere. hvor den udmundede i oldtiden. I nutiden har vandløbet ikke noget udpræget udløb, da dets vandmængde inddæmmes for at forsyne de lokale liskedamme. Gamle kort, som for eksempel de der blev tegnet af Napoleons hære, og luftfotografier antyder, at udløbet iden seneste fortid gentagne gange har skiftet fra et punkt nord for tellen til et punkt syd for den. Et andet vigtigt geografisk punkt er rnarsk-området øst for Tel Nami. Dette område benyttes nu som kunstlge tiskedamme og er endnu omringet af rørkrat, som antyder, at bassinerne rnå have været en naturlig sump eller en lawandet sø med tilløb fra floden.

Dr. Michal Artzy leder Nami udgravningerne

Bronzealderens både har kunnet sejle fra havet op ad floden til sumpen. Søen eller et område i udmundingen kan have skaffet oldtldens søfarerne en sikker havn, på et tidspunkt hvor kunstige havne endnu ikke fandtes. Forandringer i vandstanden ændrede kystlinien, hvilket igen resulterede i ændrede bopladsmØnsire i området.

Spændende

lund

Fundene i Nami-området har international karakter. Og det er ikke nogen overraskelse. Nami blomstrede i det 2. årtusinde f.kr.som delvist er kendt lor internationale forbindelser mellem områderne ved det østliqe N,4iddelhav. Ydermere er stedets eneste eksistensberettigelse, at det ligger nær havet og er velegnet som anker-

plads. Blandt de mange luksusting, der er fundet ved Nami, er nogle bronzekar (både til hverdags- og kultisk brug), guldog sølvsmykker, elfenben og talrige keramiske genstande fra fjerne lande. I det 13. århundrede f.Kr. blev der bygget en fæstningsvold omkring en del af tellen. Derved f ormindskedes bosættelsesområdet. På toppen fandtes en helligdom. Dele af der b ev Ldgravet IgB9 Nami ' Øst blev på denne tid anvendt som begravelsesplads. Konstruktionen af fæstningsvolden på tellen og beskyttelsen af Nami Øst som gravplads kan sandsynligvis tilskrives havets stigen idet 2. årtusinde f.Kr. Det var på gravpladsen, at vi fandt de genstande, som jeg gerne

Bronzekar I en af gravene fandt vi et røgelseskar af bronze samt to bronzesceptere. Den håndværksmæssige dygtighed er for alle tre genstandes vedkommende fortrinlig og deres bevarelse forbløffende. Af sceptrene, der er omrent 30 cm lange, har det ene et granatæble foroven, mens det andet kunne være en forenklet form af et granatæble eller frøkapsel fra den dyrkede valmueblomst, hvoraf der udvindes opium. Røgelsesstativet bærer en snordekoration og har tre klokkelignende forme fastgjort til toppen. Disse bjælder repræsenterer eventuelt enten granatæblet eller f røkapslen. Spørgsmålet om, hvad de blev brugt til, kan måske delvis løses ved hjælp af reliefler fra samme periode. På relietfer, som skildrer belejringerne af byerne idet kanaanæiske område, udfØrt af Seti l, Ramses ll, Mereneptah og Ramses lll, ser man en kultisk begivenhed, der ioregår inden for murene. Blandt andre er der sædvanligvis en skægget mand, der holder et røgelseska( hvorfra der stiger røg op. Andre af deltagerne i kulten ser ud til at være involveret i barneofringer. Et andet sted, hvor denne type røgelseskar forekommer, er på et maleri i den egyptiske vesir Kenamon s grav. Billedet viser fremmede både. der ankommer til Egypten. På hver båd ser man køb' mænd, der bærer et af dlsse røgelseskar, mens de takker deres guder fo( at de er nået sikkert frem. (fortsæftes side 4)

vil diskutere her

Udsigl fra Nami Øst mod Tel Nami og Middelhave(


Potteskår og krukker I sommersæsonen 1986 blev der fundet nogle potteskår, som kunne stamme fra de såkaldte ' Collared Rim Jars' (se

ordforklaringen). De blev fundet isandet i områder, hvor lagene er vanskelige at forstå. lsommeren lgBB dukkede der en hel beholder af samme type ('Collared Bim Pithos') frem, efterfulgt næste sæson al llere beholdere både på gravpladsen og på selve tellen. Disse speciele krukker blev dateret til det 13. århundrede f.Kr. på grund al deres indhold og deres omgivelser. I denne periode kan der ifØlge den bibelske beretning ikke regnes med nogen rsrae'ih'Sk aktivrter på kysten Fundene lra Nami sætter således spØrgsmålstegn ved nogle af teorierne om denne type af keramik

Fortaat udgravninger Der er mange andre spørgsrnå1, som udgravningerne ved Tel Nami har bragt frem. På dette sted, der indtil fornylig blev betragtet som værende af mindre

Bronzesceptrel med røgelseskar i baggrunden

betydning, blev der opgravet skatte fra både Mellern Bronze lla og Sen Bronze ll. Her blev fundet genstande fra fjerne steder som kysterne ved det Ægæiske Hav, Anatolien, Cypern, Egypten og Syrien. Der er endog spor af de gådefulde' Havfolk'( se ordforklaringen ). Efter en pause i udgravningerne isommeren 1990 planlægger vi at vende tilbage til stedet til endnu en sommersæ son i 1991. Udgravningerne vil finde sted fra 2. luni til 12. juli. Det er vort håb, at der igen vil komme danske deltagere, såvel som studerende fra lsrael og mange andre lande til endnu en sæson, over og under vandet i ' The Nami

ORDFORKL^RING!

Mellem Branze lla: ca 2000,

1800 f .Kr. f.Kr.

Collared Rim Jars:

En type keramik, der under krukkens rand har fået tilføjet en fremskudt kant, en 'Krave' ( 'Collaa ). Derre type le.tøj tolkes sædvanltgvrs som israelittisk f ra indvandringsperioden. Hvor man finder dem, regner man med israelittisk bosætlelse eller indf lydelse. "Havlolk": 'Havfolkene' er især kendt ka egyptiske optegne ser, som beskrivel Ramses lll-s sejr over dem omkring 1150 f.K'. De er rkke sen.lter og adskrller stg meget både fra kanaanæere og israelit ter. De kom fra havet og bosatte srg i kystområderne fia Syrien inord lrl Egyp ten isyd. GT's filistre omfatter sandsynligvis også havfolkene, selvom disse faktisk var flere forskellige folk. I da9 arbeider forskere stadig på at finde ud af, hvem disse folk var, og hvor de kom fra. -sb

Jeg har ikke - mere - behov for at se naglemærkerne i hænderne. Med alderen er ånfægtelserne blevet til en styrke for lroen. Men alligevel er det godt at blive bekræftet og få repeteret, at bibelen har ret, er Guds ord. Og det er præcis, hvad der sker, når man graver hvor det skete. Udgravning efter udgravning bekræfter Sandheden og virker provokerende på dem, som ikke trot og bekræftende og styrkende på dem, der har behov for at se naglemærkerne. Blandt andet derfor støtter jeg Selskab for Bibelsk Arkæologi. Jeg er taknemmelig ove( at selskabet kan bruge mig i repræ-

Regional Projekt'.

Sen Bronze ll: ca 1400-1200

Salige er de, som ikke har set og dog tror

B

ronzerøgel seskar lra

N ami.

ISRAEL * MISSION ISBAELSMISSION lsraelsmissionens avis informe, rer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør : Kai KjærHansen Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box 35. 6070 Christiansfeld Ill. 7 4 56 22 33. Giro 3 05 45 00

sentantskabet. Jeg støiler også, fordi Selskab tor Bibelsk Arkæologi er med til at bringe unge danskere på graveopgaver rundt omkring i den bibelske arkæologi. Det giver større bevidsthed om biblen, og del giver kærlighed til området, hvor det altsammen skete. Det medføret at flere får lyst til arbeidet med at bringe evangeliet tilbage til jøderne, tjl lsraelsmission.

Også derfor støtter jeg.


Sommerens

oplevelse 1991

i

inskriptioner på Hazot men et arkiv vil være en sensation, og det første af sin art i lsrael! Næste nummer af Tel bringer en artikel af Amnon Ben-Tor om netop denne spændende by og udgravningerne der. Tel Jizreel 1991 Udgravningerne af Tel Jizreel ledes af John Woodhead fra British School of Archaeologi iJerusalem og prof. David Ussishkin fra Tel Aviv Universitet. Ganske som sidste år vil indlogering foregå under behagelige forhold i Kibbutz Jizreel, som ligger lige op ad tellen. Kibbutzen har bl.a. en dejlig swimmingpool. Udgravningen 1991 stækker sig over 6 uger:2316 - 2lB. Minimum tilmelding er 2 uger. Pris: 170$ pr. uge ( +moms, ca. 15% ) med rabat for fuldt ophold. SBA arrange'er isamarbejde med ffLlX en grupperelse med afgang 2716 og hjerrrejse 2817 Hjemrejsedatoen kan dog f remrykkes efter behov. Prisen ligger ikke helt fast grundet de urolige forhold i Golfen: ca. 3500 kr. Endvidere har vi reserveret 5 pladser på ungdoms-/studenterbillet fra 2016 til 4/B for dem, der ønsker at deltage i hele udgravningen. Pris 3835 kr. ( med forbehold for ændringer ). Denne billet kan forlænges. .

John Woodhead ved hjørne al muren omkring Jizreel på kong Akabs tid. (Foto: JM)

Al stud theol Jan Mortensen Nu er muligheden her for danskere, der har'yst til en anderleoes sommerferre 1991. Selskab for Bibelsk Arkæologi har fået konlakt med to af de mest spænden, de udgravningsproiekter i lsrael. Begge steder er danske voluntører velkomne. r

Jizreel - et spændende bekendlskab ' Det er en iantastisk oplevelse at stå rned nogle potleskå' l.a jerna'deren hånden. De har været i brug her, mens kong Akab og dronning Jesabel har boet ibyen '. Sådan lød en af kommentarerne fra den danske gruppe efter sommerens gravearbejde Jizreel. Og det er - set fra en dansk bibellæsers synspunkt unægteligt 6t af de mest spændende projekter r lsrael :øjeblrkket Udgravr n gen lægger speciel vægt på kongetiden i lsrael. Netop fra denne tid har vi særde les meget stot i Bibelen ( 1. Kg. 16 2. Kg. 18 ).

Det var på denne tid kong Omri tog magten i Nordriget. Denne bemærkelsesværdige konge, der kun er nævnt med få ord i 1. Kongebog, men som vi ved var kendt viden omkring. Hans søn Akab indgik det skæbnesvangre giftermål med den føniklske prinsesse Jesabel. Med hende kom Ba'al-dyrkelsen til Sama'ra. På denne tid virkede Elias og Elisa. Kongebyen Jlzreel hører vi om flere gange. N.4uligvis var det Akab, der byggede den. Det var her skændselsdåden mod Nabot fandt sted, og det var her

Jesabel fik sit onde endeligt, da hærførende Jehu i841 gjorde oprør mod det ugudelige styre. Hvor'rå' byen J 1'ee' laldt vrdes rkke. Man gætter på at Tiglat Pileser d. lll ødelagde stedet under hans togt i 732. Måske v I udgravningen kunne give et svar på dette oq manqe andre spændende spørgsmå|. Hazor - en nøgleby

idet nordlige Galilæa. Der har været foretaget udgravninger her r mange år. Den berømte. nu afdøde, prof. Yigael Yadin gravede her i mange år. Telren hø'er trl en a'de størsle og hvad interessanle fund angår - rigeste i lsrael. Kong Hammurabi af Babylon, der regerede i det 18.årh.f.Kr., havde ambas sadører idet kanaanæiske Hazor. Byen spillede en vigtig rolle under Josvas erobringer. Josv.11 fortæller, at Josva brændte byen af.Mange spørgsmål fra indvandringstiden står endnu åbne. Hazor er en al nøglebyerne til belysnrng af denne periode. Kong Salomon genopbyggede byen ( 1.K9.9 ), men efter Assyrernes erobring 732h et yi ikke mere til den. Hazor er orntalt i flere samtidige kilder og har været en meget

Hazor 1991 Prof. Amnon Ben-Tor fra Det hebraiske Uriversitet iJe'usalem leder udgravn ngen af Hazor. 1990 var den fØrste sæson af det ny Hazor-projekt. lndkvartering sker på et undervisningscenter i Hazor Ha-Glilit.

Udgravningen 1991 strækker sig over 6 uger og er opdelt i 2 perioder: 30/6 - 19/ 7 og2117 9l8.Vil man deltage iden første periode, er der altså mulighed for at tage med på grupperejsen (se ovenfor). Minimum tilmelding er 3 uger. Pris: 150$ pr. uge.

Tel Hazor ligger

betydningsfuld by. Udgravningen vil fokusere på den israelittiske periode. Derudover arbejdes der også i kanaanæiske lag. 'Muliqheden for at linde et kanaanæiske arkiv er absolut til stede', udtaler lederen af udgravningen, Amnon Ben'Tor. Der er fundet nogle få lertavler med kileskrift

En god mulighed

At deltage i en udgravning i lsrael er en god mulighed lor at få et førstehåndskendskab til bibelsk arkæologi. En god mulighed for et spændende arbejdsfælle skab med folk fra mange forskellige lande. En god mulighed for at opleve lsrael på en ny måde. Det bliver aidng det samme at l€ese Bibelen igen. Vil du ansøge om tilmelding eller blot høre nærmere - så kontakt SBA's volontørsekr stud. theol. Jan Mortensen på 86 '16 61 43 (menighedsfakulteiet) idagl,merne eller på adressen: Randersvej 312, B2o0 Arhus N, 86 23 09 83. Ansøgningsfrist: plads.

1

5/2 1991. Begrænset


lsrael i Egypten: Fra Josef til Moses,

Professor Kenneth A Kitchen lra Liverpool Universitet har til TEL skrevet en tække a iklet om lsraels historie i lyset af atkæologiske fund. (Foto: NW-N)

Af professor K. A. Kitchen, Liverpool. Oversættelse ved Ellen Wibe Nielsen. Fortællingen om Josef ( 1. Mos. 37, 39-50) er en al de mest fængslende beretnrnger fra oldtiden. En moden yngling blev solgt fra Kanaan til egyptisk slaveri ca. 1700 f. Kr af sine misundelige ældre brødre. Gennem sine prøvelser opnåede han dog en overvælderde ragl, der satte håm i stand til at frelse de selvsamme mænd og resten al familien fra sulte døden. Fire århundreder senere, i det 13. årh. f.Kr., har vi berelningerne om deres efterkommeres slavearbejde i iaraonernes Egypten. Her dukkede så N,4oses op, en ny leder, der skulle føre dem ud af slaveriet. Fra slave

til

Farao udstyrer sin vesir med fint linned og guldkrave semitter var beskæftiget med praktiske færdigheder. En gravsten fra denne tid i Braziliens National N.4useum i Rio de Janeiro nævner en overordnet håndværker,'den asiatiske Dawdi '(d.v.s. David) og en anden ved navn Eper ( svarer til Epher, Ephron ). Ligesom Josef til sidst kom helt til tops, var der også andre, der gjorde det, idet de blev højt ansete embedsmænd hos Farao. Sådan gik det for den kongelige segl-overbringer Hur, som vi kender fra utallige skarabæsegl. Men før Josef nåede det høje embede, måtte han en tur i fængsel takket være hans herres sex-hungrende hustru. Den ovennævnte papyrus fra Brooklyn Museum var oprindelig en del af den løbende liste over de indsatte fanger i det store fængsel ved Theben. Den er typisk bureakratisk, idet den anfører hver forbryder i syv kategorier, fra første

indregistrering til'sagen

af

slutlet'. Fremvisning al det kongelige segl

landels løtstemand.

Omkring 1700 f.Kr. ville en ung mand som Josef, der blev solgt som slave til Egypten, komme til et sarnfund langs Nilens bredder med en blandet befolkning, især når han blev tjener (senere hushovmester) hos embedsmanden Potifar. På bagsiden af en papyrus på Brooklyn l',4useum, New York, tra ca. 1730 f.K.., blrver der g vel e1 .iste på 79 tle.lere ien stor egyptisk husstand. Heraf er 45

veslsemitter liqesom Josef. Den indbelatter en Menahem, en Job, en Aqab (svarer til Jacob) , en Sh prah o.s.v. Nogle

6

ffi==" Egyptere, semitler og andrc under fremstilling af mursten.


Fangevogtere, Øverste liwagtel kongelige mundskænke og andre, som vi hører omralt 1. Mos. 39-50, har titler, som vi kender fra mange inskriptioner i hieroglyfer. Drømmetydning - som førte Josef fra iængselscellen til Faraos hof - var en ternme ig udbredt beskæftigelse blandt oldtidens mennesker. De skrev til og med standardtekstbØger om emnet med klassificering af drømmene og forslag til b/dninger. På Brittish N4useum omfatler Papyrus Chester Beatty lll også et sådant værk. Det grupperer systematisk 'gode' og 'då'l.ge' drømme med en 'ællesoverskrift for hver række: 'Hvis en mand en drøm ser sig selv kigge på en fornenr blomst: godt - dette betyder lykke'. 'Hvis en mand i en drøm ser sig selv slå en krukke istykker med foden: dårligt dette betyder kampe'. t

Dog passede Faraos drømme ikke ind i tekstbøgerne. Josel søgte derlor hjælp ovenfra. Han lortalte, at der ville komme overilod og derpå hungersnød, og om hvorledes man kunne lade overiloden afhjælpe hungersnøden - og således nåede han stillingen som førstemand. Detalierne omkring hans udnævnelse er typlsk for sædvanen ved det egyptiske hof: iklædt fint linned, guldkæde orn halsen og overgivet det kongelige segl som symbol på myndighed, præcis som vi ser det gengivet på billeder iegyptiske grave. N,4ange egyptiske malerier idealiserer Egyptens gyldne afgrøder. Men hvis Nilens oversvømmelse var for høj eller det modsalte, betød det, at hungersnøden bredte sig i landet, som andre scener viser det.

'det nye rige'eller det Egyptiske lmperi' um, der strakte sig fra det nordlige Syrien til det nordlige Sudan. Palæstina blev en kannæisk provins iEgypten; mange semrtter kom til Fgyplen som fanger, handelsfolk eller diplomater og levede der side om side med folk, der ( ligesom hebræerne ) havde overlevet Hyksos herskernes fordrivelse. I det østlige Deltaområde voksede hebræer-familien først til klaner. dernæst til stamme-grupperinger. Egypterne skar både dem og andre af levantisk oprindel' se over en kam som 'asiatere', sommetider som (h)apiru, nærmest omstreifere en betegnelse som omfatter både de bibelske hebræere og desuden andre lolk. Efterhånden som de store faraoner påtog sig større og større bygningsprojekter ( templer, byer, forsvarsværker o.s.v. ), lik de brug for en stØrre arbejdsstyrke til at lave teglsten samt til at udhugge og lransportere sten. Senere i det 13. årh. f.Kr. satte Sethos log Ramses ll nogle af deres egne arbeidere til imponerende proiekter og bevilligede dem forsyninger og hjælpemidler. Men overfor de fremmede, de havde gjort til træ1le, var de mere skånselsløse. Ramses ll beordrede således Viceroy Setau til at 'tage trælle fra landet Libyen for at bygge Ramses tempel indenfor Amuns domæne'- det nuværende Wadies Sebua

(2.[,4os.12,41

).

Der skete megel i det tidsrum. Fra 1540 f.Kr. (Josef var forlængst død og borte ) var der fra Theben i syd kommet nye konger af Egypten nordpå, de havde iorjaget Hyksos og hærgede både rnord og langt nd i Nublen mod syd, hvorved de grundlagde

halm eller avner i Nil-leret. Vi ser således i 2.Mos.5, da Moses bad Farao om'fri', så hebræerne kunne drage ud for at tilbede Gud, hvorledes den irriterede konge dømte dem til også selv at skaffe halmen og dog sladig udføre hge meget arbejde. Dene afspejler klart arbejdsforholdene I Egypten idet 13. årh. f.Kr. På papyrusrul le rapporterer en embedsmand med tilfredshed:'Mrt folk tremsltller deres daglige antal teglsten'. Mens han river srg r håret, iamrer en anden. 'Der er hverken mænd lil at lave teglslen eller halm på disse kanter'. Forskellige regnskaber over teglsten har overlevet. Ordet 'fri' virkede synligt irriterende på Farao. Det er ikke at undre sig over, når vi læser de optegnelser over egyptiske arbejdere,

arbejde for lsraelog menigheden I

udsendinge i Israel støtteproiekter møder og stævner månedsbladet Ordet og lsrael bogudgivelser

r

Lad mil tolk drage ud! Regnet 1a at Jacob slJtlede sig til sin søn Josef i Egypten, hører vi, at'netop på den dag, da de 430 år var til ende, drog ale Herrens hærskarer ud af Egypten'.

his, læser vi om 'Apiru' (arbejdere), som

slæber sten til den store port ved Ramses tempel. Så idet kæmpestore forelagende med at bygge den nye hovedstad PiRamses i det østlige Delta-område, undrer det rkke, al Farao måne udsktve den lokale semittiske befolkning til teglstenene-'så satle man fogeder over dem til at plage dem med trællearbejde, og de måtte bygge forrådsbyer for Farao. Pitom og Ra amses'. (2.Mos. 1,11). Ved den slags teglstensarbejde blev kvalite' ten af teglstenene bedre ved at blande

Ordet og Israel

Josels kar e'e torrsane sandsyrligvis tiden ud under det nye, fremmede 15.

dynasti af 'Hyksos' konger - vestsemilter som han selv. Han døde 1 10 år gammel, l^vad de'var oeatalderen egyptiske øjne. Josef var ikke den eneste semit på den lid, som'balsameret og lagt i en kiste't passede slg egyptisk skik og brug. Ved Saqqara fandt man en typisk .ektargu æ' k ste, ka det m dlerste flge, tjllavet lor netop en sådan semit ved navn Ebed el er Abdu. Da ligel inde i kisten havde en daggert ved srg forsynet med et andet semittesk navn, Nahman, opstår et lille mysterium. Overtog Nahman afdøde Abdu-s kisie? Eller var dei Abdu, som havde'åel Nahrnans dagge't i sin k ste? Det finder vi aldrig ud af.

tempel i Nubien. Oppe nordpå, i Memp'

For fremtidens skyld er det vigtigt, at vi i nutiden lærer af fortiden. Det gaelder ikke mindst, når det dreier sig om Bibelen. Arkæologi er en vigtig brlk iforsvaret for troen. Men dens resultater er ofte tvetydige og skal lolkes. Og resultatet afhænger af tolkningens forudiorståelse.

Af den grund er det afgørende, at der drives arkæologi ud fra Kristus troens lo'Josætrrng og med brbelsk basis Derfor stØtter jeg Selskab lor Bibelsk Arkæologi.

Kildevangen B, 8382 HinneruP

86 98 7912


der var beskæftigede på kongegravene

i

kongernes dal. lde daglige optegnelser kan man gang på gang læse, at folk er 'borte', 'borte', 'borte' fra arbejdet, undertiden ligeså tlt som der står'på arbejde'. Man kan undre sig over, hvorledes de store grave nogensinde blev færdlge (og nogle blev det heller ikke). Endnu rnere fascinerende er de mere detal jerede fortegnelser, der opgiver årsagen tll balsamering eller begravelse af en afdød ( det, der nu svarer til 'på grund af min tantes begravelse' ), 'brygger øl med chefen','fødselsdagsfejring' (tit efterfulgt af endnu en kidag - tømmermænd ? ) eller 'skal of re til deres Gud', ganske som Moses og israelitterne. Så intet under at Farao blev ophidset. Som vestlig semit i det egyptiske samfund og også ved hoffet har i,4oses haft mange kolleger. Fra det 15. til det 12. årh. LKr. tjente mange udlændinge ved hotfet so- mJ4dskænke. Typ,sk er Pe1 Ha,,ori, 'Han fra Hazor', en kendt by idet nordli ge Kanaan. En anden var Ben-Ozen fra Bashan iTrans Jordanien. En af Ramses ll's yngre sønner. S. Montu (som tog sig al vrrgå.dene veo N,4emphis ) gitlede sig med en kananæisk kvinde, datter af en skibskaptajn, Ben Anath - hvilken romanlrsk hrstorie har der rkke b'omstret her I vingårdene eller ved kajerne. Det kan man kun gætte sig til. Vest semilter (og andre grupper ) har lokalt gjort deres tjeneste på alle plan, lige fra hoffet ned til slaverne. Nogle af dem nedskrev til og med små notater med deres egne tidligkananæiske skrifttegn, ( via fønikisk )

direkte forløber for vort eget alfabet. Sådan et lille fragment bevarer stadig ordene amahot og sigot d.v.s. 'slavinde' og 'strid'- forhåbentlig er der ikke nogen direkte forbindelse mellem ordene ! Men Moses er mere kendt for at føre lsraels

folk ud af Egypten end for at have boet i Egypten. I 2. N,losebog er hans bønner til kongen for folkets befrielse sat ind i rammen af Egyptens ti plager, der begynder med en kamp om magi mellem Faraos magere og Moses og Aron. At forvandle kobraslanger til 'stave'( ved et tryk på deres hals ) er et trick, som er kendt helt op til moderne tid. De første ni plager repræsenterer en række naturfænomener, som ikke er ualmindelige i Nildalen - men her er de af en helt usædvanlig voldsomhed.Således dræbte rØde mikroorganismer alle fisk, hvis lig så inficerede frøerne med dødbringende baciller, derpå myg, fluer og bylder på dyr og mennesker. Hagl ødelagde den tidlige afgrøde, og andet blev overladt til græshoppesværme, mens det 'tætte mørke' måske har været den berygtede Khamsin vind, der indtræffer i marts måned og er helt kompakt af støv så al sigtbarhed forsvinder, så længe den står på. Disse plager var baggrunden for den store redning ved udvandringen al Egypten.

Kontakt Felix Rejser hvis det drejer sig om

. . . . . . . .

Rejse eller ophold i lsrael

Kibbutz/moshavophold fra kr. 4305,-

Ungdomsbillel t/r Tel Aviv kr.3835,Kombinationsbillel lsrael og Cairo, Athen, lstanbul, Nairobi

ftakt.4240,Voluntørophold på plejehjem Jerusalem Rundrejser, 8, 9, 10, 11, 12 og 15 dage Besøgsrejser for volontørforældre m.fl. Besøgsbilletter fra kr 3195,

i

Ring og få et godt tilbud

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd, Giro 7 63 96 43

Redaklion: Ole Andersen (ansv. red.) Nicolai Winther-Nielsen Sanne Bojesen

fiyk: S.M.Olsen, Holbæk

E Ja,

Artikler i IFI dækker rkke nødvendrgvis redaktionens eller SBA's syns-

jeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi

punkter.

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til: giro 7 63 96 43 Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17 2880 Bagsværd

I I I I I I I I I

I

\

TEL sendes gratis til alle støttemed-

lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæo logi.

Selskabet. bclttrrelter cand. teol. Ole Andersen (formand)

Navn

cand. teol. et art. Nicolai Winther'Nielsen (næstformand og

Adrese:

international sekretær) civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer)

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

I I I

stud. teol. Sanne Boiesen stud. teol. Jan Mortensen (voluntørkontakt)

lssN 0905 - 5827

Profile for Thomas Møller

Tel 1, 1991  

Kvartalsmagasinet TEL

Tel 1, 1991  

Kvartalsmagasinet TEL

Advertisement