Issuu on Google+

lsrael i Egypten: Fra Josef til Moses,

Professor Kenneth A Kitchen lra Liverpool Universitet har til TEL skrevet en tække a iklet om lsraels historie i lyset af atkæologiske fund. (Foto: NW-N)

Af professor K. A. Kitchen, Liverpool. Oversættelse ved Ellen Wibe Nielsen. Fortællingen om Josef ( 1. Mos. 37, 39-50) er en al de mest fængslende beretnrnger fra oldtiden. En moden yngling blev solgt fra Kanaan til egyptisk slaveri ca. 1700 f. Kr af sine misundelige ældre brødre. Gennem sine prøvelser opnåede han dog en overvælderde ragl, der satte håm i stand til at frelse de selvsamme mænd og resten al familien fra sulte døden. Fire århundreder senere, i det 13. årh. f.Kr., har vi berelningerne om deres efterkommeres slavearbejde i iaraonernes Egypten. Her dukkede så N,4oses op, en ny leder, der skulle føre dem ud af slaveriet. Fra slave

til

Farao udstyrer sin vesir med fint linned og guldkrave semitter var beskæftiget med praktiske færdigheder. En gravsten fra denne tid i Braziliens National N.4useum i Rio de Janeiro nævner en overordnet håndværker,'den asiatiske Dawdi '(d.v.s. David) og en anden ved navn Eper ( svarer til Epher, Ephron ). Ligesom Josef til sidst kom helt til tops, var der også andre, der gjorde det, idet de blev højt ansete embedsmænd hos Farao. Sådan gik det for den kongelige segl-overbringer Hur, som vi kender fra utallige skarabæsegl. Men før Josef nåede det høje embede, måtte han en tur i fængsel takket være hans herres sex-hungrende hustru. Den ovennævnte papyrus fra Brooklyn Museum var oprindelig en del af den løbende liste over de indsatte fanger i det store fængsel ved Theben. Den er typisk bureakratisk, idet den anfører hver forbryder i syv kategorier, fra første

indregistrering til'sagen

af

slutlet'. Fremvisning al det kongelige segl

landels løtstemand.

Omkring 1700 f.Kr. ville en ung mand som Josef, der blev solgt som slave til Egypten, komme til et sarnfund langs Nilens bredder med en blandet befolkning, især når han blev tjener (senere hushovmester) hos embedsmanden Potifar. På bagsiden af en papyrus på Brooklyn l',4useum, New York, tra ca. 1730 f.K.., blrver der g vel e1 .iste på 79 tle.lere ien stor egyptisk husstand. Heraf er 45

veslsemitter liqesom Josef. Den indbelatter en Menahem, en Job, en Aqab (svarer til Jacob) , en Sh prah o.s.v. Nogle

6

ffi==" Egyptere, semitler og andrc under fremstilling af mursten.


Fangevogtere, Øverste liwagtel kongelige mundskænke og andre, som vi hører omralt 1. Mos. 39-50, har titler, som vi kender fra mange inskriptioner i hieroglyfer. Drømmetydning - som førte Josef fra iængselscellen til Faraos hof - var en ternme ig udbredt beskæftigelse blandt oldtidens mennesker. De skrev til og med standardtekstbØger om emnet med klassificering af drømmene og forslag til b/dninger. På Brittish N4useum omfatler Papyrus Chester Beatty lll også et sådant værk. Det grupperer systematisk 'gode' og 'då'l.ge' drømme med en 'ællesoverskrift for hver række: 'Hvis en mand en drøm ser sig selv kigge på en fornenr blomst: godt - dette betyder lykke'. 'Hvis en mand i en drøm ser sig selv slå en krukke istykker med foden: dårligt dette betyder kampe'. t

Dog passede Faraos drømme ikke ind i tekstbøgerne. Josel søgte derlor hjælp ovenfra. Han lortalte, at der ville komme overilod og derpå hungersnød, og om hvorledes man kunne lade overiloden afhjælpe hungersnøden - og således nåede han stillingen som førstemand. Detalierne omkring hans udnævnelse er typlsk for sædvanen ved det egyptiske hof: iklædt fint linned, guldkæde orn halsen og overgivet det kongelige segl som symbol på myndighed, præcis som vi ser det gengivet på billeder iegyptiske grave. N,4ange egyptiske malerier idealiserer Egyptens gyldne afgrøder. Men hvis Nilens oversvømmelse var for høj eller det modsalte, betød det, at hungersnøden bredte sig i landet, som andre scener viser det.

'det nye rige'eller det Egyptiske lmperi' um, der strakte sig fra det nordlige Syrien til det nordlige Sudan. Palæstina blev en kannæisk provins iEgypten; mange semrtter kom til Fgyplen som fanger, handelsfolk eller diplomater og levede der side om side med folk, der ( ligesom hebræerne ) havde overlevet Hyksos herskernes fordrivelse. I det østlige Deltaområde voksede hebræer-familien først til klaner. dernæst til stamme-grupperinger. Egypterne skar både dem og andre af levantisk oprindel' se over en kam som 'asiatere', sommetider som (h)apiru, nærmest omstreifere en betegnelse som omfatter både de bibelske hebræere og desuden andre lolk. Efterhånden som de store faraoner påtog sig større og større bygningsprojekter ( templer, byer, forsvarsværker o.s.v. ), lik de brug for en stØrre arbejdsstyrke til at lave teglsten samt til at udhugge og lransportere sten. Senere i det 13. årh. f.Kr. satte Sethos log Ramses ll nogle af deres egne arbeidere til imponerende proiekter og bevilligede dem forsyninger og hjælpemidler. Men overfor de fremmede, de havde gjort til træ1le, var de mere skånselsløse. Ramses ll beordrede således Viceroy Setau til at 'tage trælle fra landet Libyen for at bygge Ramses tempel indenfor Amuns domæne'- det nuværende Wadies Sebua

(2.[,4os.12,41

).

Der skete megel i det tidsrum. Fra 1540 f.Kr. (Josef var forlængst død og borte ) var der fra Theben i syd kommet nye konger af Egypten nordpå, de havde iorjaget Hyksos og hærgede både rnord og langt nd i Nublen mod syd, hvorved de grundlagde

halm eller avner i Nil-leret. Vi ser således i 2.Mos.5, da Moses bad Farao om'fri', så hebræerne kunne drage ud for at tilbede Gud, hvorledes den irriterede konge dømte dem til også selv at skaffe halmen og dog sladig udføre hge meget arbejde. Dene afspejler klart arbejdsforholdene I Egypten idet 13. årh. f.Kr. På papyrusrul le rapporterer en embedsmand med tilfredshed:'Mrt folk tremsltller deres daglige antal teglsten'. Mens han river srg r håret, iamrer en anden. 'Der er hverken mænd lil at lave teglslen eller halm på disse kanter'. Forskellige regnskaber over teglsten har overlevet. Ordet 'fri' virkede synligt irriterende på Farao. Det er ikke at undre sig over, når vi læser de optegnelser over egyptiske arbejdere,

arbejde for lsraelog menigheden I

udsendinge i Israel støtteproiekter møder og stævner månedsbladet Ordet og lsrael bogudgivelser

r

Lad mil tolk drage ud! Regnet 1a at Jacob slJtlede sig til sin søn Josef i Egypten, hører vi, at'netop på den dag, da de 430 år var til ende, drog ale Herrens hærskarer ud af Egypten'.

his, læser vi om 'Apiru' (arbejdere), som

slæber sten til den store port ved Ramses tempel. Så idet kæmpestore forelagende med at bygge den nye hovedstad PiRamses i det østlige Delta-område, undrer det rkke, al Farao måne udsktve den lokale semittiske befolkning til teglstenene-'så satle man fogeder over dem til at plage dem med trællearbejde, og de måtte bygge forrådsbyer for Farao. Pitom og Ra amses'. (2.Mos. 1,11). Ved den slags teglstensarbejde blev kvalite' ten af teglstenene bedre ved at blande

Ordet og Israel

Josels kar e'e torrsane sandsyrligvis tiden ud under det nye, fremmede 15.

dynasti af 'Hyksos' konger - vestsemilter som han selv. Han døde 1 10 år gammel, l^vad de'var oeatalderen egyptiske øjne. Josef var ikke den eneste semit på den lid, som'balsameret og lagt i en kiste't passede slg egyptisk skik og brug. Ved Saqqara fandt man en typisk .ektargu æ' k ste, ka det m dlerste flge, tjllavet lor netop en sådan semit ved navn Ebed el er Abdu. Da ligel inde i kisten havde en daggert ved srg forsynet med et andet semittesk navn, Nahman, opstår et lille mysterium. Overtog Nahman afdøde Abdu-s kisie? Eller var dei Abdu, som havde'åel Nahrnans dagge't i sin k ste? Det finder vi aldrig ud af.

tempel i Nubien. Oppe nordpå, i Memp'

For fremtidens skyld er det vigtigt, at vi i nutiden lærer af fortiden. Det gaelder ikke mindst, når det dreier sig om Bibelen. Arkæologi er en vigtig brlk iforsvaret for troen. Men dens resultater er ofte tvetydige og skal lolkes. Og resultatet afhænger af tolkningens forudiorståelse.

Af den grund er det afgørende, at der drives arkæologi ud fra Kristus troens lo'Josætrrng og med brbelsk basis Derfor stØtter jeg Selskab lor Bibelsk Arkæologi.

Kildevangen B, 8382 HinneruP

86 98 7912


der var beskæftigede på kongegravene

i

kongernes dal. lde daglige optegnelser kan man gang på gang læse, at folk er 'borte', 'borte', 'borte' fra arbejdet, undertiden ligeså tlt som der står'på arbejde'. Man kan undre sig over, hvorledes de store grave nogensinde blev færdlge (og nogle blev det heller ikke). Endnu rnere fascinerende er de mere detal jerede fortegnelser, der opgiver årsagen tll balsamering eller begravelse af en afdød ( det, der nu svarer til 'på grund af min tantes begravelse' ), 'brygger øl med chefen','fødselsdagsfejring' (tit efterfulgt af endnu en kidag - tømmermænd ? ) eller 'skal of re til deres Gud', ganske som Moses og israelitterne. Så intet under at Farao blev ophidset. Som vestlig semit i det egyptiske samfund og også ved hoffet har i,4oses haft mange kolleger. Fra det 15. til det 12. årh. LKr. tjente mange udlændinge ved hotfet so- mJ4dskænke. Typ,sk er Pe1 Ha,,ori, 'Han fra Hazor', en kendt by idet nordli ge Kanaan. En anden var Ben-Ozen fra Bashan iTrans Jordanien. En af Ramses ll's yngre sønner. S. Montu (som tog sig al vrrgå.dene veo N,4emphis ) gitlede sig med en kananæisk kvinde, datter af en skibskaptajn, Ben Anath - hvilken romanlrsk hrstorie har der rkke b'omstret her I vingårdene eller ved kajerne. Det kan man kun gætte sig til. Vest semilter (og andre grupper ) har lokalt gjort deres tjeneste på alle plan, lige fra hoffet ned til slaverne. Nogle af dem nedskrev til og med små notater med deres egne tidligkananæiske skrifttegn, ( via fønikisk )

direkte forløber for vort eget alfabet. Sådan et lille fragment bevarer stadig ordene amahot og sigot d.v.s. 'slavinde' og 'strid'- forhåbentlig er der ikke nogen direkte forbindelse mellem ordene ! Men Moses er mere kendt for at føre lsraels

folk ud af Egypten end for at have boet i Egypten. I 2. N,losebog er hans bønner til kongen for folkets befrielse sat ind i rammen af Egyptens ti plager, der begynder med en kamp om magi mellem Faraos magere og Moses og Aron. At forvandle kobraslanger til 'stave'( ved et tryk på deres hals ) er et trick, som er kendt helt op til moderne tid. De første ni plager repræsenterer en række naturfænomener, som ikke er ualmindelige i Nildalen - men her er de af en helt usædvanlig voldsomhed.Således dræbte rØde mikroorganismer alle fisk, hvis lig så inficerede frøerne med dødbringende baciller, derpå myg, fluer og bylder på dyr og mennesker. Hagl ødelagde den tidlige afgrøde, og andet blev overladt til græshoppesværme, mens det 'tætte mørke' måske har været den berygtede Khamsin vind, der indtræffer i marts måned og er helt kompakt af støv så al sigtbarhed forsvinder, så længe den står på. Disse plager var baggrunden for den store redning ved udvandringen al Egypten.

Kontakt Felix Rejser hvis det drejer sig om

. . . . . . . .

Rejse eller ophold i lsrael

Kibbutz/moshavophold fra kr. 4305,-

Ungdomsbillel t/r Tel Aviv kr.3835,Kombinationsbillel lsrael og Cairo, Athen, lstanbul, Nairobi

ftakt.4240,Voluntørophold på plejehjem Jerusalem Rundrejser, 8, 9, 10, 11, 12 og 15 dage Besøgsrejser for volontørforældre m.fl. Besøgsbilletter fra kr 3195,

i

Ring og få et godt tilbud

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd, Giro 7 63 96 43

Redaklion: Ole Andersen (ansv. red.) Nicolai Winther-Nielsen Sanne Bojesen

fiyk: S.M.Olsen, Holbæk

E Ja,

Artikler i IFI dækker rkke nødvendrgvis redaktionens eller SBA's syns-

jeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi

punkter.

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til: giro 7 63 96 43 Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17 2880 Bagsværd

I I I I I I I I I

I

\

TEL sendes gratis til alle støttemed-

lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæo logi.

Selskabet. bclttrrelter cand. teol. Ole Andersen (formand)

Navn

cand. teol. et art. Nicolai Winther'Nielsen (næstformand og

Adrese:

international sekretær) civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer)

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

I I I

stud. teol. Sanne Boiesen stud. teol. Jan Mortensen (voluntørkontakt)

lssN 0905 - 5827


tel-1991-1 Israel i Egypten_Fra Josef til Moses