__MAIN_TEXT__

Page 1

å.,s"

TelJizreel tigger ved kanten af Jizreel-sletten.

Udgravningen af Jizreel begyndt - vi har ikke fundet noget specielt

sensationelt. Men vi har fået en god oversigt over høien. Og ieg har en tornemmelse af, at når vi ved mere om stedet, kan vibedreforstå den bibelske tekst, der nævner nogle detaljer som byens port, tårnet osv. Ordene er David Ussishkin's. Han er prolessor ved Tel Aviv Universitet og leder af en af sommerens arkæologiske nyheder i lsrael: åbningen af Tel

Jizreel-udgravningen.

En vigtig tel Tel Jizreel er en ruinhøj i det nordlige

lsrael. I dag ligger her en moderne kibbutz. For 2.800 år siden lå her en by og et kongepalads, hvor blandt andre kong Akab at lsrael holdt til. Byen lå strategisk godt placeret ved kanten af Samaria-højlandet og den store Jizreel-slette. En afvejenefra sletten op til Nordrigets hovedstad Samaria kunne beherskes lra Jizreel. Og også en af vejene fra det vigtige Megiddo-pas gik forbi byen. mange år har området ligget øde hen. Men i 1987 begyndte den nærliggende kibbutz et bygningsarbeide. Bulldozerne stødte hurtigt ind lto gamle murhjørner. Dermed var startskuddet givet til den udgravning, der begyndte denne somI

mer_

Danske deltagere Udgravningen foregik fra den 24. juni til den 3. august. Hovedformålet med det første års udgravninger var at få et indtryk af murenes placering og ruinernes omfang. I alt blev der gravet fem lorskellige steder på højen. tJdgravningen ledes af John Woodhead fra Jerusalem og David Ussishkin. Ud over professionelle arkæologer deltog voluntØrer fra 18 forskellige lande- Fra Danmark deltog en gruppe på ca.20 voluntører. Danske voluntører graver i område D (Se skitse side 4)

Der har lige fra begyndelsen af kirkens historie lydt røster, der ville forkaste kristendommens historiske forankring. Som dengang således også i dag må ethvert forsøg på at gøre kristendommen til en fra historien løsrevet livsf ilosof i imødegås med Bibelens egen tale om Gud, som Skaberen og Frelseren og dermed som historiens Herre. Jeg ser derfor betydningen af Selskab for Bibelsk Arkæoloqi i dette perspekliv: at styrke bevidstheden om kristendommens historiske udqanqspunkt og forankring. En stor og vigtig opgave, som jeg glæder mig over nu også varetages fra dansk side.

Dette nummer af TEL sætter lokus på sommerens udgravning iTel Jizreel. På side 3 bringes en række indtryk fra danske voluntører. På side 4-5 findes et interview med professor Ussishkin og på side 5 en kort artikelom Jizreel iDet gamle Testamente. oa


SBA stiftet SBA,s REPRÆSENTANTSKAB E

fenben, gu d og ædelstene hører ikke til

de ting, arkæologer finder hver dag. Men

hvis man sarnler de rigdomme, der er blevet fundet i løbet af de sidste hundrede år, bliver det alligevel til enorme skatte. Det var disse skatte, der var emnet for foredraget ved stiftelsen af Selskab for Bibelsk Arkæologi den 1. april i år. Foredraget holdtes af Alan Mi lard lra Liverpool Universitet.

Selskabet Ud over Alan Ilillards foredrag bØd stiftelsesmØdet også på en præsentation af SBA's bestyrelse og repræsentantskab. I spalten ti1 højre for denne artikel bringes en liste over alle bestyrelses- og

repræsenlantskabsmedlemmer. Repræsentantskabet er sammensat, så det dækkeret bredt udsnit at bibeltro dele af dansk kirkeliv.

SBA's vigtigste mål er at styrke kendskabet til bibelsk arkæologi i Danmark. Viden orn arkæologiske lund kan skabe større forståelse for de bibelske skrifter og gøre bibellæsningen endnu Et at

Bestyrelsen: Cand. teol. et art. Ole Andersen (formand og redaktør) Heimdalsvej 67, 1.tv., 3600 Frederikssund 47 38 58 58. Cand. teol. et art. Nicolai Winther-Nielsen (næsttormand og sekretær) Frederiksborgvej 2058, 2400 Kbh. NV 31 69 79 29. Lektor, civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer) Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd 42 98 05 60. Stud. teol. Sanne Bojesen Nyelandsvei 2B, 2.th., 2000 Kbh. F 31 87 2474.

mere spændende.

Samtidig rnener SBA, at det er vigtigt, at der også fra bibeltro side arbejdes seriøst

Alan Millard fra Liverpool Universitet h o ld t sti ft elsesd age n s f o re d ra g.

Stud. teol. Jan Mortensen Randersvei 3'12, 8200 Aarhus N 86 23 09 83.

med bibelsk arkæologi.

oa

øvrige repræsentantskabsmedlemmer: Mediesekretær Erik Bang Ungdomssekretær Birger D. Chrislensen

Folkelingsmedlem Henning Lysholm Christensen Rekiamekonsulent Hans Ekberg Direktør Hans Hansen Forfatter Poul Hoffmann Højskolelærer lnger Margrethe Kofod-Svendsen Stud. teol. Jens Bruun Kofoed Lærer Jens Kofoed-Nielsen Landssekretær Steen B. Kristensen Direktør [.4ogens Larsen Stud. teol. Krista Rosenlund Larsen Stud. teol. Ole Mogensen Cand. mag. Eva Ravn Møenbak Stud. teol. Vibeke Sode Nielsen Forstander Olul Paaske Generalsekretær lngolf Henoch Pedersen Afdelingsleder Samuel Roswall

Sognepræst Jørgen Bækgård Thomsen MF-lærer Carsten Vang Programchet Jakob Zeuthen Adjunkt Peter Øhrstrøm


Med nysgerrighed som drivkraft at stå med nogle potteskår fra jernalderen i hånden. De har været i brug her, mens kong Akab og dronning Jesabel har boet i byen, siger Lars Skibsted Jacobsen.

-Deteren fantastisk oplevelse

Lars er fra Nr. Nissum. Han var en af de danskere, der deltog i sommerens udgravninger på Tel Jizreel.

Jeg l'ar lært en masse om arkæologi. siger han. Jeg har set, hvordan man graver, hvad man skai lægge mærke til i jordlagene osv. Bibelens beretninger er blevet spændende på en ny måde for mrg.

-

Solsejl og vanddunke er vigtige redskaber.

Fællesskab Krista lægger vaeg't på, at opholdet ikke kun bestod af selve gravearbejdet. var netop helheden af fællesskab og arbejde, der gjorde opholdet til en kæmpeoplevelse. Vi havde det dejligt iden danske qruppe, oq det var også spæn dende at arbejde sammen med voluntører fra andre lande. Jeg synes, at der var en meget fin stemning mellem voluntørerne.

-Det

Den fundne grav renses.

Nysgerrighed Voluntørernes dagsprogram begyndle mellem kl. 4 og 5 om morgenen. Selve gravearbejdel fortsatte ti middag, hvor voluntørerne fik fri. Sidst på eftermiddagen blev der brugt en times tid til at rense de fundne genstande. Det var først og fremmest potteskår, der skulle vaskes. De fleste danskere var enige om, at arbejdet var anstrengende. Det synes Krista Rosenlund Larsen også. at del var hårdt. Og varmt. Men misforstå mig nu ikke;det er værre at køre halm ind!

-Ja,leg synes,

Krista er vokset op i Vestjylland og studerer nu teologi iArhus. Der er noget fascinerende ved arkæologi, siger hun. Jeg tror, at det har noget at gøre med en basal nysgerrighed. Man sidder og graver i sit lille område, og man ved ikke, hvad man finder. Tanken ligger hele tiden i baqhovedet: Hvad er der d6r nede? Det er den nysgerrighed, arkæoloqien appellerer til.

-

Krista arbejdede isærsammen med et par sydafrikanere og nogle svenskere. I alt deltog repræsentanter fra omkring 20 forskellige lande i udgravningen. EDB og gamle sten Voluntørerne rejste til lsrael med meget f orskellig baggrund og forudsætninger. Lars er udlært mekaniker og har siden taget HF-eksamen. Krista er stud. teol. En tredje volunlør er Niels Erik Jehøj. Han studerer datalogi ved Arhus Universitet. Umiddelbart er der et stort spring fra moderne computerteknik til 3000 år gamle potteskår. Men Niels Erik synes ikke. springet er så stort. Både datalogr og arkæologi drejer sig om at systematisere, siger han. har altid syntes, at arkæologivar spændende. Men det er ikke noget.leg før har beskættiget mrg med. Udgravnrngen gav mig en større forståelse af arkæologien. Der kom liv idet. lvores område fandt vi mange potteskår fra Det gamle Testamentes tid. Det er spænden-

-Jeg

de. Også fællesskabet med de andre på udgravningen var vældig godt. I det hele taget var hele turen en stor oplevelse.

-

Situation fra område D. Næste år Udgravningen på Tel Jizreel fortsætter

i

sommeren 1991 . Ti den tid håber Selskab for Bibelsk Ark€eo ogi at kunne sende et nyt hold danske voluntører af sted. Detaljerede oplysninger om priser og andre praktiske ting foreligger endnu ikke. Men de vilforhåbentlig kunne bringeS i næste nummer at TEL, der udkommer i december/januar. oa


lnterview med professor David Ussishkin Af Jan Mortensen I for den første

David Ussishkin er protessor i arkæologi på Tel Aviv University. Han er 55 år, og

- Hvilket mål havde

siden 1955 har hans hovedbeskæftigelse og hobby - været arkæologi. Som student deltog han iadskillige udgravninger, bl.a. Hazor, Masada, Beersheva og hulerne i Judæas ørken. Efter doktorgraden i 1962 ledte han udgravningen af dødebyen i Silwan, og i 1973 gik han så i gang på Lakisj- hans hovedbeskæftigelse indtil nu. Jeg stillede ham nogle spørgsmål ien pause under udgravningen på Tel Jizreel.

Vores hovedmålfor den førsle sæson var at få en "smagsprøve" af tellen. Finde ud af, hvordan viskaltakle denne høj; hvordan det er at arrangere en ekspedition iJizreel-dalen osv. Og det er sådan set, hvad vi har gjort. Jeg synes, det har været et meget succesrigt eksperiment.

-

sæson?

Udgravningen foregår i 5 områder af tellen- Hvilke overvejelser ligger til grund for at vælge netop disse steder?

-

Zer'in (område E). Der er gjort et godt stykke arbeide med at rense denne skønne kirke. Ved siden al kirken har vi også åbnet et enkelt tell. Sandsynligvis var der på Akabs tid en lille landsby ved navn Jizreel netop på den vestlige side af hØjen. Hvem ved, måske ligger den her? havde altså nogle spørgsmå\, før I gik i gang. Har I fået nogle svar nu, hvor vihar gravet i 4 uger?

-

I

l

Vi er på sikrere grund nu. l\,4en del er faktisk lørst nu, vi begynder at finde nogle strukturer og rum bag ved volden, Ior enten graver vi på volden udenfor - eller også kæmper vi med moderne grave og senere materiale på toppen indenfor. Først nu begynder vi at nå ned til jernaldermalerialet. Måske har vi netop fundet et gulv. I område A landt vi som ventet voldgraven, så vi har den nu på'to sider. Udhugningen af voldgraven havde to grunde: først al skabe en voldgrav, og dernæst at få materiale til at lave en vold til støtte for murene indenfor. Vikan se, at deførst har lagt noget brunt jord og oven på d6t små sten gravet ud af voldgraven. Længden al denne vold er ca. 15-20 m. Vi har fundet den på de to sider- ikke på siden ud mod skrænten (område C). Jeg ved ikke, hvad de havde der, men ikke nogen voldgrav og heller ikke nogen vold.

Skitse over området ved Tel Jizreel. Bogstaverne angiver udgravningsområderne. Hvorfor startede I udgravningen af Tel Jizreel?

-

Jeg hår altid været interesseret i monumental kunst og arkitektur ijernalderen. Og vi ved jo fra Bibelen, at et af lsraels kongers paladser lå i Jizreel. Jeg var her engang med min kone, mens jeg endnu var student, men på det tidspunkt var der intet at se. Så, for 3-4 år siden, fik man den id6 at lave et museum nær tellen. Nogle bulldozere fjernede en del iord på østsiden af høien, oq to steder stødte de pludselig ind inogle store sten og beskadigede, hvad der viste sig at være to hjørner af en bymur lra kongetiden i lsrael. Men de gjorde dog 6n god ting: de gav os et sted at starte, Uden dem havde vi ikke været her i dag. Etaldisse hjørner blevså blotlagt ien kort

redningsudgravning af the Depadment ol Antiquilies. Og siden blev British School ofArchaeology og vi fraTelAviv enige om at gå i gang. John Woodhead var også med på Laksisj, og vi arbejder godt sammen.

4

-Var område C en skuffelse?

Vitog de to hjørner, som blev beskadigel

Ja, det område lukker vi nu. Men del viser

af bulldozere, for d6r var vi på sikker grund. Det var vores udgångspunkt. På basis af parallel-hovedstaden r Samaria må byen have været enten lirkantet eller rektangulær. Delo hjørner giver os dermed tre sider: den ene side med front mod nord med udsigten ned over Jizreeldalen. De tre andre sider havde åbenbart en voldgrav, hakket ud iklippen. Bulldozere blotlagde et stykke af den på den østlige side.

os dog, a't den nordlige side al tellen er eroderet- Det er nok skuftende, men det erdog et svar. Jeg tror, de't skyldes, atder ikke var nogen voldgrav d6r og derfor heller ikke nogen vold til at støtte murene, hvorfor meget af kanten i denne side forsvand't.

Så da vi havde de to østlige hjØrner (sydøst: område B; oq nordøst: område D), var det naturligt at lave to søgegrøfter længere mod vest, på midten af tellen, for

at se, hvor langt byen strækker sig: område A i sydvest og område C i nordves't. A og C ligger lige over for hinanden, så hvis vi engang graver imellem dem, har vi en fin lang søgegrøft lværs over tellen. Og så udgravervijo også korstarerkirken, som hgger på den vestlige side midt i ruinerne al den moderne arabiske landsby

Alt i alt må vi sige, at vi nu har tåe't en god lornemmelse af højen.

- Hvilke perioder har vi gravet igennem eller fundet spor af på vej ned gennem lagene? Højen er i grunden - hvad gælder Det gamle Testamente - en 'et-problemshøj". Vi har måske en tidligere landsby og noget senere stol, men hovedsagelig har vi kun 6t spørgsmål at arbejde med: Den belæstede by fra kongetiden i lsrael. Ovenover dette lag er der de senere rester, som indtil nu - vi ved rkke hvorlor er i en sØrgelig lorfatning. Nien vi har altså en iernalder-tæstning, som - del ved vi

I )


fra Bibelen - må dateres til det 9. årh. f.Kr. Vi må antage, at den blev ødelagt, da

Tiglat Pileser d. lll anekterede detle område i 733. Men vi har alligevel fundet en smule senere materiale fra slutningen al det 8. årh. Så har vi materiale lra den persiske periode, hellenistisk materiale, romersk, byzantinsk, islamisk, mammelukisk osv., helt op til moderne tid. Ved vi mere om Akab nu, end vi giorde før? Om Akab og hans kære hustru? Nej, men du ser den udsigt, han så; du kan se, at han havde et tlot palads; du ser hundene Jra kibbutzen, der sandsynligvis nedstammer fra hundene, som åd Jesabels knogler... Nej, indtil videre ved vi jkke

-

mereom ham. Men jeq harenlornemmelse af, at når vi ved mere om stedet, kan vi forstå den bibelske tekst bedre, med dens detalierede historier, der også nævner nogle bestemte steder som f.eks.

porten, bytårnet osv.

I område A når vi ikke at blive færdige, for der ønsker vi at studere hele stratigrafien, og igen skal vi krydse voldgraven mod syd - vi rører kun lige kanten al den nu.

N4ange basale spørgsmål står åbne endnu: hvorstorer byen? Er den firkantet eller rektangulær? Hvor er porten? Hvor er paladset og bygningerne? Detspringende punkt er dog atfinde den fjerde side og derfor åbnerviet nyt område næste år. En mulighed består i at skære en ny søgegrøft på den sydlige side længere mod vest. En anden muliqhed er at grave i midten af højen - jeg vil stemme på det sidste alternativ.

Så er der også spørgsmålel, om der eksisterede en landsby herfør Akabs tid

-

eller om der lå en by ved siden at? Måske kan område E give svar på det. Endelig er der kirken, hvor jeg håber, udgravningen fortsætter.

Jizreel i GT Af Sanne Bojesen bunden af Jizreeldalen, hvor Karmels bjerg ender og Gilboas bjerge begynder, findes endnu ruinerne af den arabiske landsby, der indtil 1948, hvor den blev torladt, bar navnet Jizreel. Her findes også resterne af en kirke fra korsfarertiden. I daq ligqer der lidt ves't for højen en kibbutz Kibbutz Yizreel. Nord for højen strækker dalen sig mod øst og vest. Øst lor højen rejser Gilboas karakteristiske forbjerg sig med det skarpe skel mellem den træbeklædte nordside og den golde sydside. Mod syd fortsætter dalen mod Samarias højland. I

Det var her på Gilboas bjerge, at Saul og Jonatan blev dræbt i kampen mod filistrene omkr. 1000 år f.Kr. De havde

samlet israelitterne ved Jizreel for al kæmpe mod filisterne, men disse var for stærke, og Saul måtte flygte til Gilboas bjerge, hvor han og mange andre blev dræbt. Det åbne spørgsmåler, om der var en by lorud for kongebyen Jizreel. GT

Ussishkin diskuterer dagens høst af potteskår med voluntører.

- Harviellers

fundet nogle spændende

ting?

Nej, vi har ikke tundet noget sensationelt, men det er også for tidligt. Det er hoved-

sageligt {orberedende arbejde, der gøres på tellen nu. Der er fundet nogle perlekæder i de arabiske grave og t.eks. bunden af en olielampe med et erolisk reliel på, men det vigtigste er, hvad vilinder på de israelittiske gulve. Jeg kunne også fint leve uden at tinde Akabs guld f.eks. Selvfølgelig ville jeg være glad for nogle line lund, men jeg er ikke så interesseret i museumsfund, jeg er mere inleresseret i den historiske og bibelske sammenhæng. Og det synes jeg går meget finl - mere end fint endda. I Samaria fandt man nogle inskriptioner på potteskår. Man fandt også nogle fine stykker elfenben. Så hvis viJinder det samme her, er det ikke så dårligt.

-

Har I allerede nu planer for næste

sæson?

Jeg tror, atvinæste sæson vilstarte, hvor vi stoppede nu. Vi har ikke udtØmt de to hjørner - område B og D. Der er nok arbejde der til endnu en sæson. Vi vil gerne have renset området fra muren ned til og over voldgraven. Og hvis rummene er lovende, kan vi altid udvide Iidt ddr.

Hvor længe regner I med, at udgravningen fortsætter?

-

Jeg ved det ikke. Vivil grave næste år omtrent efter samme mønster som i år: bo i samme kibbutz; det samme antalfolk; samme periode på 6 uger. Vi har allerede sat nogle foreløbige daloeri 27 /6-2/8. Vi er også så småt begyndt at kigge på de lølgende 3 sæsoner. Til den tid lår viså se.

-

I

har en meget kvalificeret stab.

Ja, jeg synes, at vi har en meget god gruppe. Vi er alle kolleger fra udgravningen på Lakrsj. og jeg må også sige. at

voluntØrerne udgør den bedste gruppe, jeg nogen sinde har set ien arkæologisk udgravning. Og så er der folk fra 18 forskellige lande. Det er med tilat gøre det

spændende.

-Vi har også haft en dansk gruppe hernede. Vil I være interesseret i at få en dansk gruppe til at komme igen i de kommende sæsoner? Helt sikkert. Den danske gruppe har ydet et godt bidrag, og så er det meget behageligefolk. lvlen det er bare en skam, at de ikke bliver her hele sæsonen. Del ville være godt for os og godt for dem. Vi vil byde dem meget velkommen naeste sæson - i større antal og en længere

periode.

antyder dette både i Jos. 19,17-23 og i Sam. 29-31, hvor beretningen om Sauls død og slaget i dalen er hen'tet fra. Desuden fandt vi iår ved en

stikprøveundersøgelse potteskår, der repræsenterer perioder helt tilbage fra kalkolitisk tid (4000 f.Kr.) og op til idag. Den by, der altså evt. har været her ved kilden, må dog have været af mindre betydning. Den nævnes ikke kilderne fra samtiden, og Bibelen omtaler den især i forbindelse med, at Akab og hans sønner valgte at bo

i

heriperioder. Det var her, begivenhederne omkring Jehus magtovertagelse og Omri-dynastiets tald i 842 f.Kr. fandt sted (2. Kg. 8,25-9,37).

Afsåvel2. Kong.

10 af kongebøgerne

fremgår det, at Samaria var den mest betydningsfulde af de to kongebyer. Her fandtes våbendepoterne og stridsvognene (2. Kg. 10,2), og selv om Akab står der, at "han i Øvrigt

herskede-.. over lsrael i Samaria" . Kg. 16,22). og at han begravedes der (1.K9.22,371. Man kan derfor ikke udelukke, at kongerne også efter Jehus revolte helt indlil 7 22 l.K't., hvot Nordriget indtages af assyrerne, boede i Jizreel i perioder. Dette vil arkæologien med tiden kunne belyse. Måske vil den også kunne give svar på, hvilken rolle Jizreel spillede i forhold til Samaria, og hvodor lsraels konger valgte at residere også her. (1


Patriarkernes verden At K. A. Kitchen, Liverpool Universitet manoe århundreder har Abraham som "troens fader" været det fælles udgangspunkt for tre al verdens slØrsle levende religioner: jØdedommen, kristendommen og islam. Derfor er del interessant at se tilbage på den verden, som Abåham og hans efterkommere levede i, så vi bedre kan forstå deres liv. I

Disse omfattende vandringer hører hjemme i tiden omkring 2000- 1 700 f.Kr. Kun dn gang er patriarkerne iforbindelse med international storpolitik- I 1, Mos. 14 er Abraham involveret i et sammenstød mellem to internationale alliancer: Fire østlige konger mod lem oprørske lokalregenter iTransjordan. Endnu er ingen af

rigerne i Babylon og Assyrien og ikke længere af by-stater. Men i perioden 2000- 1 750 blomstrede alliancerne. En embedsmand skrev fØlgende til sin herre, kongen af Mari: "Der er ingen herre, der er stærkest alene. Ti eller femten konger følger Hammurabi af Babylon, lige så mange følger Rim-Sin

af Larsa, lbal-pi-el af Eshunna og ... Amut-pi-el af Qatna, mens tyve konger følger Hammurabi af Yamkhad." Også mange mindre forbund mellem fire, fem eller seks konger er nævnt - netop som dem i 1. L4os. 14.

Arkiverne

MFmphis

Konger og folk Nlosebog hører vi, at Abrahams familie flytter fra Ur i det sydlige lvlesopotamien (lrak) mod nordvest til Karan. Der slog en del af familien sig ned, mens Abraham fortsatte mod sydvest til Kanaan og foren kon tid til Egypten. Han søn lsak slog sig ned iKanaan. Det samme gjorde hans barnebarn Jakob, indtil en hungersnød tvang lamilien til Egypten, hvor Jakobs sØn Josel allerede boede. I1.

navnene på disse konger fundet i de forskellige, men meget ufuldstændige kilder fra denne periode, men navnene er af typer, der er kendt fra netop dette område på denne tid. Ailiancer mellem forskellige regenter opstod i Mesopotamien først efter omkr. 20001.Kr. (Uas fald). Omkr. 1 750 genforenede Hammurabi af Babylon Mesopotamien. så hele området blev styret af tvillinge-

Mange oplysninger om denne periode kommer fra de enorme arkiver (20.000 lertavler), der er fundet i det store kongepalads (300 rum) i l/ari ved Eutrat. Ligesom den elami'tiske kong Kedorlaomer(1. Mos. 14.1) kunne intervenere i vesten, læser vi i Mari-arkiverne om en endelØs trafik af udenlandske udsendinge (og underiiden konger) også fra det fjerne Elam ved golfen. Bahdilim skriver til kongen af Mari: "Udsendinge fra Elam og Oatna er kommet hertil undervejs mod Qatna. Jeg har tilbageholdt dem - skriv og sig, om jeg skal lØslade dem eller ej." Svaret var tilsyneladende positivt, for senere vender de samme udsendinge tilbage fra Qatna i Syrien på vej mod Elam, og den pligtopfyldende Bahdi-lim lorhører sig igen hos sin herre: "Skaljeg lade dem passere?" Vi har tavler, der fortæller om paladsets forsyninger. BrØd og kager kunne bages elegante torme og sØdes med dadler og

honning. Selv isafkØlede drikke har muligvis været på menuen, for kongen aJ Karkemish skriver til lvlari: "l Ziranum kan man nu få is islore mængder. Få dine tjenere ddr lil at se efter det... og hvis du ikke kan få god vin d6r, så lad mig det vide, og jeg vil sende dig noget god vin at

drikke."

A-><E-,r--S TV R.ADIO OG Nørresundby.

i

Tlf. 98 17 31 67. Rekonstruktion af poftanlægget ved Laish (Tel Dan).


Kanaan og Egypten Det Kanaan, patriarkerne rejste ind i, var på denne lid (mellem-bronzealderen) et land med små belæstede byer som Laish, Sikem og Jeriko. Det store podanlæg ved Laish

[fel

Dan)

viser os, hvor omtattende byernes fæstningsanlæg var på denne tid. Sikem blev ødelagt af Sesostris lll af Egypten omkr. 1850 l.Kr. og dukker igen op (sammen med mange andre byer) omkr. 1800 J.Kr. i

orbandelses-teksterne". Disse tekster er en række forbandelser, der blev ned"f

kaldt aflaraonerne overfolk i Kanaan, der vovede at sætte sig op mod taraos autoritet. I Jeriko har velbevarede grave atsløret lorbløifende detaljer om byens liv: træværk, træ med indlagt ben, ja, selv madvarer. Abraharir og Jakob var ikke de eneste vandrere, der nåede Egyptens øst-delta i denne periode. Et berømt billede fra Beni-Hasan fra ca. 1865 LKr. viser os en gruppe handlende i mangefarvede klæder, der bringer øjensalve til Egypten. Deres leder har et godt vestsemitisk "proto-hebraisk" navn: Absharru (sammenlign med Abra(ha)m). Kvinderne på billedet hjælper os til at forestille os den tids Sara'er, Flebekka'er og Lea'er.

Asiatiske handlende kommer til Egypten (Fra gravkammer i Beni Hassan).

periodes love beskyttede nemlig en anden-hustrus og hendes børns ret til at forblive ilamilien. Det kan ses ide kendte love Jra Hammurabi, paragraf 146: "Hvis en mand gifter sig med en 'tempelkvinde, og hun giver manden en slavepige, som så løder bØrn - hvis slavepigen kræver ligere't med hendes ejerinde på grund af børnene, så må ejerinden ikke sælge hende-.."

I

dette såvel som i andre spørgsmål spejler beretningerne om patriarkerne

af

sandJærdigt skik og brug på denne tid (og dele af denne skik og brug blev senere ændret). Som den kendte udgraveraf Ur i Kaldæa, afdøde Sir Leonard Wolley for mange år siden sagde til forfatteren al denne artikel: "Selvlølgelig var Abraham en virkelig person - se blot på alle hans problemer med hustruen".

Familieliv Dengang (som undertiden 09så idag)var ægtepar kun lykkelige, hvis de havde børn. I de senere arkiver i havnebyen Ugarit i Syrien er der bevaret en fortælling fra denne periode om en kong Keret, der har mistet sin lamilie og længes efter en arving: Fuldstændig blev en tamilie udslettet, helt og fuldt dens arving. (Keret's) tårer strømmer som shekel tiljorden som lem-styks-mønter på hans seng. Abraham havde samme problem. Først forsØgte han at løse problemet ved at adoptere en Eliezer til arving (1. N4os. 15,2). Adoption var ikke ualmindeligt på dennetid. I en juridisk tekst fra Mari læser vi: "Yahatti-el er nu søn af Hillalum og Alitum, han skal dele deres glæder og sorger. Hvis Hillalum og Alitum siger til deres søn Yahatti-el: "Du er ikke vores søn", skal de miste hus og ejendom. Og hvis han sigertil dem: "l er ikke min lar og mor", skal de lade ham barbere og sælge. Hvor mange sønner, Hillalum og Alitum end får, er Yahatti-el deres hovedarving." Men undertiden kunne en ljenestepige, hvis hustruen var gold, løde mandens børn, så at sige på fuldmagt. Denne skik er baggrund lor lshmael's fødsel (1. Mos. 16). Abraham beder om anerkendelse aI lshmael (1 . Mos. 1 7,18), og senere må han have Guds direkte belaling, før han kan sende Hagar og lshmael væk, efter at Sara har lødt lsak (1 . l\y'os. 21). Denne

C. A. Wilson:

ARKÆOLOGIEN OG BIBELENS PÅLIDELIGHED 144 sider, 1982, nu

.

r

2Orporto

Rolf W. Jørgensen:

KAMPEN FOR ET FRISTED

-

den moderne zionisme i gliml

80sider, 1990,kun

...... 40r+ porto

Det er selvlølgelig hel't rigtigt, at vi skal høre om de utroliqt spændende

udgravninger og fund i Bjbelens land, oq vi skal hiælpe unqe danskere til selv al opleve udgravningerne. Sådan vil Selskab tor Bibelsk Arkæologi kunne hjælpe os til dybere BibeFlorståelse og større

Bibel-kærlighed. Det er bare en skam. at det ikke startede lor 20 år siden!

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12


Nye fund i Dødehavet Kontakt Fellr Relrer hvl. d.t dreje: rlg om Gideon Hadas, der er medlem af kibbutz Ein Gedi, gjorde for nylig helt tilfældigt et spændende fund. Han blev opmærksom på nogle store sten, der på grund af den

lave vandstand i Det døde Hav var kommet til syne ca. 50 meter fra kysten. Stenene viste sig at være ankre fra

. . . .

oldtiden.

. . . .

Rejse eller ophold i lsrael

KibbuE/moshavophold fra kr.4.060,-

Ungdomsbillet Vr Tel Aviv kr.3.590,Kombinationsbill€t lsrael og Cairo, Athen, lstanbul, Nairobi fra kr. 4.160,Voluntørophold på plejehism i Jerusaiom Rundrejser, 8, 9, 10, 1 1, 12 og 15 dage Besøgsreiser for volontørforældre m.fl. Besøgsbilletter (rute eller charter) fra kr. 2.198,'

Ring og få et godt tilbud

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd,

Et af stenankrene, der er dateret til det 3. årh. f.Kr.

lalt blev derfundettre store stenankre. To af ankrene havde endnu velbevarede rester af fortøiningsrebene. Disse rebstumper har gjort det muligt at datere ankrene ved hiælp af kulstof- 14 metoden. Weizmann-instituttet nåede ved denne metode frem til, at ankrene er fra det 3. århundrede f.KrAnkrene kan ikke sættes iforbindelse med nogen bibelsk begivenhed. lvlen Dr. Arie Nissenbaum f ra Weizmann-instituttet mener, at ankrene kan være gået tabt i et

søslag på Dødehavet i 312 l.Kr. Dengang lorsøqte den syriske kong Antigonus forgæves at erobre kontrollen med

Giro 7 63 96 43

Redaktlon:

astaltudvindingen ved Det døde Hav. Usikkerheden ved kulstof-1 4 metoden gør en sådan datering mulig.

Ole Andersen (ansv.red.)

Det er det høje saltindhold i Dødehavet, der er skyld i, at rebene er så velbevarede. Detteforhold får arkæologer til al håbe på flere spændende fund i Det døde Hav i

Wiirtz Design

Nicolai WintherNielsen

Lsyout

.

31 38 18 42

Tryk: S.M.Olsen, Holbæk

Iremtiden. oa

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA's synspunkter. TEL sendes gratis til alle støtte-

I I I I I I I

I I I I I

[] JA, jeg vil gerne være støttemedlem af S€lskab for Bibelsk Arkæologi Jeg har indbetalt kr. 50,- for resten af 1990 til: giro 7 63 96 43 Selskab for Bibelsk Arkæologi

Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd Navn:

Adresse: (sendes til Selskab lor Bibelsk Arkæologi)

I

I I I I

I I I I

medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Selskabots b.atyrelae

:

cand- leol. Ole Andersen

(formand) cand. teol. et art. Nicolai Winther-Nielsen (næstformand og international sekreteer) civ. ing. Ole Frederiksen (kasserer)

I

stud. teol. Sanne Bojesen

I I

(voluntørkontakt)

stud. ieol. Jan Mortensen

lssN

0905

-

5827

Profile for Thomas Møller

Tel 2 1990  

Kvartalsmagasinet TEL.

Tel 2 1990  

Kvartalsmagasinet TEL.

Advertisement