Page 1

3 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for Bibelsk ArkĂŚologi (SBA)

September 2005 16. ĂĽrgang

Nineves storhed og fald

Kyros og Babylon Nineves storhed og fald Abrahams kameler Anmeldelse af tidskrift om Babylon

www.sba-dk.dk


TELudgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Oversigtskort Geografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Eufra

t

Ugarit

CYPERN

MIDDELHAVET

Tyrus Tiberias

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

Jerusalem

Forsidefoto: A.H. Layards forestilling om hvordan en assyrisk tronsal kan have set ud. Denne skitse er fra hans udgravning af Nimrud, men kunne lige så vel have været fra Sankeribs palads i Nineve.

Ramses

Petra

Pitom

Layout: Corpo Lab, Herning Tryk: Reklametryk, Herning

EGYPTEN

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

100 km

TR

len

ØD EH

Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

AV

Khosr

Øvre Zab

N

GU

Assur

TI

Mari

UM

is

2

DIE

Jerwan Nineve Arbela ASSYRIEN

Eu

fra

Opis (Bagdad)

t

AKKAD

Sippar Babylon Borsippa 100 km

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Hegra

ME

r Tig

Selskabets bestyrelse: • Cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Stud.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk • Stud.theol. Thomas Bank Møller (information mm.) tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk

DE

Ni

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Tig r

is

Eufra

t

Uruk

Ur

Indholdsfortegnelse Kyros og Babylon Nineves storhed og fald Abrahams kameler Anmeldelse af tidskrift om Babylon Redaktørens square

side side side side side

3 5 10 14 16


Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Kyros Babylon Kyros ogog Babylon Af cand.theol. Erik Kloster, Ringkøbing

Under perserkongen Kyros’ ledelse sejrede det persiske imperium over babylonerne, der havde haft magten i Mellemøsten siden 612/605 f.Kr. Den mest afgørende begivenhed fandt sted i efteråret 539 f.Kr., hvor hovedstaden Babylon faldt, og det betød samtidig begyndelsen til afslutningen på jødernes eksil, der havde varet siden 587 f.Kr.

Babylons fald Babylon var forstærket af store, brede mure og var desuden beskyttet af floden Eufrat, idet den var umulig at krydse pga. vanddybden og strømmen. Men Kyros satte sine soldater til at grave kanaler nord for byen, så flodens vand blev ledt væk, og vandstanden faldt så meget, at de kunne gå direkte ind i byen. Det var en krigstaktisk genialitet og en ingeniørbedrift af format. Åb 16,12 hentyder faktisk til denne historiske begivenhed: ”Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang.”

”I Tashritu måned, da Kyros angreb den akkadiske hær i Opis (Bagdad) ved Tigrisfloden, gjorde indbyggerne i Akkad oprør, men Kyros udslettede de forvirrede indbyggere. På den femtende dag (12. oktober) blev Sippar indtaget uden noget slag. Kronprinsen Nabo-nides flygtede. På den 16. dag indtog Gobyras (Gutiums guvenør) byen Babylon uden reel kamp. Nabonides blev senere arresteret i Babylon, da han vendte tilbage dertil. I Arahshamnu måned, på den 3. dag (29. oktober) da Kyros drog ind i Babylon, blev der spredt små grønne kviste foran ham – for nu var der opstået en våbenhvile og fredsslutning ...

Kong Kyros blev årsag til Babylons fald. På en cylinderinskription finder vi følgende beretning om krigen lige op til byens fald og om Kyros’ indtog i byen:

De sidste par linjer lyder som noget, vi har hørt før: de lægger grønne grene på vejen, da en konge holder sit indtog i byen. Kyros fik sin ”Palmesøndag” i 539 f.Kr. Kong Kyros’ edikt Året efter udstedte han et edikt om, at jøderne, der var blevet tvunget i eksil af babylonerne et par generationer tidligere, måtte rejse hjem til Israel og Jerusalem igen. Han blev en befrier for Guds folk. Det var der ikke noget overraskende i. Det havde Esajas allerede profeteret om over 100 år tidligere, endda med detaljer om tørlægningen af Eufrat og genopbygningen af Jerusalem og templet. I Es 44,27f hedder det: Til havdybet siger jeg: “Bliv tørt!« Jeg udtørrer dine strømme. Til Kyros siger jeg: “Min hyrde!” Han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem: “Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges.”

Eufratfloden løber rundt om Babylons bykerne – og deler samtidig byen i to. Det gør byen sårbar overfor netop den type angreb, som mederne foretog under ledelse af kong Kyros. Skitse: © John Brennan.

3


Det er på denne cylinder med kileskrift, at vi finder Kyros' beskrivelse af sin triumf over Babylon - og omtalen af bl.a. jødernes frigivelse. Foto: © BAR 11.3 (1985)

En Guds tjener uden Gud Kyros var ikke jøde og troede ikke på Israels Gud, tværtimod ved vi fra kiletavler, at han tilbad guden Marduk i Babylon. Han var afgudsdyrker af den slags, som GT ikke har meget til overs for, og dog brugte Gud ham som sit redskab til at befri jøderne. Gud lod ham få magten – for jødernes skyld: for at Guds udvalgte folk kunne få lov til at vende hjem til Jerusalem. I Es 45,4 siger Gud til Kyros: For min tjener Jakobs skyld, for Israels, min udvalgtes, skyld, kaldte jeg dig ved navn; jeg gav dig hædersnavn, skønt du ikke kender mig. Kyros kendte ikke Israels Gud, men Kyros var Guds ”salvede”, Guds ”Messias” eller Guds ”Kristós”. Det bliver han kaldt i Es 45,1, og det er underligt, for det er en titel, som i Det gamle Testamente ellers er forbeholdt konger og præster i Israel, og som ikke passer til en afgudsdyrkende hedning. Kyros som Kristustegn Men Kyros blev med sin sejr over Babylon en Kristus-type, et levende tegn, der gav et forvarsel og en anelse om det vidunderlige, der skulle ske. Kyros blev på en uventet måde en frelser for Guds folk på En genopbygget udgave af Babylons Ishtarport. Denne port stod som omdrejningspunkt for processionsgaden i Babylon, idet de sejrende krigere ville vandre ad processionsvejen frem til porten. Der ville de modtage kongens hyldest – og vandre videre ind i det indre Babylon. Foto: © www. wunderground.com

4

samme måde, som Jesus blev en frelser for os: vi var taget til fange og magtesløse i vort fangenskab. Han besejrede vore fjender og gav os frihed uden at forvente noget til gengæld. Hans komme betød nederlag for de onde magter og frelse for Guds folk. Kyros Kristós blev en profetisk skikkelse, en forløber, som finder sin egentlige mening i Jesus Kristus. Han minder os på forhånd om Jesus: han er en preminder, ikke en reminder. Det var jo lige sådan en frelser, vi trængte til: Én, der var udvalgt og salvet af Gud til at føre kampen for os mod vore fjender, og som var stærk nok til at sejre over dem; én der ville vise barmhjertighed mod os, selvom vi var allierede med fjenden og ikke havde gjort os fortjent til noget som helst; én, der kunne komme til os fra en uventet kant, helt udefra og befri os af det fangenskab, som vi aldrig selv kunne slippe ud af; én, der ville vise nåde imod os uden at forvente, at vi gav noget tilbage til ham igen, for vi havde intet at give; én, der kunne føre os fra Babylon til Jerusalem1, eller rettere: ud af syndens og dødens rige, og ind i Guds rige. Kyros er IKKE Kristus Kyros blev en preminder om Jesus, men der var også forskel på dem. Jesus holdt sit indtog i Jerusalem på en noget mere afdæmpet facon i forhold til Kyros. Han kom ikke i spidsen for en stærk og sejrrig hær, men med en lille flok på 12 disciple. Han kom ikke i magt og herlighed, men ydmyg og sagtmodig, ridende på et æsel. Han kom ikke som Kyros for at herske, men for at tjene. Han vandt sig et navn i historien, ikke ved at slå andre ihjel, men ved selv at dø og sejre for os gennem døden. Og det bedste ved det hele: Jesu sejr varer stadig ved, det gør Kyros’ ikke. Perserkongen blev dræbt under et felttog omkring 530 f.Kr. – Jesus lever. ■ 1 Babylon og Jerusalem symboliserer i Åb. to modsætninger: den faldne, gudløse og fortabte verden overfor det rige, hvor Gud er nær og hvor Guds folk bor. Det er derfor Åb 19,1f glæder sig over Babylons fald, for det er et tegn på den endelige frelse for Guds folk.


Nineves storh Nineves storhed og fald

Af cand.theol. Knud W. Skov

Byen Nineve gemmer på en spændende historie, der rækker ud over profeten Jonas’ besøg. Det er også en assyrisk kongeby, en metropol af magt, rigdom og militær og stedet for en næsten ubeskrivelig rigdom, der blev ødelagt på den mest skammelige måde.

Nineve som by Byen Nineve er beliggende på Tigrisflodens nordøstlige bred ved floden Khosr’s udmunding, så Tigris kom til at udgøre de sydvestlige grænser for byen. De gamle bymure omkranser et område på ca. 2,5 x 4,5 km – imens forstæderne uden for murene formentlig har bredt sig op mod 10 x 10 km. Ifølge Bibelen blev Nineve grundlagt af Nimrod (1 Mos 10,8-12). Assyriske kilder oplyser, at byen fungerede som religiøst centrum op gennem det 2. årtusinde f.Kr. Vigtigst er dog, at den havde en markant storhedstid fra ca. 705-627 f.Kr., hvor den i to omgange fungerede som hovedstad for det neo-assyriske rige under Sankerib (2 Kong 18-19 og Es 36-37) og under Ashurbanipal. Det var især disse to sidste konger, der gjorde byen Nineve til en helt særlig by. Sankerib skabte byens storhed Da Sankerib havde vundet nogle markante krigstogter, koncentrerede han en del af sine aktiviteter om at opbygge Nineve som hovedstad med nye mure, med parker og frugttræer – og paladser. I paladset (på 200 x 200 m) sørgede han for store relieffer med aftegninger af livet på de militære togter, af hærens triumfer og af jagtsituationer. Det var især efter at han i 693 f.Kr. havde ødelagt byen Babylon med dens templer for guden Marduk, at hans byggeaktiviteter tog fart. Marduk var også en assyrisk gud, så ødelæggelserne i Babylon skabte en del uro – og Sankerib måtte derfor forsøge at imødegå den ved at skabe tilsvarende templer og skønhed i Assyriens hovedstad, Nineve. Derudover havde han også den motivation, at hans førstehustru, Naqia-Zukutu (som var af aramæisk oprindelse) savnede bjerge og vandløb. I alt fald anlagde Sankerib sit palads på bakken Kuyunjik over Khosrfloden. På denne bakke var der frugttræer, som gav skyggefulde siddepladser med udsigt

Bykort over Nineves bykerne. Sankeribs og Ashurbanipals paladser lå på højen Kuyunjik tv. for midten på kortet. Her var også Nineves ”hængende haver”. Tegning: © J. Brennan

Nineves storhed og fald 5


Nineves hængende haver Fund fra Sankeribs anlægsarbejder har gjort, at nogle har anset Nineve for at være det sted, hvor de berømte ”hængende haver” i virkeligheden var. Dog må det tages i betragtning, at Nineve havde både vandet og skråningerne til at lave hængende haver, hvorimod Babylon blot havde vandet og opbygningen af haverne derfor var desto sværere. Sankeribs barnebarn, Ashurbanipal, samlede og organiserede et af de største biblioteker, der er udgravet. Han byggede også sit eget palads med storslåede relieffer f.eks. af løvejagt. Bykernens fæstningsværk bestod af en 12 km lang mur, der visse steder var Den romerske akvadukt i Cæsarea ved Havet som eksempel på, hvordan op mod 45 m tyk og med en udvendig Sankeribs akvadukt med vandforsyningerne til Nineve kan have set ud. skråning foran. I muren var der 15 Foto: © Morten Hørning Jensen stærkt befæstede porte samt broer hen over kanalerne og Khosr-floden, der løb gennem bykernen. over byen og floden. Haven var opbygget over buegange, og vandet til haven havde Sankerib bla. ført Nineves fald via en 80 km. akvadukt fra en anden af Tigris’ bifloDa Nineve blev erobret i år 612 f.Kr., der Øvre Zab i bjergene samt via 17 andre kanaler er der en pudsig parallel til den senere fra bjergene. Resterne af denne akvadukt kan ses i erobring af Babylon. I begge tilfælde sker det gendag ved byen Jerwan i Irak. Den rummer op mod 2 nem byens vandforsyning. Den græske historiker millioner limstensblokke og har 5 buer som i de Diodorus Siculus, som levede mellem 80 og 20 f.Kr. langt senere romerske akvadukter. fortæller flg. om det assyriske storriges Samtidig fik Sankerib i Nineve anlagt overrisfald: lingsanlæg fra Khosr-floden op i haven, idet de assyriske håndværkere havde udviklet en form for “Der var en profeti, som var overleveret til den assyrisarkimediske skruer af palmestammer og kobber ke konge fra tidligere generationer, at “ingen fjende snegle. Endelig havde Sankerib bygget flere opskal indtage Ninus (Nineveh) hvis ikke først floden er dæmninger af floden Khosr, så de årlige oversvømblevet dens fjende”. De angribende styrker blev ved melser, der normalt kunne ødelægge beboelser og med at angribe byen, men pga. dens massive forsvarsfæstningsanlæg langs floden, kunne kontrolleres. Stregtegning fra ca. 1850 med den tids forestilling om hvordan de storslåede paladser i Nineve kunne have set ud. På det tidspunkt forelå kun A.H. Layards tegningsskitser fra udgravningerne, så det meste er fri fantasi. Tegning: © Clack

Det er en skrue/snegl som denne assyrerne havde opfundet før Arkimedes beskrev den. De brugte den til at trække vandet op fra floden Khosr. Kilde: Gl. kobberstik

6

Nineves stor


Udblik mod vest langs en genopbygget udgave af den nordlige bymur på bykernen. Bag denne mur var en endnu højere mur af samme type. Foto: © Ancient Art and Achitechture, Middlesex, UK

værker var de ude af stand til at gøre synderlig skade. Men i det tredje år af belejringen skete det, at floden oversvømmede og underminerede en del af byen, hvorved også en del af bymuren faldt sammen. Det skete efter adskillige dage med voldsom regnskyl. Nu var fjenden i stand til at indtage byen via det område, hvor bymuren var faldet. På den måde blev det assyriske imperium indtaget og ødelagt af mederne.” Diodorus Siculus, Bog 2, kap. 26 & 27. Senere nævner Siculus: “Den assyriske konge (Shin-Shar-Ishkun, red. anm.) var så sejssikker og glad over de hidtidige sejre, så han begyndte at fejre det med sine soldater ved at åbne for forrådskamrene med store mængder vin og mad. Som resultat var soldaterne fordrukne og slappe, så da mederne angreb dem i ly af natten, blev de overrumplet.” I den babyloniske krønike fra Nabopolassars 12.-14. regeringsår fortælles også om Nineves fald: I Nabopolassars 12. år (614-613 f.Kr.): ”I måneden Abu [juli-august] belejrede mederne hurtigt Tarbiau (en distriktsby under Nineve), efter at de havde indledt deres togt mod Nineve. Derefter rykke-

hed og fald

de de frem langs Tigrisfloden og stod overfor byen Assur ...” I Nabopolassars 14. regeringsår (612-611 f.Kr.): “Akkads konge (Nabopolasssar) samlede sin hær, og Cyaxares, medernes konge, marcherede ud for at møde ham ... Sammen drog de frem langs Tigrisflodens bredder og belejrede Nineve. Der blev udkæmpet 3 slag fra måneden Simanu til måneden Abu. Til sidst blev byen erobret, og et stort nederlag ramte byens indbyggere. På den dag ... blev utælleligt mange fanger ført bort fra byen, og den blev gjort til ruiner og dynger af murbrokker.” Nineve i Bibelen Ud over de ovennævnte beretninger og beretningen om Jonas i Bibelen, møder vi byen hos to mindre profeter, Nahum og Sefanias. Disse to profeter forkynder Guds dom over den store by og dens hovmodige indbyggere. Pudsigt nok går et bestemt udtryk igen i de to profeters beretning, nemlig at Guds dom skal ske i forbindelse med, at vand skal strømme ind over byen: Det fascinerende ved Nahums profeti er, at han ikke blot forudsiger Nineves fald, men også hvordan byen vil falde.

7


Nahum: Kap. 1 v8 når vandfloden bruser frem. Han tilintetgør sine modstandere, sine fjender jager han ud i mørket. v9 Hvad kan I udtænke om Herren? Han bringer tilintetgørelsen, så nøden ikke kommer igen. v10 For de filtres sammen til tjørnekrat, de bliver som berusede i deres rus, de fortæres i ild som knastør halm. Kap. 2 v7 Portene mod floden åbnes, paladset vakler. v9 Nineve er som en dam, hvis vand strømmer ud. “Stands, stands!” – men ingen kan vende det. Kap 3. v5 Dine skørter slår jeg op i ansigtet på dig og lader folkeslag se dit skød og kongeriger din skam. v6 Jeg dænger dig til med skarn, jeg fornedrer dig og stiller dig til skue. v7 Enhver, der ser dig, vil flygte for dig og sige: “Nineve er ødelagt, hvem ynker hende? Hvor finder jeg nogen, der vil trøste dig?” v11 Også du skal blive beruset, også du skal falde i afmagt; også du må søge et værn mod fjenden. v12 Alle dine fæstninger er som figentræer, krigerne som tidlige figner: Ryster man dem, falder de ned i munden på den, der vil spise dem. v13 Over for dine fjender er dine krigere som kvinder. Portene ind til dit land åbnes på vid gab, ilden fortærer dine portbomme. v14 Øs vand før belejringen, forstærk befæstningen, træd dynd, stamp ler, grib teglstensformen! v15 Men ilden skal fortære dig, sværdet fælde dig, den skal fortære dig som græshoppelarver.

8

Byen faldt pga. vand For det første skulle det ske gennem vand (Nah 1,8; 2,7.9). Nineves fald skete i Abu måned efter en tid med regnskyl, så floderne gik over deres bredder. Enkelte forskere har spekuleret i, om det var lykkedes for mederne at ødelægge den opdæmning af Khosr-floden, der ellers regulerede vandtilstrømningen til byen. I alt fald berettes om store oversvømmelser, og udgravninger fra byen har også vist, at området langs floden har været udsat for oversvømmelser i forbindelse med eller kort tid efter byens fald. Byen faldt pga. fuldskab Nahum nævner også fuldskab (1,10; 3,11) og ild (1,10 og 3,13-15). Siculus’ beretning nævner fuldskaben som en af de væsentlige årsager til byens fald, og de første arkæologer, der udgravede Nineve, heriblandt A.H. Layard, beskriver, at de i alle de væsentlige udgravningsrum fandt meget tydelige spor efter afbrænding. Byen blev endelig ødelagt Endelig nævner Nahum ødelæggelsens endelige karakter (1,9). Mange andre oldtidsbyer blev genopbygget samme sted (f.eks. Jerusalem). Nineve

Det er damme som denne, der skulle sikre Nineve mod regntidens oversvømmelser. Denne opdæmning ligger 13 km nord for Nineve og er restaureret i 1970 af lokale beboere. Foto: © Julian Reade

Nineves stor


Relief med Sankerib, der bringer ofre. Foto: © www.bibleplaces.com

blev aldrig genopbygget som Nineve. I 331 f.Kr. udkæmpede Alexander den Store slaget ved Arbela ganske tæt ved ruinerne af Nineve uden at vide, at byen engang havde ligger der (280 år tidl.). Først da den i 1850 blev opdaget af arkæologer, dukkede byen frem igen. I dag står byen Mosul på den modsatte side af Tigris floden. Nahums vidnesbyrd Nineve faldt – som Nahum beskrev det. Nogle har pga. det dateret Nahum til at være en profet, der levede efter 612 f.Kr. Hvis man skal tage bogens eget vidnesbyrd for troværdigt, så afspejler den en tid, hvor Assyrien ikke var begyndt at blive svækket (Nah 1,12). Derudover afhænger dateringen af de forudsætninger, som den enkelte fortolker har valgt at lægge ind over teksten. En ting må dog være klart: Nahum skildrer Nineves fald med en viden, som de senere historikere knap nok var i stand til at mønstre – nærmest som om han selv var der. ■

rhed og fald

SBA-foredrag SBA formidler en række bibel-arkæologiske foredrag via hjemmesiden www.sba-dk.dk, under punktet ”Foredrag”. Undersøg udbudet der og bestil gerne direkte via hjemmesiden.

9


Abrahams kameler Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro Bibelsk arkæologi handler om bibeltekster holdt op mod arkæologiske resultater af mange slags. Til tider sker der fejlbedømmelser, som går hen og får nærmest urørlig status, selv om grundlaget for dem senere forsvinder. Sådan med fortolkningen af det materiale, der angår Abraham og hans kameler.

Renaissancens billeder Da Leonardo da Vinci i 1498 malede sin fremstilling af den sidste nadver, fortalte han ikke kun bibelhistorie, men også en anden historie. Det var historien om den tid, som han selv levede i. Det kræver ikke megen viden om NTs tid for at fastslå, at der ikke var tre våbenskjolde fra adelige italienske familier på væggen i den ovensal, hvor nadverfesten blev fejret. De indgår i Da Vincis billede, som vidnesbyrd om hans tid – formentlig for at Da Vinci kunne opretholde det økonomiske tilskud, som hertugen af Milano gav ham. Uanset hvorfor, så står de som en tilbageført del i Da Vincis skildring af nadverindstiftelsen – et ikke-tidssvarende element – det vi kalder en anakronisme (som ikke hører til den tid, der skildres). Påståede bibelske anakronismer Det påstås ofte, at der i Bibelen kan påvises anakronismer. f.eks. om tilstedeværelsen af filistre i Kanaans land på Abrahams tid; om hvorvidt byerne Pitom og Ramses blev bygget i forbindelse med israelitternes slaveri i Egypten (2 Mos 1,11) – og en række andre eksempler.

Kamelerne som problem Et af disse eksempler er, hvorvidt der på Abrahams tid var tæmmede kameler til ridning og transport. Situationen er, at ifølge 1 Mosebog modtager Abraham kameler som brudepris fra den egyptiske farao (1 Mos 12,16), og tjeneren Eliezer lader det være Rebekkas villighed til at vande kamelerne, der signalerer, at Gud har udvalgt hende til Isaks brud (1 Mos 24,11ff). For en historisk-kritisk tilgang til teksterne vil påviselige anakronismer i f.eks. beretningerne om Abraham være et stærkt indicium på, at de ikke hører til omkring 2000 f.Kr. – men må stamme fra en senere tid. Albrights anakronismeforslag Den amerikanske bibelarkæologiske pioner, W.F. Albright, var kendt for at tage pro-bibelske holdninger, når det gjaldt om at tolke arkæologiske resultater i sammenhæng med Bibelen. Lige netop på dette punkt var han dog meget klar i sin underkendelse af bibelteksten. Han mente (i 1966), at der ikke var nogen udbredt anvendelse af kameler på Abrahams tid (ca. 2100-2000 f.Kr.), men at de først blev tæmmede og kom i brug omkring 1100-1200 år f.Kr. Siden Albright har mange bibeltolkere ureflekteret gentaget hans standpunkt – uden at lytte til nyere forskningsresultater. Argumenter imod kameler på Abrahams tid Et af hovedargumenterne imod at Abraham kunne have kameler, er, at de simpelthen ikke var blevet tæmmede på hans tid, så det ville være for meget ud over det sædvanlige, om Abraham

Leonardo Da Vincis maleri over den sidste nadver. Bemærk de u-tidssvarende våbenskjolde øverst i billedet.

10

Abrahams


I modsætning til dromedaren (foto), der er kendt og udbredt på den arabiske halvø, har kamelen oprindelse i den centralasiatiske Gobi-ørken. Begge dyr har dog været tæmmet og anvendt fra ca. 4. årt. f.Kr. Foto: © www.wunderground.com

havde kameler. Der var ikke fundet kamelrester/knogler i forbindelse med bebyggelser, og der var ikke skriftlige referencer eller illustrationer, der pegede på, at kameler indgik i den almindelige husholdning. Altså – ud fra de manglende forekomster – arkæologiens tavshed – konkluderede man, at der var dateringsfejl i teksten. Disse argumenter gik faktisk som udgangspunkt ud fra, at det nærmest måtte være en ren afskrivningsfejl, at der forekom kameler i bibelteksten. I virkeligheden skulle det være æsler. Andre har argumenteret for, at teksten er god nok – men at omtalen af kameler viser, at den er skrevet på et meget senere tidspunkt. Igen er begrundelsen, at beretningens scene ikke stemmer med det kendte fakta-materiale. Forældet information Når kameler omtales som ikke-tidssvarende i forhold til Abraham, så har det flere årsager. • En af dem er, at man før 1950 rent faktisk ikke gjorde særligt meget ud af at undersøge de dyreknogler, der findes i enhver udgravning. De første bibelarkæologer var særligt optaget af, hvad sten, potteskår og inskriptioner viste. Siden er det blevet tydeligt for enhver, at man skal undersøge alle former for rester og vidnesbyrd, for at kunne danne et helhedsbillede af oldtidens verden. • Dertil kommer, at de tidligste udgravninger foregik på bosættelser, som ligger på steder, hvor kameler ikke umiddelbart ville være i Herunder to eksempler på det omhyggelige udarbejdede kunstværk som et cylindersejl er. Foto© AMICO

kameler

brug. Rent faktisk har de senere års fokus på de biologiske spor og rester i udgravningerne ført til at flere forskere nu daterer tæmningen af kameler så langt tilbage som til det 4. årtusinde f.Kr. Kamel-fund Ud over det rent metodiske i hvor man gravede i bibelarkæologiens første år, så er der også tale om reelle fund, der sandsynliggør anvendelse af kameler på Abrahans tid. • Det gælder omtale af en kamel i et sumerisk leksikon over tæmmede dyr fra Ugarit (dateret til den oldbabyloniske periode, 1950-1600 f.Kr.). • I en anden old-babylonisk tekst nævnes kamelmælk. • I byen Mari er der fundet en krukke med en indridset tegning af en kamel – denne gang fra omkring 2000 f.Kr. Cylindersegl fra Assyrien, der viser gudinden Ishtar. Fra ca. 720-700 f.Kr. Foto: © www.iraqipages.com

11


Dette seglaftryk fra d. 1900 årh. f.Kr. viser to mænd siddende på en kamel. På højre udgave af seglaftrykket er kamelen tegnet op. Foto: Walters Art Gallery 1939

Den omstændighed, at der findes sikre spor af kamelanvendelse i det arkæologiske materiale sammenholdt med, at disse spor er sjældne, tyder visse forskere som et vidnesbyrd om, at kamelen var et statussymbol. Kun de rigeste havde kameler – og som sådan også Abraham og hans slægt. Et seglaftryk Et af de stærkere vidnesbyrd om anvendelsen af kameler i en tidlig sammenhæng, er et seglaftryk fra ca. 1850 f.Kr. På det seglaftryk ser vi to mænd, der sidder på et dyr med to pukler. Seglaftrykket blev første gang offentliggjort i 1939 af C.H. Gordon i det anerkendte tidskrift ”Iraq”. Han identificerede dyret som en kamel – men blev stort set overhørt. Først i 1977 bekræftede Dr. Edith Porada (der var en international anerkendt segl-fortolker) med sikkerhed, at dyret er en kamel. Når det ikke umiddelbart er muligt på et seglaftryk at identificere et så markant dyr som en kamel, skyldes det at seglaftryk har en meget begrænset størrelse. Disse aftryk, der i højde kan svare til en tændstik, er fantastiske vidnesbyrd om den tids fineste kunsthåndværk. Kameler og heste Det fokus, der har været på kamelerne som anakronisme, har måske gjort, at indførelsen af heste og de konsekvenser, det havde, er blevet overset i bibelforskningen. Heste omtales i Bibelen tidligst i 1. Mosebog 47,17 (dvs. ca. 1850-1800 f.Kr.). Derefter nævnes heste yderligere et par gange i 1. Mosebog, 6 gange i 2. Mosebog og senere i 5. Mosebog og Josvas bog – og flere gange i de historiske bøger i GT.

12

Selve indførelsen af heste skete med Mitannifolkets indtog i nærorienten ca. 1750 f.Kr. Da introducerer de hesten primært som trækdyr for stridsvogne, sekundært som fragt og ridedyr. Mitannifolket kom fra de russiske stepper. Assyriske krigsberetninger fra ca. 1750 f.Kr. refererer også til hestetrukne vogne. I Amarnabrevene (fra det 15.-14. årh. f.Kr.) nævnes brug af heste i Kanaan, men efter alt at dømme er heste ikke blevet alment brugt (men især til krigsførelse) før på Salomos tid. Rig på kameler eller heste Skulle beretningerne om Abrahams besøg i Egypten virkelig være senere konstruktioner (f.eks. ca. 1000 f.Kr.), ville man naturligt forvente, at mangemillionæren Abraham også var indehaver af mange heste. Så ville Abrahams rigdomme have været angivet i antal ”heste” frem for antal ”kameler”. Hvis beretningerne var fra det tidspunkt, ville det endda ikke have været værd at omtale kameler som rigdom, da de netop da var meget udbredt – imens heste stadig var dyre og ekstraordinære. F.eks. nævnes tre grupper af østjordanske folkeslag at have haft ca. 50.000 kameler ca. år 1400 f.Kr. (1 Krøn 5,1822). Rent faktisk svarer Bibelens billede af hhv. kameler og heste meget godt til det billede, som vi kan genfinde i skriftlige kilder, i indgraveringer og i andre fund fra Abrahams, Isaks og Jakobs tid. Anakronismer på ret grundlag Hos Da Vinci var der virkelig tale om en anakronisme, som ikke bare kunne ses, men som han også

Da Abraham b


“Ordet og Israel” vedgår i sine notater til arbejdet. I Abrahams tilfælde er der ikke tale om en anakronisme, men derimod om en videnskabelig fejlbedømmelse på et spinkelt og senere modsagt grundlag. ■

• • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2005 kun 70 kr.

Litteratur: Albright, W.F. "Archaeology, Historical Analogy, and Early Biblical Tradition," 1966 Davis, John J. 1986. “The Camel In Biblical Narratives,” i Walter C. Kaiser & Ronald F. Youngblood, udg. A Tribute To Gleason Archer. Chicago, Moody Press. p. 145 Day, A.E. & R.K. Harrison 1979. “Camel,” i G.W. Bromiley, (red.). International Standard Bible Encyclopedia, revised, Vol. 1. Grand Rapids: Eerdmans. pp. 583-584. Gordon, C.H., Western Asiatic Seals in the Walters Art Gallery', Iraq 6 (1939) 3-34, no. 55 på side 21, illustration VII. Millard, Alan R. 1980. “Methods of Studying the Patriarchal Narratives as Ancient Texts,” i A.R. Millard.& D.J. Wiseman, (udg). Essays on the Patriarchal Narratives. Leicester: IVP. Porada, E., Journal of the Walters Art Gallery 36 (1977) 1-6. Wenham, Gordon J. 1980. “The Religion of the Patriarchs,” i A.R. Millard, & D.J. Wiseman, (udg.) Essays on the Patriarchal Narratives. Leicester: IVP.

lev opdateret

For unge : gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

13


BOGANMELDELSE

Babylon Stadt zwischen Himmel und Erde

Titel: Babylon Stadt zwischen Himmel und Erde Welt und Umwelt der Bibel, nr. 37, 3/2005 ISBN 3-932203-51-8 Udgiver: Katholisches Bibelwerk Postfach 15 03 65 D-70176 Stuttgart bibelinfo@bibelwerk.de www.bibelwerk.de Pris: 80 s., 9,80 euro.

I det seneste nummer af Welt und Umwelt der Bibel er der fokus på Babylon, apropos dette nummer af TEL. På siderne 10-17 skildrer assyriologen Daniel Schwemer, Würtz-burg, hverdag, religion og myter i byen Babylon i det 6. årh. f.Kr. Det sker på grundlag af arkæologiske fund og samtidige kildeskrifter både med religiøst indhold og med beskrivelser af Marduk-templets berømte høje trappetårn, som forfatteren mener kunne ligge bag Bibelens beretning om Babelstårnet, hvilket nok kan betvivles. Som alle følgende artikler er denne fornemt illustreret. Således bringes på de følgende to sider beskrivelse og fine billeder af rester af såkaldte zigguratter = kæmpestore tempeltårne i lighed med det forsvundne 7-etagers trappetårn i Babylon. Det drejer sig bl.a. om zigguratter i Borsippa syd for Babylon, i Ur, Assur, og Uruk. Næste artikel gengiver klassiske forfatteres beskrivelser af Babylon. Det drejer sig om Herodot, Filon fra Byzans, der særligt omhandler ”De hængende haver”, Josefus og Euseb. Under overskriften ”Fra fortvivlelse til nybrud” følger en artikel om jøderne i det babyloniske fangenskab. To artikler handler om Bibelens omtale af og syn på Babylon som symbol på både straf og håb. En artikel skildrer Ezekiel som eksilets profet. En længere artikel beskæftiger sig med den antikke jødedoms opståen under eksilet i Babylon. Forskningshistorien får også et illustreret afsnit, hvor man berører spørgsmålet om Bibelens troværdighed, som det blev vakt til live i takt med, at udgravningerne tog fart i det 19. århundrede. Babelstårnet i kunsten danner afslutningen på de egentlige artikler om Babylon side om side med mindre ekskurser, bl.a. et om Saddam Husseins forsøg på til egen forherligelse at genrejse dele af Nebukadnesars Babylon. Som alle øvrige udgivelser i serien ”Welt und Umwelt der Bibel” rummer dette hæfte også oplysninger om aktuelle arkæologiske opdagelser og aktiviteter. På de første sider findes en reportage fra Hegra i Saudi-Arabien, en nabatæisk by 400 km nord for Medina, der påfaldende minder om Petra i Jordan. Bagerst finder man bl.a. omtale af et nyopdaget freskomaleri af Paulus i en hule i Efesos. Af særlig interesse er en side om udgravninger i Tiberias, som muligvis har afdækket Herodes Antipas’ palads. Det er også en del spændende boganmeldelser. Dette nummer svarer i flot udstyr og kompetent indhold nøje til tidligere udgivelser (Se TEL 4/2004), men må påkalde sig særlig opmærksomhed, fordi det så klart dokumenterer den afgørende rolle Babylon/Babel spiller i hele det bibelske univers. Denne udgivelse vil uundgåeligt inspirere til flere artikler i TEL med temaet Babylon. Dette nummer være hermed varmt anbefalet. Hartvig Wagner

14


Eliat Mazar midt i ruinerne af det store palads. Bemærk de store sten. Foto: © Rina Castelnuovo

Trappeformet stenstruktur neden for det store palads. Foto: © www.bibleplaces.com

Luftfoto fra syd mod tempelpladsen. Det nyligt fundne “palads” ligger hvor kanten af bebyggelsen skærer med en flugtlinie ned gennem kuplerne af de to moskeer midt i billedet. Foto: © www.bibleplaces.com Læs mere om billederne i redaktørens square på bagsiden.

15


Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Redaktørens square Davids palads

BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER

Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

i Jerusalem? Det kan blive et bibelarkæologisk gennembrud. Denne sommer (den 29/7) annoncerede den israelske arkæolog Eilat Mazar (se foto s. 15), at hun har fundet ruinerne af Kong Davids palads. Fundet er sket på Ofelbjergets sydøst-side (som det kan ses af billederne side 15). Den nu afdøde K. Kenyon fandt i 1960’erne resterne af et hus fra det 4. årh. f.Kr. samt spor efter noget tidligere nedenunder. Mazars udgravning samme sted har afdækket et stort hus, der i grundplan minder om paladser fra det fønikiske område (bemærk kong Hiram af Tyrus byggede Davids palads). Lige under gulvet i den fundne bygning fandt Mazar en mængde potteskår, der med sikkerhed kan dateres til d. 11.-12. årh. f.Kr.. Huset må altså være bygget ca. år 1000 f.Kr. Der står ikke “Davids palads” på de vægge, som hidtil er afdækket, og der er heller ikke anden form for direkte bevismateriale. Alligevel vover Mazar en konklusion på en række indicier, bla.: • dateringen af potteskår under huset. • husets størrelse og parallel til fønikiske paladser • den gode sammenhæng i forhold til bibeltekster (2 Sam 5,9.11.17; Neh 3,25) Fundet vil med sikkerhed få betydning for forståelsen af Jerusalem på David og Salomos tid. Indtil nu har adskillige forskere benægtet bibelteksternes beskrivelser, da intet fund har kunnet underbygge dem. Dette fund har allerede genrejst debatten. Samtidig har de første benægtelser fra modstanderes side også været fremme, både dem der berettiget spørger efter mere materiale, før man konkluderer noget med sikkerhed, og dem, der pure benægter, at der kan være bibelsk relevans i det fundne. Til de sidste hører desværre det Palæstinensiske Ministerium for Turisme og Antikviteter, der reagerede med at sige, at fundet er “værdiløst og bibelsammenhængen uden grundlag”. Det er de samme myndigheder, der har været med i de ødelæggende udgravninger på Tempelpladsen. Ud over de perspektiver, som det store hus rummer, så er det værd at notere sig fundet af et segl i ruinerne. Det har tilhørt en mand ved navn: “Jehodi ben Shelemiah, ben Shevi” som minder om “Jehudi ... Shelemjas sønnesøn” (Jer 36,14 – og evt. samme som i 37,3 og 38,1). Dermed er der meget materiale i denne udgravning, som vi TEL må følge op på, for uanset hvad undersøgelserne videre vil vise, så har det relevans for bibelskarkælogisk interesserede. kws

HENVISNINGER TIL TEL 3, 2005

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2000 f.Kr MELLEM BRONZE c. 2165-1860: Patriarkernes tid

Side 10

Abrahams kameler ca. 2000 f.Kr.

1550 f.Kr YNGRE BRONZE c. 1875-1450: Israelitterne i Egypten c. 1400-1030: Indvandrings- og dommertid

1200 f.Kr

Side 15/16 “Palads”-rester JERNALDEREN I og II fra omkr. (1200 – 1000 & 1000 – 586) Davids tid ca. 1000 f.Kr. c. 1000: Kong David

c. 960: Salomos tempel c. 722: Samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr HELLENISTISK TID

63 f.Kr ROMERSK TID I c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID II

Side 5

Nineves storhed og fald ca. 612 f.Kr.

Side 3

Kyros’ cylinder ca. 537 f.Kr.

TEL 3-05 2kor  

Kyros og Babylon side 3 Nineves storhed og fald side 5 Abrahams kameler side 10 Anmeldelse af tidskrift om Babylon side 14 Redaktørens squar...

TEL 3-05 2kor  

Kyros og Babylon side 3 Nineves storhed og fald side 5 Abrahams kameler side 10 Anmeldelse af tidskrift om Babylon side 14 Redaktørens squar...

Advertisement