__MAIN_TEXT__

Page 6

Hvem har

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

det levende vand?

(ll/III)

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

Vand gør ren I første artikel om vandes betydning i Bibelen (se sidste nummer) så vi, hvordan vand ikke blot er vand. Noget vand er “dødt” og forbandet, mens andet er “levende” og tegn på Guds velsignelse. Netop derfor havde levende vand en funktion i forbindelse med ritualer omkring tempeltjenesten. Det kunne gøre en person “ren” og parat til fx at gå for alteret. På Jesu tid og frem til templets ødelæggelse år 70 kan der spores en stor iver for religiøs renhed, og både arkæologien og mange tekster bevidner for os, hvilken vigtig rolle levende vand blev tillagt. Et eksempel herpå har vi Johannes-dåben, der altid foregik i rindende vand enten i Jordanfloden eller ved Ænon nær Salem “for der var meget vand” (Joh 3,23). Om den senere kristne dåb læser vi også i det urkristne skrift “didaké”, at dåben bedst foregår i rindende vand fra en kilde frem for stillestående vand.

Renselsesbadet Den mest udbredte anvendelse af vand i religiøs henseende var imidlertid i forbindelse med renselsesbadet (på hebraisk, mikveh). Overalt i de dele af Israel, der på Jesu tid var beboet af jøder, har arkæologiske udgravninger afdækket sådanne rensel-

10

dan Aron og levitterne skulle vaske sig, inden de nærmede sig alteret (2 Mos 30,20; 3 Mos 8,6; 4 Mos 8,21). Mishnahs traktat, mikvaot (dvs. ”renselsesbade”), beskriver, hvordan sådan et renselsesbad skulle udformes: Det skulle være dybt nok til nedykning, stort nok til at rumme 40 måleenheder kaldet for ”sea” (i retning af 250 liter i alt), og skulle slutteligt være fyldt af levende vand fra en kilde eller fra regn.

Slappere og strammere

Didake 7,1-3 Hvad dåben angår, skal I døbe således: Efter at I i forvejen har sagt alt dette, skal I ”døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens” navn i levende vand. Hvis du ikke har levende vand, så døb i noget andet vand; hvis du ikke kan i koldt, så i varmt. Hvis du ikke har nogen af delene, så hæld tre gange vand over hovedet ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Oversættelse: Søren Giversen i ”Oldkristne tekster”, Poul Kristensens Forlag 2001.

Stort renselsesbad i Qumran. Bemærk adskillelsen af trappen i rene og urene baner. Foto: Morten Hørning Jensen

Et af de mange renselsesbade ved trapperne syd for templet. Foto: Morten Hørning Jensen

sesbade. I ikke-jødiske områder som Samaria, Dekapolis og kystsletten er de derimod stort set fraværende. Flest har man fundet i Jerusalem. Alene i udgravningerne i området syd og vest for tempelpladsen (det jødiske kvarter) har man udgravet over 100. Mange af dem var placeret neden for de store trapper, der fra syd ledte ind på tempelpladsen. Det var skik at neddykke sig heri, inden man nærmede sig det hellige tempel for at være helt rituel ren. Baggrunden for dette finder vi bl.a. i Mosebøgerne, der beskriver, hvor-

Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skaffe ”levende” rindende vand til renselsesbade i fx Jerusalem hele året rundt? Umiddelbart var det ikke muligt, men farisæerne fandt en genvej, der fremgår af renselsesbadene fra Jesu tid, og som senere blev skrevet ned i de rabbinske skrifter: ”En dråbe af levende vand er nok til at levendegøre alt dødt vand”. Ud fra denne parole kunne man fylde selve renselsesbadet med vand fra spande, og så nøjes med at tilføre en lille mængde ”levende vand” før badet var brugbart. Derfor finder man ved siden af mange renselsesbade en opbevaringsbeholder (på hebraisk, en otzar, en ’skat’), der under regntiden var blevet fyldt med levende vand, der via et overløbsrør kunne ledes ned i badet. I virkeligheden er det et generelt træk hos farisæerne, at de ofte søgte at gøre loven nemmere overholdelig, i hvert fald i forhold til ”strammerne” på Jesu tid: essæerne. Modsat de farisæiske ”slappere”, så var deres parole, at ”en dråbe af urent vand er nok til at gøre et helt bad urent”.

Levende vand i ørkenen ved Qumran Essæerne havde deres hovedsæde langt ude i ørkenen ved Det døde hav i klosteret Qumran. I det andet århundrede f.Kr. havde de forladt Jerusalem i et oprør med ypperstepræsten og ledelsen af templet og levede nu omgivet af golde bjergsider langt væk fra civilisationen.

Alligevel var fællesskabet (haJachad) omkring ørkenhelligdommen uhyre optaget af vand, levende vand. Renselse i fuldstændig levende vand var en del af de meget strenge regler, ethvert medlem af fællesskabet måtte underlægge sig. Men hvordan skaffe sig levende vand midt i en ørken? Ganske få dage om året er der faktisk levende vand ved Qumran. Når det regner længere inde i landet, samles vandet i store slugter (wadier) og vælder ud over bjergsiderne ned mod Det døde Hav. Arkæologiske udgravninger har afdækket, hvordan fællesskabet ved Qumran med et system af dæmninger og kanaler ledte dette vand ind i deres bygning, der nærmest er konstrueret over et system af vandbeholdere, kanaler og renselsesbade. Nogle af de største og mest velbevarede renselsesbade er fundet netop her, der som en særlig ting har en adskillelse af trap-

11

Profile for Thomas Møller

TEL 3/2002  

Med Daniel til fest hos Belshassar side 3 Hvem har det levende vand? side 10 Ritualbadet i Bethania side 14 Redaktørens square side 16 Fest...

TEL 3/2002  

Med Daniel til fest hos Belshassar side 3 Hvem har det levende vand? side 10 Ritualbadet i Bethania side 14 Redaktørens square side 16 Fest...

Advertisement