__MAIN_TEXT__

Page 1

3 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for

September 2002

Bibelsk Arkæologi (SBA)

13. årgang

Med Daniel til fest hos Belshassar

Hvem har det levende vand? [ll/lll] Ritualbadets betydning på NT-tid

www.sba-dk.dk


Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank, 7877.06.93402

Geografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Belshassar Belshassar

Hasor GENESARET SØ Megiddo Jordan Floden

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

Samaria

Forsidefoto: Rembrandts maleri fra1634 viser kong Belshassars skræk over Guds hånd på væggen. Billedet hænger i dag i The National Gallery i London.

Af prof. Alan R. Millard, Liverpool

DEKAPOLIS

et

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Med Daniel til fest hos

Oversigtskort

Midd elhav

TELudgives af

Festen var i gang, vinen flød og de følte sig alle som på toppen af verden. Der var ingen magt på jorden, der kunne måle sig med Babylon og ingen guder, der kunne sammenlignes med Babylons guder. Dette er rammen om det berømte 5. kapitel. i Daniels bog – beretningen om Belshassars fest

Sikem

D

Lay-out: Vindum Grafik, www.vindum.dk Jerusalem Betania

Tryk: Reklametryk, Herning 0 10 20

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter.

Qumran

km

Hebron

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 125,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: 75,-). Abonnement opkræves via PBS først på året. Vedlagte girokort er til indbetaling af gaver o.l. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

ED

IE

Nineve Karan Eu

fra

N

s

IE

Mari

ri Tig

t

Hasor

N

ASSYRIEN

AM OT

Babylon

Jerusalem

PERSIEN

2

M

Guzan

OP

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

NV-NEGEV

ES

Vedlagte girokort er til indbetaling af frivillig gave til SBA. Abonnement opkræves via PBS ved årsskiftet.

DET DØDE HAV

M

Selskabets bestyrelse: • Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen, tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand), tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk • Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (Informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

SYDLANDET

BABYLON 0

50 100

km

Ur

Teima

Indholdsfortegnelse Med Daniel til fest hos Belshassar Hvem har det levende vand? Ritualbadet i Bethania Redaktørens square

side side side side

3 10 14 16

Rembrandts maleri fra 1634 med den skrækslagne Belshassar, guldbægrene fra Jerusalem og den skrivende hånd på væggen. Teksten på væggen står med den samme aramæiske kvadrat-skrift, som også var standard, da Daniels Bog blev skrevet (og bruges den dag i dag). Hvorfor var de babylonske vismænd, som helt sikkert kendte til aramæisk, ikke i stand til at læse og forstå skriften? Måske kan en passage fra Talmud (rabbinsk kompendium af love og kommentarer til bibeltekster, her er det fra Sanhedrin 22a) give os en forklaring. Her foreslår rabbierne, at de aramæiske ord ikke stod som normalt – i horisontale linier fra højre mod venstre. I stedet kunne de have været skrevet i kode – eller fra venstre mod højre – eller lodret fra oven og nedefter. En hebraiskkyndig læser vil måske have besvær med at læse inskriptionen i Rembrandts udgave. Hvis man dog læser lodret fra oven og tager ordene fra højre mod venstre, så ses ordene fra Daniels bog tydeligt. Rembrandt levede i Amsterdam i det 17. årh. og boede i nærheden af det jødiske kvarter i byen. Det er meget sandsynligt,at hans venskab med jøder har bibragt ham viden om Talmuds forklaring på skriften på væggen. Billedet hænger i dag i The National Gallery i London.

et fortælles, at Kong Belshassars far var Nebukadnesar, den babylonske konge, der havde erobret Jerusalem, ødelagt byens tempel og ført dets skatte bort. Beruset af vin og magt beordrede kong Belshassar, at guld- og sølvkarrene fra Jerusalems tempel skulle føres ind til hans fest for flere tusind højtstående embedspersoner i riget. Det skulle ske, så han og hans gæster sammen kunne drikke af disse kar (Dan 5,2). Hvorfor skulle han ikke vise sin overlegenhed og anvende indviede kar og fade fra de erobrede templers altre til måltider ved hoffet? Da drikkekarrene var fyldt, og der var skålet til Babylons guders ære, stoppede festen brat, idet deltagerne stirrede på muren i festsalen. En tydelig hånd skrev på den pudsede væg ordene: ”MENE, MENE, TEKEL, UFARSIN”1.

Daniel kunne tyde teksten Bibelen fortæller, at kongens ”ansigt skiftede farve, hans tanker slog ham med rædsel, benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden.” Det er helt tydeligt, at inskriptionen måtte have en betydning – dette var et varsel – det lignede mest af alt en trussel! Kongen var bange. Han sendte bud efter sine vismænd og annoncerede, at den, der Fortsættes side 5

3


Skriften på væggen Af prof. Alan R. Millard, Liverpool

Varsler var en yderst populær måde at søge oplysning om fremtiden i den babylonske kultur. Mange dygtige mænd og kvinder brugte megen tid og opmærksomhed på det. På hylderne i Ashurbanipals berømte bibliotek i Nineve fra midten af det 7. årh. f.Kr., var der langt flere varselstekster end kopier af beretninger om f.eks. Gilgamesh (den mesopotamiske udgave af beretningen om en Noa-skikkelse. Ovs. anm.). Varselsteksternes indhold og verdensopfattelse er dog langt mindre kendt for os i dag end de andre beretninger. Mængden viser os, at der blev lagt enorme kræfter i at samle, kopiere og udlægge disse tekster. Næsten alt kunne udgøre et varsel fra guderne. Det kunne være dyrenes bevægelser, usædvanlige fødsler, drømme, mønstre i røgens opstigning eller i olie-

dråber på vand eller himmellegemers bevægelser. Nogle af disse varsler har vi stadig i dag – f.eks. i stjernetegn og i læsning af mønstre i teblade. Babylonske eksperter gjorde notater om begivenheder, som de mente var af betydning og lavede lister med dem ud fra hvilken type begivenhed, det var. Varsler kunne stå for noget godt – eller for noget skidt. Varselstegn, der var set før en eller anden form for tragedie indikerede, at andre katastrofer på lignende vis ville komme, hvis det samme varsel blev set igen. Tilsvarende kunne glædelige begivenheder forudsiges ved genkomsten af usædvanlige fænomener, som var set forud for store sejre, rekordhøst eller anden form for fremgang. Babylonske eksperter katalogiserede tusindvis af varselstegn. Meningen med disse tegn blev opført ved hvert tegn; nogle af dem var meget specifikke i forhold til enkeltpersoner, andre angik kongen, landet eller fjender. Da Belshassar krævede svar på betydningen af skriften på væggen, har Babylons vismænd uden tvivl vendt sig til disse varslingskataloger. De fandt bare ikke noget. Varslerne var nemlig lavet på baggrund af kendte begivenheder eller fra muligheder baseret på, hvad der var kendt

Disse to kileskriftstavler rummer bare et par af de varselstekster, der er fundet i Nineve fra første halvdel af det 7. årh. f.Kr. Den vandrette tavle rummer en angivelse af følgerne af, at et får ingen galdeblære har ved en ofring – oplistet måned for måned. De fleste af følgerne er dødelige for manden, der ofrer, hans familie eller hans dyrehold. Den brudte tavle giver varselstolkninger baseret på udseendet af forskellige dele af kroppen. Det særlige ved denne tavle er, at den er illustreret med det, der skulle medføre lykke eller ulykke. Et Y i øverste hele varsel er tilsyneladende et palmetræ som tegn på lykke. Foto: © British Museum

4

fra tidligere. Hvis f.eks. en ørn fløj over byen fra øst mod vest, og der fulgte bestemte begivenheder derefter, så ville man forudsige det modsatte, hvis ørnen senere fløj fra vest mod øst. Skriften på væggen hos Belshassar var til vismændenes undren noget helt nyt og ukendt – og derfor uforståeligt. Daniel tolkede ordene på væggen ved hjælp af den metode, som de babylonske vismænd brugte. Som de stod, MENE, MENE, TEKEL, PERES (ental af pharsin – se note 1) var det navnet på vægtlodder kendt på aramæisk på den tid. MENE, som stod på væggen to gange, udgør 50 sekel; TEKEL er den aramæiske parallel til 1 sekel imens PERES er en del – måske en 1⁄2 - sekel. Kombinationen af vægtnavne kunne svare til, at der stod et antal kroner og øre på væggen – bare i en ulogisk sammenhæng. Disse tegn ville være blevet studeret af vismændene for om muligt at finde en mening ved hjælp af association – for ofte ses det, at man tolkede begivenheder ud fra en form for ordspil. Daniel anvender også denne metode. MENE kan forbindes med udsagnsordet for ”at tælle”. TEKEL (hebr. shekel) kan relateres til udsagnsordet for ”at veje”. Altså – Belshassar var blevet talt og vejet – og fundet for let. For PERES tog Daniel ganske enkelt ordets lyd – som babylonerne selv ville have kunnet gøre det – og kombinerede det med perserne. Altså – Perserne ville komme til at arve Belshassars kongerige – som det også skete. Daniels uddannelse omfattede den mest komplicerede del af babylonernes visdom (iflg. Dan 1,17-20), så han ville have kendt til vismændenes tolkningsmetode. Hans tolkning fulgte en metode meget lig deres, så de ville være i stand til at forstå og acceptere hans forklaring. Faktum er også, at Belshassar kom til at erfare sandheden i Daniels ord den samme nat. Selv om formen, som Daniel udtrykte sit budskab i, passede til de babylonske modtageres tankegang, så var forfatteren til Daniels bog ikke bare en babylonsk ekspert, han var tjener for den Gud i Himlen, som er herre over alle menneskers liv.

kunne forklare betydningen af den fremmede skrift på væggen, skulle blive den tredjemægtigste i kongeriget. Babylons vismænd kunne ikke løse gåden. Daniel, den eksil-judæiske babyloner, som havde tydet drømme for Kong Nebukadnesar få år tidligere, blev tilkaldt og tilbudt den samme belønning som de andre. Daniel tydede drømmen sådan: Kong Belshassar havde ikke ydmyget sig for Gud Herren. I stedet havde han rejst sig mod Gud ved at tage karrene fra templet som drikkebægre ved festen, så der kunne skåles ved ”guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå; men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret” (Dan 5,23). Meningen med disse sære ord på væggen var klar for Daniel: ”Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det; du er vejet på vægten og fundet for let; dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne” (Dan 5, 26-28). Den nat blev kong Belshassar dræbt.

Tempelran Vi har ikke brug for megen fantasi til at forestille os scenariet fra Dan 5., for orgier tager sig nogenlunde ens ud alle steder. Det usædvanlige var den nedgørende anvendelse af indviede kar fra et røvet tempel. Normalt blev nationale religiøse genstande, der var erobret og hjemtaget som bytte, behandlet med stor respekt. Det kan bl.a. ses ud fra assyriske inskriptioner. F.eks. siger Esharhaddon fra Assyrien ”Jeg sendte det plyndrede gods fra ’landene’ (som var erobret. Red.anm.) tilbage til deres helligdomme”. Tilsvarende omtaler flere tekster, hvordan inventar og Bel-Mardukstatuen (røvet af Sankerib i 689 f.Kr) blev returneret til Babylon2.

Omdiskuteret Daniels Bog Der har været en del debat om Daniels bog. Jøder har fra det første årh. e.Kr. regnet bogens profetier og indhold for at være gudsinspireret – som det fremgår af dødehavsrullerne og NT. Der var fragmenter af adskillige kopier af Daniels bog blandt dødehavsrullerne. Desuden gennemsyrer billedsproget i Daniels bog tankegangen hos Qumranfolkene. NT anvender bl.a. Daniels bog i Matt 24,15; Åb 1,13; 4,9; 9,20. Så tidligt som i det 3. årh. e.Kr. forsøgte en fønikisk filosof, Porfyr, at argumentere for, at Daniels bog i virkeligheden var skrevet omkring 165 f.Kr. – længe efter de begivenheder den formodes at beskrive fra det 6. årh. f.Kr.

Med Daniel til fest hos Belshassar

5


Bibelkritikkens syn

Belshassar er IKKE Nebukadnesars søn – og dog! Af cand. theol. Knud W. Skov, Bjerringbro Fra babylonske kilder ved vi, at Belshassar ikke var direkte søn af Nebukadnesar (som det kan forstås ud fra Dan 5,2). Vi kender i dag navnene på 8 af Nebukadnesars børn, og han har formentlig haft flere ukendte. Nebukadnesar efterfulgtes 562 f.Kr. af sin søn Amel-Marduk (kaldet Evil-Merodak i 2 Kong 25,27) og to år efter af dennes svoger Neriglissar. Sidstnævntes søn, LabashiMarduk, fik kun 2 måneder på tronen inden han blev myrdet. Nabonides afløste Labashi-Marduk på tronen. Han var søn af guvernøren for Karan og en præstinde for måneguden Sin. Nabonides’ mor arrangerede, at han kom til at arbejde for Nebukadnesar. Måske finder vi nøglen til spørgsmålet om slægtskabet mellem Nebukadnesar og Belshassar i Dan 5,10. Her træder dronningen ind på scenen – ikke en af Belshassars hustruer (der allerede var til festen – se Dan 5,2) – ej heller Nabonides’ mor (da hun var død mere end 10 år tidl.). Denne dronning kan meget vel have været Nabonides’ dronning, Belshassars mor – og Nebukadnesars datter. Dermed er den direkte linie skabt – og profetien fra Jer 27,7 om at Nebukadnesars sønnesøn skulle blive den sidste til at sidde på Babylons trone gået i opfyldelse.

Nabonides som konge

Et fund hjælper I 1854 undersøgte en britisk konsul, J. G. Taylor, nogle ruiner i det sydlige Irak for Britisk Museum. Han gravede ind i et stort lerstenstårn, der var en del af et stort tempel for måneguden. Der fandt Taylor adskillige små ler-cylindre begravet i murværket. De var hver især ca. 10 cm. lange og med ca. 60 liniers kileskriftsinskriptioner. Taylor bragte cylindrene med tilbage til Bagdad og viste dem der bla. til Henry Rawlinson, som havde decifreret den babylonske kileskrift – og derfor var i stand til at læse cylindrenes tekst4. Inskriptionerne var lavet på foranledning af Nabonides, konge over Babylon fra 555 til 539 f.Kr.

Nebukadnesar – regent 605 - 562 f.kr.

Amytis* (og andre) Nabu-Balatsu-iqbi – Adat Guppi*

Neriglissar – Kossaya* regent 560 - 556 f.kr.

Litt.: Maier, G.: Der prophet Daniel, Wupp. Studienbibel, 1990, pp. 203-220

trods alt, at den bibelske forfatter gjorde en stor fejl i at omtale ham som konge. Men selv det er dog ikke helt rigtigt. I juridiske inskriptioner fra det 6. årh. f.Kr. ser man, hvordan aftalepartnerne sværger ved guder og konger. Det er en velkendt og tidsmæssigt meget udbredt praksis. I nogle af de aftaler, der er fra Nabonides’ regeringsperiode, finder vi at parterne sværger ved både Nabonides og hans søn, Belshassar. Den formular, at sværge ved kongen og hans søn, er ukendt under andre regenter i nogen form for dokumentationer, der hidtil er kendt. Det kan indikere, at Belshassar har haft en særlig status under en del af faderens regeringstid – at han var den udøvende autoritet i Babylon.

Med bibelkritikkens indtog i det 19. årh. blev Porfyrs antagelse sat som standard. Daniels bog blev fra da af regnet for et produkt af det 2. årh. f.Kr. – samlet for at opmuntre til nationalisme og tro. Dens beretninger om Babylon og Daniel blev anset for at være fiktion, eller i bedste fald gamle folkesagn uden historisk værdi. Nebukadnesar havde selvfølgeligt regeret i Babylon, men Belshassars navn havde man ikke fundet uden for den bibelske tekst. De græske krønikkere, som havde bevaret lister over datidens konger, nævnte Nabonides som Nebukadnesars efterfølger og den sidste indfødte regent i Babylon. Belshassar blev ikke engang nævnt – hvilket fik en kommentarforfatter, Ferdinand Hitzig 1850, til at mene, at han var et fantasifoster3.

Labashi-Marduk regent 556 f.kr.

Amel-Marduk regent 562 - 560 f.kr. ???* – Nabonides regent 555 - 539 f.kr. Belshassar med regent fra ca.549 - 539 f.kr.

Nabonides, konge over Babylon fra 555 til 539 f.Kr. På denne stele holder Nabonides en stav med et religiøst symbol på toppen i sin venstre hånd, mens han løfter sin højre hånd mod gudesymbolerne. Foto: © British Museum

Kongen havde repareret templets tårn, og lercylindrene skulle minde om denne bedrift. Disse inskriptioner viste, at ruintårnet var en del af templet i byen Ur. På cylindrene stod i øvrigt en bøn om et langt liv og et godt helbred for Nabonides og hans ældste søn – tydeligt skrevet – som Belshassar!

De babylonske tekster afslører, at Nabonides var en excentrisk regent. Selv om han ikke ignorede Babylons guder, så dyrkede han dem heller ikke, som han burde – for han tilbad i stedet måneguden og var særlig opmærksom på de to steder, hvor den gud dyrkedes – Ur og Karan. I adskillige år af sin regeringstid boede Nabonides end ikke i Babylon som konge – han valgte at bo i en afsides oase, Teima, i det nordlige Arabien. I den periode regerede Belshassar i Babylon. Ifølge en optegnelse betroede Nabonides kongedømmet til Belshassar6.

Bare kronprins! Her var tydelig dokumentation for, at en vigtig person ved navn Belshassar levede i Babylon i de sidste år af byens uafhængighed. Altså var han ikke et rent fantasifoster. Denne bøn havde dog stadig kun Belshassar som den ældste søn af kongen – ikke som konge. Hvad var Belshassars position? Siden 1854 er der fundet adskillige flere babylonske dokumenter, der hver gang omtaler Belshassar som kronprins eller som kongens ældste søn5 – men aldrig som ”konge” i Babylon. Selv om de mange forskere nu anerkender, at forfatteren bag Daniels bog ikke opfandt Belshassar, antager de fleste dog stadig

Wisemann, D.: Nebuchadrezzar and Babylon, Oxford U. P., 1983, 7-12 I skitsen vises Nebukadnesars efterfølgere på tronen i Babylon. Fed type angiver kongerne. Kun de vigtigste er nævnt ved navn. Kvinderne er markeret med en *.

6

Den prægtige statue af kongen af Guzan, som blev fundet ved Tell Fekherye i det nordlige Syrien. Den omtalte tekst kan anes på statuens klædedragt. Foto: © Phillipe Maillard, Damaskus Museum.

Med Daniel til fest hos Belshassar

7


Kongen af Guzan En opdagelse for ca. 25 år siden kan kaste yderligere lys på Belshassars status. I 1979 var en landmand i færd med at pløje i det nordlige Syrien, og ved et tilfælde afdækkede han derved en mandshøj statue af kongen af oldtidens Guzan7. På statuens ’dragt’ er der to inskriptioner, en på assyrisk og en på aramæisk – begge skrevet på samme tid – ca. 850 f.Kr. Inskriptionerne, i to forskellige sprog, er parallelle – nærmest identiske – og hjælper hver især med til at forstå den anden. Den assyriske tekst beskriver regenten, på hvis statue inskriptionen står, som ”guvernør over Guzan”. Den aramæiske tekst omtaler ham som ”konge” (mlk). Inskriptionerne havde hver deres modtagergruppe – den assyriske var rettet mod de lokale embedsindehavere – og den aramæiske mod lokalbefolkningen. Hvad der for de assyrisk talende embedsfolk var en guvernør, var for den lokale aramæisk talende befolkning at regne for en konge. Teksterne på denne statue kan formentlig indikere, at Belshassars titel i Danielsbogens aramæiske tekst ikke var en ordret gengivelse af hans officielle titel som kronprins.

I lyset af de babylonske kilder og teksten fra Guzan-statuen, må det regnes for rimeligt, at en uofficiel optegnelse som Daniels bog kalder Belshassar for konge. Han handlede som konge var sin fars repræsentant, selv om han ikke officielt var konge. Den præcise skelnen ville nærmest have været irrelevant og forvirrende for beretningen i Daniels bog.

Rigets tredjemægtigste mand Dette forslag underbygger også spørgsmålet om den belønning, der blev tilbudt den, der kunne tolke inskriptionen på muren. Han ville blive den tredjemægtigste mand i riget (Dan 5,16). Hvorfor den tredjemægtigste? Hvis Belshassar var konge, hvorfor kunne Daniel så ikke blive den næstøverste – ligesom Josef var blevet den næstmægtigste efter Farao i Egypten (1 Mos 41,40 & 44)? Svaret må være, at Belshassar selv blot var den næstmægtigste i kongeriget. Belshassars far, Nabonides, var den virkelige konge – og Belshassar under ham, så det højeste, der kunne tilbydes var tredjepladsen.

Konklusion Hverken ler-cylindrene fra Ur eller andre babylonske tekster har noget at sige om Belshassars fest. Om den findes der kun beretningen i Daniels bog, selv om vi også har en mere generel rapport derom hos Herodot. Han siger, at en nytårs-festival var i gang, da Kyros’ hær i 539 f.Kr. erobrede Babylon. Arkæologiske fund som disse kan – selvfølgelig – ikke bevise at beretningerne i Daniel er gengivelser af begivenheder, der virkelig foregik i det 6. årh. f.Kr. – men de og andre lignende fund som dem indikerer, at disse beretninger gengiver korrekt information om Babylon på den tid, hvor de må formodes at være foregået. Hvis man afviser Daniel som opspind eller reducerer beretningerne til folkesagn, så risikerer man at ignorere en unik kilde til et væsentligt øjeblik i menneskehedens historie – da det persiske verdensrige afløste det babylonske rige. ■ Overs. KWS

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og Israel’. Læs bl.a. om:

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

8

2 Se Morton Cogan, Imperialism and Religion, Assyria, Judah and Israel in the Eigth and Seventh Centuries, B.C.E. SBL Monograph Series 19 (Missoula, Montana: Scolars Press, 1974), kap. 2, for disse og andre tekster; Alan R. Millard ”Another Babylonian Chronicle Text”, Iraq 26 (1964), pp. 19-23, for genstandene fra Bels tempel. 3 Ferdinand Hitzig, Das Buch Daniel (Leipzig: Weidman, 1850), p. 75 4 Se E. Solberg, ”Mr. Taylor i Chaldæa”, Anatolian Studies 22 (1972), pp. 129139.

6 Teksten er oversat af A. L. Oppenheim i J. B. Pritchard, Ancient Near Eastern Texts Relating to the Old Testament, (Princeton, New Jersey, Princeton U. P. 1955, 1969), 313b.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias

1 I UFARSIN er bogstavet ”u” en transskribering af det hebraiske bogstav waw. Når det bruges som en forstavelse, så betyder waw normalt ”og”.

5 R. P. Dougherty, Nabonides and Belshazzar. A study of the Closing Events of the Neo-Babylonian Empire, Yale Oriental Researchers 15 (N. Haven, Conneticut: Yale U.P. 1929) citerer de væsentligste af disse tekster.

LÆS “Ordet og Israel”

• • • • •

Noter:

Belshassar og hans far, Nabonides, nævnes på denne ler-cylinder, der er fundet ved Babylon. Den sidste konge over det babylonske storrige, Nabonides, var ineffektiv og tilbragte det meste af sin regeringstid i den arabiske ørken. Imens gjorde hans søn Belshassar tjeneste som regent i Babylon. Kong Kyros af Persien, som erobrede Babylon i 539 f.Kr. beskriver på denne cylinder en moralsk forfalden Belshassar: ”… en svækling er blevet indsat som [regent] i hans rige… han afbrød på djævelsk vis de regelmæssige ofringer …. Tilbedelsen af Marduk, gudernes konge, [ændre]de han til det afskyelige”. Kileskriftstegnene på den knap 10 cm. lange cylinder gengiver Kyros’ besejring af Nabonides og indtagelsen af Babylon. Kyros genindsatte de hedenske guder i deres helligdomme og sendte tilfangetagne folkeslag retur til deres hjemlande – også israelitterne. ”Jeg sendte de gudebilleder, der havde været i de ødelagte helligdomme på den anden side af Tigris, tilbage til de hellige byer og genetablerede permanente bygninger til dem. Jeg samlede også alle deres tidligere indbyggere og sendte dem tilbage sammen med deres gods”. Foto: © British Museum

7 A. Abou-Assaf, P. Bordreuil, A. Millard, La Statue de Tell Fekherye et son inscription bilingue assyro-araméenne, Éditions Recherche sur les civilisations (Paris: A.D.P.F., 1982). Sammenfatning og oversættelse: Millard og Bordreuil, ”A Statue from Syria with Assyrian and Aramaic Inscriptions,” Biblical Archaeologist 45 (1982), pp 135-141. Se også A. Mikaya, ”Earliest Aramaic Inscription Uncovered in Syria” BAR, July/August 1981, pp. 52-53.

Med Daniel til fest hos Belshassar

9


Hvem har

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

det levende vand?

(ll/III)

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

Vand gør ren I første artikel om vandes betydning i Bibelen (se sidste nummer) så vi, hvordan vand ikke blot er vand. Noget vand er “dødt” og forbandet, mens andet er “levende” og tegn på Guds velsignelse. Netop derfor havde levende vand en funktion i forbindelse med ritualer omkring tempeltjenesten. Det kunne gøre en person “ren” og parat til fx at gå for alteret. På Jesu tid og frem til templets ødelæggelse år 70 kan der spores en stor iver for religiøs renhed, og både arkæologien og mange tekster bevidner for os, hvilken vigtig rolle levende vand blev tillagt. Et eksempel herpå har vi Johannes-dåben, der altid foregik i rindende vand enten i Jordanfloden eller ved Ænon nær Salem “for der var meget vand” (Joh 3,23). Om den senere kristne dåb læser vi også i det urkristne skrift “didaké”, at dåben bedst foregår i rindende vand fra en kilde frem for stillestående vand.

Renselsesbadet Den mest udbredte anvendelse af vand i religiøs henseende var imidlertid i forbindelse med renselsesbadet (på hebraisk, mikveh). Overalt i de dele af Israel, der på Jesu tid var beboet af jøder, har arkæologiske udgravninger afdækket sådanne rensel-

10

dan Aron og levitterne skulle vaske sig, inden de nærmede sig alteret (2 Mos 30,20; 3 Mos 8,6; 4 Mos 8,21). Mishnahs traktat, mikvaot (dvs. ”renselsesbade”), beskriver, hvordan sådan et renselsesbad skulle udformes: Det skulle være dybt nok til nedykning, stort nok til at rumme 40 måleenheder kaldet for ”sea” (i retning af 250 liter i alt), og skulle slutteligt være fyldt af levende vand fra en kilde eller fra regn.

Slappere og strammere

Didake 7,1-3 Hvad dåben angår, skal I døbe således: Efter at I i forvejen har sagt alt dette, skal I ”døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens” navn i levende vand. Hvis du ikke har levende vand, så døb i noget andet vand; hvis du ikke kan i koldt, så i varmt. Hvis du ikke har nogen af delene, så hæld tre gange vand over hovedet ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Oversættelse: Søren Giversen i ”Oldkristne tekster”, Poul Kristensens Forlag 2001.

Stort renselsesbad i Qumran. Bemærk adskillelsen af trappen i rene og urene baner. Foto: Morten Hørning Jensen

Et af de mange renselsesbade ved trapperne syd for templet. Foto: Morten Hørning Jensen

sesbade. I ikke-jødiske områder som Samaria, Dekapolis og kystsletten er de derimod stort set fraværende. Flest har man fundet i Jerusalem. Alene i udgravningerne i området syd og vest for tempelpladsen (det jødiske kvarter) har man udgravet over 100. Mange af dem var placeret neden for de store trapper, der fra syd ledte ind på tempelpladsen. Det var skik at neddykke sig heri, inden man nærmede sig det hellige tempel for at være helt rituel ren. Baggrunden for dette finder vi bl.a. i Mosebøgerne, der beskriver, hvor-

Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skaffe ”levende” rindende vand til renselsesbade i fx Jerusalem hele året rundt? Umiddelbart var det ikke muligt, men farisæerne fandt en genvej, der fremgår af renselsesbadene fra Jesu tid, og som senere blev skrevet ned i de rabbinske skrifter: ”En dråbe af levende vand er nok til at levendegøre alt dødt vand”. Ud fra denne parole kunne man fylde selve renselsesbadet med vand fra spande, og så nøjes med at tilføre en lille mængde ”levende vand” før badet var brugbart. Derfor finder man ved siden af mange renselsesbade en opbevaringsbeholder (på hebraisk, en otzar, en ’skat’), der under regntiden var blevet fyldt med levende vand, der via et overløbsrør kunne ledes ned i badet. I virkeligheden er det et generelt træk hos farisæerne, at de ofte søgte at gøre loven nemmere overholdelig, i hvert fald i forhold til ”strammerne” på Jesu tid: essæerne. Modsat de farisæiske ”slappere”, så var deres parole, at ”en dråbe af urent vand er nok til at gøre et helt bad urent”.

Levende vand i ørkenen ved Qumran Essæerne havde deres hovedsæde langt ude i ørkenen ved Det døde hav i klosteret Qumran. I det andet århundrede f.Kr. havde de forladt Jerusalem i et oprør med ypperstepræsten og ledelsen af templet og levede nu omgivet af golde bjergsider langt væk fra civilisationen.

Alligevel var fællesskabet (haJachad) omkring ørkenhelligdommen uhyre optaget af vand, levende vand. Renselse i fuldstændig levende vand var en del af de meget strenge regler, ethvert medlem af fællesskabet måtte underlægge sig. Men hvordan skaffe sig levende vand midt i en ørken? Ganske få dage om året er der faktisk levende vand ved Qumran. Når det regner længere inde i landet, samles vandet i store slugter (wadier) og vælder ud over bjergsiderne ned mod Det døde Hav. Arkæologiske udgravninger har afdækket, hvordan fællesskabet ved Qumran med et system af dæmninger og kanaler ledte dette vand ind i deres bygning, der nærmest er konstrueret over et system af vandbeholdere, kanaler og renselsesbade. Nogle af de største og mest velbevarede renselsesbade er fundet netop her, der som en særlig ting har en adskillelse af trap-

11


SIDELYS PÅ BIBELE

pen i hele fire dele, så man i to hold kunne gå ”uren” ned i en bane og komme ”ren” op i en anden. Således var der i Israel på Jesu tid et fællesskab, der gjorde sig kolossale anstrengelser for at leve så rituelt rent som overhovedet muligt ved at have udsondret sig fra den øvrige befolkning og ved at fortolke loven så strengt som muligt, så ingen tvivl kunne lades tilbage. Hvis man spurgte: ”Hvem har det levende vand?”, måtte svaret blive: ”Essæerne ved Qumran”.

Denne kanal er en del af det system, der ledte vand fra bjergsiderne ind i bygningen i Qumran. Foto: Morten Hørning Jensen

Jesus og loven Ny Testamente gør det klart for os, at Jesus og hans familie som jøder også levede efter fædrenes overlevering. Luk 2,22 beskriver hvordan Josef og Maria ærede bestemmelserne om ”renselsesdage i henhold til Moseloven”. Ligeledes synes det at fremgå af Jesu svar til Peter i Joh 13,10, at han og disciplene inden påskemåltidet havde renset sig netop i et renselsesbad. Peter vil ikke have, at Jesus vasker hans fødder, hvis ikke også resten af kroppen. Men Jesus svarer: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne” (egen fremhævning). Sikkert har Jesus og disciplene inden afgang fra Betania renset sig i et renselsesbad, og havde nu inden påskemåltidet alene behov for at vaske fødderne, der eventuelt på turen over Oliebjerget kunne have været i kontakt med noget urent. Men samtidig med at Jesus således levede som en lovtro jøde, gjorde han grundlæggende op med den betydning for forholdet til Gud, farisæerne havde tillagt loven. Det sker mest tydeligt i Markus 7,1-23, hvor Jesus gør op med farisæernes regler for renselse i vand og for uren mad. Et af de tydeligste eksempler på, hvordan Jesus omtolkede lovoverholdelsens betydning for forholdet til Gud, har netop at gøre med ”det levende vand”. Alt imens farisæerne på deres ”nemme” måde i Jerusalem søgte at holde sig rene for Gud, og essæerne på deres ”strenge” måde forsøgte det samme ved Det døde Hav, rejste Jesus igennem Samaria for at møde en person, der for både farisæerne og essæerne var så langt som tænkeligt muligt fra ”det levende vand”. I næste nummer af TEL skal vi se, hvad Jesus ville en person som hende. ■

3 Mosebog 8,6 Så lod han Aron og hans sønner træde frem, og han lod dem bade sig i vand.

Markus 7,3f

Oversigtskort over Qumranklosteret. De blå markeringer viser vandsystemet gennem bygningen.

12

Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke.

BOGANMELDELSER Forfatter: Rudi Thomsen. Titel: Herodes. Jødernes konge. 131 sider, indbundet i lærred. Udgiver: Sfinx. Pris: 160 kr.

Ny læseværdig dansk bog om Herodes den Store Rudi Thomsen, professor i historie med udgivelser bag sig bl.a. om den hellenistiske kultur, har i samarbejde med tidsskriftet SFINX netop udgivet bogen, Herodes: Jødernes konge. Selvom Herodes den Store har været genstand for mange bøger i udlandet, er det faktisk første gang, at der udgives en dansk bog om denne komplekse personlighed. Og der er tale om en særdeles læseværdig bog, der på baggrund af hovedsageligt Josefus’ beretninger gennemgår Herodes’ liv fra start til slut – og det på godt 130 sider, hvor der alligevel er plads til fotos, kort og plancher (i øvrigt i 4-farvet tryk). Bogen er en ”lille tidshistorisk perle”, der er velegnet til at danne sig et overblik over de politiske begivenheder omkring år nul i Israel, og anbefales hermed varmt til alle TEL’s læsere! MHJ

Titel: The Virtuel Bible, Abraham’s Journey CD-ROM Pris: $ 29,95 + forsendelse Windows- og Mac-compatibelt. Resultaterne af mange års arkæologiske fund er nu også gjort tilgængelig på CD-ROM. Denne spændende CD, som har engelsk tale, viser tre 3 forskellige ting: 1) Den viser Abrahams rejse til Det hellige Land; vi får forklaret hans rute fra Karan til Hebron, mens et vindue samtidig viser forskellige landskaber og byer, som Abraham har passeret. 2) Den giver tillige et tredimensionalt billede af byen Megiddo på Abrahams tid. Vi kan gå igennem byporten, kigge ind i paladset, besøge et almindeligt hus eller tage med ind i byens tempel. Et klik med musen gør, at vi kan vende blikket 360 grader i rummene. 3) Endelig viser CD'en eksempler på potter og krukker, som er fundet af arkæologerne. Vi kan klikke os ind på hver enkel type krukke, få en nærmere beskrivelse af den og kan vende og dreje den og se den fra forskellige vinkler. CD'en levendegør på en troværdig måde den verden, som var patriarkernes. Det skal nævnes, at grafikken undertiden forekom noget grynet på min computer. CDROM'en kan bestilles på www.thevirtualbible.com CV

ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld Tlf. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

13


Ritualbadet i Ritualbadet Betania Af pastor emer. Hartvig Wagner

Var Martha, Maria og Lazarus essæere?

De fleste, som under normale forhold har gæstet Israel, har sikkert besøgt den lille arabiske landsby Betania på Oliebjergets sydøstskråning ca 1,5 km fra Jerusalem. Her boede søstrene Martha og Maria og deres bror Lazarus, som Jesus opvakte fra de døde. Klippehulegraven, der traditionelt er udpeget som Lazarus’ grav og den nærliggende smukke nye Lazaruskirke med resterne af tidligere kirker, er faste mål for besøgende. Men blot 350 m længere mod nordvest findes en anden seværdighed, der sjældent vises frem. I 1951 fandt man i haven ved Sct. Vincentsøstrenes kloster et typisk jødisk ritualbad, en såkaldt mikveh af samme type, som er beskrevet i dette nummers artikel om det levende vand. I kalkklippen er udhugget en bred trappe, der fører ned i en hule, som er 5,4 m bred og 4 m dyb. Forneden er trappen adskilt af en skillevæg, som muliggjorde, at ”urene” kunne gå ned i badet og ”rene” gå op. Ved trappens højre side ses den såkaldte otzar, en udhugget beholder, hvorfra lidt rindende, ”levende” vand kunne ledes ned i badet og gøre alt vandet ”levende”. Hvad der gør netop dette ritualbad særlig interessant, er en græsk graffiti, som kristne meget tidligt har indristet i pudslaget på hulens nordvæg. Man læser: ”Herre, Gud, du som har opvakt Lazarus fra de døde, ihukom din tjener Asklepios og din tjenerinde Chionion”. Pudslaget er på et tidspunkt strøget over med kalk, og da fundet blev gjort, fandt man på kalklaget kors malet med rødt og på østvæggen en græsk indskrift, som kan tydes således: ”Gud, du som havde for skik at bade afklædt, dykkede dig…” Det viser tydeligt, at de kristne meget tidligt har sat dette renselsesbad i forbindelse med Jesu ophold i Betania og Lazarus’ opvækkelse. Det er derfor nærliggende at tænke sig, at Jesus og disciplene kan have renset sig netop i dette ritualbad,

14

5

Den Jødekristne Grotte

Nordvæg med Lazarusgraffiti 6

1 Cisterne 2 Tilførselskanal 3 Otzar 4 Forbindelseskanal 5 Klippetrin 6 Ritualbad (Mikveh)

6 5 4 3

Moderne mur

2

1

Det store ritualbad i Betania. Foto: H. Wagner

før de begav sig til påskehøjtiden i Jerusalem, jævnfør Joh 11,55 og 13,10. Ritualbadet er endvidere et sikkert vidnesbyrd om, at der i Betania på Jesu tid har levet fromme folk, som nøje fulgte de strengeste love om rituel renhed på linie med reglerne blandt essæerne i Qumran. I det længste og vigtige Dødehavsskrift Tempelrullen (46,16 – 47,5) nævnes 3 landsbyer øst for Jerusalem, hvor spedalske og andre urene kunne slå sig ned, idet de var forment adgang til selve den hellige stad, Jerusalem, hvortil afstanden udtrykkelig er nævnt. En af dem kan derfor vel være Betania, hvor Jesus betegnende nok netop er gæst i Simon den Spedalskes hus (Matt 26,6; Mark 14,3). Når dette sammenholdes med Tempelrullernes beskrivelse af essæernes livssyn, er det således gode grunde til at tro, at Betania på Jesu tid var en essæisk landsby, som der i følge den jødiske lærde Filo og historieskriveren Josefus fandtes

Skitsetegning af ritualbadet i Betania, som har været et jødekristent helligsted. Fra Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der Urkirche, Brunnen Verlag, Giessen 1996, side 215.

mange af rundt i landet. Blandt essæerne hyldede man ugift stand i modsætning til det almindelige jødiske syn, at ægteskab var påbudt af Gud. Martha, Maria og Lazarus var tilsyneladende ugifte. Nogle har derfor ment, at de tilhørte den essæiske retning, som ikke direkte er nævnt i Ny Testamente, men som Jesus uundgåeligt har mødt i betragtning af den store rolle, essæerne i følge Filo og Josefus spillede i Jesu samtid. ■

Litteratur Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der Urkirche, Giessen/Basel 1996 Bargil Pixner, Mit Jesus in Jerusalem, Rosh Pina 1996

15


Redaktørens square UNESCOs WHC-konference FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, har netop afholdt en konference i Budapest i deres organisation for bevarelse af verdens kulturskatte, World Heritage. Denne konference er nu slut. Selv om SBAs bestyrelse har forsøgt ad forskellige kanaler at få sat de muslimske ombygninger og medfølgende ødelæggelser på tempelpladsen på konferencens dagsorden, så lykkedes det ikke. Derimod lykkedes det efter alt at dømme for en række arabiske arkæologer at få mindre beskadigelser på en moske samt fødselskirken i Betlehem til debat, med deraf følgende forøget opmærksomhed på de arkæologiske og historiske ’skatte’, der ligger i de palæstinensiske områder. Det skal blive spændende at følge, om denne opmærksomhed eventuelt kunne komme til at omfatte tempelpladsen – eller om det løb er kørt. Alt aflyst Efterhånden som meldingerne fra Israel indløber, tyder alt på, at der stort set ikke vil blive foretaget nogen større arkæologiske udgravninger i år. De allerfleste steder aflyses der – enten pga. risiko for konflikt i nærheden af udgravningen – eller pga. manglende tilmelding fra amerikanske og europæiske studerende og andre interesserede Besøg efterlyses Ligesom selve udgravningerne er ramt af krisen, lyder det tilsvarende fra de steder, hvor man forsøger at formidle allerede kendt viden til turister. Nazareth Village, som har været beskrevet i TEL 4/01, kæmper en hård kamp for at overleve som nyoprettet turistattraktion og forskningscenter. Det er beklageligt, om et så vigtigt arbejde i forsøget på at formidle sober viden om Galilæa på Jesu tid skal lukke. Hvis nogen skulle vove et Israelsbesøg, vil vi gerne opfordre til, at netop Nazareth Village bliver et af turistbesøgene denne gang. Knud W. Skov

16

BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER

HENVISNINGER TIL TEL 3, 2002

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2000 f.Kr MELLEM BRONZE c. 2165-1860: Patriarkernes tid

1550 f.Kr YNGRE BRONZE c. 1875-1450: Israelitterne i Egypten c. 1400-1030: Indvandrings- og dommertid

1200 f.Kr JERNALDEREN I og II (1200 – 1000 & 1000 – 586)

c. 1000: Kong David c. 955: Salomos tempel c. 722: Samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr HELLENISTISK TID

63 f.Kr ROMERSK TID I c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID II c. 135 e.Kr.: Jerusalem genopbygges som Aelia Capitolina. Jøder formenes adgang til byen.

Side 4

Varselstekst fra Assyrien ca. 755 f.Kr.

Side 7

Kong Nabonides... 555 f.Kr.

Side 8

Kong Kyros beskriver Babylons fald 539 f.Kr.

Side10

Mikveh -Qumran år 0

Side14

Mikveh -Betania år 0

Profile for Thomas Møller

TEL 3/2002  

Med Daniel til fest hos Belshassar side 3 Hvem har det levende vand? side 10 Ritualbadet i Bethania side 14 Redaktørens square side 16 Fest...

TEL 3/2002  

Med Daniel til fest hos Belshassar side 3 Hvem har det levende vand? side 10 Ritualbadet i Bethania side 14 Redaktørens square side 16 Fest...

Advertisement