Page 1

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

“Med Guds rige er det som med et sennepsfrø” Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

Uafrystelige lignelser ”Rabbi Johanan sagde… og Rabbi Nahman sagde også…, men Rabbi Simeon ben Gamaliel sagde…”. Dette udpluk af en læresætning er hentet et tilfældigt sted i det jødiske skrift Mishnah, der er fra ca. 200 e.Kr. I dette skrift finder man en samling af, hvad autoritative rabbier har sagt om forskellige emner, og side efter side er fyldt med diskussioner efter den formel, som er gengivet ovenfor. Dele af Mishnah gengiver udsagn af rabbier, der levede på Jesu tid. Jesus blev også kaldt ”rabbi” (Joh 1,38 og mange andre steder). Den måde, han underviste og

Historisk sidelys over Jesu lignelse om sennepsfrøet virkede på, mindede umiddelbart folk omkring ham om det, de kendte fra rabbinerne i synagogerne. Dog ikke helt, for noget i Jesu ord og gerning var anderledes end rabbinernes. Vi læser flere steder om folks forbavsede reaktion. Jesus kunne alligevel ikke helt passes ind i de kendte kategorier: ”Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge” (Mark 1,22). Det særlige i Jesu forkyndelse er tydeligt i lignelserne om Guds rige eller ”Himmeriget”. Her møder vi ikke lange udredninger med fodnoter, der henviser til snart den ene og snart den anden. Faktisk er der ikke et eneste udsagn om Guds rige i Jesu forkyndelse, der ikke på den ene eller anden måde er forbundet med den nære hverdag, som Jesu tilhørere stod i: ”Med Guds rige er det som med en mark…, som en sædemand…, en vingårdsejer…” osv. osv. Jesu forkyndelse kunne ikke bare høres; den kunne på den måde ses, opleves, mærkes og erfares. Den var ”uafrystelig”. Lignelsen om sennepsfrøet Et af de ”uafrystelige” hverdagsbilleder på Guds rige kan stadig opleves ved selvsyn ved Genesaret sø. Om foråret er bjergskråningerne og vejkanterne i bogstaveligste forstand malet helt gule af sennepsplantens smukke blomst. Jesus sammenligner Guds rige med sennepsfrø, der er mindre end alle andre frø, men når det sås i jorEn sennepsplante på Saligprisningernes bjerg med Genesaret sø i baggrunden. Foto: © Morten Hørning Jensen

12

“Med Guds rige er det s


Sennepsblomster så langt øjet rækker. Galiæa en forårsdag. Foto: © Morten Hørning Jensen

den, vokser det og bliver større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kan bygge rede i dets grene (Matt 13,31-32, Mark 4,30-32 og Luk 13,18-19). Ofte er lignelsens pointe udlagt som forskellen mellem et lille frø og et træ på størrelse med kendte træer i europæiske skove. Det passer meget godt på det, vi gerne vil forstå ved Guds rige: store ærværdige træer; store urokkelige katedraler. Problemet er blot, at sennepsplanten nok vokser sig stor i sammenligning med andre af markens årstidsvækster, men et træ i vores forstand bliver den aldrig. Ordet, der er oversat med ”træ”, kan lige så vel betegne en stor busk. For at komme nærmere lignelsens pointe skal vi nu se på, hvad vi ved om sennepsplanten i et historisk lys. Et træ, en plante eller ukrudt? Igennem hele den antikke periode blev sennepsplanten dyrket intensivt og anvendt både som krydderi, medicin og olie (Moldenke 1952:59). Det gælder sennepsplantens to kultiverede arter (den sorte, sinapis nigra eller brassica nigra, og den hvide, sinapis alba), mens også en vild art fandtes (sinapis arvensis). Normalt bliver sennepsplanten ikke højere end 111/2 m, men allerede i antikken er der tilfældige vidnesbyrd om, at sennepsplanten kan opnå højder på over 3 m og en drøjde, så den græske naturalist Theofrastus betegnede den med samme ord, der i evangelierne oversættes med ”træ” (Strauss 2002:436). Det jødiske skrift Talmud beretter om, at en galilæisk rabbi fra det 2. årh. ved navn Simeon ben Halafta kravlede op i en sennepsplante så stor som et figentræ (y. Pe’ah 7,20b, se Garland 2002:86). I dag kan særligt store plantestammer

opnå en diameter på tykkelse med en mands arm (Moldenke 1952:59). Frøet er sammenlignet med andre urters ganske lille, ca. 1 mm i diameter, og det tager op mod 800 frø at fremstille bare 1 gram sennep (Garland 2002:232). Til gengæld er hver sennepsplante utrolig frugtbar og producerer mellem 1000 og 4000 frø pr. år (Oakman 1986:138).

Kapsler med tusindvis af sennepsfrø. Foto: © Peder Kølle

Denne evne til at formere sig har dog også en uheldig effekt set med haveejerens eller landmandens øjne, nemlig en tendens til at udkonkurrere andre vækster. Den romerske naturhistoriker, Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.), iagttog dette og skriver: ”Sennep… er med sin skarpe smag og hede virkning yderst gavnlig for helbredet. Den vokser vildt, skønt den bliver bedre ved at blive omplantet. Men på den anden side, når den først er sået, er det næppe muligt at gøre stedet frit af den, da frøet spirer omgående, når det er faldet” (Nat.Hist. 19,170f, citeret efter Crossan 1999:81).

om med et sennepsfrø”

13


Et Gudsrige i uhæmmet vækst På denne baggrund kan noget af det overraskende i Jesu lignelse fornemmes. Hverken sennepsplanten eller Guds rige vokser sig først og fremmest stort som Libanons cedre, men spreder sig med uhørt kraft og magt. Pointen er ikke, at Guds rige er ét sted, hvor det vokser sig stort og beundringsværdigt, men snarere, at det vokser sig stort ved at sprede sig op ad bjergskråningerne og langs vejene, så der ikke er det sted, hvor det til sidst ikke findes. Dette fremgår også af den lignelse, der følger efter, nemlig lignelsen om surdejen, der gennemsyrer hele dejen (Matt 13,33; Luk 13,20-21). Det, at Jesus sammenligner Guds rige med den hurtigt voksende sennepsplante, og ikke fx med et stort flot træ, må have været overraskende også for de første tilhørere. Lignelsens afslutning om fuglene, der bygger rede, leder nemlig tankerne hen på udsagn i både GT og andre jødiske skrifter, hvor Guds kommende rige sammenlignes med netop et stort cedertræ, der vokser sig prægtigt, så alle fugle kan bygge rede i det, og så alle skovens træer kan se, at Gud er Herren (Ez 17,22-24). Himlens fugle og skovens træer er her et symbol på de fremmede folkeslag, som skal opleve Guds frelse (se også 1 Enok 90,30-37). Jesu tilhørere må havde spidset øre: skal Guds rige ikke komme i en form, der kan måle sig med de største cedertræer? På samme måde som mange andre steder, så afviser Jesus med lignelsen om sennepsfrøet sin samtids forventninger til ham som en stor politisk messias i forbindelse med sit første komme (fx Luk 17,20-21). I stedet fremtræder Guds rige i en form, som for landmanden og haveejeren knapt kan skelnes fra ukrudt, og rummer et element af trussel for den bestående orden. For de ubeskyttede derimod, for ”himlens fugle”, der er afhængige af ”deres himmelske far” for overlevelse (Matt 6,26), er Guds rige en velsignelse, der vokser med en uhæmmet vækst og gennemtrænger

14

alt, ligesom surdejen, der syrner hele dejen, og sædekornet, der sås over alt (Mark 4,1-20). Hvordan glemme Guds rige? Jesu forkyndelse var altså ”uafrystelig” i bogstaveligste forstand. Fiskerne kunne dagen efter ved garnene sidde og repetere for sig selv: ”Hvad var det nu Jesus sagde om Guds rige og så fiskenet?” (Matt 13,47). Landmanden kunne gå ud på sin mark og irritere sig over tidslerne og pludselig komme i tanke om: ”Sagde Jesus ikke…” (Mark 4,7). Og måske – som et lille tankeeksperiment – gik en far med sin datter i hånden hjem fra et møde med Jesus på en bjergskråning i Galilæa dybt begravet i sine egne tanker, til han pludselig blev afbrudt af sin datter, der stod med en buket friskplukkede sennepsblomster i hånden og sagde: ”Hvad var det nu, Jesus sagde om sennepsfrøet, far…?”.

Foto: © Morten Hørning Jensen

Den store formeringskraft betød, at sennepsplanten i den jødiske tradition fra det 2. og 3. århundrede blev regnet for at være ukrudt, og derfor ikke måtte dyrkes i haver, men kun på mere afsidesliggende marker (Mishnah Kilaim 3,2 og Tosefta Kilaim 2,8). På trods af sennepsplantens gode egenskaber repræsenterede den altså en latent trussel for landmanden i det første århundrede. Dens små frø blandede sig let med fx sædekornet, og den hurtige kraftige vækst overgik langt markens andre vækster. For fuglene derimod var sennepsplanten et sted, der gav sikkerhed. Blomsterfrøene var god føde, og når sennepsbuskadset i løbet af sommeren tørrede ud, blev det til et uigennemtrængeligt krat, der ud over føde også leverede fuglene sikkerhed.

Litteratur: Moldenke, H.N. & Moldenke, A.L. 1952. Plants of the Bible. New York. Zohary, M. 1982. Plants of the Bible. Cambridge. Oakman, D. E. 1986. Jesus and the Economic Questions of His Day. Leiston-Queenston. Crossan, J. D. 1999. Jesus. En revolutionær biografi. ANIS. Garland, D. E. 2002. The Gospel of Mark. I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. Clinton E. Arnold, 204-317. Grand Rapids, Michigan. Strauss, M. L. 2002. The Gospel of Luke. I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. Clinton E. Arnold, 318-516. Grand Rapids, Michigan.


tel-2003-4 Med Guds rige er det som et sennepsfrø  

12 Historisk sidelys over Jesu lignelse om sennepsfrøet Lignelsen om sennepsfrøet Et af de ”uafrystelige” hverdagsbille- der på Guds rige ka...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you