Issuu on Google+

Synagogen

Synagogen på Jesu tid. Del 2 Nye fund og ny forståelse

Af teol.dr. Anders Runesson, McMaster University, Canada

Træder man som turist ind i ruinerne af byen Kapernaum, kan man ikke andet end blive dybt imponeret over resterne af den store hvide synagoge af kalksten. Men er ruinerne den synagoge, som Jesus ifølge evangelierne underviste i? Og hvordan er sammenhængen mellem synagogen og de bygningsrester, der udpeges som “Peters hus”? Indledning I sidste nummer af TEL gennemgik vi nogle karakteristiske træk ved bygninger fra det første århundrede, der er blevet identificeret som synagoger: De havde alle et stort rum med bænke omkring et åbent område i midten. Desuden var der rituelle bade og spiserum. Vi så også, hvordan ordet “synagoge” i det første århundrede dækkede over to forskellige, men beslægtede fænomener: Dels betegnede ordet “synagoge” den offentlige synagoge i landsbyen eller byen, dels refererede det til forenings-synagogen, hvor en gruppe samledes omkring deres egne ideer. For begge institutioner gælder, at de var dybt optaget af at studere Torahen, loven.

I den anden del af artiklen vil vi se nærmere på forholdet mellem synagoge og kirke i én bestemt by i Galilæa, nemlig Kapernaum. Synagoger i Kapernaum Ved siden af den store hvide synagoge i Kapernaum vil turister og pilgrimme, som besøger byen i dag, også blive tiltrukket af resterne af en kirke, der ligger mindre end 50 meter syd for synagogen. Vi skal senere diskutere kirken og dens relation til synagogen. Allerførst er det vigtigt at bemærke, at kalkstenssynagogen ikke er den bygning, som Jesus siges at have prædiket i1. Tidligere daterede forskere denne bygning til ca. år 200 e.Kr. Imidlertid mener arkæologerne og et voksende antal forskere nu, at den først

Den lyse synagoge i Kapernaum er af mange tidligere blevet anslået til at være fra ca. 200 e.Kr., men regnes nu med sikkerhed for at være fra det 5.-6. årh. Nedenunder anes fundamentet af den tidligere synagoge. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com.

Synagogen på Jesu tid

5


Udsmykning af den hvide synagoge med jødisk kunst. På en gesims findes for første gang det symbol, som i 17. årh. bliver et jødisk symbol kaldet ”Davids skjold” eller ”Davidsstjernen” (tv). På en korintisk søjlekapitæl (th) ses den 7-armende menorah omgivet af røgelsesskovl og shofar (vædderhorn). Begge dele er fundet i Kapernaum. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com.

er bygget i det femte eller endda det sjette århundrede, idet mønter og potteskår, som er fundet i forseglede lag, bliver dateret til den periode. Selvom debatten stadig kører, er mange af argumenterne fra disse forskere vanskelige at imødegå. En tidligere synagoge Bygningen af kalksten fra femte (eller sjette) århundrede var imidlertid ikke den første synagoge på stedet. Arkæologerne har fundet rester af en bygning opført i sort basalt fra første århundrede neden under den hvide kalkstens-synagoge. Disse rester stammer klart fra en offentlig bygning. Det er således meget sandsynligt, at bygningen af sort basalt er den synagoge, der bliver omtalt i Ny Testamentes evangelier som værende bygget af en romersk centurion som en gave til det jødiske folk (Luk 7,5). Visse arkæologiske data tyder på, at denne synagoge af basalt senere blev bygget om. Dette rokker imidlertid ikke ved den kendsgerning, at vi – ud over de litterære tekster i Ny Testamente – har arkæologiske vidnesbyrd om en synagoge i Kapernaum fra første århundrede og fremefter. En synagoge i vækst Nu finder der noget besynderligt sted i det femte og sjette århundrede: Tidligere har man formodet, at den jødiske befolkning i Kapernaum på dette tidspunkt blev mindre, og at den kristne tilstedeværelse og dominans i byen var stærk. Alligevel finder vi netop på dette tidspunkt, at synagogen blev genopbygget og udvidet markant. Den blev forsynet med udsmykninger af jødisk kunst, herunder menorahen, shofaren (vædderhornet) og en røgelsesskovl. Det er symboler, som er forbundet med templet i Jerusalem, der blev ødelagt i år 70.

6

Hvordan skal vi forklare denne iagttagelse? Er de tidligere teorier om kristen dominans og undertrykkelse af jøderne i denne periode i virkeligheden fejlagtige? Skulle vi, på basis af konstruktionen af den monumentale hvide synagoge, snarere fastslå, at det jødiske fællesskab i Kapernaum var stærkt og utruet selv så sent som i det femte og sjette århundrede? Levede jøder og kristne fredeligt side om side i denne landsby? Fra jødisk landsby til kristen valfartssted Som tidligere nævnt findes der lige syd for synagogen rester af en kristen kirke. Ved at sammenligne denne bygnings historie med synagogens historie kommer der et interessant mønster til syne. Oprindelig var kirken et privat hus, der menes at have tilhørt Peter, én af Jesu disciple. Huset er dateret til andet århundrede f.Kr. Der er tegn på en ubrudt bosættelse fra den tid og fremefter. Imidlertid sker der noget markant i den tredje fjerdedel af første århundrede e.Kr., d.v.s. omkring år 75. Fra nu af mangler et af rummene potter og krukker til hverdagsbrug. I dette rum består gulvbelægningen af mindst seks overdimensionerede lag af hvidt kalk. I rummet fandt arkæologerne også rester af dekoration, der var malet på væggen, og herodianske lamper. Dette er det eneste rum i Kapernaum, som har en gulvbelægning med flere lag af pudset kalk, og det er bemærkelsesværdigt, at disse gulvbelægninger blev holdt pinligt rene. Ifølge udgraverne er det tydeligt, at dette rum fra denne periode og fremefter blev anvendt til forsamlingsmøder. Disse forsamlinger bestod med stor sikkerhed af folk, som troede på Jesus – på dette tidlige tidspunkt mest sandsynligt jøder, som anvendte det sted, hvor man mente, Peter havde levet, til gudstjenester.

Synagogen


Side om side med hinanden Med andre ord: Hvad vi har her, er en jødisk Kristus-troende, frivillig forening fra det første århundrede, der forsamles i et privat hus mindre end 50 meter fra den offentlige landsbysynagoge. Mens der er visse indikationer af konflikt mellem Jesus og hans tilhængere på den ene side og andre jøder på den anden side, da han forkyndte Himmeriget i Kapernaum (f.eks. Matt 11,23; Mark 2,1-12), er der ingen vidnesbyrd om fjendtlighed og forfølgelse i det første århundrede, hverken i arkæologiske eller skriftlige kilder (se f.eks. den positive reaktion fra folket beskrevet i Mark 1,21-34). Imidlertid ankom der flere og flere Kristustroende til Kapernaum. De fleste af dem var ikke-jøder. Ved afslutningen af det fjerde århundrede, da kristendommen – d.v.s. ikkejødisk kristendom – var blevet statsreligion i Romerriget og var på vej til at blive den dominerende religion i store dele af verden omkring Middelhavet, blev Peters hus bygget om og udvidet. En beskyttende mur blev bygget, som skilte huset fra resten af landsbyen, og huset selv blev ændret til, hvad man gerne kalder en domus-ecclesia, eller en huskirke. Vidnesbyrd om kristnes tilstedeværelse Som det er tilfældet i dag, efterlod folk i oldtiden, der besøgte betydningsfulde steder, graffiti. I hus-kirken finder vi navnet “Jesus” skrevet på væggene, ligeså “Herre”, “Kristus”, “Gud”, o.s.v. Peters navn forekommer også. Disse graffiti er for det meste skrevet på græsk (151 eksempler); men der er også graffiti på aramæisk (9) og latin (2). Dette peger på, at kirken blev anvendt ikke blot af lokale, men også i høj grad af pilgrimme. Dette bekræftes også af rejsedagbøger som Egerias rejseskildring (fra sent i fjerde århundrede), der rummer en beskrivelse af hendes besøg i Kapernaum (se tekstboks nedenfor).

Uddrag af Egerias rejseberetning: “Desuden, i Kapernaum er apostlenes leders [Peters] hus blevet lavet til en kirke, dets oprindelige mure er stadig bevaret. Det er her, Herren helbredte den lamme. Dér [i Kapernaum] er også den synagoge, hvor Herren helbredte en mand, som var besat af Djævelen. Indgangen er op ad mange trapper, og den er bygget af tilhuggede sten” (John Wilkinson, Egeria's Travels to the Holy Land (Jerusalem 1981), s. 194.196)

på Jesu tid

Peters hus ca. 50-75 e.Kr. Da blev en skillevæg fjernet (markeret med rødt) og de to rum blev samlet til ét rum (markeret med gult). Væggene blev pudsede adskillige gange, så at huset kunne fungere som huskirke.

Huskirken som den formentlig har set ud i det 4. årh. e.Kr. Der er sket store ændringer ved at der er bygget en mur rundt om hele komplekset, at der er blevet lavet en ny indgang og at der er opført en mur med en stor bueåbning inde i huset. Denne bue-åbning deler møderummet op i to dele. Der er mange kristne symboler og graffiti på væggene.

Skitse, der viser, hvordan først boligen, siden huskirken, blev bygget om for at give plads til den byzantinsk inspirerede 8-kantede kirke. Alle skitser: © BAR 1995/5

7


Fordi Kapernaum fik status som valfartssted for kristne, førte det til et voksende antal hedningekristne i byen. Fra andre kilder ved vi, at kristne af ikke-jødisk rod på denne tid havde udviklet en antijødisk teologi. Der var spændinger mellem jøder og ikke-jødiske kristne mange steder 2. Måske er den beskyttende mur omkring hus-kirken en indikation på, at relationerne mellem jøder og kristne var aftagende i Kapernaum omkring det tidspunkt, hvor kristendommen blev Romerrigets officielle religion. Fra offentlig synagoge til forenings-synagoge Hvis Kristus-troende jøder i det første århundrede har søgt at påvirke andre jøder i den offentlige landsby-synagoge, synes det mindre sandsynligt, at det også skulle være sket sent i det fjerde århundrede og fremefter. I virkeligheden mistede jøderne endda den civile kontrol over byen på denne tid 3. Det er interessant at lægge mærke til, at rabbinsk jødedom (den jødedom, som jødiske lærde udviklede efter år 70 e.Kr.) generelt set voksede i indflydelse i denne periode og var på vej til at blive hovedretningen inden for jødedommen. Mens der aldrig har været sådan noget som én kristendom og én jødedom, skete der i den pågældende periode ganske bestemt en voksende polarisering mellem to store og adskilte religiøse valgmuligheder: en rabbinsk jødedom og en hedninge-kristendom. Disse valgmuligheder havde i sig sociale og politiske følger. Af det, som er sagt ovenfor, følger, at i det sene fjerde og tidlige femte århundrede ændrede de samlinger, der fandt sted i Kapernaums synagoge,

Under den nye Skt. Peters kirke kan man stadig finde dele af de originale bygningsstrukturer (den byzantinske kirke og det inderste centrale rum). Det sidste er ovenover det oprindelige rum. Foto: © Hartvig Wagner

sandsynligvis karakter: Fra at være en offentlig institution, der tog sig af ikke bare religiøse aktiviteter i landsbyen, men også borgerlig administration o.s.v., blev synagogen til en forsamling for kun en del af befolkningen, jøderne. En kirke i Kapernaum Mindre end et århundrede senere blev hus-kirken erstattet af en ny struktur, en byzantinsk ottekantet kirke eller helligdom. Denne kirke dateres til anden halvdel af det femte århundrede. Tidligere bygninger på stedet blev begravet under et tykt lag af fyldmateriale. Adskillige huse blev ødelagt i denne proces. Dette byggeprojekt var helt sikkert hedningekristent og viser kristendommens stærke indflydelse i Kapernaum på det tidspunkt. Det er muligt, at kir-

Billede af ruinerne fra den 8-kantede kirke, bygget i slutningen af det 5. århundrede. På dette tidspunkt byggede byzantinske kristne en 8-kantet kirke oven på tre 8-kantede fundaménter inden i hverandre, med samme centrum som det oprindelige rum i Peters hus. Foto: © Bible Review 2004/1

8

Synagogen


ken blev grundlagt af kristne, der ikke selv boede i Kapernaum. Hvis det er rigtigt, viser det, hvor vigtigt stedet har været for kristendommen på et større plan end det lokale. Dette betød dog ikke, at det jødiske fællesskab forsvandt fra denne by, som vi allerede har set. Faktisk blev den monumentale hvide synagoge af kalksten bygget enten samtidig eller en anelse senere end den ottekantede kirke. Synagogen som reaktion Opførelsen af synagogen skal helt sikkert ses som en reaktion på de kristnes dominans; det var så at sige et forsvar mod en konkurrerende religion, der var vævet sammen med imperiets politiske magt. I en situation af isolation og trussel insisterer synagogens monumentale arkitektur på, at vi, d.v.s. det jødiske fællesskab, stadig er her, og vi er stolte af vores arv.

De jødiske symboler, der udsmykker synagogen, har alle tilknytning til templet i Jerusalem. De viser dermed sammenhængen mellem det hellige tempel og det nuværende jødiske fællesskab. Samtidig udfordrer symbolerne den kristne sejrssikre påstand om, at det jødiske folk er blevet erstattet af de kristne som Guds folk. Det forhold, at man har haft fastspændte skabe til torarullerne på hver side af hovedindgangen, fremmer det samme formål: at fremhæve Den hellige Skrift som hørende til det jødiske fællesskab i modsætning til den kristne påstand om, at Biblen var deres. Udformning af rabbinsk jødedom Den trussel, som kristendommen udgjorde, da denne religion blev Romerrigets officielle religion, “hjalp” også rabbinsk jødedom med at tiltrække flere jøder: Folk samledes omkring en magtfuld og

Luftfoto af byen Kapernaum fra før den katolske Skt Peters kirke blev indviet i 1990. Her ses både ruinerne af kalkstenssynagogen og af Peters Hus (den ottekantede struktur, hvor centrum er dækket af plader) og af almindelige huse fra det 1. årh. f.Kr. og e.Kr. Man ser også øverst den græsk-ortodokse del af Kapernaum, hvor man har fundet en lang række ordinære huse fra samme periode. Foto: © BAR 1995/5

på Jesu tid

9


succesfuld fortolkning af den jødiske religion. Det var en fortolkning, som tydeliggjorde sin arv og sammenhæng med Jerusalem på samme tid, som den gjorde jødedommen mulig uden templet. Det er endda blevet hævdet, at synagogen af kalksten var betalt af den jødiske patriark. Det ville være forkert at gå så langt, som visse forskere gør, når de sige, at kristendommen på denne måde “skabte” jødedommen. Det er imidlertid indiskutabelt, at kristendommens historiske udvikling hjalp – indirekte og ubevidst – med at forme jødedommen til det, den blev. Vi kan se den samme udvikling andre steder i Romerriget, hvor det mest interessante eksempel er Ostia, Roms havneby. Her blev en synagoge fra første århundrede udvidet og udsmykket med de samme symboler, der blev anvendt af jøderne i Kapernaum. Det skete på omkring samme tid, som en monumental kirke, der er fundet for nylig, blev bygget tæt på. Denne udvikling fandt sted lidt tidligere end i Kapernaum, dog stadig i begyndelsen af det fjerde århundrede. Synagogen og kristen oprindelse Som konklusion kan vi spore en udvikling i Kapernaum, hvor synagogen som en offentlig byforsamling gradvist blev omformet til en ikke-offentlig forenings-synagoge, der mest sandsynligt blev domineret af rabbinsk jødedom. Denne proces havde som årsag, at hedninge-kristne overtog området. Dette medførte en marginalisering af den jødiske del af befolkningen. Udviklingen af den oprindelige jøde-kristne forsamling, der mødtes i Peters hus, gik i modsat retning. Denne ubetydelige forsamling blev erstattet af et magtfuldt hedninge-kristent fællesskab, der samledes i en kirke, som symboliserede deres religiøse og politiske dominans i Kapernaum. Mulig betydning af disse fund Både af arkæologiske og af institutionelle grunde er den hvide kalkstens-synagoge, som besøgende ser i dag, ikke den synagoge, som Jesus underviste i. Dette må erkendes ikke blot af turister, men også af dem, som forsøger at forstå Ny Testamentes tekster historisk. Den politiske, sociale og religiøse udvikling, der skete gennem de første 300 år af vores tidsregning, ændrede ikke blot synagogen radikalt, men også de to verdensreligioner, som var opstået i samme periode. Som J. Parkes engang udtrykte det: “Jødedom og kristendom forbliver, op til i dag, på mange måder som religioner af det fjerde århundrede 4.”

10

At studere synagogen på Jesu tid kan derfor hjælpe os med at spore oprindelsen til disse to religioner bagom de grundlæggende udviklinger, der fandt sted i perioden efter Konstantin den Store. I denne sammenhæng er det af største vigtighed at forstå, at det, som i dag udgør synagogen og kirken, dengang var to forenings-synagoger, der indvirkede på hinanden i de offentlige by- og landsbyforsamlinger i Galilæa og Judæa. Denne indsigt hjælper os med at undgå anakronistiske udsagn om Jesus-bevægelsen og andre former for jødedom. ■ Oversat af Annette W. Christensen Forfatteren teol.dr. Anders Runesson har skrevet afhandling om synagogens oprindelse. Den udkom i 2001 under titlen The Origins of the Synagogue: A Socio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm; Almqvist & Wiksell International). Artiklens noteapparat bringes her i forkortet form. Artiklen med fuldt noteapparat og henvisninger til diskussionen inden for forskningen kan findes på SBAs hjemmeside, www.sba-dk.dk.

Noter 1. Se Mark 1,21; Luk 4,31; Joh 6,59. 2. F.eks. hos Melito af Sardes (andet århundrede)

og Johannes Chrysostomos (347-407 e.Kr.). 3. Da muren blev opført, blev adskillige andre

huse ødelagt. Dette antyder, at de, som byggede kirken, kontrollerede en betydelig del af landsbyen. 4. J. Parkes, The Conflict of the Church and the Synagogue: A Study in the Origins of the Antisemitism (London: Soncino Press 1934; genoptrykt New York 1974).


tel-2005-2 Synagogen på Jesu tid. Nye fund og ny forståelse. Del 2