Page 1

46 år med dødehavsrullerne:

Fro sensolion

ti slrid

ISRAEL

Jerusatem

Af Ole Ant Andersen n novemberdaq i 1947 fandt der et bemærkelsesværdigt mode

sled iJerusalem. Midt ien politisk hoJeksplosiv atmosfære mødtes en armensk antikvitetshandler i al hemmelighed med en jødisk professor. Deres mode skulle give startskuddet til en af bibelsk arkæologis største sensationer nogensinde - men også til en bitter strid, der foreløbig har raset i46 år. Prolessoren var den kendte jødiske arkæolog Elazar L. Sukenik fra Det Hebraiske Unrversitel i Jerusalem. An. tikvitetshandleren fortalte. at han kom på vegne af en arabisk kollega iBetlehem, der qerne ville sælge nogle gamle håndskrifter. Sukenik undersøgte de brudstykker af håndskrifterne, som antikvitetshandleren havde medbragt, og blev straks overbevist om, at håndskriflerne var ægte og særdeles gamle. Få dage senere, den 29. november '1947, tog professor Sukenik til Betlehem. Samme alten skulle FNs generalforsamling stemme om en plan for en deling af Palæstina ien jødisk og en arabisk stat. Resultatet af afstemningen var usikkert, og uanset udfaldet var der stor risiko for uroligheder. Sukenik fandt imidlertid frem til antikvitetshandleren med tilnavnet Kando og købte tre skriftruller, som det samme dag lykkedes ham at brjnge isikkerhed iJerusalem.

Hule 'l De lørste af dødehavsrullerne blev sandsynligvis fundet tidligt på foråret

1947. Beduinen l\4uhammed ed-Dhib var en dag på udkig efter et mistet dyr i området omkring Qumran ved nordvestkysten af Det døde Hav. len klippehule fandt han noqle store lerkrukker med gamle skriftruller. Muhammed fjernede nogle af rullerne og solgte dem til Kando i Betlehem. Allerede inden Kando i november 1947 solgte tre af rullerne til professor Sukenik, havde han solgt fire andre ruller til metropolitten Mar Athanasius Samuel fra det syrisk-ortodokse St. Mar kus-kloster i Østjerusalem. Den syriske metropolit ønskede at videresælge sine ruller og tog i begyndelsen af 1948 kontakt til netop professor Sukenik. Den politiske situation var imidlertid blevet yderligere anspændt. FN havde vedtaget delingsplanen, men de arabiske lande havde erklæret, at de ville kæmpe mod en deling, og englænderne havde meddelt. at de ville trække sig ud af området den 15. maj 1 948. Den politiske usikkerhed gjorde det umuligt for Sukenik at skaffe det beløb, metropolitten krævede f or rullerne. Athanasius tog i stedet kontakt til the American School of Oriental Research iJerusalem, der fik lov til at affotografere rullerne - i det håb, at Øget omtale ville få prisen til at stigel Under indtryk af de politiske forhold besluttede metropolitten derefter at smugle sine fire ruller f ra Mellemøsten til USA. Rullerne kom til USA i januar 1949, og i 1 950-51 blev fotogralierne af tre af rullerne offentliggjort. l\4en stik mod forventningen så amerikanske forskere og

a.

Jjdko

QUMRAN Ein Gedi.

Masada.

institutioner ikke den store grund til at købe rullerne - og da slet ikke til biskoppens prisl Desuden var rullerne bragt illegalt ud af Jerusalem, og en potentiel køber måtte se frem til et sagsanlæg fra den jordanske stat, der nu havde overtaget kontrollen med Østjerusalem og betragtede sig som den retmæssige ejer af rullerne. I sommeren 1954 indrykkede Athanasrus dedor en beskeden annonce en amerikansk avis. Tilfældigvis var den israelske general og arkæolog Yigael Yadin på dette tidspunkt i USA. Han var søn af professor Sukenik og havde ofte hørt sin far begræde, at det ikke var lykkedes ham al købe de fire ruller. Gennem en mellemmand købte Yadin rullerne og bragte dem tilbage til Jerusalem. Siden har alle syv kendte ruller fra hule'l iQumran befundet sig i lsraels Museum iJerusalem. De syv ruller blev hurtrgt udgivet - den sidste i r

1

956.

Flere huler Staten lsraels oprettelse 14. maj 1 948 førte omgående til krig. Som følge af krigen kom området omkring Qumran under jordansk kontrol. I januar 1949

>

il


men om vinteren kan blive til voldsom me vandstromme. Mens arkEeologerne havde koncentreret sig om de talrige huler I klippeskr€enterne, begyndte bedurnerne nu at kigge nærmere pa wadiernes mergelsider. og i september 1952 landl de hule 4 pa skrænlen l,ge over for ruinerne, som arkæologerne var begyndt at udgrave. Arkæologerne kom imidlertid hudigt til og fandt kort efter hule 5 i samme omrade. Hule 6 blev fundet af beduinerne i klippeskrænten i september 1952 (den vdr allsa blpvpt oversel al arkæologerne et halvt ar tidligerel). Hulerne 710 blev fundet af arkæologer i februar mans 1955 pa mergelsiderne, rnen var alle mere eller mindre odelagt pa grund af erosion. I 1956 fandt beduiner hule 11 med bogru ler i klippesiden ca. 2 km. nord for Khirbet Qumran. Hule 4 med lusindvis af t'ragmenler blev lun' i seplember 1952 Hulen hgger pa sktænlen ltge over lor Oumran ruinerne. (Folo. Enok Ronne Rasmussen)

det af beduner

lykkedes det for de jordanske myndigheder at linde frem til hulen, hvor beduinerne havde fundet skriltrullerne. lfe bruar blev hulen undersoql af en ekspedition udsendt at Jordan Deparlment of Antiquities. Palestine Archaeological Museum og Ecole Archeobgique Franqaise de Jerusalem. Pa dette tidspunkt var hulen imidlertid blevet plyndret ikke blot af beduinerne, men ogsa af udsendinge fra Kando og fra Athana-

Puslespil og krigsbytte Blandt de nye tund var der nogle fa forholdsvis sammenhaengende skriftruller. men langt storstedelen var sma fragmenter, der for at give mening forst matte samles idet, der er kaldt.ver dens storste puslespil". De iordanske myndiqheder overlod

f

dette puslespil til en internationalt sam mensat gruppe af B forskere. der skul e samle og udgive fragmenlerne. Jordanerne var omhyggelige med at udelukke ikke blot israelere men ogsa joder, sa udqiverqruppen kom hovedsageligt til at besta af katolikker under ledelse ai de Vaux. Fragmenterne blev opbevaret I Palestine AthdeoloEcal Museum Ostjerusalem. Resultatet af udgivergruppens arbejde blev pn sene boqer rned lillen Dlscoveries in the Judaean Deseft . I l:,egyndelsen gik arbejdet rimeligl hurtigt. Det forste brnd i serien udkom i 1955, men sa faldt tempoet, og forst i 1961 og 1962 udkom bind 2 og 3. På dette tidspunkt gik der endnu engang politik i Dodehavsrullerne. Den officielle serie matte ændre navn til Dlscoveries in the Judaean Desert of Jordan . I 1965 udkom bind 4. l\,4en sa blev navneændringen overhalet af den poli' tiske situation, idet lsrael i 1967 erobre de Ostjerusalem og dermed ogsa det museum, hvor rullerne blev opbevaret. l\,4useets navn blev ændret til Rockefeller Museum, og de olficielle udgivelser fik deres gamle navn tilbage, men del var ogsa de eneste ændringer. Af frygt I

ao .11

sius.

Håndskriflfundet vakte imidledid arkæologernes inleresse for t uinerne ved Khirbet Oumran, godt en km syd for hulen. Disse ruiner blev udgravet iåre' ne 1951 -56 under ledelse af præsten de Vaux fra den franske arkæologiske skole i Jerusalem. Udgravningerne af ruinerne kom dog hudigt til at stå iskyggen af en ny bølge af skriftfund. Den begyndte i februar 1952, hvor beduiner opdagede endnu en hule med skriftruller. Fundet fik arkæologerne til at beslutte selv at gennemgå hulerne i klippeskrænterne. Og nu begyndte et sandt kapløb mellem beduiner og arkæologer. Hule-ekspeditionen landt sted i marts 1952. Under de Vaux's ledelse gennemgik man en 8 km lang strækning af klippeskrænten (ca. 4 km på hver side af Khirbet Qumran). Anstrengelserne blev kronet med held, da ar kæologerne den 20. marts fandt hule nr.3 med skriftruller. Det smalle stykke land mellem Dodehavets kyst og de stejle klippeskrænter er gennemskåret af dybe wadier, der om sommeren er udtørrede,

E

I L1

L2

) I

\\u

'a'\

<

Qumran

4.aa

aaaa 7-1

Det Døde Hav NORDVEST-KYSTEN AF DET DØDE HAV

I . .----- -

Qumran-bebyggelsen Hule med skriflruller Wadi Klippeskrænt

1km


for en inlernational fordommelse for at gore kulturskatte til krigsbytte, beslul tede lsrael nemlig at lade de jordanskudnævnte forskere fortsætle deres arbejde uden indblanding. Arbejdel iden katolsk dominerede udgivergruppe Iortsatte derfor - men med sneglelart. Bind 5 udkom i '1968, bind 6, 7 og B i henholdsvis 1 977, 1 982 og 1990. En enkelt af Dodehavsrullerne blev dog taget som krigsbytte. Yigael Yadin havde allerede i 1960 faet et hemmeligt tilbud om at kobe en dodehavsrulle, der uden de jordanske myndigheders viden var endt hos en antikvitetshandler pa Vestbredden Handlen var dog aldng blevet til noget. Men midt under 6-dagshflgen r lun' 1967 frk Yadrn sendt en rsraelsk specialenhed pa lynaktion hos antikviletshandleren. Aktionen gav bonus. Under indtryk af militærmagten rystede antikvitetshandleren op med en skotoJsæske. der viste sig at indeholde en over 8 meter lang skriftrulle. Denne rulle, som aldrig havde været iudgivergruppens hænder, blev udgivet af Yigael Yadin med kommentarer i 1977.

Striden kulminerer Sidst i 8o'erne var der gået 40 år, siden Muhammed ed'Dhib fandt de forste håndskrifter. Dødehavsrullerne var delt i to grupper. Otte af de største og mest intakte ruller (fra hule 1 og 11)var ejet af lsrael og befandt sig i lsraels l\.4useum i Vestjerusalem. Alle otte var forlængst udgivet, og indholdet var kendt og studeret af forskere over hele jorden. De øvrige ruller - og det vil især sige tusindvis af større og mindre fragmenter fra hule 4 - befandt sig i Flockefellermuseet iØstjerusalem, hvor en lille gruppe forlrinsvis katolske forskere nøje vogtede over dem og lastholdt deres egen eneret trl at samle og udgive fragmenterne. Selvom udgrvergruppen r årenes løb havde fået enkelte nye medlemmer, var opgaven stadig langt større. end den kunne overkomme. Resultatet var, at et stort antal af fragmenterne endnu ikke var udgivet og derfor stadig var ukendte for alle andre end udgivergruppen. Fremtrædende forskere over hele verden udtrykte stadig større utilfredshed med, at de ikke kunne få adgang til at se de mange fragmenter, der endnu ikke var offenlligglorte. lkke mindst i USA voksede kravet om, at udgiver gruppens monopol skulle brydes. Redaktøren af det store amerikanske tidsskrift Biblical Archaeology Review, Hershel Shanks, stod i spidsen for en omfattende mediekampagne for at få de israelske myndigheder til at qribe ind over

De israelsk-ejede dodehavsruller befindet sig i lsraels Museum iJerusalem og er lorlængsl udqiveL (Folo: Enok Ro nne-Rasmussen)

for udgivergruppen. I november 1990 gennemtvang de israelske myndigheder en omstruktuering af udgivergruppen. Og da den katolske chefredaktør John Strugnell omtrent samlidigt iel interview med en israelsk avis kaldte jødedommen for en .forfærdelig religion, der burde være forSVundet", gjorde de israelske myndigheder kort proces og fyrede ham. Ny chefredaktør blev den anerkendte israelske forsker Emanuel Tov. Udgivergruppen blev udvidet til 53 personer fra I forskellige lande (heraf en skandinav, nordmanden Torleaf Elgvin), og der blev fastsat en deadline for hver enkelt forskers arbejde. Mens der i løbet af de 35 år fra 1955-1990 udkom B bind i den officielle serie, regner Tov med, at alle resterende 22 bind er udqivet senest i 199/l Om denne optimistiske vurdering nu også kan holde, er et åbent spørgsmå|. Men sikkert er det, at der i dag for første gang siden lundet af rullerne er kommet fart i udgivelsesarbejdet. Omvæltningerne i udgivelsesgruppen blev fulgt op med endnu en afgørende ændring. loktober 1991 meddelte de israelske myndigheder. at forskere fremover ville kunne få adgang til fotografier af endnu ikke offentliggjorte f ragmenter. Dermed var udgivergruppens mangearige monopol endehgt brudt.

Dødehavsrullernes f rigivelse har ført til en syndflod af "sensationelle opdagelser" og fantastiske teorier, der er blevet blankt alvist af seriøse forskere. Men den har også ført til en fornyet debat blandt forskere om rullernes tilblivelse, om gruppen bag rullerne og om Qumran-ruinernes karakter. Denne debat vil sikkert i de kommende år kaste nyt. spændende lys over forholdene i lsrael omkring Ny Testamentes tid.

Litteratut: På dansk findes en fin beretning om de forste al lundene i: Eduard Nielsen: Hånd-

skriftfundene i Juda

ø*en

(Kobenhavn

1956). En god ajouiorl introduklion lil rullerne findes i: Torleif Elgvin: Dodehavsrul-

lerne og menigheden bag dem (Otdet og lsrael nr.9, november 1992 side 234-243). l denne arltkel et $ær henle! oplysninger fra lolgende værker: O. Betz und R. Riesner Jesus, Qumran und der Vatikan (GieBen 1993) M. Brosht The Archeology ot Qumtan - A Reconsideration (i: D.Dimant and U. Rappaporl (eds.): The Dead Sea Scrolls. Fony Yeats of Besearch, Leiden/J e rusalem 1992 pp. 103-115) B. de Vaux: Archaeology and the Dead Sea Scrolls (London 1973)

G. Vermes: The Dead Sea Scrc s. Qumran in Percpective (Cleveland 1978) Y. Yadin: The Temple Scroll (New York 1985)

Biblical Archaeology Review (argangene 1991-1993) The New Encyclopedia ot Archaeological Excavations in the Holy Land (Jerusalem 1993)

Hartvig Wagner:

Nytestamentlig tidshistorie En oversigt Udkommet i sept. 1993 272 sider. Kr.23Oi En nyttig og grundig oversigl over politiske, sociale og religiØse for-

hold på NT's tid. Kan købes hos:

Forlaget Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning

tel-1993-4 46 år med Dødehavsrullerne_Fra sensation til strid  

n novemberdaq i 1947 fandt der et bemærkelsesværdigt mode Gennem en mellemmand købte Yadin rullerne og bragte dem tilbage til Jeru- salem. S...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you