Page 1

”Er det ikke tømrerens søn?”

– lydighed, ære og skam i familien

FAMILIELIV I BIBELEN Huset Jorden Ære og skam Begravelse

Af lektor ph.d. Morten Hørning Jensen

Familien var den mest grundlæggende nerve i den bibelske verden. Familiens enhed og sammenhold gik forud for den enkelte person. Huset, jorden og alle de øvrige ejendele var den base ingen kunne sætte sig uden for, hvis man skulle overleve. For enden af bordet – til at holde sammen på fa-

TEL forsætter i dette nummer artikelserien om familieliv i Bibelen. De to tidligere artikler kan findes i TEL 3 og 4, 2008.

milien – sad patriarken, familiefaderen. Han skulle æres og respekteres og besad uindskrænket autoritet, så længe han

”ÆR DIN FAR OG DIN MOR” Ifølge en jødisk tradition fra ca. det 5. århundrede e.Kr. kan loven i Det gamle Testamente samles i 613 bud, hvilket for selv den bedste lovlærde må have været lidt rigeligt at huske udenad. Heldigvis var der hjælp at hente i lovens ’grundlov’, de ti bud, der opsummerer hele lovens bredde og dybde. Et af disse bud, det femte efter jødisk tælling, omhandler et barns forhold til sine forældre: ”Ær din far og din mor”. Modsat de bud, der følger efter, så får det femte bud en kommentar med på vejen, der understreger, hvor vigtigt det er: ”… for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig” (2 Mos 20,12).

ikke selv var ulydig mod Guds bud (5 Mos 13,7-9a). I denne arSTOK ELLER GULEROD? tikel skal vi se på, hvordan lovene og formaningerne i Bibelen støtter op om familiefaderens autoritet, og på den baggrund tage med Jesus til Nazaret for at få en fornemmelse af, hvor dramatisk et ellers hyggeligt familiebesøg udviklede sig.

8

Selskab for Bibelsk Arkæologi

Mange steder i Bibelen anvendes denne grundlov. Nogle gange med gulerod og løfter, andre gange med stok og pisk. Grundlæggende er der ingen tvivl om, at Bibelen tegner et varmt og positivt billede af børns og forældres forhold. Børn beskrives som en ”gave fra Herren” (Sl 127,3, jf. også 5 Mos 28,4), og Guds forhold til sit folk sammenlignes med en omsorgsfuld fars forhold til sit barn, der ”bærer sin søn” gennem ørknen (5 Mos 1,31). Ligesom ”en far er barmhjertig mod sine børn”, er Herren det også (Sl 103,13). Formaninger og opdragelse er altså til for det gode; netop så ”du må få et langt liv” (se f.eks. også Sir 3,1-16). Men samtidig lægges der op til skrappe konsekvenser, hvis et barn forbliver ulydigt. ”Forbandet være den, der ringeagter sin far eller mor”, siger loven (5 Mos 27,16). Faktisk finder vi i 5 Mos 21,18-21 en lov om, hvad man skal gøre,

www.bibelskarkaeologi.dk

Synagogen i Nazareth Village giver en god fornemmelse af, hvordan en synagoge på Jesu tid kan have set ud. Foto: Morten Hørning Jensen.

9


dørstolper, så havde en beduin engang held til at finde en lille læderpakke tæt ved Qumran, der viste sig at være en jødisk bedekapsel fra det andet tempels tid. Inden i den fandt man små stykker af læder, hvor passager fra 2. og 5. Mosebog var skrevet med mikroskrift. Allerede på Jesu tid tolkede fromme jøder altså 5 Mos 6 meget bogstaveligt og gik med loven rundt om panden, som vi kender det fra i dag (jf. også Matt 23,5). VIDEREFØRE FAMILIENS NAVN OG ÆRE

Landsbymiljø fra Katzrin i Galilæa med huse tæt bygget sammen. Foto: Morten Hørning Jensen.

hvis man har en ”genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham”. Så skal forældrene føre ham til de ældste i byens port og efter rettergang stene ham til døde. Vi har dog i GT ingen eksempler på, at denne lov nogensinde blev anvendt til andet end afskrækkelse.

For at det aldrig skulle komme til at gå så galt, finder vi i visdomsbøgerne en række formaninger til forældre om at opdrage deres børn til lydighed med fast hånd: ”Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide” (Ordsp 13,24, jf. 23,13; 29,15; Sir 7,23). Også hos Paulus i Det ny Testamente findes klare anvisninger på opdragelse til lydighed, samtidig med at han understreger, at forældre ikke må tirre eller gøre deres børn vrede (Ef 6,1-4; Kol 3,20-21; 1 Tim 3,4.12; 5,4; Tit 1,6). GUDSFRYGT OG UDENADSLÆRE

Byporten fra Tel Dan, der som alle andre byporte fra den tid også fungerede som byens retssal. Foto: © www.bibleplaces.com.

10

Man må spørge, hvorfor opdragelse til lydighed er så afgørende i den bibelske verden. Det er der mindst to grunde til. For det første skulle børnene opdrages til ”gudsfrygt” (jf. f.eks. 1 Tim 5,4). En husfaders opgave var at gøre Guds gerninger og love kendt for sin søn. De skulle genfortælles, gentages og instrueres, indtil de var lært af hjertet. I 5 Mosebog 6 læser vi ligefrem om, hvordan lovene skulle optegnes nærmest som graffiti på dørstolper og porte: ”du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte”, lyder befalingen, ligesom ”du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke”, og i øvrigt gentage lovene for ”dine sønner” ved at ”fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op”! Mens arkæologer endnu ikke har fundet sådanne beskrevne Selskab for Bibelsk Arkæologi

Men der er en grund mere. I den bibelske kultur var det afgørende, at familiens navn, ære og besiddelser blev videreført fra generation til generation. Det krævede velopdragne og lydige børn! Kun velopdragne børn kunne man være sikre på ville føre familiens navn og ære videre. I sidste artikel så vi, hvordan der var helt særlige love, der skulle beskytte en families ejendom (loven om eftergivelse hvert 7. år, jubelåret hvert 50. år og løskøbningsloven, jf. 3 Mos 25 og TEL 4-2008). På samme måde var der en lov, der forpligtede en mand til at gifte sig med sin brors enke, hvis broderen var død barnløs (det såkaldte leviratægteskab). På den måde kunne broderens navn bevares i Israel (5 Mos 25,7). Barnløshed var ikke blot en ulykke for det involverede ægtepar (jf.

En beduins skarpe øje gjorde dette fantastiske fund af en bedekapsel fra det første århundrede. Teksten er fra 2. og 5. Mosebog. Kapslen er ganske lille, ca. 2,5 x 2 cm i størrelse. Foto: © Biblical Archaeological Society.

f.eks. 1 Sam 1), men en trussel mod hele slægten og dens overlevelse. Af samme grund var det afgørende, at børn føjede sig og tog deres pligter på sig. Uopdragne børn blev betragtet som en skam: ”Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam” (Ordsp 29,15). Siraks bog siger ligefrem, at det ”er en skændsel for en far at have uopdragne børn, og er det en datter, er det særlig slemt” (22,3). Alene tanken om en søn, der kunne finde på at bede sin far om arven før tid

DIGITAL SIGHTSEEING I JERUALEM Arkæologiske udgravninger kombineret med ny teknologi giver os til stadighed større muligheder for at få en fornemmelse af, hvordan fortiden tog sig ud i form af digitale rekonstruktioner. To nye digitaliseringer har netop set dagens lys. Hvis man har gratis-programmet Google Earth installeret på sin computer, kan man © Google.com navigere sig frem til Jerusalem og under ”Places” vælge ”Jerusalem Ritmeyer Composite”, hvorefter en rekonstruktion af tempelpladsen og Jerusalems mure dukker frem (se billede). En anden mulighed findes på sitet ”A virtual walking tour Al-Haram Al-Sharif” (tempelpladsen). Her kan man klikke sig frem til de forskellige nutidige bygninger på pladsen og kort læse om deres historie. For links til disse steder, se TELs linkside.

www.bibelskarkaeologi.dk

for at rejse væk og ødsle den bort, kunne få det til at løbe koldt ned af enhver forælder (jf. Luk 15)! OPLØSNING AF FAMILIERNE SOM SKRÆKSCENARIUM Netop fordi familien var den bærende institution, var dens videreførelse afgørende. Kollektivet gik forud for individet. Begyndte familien at gå i opløsning, var samfundets eksistens truet. Mika 7,6 anfører det ligefrem som et tegn på samfundets opløsning, når familiens orden smuldrer helt: ”For en søn foragter sin far, en datter rejser sig imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor, en mand får sine husfolk til fjender”. At dette var et særligt skrækscenarium bekræftes i en række ikke-bibelske jødiske skrifter. Det gør det ekstra dramatisk, når Jesus refererer til netop Mika 7,6 i en beskrivelse af, hvad en discipel må indstille sig på: ”Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender” (Matt 10,35-36). SLOG JESUS HÅNDEN AF SIN FAMILIE? Det femte bud om at ære sine forældre spillede altså en stor rolle. Jøder på Jesu tid lagde særlig stor vægt på dette bud, fordi det følger umiddelbart efter de første fire og vigtigste bud, der påbyder at ære Gud (f.eks. Josefus, Mod Apion 2,206). 11


På den baggrund kan vi umiddelbart fornemme, hvor tyk af spænding luften må have været den dag i Kapernaum, da Jesu mor og nogle af hans brødre kom på uanmeldt besøg (Mark 3,20-35). Jesus har virket i nogen tid ved søen, og rygtet var nu nået tilbage til Nazaret og den familie, Jesus ganske overraskende havde forladt som den førstefødte søn. Jesu slægtninge havde derfor taget rejsen ned til søen ”for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv” (3,21). De anså ham ganske enkelt for at være blevet vanvittig, præcis som de skriftkloge, der ifølge de næste vers anså ham for at være besat. Derfor må de have fat i ham. Hans handlinger går ikke bare ud over ham selv, men bringer skam over hans familie hjemme i Nazaret. Spændingen kulminerede, da Jesu mor og hans brødre forsøgte at få kontakt med Jesus gennem et sendebud: ”Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig” (3,32). Men Jesus svarede: ”Hvem er min mor og mine brødre?”. Derefter så han rundt på dem, der var i rummet og sagde: ”Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor” (3,33-35).

GRANATÆBLET AF ELFENBEN ERKLÆRET FOR ÆGTE En fremtrædende israelsk professor, Yitshaq Ramon, siger efter undersøgelser af inskriptionen på et lille granatæble af elfenben, at den ikke kan være føjet på i nyere tid, sådan som et udvalg under Israels Arkæologistyrelse ellers har hævdet. På granatæblet står ordene: ”[Tilhøren] de [Her]rens tempel, hellig for præsterne”. Hvis teksten er autentisk, er den det eneste, vi har bevaret fra Salomos tempel. En retssag kører nu mod en antikvitetssamler, Oded Golan, med påstand om, at han både skulle have forfalsket teksten på granatæblet og inskriptionerne på andre omtvistede genstande, nemlig Joash-tavlen og benkisten med henvisningen til Jesu bror Jakob. Ramon påviser, hvordan et gammelt brud løber gennem tre af bogstaverne. Det tyder på, at de var indgraveret, før bruddet opstod. De kan ikke være lavet i nyere tid. Dermed når han frem til samme konklusion, som en konference med skrifteksperter gjorde for 2 år siden.

12

”Korban!” – en smart måde at snyde sine forældre på Matt 15,1-6 og Mark 7,8-13 gengiver, hvordan farisæerne og de skriftkloge havde fundet en smart måde at snyde sine forældre på, så man kunne slippe for den tunge byrde, det kunne være at sørge for dem i deres lange alderdom. Sagde sønnen ”korban” omkring sine besiddelser så kunne han slippe. ’Korban’ betyder tempelgave (jf. Mark 7,11) og refererer til, at man frem for at understøtte sine gamle forældre kunne hellige sine penge til templet. De præcise omstændigheder omkring dette er ikke helt tydelige, selvom traditionen er kendt fra flere andre skriftlige kilder. En sandsynlig forståelse er, at sønnen ved at gøre en del af sin formue til tempelgave kunne vinde anseelse hos de religiøse ledere. Samtidig er det også muligt, at betalingen først skulle falde ved hans død. Jesus afviser denne tradition som et brud på det femte bud og henviser ligefrem til dødsstraffen for at forbande sin far og mor (Mark 7,10, jf. 2 Mos 21,17 og 3 Mos 20,9).

øvrige familie senere fik ham på besøg i Nazaret (Mark 6,1-6). Nazaret var på Jesu tid en lille landsby, hvor alle har kendt alle, og da indbyggerne på sabbatten hørte Jesus prædike i synagogen blev de godt nok først slået af forbavselse over det, han sagde, men kom så i tanke om, at det jo bare var ”tømreren, Marias søn”. Og de blev ”forarget på ham” (Mark 6,3). Lukasevangeliet gengiver ligefrem, hvordan de forsøgte at henrette ham ved at skubbe ham ned fra et bjerg (4,29). Selvom man tydeligt får fornemmelsen af ophidselse og lynchstemning, så er landsbyens reaktion mod Jesus faktisk ikke helt uforståelig. I deres øjne var Jesus blevet vanvittig. Han havde tilsidesat og vanæret sin familie og bør nu ifølge f.eks. loven om den genstridige søn lide døden (5 Mos 21,18-21). Jesus erkender selv situationen og siger: ”En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus” (Mark 6,4). Faktisk vil en bedre oversættelse af ”miskendt” være ”vanæret”. Der er tale om, at Jesus udstødes af sin landsby og fra sin familie og overlades til at klare sig selv. I et samfund, hvor familien var ens personlige, økonomiske og retslige sikkerhed kunne man ikke forestille sig værre straf, bortset fra døden.

Motiv fra Nazareth Village, hvor livet i en landsby fra Jesu tid er genskabt. Foto: Morten Hørning Jensen.

PRIORITETER PÅ SPIDSEN Endnu engang oplever vi, hvordan Jesus satte sin samtids prioriteter på spidsen, præcis som vi i sidste nummer så på Jesu tale om at søge Guds rige før ’bekymringer’ og omsorg for markens afgrøder, og i forrige nummer hørte Jesus tale om at sælge alt for at kunne følge ham. Men alt dette betyder ikke, at Jesus ophævede det femte bud! Faktisk revsede han farisæerne og de skriftkloge for at have tilladt en smart måde at snyde sine gamle forældre på, så man kunne slippe

Under udgravninger tæt ved tempelpladsen gjorde man dette fund af en sten med indskriften, QRBN, ”korban”. Foto: Hartvig Wagner.

Det er en dramatisk udtalelse. Jesus ombestemmer, hvem der skal forstås som hans primære familie. Strengt taget udelukker han ikke sine kødelige slægtninge fra dette nye åndelige familieskab, men i det frembrydende Guds rige (jf. 1,15) går lydighed mod Gud frem for lydighed mod selv sine forældre. Man kan sige, at Jesus på en overraskende måde sætter det første bud om at ære Gud, der jo står over det femte om at ære sin far og mor, lige med det at følge ham (jf. også Joh 15,14).

Læs mere...

EN VANÆRET PROFET I SIN HJEMBY © Biblical Archaeology Review 2004/4.

Sådan tale var yderst provokerende og gik til nerven af de forventninger, en mor kunne have til sin søn. Derfor har det uden tvivl været med spænding og måske ængstelse, at hun og den Selskab for Bibelsk Arkæologi

for at sørge for dem i deres alderdom, og henviser i den anledning til buddet om at ære sin far og mor og dødsstraffen for ikke at gøre det (Matt 15,1-6; Mark 7,8-13). På samme måde citerede han også det femte bud over for den rige unge mand, der ville vide, hvilke bud, der er de største i loven (Matt 19,19; Mark 10,19; Luk 18,20). Pointen i Jesu tale og handlinger er derfor ikke, at familien er tilsidesat eller ophævet uden forbehold. ”Nyheden” i det frembrydende Gudsrige er dog så voldsom, at den i nogle tilfælde vil føre til modstand fra familien, der vil se det at søge Guds rige først som et brud på loven om at ære sin far og mor. Det fik Jesus selv at mærke under sit virke i Galilæa, ligesom han forudsagde, at det også vil være en mulig virkelighed for den, der vil følge ham (Matt 10,34-39; Luk 12,51-53; 14,26-27). Senere ændrede Jesu familie dog syn. Mens vi f.eks. i Joh 7,5 kan læse, at Jesu brødre ikke troede på ham, så fortæller Joh 19,25-27, at Maria var til stede under Jesu korsfæstelse, ligesom Apostlenes Gerninger viser, at Jesu bror, Jakob, kom til at spille en nøglerolle i den første menighed i Jerusalem (12,17; 15,13-29; 21,18).

Jøder i bøn ved Grædemuren. De sorte kapsler på panden er bedekapsler. Foto: © www.bibleplaces.com.

www.bibelskarkaeologi.dk

Litteratur til denne artikel kan findes på TELs linkside.

13

tel-2009-1 Er det ikke tømrens sø; - lydighed, ære og skam i familien  
tel-2009-1 Er det ikke tømrens sø; - lydighed, ære og skam i familien  

verden. Familiens enhed og sammenhold gik forud for den Familien var den mest grundlæggende nerve i den bibelske den base ingen kunne sætte...

Advertisement