Page 1

Zarathustras lære -

og Det Gamle Testamente

Kong Kyros

Af prof. E. Yomouchi, University of Miami, Ohio, USA

Kyros var den første store konge, som

De gamle persere var indo-euro-

før år IOOO f.v,t. sammen med mederne, en tilsvarende folkegruppe, indvandrede på det nordvestlige iranske plateau fra de russiske stepper. pæere, der

!l K 9t.u.i.

eqqe grupper omtdle5 lØrsl arsvrtrxe teKsler rrd oet v. drn. Vi må nok antaqe, at de var fælles med indo-aryaerne om gudeforestillinger og religiøse traditioner. lndo-aryaerne indvandrede i lndusdalen på omkring det samme tidspunkt eller måske lidt tidligere. r

En fælles gudeverden Til eksempel på den fælles gudeverden kan nævnes, at både iranske (avestiske) og indiske (vediske) kilder taler om tilbedelsen af guden Mitra (eller Mithra); iranerne brugte en 'haomd' planle i deres ritualer, imens inderne brugte 'soma'-plantenr . De tidligste tekstmæssige referencer til indo-aryanske guder findes ien pagtstekst mellem den hitti-

konge, Suppiluliuma ( 14. årh. f.v.t.) og kongeriget Mitanni. Liske

Zarathustra Den store persiske religionsstifter og profet Zoroaster (Zarathustra) blev tidligere dateret til det 6. årh. f.v.t. (nu daleres han nærmere lil liden omkring år 1000 f.v.t. eller endnu tidligere). Han levede formentlig i det nordØstlige lran. Som præst prædikede han imod en voldsom måde at slagte kalve på, mod misbrug af haoma-planten. Desuden prædikede han tilbedelse af guden Ahura Mazda (den vise Herre). Hans lære findes iCatha'erne2, som er blevet bevaret i liturgiens former. Zarathustra prædikede, at mennesket måtte vælge mellem retfærdiqhed eller løqn.

regerede over både perserne og mederne (550-529 f.v.t). Efter at have indtaget Babylon i 539 tillod Kyros, der i Es 45,1 hyldes som Herrens salvede (ordret: Messias), de jøder i Babylon, som måtte ønske at vende hjem til deres hjemland, at gØre det (2 KrØn

36,23 - Ezra 1,2). Hvorvidt Kyros fulgte Zarathustras lære eller ej, er ikke entydigt klart. lfølge en akkadisk propaqandatekst, betalte Kyros afqift til Babylons gud, Marduk.

Dareios I og Xerxes Dareios I (522-486 f.v.t.), der var den persiske konge, som tillod iøderne at genopbygge deres tempel under Zerubbabel (Ezra 6), og Xerxes (485-465 f.v.t.) - den bibelske Ahasverus, gift med Ester, var tydeligvis tilhængere af Ahura Mazda. Det ses ud fra deres inskriptioner ioldpersisk. I den berømte tresprogede Behistun inskription, som var nØgleteksten til decifreringen af kileskriften, nævner Dareios ca. 70 gange Ahura Mazda. Vi lærer dog også fra elamitiske teksler frd Persepolis fra Dareios' rege-

ringstid, at 'kongernes konge' også støttede dyrkelse af andre persiske guder. I en berØmt inskription af Xerxes fordømmer han tilbedelsen af divaerne, falske guder, som kunne forbindes med løqnen. For beqqe konqer

gælder, at der i reliefferne ved Behistun og Persepolis, over kongen selv er afbilledet en bevinget figur i en cirkel sommetider med en fjerhale som en fugl. Denne figur repræsenterer Ahura Mazda.

Gudens nærmeste... lforbindelse med Ahuia Mazda eksisterede der seks Amesh Spentas (gavmilde udødelige væsener), som regnes for at være halvpersonlige manifestationer af den øverste gud. I senere tid blev Amesha Spenta'erne omformet til at være mandlige og kvindelige guder. Hos de moderne Zarathustra-tilhængere, de indiske parsere, bliver de regnet for at være ærkeengle.

En

eller to guder

Hvorvidt Zarathustra oprindelig lærte en klar monoteisme eller en dualisme, der indholdt en oprindelig ond ånd ved navn Angra Mainyu (eller i den senere Pahlavi-dialekt: Ahriman)r, debateres mellem forskere. Helt sikkert er det, at i tidsrummet c. 250 f .v.1.-225 e.v.t., hvor Zarathustras lære blev antaget som en statsreligion, var Ahriman tillagt en status, som svarede til Ahura Mazdas (i Pahlavi-dialekten: Ohrmuzd)a. Alt i skabelsen blev tilskrevet enten den gode gud eller den onde gud. Man kunne hjælpe den gode gud til triumf, ved at vælge side sammen med ham.

Satan - en persisk ide? Siden det 19. årh. har mange forskere antaqet, at indflydelsen fra Zarathustras lære havde ansvaret for, at ide en om Satan, dæmoner, englelære, opstandelse, himmel og helvede overhovedet dukkede op i jødedommen. Ved første øjekast kan scenariet se meget passende ud for mange af disse

læreemner, der kommer lrem i [orbinKyros-cylinderen, der med kileskrift gengiver Ryror berclninq om. h\otdan hon sloq bobylonpnp aq tllod blo jøderne vende hjem ttl deres hjemlond. (foto: British Museum)

delse med og efter jødernes eksil. Der kom jøderne jo under påvirkning af perserne efter kong Kyros. Hele sagen


Efter dØden måtte hvert individ krydse Chinvato Peretu eller "Adskillelsens bro". Hvis sjælen er retfærdig, bliver broen bred. Hvis rjælen er ond, rej ser broen sig pd kdnlen og trækker siq sammen til noget lignende et barberblad, hvorved personen kd5tes ind i Helvede.

Himlen er Ahura Mazdas hus, "et rige uden mørke, sygdom, aldring eller døc|". "Paradis" var oprindeligt et persisk ord, der beskrev en kongelig park med haver. Helvede beskrives som et sted, hvor der er mørke, jamren og usund mad.

Det spinkle tekstmateriale Hovedproblemet ved at udlede den jødiske eskatologiske tankegang f ra den persiske religiØse tro, er den utroligt sene datering af nØgletekster inden lor Zdralhu5trds lære, sarom Pahlaviteksterne, Bundahushn, Denkard, og Arda Wiraz Namag (som først blev komponeret omkring 9.-10. årh. e.Kr.

Konq Kyras'qrcv ved Posogar(le i lrcn. Po qoven er et synbol, der forbindes med dytkningen

Zotåthislra;lcere, nen fdrskerne er uenige om, hvorvidt det er poført senete, eller om

of

Kyros

havde lil5luttet sig den lra. (foto: RHP-Library)

om afhængighed er dog mere end kompliceret, bla. pga. den ret sene datering af de persiske nøgletekster.

Hverken Satan eller engle Satan i Det Camle Testamente (lob

1,6; 7ak 3,1-2; 1 Krøn 21,1) er klart forskellig fra den iranske Ahriman, som var af samme styrke som den gode gud, Ohrmuzd. Det er muligl at skabe en forbindelse fra den iranske Aeshma daeva til dæmonen Asmodeus iTobits bog (Tobit 3, 8,& 17). Omvendt er der stor forskel mellem de gavmilde udødelige, mellem de yazataer (før-zaralhustriske guder), som blev tilbedt - og så de hebræiske engle, der havde deres eksislens i at være Herrens tienere.

En anderledes opstandelse Troen på legemets opstandelse vises lorholdsvist sent ide hebræiske skrifter (Es 26,\9; Ez 37 ,1-14; Dan 12,1-2). Det har fået mange til at mene, at denne tro skyldes påvirkning fra persisk religion. Men der eksisterer ikke nogen sikker reference til opstandelse iGath'erne - den forekommer tilsyneladende først i persiske tekster fra det fjerde

årh. f.v.t. Der er også sagligt en fundamental forskel mellem den persiske og den hebraiske forstaelse af opstandelsen. Zarathustrismen tror at kroppen får skikkelse som en grib. Deres døde må genskabes af elementerne i forbindelse med en ildprøve og en fornyelse. I iØdedommen betyder opstandelsen et liv efter graven sammen med Herre

n.

Fra de tidligere perioder har vi Catha'erne, de oldpersiske og elamitiske tekster, som ikke l(aster meget lys pa de erkatoloqirke forerLillinget. Fra den partiske periode (ca. 250 f.v.t. til 225 e.v.t.) har vi uheldigvis stort set ingen tek:ler al relrgiøs belydning.

Noter: 1.

Haoma-/So ma pla nten indgar i de daglige ritualer ved at den bliver pre5set/knust. Der er ikke r-roget enty digt gæt eller andet, der kan udpege

2.

Catha'erne er l6 tel(ster af Zarathustra selv. De indgar sorn de vlgtigste lekster i den zaratht]striske litLrrgi. En central-iranske dialekl, hvis skrift er kendl som Pah avi-bogrnal (parlhisk). Det er 5vært at forsta, da det kun indeholder l4 bogstaver.

planten for os.

3

Paradis eller Helvede? lfØlge Zarathustras lære afhænger frelse dl, om

en\ gode gernrnqer opveier

ens onde gerninger.

lde siældne tilfæl

de, hvor en persons qode og onde handlinger nøjagtigt balancerer, bliver personen sendt til et sted kaldet Hamestagan, hvor der kun vil være pine overfor enten stærk varme eller kulde.

4.

Ohrmozd er det partiske/pahlaviske navn for den gode gud, Ahura Mazda.

I

Denne vinqe(le fiqur iforskellige formet rcprct:senteret fomentliq Ahuro Mozdo, persentes vigtigste gud.

tel-1999-4 Zarathustras lære - og det Gamle Testamente  

med Ester, var tydeligvis tilhængere af Ahura Mazda. Det ses ud fra deres inskriptioner ioldpersisk. I den berøm- te tresprogede Behistun in...