Page 1

Af cand.theol., ph.d. Morten Hørning Jensen

Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet, så har hans søn, Herodes Antipas, levet et liv i skyggen. Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors kone Herodias og for talemåden ’fra Herodes til Pilatus’. Men ny forskning har sat Antipas på dagsordnen. Antipas regerede nemlig præcis på det sted og i den tid, hvor Jesus levede. Kan det tænkes, at det var hans regime, der fremprovokerede en reaktion fra først Johannes Døber og så Jesus?

ÉN ANTIPAS – TO BILLEDER – FIRE TESTZONER Herodes Antipas’ betydning for Galilæa på Jesu tid er derfor meget omdiskuteret. Der argumenteres ud fra to grundlæggende modstridende synspunkter: Nogle forskere mener, Antipas var en god fyrste for Galilæa, der fungerede som en art buffer mod direkte romersk styre og udnyttelse og i stedet sikrede Galilæa en lang fredelig periode gunstig for handel og byggeri. Andre derimod ser Antipas som en typisk tyran, der som det naturligste i verden beskattede sit område tungt for at forevige sit navn i byggeprojekter. Det resulterede i en nedadgående spiral for landbefolkningen, der pga. brandbeskatningen gik fra at være selvejende til forgældede bønder til daglejere på egen jord for til sidst at ende på landvejene som banditter og røvere. Præcist dette giver hovedspørgsmålet i denne artikel: Hvad var forholdet mellem Herodes Antipas’ regeringstid og de social-økonomiske forhold i Galilæa? Vi skal nærme os et svar på dette spørgsmål ved at se på de kilder, vi har til rådighed om Herodes Antipas. Vi inddeler dem i fire grupper og tager hver gruppe for sig som en art testzone. Hvad siger hver enkelt kildegruppe om Herodes Antipas’ betydning for Galilæa? Var han en god eller en dårlig nyhed for de galilæiske bønder? Var han en ven eller fjende af Jesus?

”KAN NOGET GODT KOMME FRA NAZARET?”

Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus?

Gik Jesus mon på en isflage og ikke på vandet? Afslører et nyt evangelium et andet billede af Jesus end det, vi ellers kender, og har man nu fundet Jesu kiste? Dette er blot tre af de seneste eksempler på, at arkæologiske fund eller påfund kan trække avisoverskrifter. Det er nærmest som om en ny jagt er sat ind på at finde ud af, hvem Jesus var, og hvad han ville. I denne jagt har særligt ét spørgsmål skilt sig ud, nemlig spørgsmålet om hvordan det var at leve i Galilæa på Jesu tid. ”Kan noget godt komme fra Nazaret?” spurgte Nathanael Filip retorisk (Joh 1,46). Det synes et stigende antal forskere at mene, og der arbejdes på højtryk for at finde ud af, om der gik noget særligt for sig i Galilæa, der kan forklare Jesus og bevægelsen omkring ham. Faktisk foregik der noget udsædvanligt, ganske få år efter Jesus blev født, der kan tænkes at have haft stor betydning. Indtil år 4 f.Kr. blev Galilæa regeret af Herodes den Store, der tilsyneladende lod Galilæa passe sig selv og ikke iværksatte store byggeprojekter, som han ellers gjorde i andre dele af sit rige. Men da han dør, deles riget i tre, og én af hans sønner, Herodes Antipas, får Galilæa som sit område, som han regerer frem til år 39 e.Kr. – altså præcist hen over den periode Jesus levede. Hvilken betydning fik det, at Galilæa nu for første gang i mange år fik sin egen lokale hersker? Antipas iværksatte to større byggeprojekter. Kan det tænkes, at de medførte et så stort skattetryk, at det måtte føre til reaktion? Var Jesus måske en sådan social oprører?

Sepphoris oplevede sin storhedstid i det 2.-4. århundrede. Denne brede handelsgade er fra denne periode. Foto: Morten Hørning Jensen.

6

FØLG UDGRAVNINGEN VED GRÆDEMUREN LIVE PÅ WEBCAM Siden midten af februar har arkæologer fra Israels Arkæologistyre udgravet den rampe, der fører fra pladsen ved Vestmuren i Jerusalem op til Mughrabi-porten på tempelpladsen. Det har ført til voldsomme, til dels voldelige protester fra muslimsk side med påstande om, at udgravningerne vil underminere fundamenterne til Al-Aqsa moskeen. En UNESCO komite på fire personer har besøgt udgravningerne. Komiteens rapport roser udgravningerne for at være gennemført således, at alle kan følge med i dem, og fremhæver, at de på ingen måde udgør nogen fare for eksisterende bygninger. Se nærmere her:

>>> kortlink.dk/3uat

Udgravningen kan følges live her:

>>> kortlink.dk/3uas

Skærmbillede fra kortlink.dk/3uas

7


Tyrus

Cæsarea Filippi

Korazin Kapernaum Magdala Tiberias Yodefat Kana Sepphoris Nazaret

Akko (Ptolemais)

Betsaida Gamla Hippos

Gadara

Megiddo Cæsarea ved Havet

Scythopolis (Bet-Shan)

ZONE 1: I KLØERNE PÅ GENERAL JOSEFUS Den jødiske historieskriver Josefus levede i det første århundrede og blev under den jødiske krig med Rom i år 66-70 udsendt fra Jerusalem som general i forsvaret af Galilæa. Da den romerske general Vespasian indtog den sidste by i Galilæa, overgav Josefus sig og gik frivilligt over på romernes side. Han levede resten af sit liv i Rom og skrev her sine historieværker, der indgående beskriver forholdene i Israel i denne periode. Uden Josefus, er der ganske enkelt meget, vi ikke ville vide. Spørgsmålet er dog, hvordan vi kan bruge Josefus som historisk kilde. Det har optaget den moderne forskning meget. Groft sagt er uenigheden gået på, om Josefus blot sammenstykkede sine historier fra forskellige kilder uden den store omtanke, eller om han modsat havde en meget bevidst målsætning med sit arbejde. Det sidste syn synes at have mest for sig. Josefus vil sige noget bestemt med sin fremstilling, og derfor forstås hans beskrivelse af Herodes Antipas også bedst ved at se på den generelle beskrivelse af hele det herodianske kongehus og dets betydning for den ultimative katastrofe, der indtraf med templets ødelæggelse år 70. En sådan undersøgelse viser, at Josefus i hovedsagen udpeger to hovedskurke som grund til templets fald – nemlig Herodesdynastiet, der indførte skikke og religiøse forandringer, der provokerede jøderne, og på den anden side de jødiske oprørere, der i et modsvar mod dette greb til en anden form for tyranni og terror ’fra neden’. Det viser sig da også hurtigt, at de få beretninger, Josefus har om Antipas, alle rummer en negativ bedømmelse af ham. For det første kritiserer Josefus Antipas for måden, han byggede sin by Tiberias på i år 19 e.Kr. Dels byggede Antipas byen oven på en 8

Antipas modtog ved delingen af Herodes den Stores rige i år 4 f.Kr. Galilæa i nord og Peræa øst for Jordanfloden.

gravplads, hvad loven forbyder (4 Mos 19,11), og dels tvangsforflyttede han folk til sin nye by for at få den fyldt op (Antikviteter 18.36-38). For det andet har Josefus samlet de fleste af sine historier om Antipas i en buket, der tydeligvis vil fremstille ham negativt som et politisk fjols, der frem for at passe sin alliance med en nabokonge bygget op på ægteskabskontrakt med dennes datter, indgår i et kærlighedsforhold med sin halvbrors kone, Herodias. Bedre bliver det ikke, da han henretter Johannes Døberen, hvilket Josefus ser som en tyrannisk handling, da Døberen var en ’retfærdig mand’ (Antikviteter 18.101-125). Endelig, for det tredje, beskriver Josefus, hvordan Antipas til sidst falder i unåde hos den romerske kejser Gaius Caligula, der landsforviser ham til Frankrig. Det ser Josefus som en direkte straf fra Gud (Antikviteter 18.240-255). BLØDGØRING Det interessante er imidlertid, at Josefus’ egne beretninger samtidig indeholder ting, der peger i en anden retning og bløder hans negative bedømmelse op: I beskrivelsen af grundlæggelsen af byen Tiberias gøres det f.eks. tydeligt, at Antipas fungerede som en velgører, der ikke blot tvangsforflyttede folk, men faktisk byggede huse til slaver og daglejere samt gav dem jord til landbrug. Ligeledes gør Josefus det også selv tydeligt i beskrivelsen af henrettelsen af Johannes Døberen, at denne havde så stor indflydelse

over folkemængden, der fulgte ham, at han var en potentiel religiøs oprørstrussel. Det var derfor faktisk Antipas’ pligt at gribe ind og sikre ro og orden. I virkeligheden kan Josefus tilsyneladende ikke komme med noget rigtigt godt eksempel på tyranni og overgreb mod jøderne i samme stil som i beretningerne om Antipas’ far, Herodes den Store. På baggrund af en sådan samlet læsning af Josefus’ beskrivelse af det herodianske kongehus synes det derfor mest nærliggende at konkludere, at Antipas ikke var særlig bemærkelsesværdig, hverken i gode eller onde gerninger. ZONE 2: KORT NYT

referencer). På trods af de sparsomme oplysninger har Antipas’ forhold til Jesus og Johannes været genstand for stor opmærksomhed i forskningen. I hovedsagen møder vi her to hovedsynspunkter: En gruppe forskere læser teksterne sådan, at Antipas var en svoren fjende af Jesus og den egentlige bagmand bag Jesu domsfældelse i samarbejde med de ledende jøder. Andre læser teksterne således, at Antipas nærmere er forvirret, ambivalent og perpleks i mødet med både Døberen og Jesus og ikke den egentlige bagmand bag disses henrettelser. Denne sidste tolkning synes bedst forsvarlig: Evangelierne giver det indtryk af Antipas, at han ikke kunne forholde sig til

det fremvoksende Gudsrige. Han var ikke det rigtige sted, hvor man har øre at høre med og øjne at se med. Hans udgangspunkt var forkert. ZONE 3: SPADE OG SKOVL – NYT FRA ARKÆOLOGIENS VERDEN Arkæologisk materiale har de seneste årtier fået en stadig større betydning i udforskningen af Galilæa. Det skyldes ikke mindst udgravningsindsatsen i Galilæas eneste to rigtige storbyer, Sepphoris ved Nazaret og Tiberias ved Genesaret sø. VARME KILDER I TIBERIAS Antipas’ store svendestykke som bygmester var grundlæggelsen af byen

Dette billede af en moderat Antipas, som trods Josefus’ forsøg ikke rigtigt kan indpasses i samme tyran-kategori som f.eks. Herodes den Store, underbygges faktisk af de øvrige skriftlige kilder, vi har om Antipas. Selvom disse ikke er mange, så peger en række notitser i både jødiske og græsk-romerske kilder på, at han modsat andre i det herodianske kongehus stod på god fod med de ledende jøder i Jerusalem og i mindst ét tilfælde forsvarede de jødiske religiøse rettigheder mod overgreb fra Pontius Pilatus. I Det Nye Testamente nævnes Antipas i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet samt i Apostlenes Gerninger. Intet sted gøres der dog antrit til at beskrive Antipas nærmere. Han nævnes blot i forbindelse med to episoder, hhv. henrettelsen af Johannes Døber og processen mod Jesus i Jerusalem (se tidslinien side 10 for

FILISTRENE KUNNE LÆSE OG SKRIVE Nyere udgravninger af filistrenes byer har længe vist, at de havde en meget fin keramik og veludviklet pottemager tradition. Udgravninger i byen Askelon har nu vist, at de også kendte skrivekunsten, da de indvandrede fra Kreta omkr. 1200 f.Kr. På krukker og kar har man fundet korte inskriptioner, skrevet med en skrift, der minder om den skrift, der blev benyttet på Cypern indtil ca. 1400 f.Kr. Skriften har endnu ikke kunnet tydes, ligesom det er tilfældet for det cypriotiske skrivesystem. Filistrene har således været et højt udviklet kulturfolk, som var israelitterne overlegne. Se mere på linket herunder (kræver gratis login). >>> kortlink.dk/3uau

Under udgravningen af Tiberias i 2005 blev disse marmorstykker fundet i et flot anlagt gulv. Lederen af udgravningen, Yizhar Hirschfeld, mener de kan have tilhørt Antipas’ palads. Foto: Morten Hørning Jensen.

9


værdigt, at der er fundet forholdsvist lidt fra Antipas’ periode. I sin storhedsperiode i det 3.-4. århundrede havde Sepphoris hele tre vandledningssystemer, akvædukter, men kun den mindste af disse var bygget på Antipas’ tid. Ligeledes havde det senere Sepphoris flere bydele, men fra Antipas’ tid er der stort set kun fundet tegn på beboelse i den mindste og ældste bydel på toppen af bakken. Endelig er det meget omdiskuteret, om Sepphoris’ teater går helt tilbage til Antipas. De mest optimistiske hævder, at i hvert fald en tidlig fase af teatret skal dateres til Antipas’ periode, mens andre hævder, at det hele blev bygget senere. (Læs mere om Sepphoris i TEL 4/2002). Intenst arbejde med at udgrave marmorgulvet i Tiberias. Foto: Morten Hørning Jensen.

Tiberias ved Genesaret Sø. Som sagt nævner Josefus nogle ting om byen, men det store spørgsmål er, om arkæologien kan give os et billede af, hvilken type by Tiberias var. Var den prangende med mange af de gængse bygninger fra græsk-romerske storbyer så som templer, teatre, stadioner, markedspladser osv., eller var der snarere tale om en mere moderat by af størrelse og udseende? Dette har nemlig betydning for byggeomkostningerne, og dermed i sidste instans for det skattetryk, Antipas måtte pålægge sine galilæiske undersåtter. En samlet opgørelse af, hvad der er fundet, viser hurtigt, at der er tale om en by i svøb uden mange af de store offentlige bygninger, der kendetegner en regulær græsk-romersk by. På trods af udgravninger helt tilbage fra 1950’erne er det nemlig

begrænset, hvad der er fundet fra Antipas’ periode. Det drejer sig om et par fritstående runde tårne syd for byen, rester af en flot villa med et smukt marmor-gulv, et blylod, der nævner byens marked og endelig rester af, hvad der kan have været et stadium. SEPPHORIS I NAZARETS BAGHAVE

BYGGEBOOM SENERE Som allerede antydet, gælder det for både Sepphoris og Tiberias’, at byerne oplevede en stor vækst i perioden efter den jødiske krig år 66-70. Det hænger sammen med, at romerne efter krigen placerede væsentligt flere tropper i området, og at mange jøder flyttede fra det ødelagte Judæa til Galilæa.

Det var i denne periode, Sepphoris blev udbygget med det fine østlige kvarter med en bred handelsgade, flotte huse og nu enten et nyt eller blot større teater. Tiberias fik ligeledes en stor offentlig bygning i basilika-stilen, et romersk tempel, et badehus, en bred handelsgade foruden også et teater. Vi kan således se, at mens en begyndende byggeproces tog fat under Antipas, så var det først i perioden efter den jødiske krig, Galilæas byer for alvor blomstrede. Antipas byggede moderat og undgik dyre importerede materialer. ZONE 4: PENGE, PENGE, PENGE Den sidste testzone, hvor vi har kilder til at måle, hvad der gik for sig under Antipas, er hans udstedte møntserier. Mønter er vigtige af to årsager: For det første siger deres billeder noget om, hvilket hensyn Antipas tog til de jødiske religiøse følelser. Billedsymbolik på mønter var nemlig et særligt kildent spørgsmål for jøderne på denne tid. De gængse græskromerske mønter med billeder af levende dyr, templer og ikke mindst billeder af

kejserne var et stort problem i forhold til billedforbuddet i de ti bud. For det andet siger antallet af mønter i omløb noget om, hvilken type økonomi Galilæa havde. En stor møntproduktion indikerer, at naturalieøkonomien er på retur, og at værdier gøres målbare og flytbare og dermed vil have nemmere ved at finde vej til magthavernes lommer. For Antipas vil det være nemmere at beskatte i mønt frem for i f.eks. korn. En undersøgelse af Antipas’ møntaktiviteter på disse to punkter giver faktisk samme resultat som i de tre andre testzoner: Antipas’ møntserier ændrede kun ganske lidt ved den bestående orden. For det første valgte Antipas at bruge en ikke-provokerende billedsymbolik. Det er særligt interessant i lyset af de mønter, hans far Herodes den Store, hans bror Filip og ikke mindst hans nevø kong Agrippa prægede. Deres mønter har i flere tilfælde klart stødende billeder så som deres egne portrætter, templer, kultiske scener foruden også kejserens portræt. I modsætning hertil brugte Antipas kun motiver fra planteverdenen. For det andet er

Modsat Tiberias var der allerede en by i Sepphoris, da Antipas kom til Galilæa, men ifølge Josefus var den netop blevet brændt ned under urolighederne efter Herodes den Stores død. Antipas’ første opgave gik derfor ud på at genopbygge byen. Det afgørende spørgsmål er som for Tiberias også her: Hvilken type by byggede Antipas? Siden 1984 er der foregået en langvarig udgravning for bl.a. at besvare dette spørgsmål, og igen er det bemærkelses-

Herodianske herskere i Ny Testamente Navnene i parentes er dem, der bruges i det pågældende skrift. Ca. 4 f.Kr. | Antipas gøres til tetrark, ’fjerdedels-fyrste’ Ca. 18 f.Kr. | Antipas fødes

40 f.Kr.

30 f.Kr.

20 f.Kr.

Ca. 19 e.Kr. | Tiberias gr.lægges

10 f.Kr.

37-4 f.Kr. | Herodes den Store Matt (Herodes): 2,1.3.7.12.13.15.16.19.22 Luk (Herodes): 1,5 ApG (Herodes): 23,35

0

10 e.Kr.

Ca. 39 e.Kr. | Antipas landsforvises til Frankrig

20 e.Kr. 30 e.Kr. 40 e.Kr. 50 e.Kr. 60 e.Kr. 70 e.Kr. 80 e.Kr. 90 e.Kr. 100 e.Kr. 53-ca. 100 e.Kr. | Herodes Agrippa II ApG (Agrippa): 25,13.22.23.24.26; 26,1.2.19.27.28.32

4 f.Kr.-34 e.Kr. | Filip Luk (Filip): 3,1

4 f.Kr.-6 e.Kr. | Arkelaos Matt (Arkelaos): 2,22

10

Ca. 30 e.Kr. | Johannes Døber henrettes

37-44 e.Kr. | Herodes Agrippa I ApG (kong Herodes): 12,1.6.11,19,20,21

4 f.Kr.-39 e.Kr. | Herodes Antipas Matt (landsfyrsten Herodes): 14,1.3.5.6 Mark (landsfyrsten Herodes): 6,14.16.17.20.21.22; 8,15 Luk (kong Herodes): 3,1.19.20; 8,3; 9,7.9; 13,31; 23,7.8; 23,11.12.15 ApG (landsfyrsten Herodes): 4,27; 13,1

Teatret i Sepphoris. Foto: Morten Hørning Jensen.

11


ENDELIG! HERODES DEN STORES GRAV LOKALISERET!

Ehud Netzer viser et stykke af sarkofagen frem på pressekonferencen i Jerusalem. Foto: © Ulrich W. Sahm, www. usahm.info.

I pomp og pragt som kun en konge værdig, på en båre af guld smykket med ædelstene, svøbt i et purpurrødt lin og med sit guldscepter ved hånden blev Herodes den Store stedt til hvile i sit ørkenpalads, Herodion – fortæller Josefus os.

De fleste rester fra Antipas’ periode i Sepphoris stammer fra den gamle bydel på akropolis. Foto: Morten Hørning Jensen.

det interessant, at Antipas kun lod præge meget få eksemplarer af sine serier, og at den første serie, han sendte omløb, lod vente på sig helt indtil hans 24. regeringsår. Det må derfor konkluderes, at Antipas’ mønter indgik i det samlede møntomløb på en ganske ubetydelig og næsten ubemærket måde. Det er derfor en overdrivelse, når nogle forskere hævder, at Antipas stod bag en storstilet møntreform af økonomien. EN MODERAT KONGE Vi har nu set på fire testzoner, der samlet set dækker de kilder, vi har til rådighed, for at se om vi kan finde et svar på, hvilken betydning Antipas havde for det galilæiske samfund, som Jesus voksede op i.

Læs mere om Herodes Antipas I 2006 udgav Morten Hørning Jensen bogen Herod Antipas in Galilee, der er en lettere bearbejdet udgave af hans ph.d.-afhandling med samme navn. Læs mere om bogen på sitet: www.herodantipas. com, hvor der også kan ses en lang række fotos fra Galilæa.

Udgangspunktet var to modsatrettede synspunkter, der begge bruger Antipas som en hjørnesten i deres argumentation. Men en nærmere analyse af kilderne tegner et overraskende entydigt billede af Antipas’ betydning i kilderne, der peger på, at han bedst beskrives som en mindre klientregent med en moderat og tilpasset indflydelse. Antipas stod ikke for en pludselig omformning af det galilæiske samfund, men snarere for en moderat udvikling. JESUS OG ANTIPAS Mønt sendt i omløb af Antipas i hans sidste regeringsår. Modsat andre jødiske herskere på samme tid, så valgte Antipas kun at gøre brug af billedmotiver, der ikke stødte de jødiske religiøse følelser. Her et palmetræ med frugt. © David Hendin.

12

Det har den spændende betydning, at de mange forskere, der ønsker at ’forklare Jesus’ som en social oprører, ikke kan hente støtte i Jesu samtid. Der er intet, der tyder på, at NTs billede af Jesus som primært religiøst motiveret ikke er historisk sandsynligt.

Ét af målene med de mangeårige udgravninger af Herodion ledt af professor Ehud Netzer siden 1972 har derfor unægtelig været at finde denne sagnomspundne konges sidste hvilested. Men indtil for nyligt uden held! Herodion er faktisk også et gigantisk ruinkompleks bestående af både et øvre og et nedre palads. Under de grundige udgravninger lykkedes det godt nok Netzer at finde en lang rampe, designet til en begravelsesprocession, der endte i et rundt gravkompleks, et mausoleum, i de nedre bygninger. Men derimod fandt han ikke selve Herodes’ grav. Først i udgravninger foretaget i 2006 stødte udgravningsteamet på en række monumentale trappesten på 6,5 meters bredde. De var dækket af bygninger fra senere tid og var derfor blevet overset indtil da. De ledte op til et mausoleum, der dog allerede i antikken var revet ned til grunden. Kun dets podium stod tilbage. Dette nye sted er lokaliseret mellem det øvre og nedre palads, for foden af det kunstige bjerg, som det øvre palads er bygget på.

Sarkofagen var ligesom hele komplekset bevidst ødelagt i antikken. Netzer foreslår, at dette skete allerede under den jødiske krig i år 66-70 e.Kr., hvor jødiske oprørere indtog Herodion, der først blev indtaget af romerne i år 72. Oprørerne var kendt for deres indædte modstand mod det herodianske kongehus. Dette blev så enden på den navnkundige Herodes’ jordiske rester, der blev grundigt skændet og ødelagt af den jødiske modstandsbevægelse. Indtil videre er der ikke fundet en inskription på stedet, men udgravningerne fortsætter, og på en pressekonference i Jerusalem for nylig, udtrykte Netzer håb om, at en sådan vil blive fundet. Vi håber med, men hvis sarkofagen blev ødelagt af Herodes’ argeste modstandere, mon så ikke de begyndte med at smadre indskriften med hans navn!

Morten Hørning Jensen Læs en artikel om Herodion og Herodes som bygmester i TEL 4/2002 (s. 12-15) af Hartvig Wagner på www.bibelskarkaeologi.dk. LINKS: Officiel pressemeddelse:

>>> kortlink.dk/3v55

Oversigt med links på blog:

>>> kortlink.dk/3v56

Slideshow med fotos fra udgravning: >>> kortlink.dk/3v57 Fotos fra pressekonferencen:

>>> kortlink.dk/3v58

Nyhedsartikler fra avisen Haaretz:

>>> kortlink.dk/3v58 >>> kortlink.dk/3v5b

Generelle fotos fra Herodion:

>>> kortlink.dk/3v5c

Længere Herodion-artikel i Biblical Archaeological Review: >>> kortlink.dk/3v5e Opsamling med links: >>> kortlink.dk/3vck

Den helt store sensation var imidlertid i hus, da arkæologerne blandt ruinerne i dette område fandt fragmenter fra en stor sarkofag (gravkiste i sten). Sarkofagen anslås ud fra resterne til at have været omkring 2,5 m lang. Den var smukt udsmykket med rosetter. Netzer er ikke i tvivl om, at dette er Herodes’ endelige hvilested og begrunder det med to ting: for det første, at den er fundet her på Herodion, og for det andet, at sarkofager af denne størrelse og med denne udsmykning er meget sjældne og kun fundet i gravsteder for den absolutte overklasse.

Herodion fra nord. Søjler fra haveanlægget ved foden. Halvvejs oppe på bjergsiden omtrent lige over den største søjle blev Herodes’ grav fundet. Foto: Hartvig Wagner.

13

tel-2007-2 Herodes Antipas i Galilæa - ven eller fjende  

Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet, Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors fremprovokerede en reaktion fra førs...

tel-2007-2 Herodes Antipas i Galilæa - ven eller fjende  

Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet, Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors fremprovokerede en reaktion fra førs...

Advertisement