Page 1

Årsmøde i Selskab for Bibelsk Arkæologi 2009 Igen i år indbyder SBA til årsmøde. Det afholdes den 25. april kl. 16-18 i Pinsekirken, Viborgvej 173, 8210 Århus V Programmet byder i år på et foredrag ved lektor fra Menighedsfakultetet i Århus, Carsten Vang, om et særdeles omstridt emne. Titlen på foredraget er: ”De byggede forrådsbyer for farao – om Israel i Egypten i arkæologisk belysning”. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat efter foredraget. Årsmødet afsluttes vanen tro med fællesspisning. Velkommen til en spændende eftermiddag om bibelsk arkæologi!

Fundet for nylig: GULDBEKLÆDTE STEN FRA TEMPLET Undertiden er den store nyhed ikke det, som bliver gravet frem her og nu. Nyheden kan også være noget, som blev fundet for mange år siden, men først nu kommer til offentlighedens kundskab. For nylig kom det således frem, at man ved udgravningerne i området syd for tempelpladsen i 1970’erne fandt byggesten, som var dækket af guld. Det har aldrig været offentliggjort før nu. Den jødiske historieskriver Josefus beretter om, at templets døre var dækket af guld. Den guldbelagte byggesten viser, at der ved templet også var bygningsdele, som havde en yderside af guld.

En befæstet by fra kong Davids tid Svar – og spørgsmål – omkring Khirbet Qeiyafa

Af Hershel Shanks

I snart mange år har der raset en intens debat om, hvorvidt der er arkæologisk belæg for Davids og Salomos kongedømme. Dette problem er måske kommet nærmere en løsning nu. Et fuldstændig ukendt sted i Israel gav i sommeren 2008 nogle bemærkelsesværdige fund, der har fået

© Biblical Archaeology Review 2009/1.

hele den arkæologiske verden til at spærre øjnene op i forbløffelse. Redaktøren af tidsskriftet Biblical Archaeo-

Mindre abonnementsstigning

logy Review har talt med udgraveren af stedet, professor

Prisen for et års abonnement på TEL stiger i 2009 med ti kroner til hhv. kr. 165 for voksne og kr. 115 for unge under 26.

Yossi Garfinkel.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Motiv fra Nazareth Village. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 165,- / norske kr. 180,(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Yossi Garfinkel er blevet bibelsk. Efter at have arbejdet i årevis i forhistoriens behagelige lunde besluttede Yossi, at han behøvede et nyt og anderledes sted. De yppige (for ikke at sige zaftige) midaldrende gudinder i Sha’ar ha-Golan (et sted, som ligger knap 2 km syd for Genesaret Sø i Jordandalen) havde for længst mistet deres tiltrækningskraft for ham. Nu, som en moden mand, følte Yossi, at han var klar til de bitre kontroverser og intense debatter, som præger bibelsk arkæologi. Så han valgte et sted på en bakketop med udsigt over Elahdalen (= Terebintedalen), hvor David ifølge 1 Sam 17 mødte Goliat i en dødelig kamp.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk

Ved udgravningerne af Sha’ar ha-Golan, en by fra stenalderen (8.000 f.Kr.), fandt Yossi Garfinkel adskillige svulstige kvindefigurer, måske frugtbarhedsgudinder. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi

www.bibelskarkaeologi.dk

3


Yossi, som mere formelt er kendt som professor Yosef Garfinkel fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, sikrede sig først den nødvendige støtte, som enhver arkæologisk udgravning kræver. Så hvervede han Saar Ganor som medleder, en kandidat fra Det Hebraiske Universitet, som arbejder for Israels Arkæologistyrelse, og som først ledte Yossi til stedet. Til slut købte Yossi sig en ny skovl, billedlig talt. Det var alt, hvad han behøvede for at komme i gang (ud over at finde nogle volontører til at gøre det virkelige arbejde). RESTER FRA KUN ÉN PERIODE Den første sæson – sommeren 2008 – var usædvanlig succesfuld for den nye udgravning på Khirbet Qeiyafa (der betyder ”Qeiyafas ruiner”). Holdet fandt, hvad Garfinkel kalder ”en by”. Da arkæologerne undersøgte de allestedsværende potteskår, fandt de, at skårene alle kunne dateres til den samme periode – den periode, som arkæologerne betegner Jernalder IIA. Qeiyafa var et én-periode sted. Der var intet tidligere og intet senere, undtagen nogle rester fra den meget senere hellenistiske tid (332-63 f.Kr.). Det bekræftes af stedets stratigrafi (= lagdeling). Qeiyafa er ikke den sædvanlige tell med beboelseslag oven på beboelseslag.

for at være fra Salomos tid, faktisk langt senere. De arkæologiske fund fra den periode, hvor David og Salomo virkelig levede, giver ifølge disse teoretikere kun sparsom, hvis overhovedet nogen antydning af et centralt organiseret samfund. Dette blev først udviklet i det 9. århundrede f.Kr. under konger som Omri og Akab i Nordriget. Israel var på Davids og Salomos tid, argumenterer de, højest en samling af stammer under ledelse af en lokal stammehøvding. Derfor var Israel mere et høvdingedømme end en nation. Hvis imidlertid byen på Qeiyafa eksisterede så tidlig som 1000 f.Kr., synes det at bringe denne teori til fald. Den keramik, som er fundet på stedet, skal helt klart dateres til Jern II A; men begyndte denne arkæologiske periode omkring 1000 f.Kr., som den traditionelle kronologi siger, eller begyndte den i virkeligheden generationer senere?

Den traditionelle kronologi 1200-1000

Den nye, ”lave” kronologi

Bibelsk set

Jernalder I

Dommertiden Jernalder I

1000-900

Jernalder II A

900-800

Jernalder II B

David og Salomo Jernalder II A

Israels og Judas riger

QEIYAFA GIVER SVARET

DAVIDS RIGE

HVAD QEIYAFAS BYMUR LÆRER OS

Keramikken alene kan ikke give svaret; men gamle affaldshuller med olivenkerner kan gøre det. Garfinkel indsamlede nogle olivenkerner fra stedet og sendte dem til kulstof-14 laboratoriet i Oxford for at datere dem ved hjælp af kulstof-14 metoden. Svaret kom tilbage fra Oxford: Olivenkernerne, som i sagens natur kun er én vækstsæson gamle, skal dateres til mellem 1100 og 920 f.Kr., med 94 % sikkerhed, og til mellem 1050 og 970 f.Kr., med en sandsynlighed på 50 %. Siden Jern II A ifølge den traditionelle kronologi ikke begyndte før 1000 f.Kr., blev byen Qeiyafa ikke grundlagt før 1000 f.Kr., og ifølge kulstof-14 prøven ophørte den med at eksistere senest år 920 f.Kr. (hvor den blev ødelagt med vold). Alle de arkæologer (ca. 40), som har set på keramikken, er enige om, at den skal ”dateres til helt i begyndelsen af Jern II A perioden”, siger Garfinkel. Derfor daterer Garfinkel – med brug af 50 % sandsynligheden i kulstof-14 analysen – bebyggelsen i Qeiyafa til 1000-970 f.Kr. Dermed synes resultaterne fra denne udgravning at bekræfte den traditionelle kronologi. Hvad mere er: Fra ca. 1000 f.Kr. eksisterede der en organiseret israelitisk stat.

Hvis vi sammenholder dette med det usædvanlige fund på tel Dan i 1993 af en inskription, hvor en fjende af Israel omtaler ”Davidsdynastiet” (ordret: ”Davids hus”), begynder det at se ud, som om kong David rent faktisk levede, og at han herskede over et forenet kongedømme. Hvis Qeiyafa ophørte med at eksistere i 970 f.Kr. (som er Garfinkels seneste datering af byen), er den for tidlig for selv kong Salomos regering. Den må være fra Davids kongedømme.

Den cirkelrunde jernalder-bymur består af to parallelle mure, som ved hjælp af regelmæssige tværmure var opdelt i rum – en såkaldt kasematmur. Denne befæstningsmur er mere end 700 m i omkreds og 4 m bred. Nogle af de kæmpestore sten i muren vejer næsten 5 ton. Samlet set var der brug for mere end 200.000 ton sten til at konstruere denne mur. Det ville kræve et komplekst, højt organiseret samfund for at kunne bygge en sådan mur. Denne mur har imidlertid en endnu

N

m re d

al

j Kh. Qeiyafa set fra luften. Den kraftige, runde bymur stammer fra hellenistisk tid. Inden for muren anes i billedets venstre side en tyndere mur. Det er resterne af den ældre jernalder-bymur. På den øvrige del af højen befinder jernaldermuren sig direkte under muren fra hellenistisk tid. © Skyview and the Khirbet Qeiyafa expedition.

område A

HVORNÅR BEGYNDTE JERN II A? I bibelsk arkæologi er Jernalder II A en omstridt periode. Den markerer grænsen mellem Jern I (som er Dommertiden) og Jern II (det israelitiske kongedømmes tid). Hvis David og Salomo har levet, levede de i Jernalder II A. Ifølge den hævdvundne eller traditionelle bibelske kronologi begyndte Jern II A omkring 1000 f.Kr. Men på det seneste er den traditionelle kronologi blevet draget i tvivl af en ny generation af arkæologer fra Tel Aviv Universitet under ledelse af Israel Finkelstein. De hævder, at Jernalder II A arkæologisk set begyndte senere end år 1000, måske så langt ned som 900 f.Kr. Ifølge denne såkaldte ”lave kronologi” var de steder, som engang blev regnet 4

område B

ostrakon bygning

port

0

150fod

0

50 m

Denne tegning viser jernalder-kasematmuren (den stiplede linje). Arkæologerne har dels afdækket porten og lidt af bymuren (område B) og gravet i område A. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

Selskab for Bibelsk Arkæologi

www.bibelskarkaeologi.dk

HALV-SHEKEL MØNT FRA TEMPELPLADSEN Strømmen af interessante fund fra undersøgelsen af brokkerne fra Tempelpladsen fortsætter. Kort før jul fandt man to mønter, dels en halv-shekel mønt af sølv og dels en mønt fra den syriske konge, som jøderne gjorde oprør imod i 167 f.Kr. Den halve shekel stammer fra tiden, lige før Jerusalem faldt i år 70 e.Kr. Halvshekelen var den årlige afgift, som enhver jøde betalte til templet. Selv om man efterhånden har fundet adskillige eksemplarer af mønten, er det første gang, den er blevet fundet på Tempelpladsen.

ur

n er

større betydning set i lyset af et argument, som nogle af fortalerne for den lave kronologi har fremsat. På samtidige steder i Juda (det er Juda og ikke Nordriget, som er i fokus for høvdingedømme-teorien) har bebyggelserne ingen mur. Dette medfører, siger tilhængerne af den lave kronologi, at disse kulturer ikke havde et samfund, der var tilstrækkeligt udbygget til at kunne befæste deres byer med en ordentlig bymur. Lagene i de byer, som er samtidige med Qeiyafa – Arad (stratum XII), Be’ersheba (stratum VII), Lakish (stratum V), Batash (stratum IV) og tel Masos (stratum II) – er alle ubefæstede. Disse bebyggelser havde ingen bymur, men blev kun beskyttede af huse, der var placeret i byens periferi. Dette bliver af fortalerne for den lave kronologi fremført til støtte for deres teori om, at i Jernalder II A var Judas område et simpelt, uorganiseret stammesamfund.

For 10 år siden fjernede de muslimske myndigheder for Tempelpladsen mange tons opgravet jord fyldt med arkæologiske genstande og dumpede den i Kedrondalen. To israelske arkæologer og mange frivillige har de sidste mange år siet materialet og gjort mange interessante fund.

5


landet og Kystsletten op til Jerusalem, og derfra sydpå til Betlehem og Hebron. Garfinkel kalder Qeiyafa et befæstet checkpoint på vejen til Jerusalem. Meningen med den var sandsynligvis at forsvare Juda over for den langt større filisterby Gat. Qeiyafa har et areal på mindre end 2½ hektar. Den fjendtlige filisterby Gat, som ligger blot 10 km mod vest i Elah-dalen, er derimod ca. 30 ha stor. Således kan den bibelske fortælling om David og Goliat, selv om den kan være legendarisk, forstås som en slags bibelsk metafor for den lille David af Qeiyafa imod den filistæiske kæmpe Goliat/Gat. Inde i byen udgravede arkæologerne også to betydelige strukturer tæt ved byporten. I de kommende sæsoner vil andre strukturer sandsynligvis blive afdækket. EN JUDÆISK BY

Luftfoto af byporten i Kh. Qeiyafa. Porten er en massiv fire-kammer port (markeret med rødt). I hellenistisk tid er døråbningerne i højre side blevet muret til. Til venstre for porten ses kasematmuren, hvor to rum er blevet frilagt. © Biblical Archaeology Review 2009/1.

Qeiyafa vælter denne teori – og mere til. ”De nye udgravninger”, siger Garfinkel, ”antyder klart, at der allerede på kong Davids tid blev konstrueret virkelige byer i Juda”. Til støtte for Garfinkel er der faktisk meget mere på Qeiyafa end den netop omtalte bymur. Garfinkels hold fandt også byens port. Det er en massiv fire-kammer port, konstrueret af omhyggeligt formede kvadersten, der – som Garfinkel fortæller os – ”karakteriserede kongelige bygninger i Jernalderen. Khirbet Qeiyafa er tydeligvis en velplanlagt, befæstet by og ikke en bosættelse på landet”. STRATEGISK PLACERET Byen ligger strategisk placeret på den nordlige side af Elah-dalen (= Terebintedalen) ved hovedvejen, som løber mod øst fra Filister-

Spørgsmålet melder sig naturligt, hvorvidt denne by, der kan overvåge grænsen mellem Filisterlandet og Juda, nu også var en israelitisk by. Det er dog let at udelukke den mulighed, at den kunne være et filistæisk sted, fordi keramikken adskiller sig så radikalt fra den, som er fundet i de filistæiske byer. Og kana’anæisk kultur eksisterede ikke længere i området efter ødelæggelsen af Lakish næsten to hundrede år tidligere. Så bestemmelsen af Qeiyafa som et judæisk/israelitisk sted synes at være sikker. EN EPOKEGØRENDE INSKRIPTION En anden indikation på, at den er en judæisk (eller mere bredt forstået, israelitisk) by, kommer fra det mest bemærkelsesværdige fund ved udgravningen. I en af de to strukturer, som arkæologerne udgravede ved siden af byporten, fandt de et ostrakon liggende på gulvet, d.v.s. et potteskår, som i gammel tid ofte blev brugt som en slags notepapir. Dette potteskår er ganske stort, ca. 15 gange 15 cm, og består af fem linjer tekst, delt af vandrette, sorte linjer. Hver linje på ostrakonet består af ca. 10 bogstaver. Bogstaverne på ostrakonet er, hvad forskerne kalder for proto-kana’anæisk. Bogstaverne er skrevet med den særlige form, i hvilken man skrev gamle semitiske sprog som kana’anæisk,

Qeiyafa ligger som en strategisk grænseby på vejen fra filisterbyen Gat op i Judas bjergland. © www.biblemapper.com

Den fem linjer store tekst på potteskåret. Dette meget bemærkelsesværdige fund giver afgørende ny viden om hebraisk skrivekunst på kong Davids tid. © G. Laron og Hebrew University of Jerusalem.

fønikisk og hebraisk. Garfinkel mener, at sproget på inskriptionen er hebraisk. Hvis det er tilfældet, er det den ældste hebraiske inskription, som nogensinde er blevet fundet. Den berømte Gezer-kalender (fra ca. 925 f.Kr.) og Mesha-stelen (fra ca. 850 f.Kr.) er et århundrede eller mere yngre. Og de kan ikke dateres så sikkert som Qeiyafa-inskriptionen. Denne tekst er den første inskription på hebraisk, som med sikkerhed kan dateres til det 10. årh. Den viser, at hebræerne var et skrivende folk i de tidligste år af Det forenede Kongedømme. Qeiyafa inskriptionen ”vil nu tjene som det faste udgangspunkt for forståelsen af hele udviklingen af de tidlige hebraiske skrifter”, ifølge Garfinkel. NOGLE SPØRGSMÅL Hvad står der så på inskriptionen? Tydningen er blevet overdraget til Haggai Misgav, en indskriftforsker (epigrafiker) ved Det Hebraiske Universitet. ”Kan vi få lov at se et billede af inskriptionen i høj opløsning?” spurgte jeg Garfinkel. ”Måske vore læsere ville have nogle nyttige forslag at give Misgav”, bad jeg indtrængende. Alt dette til ingen nytte. Yossi holdt fast ved den hævdvundne tradition, at et læseligt billede af indskriften skal forblive en hemmelighed, indtil den videnskabelige rapport er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift af den forsker, som det blev betroet at offentliggøre den. Husk Dødehavsrullerne! ”Vis dig som en helt! Bryd normen!”, bad jeg Yossi. Ikke tale om, svarede han. Men han fortalte os, at den første linje rummer ordene ”Du skal ikke gøre”, og at ord som ”konge”, ”dommer” og slave” også synes at kunne læses; men ”det er www.bibelskarkaeologi.dk

stadig forhastet at tale om indholdet”, fastslår han. Hvornår vil vi så få et billede af inskriptionen at se med alle dens utydelige bogstaver? Hvis fortiden kan give en ledetråd, vil det vare et år eller mere. Er det overhovedet en måde at drive en jernbane på? Haggai Misgav har ry for at være en meget kompetent indskriftforsker. Han kan udelukkende blive hjulpet, ikke skadet, af, hvad andre forskere (og selv amatører) har at sige, før han officielt offentliggør sin læsning. Du kan være sikker på, at han vil vise ostrakonet og højopløselige og infrarøde billeder til venner og kolleger. Han vil tage imod nogle af deres forslag og takke dem, når han offentliggør

indholdet af ostrakonet. Så hvorfor ikke gøre kredsen større? Det kan ikke skade. Tværtimod kan det gavne. I al fald vil et tidligt kig på inskriptionen ikke forringe hans ry som den, der har offentliggjort det berømte ostrakon fra Qeiyafa.

Oversat fra Biblical Archaeology Review 35/1, januar-februar 2009. Oversættelse: Carsten Vang. Har nogen fået lyst til at være med til at afdække mere af Khirbet Qeiyafas hemmeligheder, kan man deltage som volontør i perioden 28. juni til 7. august. Se http://qeiyafa.huji.ac.il for nærmere oplysninger. Se endvidere TELs linkside.

Hvor er Qeiyafa omtalt i Bibelen? Mens verden venter i spænding på, at indskriften bliver offentliggjort, diskuteres det ivrigt, hvilken bibelsk by ligger bag Qeiyafa. Den israelske professor Nadav Na’aman har foreslået Gob, som er nævnt i 2 Sam 21,18-19 i forbindelse med kampe med filistrene. Yossi Garfinkel selv peger på Sha’arajim, som kan betyde ”To Porte”, og som er nævnt i 1 Sam 17,52 i forlængelse af israelitternes sejr over filistrene. I november måned 2008 meddelte han, at han havde fundet endnu en byport på Qeiyafa. En by med to porte er ganske usædvanlig. Sådan som 1 Sam 17,52 er formuleret på hebraisk, tyder det dog på, at Sha’arajim lå længere mod vest i forhold til Qeiyafa. Professor Todd Bolen har på en bibelarkæologisk blog foreslået lokaliteten EfesDammim (1 Sam 17,1), hvor filistrene lejrede sig forud for Goliats kamp med David. Dette kunne passe med Qeiyafas beliggenhed mellem Soko og Azeka. Diskussionen fortsætter.

Judæas bjerge Soko

Kh. Qeiyafa

Azeka

Terebintedalen set fra vest, med Kh. Qeiyafa i forgrunden og Soko længere mod øst. © www.bibleplaces.com.

7

tel-2009-1 En befæstet by fra kong Davids tid.  

logy Review I snart mange år har der raset en intens debat om, hvor- I snart mange år har der raset en intens debat om, hvor- meren 2008 nog...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you