Issuu on Google+

Teori, fund og bevis indenfor Af professor Alon Millord, University of Liverpool

istorie er, hvad vi ved om fortiden, siden mennesket begyndte at skrive. N,4eget er gemt i bøger, der er blevet læst og kopieret igennem århundreder, bøger, der er skrevet i det gamle Crækenland og Rom. Hvis vi ønsker at gå tilbage til tidligere tider, til begyndelsen af vor civilisation iBabylon, Egypten og lsrael, må vi vende os til den,,begravede historie" - det vil sige til de monumenter og dokumenter, der er fremgravet i disse lande. Der er blot 6n bog, der har overlevet fra den tid, Bibelen. I denne artikel referer jeg til den hebraiske del af Bibelen, det Camle Testamente.

Et enkelt vidne Hovedparten af den information vi har om bibelsk historie, har vi udelukkende fra de hebraiske lekster. Der er ingen uafhængige vidner/kilder. Vi ved, at det er muligt at betvivle udsagn fra en enkelt kilde, fordi der ikke findes nogen direkte bekræftelse andre steder fra. Dette har man været klar over i mange år. De Babyloniske love, f.eks. Hammurabi's love fra 1792-1750 f .Kr, har bestemmelser for, hvordan man fremfører vidner i en retssag. Udtryk som: ,,På to eller tre vidners udsagn skal en sag afgøres" finder vi oqså i 5

Mosebog '19,15.

Kun få 'bøger' har overlevet Betyder dette, at vi skal omgås Bibelen som en upålidelig kilde, med mindre vi finder støtte fra andre skrifter eller (arkæologiske) fund ? Hvad med de mange episoder i Bibelen, der ikke er omtalt andre steder? Der er mange der tror, at der er så mange tilgængelige skrifter fra bibelsk tid, så man uden videre kan finde skrifter der enten stØtter eller taler imod disse udsagn. Hvad er egentlig situationen? I dag ligger i hundred tusindvis af skrifter fra Egypten, Assyrien, og Babylon rundt på museer. Alligevel udgør disse skrifter kun en lille del af alle de skrifter oq

XWrl',,

i. i:,'i I

Arkæologi

bøger, der blev skrevet dengang. Langt flere skrifter, end vi har adgang til at læse nu, blev ødelagt ioldtiden, smidt væk som affaldspapir, brændt eller genbrugt. Mange skrifter er formentlig stadigvæk ,,begravet". Der er også en del skrifter på museer rundt omkring, der venter på at blive studeret og registreret. For nogle år siden lavede Edwin Yamauchi en imponerende statistik over antallet af de skriftel vi ved engang eksisterede, sammenlig-

net med det antal, der er fundet/genskabtr.

Leret fortæller Det er også værd at bemærke en an-

den type arkæologisk materiale. Det er de klumper af ler, bulloe, der blev

brugt som segl på papyrusdokumenter. Kun i de tørre egne i Egypten, rundt om det Døde Hav og få andre steder, hvor papyrusskrifter blev udtørret, er selve papyrusskrif terne blevet bevaret. Hvis derimod papyrusskrifterne blev beqravet i byqninqsruiner eller blandt atfald, blev de meget hurtigt ødelagt. Men ler-bullae f orgår ikke så let, med mindre de falder ivand. Flere hundrede, med aftryk af gamle hebraiske segl er kommet frem i lyset. De fleste kan dateres til det ottende og syvende århundrede f. Kr På bagsiden af dem er der aftryk fra fibrene ide papyrusskrifter, de forseglede, hvilket viser, at der har eksisteret mange papyrus skrifter i lsrael's og ludæa's kongeriger. I ruinerne af en jernalderbygning på den østlige skråning til Davidsbyen blev der fundet en samling bul/oeu. Et stort antal, over 300 stykker, blev fundet andre steder iludæa, og solgt på torskellige antikmarkeder:. I hver enkelt tilfælde var samlingen af dokumenter blevet brændt, og kun bulloe'en var tilbage.

Kolossalt store arkiver De hebraiske builoe giver et betydningsfuldt vidnesbyrd om eksistensen af tekster på papyrus i det syvende århundrede f.Kr. Deres antal til trods, er de dog ubetydelige, sammenlignet med de lund a[ bulloe lra den Helleni-

Attiklens forfatter, prcfessor AIqn R. Millard, University of Liverpool. (Atkivfoto)

stiske periode, der er gjort andre steder. I Crækenland fandt franske arkæo-

loger i en nedbrændt bygning et rum med mere end 11.000 bulloe. En ilaliensk gruppe arbejdede i Seleukia ved Tigris lidt syd for Baghdad. Her fandt man mere end 24.000 bul/oe. Selv hvis hvert papyrus i disse arkiver var forseglel med 7 segl (rom vi kan læ:e om i Joh. Ab. 5,1), er disse 2 fund resterne af 7.000 retsgyldige skøder, breve osv.. De stammer fra kun 2 lokaliteter og udgør en eller to generationer af skriveres produktion. Det er klart, at der er blevet skrevet meget mere på disse to lokalileler i den græik romerske periode. Lige så meget, eller mere, blev nok skrevet iskrivehusene iandre byer. Det er umuligt at beregne antallet af beskrevne papyri fra denne periode, da næsten alt er gået tabt. Denne situation gælder både for tidligere århundreder og for perioder med egyptisk, assyrisk eller persisk herredømme. Selvom :krivekun:ten havde en begrænsel udbredelse, var den dog stadig meget udbredt. Denne overvejelse giver en forklaring på, hvorfor de bibelske beretninger iså begrænset omfang finder bekræftelse fra anden side.

Et eksempel... En begivenhed, folk ofte forventer at finde iegyptiske tekster, er udvandringen. Hvis Moses havde været en prominent person blandt Faraos- folk; hvis de israelittiske arbejdere arbejdede på kongens bygningsprojekter; hvis ud-

slettelsen af den førstefødte fandt sted; hvis hæren blev udslettet i havet; så må der da være referencer til så vigtige begivenheder. Hvis der ingen er, spørger mange, anlyder det så ikke, at begivenhederne ikke fandt sted? Manglen på egyptiske rapporter kan forklares på to måder For det første ville ingen Farao rejse et monument i sit navn for at fortælle om ulyk-


ien bestemt måneda. Selv om denne læderrulle ikke

ker, der ramte Egypten i hans rege-

producere

ringstid. lndskrifterne på tempelmure, porte, sten, tavler samt i grave fortæller alle om kongernes storhed og

om handler israelittiske arbejdere, er

glans. De fortæller om hans hengivenhed overfor guderne, de templer han byggede, de sejre han vandt over oprørere og andre lande samt de skatte han samlede. lntentionerne med disse indskrifter var at glorificere kongen blandt hans samtidige samt iforhold til kommende generationer. For det andet skyldes det tabet af

de samtidige egyptiske administrative arkiver. Som n.evnt tidligere ødelægges papyrus af fugt. De egyptiske byer lå i Nil dalen og -deltaet, hvor det

naturlige vandsspejl er højt og jorden

lugtig, :a al papyrus, der efterlades i ruinerne, vil rådne op på kort tid. Skrivere skrev også meddelelser på sten, stumper og potteskår, men der er ingen samlinger af dem fra de området hvor israelitterne arbejdede i deltaet. I virkeligheden er der meget få administrative dokumenter fra det gdmle lqvpten i del hele lagel, ndr mdn ldger den ly:i:Le og lidsmæ\5ige udstrækningen af riget i betragtning. Et dokument, der har overlevet, er en læderrulle, der indeholder en liste over arbejdere oq antallet af sten, de kunne

den et eksempel på den kontrol, der blev ført med de arbejdere, der produ (erede slen. Denne kontrol fremgar også af den bibelske beretning om udvandringen ligesom berømte gravmalerier af arbeidet illustrerer murstensproduktonen.

Mange søgte

tilflugt i Egypten lgennem hele det andet årtusinde f.Kr., rejste mennesker fra Kanaan til Egypten for at handle og bosætte sig. Til tider kom de i så store antal, at man byggede lor\vdrspo5l.er iet lorsØg pa at reducere denne tilstrØmning. I det 13. årh var der grupper af såkaldte Habiru eller'Apiru folk, der var involve ret idruehØsten. Det er meget muligt at israelitterne af egypterne blev talt med som Habiru. Dette udtryk gjaldt nemlig, lolk der vandrede omkring i det Nære Østen, nogle gange ifredeligt, andre gange i krigerisk henseende. Vi har dog ikke noget materiale, der kan skabe en direkte forbindelse mel lem en bestemt gruppe af Habiru og israelitterne i Egypten. Der er ingen beviser uden for Bibe-

len for, at udvandringen har fundet sted. Det er heller ikke sandsynliqt at der eksisterer nogen. Den eneste form for bevis, der vil kunne betragtes som afgørende, vil være et direkte teksLfund. Denne mangel pa bevis gør ikke sandsynligheden for, at der har fundet en udvandring:ted mindre. [o'. som vi har forklaret, er det en naturlig konsekvens af de ringe muligheder, der er for at et skrift vil være bevaret frem til i dag. Hvorvidt vi derfor antager en lige frem tillid til Bibelens udsagn som troværdig historie eller ej, afhænger af helt andre argumenter end det arkæologiske. Overscettelse: lens B. Nykjcer

Noter

.f

2.

3. 4.

Fdwin Yamauchi. The Stones ond the Scriptures. lVP. 19/8, pp. 148 ff. Y Shiloh. 'A Croup og Hebrew Bulloe from the City og David'. lsrael Exploration Journal 36 (1986) pp. 16-38. N. Avigad, Hebrew Bullae from the time og Jeremioh. jerusalem, lsrael

Exploration Society, 1 986. K.A. Kitchen. 'from the Brickfelds &

Egypt'fyndale Bulletin Vol. (197 6). pp. 137-147.

2/

o

Bestyrelsens Arsberetn ing Af formand far 5BA cond. teol. lon Morlensen

en 19. april afholdt SBA sil års møde. Vi bringer her et uddrag a[ [erryr elrens dr\bereLnrnq:

Bestyrelse og repræse nta n tsk a b Kun 6n har i år ønsket at udtræde af repræ:enlartrkabel: fhv. folketingr medlem, Henning Lysholm Christen sen, Herning. Tak for indsatsen. Desuden mistede vi en kær ven, lektor Ole Frederiksen, der ijanuar afgik ved døden efter lænqere tids syqdom. Ole

Frederiksen var med ibestyrelsen som SBA's kasserer 1990-1993. Ole var en

afgørende brik i den meget arbejdskrævende opstartsfase af SBA. Siden 1994 gjorde Ole også en stor indsats for SBA som revisor pa vort regnskab. Ære viære hans minde. Nyopstiilet (og indvalgl) til repræsenLantskabet er billedjou rnalistelev Nin' na Toft Rasmussen, Arhus, og læge Vagn Juhl jensen, Varde. Hjertelig velkommen. Dcr er rkke op.t,llet rye lil berlyrelren i år og alle pa valg genopstiller.

Økonomi 5e regnskab nzeste side.

Medlemmer Vi har holdt os over de 500 medlemmer, som vi naede i efterarel l995. Vi er pt. oppe på 555 (heraf 70 udenland' ske), en lille stigning i forhold til 1996 på 8ol0. Vi har nu (pr. //4) haft ialt 858 personer reqistreret som medlemmer \idFn lqqo oq har holdt [d.l pd cd. 640/o. Del må siges at være tilf redsstillen

de.

PR Vorer PR-rland har været v dl omk';ng i det forløbne ar og der er blevet holdt en lang r.pkke forcdr,rg. Oq 'd er vi kommet pa internettet! Alliqevel


tel-1997-3 Teori, fund og bevis inden for bibelsk arkæologi