Page 1

verden. Den græske historiker Strabo beskriver minedriften ved Tarshish således: “Hverken guld, sølv, kobber eller jern er nogetsteds i verden blevet fundet naturligt i sådanne mængder og i så god kvalitet” (bog 3, kap. 2, afsnit 8).

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Jonas’ Bog – hvad siger arkæologien?

OVER HAVET

Den bibelkritiske forskning anser Jo-

Både de arkæologiske fund i området og antikke kilder giver indtryk af, at der kan have været en liniefartstrafik med varer fra Tyrus via Jafo og Karthago til Tarshish. Flere kilder angiver, at turen mod vest tog ca. 1 år (med ophold undervejs) og 3 år retur (da man opholdt sig i Tarshish-området høsten over mhp. proviantering). Jonas har således søgt at komme væk i en længere periode.

nasbogen for at være skrevet meget

BÅDTYPER

Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Fønikerne var dominerende på Middelhavet mellem det 11. og det 7. årh. f.Kr. De havde hovedsageligt to skibstyper. Den “lange” var beregnet til krig og den “runde” til handel. Et assyrisk relief fra 701 f. Kr. i Nineveh viser begge typer af skibe i forbindelse med, at kongen af Tyrus og Sidon, Luli, flygter fra Tyrus. Langskibene havde en lodret bov med en fremspringende køl, hvis funktion var at spidde fjendtlige skibe. Agterstavnen var buet. I langskibene var der to rækker årer, og soldaternes skjolde udgjorde skibets beskyttelse på siderne. Disse langskibe havde en central mast med sejl. De mindre og runde handelsskibe havde afrundet bov og agterstavn. Her var der også to rækker årer, men ofte intet sejl. Lastrummene gemte enten store krukker eller metal-barrer. Krukkerne (amforaer) kunne indeholde olivenolier, vin, honning, m.m. I et skibsvrag fundet syd for Tyrkiet er der fundet metalbarrer, der nærmest har form som udspændte oksehuder.4 Det er oplagt, at Jonas må være taget med et handelsskib, og at han har været i stand til søge ro nede i skibet, f.eks. i et lastrum.

sent (mellem 400 og 200 f.Kr.) for at begrunde, at Gud er den største i verden, både i kraft af sin magt over naturen og over den fortidige stormagt, Assyrien. I denne artikel vil vi se Jonasbogen i lyset af arkæologiske fund fra den tid, som den angiver at skildre, nemlig det 8. århundrede f.Kr. Det kaster overraskende nyt lys

Formentlig fønikiske ruiner fundet ved Tell de la Dama Blanca uden for Cadiz. © Puerto de Santa Maria. Museo municipal, Sección de Arqueología.

EN USIKKER KOLOS Assyriens grusomhed i krig var almindelig kendt. Derfor var det måske helt utænkeligt for Jonas at tage til Nineve i centrum af Assyrien. Imidlertid var Assyrien netop i denne periode inde i en periode med ustabilitet. Fra 810 f.Kr. sad en mindreårig på kongetronen, støttet af sin mor. Han døde forholdsvis ung, og hans 4 sønner kæmpede de næste 60 år om tronen. Der blev en periode med gentagne snigmordsforsøg og oprør. Den assyriske hær var trods sin størrelse og styrke ikke i stand til at bremse oprørstendenser i de besatte områder. Der findes ikke engang en samlet kongeliste fra perioden. Derfor vovede folk som aramæerne, fønikerne og israelitterne at agere langt mere selvstændigt end tidligere. F.eks. opstiller den assyriske guvernør, Shamshi-ilu i byen Kar-Shalmaneser ved Eufratfloden, i denne periode en stele, hvor han praler af egne krigskampagner uden overhovedet at nævne den assyriske konge.

på bogen. NINEVE – EN STOR BY FOR HERREN

HVEM VAR JONAS? 2 Kong 14,25 omtaler en profet ved navn Jonas, som virkede under kong Jeroboam II af Israel, ca. 780-760 f.Kr. Hvis profeten i Jonasbogen er den samme, var han født og bosat i landsbyen Gat-ha-Hefer lidt nord for Nazareth, ca. 1 km nordøst for landsbyen Mash’ad, hvor en forhøjning udpeges som ‘Jonas’ grav’. TARSHISH Jonas flygter if. Jon 1,3 via havnebyen Jafo1, hvor han stiger på et skib mod Tarshish. Der er 2 mulige identifikationer af stedet: Tarshish på Sardinien: Denne by, som fønikerne oprettede i det 9. årh. f.Kr., havde en art ’industri’ i form 8

af metaludvinding fra malm. Den anses dog ikke som rejsens destination. Tarshish (Tartessus) i Spanien: Denne by er den mest sandsynlige. Den lå på Spaniens sydkyst (mellem Gibraltar og grænsen til Portugal) ved det nuværende Cadiz ved Guadalquivirflodens munding. Tartessus var det vestligste punkt i datidens kulturverden. Byen blev grundlagt af fønikerne i det 10. og 9. årh. f.Kr., så det har ikke været et problem at sejle dertil midt i det 8. årh. f.Kr. Byen havde en storhedstid gennem handel med fønikerne (og videre israelitterne – se 1 Kong 10,22 og Jer 10,9) og byen Karthago. De arkæologiske spor antyder, at kontakten til byen ophørte ca. 550 f.Kr.

Byen Nimrud (kendt som Kala i 1 Mos 10,11) var assyrernes hovedstad fra 853-707 f.Kr. Derfor kan det undre, at Gud sender Jonas til Nineve med advarsel om dom i stedet for til Kala/Nimrud, hvis ikke netop det skyldes de ustabile forhold i landet. På den anden side var Nineve en vigtig by i datidens Assyrien. Den blomstrede gennem handel med det centrale Anatolien, Urarturiget i det nuværende Armenien, mederne og perserne i Iran og med Egypten.

ARKÆOLOGIEN I SYDSPANIEN I dette område er der spor efter syriskkana’anæiske forbindelser med udnyttelse af sølv- og jernminer i de bagvedliggende andalusiske bjerge. Her er byerne befæstet med kvadersten på en måde, der kan minde om byen Samaria. Der er endda fundet former af dekorerede lerkar, som helt specifikt svarer til lerkar fra Jernalderkulturen i det nordlige Syrien.2 TARSHISH I DATIDENS KILDER Tarshish i Spanien nævnes adskillige gange af oldtidens historikere, f.eks. som ”bag Herkules’ søjler” (= Gibraltar strædet) hos Herodot.3 Assyriske referencer omtaler Tarshish som det vestligste punkt i den fønikiske kolonisering af datidens

Stort handelsskib afbilledet på en sarkofag i den fønikiske by Sidon. © The Bridgeman Art Library.

Fønikisk krigsskib på havet med to rækker årer. Relief fra Sankeribs palads i Nineve, dateret til ca. 700 f.Kr. © British Museum, London.

9


SE VOLDSOM STORMFLOD I ØRKENEN

CHAN E T S SID

CE!

Tegn og vind

Hvert år i regntiden i vinterhalvåret opstår der voldsomme stormfloder i ørkenen i Israel. Falder der fx 2 mm regn over Judæas bjerglandskab, så forhindrer det golde klippelandskab vandet i at sive ned i jorden, som vi kender det fra Danmark. I stedet samler vandet sig i slugterne, wadierne, som stormende floder, der kommer som lyn fra en klar himmel. Det sker derfor jævnligt, at busser og mennesker fanges mellem fx to wadier og må vente, til vandet er taget af. Disse wadi-floder, der kan vælte frem, er sikkert baggrunden for billedet i Nah 1,7-8, hvor Gud skildres som et værn ved vandfloder. Viden om disse stormfloder var i øvrigt også afgørende for Qumranfolkets overlevelse, hvor dæmninger samlede vandet op og ledte det ind i store bassiner i deres bebyggelse. Helt exceptionelt har en turist vha. et mobilkamera fanget en sådan stormflod som hans gruppe blev overrasket af. Se det fantastiske klip her: >>> kortlink.dk/3me2

Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juhl Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden! SPONSORER:

www.felixrejser.dk

www.credo.dk

Wadi Qumran. © www.bibleplaces.com

Tilsyneladende har der været en eller anden form for centraladministration i byen. Assyriske kilder beskriver den som en vældig stor by (ca. 200.000 indbyggere) i forhold til de ca. 70.000, som hovedstaden Kala havde blot 100 år tidligere. Assyriske kilder oplyser, at byen fungerede som religiøst centrum op gennem det 2. årtusinde f.Kr. Byen var altså mindst 1000 år gammel, da Jonas kommer dertil. De gamle bymure omkranser i dag et område på ca. 2 1 /2 x 4 1 /2 km, mens forstæderne uden for murene formentlig har bredt sig op mod 10 x 10 km eller mere. Nineve ligger på to høje i dag. På den ene høj ligger Sankeribs og Ashurbanipals paladser, og den er grundigt udgravet. Den anden høj kaldes Nebi Yunus (“profeten Jonas”) og er kun lettere berørt af udgravninger, da en muslimsk helligdom for profeten Jonas ligger der. 3 DAGSREJSER Hvordan kan Nineve være 3 dagsrejser stor (3,3)? Man har gættet på, at disse dagsrejser angiver byens omkreds, da de to græske historikere Diodoros og Herodot hhv. angiver, at der var 480 stadier (92,2 km) omkring byen , og at en dagsrejse var lig 150 stadier (28,8 km). Så ville det netop passe. Andre har foreslået, at en handelsrejsende skulle bruge 1 dag på at komme ind til bymidten og få tilladelse til at handle, den næste på selve handelen og den tredje på at komme ud igen. Uanset hvad, er det meget sandsynligt, at byen har bredt sig langt uden for bymuren og over på den modsatte flodbred. Dermed er det også sandsynligt, at byen har været så stor, at den har rummet op mod 200.000 indbyggere (jf. 4,11).

NINEVES INSKRIPTIONER Under kong Ashurnasirpal II (883-859 f.Kr.) blev byen for alvor udvidet, og endnu mere, da kong Sankerib i 705 f.Kr gjorde den til hovedstad. Sankerib byggede et enormt palads på 210 x 200 m. En af de senere konger, Ashurbanipal (668-627), indrettede dele af paladset til et stort bibliotek med mange inskriptioner fra fortiden og fra samtiden. Blandt de 22,000 lertavler, der er fundet i Nineve, findes bl.a. en række kalendertavler og varselstekster. Kalendertavlerne er ganske interessante, da de er fyldt med information om kongernes togter og andre begivenheder i det store assyriske rige. Problemet med dem er dog, at begivenhederne ikke bliver dateret efter noget UDEN for Assyrien. I stedet er de dateret ud fra kongens regeringsår (ligesom i GT). Der er imidlertid en meget vigtig undtagelse. Kalenderlisterne (og i øvrigt varselsteksterne) omtaler én begivenhed, som kan dateres helt præcist: en total solformørkelse. Moderne beregninger har vist, at den indtraf d. 15.6. i året 763 f.Kr. Herudfra kan alle andre begivenheder i kalendertavlerne dateres! ANDRE INFORMATIONER Kalenderteksterne giver os også andre informationer af relevans for Jonasbogen, selv om de ikke omtaler profeten. De nævner, at hæren var ramt af en epidemi 2 år før formørkelsen. 4 år efter formørkelsen indtræffer endnu en epidemi. I hele perioden er der oprør i forskellige byer, og samme år som solformørkelsen finder en revolte sted i byen Ashur syd for Nineve. I varselsteksterne siges det endda, at efter en solformørkelse “vil kongen dø, og regn fra himlen vil oversvømme landet. Der vil blive hungersnød [og] en gud vil slå kongen og ild opsluge landet”. Umiddelbart kan det undre bibellæseren, at man i Nineve uden videre lytter til Jonas. Ikke desto mindre vil de have været ganske lydhøre overfor ham, hvis han netop dukkede op i denne periode (omkring år 758-757 f.Kr.), da de må have frygtet nye store trusler mod deres eksistens.

Denne assyriske tavle rummer en række varsler om tegn i sol, måne og stjerner. Tavlen er fra det 7. årh. f.Kr. fra Nineve. © C.B.F. Walker.

KONKLUSION Jonas’ rejse passer arkæologisk godt med den tid, som teksten selv sætter ham i, måske med året 758-757 f.Kr. som tidspunktet for hans rejse. Det eneste, der sagligt taler imod, er, at Nineve ikke officielt var hovedstad i det ustabile Assyrien. Til gengæld er det vanskeligt at forestille sig, at Jonas’ bog skulle være opfundet flere hundrede år senere. I en senere periode ville der ikke være nogen ide i at flygte til Tarshish, da forbindelsen dertil var blevet afbrudt ca. 550 f.Kr. Det ville heller ikke være særligt slagkraftigt at skrive en bog om Guds store magt over assyrerne, hvis de netop var blevet slået og ydmyget af mederne og babylonerne.

NOTER: 1

Om byen Jafos historie, se TEL 2006-4.

2

Se Roger Collins, Spain (Oxford

Achaeological Guides; Oxford 1998), side 5-12, 144-145 og 262. 3

I De persiske krige (Bog 4,152).

4

Se f.eks. http://ina.tamu.edu/

capegelidonya.htm for fundet af et

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

10

Udblik mod vest langs en rekonstrueret del af Nineves bymur. Bag denne mur var der en endnu højere mur af samme type. © Ancient Art and Architecture, Middlesex UK.

fønikisk skib med last syd for Tyrkiet. 5

DIODORUS SICULUS, 2.3.

11

tel-2007-1 Jonas bog - hvad siger arkæologien  

TARSHISH I DATIDENS KILDER Tarshish i Spanien nævnes adskillige gange af oldtidens historikere, f.eks. som ”bag Herkules’ søjler” (= Gibralt...