Page 12

Adgang forbudt for hedninger Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

En mur, der skiller Paulus gør i sine breve meget ud af at beskrive, hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er for både jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeserbrevet kapitel 2, hvor modtagerne er en menighed af hedninger, som Paulus skriver direkte til og påminder om, at ”I, der var født som hedninger” var tidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nu er I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13). I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre forskellen på jøder og hedninger før og efter Jesu død tydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, der tidligere skilte jøder og hedninger af, men som nu er revet ned, så de to parter er blevet til ét gennem Jesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, der skiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel som alle mulige andre steder, men arkæologiske og historiske kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag i Paulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro, at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne, og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.

Advarselsskilt i hedningernes forgård De antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalem på Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskilte hedningernes område fra det område, hvor alene jøder måtte komme og som rummede selve tempel-

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Arkæologisk lys på Ef 2,14 komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsen omkring selve tempelbygningen udvide til hen ved 300 x 500 meter, og den første del af denne kolossale plads var åben for alle. Det var her de handlende holdt til i nogle af de søjlegange, der omgav hele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringer af det gamle tempel havde gjort det berømt i sin samtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrejsende hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem, kunne de altså godt besøge den yderste del af tempelkomplekset. Men et stykke inde på tempelpladsen blev de standset af en mur, hvor der over portene, der ledte videre ind, var opsat advarselsskilte på både græsk, latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefus fortæller, at de rummede en advarsel til enhver fremmed om at gå videre under trussel om død (Ant. 15.417f). Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bag ved adskillelsesmuren var indgangen til det egentlige tempelkompleks med først kvindernes forgård, så mændenes forgård, så præsternes forgård med brændofferalteret, inden selve tempelbygningen kom med det Hellige og det Allerhelligste.

Advarselsskiltet fundet Faktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte, der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, har overlevet til moderne tid. De første blev fundet i 1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er endda bevaret i hel stand med letlæselige græske bogstaver. Det andet, der blev fundet i 1935 og nu befinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, er derimod kun bevaret delvist. Dette fragment rummer også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død.

Paulus på tempelpladsen Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskription. Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935 er vist som baggrundsbillede th. De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog. Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde med SBA, se mere på bagsiden.

12

Model af tempelpladsen fra Jesu tid set på afstand. Kun den første del af den åbne plads var tilladt for hedninger. Foto: © Pictorial Library of the Bible Lands.

At jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv at mærke under det besøg i Jerusalem, der endte med at bringe ham til Rom som fange. Paulus var i templet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26), da nogle jøder fik øje på ham og udbrød: ”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og

loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.” (ApG 21,28). Man mente altså at have set Paulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarselsskiltet! I virkeligheden havde Paulus blot færdedes med nogle grækere uden for templet (ApG 21,29). Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straks blev pågrebet og en umiddelbar lynchning var blevet gennemført, hvis ikke den romerske kommandant fra Antoniaborgen var kommet Paulus til undsætning (ApG 21,31-36). Senere blev Paulus anklaget i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lov på netop dette punkt (ApG 24,6).

Et tempel for alle Templet var for en jøde på Jesu tid det sted på jorden, hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed var ukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi har mange eksempler i både Ny Testamente og i andre samtidskilder på, hvordan et angreb på templets hellighed som intet andet kunne bringe jødernes sind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alene som det udvalgte folk, og kun én mand, nemlig ypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste, og det kun én gang om året. Det er netop denne virkelighed, der ifølge Paulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod. Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskilt fra Gud uden håb i verden og uden borgerret i Guds by og tidligere var langt borte, er nu kommet nær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, at både jøder og hedninger på én og samme måde nu har adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen” (2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede og udlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere og hører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slut gør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjørnestenen” bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor

muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■ VIL DU VIDE MERE, så tjek litteraturreferencerne og noterne til denne artikel på www.sba-dk.dk.

Advarselsskilt i templet på Jesu tid. Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. Ef 2,14.19-21.

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted”. De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. ApG 21,27-29.

13

Profile for Thomas Møller

TEL 1 2003  

Bibelsk arkæologi

TEL 1 2003  

Bibelsk arkæologi

Advertisement