__MAIN_TEXT__

Page 1

1 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for

Marts 2003

Bibelsk Arkæologi (SBA)

14. årgang

Sensationelt fund - er Jesu broder Jakobs benkiste fundet?

• Endnu et muligt epokegørende fund • Adgang forbudt for hedninger

www.sba-dk.dk


TELudgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Benkisten med den opsigtsvækkende inskription på den ene langside. Foto: © BAR 2002/6 Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk Tryk: Reklametryk, Herning Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 140,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: kr. 90,-). Abonnement opkræves via PBS først på året. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA. Selskabets bestyrelse: • Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand), tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk • Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

2

Meget mere for kun lidt mere Medlemskab i Selskab for Bibelsk Arkæologi stiger til 140 kr. (90 kr. for unge under 26) fra indeværende år. Det er første kontingentstigning siden 1996, hvor prisen steg til kr. 125. Stigningen skyldes dels almindelig indeksregulering, og dels ønsket om at sikre en høj kvalitet af vores blad TEL. Således er vi nu skiftet til fuld 4-farvet tryk af alle blade, ligesom ét nummer pr. år udvides fra de normale 16 sider til 20 sider som et temanummer om et centralt emne. På længere sigt håber vi at kunne udvide bladet oftere. Vi håber således at kunne opfylde vores vision om et flot, spændende og indholdsrigt blad, der giver dets læsere både indblik og indlevelse i den spændende bibelske omverden! Hvis du vil være med til at udbrede kendskabet til Skandinaviens eneste bibelarkæologiske tidsskrift, så benyt chancen nu. Rekvirér ekstra gratis eksemplarer af dette nummer hos SBA’s forretnings fører og kasserer, Vagn Juhl Jensen (vjj@sba-dk.dk) til fri uddeling. Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

Indholdsfortegnelse Arkæologisk sensation Andre arkæologiske fund Et nyt forbløffende fund Adgang forbudt for hedninger Udgravninger af Hasor

side 3 side 10 side 11 side 12 side 14

Arkæologisk

sensation - en benkiste tilhørende Jesu broder Jakob af Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, Århus.

I efteråret 2002 sprang en mindre arkæologisk bombe: Tidsskriftet Biblical Archaeological Review bragte en artikel om en gammel benkiste fra nytestamentlig tid, som for nylig var kommet for dagens lys i Jerusalem. På dens ene side er skrevet med tydelige bogstaver: "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Benkisten fik straks omtale i adskillige medier. På en stor konference for bibelforskere i Toronto i november var den genstand for en indgående drøftelse. Mange forskere er skeptiske; nogle siger, at inskriptionen er føjet til senere, andre mener derimod, at den er ægte, og at kisten med stor sandsynlighed har rummet de jordiske rester af Jesu broder Jakob. Hvad er spekulationer, og hvad er fakta i denne sammenhæng? Det hele begyndte i foråret 2002. En israelsk samler af antikviteter, den 51-årige Oded Golan fra Tel Aviv, traf ved et selskab den højt respekterede franske epigrafiker (specialist i gamle indskrifter), André Lemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris, som var på studieophold i Jerusalem. Han bad Lemaire om hjælp til at tyde nogle gamle inskriptioner, som han havde i sin samling. Han viste ham bl.a. et foto af benkisten. Lemaire kunne uden videre læse inskriptionen på siden af kisten og fattede med ét den enorme rækkevidde, som fundet kunne få. Det ville være den ældste arkæologiske henvisning til Jesus af Nazareth og tillige den første arkæologiske bevidnelse af Jesu broder Jakob. Hvis altså teksten er ægte. Lemaire undersøgte benkisten nøje og har beskrevet resultaterne i Biblical Archaeological Review.

Selve kisten Benkisten er ikke særlig stor. Den er godt 50 cm lang, 25 cm bred og ca. 30 cm høj. Den er trapez-

formet, lidt længere foroven end forneden. Kisten er lavet af kalksten. Stenen er brun, med svage rester af den røde farve, som man ofte smurte på for at få en eventuel udsmykning til at træde tydeligere frem. På den ene langside finder vi den opsigtsvækkende inskription, skrevet på aramæisk med letlæselige, velformede bogstaver. Fra gammel tid har kisten haft en dyb revne i siden.

Benkister og genbegravelser På Ny Testamentes tid brugte man benkister som bokse til opbevaring af knoglerne fra afdøde. Når nogen døde, blev de normalt begravet samme dag og lagt ind i familiens gravhule. Når kødet efter 12-15 måneder var rådnet bort, blev knogler og kranium lagt i en lille kiste af sten, også kaldet ossuarium (latin for benkiste), og kisten blev skubbet ind i en niche i gravhulen, evt. forsynet med navnet på den afdøde. Denne fremgangsmåde havde tydeligvis pladsmæssige fordele. Det var ikke usædvanligt, at en benkiste kunne rumme resterne af flere afdøde, f.eks. mand og hustru. I Jerusalem blev sådanne benkister kun anvendt i en snæver, afgrænset periode, fra ca. 20 f. Kr. til år 70 e. Kr. Man har i dag kendskab til mere end 1500

3


TELudgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Benkisten med den opsigtsvækkende inskription på den ene langside. Foto: © BAR 2002/6 Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk Tryk: Reklametryk, Herning Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBA’s synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 140,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: kr. 90,-). Abonnement opkræves via PBS først på året. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA. Selskabets bestyrelse: • Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand), tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk • Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard (informationskoordinator), tlf.: 8618 7946 · hob@sba-dk.dk (kontaktes for bestilling af informationsstander og foredragsholdere)

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

2

Meget mere for kun lidt mere Medlemskab i Selskab for Bibelsk Arkæologi stiger til 140 kr. (90 kr. for unge under 26) fra indeværende år. Det er første kontingentstigning siden 1996, hvor prisen steg til kr. 125. Stigningen skyldes dels almindelig indeksregulering, og dels ønsket om at sikre en høj kvalitet af vores blad TEL. Således er vi nu skiftet til fuld 4-farvet tryk af alle blade, ligesom ét nummer pr. år udvides fra de normale 16 sider til 20 sider som et temanummer om et centralt emne. På længere sigt håber vi at kunne udvide bladet oftere. Vi håber således at kunne opfylde vores vision om et flot, spændende og indholdsrigt blad, der giver dets læsere både indblik og indlevelse i den spændende bibelske omverden! Hvis du vil være med til at udbrede kendskabet til Skandinaviens eneste bibelarkæologiske tidsskrift, så benyt chancen nu. Rekvirér ekstra gratis eksemplarer af dette nummer hos SBA’s forretnings fører og kasserer, Vagn Juhl Jensen (vjj@sba-dk.dk) til fri uddeling. Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

Indholdsfortegnelse Arkæologisk sensation Andre arkæologiske fund Et nyt forbløffende fund Adgang forbudt for hedninger Udgravninger af Hasor

side 3 side 10 side 11 side 12 side 14

Arkæologisk

sensation - en benkiste tilhørende Jesu broder Jakob af Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, Århus.

I efteråret 2002 sprang en mindre arkæologisk bombe: Tidsskriftet Biblical Archaeological Review bragte en artikel om en gammel benkiste fra nytestamentlig tid, som for nylig var kommet for dagens lys i Jerusalem. På dens ene side er skrevet med tydelige bogstaver: "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Benkisten fik straks omtale i adskillige medier. På en stor konference for bibelforskere i Toronto i november var den genstand for en indgående drøftelse. Mange forskere er skeptiske; nogle siger, at inskriptionen er føjet til senere, andre mener derimod, at den er ægte, og at kisten med stor sandsynlighed har rummet de jordiske rester af Jesu broder Jakob. Hvad er spekulationer, og hvad er fakta i denne sammenhæng? Det hele begyndte i foråret 2002. En israelsk samler af antikviteter, den 51-årige Oded Golan fra Tel Aviv, traf ved et selskab den højt respekterede franske epigrafiker (specialist i gamle indskrifter), André Lemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris, som var på studieophold i Jerusalem. Han bad Lemaire om hjælp til at tyde nogle gamle inskriptioner, som han havde i sin samling. Han viste ham bl.a. et foto af benkisten. Lemaire kunne uden videre læse inskriptionen på siden af kisten og fattede med ét den enorme rækkevidde, som fundet kunne få. Det ville være den ældste arkæologiske henvisning til Jesus af Nazareth og tillige den første arkæologiske bevidnelse af Jesu broder Jakob. Hvis altså teksten er ægte. Lemaire undersøgte benkisten nøje og har beskrevet resultaterne i Biblical Archaeological Review.

Selve kisten Benkisten er ikke særlig stor. Den er godt 50 cm lang, 25 cm bred og ca. 30 cm høj. Den er trapez-

formet, lidt længere foroven end forneden. Kisten er lavet af kalksten. Stenen er brun, med svage rester af den røde farve, som man ofte smurte på for at få en eventuel udsmykning til at træde tydeligere frem. På den ene langside finder vi den opsigtsvækkende inskription, skrevet på aramæisk med letlæselige, velformede bogstaver. Fra gammel tid har kisten haft en dyb revne i siden.

Benkister og genbegravelser På Ny Testamentes tid brugte man benkister som bokse til opbevaring af knoglerne fra afdøde. Når nogen døde, blev de normalt begravet samme dag og lagt ind i familiens gravhule. Når kødet efter 12-15 måneder var rådnet bort, blev knogler og kranium lagt i en lille kiste af sten, også kaldet ossuarium (latin for benkiste), og kisten blev skubbet ind i en niche i gravhulen, evt. forsynet med navnet på den afdøde. Denne fremgangsmåde havde tydeligvis pladsmæssige fordele. Det var ikke usædvanligt, at en benkiste kunne rumme resterne af flere afdøde, f.eks. mand og hustru. I Jerusalem blev sådanne benkister kun anvendt i en snæver, afgrænset periode, fra ca. 20 f. Kr. til år 70 e. Kr. Man har i dag kendskab til mere end 1500

3


Det smukke ossuarium (benkiste), som formentlig indeholdt ypperstepræsten Kajfas’ knogler, blev fundet i 1990. Hans navn står på enden af kisten og på bagsiden. Benkister kunne være yderst elegant udsmykkede med rosetter, stiliserede bånd, hvælvet låg osv. Sammenlignet med Kajfas’ benkiste forekommer Jakobs kiste meget enkel. Foto: © Israel Antiquities Authority

Under den arabiske landsby Silwan ligger utallige gravhuler fra det første og det andet tempels tid. Undertiden bruges de gamle gravrum til kældre. Det forlyder, at Jakobs benkiste er blevet fundet i eller i nærheden af Silwan Foto: © Pictorial Library of Bible Lands

ossuarier. Da Jerusalem blev totalt ødelagt af romerne i år 70, forsvandt ekspertisen med at udhugge kister og andre genstande af kalksten. Og ossuarier gled ud af brug i Jerusalem-området; men skikken fortsatte i Galilæa.

Udsmykning Mange benkister var kunstfærdigt udsmykkede med rosetter og stiliserede bånd langs kanterne. Ypperstepræsten Kajfas' ossuarium, som blev fundet ved et tilfælde i 1990, er f.eks. utrolig smuk i sin udførelse. De kunne have et hvælvet låg med prægtig udsmykning og "ben" under bunden. "Jakobsbenkisten" virker sammenlignet med disse meget enkel; den har ikke anden udsmykning end en indridset kant langs alle sider. Den har ingen "ben", og låget er blot en simpel plade. På den modsatte langside i forhold til teksten er der svage antydninger af to indridsede cirkler. Kisten har været forberedt til udsmykning. Men de, som købte den, har tydeligvis ønsket en ganske enkel kiste. Udsmykningen blev ikke gjort færdig. Eksperter på benkister siger, at en sådan simpelhed ikke siger noget om afdødes sociale stand eller formåen. Længden på kisten bestemmes altid ud fra lårbensknoglen, som er den længste knogle i den menneskelige krop. Benkistens beskedne længde viser derfor, at den afdøde må have været forholdsvis lille af vækst.

også tyde navnene "Jakob", "Josef" og "Jeshua" (= Jesus); men sammenhængen i teksten var ikke klar for ham. Kisten var tømt for sit indhold af gamle ben, da den blev solgt. Gamle knogler har ingen salgsværdi. Antikvitetshandleren har ladet forstå, at han i sin tid købte kisten af en araber, som sagde, at den var fundet i landsbyen Silwan. Denne arabiske landsby ligger på østsiden af Kedrondalen, lige over for Davidsbyen i Jerusalem. Landsbyen ligger oven på utallige gamle gravhuler, hvoraf nogle går tilbage til Israels kongers dage; også i nytestamentlig tid (3070 e.Kr.) blev området anvendt som begravelsesplads.

Tre spørgsmål Når denne benkiste ikke er fremkommet ved en videnskabelig udgravning, men er dukket op på det sorte marked for oldsager, må man ubetinget stille sig spørgsmålet: Er den ægte? Eller er den et moderne falskneri? Og hvis det kan godtgøres, at kisten er ægte, altså fra sen-herodiansk tid (20 f.Kr. til 70 e.Kr.), må man videre spørge: Er inskriptionen på siden af kisten ægte? Det kan jo sagtens tænkes, at kisten i sig selv er ægte, men at en fiffig falskner har taget en gammel benkiste og indridset denne opsigtsvækkende tekst for at tjene ekstra penge.

Eller at teksten nok er gammel, men alligevel tilføjet på et senere tidspunkt end kisten selv. Falsknerier af arkæologiske genstande er et velkendt problem. Ét af de mest kendte eksempler er de såkaldte "Shapira-strimler": En antikvitetshandler, Moses Shapira, prøvede i 1885 at sælge nogle strimler af pergament med gammelhebraisk tekst til British Museum. Teksterne mindede meget om 5. Mosebog og var skrevet med en skrift, der lå tæt op af den moabitiske Mesha-stele (fra det 9. årh. f.Kr.). Shapira påstod hårdnakket, at de skulle være fundet i en hule øst for Det døde Hav. Hvis de var ægte, ville de udgøre den ældste bibeltekst overhovedet. Strimlerne blev dog dengang afsløret som rent ud falske. Nyere undersøgelser i 1990'erne har bekræftet dette. Hvis man kan sandsynliggøre, at den aramæiske tekst er samtidig med selve kisten, melder et tredje spørgsmål sig: Er der tale om et tilfældigt navnesammenfald, eller henviser "Jakob, søn af Josef" virkelig til Jesu broder Jakob?

Kisten er ægte! Alle forskere er enige om, at kisten er ægte og stammer fra det 1. årh. e.Kr. Prøver fra ossuariet blev sendt ind til Israels Geologiske Undersøgelser. Her konkluderede man, at kisten er hugget ud af en sær-

Fundet Benkisten er ikke blevet fundet gennem en kontrolleret arkæologisk undersøgelse af en grav. Ejeren oplyser, at han købte den for henved 30 år siden af en antikvitetshandler i Jerusalems gamle bydel. Prisen var et par hundrede dollar. Han har mere end 30 af den slags ossuarier i sin samling. Han kunne som enhver israeler uden videre læse bogstaverne og

4

Arkæologisk sensation

lig type kalksten, Menuha formationen, som findes omkring Jerusalem. I kistens sprækker lå små rester af rødligt jord og af planterester, som også stammer fra Jerusalem området, og som er typisk for ossuarier, der gennem århundreder har været opbevaret i gravhuler. Kisten er dækket af en tynd hinde af kalciumkarbonat, der har den samme blomkålslignende form, som man ved bliver udviklet på genstande, som har ligget i gravhuler i over 1500 år. Denne hinde findes også nede i nogle af inskriptionens bogstaver. Men da teksten er blevet renset, mangler patinaen i flere af bogstaverne. Patinaen rummer ingen rester af moderne kemikalier, og der er ingen mærker på kisten fra nutidige instrumenter. Israels Geologiske Undersøgelser føjer til, at der ikke blev fundet noget ved prøverne, som kunne anfægte ægtheden af kiste og inskription. Alt tyder således på, at benkisten stammer fra Jerusalem. Da brugen af ossuarier i dette område hørte op efter Jerusalems fald, må den stamme fra tiden inden år 70.

Datering af inskriptionen Indskriften er skrevet på aramæisk. Det var hverdagssproget på Jesu tid og på Ny Testamentes tid. Ud fra formen på bogstaverne må teksten dateres til perioden 0-70 e.Kr., siger skriftforskeren André Lemaire. Ingen af bogstaverne røber de træk, som er

En af de strimler af pergament, som Moses Shapira ville sælge til British Museum i London, og som han hævdede var fundet i en hule øst for Det døde Hav. I virkeligheden var strimlerne skåret af den nedre margin på gamle torahruller og skrevet med en skrift, der efterlignede skriften på kong Mesha af Moabs stele. Foto: © Archaeology Odyssey 2002/5

5


Det smukke ossuarium (benkiste), som formentlig indeholdt ypperstepræsten Kajfas’ knogler, blev fundet i 1990. Hans navn står på enden af kisten og på bagsiden. Benkister kunne være yderst elegant udsmykkede med rosetter, stiliserede bånd, hvælvet låg osv. Sammenlignet med Kajfas’ benkiste forekommer Jakobs kiste meget enkel. Foto: © Israel Antiquities Authority

Under den arabiske landsby Silwan ligger utallige gravhuler fra det første og det andet tempels tid. Undertiden bruges de gamle gravrum til kældre. Det forlyder, at Jakobs benkiste er blevet fundet i eller i nærheden af Silwan Foto: © Pictorial Library of Bible Lands

ossuarier. Da Jerusalem blev totalt ødelagt af romerne i år 70, forsvandt ekspertisen med at udhugge kister og andre genstande af kalksten. Og ossuarier gled ud af brug i Jerusalem-området; men skikken fortsatte i Galilæa.

Udsmykning Mange benkister var kunstfærdigt udsmykkede med rosetter og stiliserede bånd langs kanterne. Ypperstepræsten Kajfas' ossuarium, som blev fundet ved et tilfælde i 1990, er f.eks. utrolig smuk i sin udførelse. De kunne have et hvælvet låg med prægtig udsmykning og "ben" under bunden. "Jakobsbenkisten" virker sammenlignet med disse meget enkel; den har ikke anden udsmykning end en indridset kant langs alle sider. Den har ingen "ben", og låget er blot en simpel plade. På den modsatte langside i forhold til teksten er der svage antydninger af to indridsede cirkler. Kisten har været forberedt til udsmykning. Men de, som købte den, har tydeligvis ønsket en ganske enkel kiste. Udsmykningen blev ikke gjort færdig. Eksperter på benkister siger, at en sådan simpelhed ikke siger noget om afdødes sociale stand eller formåen. Længden på kisten bestemmes altid ud fra lårbensknoglen, som er den længste knogle i den menneskelige krop. Benkistens beskedne længde viser derfor, at den afdøde må have været forholdsvis lille af vækst.

også tyde navnene "Jakob", "Josef" og "Jeshua" (= Jesus); men sammenhængen i teksten var ikke klar for ham. Kisten var tømt for sit indhold af gamle ben, da den blev solgt. Gamle knogler har ingen salgsværdi. Antikvitetshandleren har ladet forstå, at han i sin tid købte kisten af en araber, som sagde, at den var fundet i landsbyen Silwan. Denne arabiske landsby ligger på østsiden af Kedrondalen, lige over for Davidsbyen i Jerusalem. Landsbyen ligger oven på utallige gamle gravhuler, hvoraf nogle går tilbage til Israels kongers dage; også i nytestamentlig tid (3070 e.Kr.) blev området anvendt som begravelsesplads.

Tre spørgsmål Når denne benkiste ikke er fremkommet ved en videnskabelig udgravning, men er dukket op på det sorte marked for oldsager, må man ubetinget stille sig spørgsmålet: Er den ægte? Eller er den et moderne falskneri? Og hvis det kan godtgøres, at kisten er ægte, altså fra sen-herodiansk tid (20 f.Kr. til 70 e.Kr.), må man videre spørge: Er inskriptionen på siden af kisten ægte? Det kan jo sagtens tænkes, at kisten i sig selv er ægte, men at en fiffig falskner har taget en gammel benkiste og indridset denne opsigtsvækkende tekst for at tjene ekstra penge.

Eller at teksten nok er gammel, men alligevel tilføjet på et senere tidspunkt end kisten selv. Falsknerier af arkæologiske genstande er et velkendt problem. Ét af de mest kendte eksempler er de såkaldte "Shapira-strimler": En antikvitetshandler, Moses Shapira, prøvede i 1885 at sælge nogle strimler af pergament med gammelhebraisk tekst til British Museum. Teksterne mindede meget om 5. Mosebog og var skrevet med en skrift, der lå tæt op af den moabitiske Mesha-stele (fra det 9. årh. f.Kr.). Shapira påstod hårdnakket, at de skulle være fundet i en hule øst for Det døde Hav. Hvis de var ægte, ville de udgøre den ældste bibeltekst overhovedet. Strimlerne blev dog dengang afsløret som rent ud falske. Nyere undersøgelser i 1990'erne har bekræftet dette. Hvis man kan sandsynliggøre, at den aramæiske tekst er samtidig med selve kisten, melder et tredje spørgsmål sig: Er der tale om et tilfældigt navnesammenfald, eller henviser "Jakob, søn af Josef" virkelig til Jesu broder Jakob?

Kisten er ægte! Alle forskere er enige om, at kisten er ægte og stammer fra det 1. årh. e.Kr. Prøver fra ossuariet blev sendt ind til Israels Geologiske Undersøgelser. Her konkluderede man, at kisten er hugget ud af en sær-

Fundet Benkisten er ikke blevet fundet gennem en kontrolleret arkæologisk undersøgelse af en grav. Ejeren oplyser, at han købte den for henved 30 år siden af en antikvitetshandler i Jerusalems gamle bydel. Prisen var et par hundrede dollar. Han har mere end 30 af den slags ossuarier i sin samling. Han kunne som enhver israeler uden videre læse bogstaverne og

4

Arkæologisk sensation

lig type kalksten, Menuha formationen, som findes omkring Jerusalem. I kistens sprækker lå små rester af rødligt jord og af planterester, som også stammer fra Jerusalem området, og som er typisk for ossuarier, der gennem århundreder har været opbevaret i gravhuler. Kisten er dækket af en tynd hinde af kalciumkarbonat, der har den samme blomkålslignende form, som man ved bliver udviklet på genstande, som har ligget i gravhuler i over 1500 år. Denne hinde findes også nede i nogle af inskriptionens bogstaver. Men da teksten er blevet renset, mangler patinaen i flere af bogstaverne. Patinaen rummer ingen rester af moderne kemikalier, og der er ingen mærker på kisten fra nutidige instrumenter. Israels Geologiske Undersøgelser føjer til, at der ikke blev fundet noget ved prøverne, som kunne anfægte ægtheden af kiste og inskription. Alt tyder således på, at benkisten stammer fra Jerusalem. Da brugen af ossuarier i dette område hørte op efter Jerusalems fald, må den stamme fra tiden inden år 70.

Datering af inskriptionen Indskriften er skrevet på aramæisk. Det var hverdagssproget på Jesu tid og på Ny Testamentes tid. Ud fra formen på bogstaverne må teksten dateres til perioden 0-70 e.Kr., siger skriftforskeren André Lemaire. Ingen af bogstaverne røber de træk, som er

En af de strimler af pergament, som Moses Shapira ville sælge til British Museum i London, og som han hævdede var fundet i en hule øst for Det døde Hav. I virkeligheden var strimlerne skåret af den nedre margin på gamle torahruller og skrevet med en skrift, der efterlignede skriften på kong Mesha af Moabs stele. Foto: © Archaeology Odyssey 2002/5

5


Selve teksten i nærbillede. På aramæisk står der skrevet med tydelige bogstaver: Ja’akov bar Josef achui diyshu’a. Oversat til dansk står der: “Jakob, søn af Josef, broder til Jeshua”. “Jeshua” var det almindelige aramæiske navn for “Jesus”. Foto: © BAR 2002/6

karakteristisk for skriftudviklingen i tiden efter år 70. Tekst og kiste passer således sammen i tid. Prof. Lemaire mener imidlertid, at teksten kan dateres endnu mere præcist. Tre af bogstaverne (alef, dalet og yod) har en kursivform, som særligt var fremme mellem år 50 og år 70 e.Kr. Kisten synes altså at være brugt til en genbegravelse i den periode, hvor de tre første evangelier sandsynligvis blev skrevet, og hvor Paulus forfattede sine breve. Ifølge den jødiske historieskriver Josefus døde Jakob, Herrens broder, netop år 62.

Diskussion om tekstens anden halvdel Alle kyndige i aramæisk skrift er enige med Lemaire i, at første halvdel af teksten (det er: "Jakob, søn af Josef") er autentisk. Mange har derimod rejst tvivl om den sidste halvdel, nemlig ordene achui diyshua ("broder til Jeshua"). Man undres over det aramæiske ord for "broder". Det er ikke det almindelige ord ach, men achui, som først kendes fra det 2. århundrede og fremefter. Ejefaldsforbindelsen di ("tilhørende") virker også mistænkelig. Desuden synes bogstaverne i tekstens sidste halvdel at "hoppe" i forhold til første del. Med andre ord virker det som om, at nogen på et senere tidspunkt har tilføjet ordene "broder til Jeshua". Den kendte ekspert i jødiske ossuarier, prof. Eric Meyers fra Duke University, mener, at indskriftens sidste del kan være fra det 4. århundrede. En jødisk forsker, Rochelle Altman, har i flere artikler på internettet erklæret, at man må være blind som en flagermus, hvis ikke man kan se, at tekstens sidste del er en forfalskning. Det viser sig imidlertid, at denne særlige aramæiske stavemåde for "broder" achui også kendes fra det 1. årh. e.Kr. Dels finder man den på et andet ossuarium, som også stammer fra det 1. årh. e.Kr. Her finder vi skrevet achui dihanin "broder til Hanin". Dels er vendingen fundet i et aramæisk dokument blandt Qumranteksterne, som har samme usædvanlige form achui (Genesis Apocryfon). Dette dokument dateres til tiden omkring vor tidsregnings begyndelse.

6

Camil Fuchs, som er professor i statistik ved Tel Aviv Universitet, har forsøgt at indsnævre denne margin endnu mere. Han har studeret befolkningens sammensætning i Jerusalem på denne tid. Ved at udelukke drenge under 16, mænd af græsk baggrund (hvor man næppe ville skrive aramæisk) og den store del af befolkningen, som ikke var i stand til at læse (og derfor næppe ville lave inskriptioner på deres afdødes kister), når han frem til, at sandsynligheden for et sådant navnesammentræf er 0.0155 % eller 1 ud af 6.400. Vi kan sige med 93% sikkerhed, at der ikke var en anden Jakob med en bror ved navn Jesus, siger Camil Fuchs.

Afvigelser i teksten

Broder til Jesus

Hvad inskriptionens udseende angår, har skeptikerne ikke ret i, at der skulle være klare forskelle mellem tekstens første og anden del. En nøje granskning viser, at også bogstaverne i første halvdel har det med at "hoppe". Variationen i bogstavformen er ikke anderledes end den, vi kan finde i andre antikke tekster, hvis ægthed ellers ikke betvivles. Lemaire fremfører, at blandingen af kursiv og formal skrift på Jakobs benkiste kendes i udpræget grad fra andre indskrifter fra denne periode. En gruppe på tyve forskere fik i Toronto lejlighed til at se inskriptionen med egne øjne. Frank Moore Cross, som regnes for nestoren blandt skrifteksperter, erklærede bagefter, at hele inskriptionen er lavet af en og samme person og ikke to. Den jødiske skriftekspert Ada Yardeni, som også personligt har haft inskriptionen i øjesyn, har ved flere lejligheder udtalt, at hele teksten er autentisk. Meget tyder således på, at inskriptionen udgør en helhed, og at den er ridset ind på det tidspunkt, hvor kisten kom i brug mellem år 50 og 70.

Statistik siger dog ikke alt. Erfaringen siger, at tilfældigheders sammentræf ikke altid svarer til statistikkens love. Mere afgørende end statistiske beregninger er, at sidste del af inskriptionen "broder til Jesus" er højest usædvanlig. På ossuarier angav man ofte den afdødes familienavn. "NN, søn af XX" forekommer særdeles hyppigt. Undertiden kunne ord, som sagde noget karakteristisk om den afdøde, være føjet til, f.eks. "Simon tempelbyggeren" eller "Hananja, søn af Judah, nasiræeren". Men ud af mere end 230 kendte inskriptioner på benkister kender vi kun ét andet eksempel, som har tilføjelsen "broder til NN". Det er samme ossuarium, som vi har nævnt tidligere i forbindelse med den sjældne aramæiske form achui "broder". Her står der "Shimi, søn af Asiya, broder til Hanin". Denne Hanin kendes fra den jødiske lovsamling Talmud. Han tilhørte en kendt og frygtet ypperstepræstelig slægt. Intet tyder på, at broderens navn blev føjet på kisten for at angive, hvem der havde stået for begravelsen. At en broder måtte tage sig af en begravelse, var sikkert almindeligt. Alligevel er vendingen "broder

Hvilken Jakob? Navnene Jakob, Josef og Jeshua (= den græske form "Jesus") var særdeles almindelige navne på den tid. Vi har således kendskab til mindst ni ossuarier med navnet "Jeshua" på. Hvis man laver en opgørelse over alle kendte mandsnavne på inskriptioner og ossuarier, viser det sig, at "Josef" forekommer i 14 %, "Jeshua" i 9 %, men "Jakob" i kun 2 % af tilfældene. "Jakob" er så absolut det mest sjældne navn af de tre. Lemaire har foretaget en statistisk beregning af, hvor mange med navnet Jakob, der havde en far ved navn Josef og en broder, som hed Jesus. I løbet af to generationer ville kun 0.05 % af befolkningen kunne passe med beskrivelsen "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Lemaire gætter på, at den mandlige befolkning på dette tidspunkt i Jerusalem udgjorde ca. 40.000 personer. Med andre ord kunne der mellem år 50 og 70 være ca. 20 personer, som kunne hedde Jakob, være søn af Josef og have en broder ved navn Jesus.

Arkæologisk sensation

til NN" yderst sjælden på benkister. Vendingen skal derfor sige noget væsentligt om den afdøde, ikke om den, som evt. måtte have sørget for begravelsen. Broderen må have været en kendt og betydningsfuld person i samtiden. Den afdødes nære familieskab til denne kendte broder har været lige så afgørende for slægtens billede af den afdøde, som at en vis Simon var kendt som "tempelbygger". Når denne "Jakob, søn af Josef" havde en meget kendt broder ved navn Jesus, er det meget sandsynlig, at den nu fundne benkiste har tilhørt den Jakob, Ny Testamente beskriver som Jesu broder og som urmenighedens leder i Jerusalem. Alle tilgængelige vidnesbyrd fra samtiden og fra denne kiste løber sammen i den person, som i NT kaldes "Herrens broder Jakob". Kisten er således et af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske fund, som er blevet gjort i nyere tid. Det betyder også, at kisten formentlig blev taget i brug engang i år 63, fordi Jakob ifølge historieskriveren Josefus blev henrettet i år 62.

Betydningen af fundet Fuld sikkerhed for, at teksten virkelig refererer til de nytestamentlige personer Jakob, Josef og Jesus, kan vi ikke få. Sandsynligheden er dog meget stor, vurderer flere forskere. Hvis indskriften sigter til Jakob, Jesu broder, kan kisten lære os en række ting: 1. Den viser os, at de første Jesus-troende jøder blev begravet på traditionel jødisk vis. Der er en tættere kontakt mellem jødedom og den første kristne menighed, end mange forskere har villet se i øjnene. 2. Kisten giver os den ældste arkæologiske forekomst af Jesu navn. Den er samtidig med flere af skrifterne i NT. Før denne kiste kom til offent-

For- og bagside af en stump fra Johs. evangeliet, fundet i Egypten og dateret til ca. 125 e.Kr. Før Jakobs-benkisten blev fundet, var dette det ældste arkæologiske materiale, hvor Jesus af Nazaret nævnes. Foto: © BAR 2002/6

7


Selve teksten i nærbillede. På aramæisk står der skrevet med tydelige bogstaver: Ja’akov bar Josef achui diyshu’a. Oversat til dansk står der: “Jakob, søn af Josef, broder til Jeshua”. “Jeshua” var det almindelige aramæiske navn for “Jesus”. Foto: © BAR 2002/6

karakteristisk for skriftudviklingen i tiden efter år 70. Tekst og kiste passer således sammen i tid. Prof. Lemaire mener imidlertid, at teksten kan dateres endnu mere præcist. Tre af bogstaverne (alef, dalet og yod) har en kursivform, som særligt var fremme mellem år 50 og år 70 e.Kr. Kisten synes altså at være brugt til en genbegravelse i den periode, hvor de tre første evangelier sandsynligvis blev skrevet, og hvor Paulus forfattede sine breve. Ifølge den jødiske historieskriver Josefus døde Jakob, Herrens broder, netop år 62.

Diskussion om tekstens anden halvdel Alle kyndige i aramæisk skrift er enige med Lemaire i, at første halvdel af teksten (det er: "Jakob, søn af Josef") er autentisk. Mange har derimod rejst tvivl om den sidste halvdel, nemlig ordene achui diyshua ("broder til Jeshua"). Man undres over det aramæiske ord for "broder". Det er ikke det almindelige ord ach, men achui, som først kendes fra det 2. århundrede og fremefter. Ejefaldsforbindelsen di ("tilhørende") virker også mistænkelig. Desuden synes bogstaverne i tekstens sidste halvdel at "hoppe" i forhold til første del. Med andre ord virker det som om, at nogen på et senere tidspunkt har tilføjet ordene "broder til Jeshua". Den kendte ekspert i jødiske ossuarier, prof. Eric Meyers fra Duke University, mener, at indskriftens sidste del kan være fra det 4. århundrede. En jødisk forsker, Rochelle Altman, har i flere artikler på internettet erklæret, at man må være blind som en flagermus, hvis ikke man kan se, at tekstens sidste del er en forfalskning. Det viser sig imidlertid, at denne særlige aramæiske stavemåde for "broder" achui også kendes fra det 1. årh. e.Kr. Dels finder man den på et andet ossuarium, som også stammer fra det 1. årh. e.Kr. Her finder vi skrevet achui dihanin "broder til Hanin". Dels er vendingen fundet i et aramæisk dokument blandt Qumranteksterne, som har samme usædvanlige form achui (Genesis Apocryfon). Dette dokument dateres til tiden omkring vor tidsregnings begyndelse.

6

Camil Fuchs, som er professor i statistik ved Tel Aviv Universitet, har forsøgt at indsnævre denne margin endnu mere. Han har studeret befolkningens sammensætning i Jerusalem på denne tid. Ved at udelukke drenge under 16, mænd af græsk baggrund (hvor man næppe ville skrive aramæisk) og den store del af befolkningen, som ikke var i stand til at læse (og derfor næppe ville lave inskriptioner på deres afdødes kister), når han frem til, at sandsynligheden for et sådant navnesammentræf er 0.0155 % eller 1 ud af 6.400. Vi kan sige med 93% sikkerhed, at der ikke var en anden Jakob med en bror ved navn Jesus, siger Camil Fuchs.

Afvigelser i teksten

Broder til Jesus

Hvad inskriptionens udseende angår, har skeptikerne ikke ret i, at der skulle være klare forskelle mellem tekstens første og anden del. En nøje granskning viser, at også bogstaverne i første halvdel har det med at "hoppe". Variationen i bogstavformen er ikke anderledes end den, vi kan finde i andre antikke tekster, hvis ægthed ellers ikke betvivles. Lemaire fremfører, at blandingen af kursiv og formal skrift på Jakobs benkiste kendes i udpræget grad fra andre indskrifter fra denne periode. En gruppe på tyve forskere fik i Toronto lejlighed til at se inskriptionen med egne øjne. Frank Moore Cross, som regnes for nestoren blandt skrifteksperter, erklærede bagefter, at hele inskriptionen er lavet af en og samme person og ikke to. Den jødiske skriftekspert Ada Yardeni, som også personligt har haft inskriptionen i øjesyn, har ved flere lejligheder udtalt, at hele teksten er autentisk. Meget tyder således på, at inskriptionen udgør en helhed, og at den er ridset ind på det tidspunkt, hvor kisten kom i brug mellem år 50 og 70.

Statistik siger dog ikke alt. Erfaringen siger, at tilfældigheders sammentræf ikke altid svarer til statistikkens love. Mere afgørende end statistiske beregninger er, at sidste del af inskriptionen "broder til Jesus" er højest usædvanlig. På ossuarier angav man ofte den afdødes familienavn. "NN, søn af XX" forekommer særdeles hyppigt. Undertiden kunne ord, som sagde noget karakteristisk om den afdøde, være føjet til, f.eks. "Simon tempelbyggeren" eller "Hananja, søn af Judah, nasiræeren". Men ud af mere end 230 kendte inskriptioner på benkister kender vi kun ét andet eksempel, som har tilføjelsen "broder til NN". Det er samme ossuarium, som vi har nævnt tidligere i forbindelse med den sjældne aramæiske form achui "broder". Her står der "Shimi, søn af Asiya, broder til Hanin". Denne Hanin kendes fra den jødiske lovsamling Talmud. Han tilhørte en kendt og frygtet ypperstepræstelig slægt. Intet tyder på, at broderens navn blev føjet på kisten for at angive, hvem der havde stået for begravelsen. At en broder måtte tage sig af en begravelse, var sikkert almindeligt. Alligevel er vendingen "broder

Hvilken Jakob? Navnene Jakob, Josef og Jeshua (= den græske form "Jesus") var særdeles almindelige navne på den tid. Vi har således kendskab til mindst ni ossuarier med navnet "Jeshua" på. Hvis man laver en opgørelse over alle kendte mandsnavne på inskriptioner og ossuarier, viser det sig, at "Josef" forekommer i 14 %, "Jeshua" i 9 %, men "Jakob" i kun 2 % af tilfældene. "Jakob" er så absolut det mest sjældne navn af de tre. Lemaire har foretaget en statistisk beregning af, hvor mange med navnet Jakob, der havde en far ved navn Josef og en broder, som hed Jesus. I løbet af to generationer ville kun 0.05 % af befolkningen kunne passe med beskrivelsen "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Lemaire gætter på, at den mandlige befolkning på dette tidspunkt i Jerusalem udgjorde ca. 40.000 personer. Med andre ord kunne der mellem år 50 og 70 være ca. 20 personer, som kunne hedde Jakob, være søn af Josef og have en broder ved navn Jesus.

Arkæologisk sensation

til NN" yderst sjælden på benkister. Vendingen skal derfor sige noget væsentligt om den afdøde, ikke om den, som evt. måtte have sørget for begravelsen. Broderen må have været en kendt og betydningsfuld person i samtiden. Den afdødes nære familieskab til denne kendte broder har været lige så afgørende for slægtens billede af den afdøde, som at en vis Simon var kendt som "tempelbygger". Når denne "Jakob, søn af Josef" havde en meget kendt broder ved navn Jesus, er det meget sandsynlig, at den nu fundne benkiste har tilhørt den Jakob, Ny Testamente beskriver som Jesu broder og som urmenighedens leder i Jerusalem. Alle tilgængelige vidnesbyrd fra samtiden og fra denne kiste løber sammen i den person, som i NT kaldes "Herrens broder Jakob". Kisten er således et af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske fund, som er blevet gjort i nyere tid. Det betyder også, at kisten formentlig blev taget i brug engang i år 63, fordi Jakob ifølge historieskriveren Josefus blev henrettet i år 62.

Betydningen af fundet Fuld sikkerhed for, at teksten virkelig refererer til de nytestamentlige personer Jakob, Josef og Jesus, kan vi ikke få. Sandsynligheden er dog meget stor, vurderer flere forskere. Hvis indskriften sigter til Jakob, Jesu broder, kan kisten lære os en række ting: 1. Den viser os, at de første Jesus-troende jøder blev begravet på traditionel jødisk vis. Der er en tættere kontakt mellem jødedom og den første kristne menighed, end mange forskere har villet se i øjnene. 2. Kisten giver os den ældste arkæologiske forekomst af Jesu navn. Den er samtidig med flere af skrifterne i NT. Før denne kiste kom til offent-

For- og bagside af en stump fra Johs. evangeliet, fundet i Egypten og dateret til ca. 125 e.Kr. Før Jakobs-benkisten blev fundet, var dette det ældste arkæologiske materiale, hvor Jesus af Nazaret nævnes. Foto: © BAR 2002/6

7


lighedens kendskab, stammede det ældst kendte vidnesbyrd om Jesus fra en papyrusstump fra ca. 125 e.Kr., som er det ældste fragment af Johannes evangeliet. 3. Josef, Jesu stedfar, er nu arkæologisk bevidnet i en kilde, der er samtidig med Ny Testamente. 4. Kisten giver også det første materielle, arkæologiske bekræftelse af Jakob, urmenighedens første leder. Det vil føre til fornyet forskning omkring ham. 5. Inskriptionen bevidner hele tre navne, hvilket er usædvanligt. Den bekræfter NTs informationer om deres familieforhold. 6. Den katolske forestilling om, at Jakob i virkeligheden var fætter og ikke halvbroder til Jesus, har fået nogle alvorlige skrammer ved dette fund. Når ordet "søn af" i "Jakob søn af Josef" sigter til Jakobs fysiske ophav, må "broder" tilsvarende skulle forstås konkret. På aramæisk har man et andet ord for fætter. Ud fra benkistens formulering er Jakob Jesu (halv)broder, ikke hans fætter. Om Jakob så var en søn af Josef fra dennes tidligere ægteskab, sådan som de ortodokse kirker lærer, eller om han var Jesu yngre halvbroder, som de reformatoriske kirker gerne læser NT, kan benkistens tekst ikke sige noget om. ■

LÆS “Ordet og Israel” Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og Israel’. Læs bl.a. om: • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

8

Anvendt litteratur: R. Altman, "Ossuary was genuine, inscription was faked", chekket den 8.1.2003 på adressen http://www.jewsweek.com/myturn/320.htm A. Lemaire, "Burial Box of James the Brother of Jesus", Biblical Archaeology Review 28/6 (2002), 24-33. 70.

Hvad ved vi fra andre kilder om Jakob? Af Carsten Vang Mosaik fra Markuskirken i Venedig, 13. årh. Den viser, hvordan Jakob skubbes ud over templets tinde, slås ihjel med en kølle og lægges i en grav. Foto: © BAR 2002/6

L.Y. Rahmani, "Ossuaries and Ossilegium (BoneGathering) in the Late Second Temple Period", in H. Geva (ed.), Ancient Jerusalem Revealed (Jerusalem: Israel Exploration Society 1994), 191-205.

Jakob, Jesu broder I kredsen omkring Jesus optræder flere ved navn Jakob, og de er undertiden blevet forvekslet. Dels er der to apostle: Jakob, Zebedæus' søn, og Jakob, Alfæus' søn (også kaldt Jakob den Yngre). Dels er der Jesu broder Jakob. I evangelierne omtales Jesu søskende flere gange. Altid nævnes Jakob som den første og dermed ældste af dem (f.eks. Matt 13,55-56; Mark 6,3). De stillede sig generelt skeptiske over for Jesus. Paulus nævner, at Jesus efter sin opstandelse viste sig specielt for Jakob (1 Kor 15,7). Da Paulus skrev Galaterbrevet (mellem 49 og 55 e.Kr.), siger han udtrykkeligt, at han ved flere lejligheder besøgte menigheden i Jerusalem og dér mødte dens ledere, herunder "Jakob, Herrens broder" (Gal 1,18-19; 2,9). Ved apostelmødet i Jerusalem fremstår Jakob som en leder, der forsøgte at bygge bro mellem de Jesustroende hedninger og Jesustroende jøder, mens han som jøde selv levede helt efter lovens bud (ApG 15,12ff). Jakobs lederskab fremgår også af ApG 21,18 og bekræftes senere af kirkefædrene. Jakobs død Hos Josefus hører vi om Jakobs død i år 62 e.Kr. Han beretter, hvordan yppersterpræsten Ananus udnyttede den situation, at den romerske statholder Festus var afgået ved døden, og den nye, Albinus, endnu ikke var ankommet til landet. Ananus lader Jakob og nogle andre fængsle og får dem dømt til stening ved en summarisk rettergang. Josefus introducerer ham med ordene "Jakob, Jesu broder, han som kaldes Kristus" (Ant. 20.9.1). Anklagen lyder på, at de har

overtrådt loven. Mange bliver rasende over Ananus' fremgangsmåde, og da Albinus endelig kommer, bliver han afsat fra sit embede. Således kaldte ypperstepræsten Ananus rådets dommere sammen, og han førte frem for dem Jakob, Jesu broder - ham som kaldes Kristus -, og visse andre. Han anklagede dem for at have overtrådt loven og gav dem hen til at blive stenet. Josefus, Antiquities 20.9.1. Euseb af Caesarea bringer i sit værk om kirkens historie (ca. 324 e.Kr.) flere detaljer om Jakobs død. Han henviser til kirkefaderen Klemens af Alexandria (ca. 100 e.Kr.). Denne siger, at Jakob blev styrtet ned fra tempeltiden i Jerusalem og dræbt med et slag af en kølle. Derefter citerer Euseb en kristen forfatter Hegesippos (død ca. 180 e.Kr.) for, at Jakob, som fik tilnavnet "Den Retfærdige", ikke ville frasige sig bekendelsen til Jesus som den lovede Messias. Derefter blev han af de skriftkloge og farisæerne skubbet ud over kanten på tempeltinden. Han døde imidlertid ikke ved faldet. De begyndte derfor at stene ham, og han blev dræbt med et slag af en kølle (Kirkens Historie, bog II, 23,3-20). En anonym kilde fra 580 e.Kr. siger, at Herrens broder Jakob ligger begravet på Oliebjerget på det sted, som i dag er kendt under navnet "Zakarias' grav". Det skal også med, at den armenske katedral i Jerusalem rummer en usikker tradition om, at Jakobs hoved skulle være begravet der sammen med apostlen Jakob, Zebedæus' søn. Disse traditioner har næppe megen historisk basis under sig. ■

Arkæologisk sensation

9


Andre arkæologiske fund, som relaterer til NT Af Carsten Vang

Benkisten med indskriften "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus" er usædvanlig; men det er ikke det eneste fund, som kan sættes i direkte forbindelse med Ny Testamente. I tidens løb har man gjort flere andre fund, som bringer os i direkte nærkontakt med navne, vi kender fra NT. For de allerfleste gælder, at der er tale om offentlige personer i den jødiske og romerske verden, så som kejsere, konger og statholdere. Her vil vi kort omtale de vigtigste fund. Den romerske statholder Pilatus, som dømte Jesus til korset, var - ud over NT - kun kendt fra Josefus, filosoffen Filon og den romerske historieskriver Tacitus. Italienske arkæologer fandt imidlertid i 1961 i Cæsarea ved Havet et brudstykke af en tavle med Pilatus' navn på. Oversat til dansk står der: "tiberieum Pontius Pilatus præfekt (statholder) over Judæa" Den fulde tekst kan have været: "Pontius Pilatus, præfekt over Judæa, indviede et tempel til ære for Tiberius". Fundet var med til at afgøre en diskussion om Pilatus' embedsbeføjelser. Han var statholder og ikke blot en mere underordnet prokurator. I 1990 fandt man i det sydøstlige Jerusalem ved et tilfælde en uberørt grav fra før år 70 e.Kr. Her opdagede man bl.a. en benkiste med ypperstepræsten Kajfas' navn på. Josefus beskriver ham med ordene "Josef, der blev kaldt Kajfas". Kisten er i sig

Brudstykke af tavle, hvor Pontius Pilatus tilegner en bygning til kejser Tiberius. Pilatus’ navn står i anden linje. Foto: © BAR 6/2002

10

selv meget fornemt udsmykket. På dens ene ende står der skrevet med grove aramæiske bogstaver: "Josef, søn af Kajfas". I kisten lå bl.a. knoglerne af en 60-årig mand. Denne mand var sandsynligvis den Kajfas, som var ypperstepræst, da Jesus blev dømt til døden. Herodes den Store (regerede fra 37-4 f.Kr.) har efterladt sig overordentlig mange bygningsværker og befæstningsanlæg over hele Israel. Flere mønter er blevet fundet, som bærer “Josef, søn af Kajfas” hans navnetræk. står der på siden af denne benkiste. Det samme gælder Jfr. også billedet side 4. hans oldebarn Foto: © BAR 6/2002 Herodes Agrippa II (var ved magten 50-93 e.Kr.). Han kendes i NT under navnet kong Agrippa (ApG 25,13ff). Også fra hans side foreligger flere mønter, som han har ladet udsende. En mønt bærer f.eks. hans navn "Agrippa" sammen med billedet af en græsk gudinde. Mange fund kaster et mere indirekte lys over evangeliernes beretninger. Ikke mindst bør fundet af Peters hus i Kapernaum nævnes i denne forbindelse. Arkæologerne har her opdaget resterne af et hus, som omkring år 100 e.Kr. blev omdannet til et stort mødelokale og senere igen (ca. 450) bygget om til en otte-kantet kirke. Dette opsigtsvækkende fund vil blive beskrevet nærmere i et kommende nummer af TEL. Mange af disse fund relaterer til myndighedspersoner, som står i kulisserne i NTs beretninger. Det særlige ved Jakobs benkiste er, at den omtaler nogle hovedpersoner i NT: Jakob, Josef og Jesus. ■

Et nyt fund

Et nyt forbløffende fund Af Carsten Vang

Den intense diskussion omkring teksten på Jakobs-benkisten var ikke stilnet af, førend nyheden om et endnu mere forbløffende arkæologisk fund løb verden rundt. Midt i januar i år kunne den israelske avis Ha'aretz berette, at Israels Geologiske Undersøgelser i længere tid havde undersøgt ægtheden af en gammel stentavle, som skulle være en inskription fra kong Joash af Jerusalem. Denne konge regerede fra ca. 835 til 796 f.Kr. Da arkæologerne endnu ikke har fundet nogen inskription fra nogen konge i det gamle Israel, var denne nyhed en ren sensation.

Tavlen består af 15 linjer tekst, skrevet med gammelhebræiske bogstaver. Begyndelsen mangler desværre. På denne tavle fortæller kong Joash af Jerusalem, hvordan alle "mændene fra landet, fra ørkenen og alle Judas byer" frivilligt har samlet penge sammen til at købe udsøgte byggematerialer for. Videre siger kongen, at han sørgede for at få udbedret skaderne på templet og dets tilbygninger, og at denne tavle skal tjene som vidnesbyrd om det gode resultat. Til slut ønsker tavlen Guds velsignelse over sit folk med de tankevækkende ord: "Må Gud befale sit folk i velsignelse!" Ingen ved, hvor tavlen er blevet fundet. Ejeren vil ikke træde offentlig frem. Rygtet vil vide, at fundet skulle være sket i forbindelse med de illegale opgravninger, som muslimerne har foretaget på tempelpladsen i Jerusalem fra 19992001. Israels Geologiske Undersøgelser siger i en rapport, som netop er blevet offentliggjort, at tavlen efter alt at dømme er ægte, fordi patinaen på den har samme kemiske struktur som stentavlen selv, og fordi denne patina kan dateres til ca. 300 f.Kr. På dette tidspunkt er tavlen blevet dækket af jord. Denne tynde hinde dækker alle fordybninger i tavlen, også en revne, som løber tværs gennem teksten. Elektron-mikroskopiske analyser kan ikke afsløre tegn på, at patinaen skulle være påført kunstigt i nyere tid. Mange forskere er dog meget skeptiske, og flere regner den rent ud som en ualmindelig dygtig lavet

Arkæologisk sensation

forfalskning. Sproglige træk ved teksten virker nutidig, siger nogle forskere. Andre svarer hertil, at det har vi ikke tilstrækkelig grundlag for at sige. De sproglige særtræk kan til fulde forklares ud fra, hvad vi ellers ved om hebraisk på den tid. Diskussionen bølger frem og tilbage for nuværende. Hvis det skulle vise sig, at tavlen virkelig er ægte og dermed stammer fra kong Joash af Jerusalem, er det et af de mest betydningsfulde bibelarkæologiske fund, som nogensinde er gjort i Israel. Tavlen giver nemlig en direkte parallel til det meste af beretningen i 2 Kong 12. Flere af ordene er næsten identiske. Tavlen støtter den antagelse, at de, som skrev 1 og 2 Kongebog, har bygget på gamle kilder. Desuden giver tavlen den første arkæologiske bekræftelse af, at Salomos tempel har eksisteret. Dette har flere forskere indtil nu betvivlet. Det er blot så ærgerligt, at muslimerne gennemførte deres skammelige opgravning på Tempelpladsen uden nogen form for arkæologisk kontrol eller styring. Følg med i det næste nummer af TEL, hvor vi vil bringe en udførlig beskrivelse af tavlen og dens indhold. Et vindue åbnes ind til en levende debat blandt forskerne. Vi vil her drøfte, hvad der måtte tale imod ægtheden og hvad, som taler for. ■

Denne tavle, som for nylig er kommet for dagens lys i Jerusalem, er måske skrevet af kong Joash af Juda. Foto: © Israel Geological Survey

11


lighedens kendskab, stammede det ældst kendte vidnesbyrd om Jesus fra en papyrusstump fra ca. 125 e.Kr., som er det ældste fragment af Johannes evangeliet. 3. Josef, Jesu stedfar, er nu arkæologisk bevidnet i en kilde, der er samtidig med Ny Testamente. 4. Kisten giver også det første materielle, arkæologiske bekræftelse af Jakob, urmenighedens første leder. Det vil føre til fornyet forskning omkring ham. 5. Inskriptionen bevidner hele tre navne, hvilket er usædvanligt. Den bekræfter NTs informationer om deres familieforhold. 6. Den katolske forestilling om, at Jakob i virkeligheden var fætter og ikke halvbroder til Jesus, har fået nogle alvorlige skrammer ved dette fund. Når ordet "søn af" i "Jakob søn af Josef" sigter til Jakobs fysiske ophav, må "broder" tilsvarende skulle forstås konkret. På aramæisk har man et andet ord for fætter. Ud fra benkistens formulering er Jakob Jesu (halv)broder, ikke hans fætter. Om Jakob så var en søn af Josef fra dennes tidligere ægteskab, sådan som de ortodokse kirker lærer, eller om han var Jesu yngre halvbroder, som de reformatoriske kirker gerne læser NT, kan benkistens tekst ikke sige noget om. ■

LÆS “Ordet og Israel” Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og Israel’. Læs bl.a. om: • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

8

Anvendt litteratur: R. Altman, "Ossuary was genuine, inscription was faked", chekket den 8.1.2003 på adressen http://www.jewsweek.com/myturn/320.htm A. Lemaire, "Burial Box of James the Brother of Jesus", Biblical Archaeology Review 28/6 (2002), 24-33. 70.

Hvad ved vi fra andre kilder om Jakob? Af Carsten Vang Mosaik fra Markuskirken i Venedig, 13. årh. Den viser, hvordan Jakob skubbes ud over templets tinde, slås ihjel med en kølle og lægges i en grav. Foto: © BAR 2002/6

L.Y. Rahmani, "Ossuaries and Ossilegium (BoneGathering) in the Late Second Temple Period", in H. Geva (ed.), Ancient Jerusalem Revealed (Jerusalem: Israel Exploration Society 1994), 191-205.

Jakob, Jesu broder I kredsen omkring Jesus optræder flere ved navn Jakob, og de er undertiden blevet forvekslet. Dels er der to apostle: Jakob, Zebedæus' søn, og Jakob, Alfæus' søn (også kaldt Jakob den Yngre). Dels er der Jesu broder Jakob. I evangelierne omtales Jesu søskende flere gange. Altid nævnes Jakob som den første og dermed ældste af dem (f.eks. Matt 13,55-56; Mark 6,3). De stillede sig generelt skeptiske over for Jesus. Paulus nævner, at Jesus efter sin opstandelse viste sig specielt for Jakob (1 Kor 15,7). Da Paulus skrev Galaterbrevet (mellem 49 og 55 e.Kr.), siger han udtrykkeligt, at han ved flere lejligheder besøgte menigheden i Jerusalem og dér mødte dens ledere, herunder "Jakob, Herrens broder" (Gal 1,18-19; 2,9). Ved apostelmødet i Jerusalem fremstår Jakob som en leder, der forsøgte at bygge bro mellem de Jesustroende hedninger og Jesustroende jøder, mens han som jøde selv levede helt efter lovens bud (ApG 15,12ff). Jakobs lederskab fremgår også af ApG 21,18 og bekræftes senere af kirkefædrene. Jakobs død Hos Josefus hører vi om Jakobs død i år 62 e.Kr. Han beretter, hvordan yppersterpræsten Ananus udnyttede den situation, at den romerske statholder Festus var afgået ved døden, og den nye, Albinus, endnu ikke var ankommet til landet. Ananus lader Jakob og nogle andre fængsle og får dem dømt til stening ved en summarisk rettergang. Josefus introducerer ham med ordene "Jakob, Jesu broder, han som kaldes Kristus" (Ant. 20.9.1). Anklagen lyder på, at de har

overtrådt loven. Mange bliver rasende over Ananus' fremgangsmåde, og da Albinus endelig kommer, bliver han afsat fra sit embede. Således kaldte ypperstepræsten Ananus rådets dommere sammen, og han førte frem for dem Jakob, Jesu broder - ham som kaldes Kristus -, og visse andre. Han anklagede dem for at have overtrådt loven og gav dem hen til at blive stenet. Josefus, Antiquities 20.9.1. Euseb af Caesarea bringer i sit værk om kirkens historie (ca. 324 e.Kr.) flere detaljer om Jakobs død. Han henviser til kirkefaderen Klemens af Alexandria (ca. 100 e.Kr.). Denne siger, at Jakob blev styrtet ned fra tempeltiden i Jerusalem og dræbt med et slag af en kølle. Derefter citerer Euseb en kristen forfatter Hegesippos (død ca. 180 e.Kr.) for, at Jakob, som fik tilnavnet "Den Retfærdige", ikke ville frasige sig bekendelsen til Jesus som den lovede Messias. Derefter blev han af de skriftkloge og farisæerne skubbet ud over kanten på tempeltinden. Han døde imidlertid ikke ved faldet. De begyndte derfor at stene ham, og han blev dræbt med et slag af en kølle (Kirkens Historie, bog II, 23,3-20). En anonym kilde fra 580 e.Kr. siger, at Herrens broder Jakob ligger begravet på Oliebjerget på det sted, som i dag er kendt under navnet "Zakarias' grav". Det skal også med, at den armenske katedral i Jerusalem rummer en usikker tradition om, at Jakobs hoved skulle være begravet der sammen med apostlen Jakob, Zebedæus' søn. Disse traditioner har næppe megen historisk basis under sig. ■

Arkæologisk sensation

9


Andre arkæologiske fund, som relaterer til NT Af Carsten Vang

Benkisten med indskriften "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus" er usædvanlig; men det er ikke det eneste fund, som kan sættes i direkte forbindelse med Ny Testamente. I tidens løb har man gjort flere andre fund, som bringer os i direkte nærkontakt med navne, vi kender fra NT. For de allerfleste gælder, at der er tale om offentlige personer i den jødiske og romerske verden, så som kejsere, konger og statholdere. Her vil vi kort omtale de vigtigste fund. Den romerske statholder Pilatus, som dømte Jesus til korset, var - ud over NT - kun kendt fra Josefus, filosoffen Filon og den romerske historieskriver Tacitus. Italienske arkæologer fandt imidlertid i 1961 i Cæsarea ved Havet et brudstykke af en tavle med Pilatus' navn på. Oversat til dansk står der: "tiberieum Pontius Pilatus præfekt (statholder) over Judæa" Den fulde tekst kan have været: "Pontius Pilatus, præfekt over Judæa, indviede et tempel til ære for Tiberius". Fundet var med til at afgøre en diskussion om Pilatus' embedsbeføjelser. Han var statholder og ikke blot en mere underordnet prokurator. I 1990 fandt man i det sydøstlige Jerusalem ved et tilfælde en uberørt grav fra før år 70 e.Kr. Her opdagede man bl.a. en benkiste med ypperstepræsten Kajfas' navn på. Josefus beskriver ham med ordene "Josef, der blev kaldt Kajfas". Kisten er i sig

Brudstykke af tavle, hvor Pontius Pilatus tilegner en bygning til kejser Tiberius. Pilatus’ navn står i anden linje. Foto: © BAR 6/2002

10

selv meget fornemt udsmykket. På dens ene ende står der skrevet med grove aramæiske bogstaver: "Josef, søn af Kajfas". I kisten lå bl.a. knoglerne af en 60-årig mand. Denne mand var sandsynligvis den Kajfas, som var ypperstepræst, da Jesus blev dømt til døden. Herodes den Store (regerede fra 37-4 f.Kr.) har efterladt sig overordentlig mange bygningsværker og befæstningsanlæg over hele Israel. Flere mønter er blevet fundet, som bærer “Josef, søn af Kajfas” hans navnetræk. står der på siden af denne benkiste. Det samme gælder Jfr. også billedet side 4. hans oldebarn Foto: © BAR 6/2002 Herodes Agrippa II (var ved magten 50-93 e.Kr.). Han kendes i NT under navnet kong Agrippa (ApG 25,13ff). Også fra hans side foreligger flere mønter, som han har ladet udsende. En mønt bærer f.eks. hans navn "Agrippa" sammen med billedet af en græsk gudinde. Mange fund kaster et mere indirekte lys over evangeliernes beretninger. Ikke mindst bør fundet af Peters hus i Kapernaum nævnes i denne forbindelse. Arkæologerne har her opdaget resterne af et hus, som omkring år 100 e.Kr. blev omdannet til et stort mødelokale og senere igen (ca. 450) bygget om til en otte-kantet kirke. Dette opsigtsvækkende fund vil blive beskrevet nærmere i et kommende nummer af TEL. Mange af disse fund relaterer til myndighedspersoner, som står i kulisserne i NTs beretninger. Det særlige ved Jakobs benkiste er, at den omtaler nogle hovedpersoner i NT: Jakob, Josef og Jesus. ■

Et nyt fund

Et nyt forbløffende fund Af Carsten Vang

Den intense diskussion omkring teksten på Jakobs-benkisten var ikke stilnet af, førend nyheden om et endnu mere forbløffende arkæologisk fund løb verden rundt. Midt i januar i år kunne den israelske avis Ha'aretz berette, at Israels Geologiske Undersøgelser i længere tid havde undersøgt ægtheden af en gammel stentavle, som skulle være en inskription fra kong Joash af Jerusalem. Denne konge regerede fra ca. 835 til 796 f.Kr. Da arkæologerne endnu ikke har fundet nogen inskription fra nogen konge i det gamle Israel, var denne nyhed en ren sensation.

Tavlen består af 15 linjer tekst, skrevet med gammelhebræiske bogstaver. Begyndelsen mangler desværre. På denne tavle fortæller kong Joash af Jerusalem, hvordan alle "mændene fra landet, fra ørkenen og alle Judas byer" frivilligt har samlet penge sammen til at købe udsøgte byggematerialer for. Videre siger kongen, at han sørgede for at få udbedret skaderne på templet og dets tilbygninger, og at denne tavle skal tjene som vidnesbyrd om det gode resultat. Til slut ønsker tavlen Guds velsignelse over sit folk med de tankevækkende ord: "Må Gud befale sit folk i velsignelse!" Ingen ved, hvor tavlen er blevet fundet. Ejeren vil ikke træde offentlig frem. Rygtet vil vide, at fundet skulle være sket i forbindelse med de illegale opgravninger, som muslimerne har foretaget på tempelpladsen i Jerusalem fra 19992001. Israels Geologiske Undersøgelser siger i en rapport, som netop er blevet offentliggjort, at tavlen efter alt at dømme er ægte, fordi patinaen på den har samme kemiske struktur som stentavlen selv, og fordi denne patina kan dateres til ca. 300 f.Kr. På dette tidspunkt er tavlen blevet dækket af jord. Denne tynde hinde dækker alle fordybninger i tavlen, også en revne, som løber tværs gennem teksten. Elektron-mikroskopiske analyser kan ikke afsløre tegn på, at patinaen skulle være påført kunstigt i nyere tid. Mange forskere er dog meget skeptiske, og flere regner den rent ud som en ualmindelig dygtig lavet

Arkæologisk sensation

forfalskning. Sproglige træk ved teksten virker nutidig, siger nogle forskere. Andre svarer hertil, at det har vi ikke tilstrækkelig grundlag for at sige. De sproglige særtræk kan til fulde forklares ud fra, hvad vi ellers ved om hebraisk på den tid. Diskussionen bølger frem og tilbage for nuværende. Hvis det skulle vise sig, at tavlen virkelig er ægte og dermed stammer fra kong Joash af Jerusalem, er det et af de mest betydningsfulde bibelarkæologiske fund, som nogensinde er gjort i Israel. Tavlen giver nemlig en direkte parallel til det meste af beretningen i 2 Kong 12. Flere af ordene er næsten identiske. Tavlen støtter den antagelse, at de, som skrev 1 og 2 Kongebog, har bygget på gamle kilder. Desuden giver tavlen den første arkæologiske bekræftelse af, at Salomos tempel har eksisteret. Dette har flere forskere indtil nu betvivlet. Det er blot så ærgerligt, at muslimerne gennemførte deres skammelige opgravning på Tempelpladsen uden nogen form for arkæologisk kontrol eller styring. Følg med i det næste nummer af TEL, hvor vi vil bringe en udførlig beskrivelse af tavlen og dens indhold. Et vindue åbnes ind til en levende debat blandt forskerne. Vi vil her drøfte, hvad der måtte tale imod ægtheden og hvad, som taler for. ■

Denne tavle, som for nylig er kommet for dagens lys i Jerusalem, er måske skrevet af kong Joash af Juda. Foto: © Israel Geological Survey

11


Adgang forbudt for hedninger Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

En mur, der skiller Paulus gør i sine breve meget ud af at beskrive, hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er for både jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeserbrevet kapitel 2, hvor modtagerne er en menighed af hedninger, som Paulus skriver direkte til og påminder om, at ”I, der var født som hedninger” var tidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nu er I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13). I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre forskellen på jøder og hedninger før og efter Jesu død tydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, der tidligere skilte jøder og hedninger af, men som nu er revet ned, så de to parter er blevet til ét gennem Jesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, der skiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel som alle mulige andre steder, men arkæologiske og historiske kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag i Paulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro, at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne, og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.

Advarselsskilt i hedningernes forgård De antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalem på Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskilte hedningernes område fra det område, hvor alene jøder måtte komme og som rummede selve tempel-

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Arkæologisk lys på Ef 2,14 komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsen omkring selve tempelbygningen udvide til hen ved 300 x 500 meter, og den første del af denne kolossale plads var åben for alle. Det var her de handlende holdt til i nogle af de søjlegange, der omgav hele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringer af det gamle tempel havde gjort det berømt i sin samtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrejsende hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem, kunne de altså godt besøge den yderste del af tempelkomplekset. Men et stykke inde på tempelpladsen blev de standset af en mur, hvor der over portene, der ledte videre ind, var opsat advarselsskilte på både græsk, latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefus fortæller, at de rummede en advarsel til enhver fremmed om at gå videre under trussel om død (Ant. 15.417f). Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bag ved adskillelsesmuren var indgangen til det egentlige tempelkompleks med først kvindernes forgård, så mændenes forgård, så præsternes forgård med brændofferalteret, inden selve tempelbygningen kom med det Hellige og det Allerhelligste.

Advarselsskiltet fundet Faktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte, der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, har overlevet til moderne tid. De første blev fundet i 1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er endda bevaret i hel stand med letlæselige græske bogstaver. Det andet, der blev fundet i 1935 og nu befinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, er derimod kun bevaret delvist. Dette fragment rummer også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død.

Paulus på tempelpladsen Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskription. Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935 er vist som baggrundsbillede th. De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog. Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde med SBA, se mere på bagsiden.

12

Model af tempelpladsen fra Jesu tid set på afstand. Kun den første del af den åbne plads var tilladt for hedninger. Foto: © Pictorial Library of the Bible Lands.

At jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv at mærke under det besøg i Jerusalem, der endte med at bringe ham til Rom som fange. Paulus var i templet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26), da nogle jøder fik øje på ham og udbrød: ”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og

loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.” (ApG 21,28). Man mente altså at have set Paulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarselsskiltet! I virkeligheden havde Paulus blot færdedes med nogle grækere uden for templet (ApG 21,29). Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straks blev pågrebet og en umiddelbar lynchning var blevet gennemført, hvis ikke den romerske kommandant fra Antoniaborgen var kommet Paulus til undsætning (ApG 21,31-36). Senere blev Paulus anklaget i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lov på netop dette punkt (ApG 24,6).

Et tempel for alle Templet var for en jøde på Jesu tid det sted på jorden, hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed var ukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi har mange eksempler i både Ny Testamente og i andre samtidskilder på, hvordan et angreb på templets hellighed som intet andet kunne bringe jødernes sind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alene som det udvalgte folk, og kun én mand, nemlig ypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste, og det kun én gang om året. Det er netop denne virkelighed, der ifølge Paulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod. Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskilt fra Gud uden håb i verden og uden borgerret i Guds by og tidligere var langt borte, er nu kommet nær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, at både jøder og hedninger på én og samme måde nu har adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen” (2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede og udlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere og hører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slut gør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjørnestenen” bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor

muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■ VIL DU VIDE MERE, så tjek litteraturreferencerne og noterne til denne artikel på www.sba-dk.dk.

Advarselsskilt i templet på Jesu tid. Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. Ef 2,14.19-21.

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted”. De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. ApG 21,27-29.

13


Adgang forbudt for hedninger Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

En mur, der skiller Paulus gør i sine breve meget ud af at beskrive, hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er for både jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeserbrevet kapitel 2, hvor modtagerne er en menighed af hedninger, som Paulus skriver direkte til og påminder om, at ”I, der var født som hedninger” var tidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nu er I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13). I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre forskellen på jøder og hedninger før og efter Jesu død tydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, der tidligere skilte jøder og hedninger af, men som nu er revet ned, så de to parter er blevet til ét gennem Jesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, der skiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel som alle mulige andre steder, men arkæologiske og historiske kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag i Paulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro, at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne, og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.

Advarselsskilt i hedningernes forgård De antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalem på Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskilte hedningernes område fra det område, hvor alene jøder måtte komme og som rummede selve tempel-

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Arkæologisk lys på Ef 2,14 komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsen omkring selve tempelbygningen udvide til hen ved 300 x 500 meter, og den første del af denne kolossale plads var åben for alle. Det var her de handlende holdt til i nogle af de søjlegange, der omgav hele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringer af det gamle tempel havde gjort det berømt i sin samtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrejsende hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem, kunne de altså godt besøge den yderste del af tempelkomplekset. Men et stykke inde på tempelpladsen blev de standset af en mur, hvor der over portene, der ledte videre ind, var opsat advarselsskilte på både græsk, latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefus fortæller, at de rummede en advarsel til enhver fremmed om at gå videre under trussel om død (Ant. 15.417f). Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bag ved adskillelsesmuren var indgangen til det egentlige tempelkompleks med først kvindernes forgård, så mændenes forgård, så præsternes forgård med brændofferalteret, inden selve tempelbygningen kom med det Hellige og det Allerhelligste.

Advarselsskiltet fundet Faktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte, der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, har overlevet til moderne tid. De første blev fundet i 1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er endda bevaret i hel stand med letlæselige græske bogstaver. Det andet, der blev fundet i 1935 og nu befinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, er derimod kun bevaret delvist. Dette fragment rummer også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død.

Paulus på tempelpladsen Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskription. Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935 er vist som baggrundsbillede th. De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog. Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde med SBA, se mere på bagsiden.

12

Model af tempelpladsen fra Jesu tid set på afstand. Kun den første del af den åbne plads var tilladt for hedninger. Foto: © Pictorial Library of the Bible Lands.

At jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv at mærke under det besøg i Jerusalem, der endte med at bringe ham til Rom som fange. Paulus var i templet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26), da nogle jøder fik øje på ham og udbrød: ”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og

loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.” (ApG 21,28). Man mente altså at have set Paulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarselsskiltet! I virkeligheden havde Paulus blot færdedes med nogle grækere uden for templet (ApG 21,29). Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straks blev pågrebet og en umiddelbar lynchning var blevet gennemført, hvis ikke den romerske kommandant fra Antoniaborgen var kommet Paulus til undsætning (ApG 21,31-36). Senere blev Paulus anklaget i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lov på netop dette punkt (ApG 24,6).

Et tempel for alle Templet var for en jøde på Jesu tid det sted på jorden, hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed var ukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi har mange eksempler i både Ny Testamente og i andre samtidskilder på, hvordan et angreb på templets hellighed som intet andet kunne bringe jødernes sind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alene som det udvalgte folk, og kun én mand, nemlig ypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste, og det kun én gang om året. Det er netop denne virkelighed, der ifølge Paulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod. Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskilt fra Gud uden håb i verden og uden borgerret i Guds by og tidligere var langt borte, er nu kommet nær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, at både jøder og hedninger på én og samme måde nu har adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen” (2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede og udlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere og hører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slut gør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjørnestenen” bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor

muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■ VIL DU VIDE MERE, så tjek litteraturreferencerne og noterne til denne artikel på www.sba-dk.dk.

Advarselsskilt i templet på Jesu tid. Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til den efterfølgende død. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. Ef 2,14.19-21.

De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted”. De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. ApG 21,27-29.

13


Udgravninger af2002 Hasor Udgravninger af Hasor af stud. mag. forh. ark. Anine Madvig Struer

De nye udgravninger på Tel Hasor har nu varet i 13 sæsoner, og jeg har været så privilegeret at kunne deltage i de sidste 4. Gamle læsere af TEL kender allerede stedet, men for at nytilkomne ikke skal føle sig helt fortabt, er her en kort introduktion: Tel Hasor i Galilæa er Israels største tel på i alt 84ha.

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. De grønne markeringer viser den israelitiske bebyggelse; de røde viser den ældre kana'anæiske, med palads og bygninger omkring paladset. I 2002 blev der gravet i områderne A2, A4 og A5. Bemærk, at retningen nord er nederste venstre hjørne. © Anine Struer

Årsmøde i SBA ÅRSMØDE I SBA Lørdag d. 3. maj 2003 kl. 19.00 - 22.00 The Archaeology of Galilee at the Time of Jesus (tolkes) ved John Woodhead, fakultetsleder ved universitetet i Edinburgh. De seneste års arkæologiske udforskninger af Galilæa har på flere områder ændret vor forståelse af evangelierne og af Jesus Kristus.

MULIGHED FOR AT DELTAGE I UDGRAVNING MED SBA Har du lyst til at deltage i en arkæologisk udgravning denne sommer, så tilbyder SBA flere muligheder. Vores hovedudgravning er i Hasor, men der er også andre muligheder. Udgravningerne ligger langt fra de politiske brændpunkter i regionen, og der er på disse steder ingen problemer med at være i Israel.

Kontakt udgravningssekretær, Jens Bertel Nykjær på tlf. 86 74 09 18 eller e-mail jbn@sba-dk.dk for flere oplysninger.

Kaffe Vinpersen - i arkæologisk og bibelsk lys ved cand. theol. Bodil Skjøtt, Ølsted Nyt fra SBA ved lektor Carsten Vang, Århus

Nazareth Village (tolkes) - A Village from the Time of Jesus ved John Woodhead, Edinburgh Præsentation af et nyt projekt i Nazareth for forståelsen af Jesu opvækst. Alle er hjertelig velkommne! Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.

14

Hovedbosættelsen var i mellem- og senbronzealderen (2200-1200 f.Kr.), hvor stedet tilsyneladende har været hovedbyen i det nordkana'anæiske område. I jernalderen (1200-586 f.Kr.) var stedet beboet af israelitterne. Først befæstet af kong Salomo blev det udbygget af senere konger, for endelig at blive indtaget af assyrerne i 732 f.Kr. De nye udgravninger foregår i den øvre by. Man har først frilagt resterne efter den israelitiske bosættelse med befæstning og beboelse. Under dette (og synligt nu) er den kana'anæiske bosættelse med palads, templer og befæstning. Dette sidste er tydeligt ødelagt i en kæmpebrand, og hvor upopulært et sådant synspunkt end er i nutidens liberale teologi/arkæologi, så passer det jo egentlig ganske godt med Josvabogen 11,10-11. Vi har i sommeren 2002 arbejdet i flere områder. Her skal to omtales: I A2 (nord for det kana'anæiske palads) blev det undersøgt, om paladset kunne fortsætte i denne retning. I 2002 udgravedes nogle bygninger og gulve, der i niveau og struktur svarer til paladsets gulve. Der er også gjort en række rige småfund af samme art som i paladset. Desværre er det ikke muligt at følge laget helt hen til paladsets mure og dermed se en fysisk sammenhæng. Det største område A4 (lige øst for paladset) leder særligt efter hovedindgangen til paladset. En

del af dette er sandsynligvis fundet sidste år og endda fra to forskellige perioder. I de øverste lag, lige under jernalderen, fandt vi et indgangsparti med en stor søjlebase og en tærskel af basaltsten. Makkeren var forsvundet, men det solide fundament var bevaret. Den tilhørende brolægning viser, at den hænger sammen med paladsgården. Mærkeligt er det dog, at indgangen ikke lå symmetrisk i forhold til paladset. Det andet indgangsparti er en del af et portanlæg med kamre i tilknytning til murene i de lavere liggende lag, og som måske skal dateres til mellembronzealderen. Udgravningerne på Hasor er planlagt til og med 2004, så hvis det kribler i fingrene efter selv at være med og få et nærmere kendskab til historien, de gamle kulturer og Bibelen, kan jeg kun varmt anbefale det. Det er en uforglemmelig oplevelse. ■

ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld Tlf. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

15


Udgravninger af2002 Hasor Udgravninger af Hasor af stud. mag. forh. ark. Anine Madvig Struer

De nye udgravninger på Tel Hasor har nu varet i 13 sæsoner, og jeg har været så privilegeret at kunne deltage i de sidste 4. Gamle læsere af TEL kender allerede stedet, men for at nytilkomne ikke skal føle sig helt fortabt, er her en kort introduktion: Tel Hasor i Galilæa er Israels største tel på i alt 84ha.

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. De grønne markeringer viser den israelitiske bebyggelse; de røde viser den ældre kana'anæiske, med palads og bygninger omkring paladset. I 2002 blev der gravet i områderne A2, A4 og A5. Bemærk, at retningen nord er nederste venstre hjørne. © Anine Struer

Årsmøde i SBA ÅRSMØDE I SBA Lørdag d. 3. maj 2003 kl. 19.00 - 22.00 The Archaeology of Galilee at the Time of Jesus (tolkes) ved John Woodhead, fakultetsleder ved universitetet i Edinburgh. De seneste års arkæologiske udforskninger af Galilæa har på flere områder ændret vor forståelse af evangelierne og af Jesus Kristus.

MULIGHED FOR AT DELTAGE I UDGRAVNING MED SBA Har du lyst til at deltage i en arkæologisk udgravning denne sommer, så tilbyder SBA flere muligheder. Vores hovedudgravning er i Hasor, men der er også andre muligheder. Udgravningerne ligger langt fra de politiske brændpunkter i regionen, og der er på disse steder ingen problemer med at være i Israel.

Kontakt udgravningssekretær, Jens Bertel Nykjær på tlf. 86 74 09 18 eller e-mail jbn@sba-dk.dk for flere oplysninger.

Kaffe Vinpersen - i arkæologisk og bibelsk lys ved cand. theol. Bodil Skjøtt, Ølsted Nyt fra SBA ved lektor Carsten Vang, Århus

Nazareth Village (tolkes) - A Village from the Time of Jesus ved John Woodhead, Edinburgh Præsentation af et nyt projekt i Nazareth for forståelsen af Jesu opvækst. Alle er hjertelig velkommne! Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.

14

Hovedbosættelsen var i mellem- og senbronzealderen (2200-1200 f.Kr.), hvor stedet tilsyneladende har været hovedbyen i det nordkana'anæiske område. I jernalderen (1200-586 f.Kr.) var stedet beboet af israelitterne. Først befæstet af kong Salomo blev det udbygget af senere konger, for endelig at blive indtaget af assyrerne i 732 f.Kr. De nye udgravninger foregår i den øvre by. Man har først frilagt resterne efter den israelitiske bosættelse med befæstning og beboelse. Under dette (og synligt nu) er den kana'anæiske bosættelse med palads, templer og befæstning. Dette sidste er tydeligt ødelagt i en kæmpebrand, og hvor upopulært et sådant synspunkt end er i nutidens liberale teologi/arkæologi, så passer det jo egentlig ganske godt med Josvabogen 11,10-11. Vi har i sommeren 2002 arbejdet i flere områder. Her skal to omtales: I A2 (nord for det kana'anæiske palads) blev det undersøgt, om paladset kunne fortsætte i denne retning. I 2002 udgravedes nogle bygninger og gulve, der i niveau og struktur svarer til paladsets gulve. Der er også gjort en række rige småfund af samme art som i paladset. Desværre er det ikke muligt at følge laget helt hen til paladsets mure og dermed se en fysisk sammenhæng. Det største område A4 (lige øst for paladset) leder særligt efter hovedindgangen til paladset. En

del af dette er sandsynligvis fundet sidste år og endda fra to forskellige perioder. I de øverste lag, lige under jernalderen, fandt vi et indgangsparti med en stor søjlebase og en tærskel af basaltsten. Makkeren var forsvundet, men det solide fundament var bevaret. Den tilhørende brolægning viser, at den hænger sammen med paladsgården. Mærkeligt er det dog, at indgangen ikke lå symmetrisk i forhold til paladset. Det andet indgangsparti er en del af et portanlæg med kamre i tilknytning til murene i de lavere liggende lag, og som måske skal dateres til mellembronzealderen. Udgravningerne på Hasor er planlagt til og med 2004, så hvis det kribler i fingrene efter selv at være med og få et nærmere kendskab til historien, de gamle kulturer og Bibelen, kan jeg kun varmt anbefale det. Det er en uforglemmelig oplevelse. ■

ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade 14 6070 Christiansfeld Tlf. 74 56 22 33 Giro 3 05 45 00

15


TEL

- ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

Bliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartal nyt om arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forklarer og underbygger Bibelens beretninger. Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsen på de mellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danske og skandinaviske læsere: • Kendskab til de nyeste arkæologiske fund med betydning for vores forståelse af Bibelen og dens samtid. • Dybdeborende artikler skrevet af internationalt førende forskere i et ligefremt og forståeligt sprog. • Historisk og arkæologisk "sidelys" ind over konkrete bibeltekster. TEL rummer hver gang en "bibellæser-artikel", der på spændende vis anvender arkæologisk materiale til at belyse og uddybe forståelsen af passager i Bibelen. • Anmeldelser af relevante bøger og elektronisk undervisningsmateriale inden for bibelsk arkæologi og historie. • Formidling af muligheder for at deltage i udgravninger i de bibelske lande. • Korte rapporter fra de udgravninger SBA deltager i.

SBA arbejder ud fra den overbevisning, at Bibelen er Guds troværdige ord til mennesker. Vi har den erfaring, at seriøs arkæologisk og historisk arbejde både kan underbygge Bibelens historiske troværdighed og give en bedre forståelse af Bibelens budskab og relevans for i dag. Et løbende abonnement på TEL via medlemskab i SBA vil give dig rig lejlighed til fordybelse i den spændende verden, som Bibelen beskriver. Du vil få mange "aha-oplevelser" af forhold, der kun kan forstås på baggrund af lidt historisk baggrundsviden. Alt dette vil TEL give sine læsere i ønsket om at grave "et spadestyk dybere i Bibelens verden". Pris: kr. 140 pr. år (kr. 90 for unge under 26). Særligt indmeldelsestilbud: Bliv medlem af SBA og få indeværende års blade af TEL samt den fantastisk flotte og givende bog ”Fund fra Jesu tid” af prof. Alan Millard til en samlet pris af kr. 200 (kr. 150 for unge under 26). NB: Gælder kun så længe bogen haves på lager.

Jeg ønsker at være medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi: Navn:

Fødselsdato:

Adresse:

JA TAK, jeg ønsker også at benytte mig af indmeldelsestilbuddet og købe ”Fund fra Jesu tid” Sendes eller mailes til (betaling sker senere via PBS): Vagn Juhl Jensen, Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø – vjj@sba-dk.dk.

Profile for Thomas Møller

TEL 1 2003  

Bibelsk arkæologi

TEL 1 2003  

Bibelsk arkæologi

Advertisement