Issuu on Google+

2 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for

Maj/Juni 2005

Bibelsk Arkæologi (SBA)

16. årgang

Synagogen på Jesu tid

Del 2

I ly af røgelsen Noas Ark – fundet igen? Anmeldt Forfattere i bibelsk tid

www.sba-dk.dk


Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Kapernaum GALILÆA Nazaret

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

Jordan

Tell Deir 'Alla

eveje n

Forsidefoto: Luftfoto af Kapernaum, som tydeligt viser synagogen fra 5. årh. e.Kr. og ruiner af almindelige huse. Den 8-kantet struktur nederst i billedet er den moderne katolske kirke, Sct. Peters Kirke, som er bygget over en 8-kantede kirke fra det. 5 årh. e.Kr og over ruinerne af Peters hus. (Foto: © Steimatsky)

Jerusalem JUDÆA

Layout: Corpo Lab, Herning 0 10 20 30 40 50 60 km

Tryk: Reklametryk, Herning Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

Sor

teh

spiske Hav

Jerusalem

s

N IE YR t fra

Eu

Kadesh

ri Tig

AS

IRAN Nineve

Mari Babylon BABYLONIEN

Susa Persepolis

De n

e

sk

rsi

Pe gt

Bu

2

Ugarit

v Ha de t rø De

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

t

TYRKIET Durupinar Ararats bjerg

Middelhavet

Selskabets bestyrelse: • Cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Stud.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk • Stud.theol. Thomas Bank Møller (information mm.) tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk

ave

Det Ka

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Genesaret Sø

Kong

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Oversigtskort Geografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Dødehavet

TELudgives af

Indholdsfortegnelse I ly af røgelsen Synagogen på Jesu tid. Del 2 Boganmeldelse Forfattere i bibelsk tid Redaktørens square

side side side side side

3 5 11 13 16


Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

I ly af røgels I ly af røgelsen

Af cand.theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Når man læser de nærmest eksotiske afsnit i Esters bog om livet ved hoffet i Susa, kan man næsten ikke lade være med at undres. Teksten fortæller i Ester 4,11, at det menneske, der søger audiens hos kongen og derfor går ind i den inderste gård hos kongen – og som kongen ikke straks rækker sit guldscepter ud imod – skal dø. Man er altså i den situation stærkt afhængig af, at kongen umiddelbart ønsker at modtage besøg og finder den pågældende værdig til en audiens. Det kan virke som en barsk og næsten usandsynlig beretning, der så alligevel er ganske sandsynlig ud fra et bestemt fund. Et relief i et skatkammer I forbindelse med udgravninger af byen Persepolis i 1936 opdagede man i skatkammeret to næsten ens relieffer af ca. 6 m. længde. De viser med al tydelighed kongen siddende på sin trone som den ophøjede hersker med sit scepter og en lotusblomst. Bag ham står tilsyneladende kronprinsen ligeså med en lotusblomst. Begge de kongelige er afbilledet som væsentligt større end dem, der står omkring. Man har gættet på, om det er kong Dareios den Store (521 – 486 f.Kr.) eller kong Xerses (den bibelske Ahasverus fra 485 – 465 f.Kr.), der sidder på tronen. Det er dog ikke til endeligt at afgøre, men det er heller ikke så væsentligt her.

To røgelsesstandere På relieffet ses foran kongen to røgelsesstandere. Disse to danner et skel mellem den, der søger audiens og kongen. For at vedkommende skal komme indenfor, vil det være naturligt, at kongen netop rækker sit scepter ud for at signalere, at vedkommende er velkommen indenfor – ligesom i Esters bog. Det er også enkelt at forstå årsagen til, at kongen har sådanne røgelsesstandere til at sprede veldufte i tronsalen. Den almindelige indbygger i Persepolis eller Susa ville ikke få bad nær så tit som en gennemsnitsdansker – og ville heller ikke have fået tøjet vasket så tit. Det var derfor et spørgsmål om at undgå de dårlige lugte fra gaden og at have

Det iranske relief fra Persepolis/Teheran. Foto: © Vagn Juhl Jensen

3


Skitse over de storslåede udgravninger i Persepolis. Reliefferne blev fundet i det store område nederst til højre. Skitse: © University of Texas at Austin.

påfaldende, at indretningen af både Tabernaklet og Templet var sådan planlagt, at røgelsesalteret stod lige foran indgangen til det Allerhelligste (2 Mos 30,6). På det alter skulle der morgen og aften sørges for, at der var røgelse. Her er også en konge, der får røgelse foran sig – en røgelse, der er hentet fra de ofringer, som israelitterne havde bragt. Igen er det “kongen” inde bag den røgelse, så hvis man skal ind til kongen, må man være ren og Gud-velbehagelig i sit liv. en vis standard af renhed, når man havde sådanne standere. Mordokaj, som vi hører om levede på storbyens Susas torv (Est 4,6), har godt været klar over, at han nok ikke ville få foretræde for kongen. Det er nok derfor, Mordokaj i stedet beder Ester om at gå ind til kongen. Hun ville trods alt have en større chance for at komme indenfor til kongen end Mordokaj selv (Mordokai var i øvrigt forhindret, fordi han bar sørgedragt som reaktion på Hamans jødeforfølgelsesdekret). GT og røgelse Når vi i Bibelen i øvrigt læser om røgelse, finder vi en parallel i forbindelse med ofringerne i GT. Det er

Røgelse i den himmelske helligdom I Joh Åb 5 og 8 møder vi igen røgelse. De to steder omtales de kristnes bønner som røgelse. Disse bønner er samlet i guldskåle, der står foran Guds trone og alteret – altså nærmest lige som vi kan se det på relieffet fra Persepolis. Som den højt ophøjede konge er Gud også højt ophøjet – og ingen undtagen én kan komme til Gud, uden at Gud har tilkendegivet det ved sin berøring (dog ikke med noget scepter). Netop den ene, der kan gå ind bag Himlens “røgelsestæppe”, er også den eneste, der i sig selv har været i stand til at gå ind bag røgelsesalteret i templet – nemlig Jesus Kristus. ■

SBA-foredrag SBA formidler en række bibel-arkæologiske foredrag via hjemmesiden www.sba-dk.dk, under punktet ”Foredrag”. Undersøg udbudet der og bestil gerne direkte via hjemmesiden.

4


Synagogen

Synagogen på Jesu tid. Del 2 Nye fund og ny forståelse

Af teol.dr. Anders Runesson, McMaster University, Canada

Træder man som turist ind i ruinerne af byen Kapernaum, kan man ikke andet end blive dybt imponeret over resterne af den store hvide synagoge af kalksten. Men er ruinerne den synagoge, som Jesus ifølge evangelierne underviste i? Og hvordan er sammenhængen mellem synagogen og de bygningsrester, der udpeges som “Peters hus”? Indledning I sidste nummer af TEL gennemgik vi nogle karakteristiske træk ved bygninger fra det første århundrede, der er blevet identificeret som synagoger: De havde alle et stort rum med bænke omkring et åbent område i midten. Desuden var der rituelle bade og spiserum. Vi så også, hvordan ordet “synagoge” i det første århundrede dækkede over to forskellige, men beslægtede fænomener: Dels betegnede ordet “synagoge” den offentlige synagoge i landsbyen eller byen, dels refererede det til forenings-synagogen, hvor en gruppe samledes omkring deres egne ideer. For begge institutioner gælder, at de var dybt optaget af at studere Torahen, loven.

I den anden del af artiklen vil vi se nærmere på forholdet mellem synagoge og kirke i én bestemt by i Galilæa, nemlig Kapernaum. Synagoger i Kapernaum Ved siden af den store hvide synagoge i Kapernaum vil turister og pilgrimme, som besøger byen i dag, også blive tiltrukket af resterne af en kirke, der ligger mindre end 50 meter syd for synagogen. Vi skal senere diskutere kirken og dens relation til synagogen. Allerførst er det vigtigt at bemærke, at kalkstenssynagogen ikke er den bygning, som Jesus siges at have prædiket i1. Tidligere daterede forskere denne bygning til ca. år 200 e.Kr. Imidlertid mener arkæologerne og et voksende antal forskere nu, at den først

Den lyse synagoge i Kapernaum er af mange tidligere blevet anslået til at være fra ca. 200 e.Kr., men regnes nu med sikkerhed for at være fra det 5.-6. årh. Nedenunder anes fundamentet af den tidligere synagoge. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com.

Synagogen på Jesu tid

5


Udsmykning af den hvide synagoge med jødisk kunst. På en gesims findes for første gang det symbol, som i 17. årh. bliver et jødisk symbol kaldet ”Davids skjold” eller ”Davidsstjernen” (tv). På en korintisk søjlekapitæl (th) ses den 7-armende menorah omgivet af røgelsesskovl og shofar (vædderhorn). Begge dele er fundet i Kapernaum. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com.

er bygget i det femte eller endda det sjette århundrede, idet mønter og potteskår, som er fundet i forseglede lag, bliver dateret til den periode. Selvom debatten stadig kører, er mange af argumenterne fra disse forskere vanskelige at imødegå. En tidligere synagoge Bygningen af kalksten fra femte (eller sjette) århundrede var imidlertid ikke den første synagoge på stedet. Arkæologerne har fundet rester af en bygning opført i sort basalt fra første århundrede neden under den hvide kalkstens-synagoge. Disse rester stammer klart fra en offentlig bygning. Det er således meget sandsynligt, at bygningen af sort basalt er den synagoge, der bliver omtalt i Ny Testamentes evangelier som værende bygget af en romersk centurion som en gave til det jødiske folk (Luk 7,5). Visse arkæologiske data tyder på, at denne synagoge af basalt senere blev bygget om. Dette rokker imidlertid ikke ved den kendsgerning, at vi – ud over de litterære tekster i Ny Testamente – har arkæologiske vidnesbyrd om en synagoge i Kapernaum fra første århundrede og fremefter. En synagoge i vækst Nu finder der noget besynderligt sted i det femte og sjette århundrede: Tidligere har man formodet, at den jødiske befolkning i Kapernaum på dette tidspunkt blev mindre, og at den kristne tilstedeværelse og dominans i byen var stærk. Alligevel finder vi netop på dette tidspunkt, at synagogen blev genopbygget og udvidet markant. Den blev forsynet med udsmykninger af jødisk kunst, herunder menorahen, shofaren (vædderhornet) og en røgelsesskovl. Det er symboler, som er forbundet med templet i Jerusalem, der blev ødelagt i år 70.

6

Hvordan skal vi forklare denne iagttagelse? Er de tidligere teorier om kristen dominans og undertrykkelse af jøderne i denne periode i virkeligheden fejlagtige? Skulle vi, på basis af konstruktionen af den monumentale hvide synagoge, snarere fastslå, at det jødiske fællesskab i Kapernaum var stærkt og utruet selv så sent som i det femte og sjette århundrede? Levede jøder og kristne fredeligt side om side i denne landsby? Fra jødisk landsby til kristen valfartssted Som tidligere nævnt findes der lige syd for synagogen rester af en kristen kirke. Ved at sammenligne denne bygnings historie med synagogens historie kommer der et interessant mønster til syne. Oprindelig var kirken et privat hus, der menes at have tilhørt Peter, én af Jesu disciple. Huset er dateret til andet århundrede f.Kr. Der er tegn på en ubrudt bosættelse fra den tid og fremefter. Imidlertid sker der noget markant i den tredje fjerdedel af første århundrede e.Kr., d.v.s. omkring år 75. Fra nu af mangler et af rummene potter og krukker til hverdagsbrug. I dette rum består gulvbelægningen af mindst seks overdimensionerede lag af hvidt kalk. I rummet fandt arkæologerne også rester af dekoration, der var malet på væggen, og herodianske lamper. Dette er det eneste rum i Kapernaum, som har en gulvbelægning med flere lag af pudset kalk, og det er bemærkelsesværdigt, at disse gulvbelægninger blev holdt pinligt rene. Ifølge udgraverne er det tydeligt, at dette rum fra denne periode og fremefter blev anvendt til forsamlingsmøder. Disse forsamlinger bestod med stor sikkerhed af folk, som troede på Jesus – på dette tidlige tidspunkt mest sandsynligt jøder, som anvendte det sted, hvor man mente, Peter havde levet, til gudstjenester.

Synagogen


Side om side med hinanden Med andre ord: Hvad vi har her, er en jødisk Kristus-troende, frivillig forening fra det første århundrede, der forsamles i et privat hus mindre end 50 meter fra den offentlige landsbysynagoge. Mens der er visse indikationer af konflikt mellem Jesus og hans tilhængere på den ene side og andre jøder på den anden side, da han forkyndte Himmeriget i Kapernaum (f.eks. Matt 11,23; Mark 2,1-12), er der ingen vidnesbyrd om fjendtlighed og forfølgelse i det første århundrede, hverken i arkæologiske eller skriftlige kilder (se f.eks. den positive reaktion fra folket beskrevet i Mark 1,21-34). Imidlertid ankom der flere og flere Kristustroende til Kapernaum. De fleste af dem var ikke-jøder. Ved afslutningen af det fjerde århundrede, da kristendommen – d.v.s. ikkejødisk kristendom – var blevet statsreligion i Romerriget og var på vej til at blive den dominerende religion i store dele af verden omkring Middelhavet, blev Peters hus bygget om og udvidet. En beskyttende mur blev bygget, som skilte huset fra resten af landsbyen, og huset selv blev ændret til, hvad man gerne kalder en domus-ecclesia, eller en huskirke. Vidnesbyrd om kristnes tilstedeværelse Som det er tilfældet i dag, efterlod folk i oldtiden, der besøgte betydningsfulde steder, graffiti. I hus-kirken finder vi navnet “Jesus” skrevet på væggene, ligeså “Herre”, “Kristus”, “Gud”, o.s.v. Peters navn forekommer også. Disse graffiti er for det meste skrevet på græsk (151 eksempler); men der er også graffiti på aramæisk (9) og latin (2). Dette peger på, at kirken blev anvendt ikke blot af lokale, men også i høj grad af pilgrimme. Dette bekræftes også af rejsedagbøger som Egerias rejseskildring (fra sent i fjerde århundrede), der rummer en beskrivelse af hendes besøg i Kapernaum (se tekstboks nedenfor).

Uddrag af Egerias rejseberetning: “Desuden, i Kapernaum er apostlenes leders [Peters] hus blevet lavet til en kirke, dets oprindelige mure er stadig bevaret. Det er her, Herren helbredte den lamme. Dér [i Kapernaum] er også den synagoge, hvor Herren helbredte en mand, som var besat af Djævelen. Indgangen er op ad mange trapper, og den er bygget af tilhuggede sten” (John Wilkinson, Egeria's Travels to the Holy Land (Jerusalem 1981), s. 194.196)

på Jesu tid

Peters hus ca. 50-75 e.Kr. Da blev en skillevæg fjernet (markeret med rødt) og de to rum blev samlet til ét rum (markeret med gult). Væggene blev pudsede adskillige gange, så at huset kunne fungere som huskirke.

Huskirken som den formentlig har set ud i det 4. årh. e.Kr. Der er sket store ændringer ved at der er bygget en mur rundt om hele komplekset, at der er blevet lavet en ny indgang og at der er opført en mur med en stor bueåbning inde i huset. Denne bue-åbning deler møderummet op i to dele. Der er mange kristne symboler og graffiti på væggene.

Skitse, der viser, hvordan først boligen, siden huskirken, blev bygget om for at give plads til den byzantinsk inspirerede 8-kantede kirke. Alle skitser: © BAR 1995/5

7


Fordi Kapernaum fik status som valfartssted for kristne, førte det til et voksende antal hedningekristne i byen. Fra andre kilder ved vi, at kristne af ikke-jødisk rod på denne tid havde udviklet en antijødisk teologi. Der var spændinger mellem jøder og ikke-jødiske kristne mange steder 2. Måske er den beskyttende mur omkring hus-kirken en indikation på, at relationerne mellem jøder og kristne var aftagende i Kapernaum omkring det tidspunkt, hvor kristendommen blev Romerrigets officielle religion. Fra offentlig synagoge til forenings-synagoge Hvis Kristus-troende jøder i det første århundrede har søgt at påvirke andre jøder i den offentlige landsby-synagoge, synes det mindre sandsynligt, at det også skulle være sket sent i det fjerde århundrede og fremefter. I virkeligheden mistede jøderne endda den civile kontrol over byen på denne tid 3. Det er interessant at lægge mærke til, at rabbinsk jødedom (den jødedom, som jødiske lærde udviklede efter år 70 e.Kr.) generelt set voksede i indflydelse i denne periode og var på vej til at blive hovedretningen inden for jødedommen. Mens der aldrig har været sådan noget som én kristendom og én jødedom, skete der i den pågældende periode ganske bestemt en voksende polarisering mellem to store og adskilte religiøse valgmuligheder: en rabbinsk jødedom og en hedninge-kristendom. Disse valgmuligheder havde i sig sociale og politiske følger. Af det, som er sagt ovenfor, følger, at i det sene fjerde og tidlige femte århundrede ændrede de samlinger, der fandt sted i Kapernaums synagoge,

Under den nye Skt. Peters kirke kan man stadig finde dele af de originale bygningsstrukturer (den byzantinske kirke og det inderste centrale rum). Det sidste er ovenover det oprindelige rum. Foto: © Hartvig Wagner

sandsynligvis karakter: Fra at være en offentlig institution, der tog sig af ikke bare religiøse aktiviteter i landsbyen, men også borgerlig administration o.s.v., blev synagogen til en forsamling for kun en del af befolkningen, jøderne. En kirke i Kapernaum Mindre end et århundrede senere blev hus-kirken erstattet af en ny struktur, en byzantinsk ottekantet kirke eller helligdom. Denne kirke dateres til anden halvdel af det femte århundrede. Tidligere bygninger på stedet blev begravet under et tykt lag af fyldmateriale. Adskillige huse blev ødelagt i denne proces. Dette byggeprojekt var helt sikkert hedningekristent og viser kristendommens stærke indflydelse i Kapernaum på det tidspunkt. Det er muligt, at kir-

Billede af ruinerne fra den 8-kantede kirke, bygget i slutningen af det 5. århundrede. På dette tidspunkt byggede byzantinske kristne en 8-kantet kirke oven på tre 8-kantede fundaménter inden i hverandre, med samme centrum som det oprindelige rum i Peters hus. Foto: © Bible Review 2004/1

8

Synagogen


ken blev grundlagt af kristne, der ikke selv boede i Kapernaum. Hvis det er rigtigt, viser det, hvor vigtigt stedet har været for kristendommen på et større plan end det lokale. Dette betød dog ikke, at det jødiske fællesskab forsvandt fra denne by, som vi allerede har set. Faktisk blev den monumentale hvide synagoge af kalksten bygget enten samtidig eller en anelse senere end den ottekantede kirke. Synagogen som reaktion Opførelsen af synagogen skal helt sikkert ses som en reaktion på de kristnes dominans; det var så at sige et forsvar mod en konkurrerende religion, der var vævet sammen med imperiets politiske magt. I en situation af isolation og trussel insisterer synagogens monumentale arkitektur på, at vi, d.v.s. det jødiske fællesskab, stadig er her, og vi er stolte af vores arv.

De jødiske symboler, der udsmykker synagogen, har alle tilknytning til templet i Jerusalem. De viser dermed sammenhængen mellem det hellige tempel og det nuværende jødiske fællesskab. Samtidig udfordrer symbolerne den kristne sejrssikre påstand om, at det jødiske folk er blevet erstattet af de kristne som Guds folk. Det forhold, at man har haft fastspændte skabe til torarullerne på hver side af hovedindgangen, fremmer det samme formål: at fremhæve Den hellige Skrift som hørende til det jødiske fællesskab i modsætning til den kristne påstand om, at Biblen var deres. Udformning af rabbinsk jødedom Den trussel, som kristendommen udgjorde, da denne religion blev Romerrigets officielle religion, “hjalp” også rabbinsk jødedom med at tiltrække flere jøder: Folk samledes omkring en magtfuld og

Luftfoto af byen Kapernaum fra før den katolske Skt Peters kirke blev indviet i 1990. Her ses både ruinerne af kalkstenssynagogen og af Peters Hus (den ottekantede struktur, hvor centrum er dækket af plader) og af almindelige huse fra det 1. årh. f.Kr. og e.Kr. Man ser også øverst den græsk-ortodokse del af Kapernaum, hvor man har fundet en lang række ordinære huse fra samme periode. Foto: © BAR 1995/5

på Jesu tid

9


succesfuld fortolkning af den jødiske religion. Det var en fortolkning, som tydeliggjorde sin arv og sammenhæng med Jerusalem på samme tid, som den gjorde jødedommen mulig uden templet. Det er endda blevet hævdet, at synagogen af kalksten var betalt af den jødiske patriark. Det ville være forkert at gå så langt, som visse forskere gør, når de sige, at kristendommen på denne måde “skabte” jødedommen. Det er imidlertid indiskutabelt, at kristendommens historiske udvikling hjalp – indirekte og ubevidst – med at forme jødedommen til det, den blev. Vi kan se den samme udvikling andre steder i Romerriget, hvor det mest interessante eksempel er Ostia, Roms havneby. Her blev en synagoge fra første århundrede udvidet og udsmykket med de samme symboler, der blev anvendt af jøderne i Kapernaum. Det skete på omkring samme tid, som en monumental kirke, der er fundet for nylig, blev bygget tæt på. Denne udvikling fandt sted lidt tidligere end i Kapernaum, dog stadig i begyndelsen af det fjerde århundrede. Synagogen og kristen oprindelse Som konklusion kan vi spore en udvikling i Kapernaum, hvor synagogen som en offentlig byforsamling gradvist blev omformet til en ikke-offentlig forenings-synagoge, der mest sandsynligt blev domineret af rabbinsk jødedom. Denne proces havde som årsag, at hedninge-kristne overtog området. Dette medførte en marginalisering af den jødiske del af befolkningen. Udviklingen af den oprindelige jøde-kristne forsamling, der mødtes i Peters hus, gik i modsat retning. Denne ubetydelige forsamling blev erstattet af et magtfuldt hedninge-kristent fællesskab, der samledes i en kirke, som symboliserede deres religiøse og politiske dominans i Kapernaum. Mulig betydning af disse fund Både af arkæologiske og af institutionelle grunde er den hvide kalkstens-synagoge, som besøgende ser i dag, ikke den synagoge, som Jesus underviste i. Dette må erkendes ikke blot af turister, men også af dem, som forsøger at forstå Ny Testamentes tekster historisk. Den politiske, sociale og religiøse udvikling, der skete gennem de første 300 år af vores tidsregning, ændrede ikke blot synagogen radikalt, men også de to verdensreligioner, som var opstået i samme periode. Som J. Parkes engang udtrykte det: “Jødedom og kristendom forbliver, op til i dag, på mange måder som religioner af det fjerde århundrede 4.”

10

At studere synagogen på Jesu tid kan derfor hjælpe os med at spore oprindelsen til disse to religioner bagom de grundlæggende udviklinger, der fandt sted i perioden efter Konstantin den Store. I denne sammenhæng er det af største vigtighed at forstå, at det, som i dag udgør synagogen og kirken, dengang var to forenings-synagoger, der indvirkede på hinanden i de offentlige by- og landsbyforsamlinger i Galilæa og Judæa. Denne indsigt hjælper os med at undgå anakronistiske udsagn om Jesus-bevægelsen og andre former for jødedom. ■ Oversat af Annette W. Christensen Forfatteren teol.dr. Anders Runesson har skrevet afhandling om synagogens oprindelse. Den udkom i 2001 under titlen The Origins of the Synagogue: A Socio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm; Almqvist & Wiksell International). Artiklens noteapparat bringes her i forkortet form. Artiklen med fuldt noteapparat og henvisninger til diskussionen inden for forskningen kan findes på SBAs hjemmeside, www.sba-dk.dk.

Noter 1. Se Mark 1,21; Luk 4,31; Joh 6,59. 2. F.eks. hos Melito af Sardes (andet århundrede)

og Johannes Chrysostomos (347-407 e.Kr.). 3. Da muren blev opført, blev adskillige andre

huse ødelagt. Dette antyder, at de, som byggede kirken, kontrollerede en betydelig del af landsbyen. 4. J. Parkes, The Conflict of the Church and the Synagogue: A Study in the Origins of the Antisemitism (London: Soncino Press 1934; genoptrykt New York 1974).


BOGANMELDELSE

Flot illustreret bog om Noahs Ark Det er sjældent, at der udsendes bøger på dansk om Noahs Ark med det formål at fremme tro og tillid til den bibelske fremstilling. Ikke desto mindre er det netop, hvad Henri Nissens (HN) bog byder på. Det er en velskrevet bog. Man mærker klart, at HN er journalist, og at sproget flyder let og ligefremt for ham. Han er en dygtig forfatter, idet bogen er struktureret, så læseren fastholdes, fordi der er hele tiden nye vinkler på historien, som man også lige skal have med.

Forfatter: Henri Nissen Titel: Noahs Ark – fundet igen? En ekspedition i fortidens gåder Udgiver: Scandinavia Pris: 320 s., 248 kr.

Bogen er en blanding af rejseskildringer og en sammenfatning af, hvad der vides om Noahs Ark. Der refereres fra oldkirkelig omtale af Arken og fra de sidste 400 års forsøg på at finde den på Ararats bjerg. Det er fint, at HN gennemgår og vurderer de ekspeditioner, der har været til Ararats bjerg, for dette findes stort set ikke tilgængeligt på dansk. HN diskuterer også den bibelske tidshorisont (kronologi), forskellige katastrofeteorier fra jordens tidlige historie samt udvikling og spredning af sprog. Disse kapitler er fascinerende læsning, om end det flere steder er vigtigt at huske, at de gengiver teorier og spekulation og ikke den eneste mulige forståelse af tingene. Der er en del af de mellemregninger, som HN gør sig mht. katastrofeteorier og sprogudvikling, som helt tydeligt kun har inddraget en del af alt det forskningsmateriale, der er tilgængeligt. Hvis modsat rettede synspunkter var blevet inddraget, ville nogle af HNs tolkninger være blevet væsentligt anfægtet. Et eksempel kunne være, da HN gengiver et forsøg på at lave en ny tidslinie for Det gamle Testamente, selv om denne er yderst tvivlsom i lyset af tekstkritisk arbejde. Bogen er ikke videnskabelig, og det er godt. En videnskabelig bog med så mange note-fejl og med et så spinkelt grundlag for sine konklusioner ville være uheldig. Dvs. bogen er ensidig og subjektiv.

Store Ararat – en enorm bjergmasse, der rejser sig kegleformet op over 5000 m.o.h. Foto: © R. Geisler

HNs indledning om andres søgen efter Arken tjener til at danne den rette baggrund for HNs gengivelse af argumenterne for én bestemt Noas Ark-tolkning. Hvor andre har fejlet, så skal vi med

11


BOGANMELDELSE

fortsat

Tv. i billedet ses den bådformede formation v. Durupinar. Th. den museumsbygning, hvori en del af de påståede fund er samlet. Foto: © R. Geisler.

denne bog føres til at antage, at Noas Ark er fundet i Durupinar-formationen 20 km. sydvest for bjerget Store Ararat. HN refererer grundigt, hvordan en formation i 1948 dukker op af jorden, hvordan den tolkes som Noahs Ark, undersøges, glemmes, og genfindes af Ron Wyatt. Dermed kommer løsningen, for Ron Wyatts og hans efterfølgeres undersøgelser viser ifølge HN med påfaldende entydighed, at dette må være Noahs Ark. Diskussionen blandt forskerne om ler-/lava-/klippe-formationen virkelig ER Noahs Ark får også en vis plads i bogen – men man efterlades ikke med nogen tvivl om, at HN er overbevist tilhænger. Rent faktisk overvejede jeg, om bogen delvist fungerer som indsamlingsbrochure for økonomisk at støtte undersøgelserne af formationen. HN giver plads til en kritisk indvending – men lige der, hvor kritikken bliver afgørende, antyder HN, at kritikeren er blevet modstander af Wyatts tolkninger af frygt for at støtte Wyatts New Age-ligende metoder, eller at han var under pres fra såkaldte kreationistgrupper i USA (http://members.aol.com/dwr51055/ creation.html). Det sidste er endnu mere pudsigt, for i begyndelsen af bogen har HN flere gange positivt refereret til de kreationistiske grupper. I spørgsmålet om blind tro til Durupinar-formationen gøres disse grupper nu til de værste modstandere – selv om disse grupper slet ikke alle er uenige med HN/Ron Wyatt. Endelig må Ron Wyatt som kilde og inspiration kraftigt anfægtes. Han påstod at have fået

12

en gave fra Gud til at blive vist vej til arkæologiske fund under særlige omstændigheder. Hans fundliste er lang: Pagtens ark (under Gordons Golgata i Jerusalem); det sande Sinai bjerg (i Saudi Arabien); stedet for Koras jordskælv (4 Mos 16); hvor israelitterne krydsede Sivhavet (iflg. Ron Wyatt er det ved Det røde Hav mellem Sinai og Saudi Arabien); vognhjul fra Faraos druknede hær; klippen, som Moses slog på; Noas Ark, gravsted og hus; Noas hustrus grav med guld og smykker; stentavlerne med de 10 Bud m. guld, Sodoma og Gomorra. Alle disse fund – og flere – er kun at finde på Ron Wyatts filmklip, fotos eller i hans personlige beretninger. De allerfleste af "fundene" kan ikke genfindes pga. påståede særlige omstændigheder. I HNs bog er der også et par eksempler på den fundform, og ingen videnskabelig metode vil kunne bruge det som den endelige bevisform. Selv om vi i denne bog møder fund og tolkninger, der arbejder ud fra Bibelens tekster, så er det vigtigt, at vi fastholder en saglig sober tilgang, der kan forsvares rent fagligt. Hvis ikke, så giver vi vores omverden en oplagt mulighed for at afvise os som uvederhæftige, og os selv og vore børn en oplagt anfægtelsesmulighed, når vore tolkninger viser sig at være usikre. Vi skal huske på, at bibelsk arkæologi er en tidsbunden videnskab. Den må leve med de tolknings- og konklusionsmuligheder, som videnskaben leverer os. Derfor må vi nøjes med at holde tanken om guddommelig inspiration fast ved de bibelske skrifter og ikke ved enkeltpersoners (Ron Wyatts) fund eller ved ikke-bibelske oldtidsskrifter. Disse “ikke-bibelske” kilder må – uanset om de er af kristen oprindelse eller ej – til enhver tid kunne udsættes for den samme skeptiske vurdering og efterprøvning som alt andet, der undersøges videnskabeligt. Ellers er det ikke andet end gode beretninger og subjektive overbevisninger, der nærmere er fiktion end fakta. HN har præsteret et stort arbejde i denne bog. Desværre er den som en god håndværkers produkt med et ubrugeligt rå-materiale – ærgerligt! ■ kws


Forfattere i bibelsk tid Af prof. emer. Alan Millard, Liverpool Prof. emer. Alan R. Millard, Liverpool, medvirkede som foredragsholder ved SBAs årsmøde d. 16/4 i Århus. Nedenfor bringer vi et kort uddrag af hans forelæsning. Et længere uddrag vil være at finde på SBAs hjemmeside (www.sba-dk.dk). I en boghandel kan man ofte finde bøger, hvor forfatternavnet er trykt med større typer end titlen. I oldtiden var forfatterne ikke altid så ansete. De sumeriske tekster De sumeriske tekster, som er en af de største samlinger fra GTs tid, er stort set anonyme. Der er ikke forfatternavne på de største værker (f.eks. ”skabelsesberetningerne”) eller beretningerne om datidens store konger. ”Gilgamesh”, ”Atrahasis”, ”Ishtars nedstigning til dødsriget” er babylonernes skabelsesberetninger. Disse findes både i tidlige (ca. 2500 f.Kr.) og senere (ca. 700 f.Kr.) kopier. De senere er tydeligvis redigerede – hvilket også er anført i dem som en naturlig bemærkning. Den manglende parallel i Mosebøgerne til den praksis at nævne redigeringer giver grund til at betvivle, at de skulle være redigerede af senere skrivere som kildehypotesen ellers påstår. Hvilke profetier er troværdige? Både i ikke-bibelske breve og profetiske bøger er forfatterskabet angivet. Dvs vi kan finde navnene på dem, der udtalte de forskellige profetiske syn i profetier fra hhv. Mari i det 18 årh. f.Kr. (kort efter patriarkernes tid) og fra Assyrien fra d. 7 årh. f.Kr. (på Esajas’ tid). Det var da også af væsentlig betydning for modtagerne at vide, hvilken profet, der var i stand til at give sande varsler. Visdomstekster fra Babylon og Egypten I visdomsteksterne er forfatternavnene som regel med. Det er, fordi belæringen henter sin autoritet fra den nævnte forfatter. I de ældste sumeriske skrifter finder vi ”Shuruppaks vejledninger” (kopieret ca. 2600 f.Kr.). Han gav disse vejledninger om livet og

Foto: © Jørgen H. Nielsen.

dannelsen til sin søn, Ziusudra. Shuruppak bliver der navngivet som forfatter. I nogle babyloniske visdomstekster afslører forfatterne deres navne i rebuslignende former, f.eks. i den første stavelse i hver linie læst lodret. Egyptisk litteratur Størsteparten af de gamle egyptiske tekster er anonyme. Faraonernes bedrifter blev skrevet af udvalgte og unavngivne skrivere på tempelmure og andre monumenter efter hoffets befaling. Ramses 2’s berømte slag mod hittiterne ved Kadesh (ca. 1275 f. Kr.) blev beskrevet med et længere digt, hvor kongen var fortæller.

Babylonerkongen Hammurapis lovtekst, der findes på denne stele, er en af de tekster, som nærmere må tilskrives en skriver end selve kongen. Det udelukker ikke kongens medvirken – nærmere tværtimod. Denne stele fra 1780 f.Kr. er fundet i Susa, Iran. Foto: © ARTH 200

13


Brudstykker af Bileam-teksten fra det jordanske Tell Deir ‘Alla. Foto: © BAR 1985/5

Desuden var der en tredjepersons beretning med illustrationer. Samlet set var det nok efter Ramses ide og blev udført af hans bedste skrivere og kunstnere. Det syrisk-palæstinensiske område (Levanten) De eneste lokale tekster fra d. 2. årt. f.Kr., er teksterne fra Ugarit. I nogle af disse indgår gudenavnene Ba’al, Keret og Aqhat, ved at der er en indledningsnote: ”lb’l (for Ba’al), lkrt (for Keret), l’qht” (for Aqhat) – tilsyneladende for at hylde denne guddom. I indledningen til de bibelske salmer finder vi en tilsvarende overskrift med tilskrivning til en person. Det kan f.eks. være, at overskrifterne på de mange salmer ”af David” antyder, at de blev brugt til at hylde ham, men at de også kan være forfattet af ham. Balaams bog Fra jernalderen, i kongetiden i Israel og Juda, kendes der kun en eneste bog. Ca. år 800 f.Kr. kopierede en eller anden en spalte fra en bogrulle op på en pudset væg i Tell Deir ‘Alla i Jordandalen. Skriften er aramæisk, og ordene adskilt fra hinanden med små punkter. Bestemte afsnit er skrevet med rødt blæk. Sproget er en lokal dialekt af aramæisk. Indledningen fungerer som titel: ”Balaams bog, søn af Beor” (kendt som Bileam fra 4 Mos.). Originalen er det ældste eksempel på en bog i et vestsemitisk sprog, skrevet med alfabetet – og den ældste aramæiske litteratur. I den hebraiske Bibel (GT) Ingen anden oldtidskultur har efterladt sig så meget litteratur, som den jødiske. Vi ved ikke hvem, der har kunnet læse disse tekster (se artiklen om synagogerne – red. anm.) At nogle bibelske bøger bruger personnavne, har givet det fejlagtige indtryk, at personerne skrev bogen. I de fleste tilfælde er der dog ikke noget,

14

der understøtter den påstand. Ofte viser navnene i lige så høj grad, at en person har en vigtig rolle i bogen – f.eks. i Josvas bog, Samuelsbøgerne, Jobs bog, Kongebøgerne. Tilsvarende er det med Mosebøgerne, hvor Moses er hovedfiguren. Bibelske visdomsbøger Når enkeltpersoner tilskrives at være forfattere til visdoms- og profetskrifter, ser vi det samme som i de babyloniske og egyptiske skrifter. Ordsprogenes Bog er et godt eksempel. Salomo angives både i den indledende sætning (kap. 1,1) og i kap. 25,1 som forfatter. Som i de egyptiske skrifter behøver navnet ikke at angive forfatteren til hver sætning, men nærmere at samlingen er lavet efter hans befaling eller for at ære ham. Det betyder omvendt ikke at han ikke havde noget med samlingen at gøre. En profetsekretær Profetiske samlinger antyder, hvem der udtaler synene (f.eks. ”Ord af Amos” i Amos 1,1), uden at vedkommende nødvendigvis har været skriver. Habakkuk fik besked på at nedskrive sit syn (Hab 2,2) og Esajas skulle nedskrive sin ufødte søns navn og forsegle den tekst (Es 8,1 & 16), og et af hans syner er beskrevet som ”ordene i en forseglet bog” (Es 29,11). Dermed antydes, at profeterne selv kan have nedskrevet deres udsagn – men vi kan ikke udelukke, at flere end Jeremias gjorde brug af en sekretær (Jer 36 ff.). Nehemias’ bog, der nærmest er en erindringsbog i første person, er unik i GT. Den kan meget vel sammenlignes med de egyptiske selvbiografier. Det er altså tydeligt, at mønsteret for de bibelske bøgers forfattere i høj grad svarer til det mønster, der kan genfindes i hele den nære orients oldtid. ■


Foredrag i

SBA-København 2. september

7. oktober

Jan Dalsten: "Bibelsk arkæologi – ikke kun for eksperter"

Lene Dalsten: "Moses og religionerne: hvad Israel mødte på rejsen fra Egypten til Kana'an".

Efteråret åbner med en spændende introduktion til vort sigte. Foredragsholderen er specialkonsulent ved Rigsarkivet og har været formand for SBA.

SBA København følger op på de spændede foredrag i foråret om Egyptens og Moabs arkæologi. Foredragsholderen læser nærorientalsk arkæologi på Carsten Niebuhr Instituttet og har været rejseleder på SBAs tur til Iran i oktober 2004.

Foredragene foregår fredage kl. 19-21 på DBI, Frederiksborggade 1 B, København K Følg også med på den nye hjemmeside www.kbh.sba-dk.dk.

“Ordet og Israel” • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2005 kun 70 kr. For unge : gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

15


Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Redaktørens square Fiktion og

BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER

Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

virkelighed En af tidens litterære bestsellere er ”Da Vinci-mysteriet”. Det er en spændingsroman, der tilsyneladende beskriver virkelige begivenheder i faktiske omgivelser – for det siger forfatteren selv i sit forord. Den handler om to forskere, der afdækker et kirkeligt komplot. Komplottet er skabt for at skjule sand-heden om Jesu virkelige liv: at han var gift med Maria Magdalene, ikke døde korsdøden, flygtede fra Palæstina til Rhonedalen, og at der skulle være en række spor efter ham der. Alt dette er digtet ind i en beretning om fund af gamle dokumenter i Louvre-museet og mystiske dødsfald. Heldigvis er bogen opdigtet hele vejen igennem. Dele af indholdet er hentet fra andre pseudohistoriske bøger, imens andre påståede fakta påviseligt er langt fra sandheden. Alligevel har bogen hos mange formået at sætte spørgsmålstegn ved kristendommens historiske troværdighed og forankring. Derfor er det glædeligt, når det historiske fuskværk afsløres, når kopieringen fra andre bøger retsforfølges, og virkeligheden kommer frem. Den proces er i gang – og vil yderligere tage fart i de kommende måneder – fordi det er vigtigt at det historisk faktuelle ikke forvirres af en opdigtet virkelighed. Noget tilsvarende gælder måske Jakobs benkiste i Israel. Her er ægtheden af inskriptionen på en benkiste fra det 1. årh. e.Kr. (”Jakob, Josefs søn, Jesu bror”) blevet anfægtet. Her er det ikke hvem som helst, der udtaler sig, men en stor gruppe af eksperter ved Israel Antiqueties Authorities sammen med politiet. Man påstår at have afsløret, at kistens ejer, Oded Golan, har forfalsket adskillige kunstgenstande – herunder også teksten på siden af benboksen. Sagen vil komme for retten i maj, og da vil det måske vise sig, om O. Golan fiktivt har forsøgt at skabe sin egen 1. årh.-virkelighed gennem inskriptionen på benboksen og evt. andre ting. Når vi i SBA eller i andre sammehænge forsøger at genskabe dele af den bibelske historie ud fra geologiske, arkæologiske eller historiske kilder, må vi være yderst varsomme. Vi kan måske opnå en kortvarig tilslutning til en ny teori eller en mulig problemløsende tolkning af et bestemt fund. MEN – hvis ikke det hele vejen igennem er videnskabeligt testede fakta, der skaber virkeligheden, kan der stå nok så kristelige eller bibel-støttende personer bag. Det hjælper ikke – skader blot. Vi må være redelige og vedgå det midlertidige i både vores og andres arkæologiske og historiske teorier. Så kan de måske en dag blive til mere end teoretisk fiktion og vise sig at være holdbare tolkninger af virkeligheden. kws

HENVISNINGER TIL TEL 2, 2005

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2000 f.Kr MELLEM BRONZE c. 2165-1860: Patriarkernes tid

1550 f.Kr YNGRE BRONZE

Side 13

Hammurapi c. 1875-1450: ca. 1780 f.Kr. Israelitterne i Egypten c. 1400-1030: Indvandrings- og dommertid

1200 f.Kr JERNALDEREN I og II (1200 – 1000 & 1000 – 586)

c. 1000: Kong David c. 960: Salomos tempel c. 722: Samarias fald

586 f.Kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr HELLENISTISK TID

Side 3

Røgelsesstandere fra Persepolis ca. 485 f.Kr.

63 f.Kr ROMERSK TID I c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID II

Side 5

Den lyse synagogen i Kapernaum ca. 500 e. Kr.


156 TEL 3