__MAIN_TEXT__

Page 1

1 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA)

Februar 2004 15. årgang

En konge i GT på knæ

• Ny tekst fundet i Kedrondalen • Hvad fandt de på Hasor i 2003?

www.sba-dk.dk


Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Damaskus

Geografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

ARAM Tyrus

Dan

Genesaret Sø

Sepforis Nazaret

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

AN

SH

BA

Hasor

Jizre'el GILEAD

ISRAEL

Forsidefoto: Kong Jehu af Israel knæler for den assyriske storkonge, Salmanassar III, og kysser jorden for hans fødder. Oven over Jehu ses solskiven med stråler som vinger. Stjernen til højre er formodentlig Aftenstjernen. Billedet er et lille udsnit af Den sorte Obelisk. Foto: © BAR 1991/1 og The British Museum.

Jordan

Samaria

Kong eveje n

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Sidon

Oversigtskort

Jerusalem

Layout: Corpo Lab, Herning

Dødehavet

TELudgives af

JUDA

Tryk: Reklametryk, Herning 0 10 20 30 40 50 60 km

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

URARTU Tigris

Eu fra t

Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

AS

SY

Karan

GILZANU Ur mi a-s ø en EN

RI

Nimrud Assur

Som følge af bortfaldet af portostøtte til tidsskrifter har SBA desværre set sig nødsaget til at hæve kontingentet med 5 kr. Prisstigningen for norske medlemmer skyldes primært kursudviklingen. © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

2

SYRIEN

Sidon

Damaskus ARAM

Tyrus

Eu

fra

t

Tigris

eveje

Jerusalem JUDA

n

ISRAEL

Kong

Selskabets bestyrelse: • Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand. theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Stud. theol. Klaus Vibe (næstformand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk • Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

Ur

0

200

400 km

Indholdsfortegnelse Kong Jehu og hans tribut til assyrerkongen Jehu, konge af Israel Inskription fundet i Kedrondalen Tel Hasor 2003 Jord i hovedet … Redaktørens square

side 3 side 9 side 11 side 12 side 14 side 16


Kong Jehu

Kong Jehu og hans tribut til assyrerkongen En helhedstolkning af Den sorte Obelisk

Af pastor, Dr. Werner Gugler, Holland. Oversat af Carsten Vang, lektor i Gl. Testamente ved Menighedsfakultetet

At finde en inskription, som direkte omtaler en konge i Israel, er lidt af en sensation. Hvis denne inskription samtidig har en afbildning af den pågældende konge, er det ganske enestående. Det er tilfældet med den såkaldte "Sorte Obelisk", der blev fundet for godt 150 år siden, og som afbilleder kong Jehu af Israel. Werner Gugler, der for få år siden skrev en afhandling om denne konge, gennemgår her, hvad vi kan lære af obeliskens omtale af kongen (overs. anmærkning).

Den sorte Obelisk er et enestående og sjældent arkæologisk fund. Den blev udgravet i november 1846 af englænderen Henry Layard i den assyriske hovedstad Nimrud, og siden 1848 har den befundet sig på British Museum i London. Den sorte Obelisk er en 202 cm høj firkantet sort pille, som på hver af dens fire sider har fem paneler med billeder og rummer 129 linjer med kileskrift. Da obelisken blev fundet, kunne hverken Layard eller andre lærde læse disse kileskrifttekster. Dog lykkedes det kun fire år senere at tyde nogle ord. Overskriften over den anden billedrække viste sig at være ganske sensationel: "Tribut fra Yaua af Humris hus: Sølv, guld, en guldvase, guldbægere, guldkar, tin ..." Det faldt ikke svært at identificere denne konge som "Jehu af Omris hus", omtalt i 2 Kong 9-10. Et billede af kong Jehu af Israel? Dermed fik man for første gang et samtidigt ikke-bibelsk dokument i hånden, hvor en bibelsk konge blev omtalt. Mere endnu: Ud fra overskriften over den anden billedrække lå det lige for, at den person, som knælede for assyrerkongen Salmanassar III, måtte være den bibelske konge Jehu. Således er dette den eneste nærorientalske afbildning af en israelitisk konge, som vi har kendskab til. I mange fremstillinger af Israels historie bliver dette billede gerne vist med den bemærkning, at vi her ser Jehus underkastelse og betaling af tribut. Her drager man den tilsyneladende logiske slutning, Denne stele af sten kaldes Den sorte Obelisk. Den har fem paneler med billeder på alle fire sider. Billedet af kong Jehu af Israel, som knæler dybt for assyrerkongen Salmanassar, ses i 2. billedrække. På stelens andre tre sider ses rækker af folk, som bærer tribut frem til assyrerkongen. Foto: © BAR 2003/5 og The British Museum

3


at assyrerkongen Salmanassar havde besejret Israel militært og gjort det tributpligtigt. Den bibelske beretning er tavs herom, og derfor frembyder Den sorte Obelisk et supplerende ikke-bibelsk vidnesbyrd om Jehus kongedømme (som bekendt indskrænker 2 Kong 9-10 sig primært til at skildre hans udryddelse af kong Akabs slægt).

To principielle synspunkter Den egentlige vanskelighed består i at tolke dette ikke-bibelske dokument rigtigt i sin helhed. To principielle overvejelser skal nævnes her for at undgå fejltolkninger: 1) Det såkaldte Jehu-billede i den anden billedrække må ikke tolkes løsrevet fra dokumentet som helhed. 2) Tydningen af Jehu-billedet må ikke dikteres ene og alene ud fra overskriften.

Ligesom kong Jehu knæler fyrst Sua af Gilzanu foran Salmanassar. Reliefoverskriften lyder: "Tribut fra Sua af Gilzanu: Sølv, guld, tin, ..., heste, kameler modtog jeg". Gilzanu er et område, som ligger vest og øst for Urmia-søen i den nuværende iranske provins Azarbaidjan. Allerede i Salmanassars 3. regeringsår (855 f.Kr.) havde Sua frivilligt og uden kamp underkastet sig Assyriens herredømme. Fra andre kilder ved vi, at Jehu i Salmanassars 18. regeringsår (841 f.Kr.) bragte tribut.

tribut: afgift, som en konge betaler til en storkonge som tegn på frivillig underkastelse eller som tvangsmæssig betaling

Det afgørende spørgsmål Det fører os til spørgsmålet, hvorfor netop Sua og Jehu blev udvalgt til at blive udødeliggjort på Den sorte Obelisk. Var de så bitre fjender af Assyrien, at deres underkastelse måtte fastholdes billedligt? Før vi giver svar på dette spørgsmål, må vi se nærmere på den tidshistoriske baggrund.

Englænderen Henry Layard begyndte i november 1845 at udgrave Nimrud, som var det assyriske riges hovedstad gennem 150 år. Her fandt han bl.a. Den sorte Obelisk. Foto: © BAR 1995/1

Et lignende billede Af de 20 panelbilleder på Den sorte Obelisk bliver der for det meste kun henvist til Jehu-billedet i den anden billedrække. Man gør ikke opmærksom på, at i den første billedrække finder vi et billede, som er næsten identisk: det såkaldte Sua-billede.

4

Kong Salmanassar den IIIs regeringstid Inskriptionen sammenfatter kong Salmanassars magtgerninger som storkonge i de 31 år, han regerede. Da Salmanassar besteg tronen i året 858 f.Kr., må Den sorte Obelisk være skabt omkring 827 f.Kr., altså ved slutningen af hans regeringstid, da Assyrien var hårdt trængt fra befolkningen i Urartu og fra de såkaldte "rytterfolk". Først og fremmest var landet dog blevet svækket gennem en borgerkrig over flere år, som kongens søn, Assurdanapli, havde sat i værk. På denne tidshistorisk urolige baggrund bliver obelisken lavet og stillet op på en stor plads for at blive genstand for offentlig beundring – og som et dokument til politisk propaganda. Muligvis blev der spredt kopier over hele landet. Deres funktion kan have været at imødegå oppositionelle kræfter i landet ved i en meget kritisk tid at forherlige den storkongelige magt. Det er meget betegnende, at der overhovedet ikke er afbilledet krigsscener på monumentet (helt i modsætning til relieffer fra tidligere år). Det eneste, man ser, er fredelige overrækkelser af gaver fra fem konger og lande til den assyriske hersker. Den næsten endeløse strøm af varer fra alle konger og lande under Salmanassars herredømme bliver her billedligt stillet til skue. Betaling af tribut I denne sammenhæng er det vigtigt at komme med nogle kommentarer til begrebet "tribut". Ofte forstår

Kong Jehu og hans tri


I den 3. billedrække ser vi, hvordan kongedømmet Musri (sandsynligvis sydøstlige Lilleasien) overbringer tribut i form af elefanter og aber. Foto: © BAR 1995/1 og The British Museum

man "tribut" (assyrisk madattu) som noget, der blev pålagt en fjende, som var overvundet i krig; den årlige fremsendelse af madattu betyder hermed den officielle anerkendelse af assyrisk overhøjhed. Og omvendt: Skulle madattu udeblive, ville det nødvendigvis være det samme som en krigserklæring. Dog taler Salmanassar i vores tekst kun om modtagelse af tribut, men ikke – som ellers ved en succesfuld overvindelse af en modstander – om pålæggelse af tribut. Fra andre kilder ved vi, at han modtog denne tribut i nærheden af Tyrus under sit femte Syrienfelttog i året 841 f.Kr. Dog ved vi ikke, om denne tribut – som det ellers var praksis ved de årlige tvangstributter – blev bragt til byen Assur. For nylig har C.C. Smith således påvist, at modtagelsen af madattu normalt vil udelukke kamp-, plyndrings- og ødelæggelsesaktioner fra assyrernes side mod dem, som betalte madattu. Med andre ord: den, som ville sikre sig Assyriens venskab, betalte tribut. Forstået på denne måde kan det ikke

undre, at alle fem konger og lande, som bringer tribut på Den sorte Obelisk, frivilligt gav sig under Salmanassars beskyttelse. Endvidere skal man tage hensyn til, at når Jehu falder ned foran Salmanassar, markerer det ikke i første række ydmygelse, men er derimod udtryk for en særlig nærhed til kongen, ja netop et privilegium – naturligvis set fra assyrernes synsvinkel. Det propagandistiske budskab er tydelig: Enhver, der ligesom Jehu og Sua frivilligt ydmyger sig, bliver ophøjet. Han kan regne med at blive belønnet og understøttet af storkongen.

Fyrst Sua af Gilzanu knæler her for Salmanassar. Storkongen har bue i hånden og embedsmændene bag ham bærer våben. Foto: © BAR 1995/1 og The British Museum

but til assyrerkongen

5


Kong Jehu af Israel knæler foran assyrerkongen. Denne bærer i sin hånd en fredsskål. Bag den knælende israelitiske konge står to assyriske embedsmænd. På de andre tre sider af stelen bliver tributter båret frem. Foto: © BAR 1991/1 og The British Museum

Hele Salmanassars store rige Dermed kommer vi tilbage til spørgsmålet, hvorfor netop Sua af Gilzanu og Jehu af Israel bliver fremstillet på et så prominent sted i hovedstaden. Det er tydeligt, at de to øverste rækker (d.v.s. Sua- og Jehu-billedrækken) bevidst er konstrueret som en parallelisme. Begyndende i venstre side ser vi i begge rækker først to embedsmænd, som kigger mod højre og er tilforordnet kongen, og dernæst kongen selv. Derefter med blikket mod venstre en person, der er faldet til jorden, dernæst bag ham to assyriske embedsmænd. Rækken fortsætter på siden af obelisken med yderligere to assyriske embedsmænd. Denne række af embedsmænd afsluttes med en såkaldt “vinker”, til slut kommer på begge paneler en række tributbærere, som hver ender med en "mand med en fladkurv". Denne stilfigur med parallelisme understreger ved hjælp af gentagelsen, at noget er sikkert og tilforladeligt (jfr. 1 Mos 41,32). Men hvilken sandhed er det, som skal understreges? Dette bliver tydeligt gennem anvendelsen af et andet stilmiddel, som findes på forskellig måde i begge reliefstriber, nemlig den såkaldte "merisme". En "merisme" betegner en helhed, som bliver formuleret gennem omtalen af to eller flere, ofte modsatstående dele. Som eksempel på en merisme på dansk kan nævnes udtrykkene "himmel og jord" eller "mennesker og dyr"; sådanne merismer betegner en helhed. Forstår man omtalen af navnene på de to

6

lande på obelisken som en geografisk merisme, så angiver Sua af Gilzanu og Jehu af Israel som ledere af de fjerneste regioner helheden af alle de lande, som anerkender Salmanassars herredømme. Med andre ord: Jehu var kun interessant for Salmanassar for så vidt, som han boede i det sydvestligste hjørne af det assyriske rige. Fra øst til vest Endvidere synes der at være en kronologisk merisme på obelisken. På Gilzanu-billedet står den vingede solskive til højre for den stjerneformede skive (som sandsynligvis enten er Morgen- eller Aftenstjernen). På Israel-billedet står solen derimod til venstre for stjernen. Solen viser sig altså i Gilzanu-billedet for oven mod øst (højre), men i Israel-billedet nedenunder mod vest. Med andre ord: Salmanassars herredømme strækker sig fra solopgang (øst, Gilzanu) til solnedgang (vest, Israel). Storkongen som kriger og fredsskaber Desuden har denne merisme et dynamisk aspekt, som fremhæves gennem forskellige attributter hos kongen og hans embedsmænd. På Sua-billedet træder den assyriske konge frem med oprejst bue og to pile i den fremstrakte højre hånd. Bag ham (se billedet side 5 forneden) står to våbenbærere. Over for ham står den såkaldte "anden mand" og derefter en stav-bærer uden skæg. Kongens omgivelser, tilstede-

Kong Jehu og hans tri


værelsen af hans våben og håndbevægelsen med bue og pile understreger kongens rolle som kriger og sejrherre. I Jehu-billedet viser kongen sig kun forsynet med et sværd (en attribut, som han yderst sjældent aflægger, enten han sidder på tronen eller står foran guderne). I sin hævede højre hånd holder han en drikkeskål. Også hans ledsagere er fremstillet med en udtalt venlig attitude. Den løftede drikkeskål karakteriserer den festende konge som fredsbringer. Dermed er der i de to øverste billedstriber skabt en dynamisk bevægelse i Salmanassars løbebane, nemlig som den, der har vist sig i østen som den sejrrige kriger og i vesten som den festende fredsbringer. Hans herredømme bliver fremstillet som en fredeliggørelse af hele det område, som bliver behersket af assyrerne, og som giver Assyrien rig velsignelse (i form af tributgaver). Kongelig propaganda Som sagt bliver scenerne på Den sorte Obelisk fremstillet helt igennem uden konflikter. Dette hænger ikke blot sammen med valget af de fem tributbetalende lande – ingen af disse havde Salmanassar taget med magt. Det kan også forklares ud fra den tidshistoriske omstændighed, at konflikter og optøjer netop bliver fortrængt, hvis de egentlig fører til en trussel. Det må først og fremmest forstås som en propagandistisk selvfremstilling hos en hersker under pres, når Salmanassar her i en kritisk periode for sit kongedømme ikke blot konfronterer de oppositionelle kræfter i riget med sin storkongelige magts vældige styrke, men også ønsker med Sua og Jehu som eksempel at demonstrere, hvordan fyrster fra de yderste grænser i sit rige frivilligt begiver sig ind i det assyriske fredsrige, så at deres loyalitet belønnes med det privilegium at stå i et fortroligt forhold til kongen. Om det så har dækning i den historiske virkelighed, at Jehu havde et sådant privilegium, som vi her får malet for øje, er umuligt at sige. Som følge af vor begrænsede faktuelle viden om denne periode kan det ikke afgøres. Vi må vel gå ud fra, at Salmanassar kunne tillade sig det og ønskede pralende at trække to symbolbærende (men militært set ufarlige) randfigurer ind i sin nærhed. Det står fast, at Jehu i kong Salmanassars propaganda endnu i 827 f.Kr. blev præsenteret som en tro vasalkonge i det fjerne vesten, der nød den assyriske konges fulde tillid. Det må vel kaldes skæbnens ironi, at netop den Jehu, som ved omstyrtelsen af Akabs hus ikke holdt sig tilbage for at spænde andre for sin ideologiske vogn, på sin side ufrivilligt måtte holde for som propagandamateriale for en assyrisk kongeideologi, der talte om fred, hvor der ingen fred var.

Under assyrisk protektion Det er meget sandsynligt, at Jehu frivilligt har købt sig til og stillet sig ind under Assyriens beskyttelse. Derimod er det ikke helt klart, af hvilken art denne beskyttende magt var. Det forekommer nærliggende, at Jehu først og fremmest har søgt hjælp til at forsvare sig militært mod det fremadstræbende aramæiske rige. Dog kunne det forhold, at Jehu besatte Bashan og Gilead i Østjordanlandet (jfr. 2 Kong 10,32-33), hvorved han fik den lukrative kontrol over "Kongevejen", tale for, at han stræbte efter at gøre Nordriget til den dominerende magt under Assyriens beskyttende paraply. For Assyrien ville en svækkelse af aramæerriget kun være belejligt. Desuden kan man ikke udelukke den mulighed, at denne beskyttelse ene og alene skal forstås i betydningen garanterede handelsrettigheder i det assyrisk kontrollerede område.

Uddrag af Salmanassars beretning fra året 841 f.Kr. (Kurba'il statuen): "I mit 18. regeringsår krydsede jeg Eufratfloden for 16. gang. Kong Hazael af Damaskus stolede på sin store mængde af tropper ... men jeg besejrede ham fuldstændigt... På dette tidspunkt modtog jeg tribut fra indbyggerne i Tyrus og Sidon og fra Jehu, manden (d.v.s. kongen) af Omris hus" Fra W.W. Hallo og andre (udg.) Scripture in Context. Vol. II (Leiden: Brill 2000), side 268; citeret med venlig tilladelse fra forlaget.

Et billede af kong Jehu? Til slut skal endnu et spørgsmål besvares: Er der ved Jehu-billedet på Den sorte Obelisk tale om et portræt af den israelitiske konge? Grundlæggende gælder det, at der i den assyriske kunst praktisk taget ikke forekommer portrætagtige træk. Ved at sammenligne med Sua-billedet ser man desuden tydeligt, at begge figurer (Jehu og Sua) er fremstillet næsten identisk: En hue, som danner en eller to læg over en bred, opslået hatteskygge, og som ender i en bagover faldende, stort set uskarp snip. Dertil kommer en kortærmet, glat og frynsebesat skjorte med bælte. Deres hårpragt er også den samme. Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, at begge konger, som kaster sig ned, er fremstillede nøjagtig ens, selv om de ifølge randbemærkningen stammer fra lande, der ligger meget langt fra hinanden. Denne omstændighed taler imod, at vi her kan beundre en enestående gammelorientalsk afbildning af en israelitisk konge i form af et portræt.

but til assyrerkongen

7


Litteratur: C.C. Smith, "Jehu and the Black Obelisk of Shalmanesser III", i A.L. Merrill & Th.W. Overholt (udg.), Scripture in History and Archaeology: Essays in Honor of J. Coert Rylaarsdaam (Pittsburg 1977), 71-105.

Betydningen af Den sorte Obelisk Selv om Den sorte Obelisk først og fremmest har betydning for forståelsen af indenrigspolitiske konflikter i det assyriske rige ved slutningen af Salmanassars kongedømme, kan den også sige noget om den bibelske historie på den tid og illustrere bestemte bibelske udtryk. Obelisken giver en information fra Jehus egen tid, som vi ikke har i vor Bibel. Den supplerer den bibelske skildring af kong Jehu ved at antyde, at han var vasal under assyrerne. Den giver sammen med andre assyriske kilder et nøjagtig kronologisk fikspunkt for Jehus regeringstid. Ud fra disse informationer kan vi slutte os til, at Jehu svarede assyrerkongen tribut i 841 f.Kr., og at han derfor må være kommet til magten senest dette år. Alle de årstal, som Werner Gugler nævner i sin artikel, bygger bl.a. på obeliskens oplysninger. Den viser, at kong Jehu stadig i 827 f.Kr. – 14 år senere – blev opfattet som en loyal vasal under assyrerkongen. Obelisken viser også, hvordan man afleverede tribut til storkongen. Billederne belyser udsagn i 2 Kong 15,19; 16,7-8; 17,3-4 om, at senere konger i Israel betalte tribut til assyrerkongerne. Den illustrerer de bibelske oplysninger om, hvordan kong Salomo modtog store gaver fra undergivne konger (1 Kong 5,1). Når Sl 72,10 nævner, at de fjerne lande engang skal bringe tribut til Messiaskongen, hjælper Den sorte Obelisk os til at forstå betydningen af dette. En bibelsk vending som "at slikke støv" får nu mening ved at betragte de knælende figurer på de to øverste paneler på den sorte Obelisk (Es 49,23; Sl 72,9): Det betyder fuld og hel underkastelse med alt, hvad man har. Carsten Vang

LÆS “Ordet og Israel” Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og Israel’. Læs bl.a. om: • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12

8

Kong Jehu og hans tri but


Jehu, konge af Israel

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

Hvem var denne Jehu, som ifølge Den sorte Obelisk og andre assyriske kilder betalte tribut til assyrerkongen Salmanassar III i 841 f.Kr.? Gammel Testamente er ganske tavs om Jehus forhold til datidens stormagt, Assyrien. Det beskriver kun, hvordan han kom til magten i et blodigt opgør med kong Akabs slægt (2 Kong 9-10).

884-874 f.Kr. 874-852 852-850 850-841 841-814

Sidon IEN

Damaskus

NIK

Omri Akab Akazja Joram Jehu

ARAM

Konger i Israel:

Assyriske tekster beskriver, hvordan Salmanassar i året 841 f.Kr. foretog et stort felttog mod vest og iværksatte en langvarig belejring af Damaskus. Ved den lejlighed underkastede såvel Jehu som de fønikiske konger sig. Den sorte Obelisk viser, hvordan Jehu betalte tribut til kongen i dette år for at sikre sig storkongens venskab. Når Den sorte Obelisk beskriver Jehu som en mand af "Omris hus", kan det undre, fordi Jehu ifølge Bibelen ikke stammede fra Akabs far Omri, men fra en anden slægt, og han udryddede Akabs slægt fuldstændig (2 Kong 10,11.17). Denne karakteristik skyldes, at assyrerne gerne betegnede kongedømmer ud

Tyrus

En ny alliance Arkæologien kan her supplere med vigtig information om Jehu. Siden kong Akabs tid var der en alliance mellem Tyrus, Israel og Juda, vendt imod den frembrusende assyriske stormagt. Akabs hustru Jezabel var fønikisk prinsesse (1 Kong 16,31), og en af Akabs døtre blev gift ind i Davids slægt i Jerusalem (2 Kong 8,16-18). Sådanne giftermål var ofte udtryk for politiske alliancer, og GT bevidner flere gange det nære samarbejde mellem Akabs dynasti og Davids hus. Som følge af Jehus blodige kup sættes denne alliance imidlertid over styr. De arkæologiske fund af assyriske tekster og Den sorte Obelisk afslører, hvordan Jehu straks ved sin tronbestigelse appellerer til Assyrien om hjælp og beskyttelse, ikke mindst mod aramæerne, der i mange år havde kæmpet mod Nordriget om magten over Østjordanlandet.

Dan

Genesaret Sø Jizre'el

ISRAEL

Jordan

Samaria

ØSTJORDANL ANDET

Jehu var hærfører og ledte de langvarige kampe mod aramæerne om herredømmet over Østjordanlandet. En profet opsøgte ham under felttoget og salvede ham til konge over Israel. Jehu fik hærledelsens opbakning til et hurtigt kup og tog straks til kongebyen Jizre'el, hvor han dræbte kong Joram, kongens moder Jezabel og kongens søstersøn Akazja, som var konge over Juda (2 Kong 9). Efterfølgende udryddede han hele Akabs familie i Jizre'el og i hovedstaden Samaria, og han fjernede brutalt den fønikiske Ba'aldyrkelse, som Akabs hustru Jezabel havde introduceret (2 Kong 10). Så langt fortæller Bibelen os det.

JUDA

0

50

Dødehavet

Jerusalem

100 km

Områder og byer nævnt i artiklen Jehu, konge af Israel Illustration: Hartvig Wagner

Jehu, konge af Israel

9


Stumper af en stele, som blev fundet på Tel Dan i 1993-94. Her omtaler kong Hazael af Damaskus, hvordan han besejrede både kong Joram af Israel og kong Akazja af "Davids hus". Stelen blev stillet op i byen Dan og understreger dermed, hvor svækket Israels konge Jehu var. Foto: © BAR 1997/4

fra grundlæggeren af dynastiet (her: Omris hus), uanset om dynastiet stadig var ved magten eller som i Jehus tilfælde var blevet afløst af et andet. Jehu svækket Salmanassar lægger militært pres på aramæerne 841838 f.Kr., og Jehu har måske i begyndelsen en vis succes i sine kampe mod dem. I de senere år svækkedes han dog politisk og militært, og Israel måtte atter afgive store landområder til den aramæiske konge Hazael (2 Kong 10,32-33). Den bibelske forfatter ser denne svækkelse især som en følge af Jehus manglende troskab mod Gud. I 1993-94 fandt man i Israels nordligste by Dan rester af den såkaldte Dan-stele. Den er oprindelig en sejrsstele skrevet på aramæisk. Her praler en aramæisk konge, sandsynligvis Hazael, med, at han har besejret såvel kong Joram af Israel som kong Akazja "af Davids hus".1 Den israelitiske by Dan har han taget ved samme lejlighed. Ud fra 2 Kong 9 var det dog Jehu – og ikke Hazael –, som dræbte de to konger. Senere har Hazael ladet stelen opstille i byen Dan for at markere sin triumf. Kong Jehu har ikke været i stand til at erobre Dan tilbage, men mistede tværtimod endnu større landområder. Dette afspejles i stelens ord om, at Hazael "gjorde deres byer til ruiner og lagde landet øde". Jehu døde ca. 814 f.Kr. efter at have regeret 28 år. Vigtigt supplement Fundet af såvel tekster som obelisk gør således, at vi får en viden om Jehu og de politiske forhold på hans tid, som Bibelens forfatter ikke har fundet nødvendig 1 Se TEL 2003/juni, side 4, TEL 2001/juni, side 6-7 og TEL 1994/juni, side 1-6.

10

at meddele os. Jehu støttede sig i lange perioder til stormagten Assur. Måske var det en storpolitisk nødvendighed, og han havde ikke andet valg end at vise behørig underdanighed. Måske kan man også betragte Jehus underkastelse som en yderligere understregning af det bibelske ord i 2 Kong 10,31, at han ikke omhyggeligt fulgte Guds veje – ikke blot i forhold til Guds bud, men også i forhold til det at stole på Gud frem for på politiske alliancer. Efter alt at dømme synes han at have betalt tributten frivilligt og ikke, fordi han militært var tvunget dertil. Gennem det meste af sin regeringstid stod han i et vist afhængighedsforhold til assyrerne. Så sent som i 827 blev han på Den sorte Obelisk stadig beskrevet som en tro vasal. Hvis det afspejler virkeligheden og ikke blot er storkongelig propaganda, antyder det, hvor Jehu havde grundlaget for sit kongedømme: i det gode forhold til stormagten. Jehu er den første israelitiske konge, som betalte tribut til assyrerne. Siden gjorde mange andre konger det samme. Profeterne fordømte ofte de politiske alliancer som et udtryk for manglende tro på Herren (f.eks. Hos 5,13; Es 30,2; 31,1). ■

Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp! De støtter sig til heste, de stoler på vogne, fordi der er mange, på ryttere, fordi de er talrige; men de ser ikke hen til Israels Hellige, Herren søger de ikke. (Es 31,1)

Jehu, konge af Israel


Inskription

En ny inskription fundet i Kedrondalen

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet, Århus

I sidste nummer af TEL fortalte vi om en gammel tekst, som ved et tilfælde blev opdaget over indgangen til et gravmonument, der ligger i Kedrondalen og i dag kendes under navnet "Absaloms Grav". Teksten må ud fra bogstavernes form dateres til ca. 350 e.Kr. Den siger, at her skulle den gamle præst Zakarias, far til Johannes Døberen, ligge begravet. Siden er endnu en gammel tekst kommet for dagens lys på samme sted. Den er blevet opdaget lige ved siden af den første. En nøje undersøgelse af området omkring Zakarias-teksten afslørede fordybninger, der kunne tydes som græske bogstaver i navnet "Simeon". På samme måde som ved fundet af Zakarias-teksten lagde forskerne E. Puech og J. Zias en særlig masse af papmache over den slidte overflade. De lod den tørre, hvorefter de fik et svagt, men læseligt aftryk af teksten. Simeons grav Teksten består af 6 linjer med i alt 76 bogstaver. I modsætning til Zakarias-teksten er den skrevet lodret; bogstaverne er klodset udformede, og teksten "hopper". Formen på bogstaverne tilsiger, at den er fra samme periode som Zakarias-teksten, dvs. fra ca. 340 e.Kr. Oversat til dansk står der: "Simeons grav, som var en meget retfærdig mand. Han var gammel og meget from, og han ventede folkets trøst" Inskriptionen henviser således til den gamle mand Simeon, der tog det spæde Jesusbarn i sine arme, da Josef og Maria fremstillede barnet i templet (Luk 2).

Den såkaldte Absaloms Grav, som ligger i Kedrondalen i Jerusalem. Oven over indgangen (som er på den modsatte side) har man netop tydet to tekster fra det 4. årh. e.Kr. Foto: © BAR 2003/6

Disse to græske tekster er blevet fundet over indgangen til Absaloms Grav. Teksten til venstre nævner "Zakarias' grav". Den lodrette tekst til højre, som først er blevet opdaget for nylig, nævner Simeon. © Emile Puech, Jerusalem. Skitsen vil udkomme i tidsskriftet Revue Biblique hefte 3 (juli), 2004, hvor man også finder den videnskabelige beskrivelse af fundet. Tak til Emile Puech og Joseph Zias for tilladelse til at bringe skitsen på forhånd

Det er bemærkelsesværdigt, at den sidste sætning er taget direkte fra Luk 2,25. Det er et meget tidligt eksempel på, at sætninger fra Skriften blev hugget i sten. Ikke den rigtige grav De to fundne indskrifter bekræfter gamle oplysninger fra 400-tallet om, at de bibelske personer Zakarias og Simeon skulle være begravede på dette sted. Intet tyder dog på, at "Absaloms gravmæle" virkelig har rummet de jordiske rester af disse to fromme. Gravmælet er væsentlig ældre, siger forskerne. Det stammer fra hellenistisk tid og har efter alt at dømme stået der i flere generationer, da den gamle Simeon tog det spæde Jesusbarn i sine arme inde i et af templets forgårde og lovpriste Gud. Det er næppe tænkeligt heller, at den såkaldte Absaloms Grav skulle være blevet genbrugt som grav for Zakarias og Simeon. I overensstemmelse med skik og brug er de blevet begravet i deres respektive familiegravsted. Omvendt kan disse familiegravsteder meget vel have ligget et sted i Kedrondalen eller den tilstødende dal. ■

11


Tel Hasor

Når jorden flyttes, vækkes fortiden til live: Tel Hasor 2003

Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København

Under udgravningen af en tel arbejder man sig nedad gennem lagene – og tilbage i tid. På Tel Hasor er vi ved at komme ned til de lag fra mellembronzealderen (2200-1550 f.Kr.), som vi ved, er der. Det er byens storhedsperiode, og den kendes bl.a. fra samtidige skriftlige kilder fra Mesopotamien og Egypten. I område A4 (se TEL marts 2003 s.14) ser det nu ud til, at vi har fundet noget af det palads, som må have været byens administrative magtcenter i denne periode. I andre områder dukker der ligeledes bygninger og anlæg frem fra de tidlige perioder; også nogle, der måske skal dateres til sidst i ældre bronzealder. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om byens indretning. Vi er nu i patriarkernes tid. Abraham drager fra Ur til Kana'an via Karan (i det sydlige Tyrkiet) til Kana'an. Dvs. netop ad den handelsvej gennem den frugtbare halvmåne, der konsolideres i mellembronzealderen. Hasor ligger som strategisk knudepunkt på vejen, og det er ikke usandsynligt, at Abraham er rejst forbi på sin vej til Sydlandet. Udgravningerne giver værdifuld viden om, hvad det var for et samfund, patriarkerne levede i. Det var en tid med befolkningsvækst og øget politisk og økonomisk rationalisering. Småkongedømmer opstår, og et af de førende bliver Hasor. Også det mere daglig-

dags lærer vi nyt om. Grave, husgeråd og knogler fra offer- og slagtedyr er noget af det, der viser aspekter af hverdagen. Der sker mere på Hasor end udgravninger. Man er nu næsten færdige med at bygge et tag over senbronze-paladset til beskyttelse mod vejrliget. Samtidig foregår der et konserveringsarbejde på paladset. Det er en del af det arkæologiske arbejde med at forstå og tolke de udgravede bygninger og skal samtidig hjælpe besøgende med at forestille sig paladsets oprindelige udseende. ■

En mere detaljeret rapport om sæsonen findes på http://unixware.mscc.huji.ac.il/~hatsor/hazor.html Sæsonen 2004 er planlagt og fortsætter, hvor vi slap i 2003.

Hjørne af senbronzepaladset (fra perioden 1550-1200 f.Kr.). Til venstre ses de udgravede mure med væltede lersten og indhakkene efter de brændte træbjælker. Til højre er et af de rekonstruerede partier med indfældede bjælker. Foto: © Anine M. Struer 2003

12


DVD-TILBUD og BOGANMELDELSE Forfatter: Birgitte Graakjær Hjort Titel: Om politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det Nye Testamentes Tid Udgiver: Aarhus Universitetsforlag Pris: 298 kr.

3 gode tilbud på DVD-film

Det Nye Testamentes omverden

SBA kan nu tilbyde 3 kvalitets DVD-produkter fra Preserving Bible Times til særlig introduktionspris. Alle tre DVDer rummer en kombination af videoklip fra Israel (taget fra helikopter) og flotte fotos samlet i små kapitler med tilhørende forklaring på engelsk (uden dansk undertekst). Man kan se hele DVD’en som en lang video, eller afspille bestemte sekvenser.

Birgitte Graakjær Hjort (BGH), tidligere adjunkt i Ny Testamente ved Teologi, Aarhus Universitet og nu sognepræst ved Christianskirken i Århus, har skrevet en bog om de politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det Nye Testamentes tid. Bogen er på 335 sider og er delt ind i fire dele, som i bogen fremstår som fire kapitler. 1) Jødernes politiske historie fra Alexander den Store (333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (135 e.Kr.). 2) Hellenisme. 3) Hellenistisk filosofi. 4) Fællestræk i jødisk gudsdyrkelse. I sidste kapitel behandler BGH endvidere de forskellige retninger inden for jødedommen, nærmere bestemt essæerne, farisæerne og sadukæerne.

De tre produkter er: The Bible and the Land: Gennemgår de geografiske steder fra Abrahams liv (Hermon, Beersheva, Hebron m.v.), fra kongetiden (Jeriko, Davidsbyen, Dan, Megiddo mv.) og Jesu liv (hhv. de tidlige år, Galilæa og Jerusalem). Pris: kr. 170 + forsendelse (normalpris kr. 375). The Passion of Jesus: Gennemgår Jesu lidelseshistorie i løbet af fem underafsnit. Oplagt til brug på fx en bibelstudieaften. Vi følger Jesus fra Cæsarea Filippi over Palmesøndag til begivenhederne omkring domsfældelsen, korsfæstelsen, begravelsen og opstandelsen. Pris: kr. 170 + forsendelse (normalpris kr. 375). Animals of the Bible: En skæg video for børn fra 4-10 år! Indeholder en sød musikvideo med dyr fra Bibelen, samt klip på ca. 2-3 min. af i alt 14 dyr fra Bibelen. Kan ses i sin helhed, eller bruges som oplæg i fx en børneklub. Til hvert af dyrene er der knyttet et bibelvers. Pris: kr. 75 + forsendelse (normalpris kr. 150). NB: Stærkt begrænset antal. Bestilles ved henvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensen, vjj@sba-dk.dk. Se mere om produkterne på www.preservingbibletimes.org.

Bogen er velskrevet og pædagogisk i sin opbygning og behandling af stoffet. Den fremstår ikke som et decideret forskningsprojekt og er derfor også møntet på en bredere læserskare end den specifikt fagteologiske/historiske. Denne satsning er lykkedes for BGH, da bogen kan læses med udbytte af de fleste, der blot har en smule interesse for feltet. Alligevel fremstår bogen også som en introduktion til den aktuelle forskningsmæssige debat, og skulle man have lyst til videre studier kan man begynde med at undersøge den ret så fyldige litteraturliste, som følger efter hvert kapitel/hoveddel. Bogen giver et værdifuldt indblik i de samfundsmæssige forhold på Det Nye Testamentes tid, og mange personer, begreber og institutioner, som beskrives i Det Nye Testamente, fremstår efter læsning af bogen i et væsentligt klarere lys. Derfor vil den også være interessant for den almindelige bibellæser, der interesserer sig for Det Nye Testamentes historiske baggrund. Denne læser vil nok også blive overrasket undervejs af den historisk kritiske tilgang, som bogen er skrevet ud fra. Men som historisk fremstilling giver bogen et værdifuldt sidelys til bibelen, der giver et ekstra og spændende perspektiv på den (måske) i forvejen velkendte tekst. Cand.theol. Klaus Vibe

13


Jord i hovedet eller …

Udgravning På udgravning i Israel

Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København og Carsten Vang, Århus

Hvad får dog folk til at bruge deres sommerferie på at grave i gamle ruinhøje? Har de jord i hovedet, eller har de fundet et eller andet? Det er først og fremmest spændende: Du får selv historien i dine hænder. Det er fascinationen og begejstringen, når de hver for sig små og ligegyldigt udseende brikker i udgravningens puslespil får mening og danner håndgribelige dele af den verden, som var engang. Oplevelsen af, at den virkelighed, du graver frem, giver kød og blod til bibelens beretninger, og giver dig lov til at opdage en helt ny rigdom af detaljer, forståelse og liv. Så kommer "skattejæger"trangen til at finde nye spor, nye brikker, for at få endnu mere at vide. Den trang, der kan få selv potteskåret eller husfundamentet til (næsten) at overgå Tutankhamons grav. Det er også muligheden for at se, hvordan arkæologien arbejder, hvilke muligheder og begrænsninger den har. At få noget håndfast at forholde sig til, når det gælder Bibelens historiske troværdighed og diskussionen i den videnskabelige verden. Dertil kommer den herlige oplevelse at arbejde sammen med mennesker fra hele verden: Den tyske skolelærer, den japanske studerende, den israelske advokat, den amerikanske fabriksarbejder, den

Der graves og findes. Foto: © BAR 2003/1

rumænske professor (og bagefter glæder man sig over e-postens opfindelse). Til sidst en advarsel: Der er alvorlig fare for, at én gang ikke er nok – at det går én i blodet, og man må bare afsted igen. Men er det ikke hul i hovedet i det hele taget at rejse til Israel, sådan som den politiske situation er lige nu? TELs redaktion har stillet Jan Mortensen, som bor i Jerusalem og er præst for danskere, et par spørgsmål om sikkerhedsforholdene. TEL: Er det ikke for farligt at tage til Israel for at deltage i en arkæologisk udgravning? Man hører jo ofte om selvmordsbomber og sammenstød. JM: Nej, det er ikke farligt. Hvis det var farligt, så ville udgravningerne blive lukket. Mange af de krigsscener, man kan se på TV-skærmene, foregår jo på Vestbredden eller i Gaza – og ikke inde i Israel. Selvfølgelig er der muligheden for at løbe ind i en selvmordsbombe, selvom der har været forholdsvis få af dem de seneste måneder. Det er ganske forfærdeligt – og det kan jo galt – også for os. Men man skal nu være usandsynlig uheldig for lige at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Turister er jo ikke et mål for terrorisme hernede – i modsætning til

14


f.eks. i Spanien. Mange holder stadig ferie på Solkysten uden at skænke terroristerne en tanke. Vælger man i stedet en tryg busferie til Østrig, ja, så er der ingen garanti for, at bussen ikke kører galt på vejen hjem. Så er det langt sikrere at flyve med El Al. I øvrigt er privattrafikken hernede langt farligere end terrorangrebene, så'n rent statistisk ... Mens man er på udgravning, vil man sikkert slet ikke opdage, at landet er i en spændt situation. TEL: Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man rejser rundt? JM: Det meste giver faktisk sig selv. Man kan ikke sådan lige forvilde sig ind på Vestbredden. Det sørger israelske checkpoints for. Hvis man er nervøst anlagt, kan man gå efter de spisesteder, hostels o.s.v., hvor der er sikkerhedsvagt. Nogle gange er der kø foran sådan et sted (mens folk checkes) – og det er naturligvis ikke det mest sikre sted at befinde sig. Men så kan man gå et andet sted hen. Ellers anbefales det, at man holder sig orienteret om den politiske udvikling. Hvis ikke man har adgang til avis og TV, så bør udgravningsledelsen kunne give en opdatering, før man tager på weekend. Check også gerne udenrigsministeriets rejsevejledning på http://www.um.dk/aspfiles/rejsevejledninger_land. asp?land=238. Husk også at få nogle officielle papirer med fra udgravningen, så du ikke får problemer med selve indrejsen til Israel ... Sikkerhedsfolkene kan være ret strenge. ■

Har du fået lyst til at grave? SBA har gennem mange år haft Tel Hazor som "vort" hovedområde. Men der er også mulighed for at komme til at grave mange andre steder i Israel eller i Jordan, f.eks. i Betsaida eller Capernaum. Kontakt Jens Bertel Nykjær for nærmere oplysninger. Enten på telf. 8674 0918 eller mail: jbn@sba-dk.dk

TEL

i sæt

Du kan købe et sæt af gamle TEL-numre for kr. 200,- + forsendelse. Nogle numre er udgået, men i alt fremsendes ca. 20 numre med masser af godt læsestof. Skriv til kasserer Vagn Juhl Jensen, adm@sba-dk.dk

Årsmøde i SBA ÅRSMØDE I SBA Lørdag d. 17. april 2004 på Dansk Bibel-Institut, Kbh., kl. 19.00 - 22.00 Salomos Tempel – sporløst forsvundet, men lokkende for arkæologer ved cand.theol. Stine Ramati, København At danne sig et billede af Salomos tempel og gudstjenesten vha. Bibelens beskrivelser alene er svært. Desværre er der ingen arkæologiske rester tilbage af templet, det hele gik tabt i 586 f.Kr. Alligevel har man i dag en ret god ide om, hvordan templet så ud og om gudsdyrkelsen, takket være sammenligning af Bibelen med fund af kana'anæiske og nordsyriske templer, og med fund af israelitiske kultgenstande.

Kaffe Joashtavlen – hvad blev der egentlig af den? ved lektor Carsten Vang, Århus Den såkaldte "Joashtavle", som beskriver en reparation af Salomos tempel, skabte voldsom furore, da den blev offentliggjort sidste år. Siden har mange dømt den "ude", og der er blevet stille om den. Nyt fra SBA

Alle er hjertelig velkomne! Gratis adgang på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B, 1360 København K.

15


Redaktørenssquare Var der et romersk bad i Nazaret?

En butiksejer i Nazaret gjorde for et par år siden et overraskende fund i sin kælder. Under en udvidelse af forretningen gravede han sig ned til, hvad der tydeligvis var rester fra antikken. Efter en række indledende undersøgelser står det klart, at der er tale om et typisk romersk bad. Selvom der på ingen måde er tale om noget udsædvanligt, har dette fund alligevel trukket overskrifter i internationale aviser. Hvorfor? Fordi det kan have noget med Jesus at gøre! Var der et romersk bad i Nazaret, da Jesus var barn? Skulle nærmere undersøgelser sandsynliggøre en datering til Jesu tid, vil det faktisk ændre vores syn på Nazaret. Hidtidige udgravninger tegner et billede af Nazaret som en lille ubetydelig landsby. Et romersk bad vil ændre dette billede radikalt, skabe en forbindelse til den nærved liggende storby Sepforis og give en fornemmelse af påvirkning fra den store romerske verden. Men arkæologi som historisk bevisførelse er ikke nogen ligefrem sag. På trods af mange års ihærdig indsats er det stadig væk kun en meget lille del af de antikke efterladenskaber, der er udgravet. Dertil kommer, at det, der så er bragt frem, er vanskeligt at datere præcist. Fx er den typiske fejlmargin på en kulstof-14 datering af organisk materiale fra denne periode ca. 100 år. Og netop i Galilæa har det stor betydning, da der efter år 135 e.Kr. kom langt flere romere til Galilæa efter en jødisk opstand. Badet kan altså vel tænkes først at stamme fra denne periode. Det er det, der på én gang gør arkæologien spændende og vanskelig. I TEL ønsker vi at give velargumenterede og afbalancerede fremstillinger, der tager hensyn til både arkæologiens muligheder og begrænsninger. Dens mulighed er konstante overraskelser: vi ved ikke, hvad næste uges nyhed er. Dens begrænsning er, at den fx har svært ved med sikkerhed at fortælle os, om det var Jesus selv eller hans tip-tip-tip-tip-tip nevø, der tog bad i det uden tvivl dejlige romerske bad i Nazaret! Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

TEL

– ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

Bliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartal nyt om arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forklarer og underbygger Bibelens beretninger. Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsen på de mellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danske og skandinaviske læsere: • Kendskab til de nyeste arkæologiske fund med betydning for vores forståelse af Bibelen og dens samtid. • Dybdeborende artikler skrevet af internationalt førende forskere i et ligefremt og forståeligt sprog. • Historisk og arkæologisk "sidelys" ind over konkrete bibeltekster. TEL rummer hver gang en "bibellæser-artikel", der på spændende vis anvender arkæologisk materiale til at belyse og uddybe forståelsen af passager i Bibelen. • Anmeldelser af relevante bøger og elektronisk undervisningsmateriale inden for bibelsk arkæologi og historie.

Særligt indmeldelsestilbud: Bliv medlem af SBA og få indeværende års blade af TEL samt den fantastisk flotte og læservenlige bog ”Dagligt liv på Jesu tid” af Miriam FeinbergVamosh til en samlet pris af kr. 210 (kr. 160 for unge under 26). Normalpris er hhv. for abonnement kr. 145 (kr. 95 for unge under 26) og kr. 98 for bogen. NB: Gælder kun så længe bogen haves på lager. Medlemskab tegnes ved henvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensen på email: adm@sba-dk.dk eller telefon: 75 12 80 21.

Profile for Thomas Møller

TEL 1/2004 gr¿n  

Kong Jehu og hans tribut til assyrerkongen side 3 Jehu, konge af Israel side 9 Inskription fundet i Kedrondalen side 11 Tel Hasor 2003 side...

TEL 1/2004 gr¿n  

Kong Jehu og hans tribut til assyrerkongen side 3 Jehu, konge af Israel side 9 Inskription fundet i Kedrondalen side 11 Tel Hasor 2003 side...

Advertisement