__MAIN_TEXT__

Page 19

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Isajs (rod)skud Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

I to af Den danske Folkekirkes adventssalmer og i en julesalme (Den nye Salmebog nr. 72, 77 og 128) kaldes Jesus Kristus: "kvist af Isai stub", "skud af Isaj" og "Isajs rod". Sidstnævnte udtryk møder vi også i salmen nr. 267,3. Alle steder er baggrunden profetien om den kommende Messias i Es 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem af hans rod". Det er uden tvivl denne profeti, Matthæus ser opfyldt, da Josef med Maria og barnet Jesus bosætter sig i Nazaret efter opholdet i Egypten. Det skete, "for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer" (Matt 2,23). Netop dette vers har voldt fortolkere mange problemer, fordi byen Nazaret overhovedet ikke er nævnt i Det gamle Testamente. Forklaringen fremgår af et fund, man gjorde i Cæsarea i 1962. På en inskription fra 3. århundrede e.Kr. dukkede bynavnet Nazaret op skrevet med hebraiske bogstaver. Af stavemåden fremgår, at byens navn er udledt af det hebraiske ord netzer, som betyder (rod)skud – samme ord, som anvendes i slutningen af Es 11,1. Bynavnet Nazaret kan hænge sammen med, at beboerne i den beskedne landsby har været efterkommere af David, Isajs søn. Det gjaldt også Josef og dermed Jesus (Matt 1,20). Da den blinde ved Jeriko hører, at Jesus fra Nazaret kommer forbi, råber han derfor spontant: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" (Luk 18,37-38; Mark 10,47). Den blinde har straks forstået sammenhængen mellem Jesus fra Nazaret og profetien om Isajs rodskud. Når de første kristne jøder kaldte Jesus for nazaræeren (ApG 3,6; 4,10; 26,9), har de ikke blot haft bynavnet Nazaret, men også Es 11,1 i tanke. Paulus anklages over for statholderen Felix for at være en pest, der skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti (ApG 24,5). Meget tyder på, at de første Kristustroende jøder også har kaldt sig nazaræere. På tidlige kristne mindesmærker, som er fundet i Golan-højderne, finder man et symbol, der bedst lader sig tolke som en gren eller kvist, der antyder, at de ældste jødekristne har forstået sig selv som tilhørende opfylderen af Es 11,1: Jesus Kristus, Davids søn, Isajs rodskud. ■

I gårdhaven ved det smukke museum i Katsrin, Golans hovedby, står flere gravminder over tidlige kristne. Øverst på dette billede anes kvisten, der med god grund anses for et af de tidligste kristne symboler. Foto: © Hartvig Wagner

Litteratur Morten Hørning Jensen, “... han skulle kaldes nazarærer”, TEL 1998-4 (Særnummer, jul 1998), side 14-16 Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der Urkirche (1991), side 23-24; 146; 163-164. Samme: With Jesus through Galilee according to the Fifth Gospel (1992), side 14-16.

19

Profile for Thomas Møller

TEL 4/2004 ny  

Kong Salomos tempel side 3 Anmeldelse side 12 Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? side 13 Hvis bare kana’anæerne havde ... side...

TEL 4/2004 ny  

Kong Salomos tempel side 3 Anmeldelse side 12 Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? side 13 Hvis bare kana’anæerne havde ... side...

Advertisement