__MAIN_TEXT__

Page 1

4 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA)

December 2004 15. årgang

Kong Salomos tempel – hvad arkæologien lærer os Joashtavlen – fra Salomos tempel? Hvis bare kana’anæerne ... Isajs (rod)skud

www.sba-dk.dk


TELudgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Damaskus

Oversigtskort Geografiske lokaliteter relevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Dan Hasor Katsrin

7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

GENESARET SØ

Nazaret Megiddo

tel Kitan Ta'anak

Cæsarea

tel el-Hayyat GILEAD

ISRAEL

Midd e

lhav

et

Ebal

Forsidefoto: Tempelpladsen i Jerusalem set fra sydøst. Hvor Klippemoskeen nu står med sin gyldne kuppel, menes kong Salomo at have bygget sit tempel omkring 966 f.Kr. Stedet udgør det højeste punkt på pladsen, og moskeen er bygget direkte på klippen. Det ville være det helt naturlige sted at lægge først en tærskeplads og siden at bygge et tempel for Herren. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com.

Sikem

Gezer Jeriko JUDA Bet-Shemesh

Jordan Floden

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

Jerusalem

Khirbet el-Qom Be'ersheba

DET DØDE HAV

Arad

Layout: Corpo Lab, Herning 0 10 20 30 40 50 60 km

Tryk: Reklametryk, Herning

Kuntillet 'Ajrud

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

tel Mumbaqat

elhav

et

Emar Ebla

Midd

t

2

Aleppo

Alalakh

fra

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

tel el-Huwera Ein Dara

tel Tayinat

Eu

tel Hamat

SYRIEN

LIB AN ON

Selskabets bestyrelse: • Cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Stud.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk • Cand.theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

Arslan Tash

Orontes

Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TYRKIET

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 km

Damaskus

Alalakh og tel Tayinat ligger nu på tyrkisk område

Indholdsfortegnelse Kong Salomos tempel Anmeldelse Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? Hvis bare kana’anæerne havde ... Isajs (rod)skud Redaktørens square

side 3 side 12 side side side side

13 16 19 20


Kong Salomo

Kong Salomos tempel Af cand.theol. Stine Ramati, København

–– hvad arkæologien lærer os

Ned gennem historien har tempelpladsen i Jerusalem været brændpunkt for jøder, kristne og muslimer. Det var her, kong Salomo lod et mægtigt tempel opføre for Herren. Det blev jødernes helligste sted. Her lå senere det tempel, som Jesus rensede og kaldte "min Faders hus", og hvorfra de første kristne begyndte deres mission. For muslimerne er stedet det tredje helligste sted i verden, hvor de mindes Muhammeds natlige himmelfærd.

Kong Salomos tempel er imidlertid for længst væk. Alt gik tabt i 587 f.Kr., da babylonerne indtog Jerusalem, ødelagde templet og brændte byen. Eventuelle rester forsvandt i 520-16 f.Kr., da det andet tempel blev opført på samme sted. De eneste vidnesbyrd, vi har om det første tempel, er nogle ret diffuse oplysninger i 2 Sam 7,1f; 2 Sam 24,18ff; 1 Kong 5-8; 2 Kong 12,5f; 22,3f.25; 2 Krøn 2-8; Ez 40-46; Jer 39 samt den jødiske historieskriver Josefus' skrift Antiquitates, bog VIII, 61-181. Der har aldrig fundet autoriserede arkæologiske udgravninger sted på tempelpladsen. Vi ved derfor ikke, hvad der gemmer sig i undergrunden. Templets præcise beliggenhed er heller ikke kendt, men det menes at have ligget, hvor Klippemoskeen, som blev bygget på bjerget i året 691 e.Kr., nu befinder sig. Muslimerne har kontrollen over tempelbjerget, og de tillader ikke udgravninger dér, hverken under Klippemoskeen eller Al-Aqsa moskeen. I de seneste år har muslimerne imidlertid selv foretaget illegale udgravninger på tempelpladsen. Mange tons jord er blevet kørt væk, og arkæologerne frygter, at værdifulde vidnesbyrd om fortiden er blevet destrueret eller er gået tabt. Nogle mener, at muslimerne prøver at slette sporene efter en jødisk fortid på tempelpladsen. Under alle omstændigheder er tempelpladsen en politisk hvepserede, der nok ikke bliver udgravet på autoriseret vis i den nærmeste fremtid. Dermed kunne der sættes punktum for yderligere forskning vedrørende kong Salomos tempel. Heldigvis har vi i dag en del viden om templer generelt i Nærorienten fra Salomos tid. Ved at sammenholde disse arkæologiske fund med Bibelens oplysninger kan man danne sig en idé om Jerusalemtemplet.

I denne artikel vil vi ved hjælp af Bibelens kilder og arkæologiske fund i Mellemøsten se på templets konstruktion, dets indretning, dyrkelsen af Herren og den afgudsdyrkelse, der tilsyneladende også har fundet sted i templet. Mulige indskrifter fra templet To arkæologiske fund af indskrifter hævdes at henvise til Salomos tempel. Ingen af disse fund stammer fra autoriserede udgravninger. Deres ægthed og tilhørsforhold til templet er derfor blevet draget i tvivl. Det ene fund er et 43 mm stort granatæble lavet af elfenben, med en intakt indskrift på dets "hals", hvor der menes at stå "Tilhørende Herrens tempel, hellig for præsterne". Æble og inskription dateres til slutningen af det 8. årh. f.Kr. Hvis æblet og inskriptionen er ægte, har det sandsynligvis siddet på en af ypperstepræsternes stave.1

På dette granatæble, skåret ud af elfenben, er det muligt at læse: "Tilhørende Herrens tempel, hellig for præsterne". Muligvis har en præst ved templet i Jerusalem båret granatæblet på toppen af en slags scepter. Granatæblet bliver ud fra bogstavernes form dateret til ca. 700 f.Kr. Foto: © BAR 2004/4

3


Det andet fund er en tavle, der dukkede op for et par år siden, og som beskriver en restaurering af templet, formentlig den restaurering der fandt sted under kong Joash, og som Bibelen beretter om (2 Kong 12,5-17). Den teologiske tanke med templet Ideen med templet skal findes, da israelitterne vandrede i ørkenen. På Sinaj bjerg åbenbarede Gud sig for Moses og sluttede pagt med Israel. Som pagtsdokument fik Moses overrakt tavlerne med de ti bud. Gud påbød israelitterne Salomos tempel, som tegneren Leen Ritmeyer har forestillet sig det. Templet var delt at lægge tavlerne i en ark, op i tre rum. Foran templet stod et brændofferalter og et stort vandbassin lavet af som skulle placeres i en telthelligdom, kaldet Tabernaklet. bronze. Foto: © Leen Ritmeyer og Bible Review 2000/6 Guds herlighed fyldte TaberTemplets konstruktion naklet, og herfra gav Gud sine bud til Moses og til Ifølge 1 Kongebog, som har den ældste beskrivelse folket. Da israelitterne kom til Kana'an, blev af templet, målte det 60 alen i længden, 20 i bredTabernaklet opstillet på et fast sted. den og 30 i højden. Det er uvist, hvor lang en alen Tabernaklet (og senere templet) var en art Axis var i datidens Israel, men man sætter det normalt til Mundi (= verdens akse), et helligsted, hvor den gudca. 45 cm. Templet var symmetrisk og havde tre rum dommelige og menneskelige verden kunne mødes. langs en lige midterakse, alle 20 alen brede. Templet Israelitterne havde kun én Gud og derfor kun ét temvar orienteret øst-vest, med indgangen mod øst. pel. Inderst i templet var Debir/Det Allerhelligste, hvor Det blev kong David, som forenede de nordlige arken med tavlerne stod. På arken tronede to keruog sydlige stammer, gjorde Jerusalem til hovedstad ber. Debir var en smule forhøjet i forhold til resten af og hentede arken op til Zion, hvor han havde forbetemplet. Det midterste rum hed Hekal/Det Hellige. redt et telt. David ønskede at bygge Guds ark et Her stod et røgelsesalter og et skuebrødsbord, hvor tempel, men fik af Gud at vide, at han havde udgydt der hver sabbat blev sat usyret brød frem for Herrens for meget blod (1 Krøn 22,8-10). Derfor skulle hans ansigt. Brødene tilfaldt præsterne, som skulle spise søn Salomo bygge templet. David udvalgte pladsen, dem på et helligt sted. Foran Hekal var hvor templet skulle stå, købte en tærskeplads af jebuUlam/Forhallen. Ifølge den hebraiske tekst i 2 Krøn sitten Aravna (også kaldet Ornan) og byggede et 3,4 var Ulam 120 alen højt (dansk overs.: "tyve alter der (2 Sam 24,16-25). alen"). I 966/67-961 f.Kr. byggede Salomo Herrens temDet fremgår ikke klart af de skriftlige kilder, om pel. Da templet stod færdigt, bar præsterne arken templet bestod af et, to eller tre selvstændige rum. ind i templet, og Guds stråleglans fyldte det. Debir kunne være et selvstændigt rum adskilt fra Hekal med mure og døre. Det kunne også være en Vigtige årstal i templets historie kasse indsat bagerst i Hekal. Ligeledes ved man ikke, 990 f.Kr. David køber Aravnas tærskeom Ulam var lukket eller åbent fortil. plads og opfører et alter Templet blev bygget af cedertræer fra Libanon, 966/7-961 f.Kr. Kong Salomo opfører det cypresser, vilde oliventræer og kvadersten fra første tempel Salomos stenbrud. Inde i templet var alt betrukket 812 f.Kr. Kong Joash reparerer templet med guld fra gulv til loft, og væggene var dekorere622 f.Kr. Josias' reform og reparation de med blomsterranker, keruber og palmetter. af templet Keruber var formidlere mellem Gud og menne587/6 f.Kr. Jerusalem og templet ødesker, og de var kendt i alle nærorientalske samfund. lægges Man fandt dem foran tempel- og paladsindgange 520 f.Kr.-70 e.Kr. Det andet tempels periode som vogtere og bærer af troner og som vogtere

4

Kong Salo


Denne sfinks udskåret af elfenben er bare én ud af mange elfenbensudskæringer, som er fundet i Samaria, hovedstaden i Nordriget. Sfinksen har menneskehoved, løvekrop og vinger. I stilen er den fønikisk. Forskere har gættet på, at keruberne på arken kan have lignet en sådan sfinks. Foto: © BAR 1985/5

foran Edens Have. Deres funktion i Salomos tempel er ikke kendt, men sandsynligvis har de vogtet arken og templet. Ej heller kendes deres udseende i templet. Ez 41,18-19 fortæller, at keruberne på templets vægge havde to hoveder, et løvehoved og et menneskehoved. På den royale akropolis i Samaria har man fundet over 200 dele af elfenbensudskæringer. De fleste er fundet i en bygning, som nogle forskere identificerer med ”Elfenbenshuset”, opført af kong Akab (1 Kong 22,39). Blandt disse elfenbensudskæringer fandt man en udskæring af en kerub, der ligner en fønikisk sfinks med vinger, kendt fra Salamis på Cypern, Arslan Tash i det nordlige Syrien og Nimrud i Assyrien. Sfinkserne havde løvekrop og menneskehoved. Om keruberne oven på arken lignede disse sfinkser med vinger, vides ikke, men det er det nærmeste, man kan komme et gæt. Foran eller inde i Ulam stod to søjler, kaldet Jakin og Boas. Deres udseende kendes kun delvist, og deres anvendelse er ukendt. Fra fund fra Syrien, Fønikien og Cypern ved man imidlertid, at søjler ved tempelindgange var almindelige. Rundt om templet var en tilbygning i tre etager, med 30 rum på hver etage. En vindeltrappe forbandt

mos tempel

Denne figur af elfenben (10 x 12,5 cm) stammer fra Arslan Tash i det nordlige Syrien, hvor den har smykket et møbel i et palads (ca. 900-800 f.Kr.). Den har mange træk fælles med sfinksen fra Samaria. Sådanne sammensatte figurer er fundet over store dele af Mellemøsten. Foto: © BAR 1995/4

etagerne. De senere skrifter nævner desuden en bagbygning til templet. Nogle forskere mener, at denne bagbygning kunne være en senere tilføjelse til templet, fordi den ikke er nævnt i de tidligste skrifter. Man antager, at tilbygningen var en kasematmur, dvs. en dobbeltmur med hulrum imellem, brugt til rum. Kasematmure var ikke et salomonisk særtræk ved templet, men de blev brugt af Salomo til bl.a. bymure. Man har fundet sådanne kasematmure i lag fra salomonisk tid på Hasor, Megiddo og Gezer.2 Genstande uden for templet Foran templet stod et alter på 5x10x10 meter. Det havde horn i de fire hjørner foroven. På østsiden førte en trappe op til ildstedet, selv om 2 Mos 20,25f foreskriver, at brændofferaltre skulle forsynes med en rampe. Det er uvist, om alteret i forgården var det alter, som David lod opføre, eller om det var et, Salomo byggede. Israelitiske brændofferaltre med horn er fundet på tel Dan, i Be'ersheba og Arad, alle fundet i forbindelse med israelitiske kultsteder fra monarkiets periode. Som ved Jerusalemalteret var alteret på tel Dan forsynet med trapper, mens et alter på Ebal-bjerget var forsynet med en rampe. I 2 Mos 20,25 og 5 Mos 27,5

5


I Be'ersheba har man fundet et brændofferalter i adskildt tilstand. Her er det blevet samlet igen. Alteret, som stammer fra profeten Amos' tid (ca. 750 f.Kr.), har horn i hvert hjørne. Foto: © Jan Mortensen

påbydes, at altre skal laves af utilhugne sten; men alteret på tel Dan og i Be'ersheba var bygget af tilhugne sten. Flere steder i Bibelen nævnes horn på altre, men betydningen af disse er ukendt. At de blev anset som det helligste sted på alteret, tyder flere afsnit i Bibelen på. Således nævnes bl.a., at en flygtning fik asyl, hvis han greb om hornene (1 Kong 1,50-53; 2,28). Dernæst at man vanhelligede alteret, hvis man huggede hornene af (Amos 3,14). Ved siden af alteret stod der et stort bassin af bronze, kaldet Havet, som målte 15 meter i omkreds og rummede ca. 80.000 liter vand. Det blev båret af tolv bronzeokser (1 Kong 7,23-26). 1 Krøn 4,6 fortæller, at præsterne brugte vandet herfra til at vaske sig med. Sandsynligvis har det udgjort hele templets vandbeholdning. Ved bronzehavet stod ti vogne på 2x2x1,5 meter, hver med et bækken ovenpå, der kunne rumme ca. 1600 liter vand (1 Kong 7,27-39). De blev brugt til at afvaske de redskaber, der blev anvendt i forbindelse med brændofferet. Sådanne vogne med bækkener er blevet fundet i Larnaka på Cypern og kendes også fra fønikisk kunst. Til ofringen hørte desuden spande, skovle, skåle, fade, knive, kander og pander. Kun skovlenes brug er kendt. De blev brugt til at tage offerkødet op af kogekarrene. Man har fundet skovle i Megiddo og Bet-Shemesh fra 1300 f.Kr. Teorier om templets udseende Siden 1600-tallet har teologer, arkæologer og arkitekter forsøgt at rekonstruere templet ud fra Bibelens oplysninger. I begyndelsen forestillede man sig templet som en renæssancebygning. I 1800-tallet fandt man arkæologiske rester af templer i Egypten, og man fandt, at templet i Jerusalem kunne sammenlignes med ægyptiske temp-

6

ler. Det var specielt den anseelige højde på Ulam (Forhallen), der blev kigget på. Først i 1945 fandt den franske arkæolog R. de Vaux ud af, at grundplanen mellem de ægyptiske templer og Jerusalemtemplet ikke stemte overens. I 1955 satte forskerne Busink, Albright og Wright spørgsmåltegn ved Ulams højde, fordi murene her var tyndere end i resten af templet. De var for tynde til at kunne bære så høj en konstruktion. Derfor anser man i dag Ulam for at have samme højde som resten af templet eller for at være uden tag. Nyere forskning forstår templet ud fra dets langrumsform. Man peger på to tempeltyper, der har træk fælles med Jerusalemtemplet: kana'anæiske templer og templer fra Nordsyrien. Templer i Kana'an Den ene type er kana'anæiske senbronzetempler fra Sikem, Megiddo, Hasor, tel Kitan og tel el-Hayyat. De var alle symmetriske og bestod af et langrum/Hekal. Ligeledes sammenlignes templet med et tempel fra Hasor med tre rum i lige akse og med to søjler foran indgangen. Dette tempel var dog et bredrumstempel, og dets Ulam var lige så bred som resten af templet. Et israelitisk tempel blev fundet på Arad i 196267 af Den israelske arkæolog Aharoni, som daterede det til det 10.årh. f.Kr., dvs. samtidig med Jerusalemtemplet. Senere forskning daterer templet til 8.-7. årh. f.Kr. Aradtemplet havde imidlertid ingen træk fælles med templet i Jerusalem. Templer fra Nordsyrien Den anden type er templer fra det 2. årt. f.Kr. fra det neohittitiske rige i Nordsyrien: tel Hamat, Ebla, Emar, tel Mumbaqat, Ein Dara, tel el-Huwera og tel Tayinat (8. årh. f.Kr.). Fælles for disse templer var en ydre forgård, der ledte ind i en indre forgård. De havde en symmetrisk plan, en Ulam (forrum) med søjler, samt en stor Hekal (Det Hellige) og et lille Debir (Det Allerhelligste). Desuden var templerne fritstående, ligesom Jerusalemtemplet. De var med andre ord ikke bygget sammen med andre bygninger. Til templerne på tel Tayinat, Ebla og tel Mumbaqat var der knyttet et palads i stil med paladset ved Jerusalemtemplet. Specielt for disse paladser var, at de havde en indgang formet som en søjlegang. Indgangen førte direkte ind i en bredskibet tronsal. Bag tronsalen var der beboelsesrum, som var placeret omkring en gårdsplads. Denne type palads kaldes et bit-Hilani palads.3 Specielt templet i tel Tayinat minder om Jerusalemtemplet. Det var et langrumstempel, som var 25x12 meter stort og delt ind i tre dele. Det havde en åben søjlegang på 7x5,6 meter, et Kultrum på 7x10 meter, og Det Allerhelligste, som målte 3x10 meter. Kultrummet og Det Allerhelligste var forbundet med en 4,5 meter bred gennemgang. Forrest

Kong Salo


Grundplan over Salomos tempel. Ved at sammenligne den med templet på tel Tayinat ser man et tydeligt slægtskab: Begge er langrumstempler, der har tre rum i forlængelse af hinanden. © TEL 2000-3

i søjlegangen stod to søjler. I Det Allerhelligste fandt man en sokkel til en gudestatue. Templet var orienteret mod øst, og det lå syd for et bit-Hilani palads. Modellen med et langsrumstempel bygget efter en symmetrisk plan, med en inddeling i tre rum, med søjler foran indgangen, forgårde og et bit-Hilani palads som ved Jerusalemtemplet, var således almindeligt blandt templer i området. At Salomos tempel var østvendt, var nok specielt, men ikke enestående. Templerne i området vendte i forskellige retninger, enten af kultiske eller terrænmæssige årsager. Der har været fremsat mange teorier om årsagen til Jerusalemtemplets orientering mod øst. Mest sandsynligt er det, at det var vendt efter terrænet eller efter Oliebjerget, som allerede på Davids tid var et helligsted for Herren.

mos tempel

Grundplan over templet fra tel Tayinat, fra det 8. årh. f.Kr. © TEL 2000-3

Den officielle tempeltjeneste Officielt var det kun Herren, Israels Gud, der blev tilbedt i templet. Til ham alene blev templet bygget. Vigtigst i templet var arken med lovens tavler, som stod i Debir (Det Allerhelligste). Præsterne varetog tilsynet med arken og forrettede tempeltjenesten, men kongen varetog også ved visse lejligheder tempelgudstjenesten. Ypperstepræsten var den eneste, der måtte gå ind til arken i Debir, og dét kun én gang om året, på forsoningsdagen (yom kippur). På den dag skulle han rense templet for israelitternes synd ved hjælp af blodet fra en offerbuk.

Tegning af Jerusalem, som byen kan have set ud i det 8. årh. f.Kr., 200 år efter Salomo. Øverst mod nord ligger Salomos tempel som en fritstående bygning på en platform med brændofferalteret foran. Uden om templet ligger palads og regeringsbygninger. © BAR 1999/6

7


Centralt i tempeltjenesten var ofringen på det store brændofferalter i forgården. To gange dagligt blev et lam frembåret, og på sabbatten blev to lam ofret (4 Mos 28,9). På nymånedagen bragtes særlige ofre, og ved de tre store valfartsfester, påske, pinse (hvedehøstfest) og løvhyttefest, blev der ofret. Ligeledes kunne der ofres ved specielle lejligheder. Fremmed gudsdyrkelse i templet Selvom templet blev bygget til at tilbede Herren alene, var kongedømmet ikke fremmed for afgudsdyrkelse. Vi ved, at der senere i kongetiden blev dyrket afguder i templet. 2 Kong 22-23 fortæller os, at kong Josias i 622 f.Kr. fandt en lovbog i templet i forbindelse med, at templet blev repareret. Derfor blev templet renset, og al form for afgudsdyrkelse blev udryddet af hele Juda og Israel. Teksten nævner dyrKultstanden fra Ta'anak (10. årh. f.Kr.). Standen er godt 50 cm høj og rummer fire rækker med dyre- og gudefigurer. I den øverste række ses en solskive med vinger. Foto: © BAR 1994/3

kelsen af Ba'al, Ashera, sol, måne, stjerner og hele himlens hær. Også Ez 8,16 beretter om solkult i templet. At denne afgudsdyrkelse skulle have fundet sted allerede under Salomo, er uvist, men kan ikke udelukkes. Salomos hjerte blev nemlig i hans alderdom draget til guder som Astarte, Kemosh og Milkom, og han byggede en offerhøj for Kemosh og Milkom på bjerget øst for Jerusalem (1 Kong 11,7.33). Bibelen melder imidlertid intet om, at han dyrkede disse afguder i templet. Dog har man rundt om i landet fundet Asheraer og Ba'aler fra Salomos tid. Vigtigst for den israelitiske kult var templet i Jerusalem. Derfor formoder nogle forskere, at man allerede på Salomos tid tilbad afguder i templet, ja sågar at templet blev bygget til at tilbede disse afguder. Det er der imidlertid intet belæg for hverken i Bibelen eller arkæologien. Tværtimod siger Bibelen klart, at Salomo alene tilbad Herren i sin ungdom, da templet blev bygget, og at han først i sin alderdom blev draget til fremmede guder. Solkulten Solkult var vidt udbredt i forskellige former i hele oldtidens Nærorient. Hvordan solen blev dyrket i Jerusalemtemplet, vides ikke. Om Salomo tilbad solen, vides heller ikke. Imidlertid var han gift med faraos datter, og Egypten var et af de store lande for solkulten. Også hans nærmeste allierede kong Hiram af Fønikien tilbad solen. På en kultstand fra Ta'anak fra det 10. årh. f.Kr. (samtidig med Salomo) ser man øverst afbildet en bevinget soldisk. Det er et kendt tegn på solkulten.

Nærbillede af kultstanden fra Ta'anak. Oven over dyret, som formentlig skal forestille en hest, ses en solskive med vinger (eller stråler?). Standen antyder, at man på dette sted har dyrket solen som gud. Foto: © BAR 1994/3

8

Kong Salo


Nøgen kvindefigur (Astarte?) omgivet af to løver på kultstanden fra Ta'anak. Foto: © BAR 1994/3

Dyrkelsen af Ashera Ashera/Astarte blev ligeledes tilbedt i hele Nærorienten under forskellige navne og former, og hun blev ofte sammenblandet med andre gudinder. Hun var frugtbarhedsgudinde og moder til alle guderne, undtagen El og Ba'al, som hun skiftevis var gift med. Hvordan Salomo og israelitterne dyrkede hende, er uvist. Ca. 40 steder i Bibelen betegner "Ashera" en udskåret kultgenstand af træ eller et helligt træ, der stod ved siden af et alter (sml. 5 Mos 16,21). Man har gjort mange fund fra kongedømmets tid af Asherafigurer, tegninger og inskriptioner i de israelitiske byer. På den ovenfor omtalte kultstand fra tel Ta'anak, som stammer fra det 10. årh. f.Kr., er

omos tempel

der bl.a. afbildet en nøgen Astartefigur, flankeret af to løver. Nøgne kvindefigurer af ler med et stort brystparti, kaldet Dea Nutrix (Den nøgne gudinde), er fundet i tusindvis i grave, beboelseshuse og på kultpladser fra israelitisk jernalder (1200-587 f.Kr.). I en grav kun 100 meter fra tempelpladsen i Jerusalem fandt K. Kenyon i 60'erne flere hundrede Dea Nutrix figurer. De er blevet forbundet med gudinden Ashera. Ikke alle forskere er dog overbeviste om denne identifikation. På Kuntillet Ajrud i det nordlige Sinaj, som var et israelitisk stoppested for rejsende i Kongetiden, blev der fundet to store krukker med skitseagtige tegninger og inskriptioner. På inskriptionerne kan man læse ordene "Jeg velsigner dig ved Jahve af Samaria / Jahve af Teman (Sydlandet) og ved hans 'srh", dvs. en Asheralignende gudinde eller hustru4. En lignende indskrift er fundet i Khirbet el-Qom. Det er indskrifter, som tyder på, at man i visse kredse i Israel har dyrket Herren som Ba'al, og at Ashera har været hans hustru.

Kvindefigurer med fremhævede bryster, fundet i Juda og Jerusalem. Mange forskere har tolket dem som frugtbarhedsgudinder eller som afbildninger af gudinden Ashera. Andre ser dem som et stiliseret udtryk for bøn om moderskab. Foto: © BAR 2004/4

9


Denne tegning på en krukke fra karavanestationen Kuntillet Ajrud i Sinajørkenen viser en siddende figur og to mænd. Hen over den største figur står skrevet: "Jeg velsigner dig ved Jahve og hans Ashera". Tegning: © P. Beck

En tegning på en af krukkerne forstiller to mænd og en siddende kvinde. Denne kvinde kunne være Ashera. På krukkerne er der desuden afbildet en ko med en diende kalv, en løve og nogle stenbukke, der spiser af livets træ. Det er altsammen almindelige symboler på frugtbarhedsgudinden Ashera. Disse fund giver stærke indicer på, at Ashera blev dyrket i israelitiske kredse under monarkiet, og måske endda som Herrens hustru. Ba'al Ba'al var også en af de guder, som israelitterne mødte, da de drog ind i Kana'an, og som de tog til sig og til tider dyrkede, som var han Herren. Ba'al blev ligesom Ashera dyrket over hele Nærorienten under forskellige former og navne. Den kana'anæiske frugtbarhedsgud Ba'al blev ofte sammenblandet med hovedguden El. Ba'al blev afbildet som en tyr, og man har fundet både afbildninger og figurer af tyre ud over hele Nærorienten, også i Israel.

Tyrekalv af bronze (længde: 18 cm) fundet i Samarias bjergland. Den stammer fra Israels Dommertid og har enten repræsenteret Ba'al eller Herren. Foto: © Steimatzky (Israel, Splendour of the Holy Land)

10

Kong Salo


En anden form, Ba'al kunne tage, var som tordengud/krigsgud. Tæt på akropolis i Davidsbyen fandt man en bronzeknytnæve fra det 10. årh. f.Kr., der har tilhørt en krigsgud. Lignende fund er gjort over hele Nærorienten.

Sammenfatning Selvom det er begrænset, hvad vi kan læse os til ud fra Bibelen om Salomos tempel og gudsdyrkelsen der, og selv om vi ingen direkte arkæologiske fund har fra templet, har vi i dag en forestilling om, hvordan templet så ud, om Jahve-dyrkelsen og om den fremmede kult i templet, ved at foretage en sammenligning mellem Bibelens kilder og arkæologiske fund fra andre steder i Mellemøsten. Det langskibede tempel, opført ud fra en symmetrisk plan, med en treinddeling af rummene, søjler foran indgangen, forgårde og et bit-Hilani palads ved siden af, var almindeligt for templer i området. Vi har set, at specielt templet på tel Tayinat i det nordlige Syrien havde mange lighedspunkter med Jerusalemtemplet. Dog er heller ikke dette tempel helt parallelt med Salomos tempel. Det var unikt. Proportionsforholdet mellem bredde og længde for Hekal (Det Hellige) og Debir (Det Allerhelligste) er 1:2 (40 meter x 20 meter). Det er ikke set ved nogen af de andre templer i området. Dette proportionsforhold kendes kun fra Salomos tempel og fra Tabernaklet. Tabernaklet var imidlertid kun halvt så stort. Jerusalemtemplets orientering mod øst var speciel, men ikke enestående. Der er ingen indicier på, at templet blev bygget til at dyrke afguder ved siden af Herren, men vi ved fra Bibelen, at man senere i templets historie dyrkede afguder der, og at også Salomo i sin alderdom orienterede sig mod andre guder. Fund af tegninger og symboler for afguder rundt omkring i Israel viser os, at de kana'anæiske guder El, Ba'al og Ashera var populære blandt israelitterne, og at Ashera til tider muligvis blev dyrket som Herrens hustru. Fordi templet var det vigtigste element i den israelitiske tro, regner man med, at den gudsdyrkelse, der fandt sted i templet, har afspejlet sig i resten af landet. Dvs. at El, Baal og Ashera – med Ashera muligvis som Herrens hustru – er blevet dyrket i templet. ■ Yderligere informmation om Templet/ Tempelbjerget kan findes under “Nyttige links” på SBAs hjemmeside www.sba-dk.dk

Noter Granatæblet er nærmere beskrevet i TEL 1992-1, side 3. 2 Yderligere information om bymure, byporte og paladser fra Salomos tid kan findes i TEL 2002-2, side 5-8. 3 Se nærmere om Bit-Hilani paladser i TEL 1995-2, side 3-4. 4 Se nærmere om dette fund i TEL 2000-2, side 3-5. 1

En udskåret stele fra Ugarit viser Ba'al som en krigsgud med hævet kølle og spyd. Foto: © BAR 2001/3

omos tempel

11


BOGANMELDELSE Tidsskriftet

Welt und Umwelt der Bibel Archäologie – Kunst –- Geschichte – en guldgrube for arkæologiinteresserede Under et besøg på Norsk Lærer Akademi (NLA) i Bergen fandt jeg i bibliotekets tidsskriftreol en del numre af ovennævnte tidsskrift, som var mig ubekendt. Men jeg havde ikke bladret længe i en del numre, før jeg begejstret måtte konstatere at være stødt på en guldgrube for enhver, som interesserer sig for bibelsk arkæologi og tidshistorie.

Titel: Welt und Umwelt der Bibel, Archäologie – Kunst – Geschichte Udgiver: Katholisches Bibelwerk Postfach 15 03 65, D-70176 Stuttgart bibelinfo@bibelwerk.de www.bibelwerk.de Pris: 32 €/år (for stud.: 26 €/år) 9,80 €/pr. nr. Sider: 70-80/nr.

Tidsskriftet udkommer i smukke hæfter på 70-80 sider fire gange årligt og har som formål at bidrage til en klarere forståelse af Bibelens baggrund og budskab. Bag artiklerne i hvert enkelt hæfte står en række højt kvalificerede internationale forfattere, der hver på sin vis søger at bygge bro mellem arkæologi og Bibel. Layout, billedmateriale, skitser og tegninger er i top. Som eksempler på allerede udkomne hæfter med særligt bibelarkæologisk indhold kan nævnes: Ramses II (3/97), Jordanien – Heiliges Land (1/98), Persien (2/99), Der Tempel von Jerusalem (3/99), Jesus der Galiläer – Die Umwelt der ersten Jüngerinnen und Jünger (2/02), Der Nil (1/04). Foruden hæfternes gennemgående tema bringes i hvert nummer glimt fra aktuelle udgravninger, henvisning til relevant litteratur, aktuelle boganmeldelser og oplysninger om studierejser til bibelske steder. Det kan i høj grad anbefales læserne at stifte nærmere bekendtskab med de spændende udgivelser. Abonnement og enkelthæfter kan bestilles via den anførte adresse. Hartvig Wagner

12


Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? Af Carsten Vang, lektor, Menighedsfakultetet i Århus Der er fundet yderst lidt konkret fra det tempel, som kong Salomo byggede. Ganske få genstande kan henføres til gudshuset i Jerusalem. Fagfolk skændes for åbent tæppe om, hvorvidt det, man har, nu også er ægte. Luften i Jerusalem er tyk af beskyldninger om bevidst bedrageri og uvidenskabelige undersøgelser.

En af de genstande, der står størst strid om, er en tavle, hvorpå kong Joash af Jerusalem fortæller, hvordan han lod templet sætte i stand. Tavlen er ikke fundet på regelret arkæologisk vis, men er dukket op på det sorte marked for antikviteter. Den blev offentliggjort januar 2003. Selve tavlen er af arkosisk sandsten. Den har 15 linjer tekst, hvoraf den første linje mangler helt, fordi tavlen er knækket. En dyb revne går tværs gennem tavlen. Skriften er gammelhebraisk og minder om andre tekster fra det 8. og 9. århundrede f.Kr. Dog passer den ikke helt ind i de kendte mønstre af skriftformer.

teksten derimod et moderne falskneri, da er den imponerende dygtigt lavet. Voldsom skepsis Israels Geologiske Undersøgelser sagde ganske vist hurtigt, at tavlen af geologiske grunde måtte være gammel. Den tynde hinde på tavlen rummer partikler af kulstof, som kunne dateres til at være ældre end år 200 f.Kr. Men dette blev meget hurtigt imødegået af andre forskere.

Fakta arkosisk sandsten: en sandsten med mest rødlige korn, hvor mere end 25 % af kornene består af feldspat og resten er kvarts. Denne sandsten findes bl.a. ved sydenden af Det døde Hav.

En kongelig inskription På tavlen beretter en konge, som ud fra sammenhængen må være kong Joash, hvordan hele folket samlede penge ind til templet. For disse penge lod kongen købe tilhuggede sten og tømmer, og han lod hele templet med alle dets dele sætte i stand. Det usædvanlige er, at kongen ikke selv tager al æren for forløbet, men tydeligt påskønner folkets offervilje. Endnu mere forbløffende er det, at inskriptionen minder stærkt om 2 Kong 12,5-17 både med hensyn til indhold og ordvalg. Det sætter os i stand til at datere tavlen til ca. 812 f.Kr., 140 år efter at Salomo havde indviet templet. Hvis altså den er ægte og har siddet i templets væg. Da ingen ved, hvor tavlen stammer fra, er der grund til at være skeptisk. Hvis den stammer fra kong Joash' dage, da er det et unikt fund fra det tempel, som Salomo lod opføre. Vi har i så fald den første kongelige inskription fra kongetidens Israel. Er

På denne smukke tavle fortæller kong Joash af Jerusalem , hvordan han reparerede templet. Tavlen har mange vendinger fælles med 2 Kong 12. Andre formuleringer er imidlertid forskellige fra Bibelen. Det store spørgsmål er, om tavlen er ægte. Foto: © Geological Survey of Israel.

13


Dansk oversættelse af Joashtavlen [Jeg er Joash, søn af] A]kazja, [... konge over] Juda, og jeg renoverede [dette hu]s. Da hjertets frivillighed var helt og fuldt hos enhver i landet og i ørkenen og i alle Judas byer om at give meget sølv (ydet som) helliggaver, til at købe tilhugget sten og cypresser og kobber fra Edom, for at udføre arbejdet i troskab. Og jeg ordnede skaderne på templet og på murene rundt om og på tilbygningen og indhegningerne og spiraltrapperne og indhakkene og dørene. Og denne dag skal bevidne, at arbejdet er lykkedes. Må Gud befale sit folk i velsignelse!

Sprogligt vækker inskriptionen mistanke, fordi mange af de hebraiske udtryk forekommer at være af yngre dato. Mange finder, at bedrageren ufrivilligt er kommet til at sammenblande oldtids- og nutidshebraisk. "Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at denne inskription er fup", siger lingvisten Edward Greenstein fra Tel Aviv University. Israels Arkæologistyrelse (forkortet IAA) meddelte i en rapport juni 2003, at teksten uden tvivl er et falsum. Selve tavlen er antik. Men ved at undersøge tavlens overflade fandt man et lag af kalkstøv på bogstaverne. Dette lag kunne let skrabes af. Det indeholdt en særlig type ilt-isotoper, som kun kan stamme fra brug af opvarmet vand. Hvis laget skyldtes, at tavlen havde ligget i jorden gennem mange hundrede år, ville forholdet mellem de almindelige og de særlige ilt-isotoper have været anderledes. Det kan kun betyde, at nogen har brugt varmt vand fra hanen til at lave en vælling af knust kalksten og vand og smøre den på tavlen for at sløre, at teksten på den er blevet udhugget for ganske nylig. Inskriptionen er derfor helt sikkert moderne, siger IAA. Smædekampagne Teksten på den berømte Jakobs benkiste blev udsat for den samme geokemiske test og også bedømt som et falskneri. Det viste sig, at Joashtavlen befandt sig hos Oded Golan, som ejer Jakobsbenkisten. Han benægter imidlertid, at tavlen er hans. Han har den kun til opbevaring for en nu afdød antikvitetshandler, hævder han. Det israelske politi har flere gange ransaget Golans hjem og haft ham inde til et fire dages uafbrudt forhør. Under en af disse ransagninger blev tavlen lagt på et bord – hvorved den knækkede helt i revnen.

14

IAA siger vedholdende i TV-udsendelser, at de har fundet mange beviser på, at Golan er skyldig i adskillige forfalskninger, inklusive tavlens tekst. Alligevel er der nu 1 1/2 år senere endnu ikke rejst tiltale mod ham, og beviser har man ikke fremlagt. Det naturfaglige argument Uafhængige fagfolk har sat store spørgsmålstegn ved IAAs undersøgelse. Fagligt set er den behæftet med alvorlige fejl, og den foreløbige rapports forklaring på, hvordan falskneriet skulle være sket, holder naturvidenskabeligt set slet ikke, siger professor Harrell fra universitetet i Toledo. Det har rapportens to naturvidenskabsmænd da også efterfølgende indrømmet. Det er rigtigt, at tavlen rummer et lag af kalk med et forholdstal på ilt-isotoper, som tyder på brug af varmt vand. En anden forklaring er imidlertid lige så nærliggende, nemlig at nogen har forsøgt at rense tavlen for skidt ved hjælp af vand fra vandhanen. Den mulighed har IAAs udvalg imidlertid valgt at se helt bort fra. Det virker, som om man på forhånd har bestemt sig for, at tavlen må være uægte. Det sproglige argument Flere anerkendte sprogforskere har på det seneste fremført, at de sproglige argumenter for tavlens uægthed på ingen måde holder. Vi kender faktisk alt for lidt til officiel hebraisk stil i den periode, som tavlen skulle være fra, siger de. Det, som forekommer besynderligt i sproget, kunne netop skyldes, at vores viden om gammelhebraisk er fyldt med store huller. Autentiske inskriptioner har det med at rumme vendinger og konstruktioner, som vi ikke har set tidligere. Chaim Cohen, en sprogforsker fra Universitet i Beersheva, siger lige ud, at han er i stand til at forklare hvert eneste af de sproglige anormaliteter, som Joashtavlen rummer, og påvise, at de giver god mening ud fra de sprog, som Israels naboer talte på den tid. Han arbejder for tiden på en bog om emnet.

Fakta En isotop er en variant af et grundstof. Langt det hyppigst forekommende ilt-atom i naturen betegnes 16O og udgør 99,76 % af alle ilt-isotoper. Den særlige variant af ilt-atomet (18O) er derimod langt sjældnere (kun 0,2 %). Man undersøger forholdstallet mellem de to isotoper ud fra en given norm.


Oded Golan, som har én af de største private samlinger af antikviteter i Israel. Han siger, at han opbevarer Joashtavlen for en afdød palæstinensisk forhandler, hvis navn han ikke vil oplyse. Foto: © BAR 2004/5

Fra Salomos tempel? Sagen om Joashtavlen er langt mere åben, end IAA giver udseende af. Styrelsen bliver ved med at fastholde sit nej og ignorerer konsekvent at drøfte alle indvendinger, selv om dens undersøgelse bliver kritiseret for at være uvederhæftig og dens forklaring for at være umulig naturvidenskabelig set. Tavlen kan stadigt vise sig at være et moderne falskneri. Dens eventuelle ægthed er ikke godtgjort med nogen sikkerhed. Men omvendt er der ikke blevet givet noget bevis for, at den skulle være fabrikeret i vores tid. Nye undersøgelser af tavlens tekst og overflade er absolut påkrævet. Et tegn på, at indskiften måske er af ældre dato, er det forhold, at tavlen knækkede, da politiet ransagede Oded Golans hjem. Det forekommer vanskeligt at forklare, at en bedrager skulle kunne hugge den 15 linier lange tekst ind i den hårde sandsten, uden at den knækkede i den revne, som tavlen fra gammel tid har haft, når den knækkede over bare ved at blive lagt på et bord. Måske vi alligevel har en autentisk genstand fra

Salomos tempel. Måske har vi her et vidnesbyrd om glæden ved, at templet blev renoveret på kong Joash' tid, og at folket bakkede op om det. Det er vort håb, at fremtidige undersøgelser vil give et mere entydigt svar på, om "Joashtavlen" er et falsum eller virkelig stammer fra kong Joash' renovering af templet. ■

Litteratur Edward L. Greenstein, "Hebrew Philology Spells Fake", Biblical Archaeology Review 37/3 (2003), 28-30. James A. Harrell, "Flawed Geochemistry Used to Condemn James Inscription", Biblical Archaeology Review 38/1 (2004), 38-41. "Authenticity of the Jehoash Tablet: A Response by James Harrell”, set på internetadressen www.bibarch.org/bswbOOossuary–Harrell.html

NYHEDSMAILS SBA tilbyder frit arkæologiske nyhedsmails. Ca. 1 gang/måned kommer en mail, der fortæller om en bibelsk relevant arkæologisk nyhed. Tilmeld dig via www.sba-dk.dk, SBA-nyhedsmail

15


Hvis bare kan Hvis bare kana’anæerne havde sat skilt på deres bygninger ... Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København

… så ville det være meget lettere. Det er ikke altid så ligetil, som man kunne ønske, at identificere og tolke det, der bliver udgravet. Nogle gange fører tvetydigt materiale til indædte diskussioner mellem arkæologerne. Og undertiden støder man på ting, man simpelthen ikke ved, hvad er.

Område A5 – et problembarn Område A5 er Tel Hasors problembarn og årsag til mange hovedbrud. Det, man i begyndelsen troede var en befæstningsmur fra bronzealderen, har vist sig at være et kompleks af velbevarede, over 4 m høje, lerstensmure på et fundament af sten. Der er ikke fundet noget, som fortæller, hvad murene har været brugt til, og der kendes ingen paralleller. De første forsigtige ideer går på, at det muligvis er et kælderrum. En udvidelse af udgravningsfeltet næste år vil forhåbentlig give nogle svar. Murenes alder gav også problemer. I jernalderen har israelitterne nemlig anlagt en voldgrav på stedet, fyldt den op igen og bygget på og omkring murene, så rækkefølgen af lag nogle steder virker helt bagvendt. Det ser ud til, at dele af murkomplekset gik ud af brug i sidste fase af senbronzealde-

ren, men om murene er bygget i mellem- eller senbronzealderen er endnu uvist. Fundene fra lagene under muren er simpelthen for få pga. israelitternes "byggeiver". Det bedste til sidst – udgravningens naturlov Inden for feltarkæologien er der et fænomen, der nok må siges at være noget nær en "naturlov". De flotteste, mest spændende fund dukker altid op til sidst, når udgravningen er ved at lukke ned! I år var ingen undtagelse. I forbindelse med de sidste afrensninger skete det. Områdets assistent supervisor kommer springende op fra det dybeste hul i A5 og styrter hen for at finde vores konservator. Begejstringen var heller ikke uden grund. Det, han havde fundet, var nemlig et mesopotamisk cylindersegl fra begyndelsen af tidlig bronzealder – det før-

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. Den grønne tegning viser den israelitiske bebyggelse (fra Salomos tid og fremefter). Den røde skitse viser bebyggelsen fra kana'anæisk tid (1550-1200 f.Kr.), især med det kana'anæiske kongepalads. I 2004 blev der bl.a. gravet i A4 og A5. Illustration: © Anine Madvig Struer

16

Hvis bare kana’a


n

ste af sin art, der er fundet i Israel. Seglet, der afbilder 4 siddende kvinder med karakteristisk frisure, var allerede næsten 1000 år gammelt, da det endte i fyldet under lerstensmurene. Cylinderseglet var nu bare praleri for at overgå område A4 – mente folkene fra A4. Her havde man nemlig få dage tidligere fundet et stykke af en lertavle beskrevet med kileskrift. Der er fundet under ti dokumenter på Hasor, så det vakte naturligvis begejstring. Vi må dog afvente, hvad eksperterne siger om tavlens indhold, før man kan sige, hvor vigtig den er. Massive lag fra det "ikke-eksisterende" 10. årh. I område A4 er interessen specielt rettet mod et åbent kultområde med flere rækker af masseber (stående sten med en religiøs funktion). Det ligger omgivet af en række små rum, og er en del af den vældige bygning, som mere og mere synes at have været et palads fra mellembronzealderen. Tålmodigheden blev nu sat på prøve for at komme derned, for også her har israelitterne spillet os et puds. I stedet for blot at jævne tidligere tiders ruiner ud og

bygge ovenpå, som det ellers var skik, har de gravet en stor del af de ældre bronzealderlag helt væk for at bygge deres egne huse. Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Vi står nemlig med massive lag af beboelse fra det 10. årh. f.Kr. – den famøse periode, som dele af den arkæologiske/teologiske verden påstår "ikke eksisterer". Hele små kvartér-udsnit med gyder flankeret af husmure med vinduer og døre. Vel at mærke under lige så massive lag fra det 9.årh. og fremefter. Et helt palads under tag igen Det sidste hjørne af senbronze-paladset blev udgravet i år, så nu er hele bygningen frilagt. Det betyder dog ikke, at alle spørgsmål er besvaret. Man gik i begyndelsen ud fra, at der var tale om et traditionelt palads, der havde fungeret som residens for herskeren og som administrativt center, sådan som det f.eks. kendes fra paladset i Ebla og den nære parallel i Alalakh. Nu diskuteres det, om det i stedet var et ceremonielt palads – et sted for officielle modtagelser og handlinger, og måske religiøse ritualer i samspil med de tilknyttede templer. Det administrative center har så været placeret et andet sted,

Kultområdet i A4 med masseber og et udhugget stenbassin. Foto: © Anine Madvig Struer 2004

anæerne havde ...

17


måske i området, der forbinder den øvre og den nedre by (område M). Samtidig er et nyt tag over paladset blevet færdigt. De sårbare lerstensmure er nu beskyttet mod vinterens regn og rusk, så paladset er tilgængeligt for besøgende året rundt. Dette fejredes selvfølgelig ved en storstilet indvielse med deltagelse af adskillige høje herrer fra såvel arkæologien som turistbranchen. Mens tagets moderne alder ikke fornægter sig, kan det knibe lidt mere med andet af det, der gøres for at lette tilværelsen for de besøgende. En lille stentrappe blev bygget ned til paladsgården. – To dage senere hørtes en turistgruppe diskutere, hvilken arkæologisk periode den mon stammede fra …! Måske skulle vi også lære at skilte. ■ Information om næste års udgravningssæson, samt en mere detaljeret rapport om sommerens resultater kan læses på: http://unixware.mscc.huji.ac.il/~hat sor/hazor.html.

Et af sæsonens flotte fund var en ca. 30 cm høj stander til afbrænding af røgelse. De små "horn" på hjørnerne er noget, der også kendes fra samtidens altre. 10.årh. f.Kr. Foto: © Anine Madvig Struer 2004

Tidsaldre Tidlig bronzealder Mellem bronzealder Sen bronzealder Jernalderen

3300-2000 f.Kr. 2000-1550 f.Kr. 1550-1200 f.Kr. 1200-586 f.Kr.

LÆS “Ordet og Israel” • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2004 gratis! For unge : gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

18

SBA-Øst

afholder foredrag Fredag d. 4. februar 2005: "En bibelsk rejse til Elam, Medien og Persien" v. Nicolai Winther-Nielsen Fredag d. 4. marts 2005: "Qumran som tempel?" v. Klaus Vibe Foredragene finder sted kl. 19.00 på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B, 1. th., 1360 Kbh. K Medlemmer af SBA gratis adgang, ikke-medl. 40,-


Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Isajs (rod)skud Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

I to af Den danske Folkekirkes adventssalmer og i en julesalme (Den nye Salmebog nr. 72, 77 og 128) kaldes Jesus Kristus: "kvist af Isai stub", "skud af Isaj" og "Isajs rod". Sidstnævnte udtryk møder vi også i salmen nr. 267,3. Alle steder er baggrunden profetien om den kommende Messias i Es 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem af hans rod". Det er uden tvivl denne profeti, Matthæus ser opfyldt, da Josef med Maria og barnet Jesus bosætter sig i Nazaret efter opholdet i Egypten. Det skete, "for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer" (Matt 2,23). Netop dette vers har voldt fortolkere mange problemer, fordi byen Nazaret overhovedet ikke er nævnt i Det gamle Testamente. Forklaringen fremgår af et fund, man gjorde i Cæsarea i 1962. På en inskription fra 3. århundrede e.Kr. dukkede bynavnet Nazaret op skrevet med hebraiske bogstaver. Af stavemåden fremgår, at byens navn er udledt af det hebraiske ord netzer, som betyder (rod)skud – samme ord, som anvendes i slutningen af Es 11,1. Bynavnet Nazaret kan hænge sammen med, at beboerne i den beskedne landsby har været efterkommere af David, Isajs søn. Det gjaldt også Josef og dermed Jesus (Matt 1,20). Da den blinde ved Jeriko hører, at Jesus fra Nazaret kommer forbi, råber han derfor spontant: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" (Luk 18,37-38; Mark 10,47). Den blinde har straks forstået sammenhængen mellem Jesus fra Nazaret og profetien om Isajs rodskud. Når de første kristne jøder kaldte Jesus for nazaræeren (ApG 3,6; 4,10; 26,9), har de ikke blot haft bynavnet Nazaret, men også Es 11,1 i tanke. Paulus anklages over for statholderen Felix for at være en pest, der skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti (ApG 24,5). Meget tyder på, at de første Kristustroende jøder også har kaldt sig nazaræere. På tidlige kristne mindesmærker, som er fundet i Golan-højderne, finder man et symbol, der bedst lader sig tolke som en gren eller kvist, der antyder, at de ældste jødekristne har forstået sig selv som tilhørende opfylderen af Es 11,1: Jesus Kristus, Davids søn, Isajs rodskud. ■

I gårdhaven ved det smukke museum i Katsrin, Golans hovedby, står flere gravminder over tidlige kristne. Øverst på dette billede anes kvisten, der med god grund anses for et af de tidligste kristne symboler. Foto: © Hartvig Wagner

Litteratur Morten Hørning Jensen, “... han skulle kaldes nazarærer”, TEL 1998-4 (Særnummer, jul 1998), side 14-16 Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der Urkirche (1991), side 23-24; 146; 163-164. Samme: With Jesus through Galilee according to the Fifth Gospel (1992), side 14-16.

19


Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Redaktørens square Ødelæggelser

BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER

Afsender: Vagn Juul Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

Mange genstande fra den fortid, Bibelen beskriver, ligger i jorden og er ikke tilgængelige. Eller de kan være ødelagt for altid. Det kan der være flere grunde til. Der er det rent praktiske forhold, at enhver udgravning er uhyre kostbar. De økonomiske og menneskelige ressourcer tillader kun, at en lille del af en ruinhøj bliver undersøgt. I de store områder af byhøjen Hasor, som ikke er blevet udgravet, kan der gemme sig afgørende information om byens fortid, som tilfældigvis ikke bliver fundet. Det kan få afgørende betydning for tolkningen af den del, som bliver udgravet. Den menneskelige trang til at bygge der, hvor tidligere bygninger har stået, er en væsentlig faktor for ødelæggelsen af levn fra fortiden. Da jøderne vendte tilbage til Jerusalem omkring 537 f.Kr. og genopførte templet, byggede de på resterne af Salomos tempel. Hvad der var tilbage af det første tempel blev jævnet, og man byggede ovenpå. Både Herodes den Stores senere ombygning af templet og opførelsen af den nuværende Gyldne Moske (i det 7.-8. årh. e.Kr.) har igen destrueret meget fra de ældre perioder. Religiøse modsætninger kan også betyde, at man bevidst ødelægger det, som jorden på trods af gentagne ombygninger og nyopførelser dog måtte rumme af rester fra fortiden. Ifølge officiel muslimsk historieforståelse har der aldrig været noget jødisk tempel på Tempelpladsen. Alle arkæologiske spor efter en jødisk tilstedeværelse på stedet og efter de tre templer, som har stået der, bliver uden videre tilintetgjort. Det er der mange vidnesbyrd om. Den mest omfattende vandalisme skete, da man for få år siden gravede en ny adgang fra en netop indrettet stor underjordisk moske under Tempelpladsen. Jorden var efter alt at dømme fyldt med arkæologisk betydningsfulde levn. Men det blev blot smidt på flere affaldspladser i Jerusalem og i Gaza. Måske stammer Joashtavlen fra denne opgravning. Netop nu samles penge ind, så arkæologer kan gennemgå og si det, som er blevet dumpet i Kedrondalen. Derved kan man måske få en smule ny viden. Størsteparten af den indsigt, som fagfolk kunne have fået om fortiden, herunder Salomos tempel, ved at overvåge de muslimske opgravninger, er desværre gået fuldstændig tabt. Det nye tiltag med at si jorden på affaldspladserne kan kun i ringe grad rette op på dette. For tiden udgør religiøs fanatisme fra muslimsk side den største trussel mod de talrige arkæologiske levn, som Tempelpladsen stadig rummer fra bibelsk tid. Det, som allerede er blevet ødelagt og vil blive ødelagt fremover, kan ikke genskabes. De enestående Buddastatuer, som Taliban sprængte i luften, vil måske blive gendannet. Men de ødelagte rester fra Tempelpladsen kan aldrig rekonstrueres. cv

HENVISNINGER TIL TEL 4, 2004

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2000 f.Kr MELLEM BRONZE c. 2165-1860: Patriarkernes tid

1550 f.Kr YNGRE BRONZE

Side 16

Hasor c. 1875-1450: 1450-1400 f.Kr. Israelitterne i Egypten c. 1400-1030: Indvandrings- og dommertid

1200 f.Kr

3 JERNALDEREN I og II Side Salomos

(1200 – 1000 & 1000 – 586) tempel c. 1000: Kong David 960 f.Kr.

c. 960: Salomos tempel c. 722: Samarias fald

Side 13

Joashtavlen 812 f.Kr.

586 f.Kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

331 f.Kr HELLENISTISK TID

63 f.Kr ROMERSK TID I c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr ROMERSK TID II

Side 19

Isajs (rod)skud 7 f. Kr.

Profile for Thomas Møller

TEL 4/2004 ny  

Kong Salomos tempel side 3 Anmeldelse side 12 Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? side 13 Hvis bare kana’anæerne havde ... side...

TEL 4/2004 ny  

Kong Salomos tempel side 3 Anmeldelse side 12 Joashtavlen – en inskription fra Salomos tempel? side 13 Hvis bare kana’anæerne havde ... side...

Advertisement