Issuu on Google+

4 Et spadestik dybere i Bibelens verden

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA)

December 2003 14. årgang

Hizkijas tunnel og Siloa-inskriptionen Ny undersøgelse bekræfter bibelsk datering

www.sba-dk.dk

• Inskription fundet ved et rent tilfælde • “Med Guds rige er det ligesom med et sennepsfrø” • Arkæologiske billeder om jul


TELudgives af

Sor

te H

ke Hav

Tlf.: E-Mail: Internet: Bank: Norge:

av

Kaspis

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø 7512 9021 adm@sba-dk.dk www.sba-dk.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

ri Tig

t

fra Eu

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang

Teheran

s Ekbatana

Forsidefoto: Foto fra Hizkijas’ tunnel, © www.bibleplaces.com

Babylon

Susa

Layout: Corpo Lab, Herning

Pasargadae Persepolis

gt

Bu

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

v Ha de t rø De

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

e sk

rsi

Pe

Tryk: Reklametryk, Herning

Kontingent: Danske kr. 140,- / norske kr. 140,(For unge under 26 år: kr. 90,-).

0

200 400 600 800 1000 km

Abonnement opkræves via PBS først på året.

Kort til artiklen I dronning Esters fodspor s. 17-18

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA. Selskabets bestyrelse: • Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk • Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk • Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk • Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk • Gymnasiesekretær, cand. theol Klaus Vibe (næstformand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk • Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

Indholdsfortegnelse Undersøgelse bekræfter bibelsk datering side 3 Inskription fundet ved et rent tilfælde side 9

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

2

Sennepsfrøet

side 12

Arkæologiske billeder om jul

side 15

I dronning Esters fodspor

side 17

Redaktørens square

side 20


Ny undersøgelse

bekræfter bibelsk datering! Af cand. theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Det sker, at gamle bibelarkæologiske genstande udsættes for de allernyeste undersøgelsesmetoder. Det er sket i løbet af sommeren 2003. Undersøgelsen af organisk materiale fra Hizkija-tunnelen i Jerusalem resulterede ikke bare i en bekræftelse af tidligere antagelser. Den gav også en vis portion ny viden, som denne artikel vil forsøge at dække ind.

I år, hvor der er blevet rejst alvorlig tvivl om to bibelarkæologiske tekster: Joash-inskriptionen og Jakobsbenboksen, blev resultaterne af endnu en undersøgelse ventet med spænding. Denne gang var det omgivelserne for en længe kendt tekst, der blev analyseret – nemlig Hizkija-tunnelen i Jerusalem, hvor der engang sad en inskription i væggen. Denne inskription befinder sig i dag på det arkæologiske museum i Istanbul. En akilleshæl Da jebusitterne valgte at lægge Jerusalem på kanten af Ofelhøjen, er det oplagt, at hensynet til forsyningen af friskt vand har vejet tungt. Jebusitterne havde en form for vandforsyning gennem den "sinnor", som Davids mænd brugte i forbindelse med indtagelsen af byen (se 2 Sam 5,6-8 – begrebet "sinnor" er omtalt i TEL 2/96 - dog er der senere kommet nyere oplysninger). Selv om jebusitterne nok fik vand, så var vandforsyningen samtidig et absolut svagt punkt i deres forsvar af byen. 2 Sam 5,6-8a: Kongen og hans mænd drog nu til Jerusalem mod jebusitterne, som boede i landet. Jebusitterne sagde til David: "Her kommer du ikke ind, medmindre du fjerner de blinde og lamme." Dermed mente de: Her kan David ikke komme ind. Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen. Den dag sagde David: "Den, der vil besejre jebusitterne, må ramme sinnor."

I fredstid Under Davids søn Salomo havde landet fred, fremgang og stabilitet. Derfor blev ændringerne i vandforsyningen lagt i udkanten af byen. Indbyggerne måtte stadig hente friskt vand nede i dalen lige øst for byen, hvor Gihons kilde lå. Her var der rigeligt med friskt vand, så noget af vandet blev ledt i en

vaskedam, imens andet løb i en dam til drikkevand. En helt tredje gren var ført igennem den såkaldte Siloa-kanal, der var hugget ud langs Ofelhøjens østlige side. Kanalen gav både vand til overrisling af marker og til en vanddam syd for byen.

Nedgangen til Gihonkilden – og til Hizkijas tunnel. Foto: © Dr. John De Lancey, www.biblicalisraeltours.com

Fredstiden holdt ikke. Assyrerne fik genrejst deres storrige, og israelitterne blev delt i to småstater. Som mindre kongedømme var israelitterne tvunget til at indgå underkastelsesaftaler og acceptere de afgifter, der fulgte dermed. Kong Hizkija af Juda (c. 727-698 f.Kr.) valgte dog at forsøge sig med dels at erobre et par småområder op langs Middelhavskysten, dels at undlade at betale den skyldige skat. Han var formentlig klar over, at det ville medføre en straffeekspedition fra assyrernes side. Derfor havde han taget sine forholdsregler i Jerusalem. Han havde sørget for at udbygge byens mure, så de kunne modstå stenene fra assyrernes kastemaskiner. Lidt vest for den nuværende tempelplads kan man i dag se en del af den 7 m tykke mur, som han byggede. Han tog også initiativ til at sikre byens vandforsyning, så den ikke skulle blive årsag til, at assyrerne kunne indtage byen.

3


2 Krøn 32,2-5: Da Hizkija så, at Sankerib var kommet og havde i sinde at angribe Jerusalem, rådførte han sig med sine stormænd og sine krigshelte om at lukke til for kilderne uden for byen, og de støttede ham i det. Så samledes en mængde folk, og de lukkede til for alle kilderne og strømmen, der løb nede i jorden, og sagde: "Hvorfor skulle assyrerkongerne komme og finde rigeligt med vand?" Kongen fik nu mod til at genopbygge hele den mur, der var revet ned, og han forsynede den med tårne.

Skitse, der viser, hvordan Hizkijas tunnel slynger sig ind under Ofelhøjen inden den når Siloa-dammen. Grafik © Snunit.

For at sikre vandforsyningen lod Hizkija to hold arbejdere hugge en tunnel under byen, sådan at al kildevandet fra Gihon-kilden kunne bringes inden for bymuren. De to hold påbegyndte arbejdet på hver sin side af højdedraget - og skulle ved håndkraft og med datidens jernredskaber hugge en tunnel igennem klippen. Hvis den havde været i lige linie, ville den have været på ca. 365 m, men enten har datidens ingeniører ikke formået at beregne kursen rigtigt, eller også har de to hold fulgt de naturlige sprækker i klippen, indtil man har formået at dreje, så man fik retning mod hinanden. I alt fald blev Hizkijas tunnel i alt 535 m lang.

Næsten forbi, men så ... Denne forlængelse af tunnellen skyldtes hovedsageligt de sving, som arbejderne - eller sprækkerne i klippen – gjorde undervejs. Midt på skitsen over tunnelen (se side 8) er markeret en ekstra krølle, hvilket viser det sted, hvor de to arbejdshold mødtes. Situationen var så uheldig, at hvis ikke de to hold havde hørt hinandens hammerslag og havde skiftet retning mod hinanden, så havde de måske fået lavet to tunneler i stedet for denne ene – eller slet ikke mødtes. De to hold var tæt på at ramme helt forbi hinanden. Nu mødtes de heldigvis, og projektet fik den bedst mulige udgang. Hvordan denne heldige udgang på projektet foregik, kan man læse i den inskription, som de to hold arbejdere sørgede for at få skrevet på væggen i selve tunnelen, efter arbejdet var veludført. Der står:

Der har været flere bud på, hvorfor tunnelen er S-formet. Måske fulgte arbejderne sprækker i klippen, hvor vandet i forvejen sivede igennem; måske var de bare så hjælpeløst dårlige. Vi ved det ikke – vi kan bare se og følge formen i dag. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com.

4

Ny undersøgelse bekræ


"Dette er historien om gravearbejdet. Mens [stenhuggerne svingede deres] økser, hver over for sin kammerat, og mens der var endnu tre alen at bryde, [hørtes] en mand råbe til sin kammerat, for der var en sprække til højre… Og den dag, da der blev brudt igennem, slog hver stenhugger igennem og mødte sin kammerat, økse mod økse. Så løb vandet fra kilden de 1200 alen til bassinet, og klippehøjden over stenhuggernes hoved var 100 alen". (De ord, der står i [ ] er usikre i oversættelsen). Kvaliteten af dette spændende projekt kan ses i den detalje, at tunnelgulvet skråner en anelse (ca. 35 cm ialt) ned igennem tunnelen. Neden for tunnelen, i den sydvestlige del af byen, anlagde man et nyt vandreservoir, som blev kaldt Siloa dam. Nu kunne Jerusalems indbyggere (på dette tidspunkt formentlig mellem 10-20.000) få den livsnødvendige forsyning af friskt vand – selv under en belejring. 2 Kong 20,20: Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija, alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen, står jo i Judas Kongers Krønike.

Krigen kom Ud fra den form, som de hebraiske tegn i tunnelinskriptionen har, har forskere dateret tunnelen til kong Hizkijas tid ca. 700 f.Kr. Hvis vi slår efter i Det gamle Testamente, i 2 Krønikebog, kap. 32, v. 2-4, genfinder vi netop den situation, hvor tunnel-projektet var afsluttet. Der står, at kong Hizkijas grænsevagter rapporterede om assyrernes truende fremmarch, hvorefter Hizkija lukkede for adgang til alle de vandforsyninger, der var uden for byen - imens tunnelen stadig kunne levere vand inden for bymuren. Taktikken var at afskære assyrerkongen Sankeribs hær fra vandforsyning - imens byens indbyggere fint kunne klare sig. Assyrerkongen kom som ventet (i 701 f.Kr.) og belejrede byen. Da blev tunnelen med friskt vand den nødvendige livsnerve, der reddede Jerusalems indbyggere fra den truende katastrofe. Senere blev assyrerkongen slået på flugt af en ukendt grund (Assyrerne antyder i deres krigsreferater, at det var et egyptisk baghold, der slog dem. Det gamle Testamente angiver, at Herren slog assyrerne - måske uden at nævne, at det var ved hjælp af egypterne).

Relief fra Sankeribs palads, der viser, hvordan assyriske tropper belejrer en by, kører angrebsvogne frem og lader dem banke uden ophør ind i muren på den belejrede by. Byens forsvarere beskyder de angribende soldater fra toppen af bymuren og overdænger dem med brændende fakler i håb om at kunne antænde deres angrebsvogne. Assyrernes modtræk er hele tiden at hælde vand på rambukkene, så de ikke antændes. Assyrene havde ry for at være grusomme krigere, der ikke skyede noget middel for at opnå sejr. Foto © BAR 27-1, 2001.

fter bibelsk datering!

5


2 Krøn 32,21-22: Og Herren sendte en engel og tilintetgjorde alle krigerne og befalingsmændene og hærførerne i assyrerkongens lejr, så han med skam måtte vende hjem til sit land. Da han gik ind i sin guds tempel, var der nogle af hans egne efterkommere, der fældede ham med sværd. På den måde frelste Herren Hizkija og Jerusalems indbyggere fra assyrerkongen Sankerib og fra alle andre, og han skaffede dem fred til alle sider.

Stedet, hvor inskriptionen med historien om de to arbejdsholds møde dybt under byen, tidligere sad på væggen. I dag er den i Istanbuls arkæologiske museum. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com.

Et storslået projekt Kong Hizkijas projekt lykkedes altså, så det reddede byen - og endda kan beses den dag i dag. Dermed bliver hele tunnel-projektet, som det findes i Jerusalem, til et flot monument over kong Hizkijas regeringstid. Rent faktisk har hele byggeprojektet været en form for ingeniør-nytænkning, da andre samtidige (og mange senere) tunneler er bygget

ved, at der er udhugget lodrette skakter med en bestemt afstand – hvorefter sidegangene er blevet hugget derudfra. Det er ikke sket her - og måske derfor er den stadig brugbar. Samtidig bliver det en storslået illustration af den verden, som Bibelens beretninger foregik i – og et eksempel på, hvordan Bibelens historiske beretninger virkelig har en historisk sammenhæng med de begivenheder, de beskriver. Tunnelen genopdages Det var i 1837, at tunnelen i dens nuværende udseende og form blev genopdaget. Da undersøgte Edward Robinson for første gang i moderne tid tunnelen. Han fremkom dengang med en teori om at den var udhugget af arbejdere fra hver sin side, fordi han bemærkede tunnelens meget bratte sving midvejs. Den gamle inskription, der i dag findes i Istanbuls arkæologiske museum. Ud fra inskriptionen blev der i 1880'erne lavet adskillige aftegninger af teksten. Her ses inskriptionen samt en rekronstrukttion af teksten i oldhebraisk. Oversættelsen af teksten er på side 5 øverst. Foto © The California Institute for Ancient Studies

6

Ny undersøgelse bekræ


Inskriptionen findes Denne teori blev senere bekræftet, da en ung mand i 1880 tog bad i Siloa-dammen. Han opdagede en inskription ca. 6 m fra udgangen i tunnelen. Inskriptionen, der næsten var skjult som følge af mange århundreders aflejringer af slam, blev gjort fri ved, at der blev renset op i tunnelen. Efter at være blevet renset kunne tekstens seks linier ses – og man lavede en række aftegninger af teksten. Disse aftegninger har siden været vigtige, da inskriptionen pludselig en nat på kluntet vis blev hugget fri fra væggen af røvere og forsvandt. Den blev dog fundet igen – men da var den brækket i flere stykker. Da det var tyrkerne, der på det tidspunkt var ved magten i Jerusalem, blev inskriptionen af sikkerhedshensyn taget med til Istanbuls arkæologiske museum (hvor den stadig kan ses). Inskriptionen fortæller ikke hvem, der satte projektet i gang. Derfor kan vi ikke sige, at den beviser beretningen om Hizkijas vandforsyningsprojekt. Til gengæld kan vi med stor sindsro tale om, at den sandsynliggør den bibelske beretning. Selve teksten kunne være resultatet af en spontan glæde hos arbejdsfolkene og folkene i byen – og ikke en pralende tekst som Hizkija havde ønsket sat op. Det har måske slet ikke været meningen, at den skulle ses offentligt, som en god ven af SBA, Alan Millard, er citeret for. Tunnelens datering anfægtet I 1996 forsøgte to forskere i tidsskriftet Biblical Archaeologist at anfægte dateringen af tunnelen og inskriptionen til Hizkijas tid. Formentlig gjorde de det af ideologiske grunde for at fjerne sandsynligheden for en historisk sammenhæng mellem arkæologisk materiale (som inskriptionen og tunnelen) og de bibelske tekster. De angreb både den datering af skriftformen, som tidligere havde været foretaget og forsøgte at argumentere for, at skriften hørte hjemme i det 2. årh. f.Kr. De forsøgte samtidig at datere resten af det materiale, der i forlængelse af tunnelens datering også tilskrives Hizkija, til en senere periode omkring 150 f.Kr.

Illustrativ kurve, der viser, hvordan koncentrationen af kulstof 14-isotoper reduceres over en afmålt periode. Grafik: © Knud W. Skov

plantefragmenter samt en række benstumper og aske, som var blevet brugt til at danne en barriere af et vandfast lag, så vandet ikke forsvandt ud gennem væggene. Selve kulstof 14-analysemetoden sker ved, at man opmåler forskellige radioaktive isotopers tilstedeværelse i det organiske materiale – og holder det nuværende antal op imod mængden, der skulle være i materialet. Derved kan man med ret stor nøjagtighed datere organiske genstande tilbage til ca. 5000 år f.Kr. (så langt tilbage er det muligt at finjustere ud fra kendte eksterne faktorer – førend det tidspunkt er der for store usikkerhedsmomenter). Det uorganiske materiale – f.eks. dele af drypstensformationerne – blev tilsvarende dateret ud fra radioaktive isotopers halveringstid. Halveringstider støtter bibelteksten En af træstumperne blev dateret til 822-796 f.Kr., to planter i det vandfaste lag blev dateret til mellem 790-760 f.Kr. og 690-540 f.Kr. En af stalakitterne blev dateret til ca. 400 f.Kr. Planterne må have været i vækst, før eller imens tunnelen er bygget - og stalakitterne er opstået senere – efter at tunnelen er taget i brug.

Sendateringen afvises De skriftkyndige forskere lod ikke vente på sig – og svarede hurtigt tilbage med dokumentation af, at skriftformen virkelig ikke kunne dateres anderledes end til det 8. årh. f.Kr. Men samtidig gav man sig til at undersøge tunnelens materiale nærmere – og her er det, at de nye resultater virkelig er relevante. Halveringstider som metode Tre forskere fra hhv. Reading University, Israel Geological Survey og Geography Dept. ved Hebrew University har været i gang med at indsamle organisk materiale fra tunnelens vægge. Det var små drypstensformationer (stalakitter), utrolig godt bevarede

fter bibelsk datering!

7


Litteratur: Frumkin, A., Shimron, A. og Rosenbaum J. Nature 425, 169 - 171 (11 September 2003) Hoerth, A. 1998. Archaeology and the Old Testament, Grand Rapids. Murphy-O'Connor, Jerome. 1998. The Holy Land, Oxford. Millard, A. 1986. Skatte fra Bibelens tid, København. Rogerson J. & Davies P. R. 1996. “Was the Siloam Tunnel Built by Hezekiah?” Biblical Archaeologist 59:3.

LÆS “Ordet og Israel” Skitse over Jerusalem på hhv. Davids og Hizkijas tid. Samtidig er den nuværende tempelplads angivet. Grafik: © Knud W. Skov

Undersøgelsens bibelarkæologiske resultater For det første viser den nye datering af Siloa tunnelen, at vi virkelig har med en tunnel fra ca. 700 f.Kr. at gøre. Det giver et godt grundlag for at forbinde tunnelen med Hizkijas vandforsyningsprojekt og hans forsøg på at sikre Jerusalem mod assyrerne. Derudover kan vi se, at bygningsarbejderne har været bevidste om, hvad de lavede. De har allerede undervejs, inden vandet begyndte at løbe igennem tunnelen, sørget for at lægge et vandfast lag langs væggene. Det kan ses af, at der ikke er aflejringer efter vand under laget. Endelig fremgår arbejdsfolkenes kompetence – eller vovemod – af, at de bygger en tunnel efter en helt ny og tilsyneladende ukendt metode – hele vejen igennem uden lodrette hjælpeskakter. Konklusion Hizkijas tunnel er ikke bare en tilfældig tunnel fra de sidste 200 år f.Kr. Det viser undersøgelserne fra vægge og loft med al klarhed. Den er hugget ud omkring år 700 f.Kr. – og stemmer fint med de bibelske beretninger. Det er ikke muligt at tale om en beviselig sammenhæng mellem tunnelens inskription og Bibelen, da inskriptionen ikke har en direkte og præcis reference. Omvendt vil det fremover være uhyre svært at anfægte tunnelens samhørighed med de bibelske begivenheder omkring Hizkija – og kræve stærke modargumenter, der kan afvise kulstof 14analyserne. ■

8

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og Israel’. Læs bl.a. om: • • • • •

Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestil Ordet og Israel i dag 86 98 79 12


Inskription fundet Inskription fundet vedved et et rent renttilfælde tilfælde

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

Arkæologiske fund, som har forbindelse til personer eller steder i Ny Testamente, påkalder sig altid stor interesse. Det, som her skal beskrives, er ikke det mest betydningsfulde arkæologiske fund, som er gjort i de sidste par år. Men ved en kombination af held, stor tålmodighed og hårdt arbejde er det lykkedes en israelsk forsker at finde en interessant inskription, som viser tilbage til præsten Zakarias, der var far til Johannes Døberen. I Jerusalem løber Kedrondalen mod syd mellem Tempelpladsen og Oliebjerget. I dalens østlige side finder vi flere monumentale gravmæler, som stammer fra før Jesu tid. Det mest kendte af dem hedder "Absaloms grav" eller "Absaloms støtte". Mange Jerusalemsrejsende har i tidens løb passeret den eller kigget ned på den, når de stod ved foden af tempeltinden og så ned i Kedrondalen. Syd for den ser man to andre store gravmonumenter, som kaldes henholdsvis for "Bene Hezirs grav" (efter en inskription på den) og "Zakarias' grav".

Fra hasmonæisk tid Absaloms Grav er det største enkeltstående gravmonument i Israel. Den er 20 m høj og hugget ud af klippen omkring den. Trods navnet har den ikke noget at gøre med Davids søn Absalom, som gjorde oprør mod sin far. Den er 8-900 år yngre og stammer fra hasmonæisk tid (ca. 150-63 f.Kr.). Den udgør en blanding af egyptisk og græsk stilart, og dens indretning er typisk for perioden. Den er opført af de fornemme hellenistisk orienterede familier i Jerusalem. Den og de to andre grave antyder rig-

Hugget ind i klippeskråningen i Kedrondalen ses tre store grave. Helt til venstre i billedet (delvis skjult bag store træer) finder vi den såkaldte “Absaloms Grav”, i midten ser vi den grav (med søjler), som bærer navnet “Bene Hezirs Grav” (ud fra en inskription på den), mens gravmonumentet lige til højre for den traditionelt kaldes “Zakarias’ Grav”. Den nye inskription er fundet på forsiden af “Absaloms Grav”. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com.

9


Gravmonumentet, som siden det 12. årh. har gået under navnet “Absaloms Grav”. Det er et firkantet gravmæle, som er hugget ud i ét stykke af klippen. På hver side har det fire halvsøjler, som bærer en frise i den græske stil kaldet “dorisk”. Øverst er der en kegleformet struktur bygget af stenblokke og smykket med ringe af palmeblade. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com

dommen hos nogle af disse aristokratiske familier i Jerusalem før Jesu tid. Det er en rejsende i det 12. årh. e.Kr., som første gang omtaler graven som "Absaloms grav". Med afsæt i notitsen i 2 Sam 18,18 tolkede han den hellenistisk-jødiske grav som Davids søns grav. Siden har den været kendt under dette navn. Jøderne havde for skik at tage deres uvorne drenge med ud til denne grav for at vise dem, hvad ulydighed kan føre med sig. Og forbipasserende jøder, kristne og muslimer kastede sten mod monumentets forside i foragt for den søn, som gjorde oprør mod sin far. Derfor fremtræder forsiden i dag meget slidt og beskadiget. Det er også grunden til, at den nu genfundne inskription er slidt næsten væk og er blevet så godt som usynlig.

rette vinkel, såddan at bogstaverne et kort øjeblik træder frem fra deres omgivelser og bliver synlige. Spørgsmålet var, om han var kommet for sent, og inskriptionen var forsvundet for altid. Så en aften så han pludselig inskriptionen: Den kom til syne over indgangen til monumentet, ca. 15 m over jorden. Joseph Zias allierede sig med Emile Puech, som er forsker ved Ecole Biblique i Jerusalem og er en meget anerkendt ekspert i jødiske og kristne inskriptioner. Med stort besvær fik Zias rejst et stillads omkring gravmonumentet, sådan at de to forskere kunne komme til at studere teksten på nært hold. Ved at presse papirmasse mod det sted på forsiden af monumentet, hvor inskriptionen havde vist sig, og lade det tørre, lykkedes det for Puech at tage et holdbart aftryk af den næsten usynlige tekst.

Næsten umulig at se For to år siden fik israeleren Joseph Zias forevist et 30 år gammelt foto af Absaloms Grav. Zias er pensioneret antropolog, ekspert i gamle knogler og med i en gruppe af forskere med tilknytning til Det hebraiske Universitet. En student viste ham forskellige fotos af gravmonumentet. På et af billederne opdagede han tre næsten usynlige græske bogstaver over den oprindelige indgang til graven. Gennem adskillige hundrede år havde ingen bemærket disse bogstaver. Zias fandt ud af, at dette foto var taget midt om sommeren på et tidspunkt lige før solnedgang. Zias opholdt sig i flere måneder ude ved Absaloms Grav og studerede facaden nøje i håb om at opleve netop det korte øjeblik, hvor strålerne fra den nedgående sol rammer den arrede facade i den

Teksten Inskriptionen er skrevet på græsk. Den består af to linjer med ialt 42 bogstaver, som er omkring 10 cm høje. Teksten blev skrevet, for at man skulle kunne læse den på afstand. Den lyder i oversættelse: "Dette er Zakarias’ grav, martyr, meget from præst, Johannes’ far". Henvisningen til Johannes til slut i inskriptionen gør, at den Zakarias, som omtales her, efter alt at dømme må være Johannes Døberens far. Inskriptionen vil med andre ord markere, at præsten Zakarias skulle ligge begravet her. Han var en præst, der karakteriseres som oprigtig i sin dybe fromhed, og han døde som martyr. Indskriften betyder endvidere, at Zakarias' grav, som i dag udpeges som den sydligste af de tre store

10

Inskription fundet


gravmæler, for længe siden blev lokaliseret til den grav, som siden 1200-tallet har gået under navnet "Absaloms Grav".

linje skal tydes: "han som holdt Guds Messias i armene", har Puech sagt. Det sidste er næppe sagt om "Absaloms grav" endnu.

Fra kristen tid Formen på bogstaverne tilsiger, at den græske inskription må stamme fra første halvdel af det 4. årh. e.Kr. E. Puech vil datere den til ca. 340 e.Kr. Da kristendommen blev statsreligion 324 e.Kr., drog mange kristne fra Romerriget til det hellige land for at se de steder, hvor Jesus og hans disciple havde levet. Den fornemste blandt disse mange pilgrimme var kejserinde Helena, der kom til landet i 324. Af de lokale kristne fik de udpeget, hvor Jesus var blevet født, havde lidt korsdøden, osv. En legende siger, at en munk på dette tidspunkt fandt tre skeletter i graven ved siden af "Absaloms grav". Han tog dem for at være skeletterne af Jakob den Lille (apostlen Jakob), Zakarias (Johannes Døberens far) og Simeon – den gamle mand, som tog Jesusbarnet i sine arme.

Betydning Den nyfundne inskription er med til at bekræfte en gammel kristen tradition om, at Zakarias og andre var begravet her på dette sted i Kedrondalen. Selv om denne tradition næppe holder for en historisk prøvelse, så har de byzantinske kristne i det 4. årh. e.Kr. formentlig haft grunde til denne antagelse. Der har været lokale kristne, som vidste, at Zakarias, Simeon og måske Herrens broder Jakob lå begravet et sted i Kedrondalen. Ud fra denne almene erindring har det været forholdsvis let at antage, at det meget synlige og imponerende gravmæle, som i dag går under navnet "Absaloms grav", i virkeligheden var gravstedet for den i kristen sammenhæng betydningsfulde præst Zakarias. Senere – i middelalderen – flyttede traditionen om Zakarias' grav til den sydligste af de tre monumentale grave. Fundet viser samtidig, hvordan det ofte er tilfældigheder, som afgør, om arkæologisk materiale bliver fundet. Det kan afhænge af, om den rette person er på stedet på det rette tidspunkt. Desuden har vi atter fået understreget, hvordan den menneskelige trang til at ødelægge kan destruere værdifulde levn fra fortiden. Det er ofte gode grunde til, at vi ikke altid finder det, som vi måtte forvente at finde. ■

Ikke Zakarias' grav Det betyder dog ikke, at det i virkeligheden skulle være præsten Zakarias, som har ligget begravet i "Absaloms Grav", kun at de byzantinske kristne i det 4. årh. har haft en tradition herom. Gravmonumentet er alt for fornemt til at være en almindelig jødisk præstefamilies grav. Jødiske familier på Jesu tid begravede deres døde i gravhuler, og når kødet var rådnet væk, blev knoglerne lagt i særlige knoglekister (kaldet ossuarier). Almindelige familier byggede ikke gravmonumenter af den slags. Den græsk inspirerede udsmykning og gravens indretning viser, at "Absaloms grav" er noget ældre end Zakarias´tid, nl. fra hasmonæisk tid. Zakarias' historie Ifølge Lukasevangeliet var Zakarias en ældre præst af Abijas skifte, da han blev far til drengen Johannes, som senere blev kendt som Døberen. Ny Testamente fortæller ikke noget om hans død, eller hvor han skulle være begravet. Den jødiske historieskriver Josefus, som skriver omkring 75-90 e.Kr., nævner, at en præst ved navn Zakarias, Baruks søn, blev dræbt i templet, og at liget af ham blev smidt ned i Kedrondalen. Om denne oplysning skulle være årsagen til, at inskriptionen betegner præsten Zakarias som "martyr", er uvist. Dog er det helt sikkert, at Josefus ikke har haft Johannes Døberens far i tankerne, fordi den Zakarias, hvis voldelige død han beskriver, levede langt senere, nemlig i årene op til den jødiske opstand i år 66. Under arbejdet med Zakarias-inskriptionen har Zias og Puech fundet andre linjer med inskriptioner ved siden af. De har været i stand til at tyde et navn "Simeon". Måske rummer det en hentydning til den gamle Simeon. Det er muligt, at den efterfølgende

SIDSTE NYT E. Puech og J. Zias har på den nyligt afholdte konference i Society of Biblical Literature i Atlanta, USA (22.-25. nov. 2003) holdt foredrag om den anden inskription, som de har fundet på forsiden af "Absa-loms Grav". Den omtaler en "Simeon" og bruger vendinger med forbindelse til Luk 2.

ved et rent tilfælde

11


Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

“Med Guds rige er det som med et sennepsfrø” Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

Uafrystelige lignelser ”Rabbi Johanan sagde… og Rabbi Nahman sagde også…, men Rabbi Simeon ben Gamaliel sagde…”. Dette udpluk af en læresætning er hentet et tilfældigt sted i det jødiske skrift Mishnah, der er fra ca. 200 e.Kr. I dette skrift finder man en samling af, hvad autoritative rabbier har sagt om forskellige emner, og side efter side er fyldt med diskussioner efter den formel, som er gengivet ovenfor. Dele af Mishnah gengiver udsagn af rabbier, der levede på Jesu tid. Jesus blev også kaldt ”rabbi” (Joh 1,38 og mange andre steder). Den måde, han underviste og

Historisk sidelys over Jesu lignelse om sennepsfrøet virkede på, mindede umiddelbart folk omkring ham om det, de kendte fra rabbinerne i synagogerne. Dog ikke helt, for noget i Jesu ord og gerning var anderledes end rabbinernes. Vi læser flere steder om folks forbavsede reaktion. Jesus kunne alligevel ikke helt passes ind i de kendte kategorier: ”Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge” (Mark 1,22). Det særlige i Jesu forkyndelse er tydeligt i lignelserne om Guds rige eller ”Himmeriget”. Her møder vi ikke lange udredninger med fodnoter, der henviser til snart den ene og snart den anden. Faktisk er der ikke et eneste udsagn om Guds rige i Jesu forkyndelse, der ikke på den ene eller anden måde er forbundet med den nære hverdag, som Jesu tilhørere stod i: ”Med Guds rige er det som med en mark…, som en sædemand…, en vingårdsejer…” osv. osv. Jesu forkyndelse kunne ikke bare høres; den kunne på den måde ses, opleves, mærkes og erfares. Den var ”uafrystelig”. Lignelsen om sennepsfrøet Et af de ”uafrystelige” hverdagsbilleder på Guds rige kan stadig opleves ved selvsyn ved Genesaret sø. Om foråret er bjergskråningerne og vejkanterne i bogstaveligste forstand malet helt gule af sennepsplantens smukke blomst. Jesus sammenligner Guds rige med sennepsfrø, der er mindre end alle andre frø, men når det sås i jorEn sennepsplante på Saligprisningernes bjerg med Genesaret sø i baggrunden. Foto: © Morten Hørning Jensen

12

“Med Guds rige er det s


Sennepsblomster så langt øjet rækker. Galiæa en forårsdag. Foto: © Morten Hørning Jensen

den, vokser det og bliver større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kan bygge rede i dets grene (Matt 13,31-32, Mark 4,30-32 og Luk 13,18-19). Ofte er lignelsens pointe udlagt som forskellen mellem et lille frø og et træ på størrelse med kendte træer i europæiske skove. Det passer meget godt på det, vi gerne vil forstå ved Guds rige: store ærværdige træer; store urokkelige katedraler. Problemet er blot, at sennepsplanten nok vokser sig stor i sammenligning med andre af markens årstidsvækster, men et træ i vores forstand bliver den aldrig. Ordet, der er oversat med ”træ”, kan lige så vel betegne en stor busk. For at komme nærmere lignelsens pointe skal vi nu se på, hvad vi ved om sennepsplanten i et historisk lys. Et træ, en plante eller ukrudt? Igennem hele den antikke periode blev sennepsplanten dyrket intensivt og anvendt både som krydderi, medicin og olie (Moldenke 1952:59). Det gælder sennepsplantens to kultiverede arter (den sorte, sinapis nigra eller brassica nigra, og den hvide, sinapis alba), mens også en vild art fandtes (sinapis arvensis). Normalt bliver sennepsplanten ikke højere end 111/2 m, men allerede i antikken er der tilfældige vidnesbyrd om, at sennepsplanten kan opnå højder på over 3 m og en drøjde, så den græske naturalist Theofrastus betegnede den med samme ord, der i evangelierne oversættes med ”træ” (Strauss 2002:436). Det jødiske skrift Talmud beretter om, at en galilæisk rabbi fra det 2. årh. ved navn Simeon ben Halafta kravlede op i en sennepsplante så stor som et figentræ (y. Pe’ah 7,20b, se Garland 2002:86). I dag kan særligt store plantestammer

opnå en diameter på tykkelse med en mands arm (Moldenke 1952:59). Frøet er sammenlignet med andre urters ganske lille, ca. 1 mm i diameter, og det tager op mod 800 frø at fremstille bare 1 gram sennep (Garland 2002:232). Til gengæld er hver sennepsplante utrolig frugtbar og producerer mellem 1000 og 4000 frø pr. år (Oakman 1986:138).

Kapsler med tusindvis af sennepsfrø. Foto: © Peder Kølle

Denne evne til at formere sig har dog også en uheldig effekt set med haveejerens eller landmandens øjne, nemlig en tendens til at udkonkurrere andre vækster. Den romerske naturhistoriker, Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.), iagttog dette og skriver: ”Sennep… er med sin skarpe smag og hede virkning yderst gavnlig for helbredet. Den vokser vildt, skønt den bliver bedre ved at blive omplantet. Men på den anden side, når den først er sået, er det næppe muligt at gøre stedet frit af den, da frøet spirer omgående, når det er faldet” (Nat.Hist. 19,170f, citeret efter Crossan 1999:81).

om med et sennepsfrø”

13


Et Gudsrige i uhæmmet vækst På denne baggrund kan noget af det overraskende i Jesu lignelse fornemmes. Hverken sennepsplanten eller Guds rige vokser sig først og fremmest stort som Libanons cedre, men spreder sig med uhørt kraft og magt. Pointen er ikke, at Guds rige er ét sted, hvor det vokser sig stort og beundringsværdigt, men snarere, at det vokser sig stort ved at sprede sig op ad bjergskråningerne og langs vejene, så der ikke er det sted, hvor det til sidst ikke findes. Dette fremgår også af den lignelse, der følger efter, nemlig lignelsen om surdejen, der gennemsyrer hele dejen (Matt 13,33; Luk 13,20-21). Det, at Jesus sammenligner Guds rige med den hurtigt voksende sennepsplante, og ikke fx med et stort flot træ, må have været overraskende også for de første tilhørere. Lignelsens afslutning om fuglene, der bygger rede, leder nemlig tankerne hen på udsagn i både GT og andre jødiske skrifter, hvor Guds kommende rige sammenlignes med netop et stort cedertræ, der vokser sig prægtigt, så alle fugle kan bygge rede i det, og så alle skovens træer kan se, at Gud er Herren (Ez 17,22-24). Himlens fugle og skovens træer er her et symbol på de fremmede folkeslag, som skal opleve Guds frelse (se også 1 Enok 90,30-37). Jesu tilhørere må havde spidset øre: skal Guds rige ikke komme i en form, der kan måle sig med de største cedertræer? På samme måde som mange andre steder, så afviser Jesus med lignelsen om sennepsfrøet sin samtids forventninger til ham som en stor politisk messias i forbindelse med sit første komme (fx Luk 17,20-21). I stedet fremtræder Guds rige i en form, som for landmanden og haveejeren knapt kan skelnes fra ukrudt, og rummer et element af trussel for den bestående orden. For de ubeskyttede derimod, for ”himlens fugle”, der er afhængige af ”deres himmelske far” for overlevelse (Matt 6,26), er Guds rige en velsignelse, der vokser med en uhæmmet vækst og gennemtrænger

14

alt, ligesom surdejen, der syrner hele dejen, og sædekornet, der sås over alt (Mark 4,1-20). Hvordan glemme Guds rige? Jesu forkyndelse var altså ”uafrystelig” i bogstaveligste forstand. Fiskerne kunne dagen efter ved garnene sidde og repetere for sig selv: ”Hvad var det nu Jesus sagde om Guds rige og så fiskenet?” (Matt 13,47). Landmanden kunne gå ud på sin mark og irritere sig over tidslerne og pludselig komme i tanke om: ”Sagde Jesus ikke…” (Mark 4,7). Og måske – som et lille tankeeksperiment – gik en far med sin datter i hånden hjem fra et møde med Jesus på en bjergskråning i Galilæa dybt begravet i sine egne tanker, til han pludselig blev afbrudt af sin datter, der stod med en buket friskplukkede sennepsblomster i hånden og sagde: ”Hvad var det nu, Jesus sagde om sennepsfrøet, far…?”.

Foto: © Morten Hørning Jensen

Den store formeringskraft betød, at sennepsplanten i den jødiske tradition fra det 2. og 3. århundrede blev regnet for at være ukrudt, og derfor ikke måtte dyrkes i haver, men kun på mere afsidesliggende marker (Mishnah Kilaim 3,2 og Tosefta Kilaim 2,8). På trods af sennepsplantens gode egenskaber repræsenterede den altså en latent trussel for landmanden i det første århundrede. Dens små frø blandede sig let med fx sædekornet, og den hurtige kraftige vækst overgik langt markens andre vækster. For fuglene derimod var sennepsplanten et sted, der gav sikkerhed. Blomsterfrøene var god føde, og når sennepsbuskadset i løbet af sommeren tørrede ud, blev det til et uigennemtrængeligt krat, der ud over føde også leverede fuglene sikkerhed.

Litteratur: Moldenke, H.N. & Moldenke, A.L. 1952. Plants of the Bible. New York. Zohary, M. 1982. Plants of the Bible. Cambridge. Oakman, D. E. 1986. Jesus and the Economic Questions of His Day. Leiston-Queenston. Crossan, J. D. 1999. Jesus. En revolutionær biografi. ANIS. Garland, D. E. 2002. The Gospel of Mark. I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. Clinton E. Arnold, 204-317. Grand Rapids, Michigan. Strauss, M. L. 2002. The Gospel of Luke. I Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. Clinton E. Arnold, 318-516. Grand Rapids, Michigan.


Arkæologiske Arkæologiske billeder Af pastor emer. Hartvig Wagner

billeder om jul

1. På vej mod Betlehem Da man i 1992 udvidede vejen mellem Jerusalem og Betlehem, fandt man omtrent midtvejs i østre vejside ruinerne af en stor 8-kantet kirke og et klosteranlæg. Fundet blev gjort på den græsk-ortodokse kirkes grund nogle hundrede meter nord for det monumentale græsk-ortodokse Elias Kloster, grundlagt allerede i det 6. årh. og genopført i 1160 ifølge overleveringen på det sted, hvor profeten Elias hvilede ud under flugten fra dronning Jezabel. Ruinerne af kirken med det tilhørende klosteranlæg var en tid igen tildækket. Mange har derfor ikke været Sædekirkens ruiner set fra syd med Jerusalem opmærksomme på det spændende sted. Efter nye i baggrunden og vejen til Betlehem tv. Foto: © Hartvig Wagner undersøgelser er ruinerne nu igen fremdraget og nok et besøg værd, selv om man endnu ikke har haft midler til at indrette pladsen til et smukt valfartsEnglene og hyrderne. Fresko af professor U. sted, som det fra begyndelsen har været. Maria Sædekirke, Kathisma-kirken Ruinerne stammer fra en kirke bygget ca. 440 e.Kr. til minde om en begivenhed, der er omtalt i det apokryfe skrift ”Jakobs Forevangelium” fra ca. 150 e.Kr. I dette skrift står, at netop på dette sted skulle Josef have hjulpet Maria ned af æslet, da de var på vej mod Betlehem. På stedet er en kilde og en sten, som den udmattede Maria ifølge en senere legende havde hvilet sig på. Stenen blev på græsk kaldt kathisma palaion = den gamle siddeplads. Midt i den 8-kantede kirke fandt man netop en sten, som vidner om, at kirken er bygget til minde om datidens tiltro til det rigtige i den omtalte begivenhed. Kirken er nærmere beskrevet i TEL 4/1998 (Særnummer om julen), s. 5 under kirkens græske navn Kathisma-kirken.

Noni i det romersk-katolske kapel på Hyrdernes Mark. Foto: © Hartvig Wagner

2. Hyrdernes mark Ca. 1 km øst for Betlehem ligger landsbyen Beit Sahur, (hebr. for ”hyrdernes landsby”). Den bebos overvejende af kristne. Bag Beit Sahur ligger et frugtbart område, der kaldes ”Hyrdernes Mark”. Her har man fra Kirkens ældste tid fejret mindet om englenes budskab til hyrderne julenat.

15


Krybbe indhugget i en hulestalds væg. Hulestalden er indrettet til kapel med bænke. Til venstre et alter Foto: © Hartvig Wagner

Hyrdernes kapel. I området er der fundet cisterner og naturlige underjordiske grotter, der kan have tjent som opholdsteder for mennesker og dyr. Både græsk-ortodokse, romersk-katolske og evangeliske kristne fremviser sådanne grotter og ærer her mindet om englenes besøg hos hyrderne. Ved siden af en sådan større grotte, der er indrettet som andagtsrum, ligger et smukt teltformet romersk katolsk kapel bygget i 1954 af den berømte italienske arkitekt A. Barluzzi. Mange har besøgt grotten og kapellet med de skønne vægmalerier, som forestiller hyrdernes oplevelser julenat. Grotter anvendt som stald I grotternes vægge er indhugget små nicher, der har fungeret som krybber. Foran nicherne har dyrene været tøjret. Det kan give god grund til at tro, at Jesus har været lagt i en sådan niche og ikke i en kasse på fire ben, som man ofte ser det på kunstneri-

ske fremstillinger af den hellige familie i stalden. En del af Hyrdernes Mark tilhører den græsk-ortodokse menighed i Betlehem. I 1955 blev der bygget en smuk ny kirke et lille stykke syd for Beit Sahur. Den er et besøg værd, ikke mindst fordi der i dens umiddelbare nærhed er spændende ting at se efter udgravninger udført i 1972 og derefter. Særlig interessant er: Den hellige grotte I dens gulv vises en meget smuk gulvmosaik med en 8-kantet stjerne som hovedmotiv omgivet af ligearmede kors. I år 427 forbød kejser Theodosius at anbringe kors i kirkers gulv. Derfor antager man, at grotten med denne mosaik har været et helligsted allerede i slutningen af det 4. århundrede. Her har de kristne fejret mindet om englenes besøg hos hyrderne julenat. En tidlig kilde tyder på, at den kvindelige pilgrim Aeteria (381-384) har besøgt grotten. Der er nu indrettet et lille kapel med en smuk ikonostasis (billedvæg) i grotten. ■

Litteratur: Bargil Pixner, Wege des Messias und Stätten der Urkirche, Giessen 1996, s.412422. Jack Finegan, The Archaeology of The New Testament, Princeton 1992, s. 40-42.

Antagelig den ældste kristne gulvmosaik i den græsk-ortodokse Hyrdernes Grotte. Foto: © Hartvig Wagner

16


I dronning Esters I dronning Esters fodspor fodspor

Af laborant og stud. arch. Lene Dalsten, Kbh.

Beretningen om Ester Første gang vi møder Ester i Bibelen, hedder hun Hadassa (Est 2,7). Scenen er i Susa ca. år 480 f.Kr. Xerxes, eller Ahasverus, som han kaldes i Bibelen, er konge over medere og persere. Xerxes har netop forstødt sin dronning, Vashti, og er nedtrykt over det. Hans øverste embedsmænd, de 7 i det øverste råd, foreslår, at der skal findes en afløser for Vashti. Derfor hentes unge jomfruer fra hele riget ind til Susa. Hadassa bliver en af de udvalgte. Hun skal nu gennemgå en skønhedskur, før hun stedes for Xerxes. Han udvælger Hadassa, som nu kaldes Ester, til sin nye dronning. Senere, da Haman får udstedt et dekret om, at jøderne kan dræbes, går Ester til den inderste gård i paladset, hvor ingen måtte komme ukaldet.

Perserriget, forårsfesten eller nytårsfesten. Forårsfesten blev, dengang som nu, holdt den 21. marts. Når man ser på reliefferne i Persepolis, har mange af dem en symbolik, der henviser til forår, liv og frugtbarhed. På trapperne op til Apadana, den store audienshal, vises en hel række udsendinge fra de folkeslag, der skal betale tribut til kongen. De kom fra de lande, som var underlagt Perserriget. Der er 23 forskellige folkeslag, der alle bliver ført ind til kongen af en meder eller en perser, kongens embedsmænd. Apadana er bygget af Dareios den Store. Desuden kan man se rester af Xerxes’ 100 søj-

Persiens hovedbyer At Ester, som dronning over Perserriget, har været i de andre hovedstæder, er en selvfølge. De 4 hovedbyer i riget var: Persepolis, den religiøse hovedstad; Ekbatana, sommerresidensen; Babylon, vinterresidensen og Susa, den administrative hovedstad. Under den tidligere kong Kyros var hovedstaden Pasargadae. Byen Susa I Susa kan man stadig se rester af Dareios´ palads. Det har meget vel været her, Ester gik til Xerxes. De 3 gårde ses tydeligt. De bliver mindre og mindre; den inderste er den mest private gård. På museet i Teheran findes nogle relieffer af glaserede teglsten, der forestiller De Udødelige, den persiske konges livvagt og specialstyrke. De blev kaldt De Udødelige, fordi de altid bestod af 10.000 mand, idet der straks kom en anden til, når en faldt. Der er også rester af byporten, hvor Esters onkel, Mordokaj, havde sit job. Det religiøse center Persepolis er den religiøse hovedstad og er derfor stedet for den vigtigste religiøse fest i Ester og Mordokaj mausoleet i Hamadan (Ekbatana). Foto: © Lene Dalsten

17


Persiske konger Kyros 539-530 Dareios den Store 522-487 Xerxes 487-465 (i Esters Bog kaldet Ahasverus) lehal (hans tronsal), Xerxes’ palads, hans harem (det er der dog tvivl om), alle nationers port, som er selve hovedindgangen til hele området. Hele komplekset er bygget på en terrasse, der er 15 m høj, og Apadana ligger på yderligere en terrasse. Ikke langt fra Persepolis ligger Naghst-i-rustam, de persiske kongers gravplads. De er begravet i klippegrave udsmykket med relieffer. Kyros’ by Pasargadae, Kyros’ by, ligger i nærheden af Persepolis. Der er rester af Kyros’ palads, et meget stort område med paladser, haver med pavilioner og portbygning. Der er ikke meget tilbage, men man kan få et rigtig godt indtryk af perserkongernes lyse og luftige paladser med store haver omkring. I tilknytning til paladset ligger Kyros begravet; hans mausoleum står som et monument uden for byen. Det kongelige sommerpalads Ekbatana i det nordlige Iran er sommerresidensen og har et behageligt klima. Byen ligger højt, 1747 m over havet, omgivet af bjerge, som er snedækkede i maj måned. Byen er medernes gamle hovedstad, som perserne Kong Kyros’ grav ved Pasagardae.

Xerxes’ Palads. Foto: © Lene Dalsten

overtog, måske også som et tegn på overherredømme. Mederne var dog højt placeret ved perserkongens hof. I Ekbatana ses rester af et bygningsværk. Endvidere findes også et mausoleum, som ifølge traditionen er Ester og Mordokajs sidste hvilested. Der er to sarkofager i rummet, men det er sandsynligvis en senere jødisk prinsesse, der er begravet der. Stedet er indrettet med gravkammer og en lille synagoge. Skønlitterær henvisning Det kan i øvrigt anbefales at læse Paul Hoffmanns romantrilogi om dronning Ester. Den giver et godt billede af, hvordan det kunne have været på den tid. ■

F O R E D R A G Foredragsaften med SBA-øst, Dansk Bibel-Institut, Kbh.

27/2 2004 Lene Dalsten: I dronning Esters fodspor – en rejse gennem Iran. Yderligere oplysninger hos: Nicolai Winther-Nielsen, nwn@sba-dk.dk

18


NYT I SBA Årets rejse oktober 2004

I dronning Esters fodspor En rundrejse i Iran Oplev Susa, Persepolis, Ekbatana De steder Ester opholdt sig som dronning af Perserriget Oplev de Armenske kirker i Esfahan Den muslimske arkitektur Og meget mere. Rejsen varer i ca.14 dage Pris ca. 15.000 Kr. Udførligt program og praktiske oplysninger fås ved henvendelse til:

Lene Dalsten ld@sba-dk.dk · Tlf. 38 33 30 15

BOGANMELDELSE Redaktør: Clinton E. Arnold

Ny bibelbaggrundskommentar til NT

Forlaget Zondervan har netop udgivet et flot prestigeprojekt: en kommentar i fire bind under titlen, Titel: Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Zondervan Illustrated Commentary. 17 evangelikale forskere gennemgår Bible Backgrounds her hele NT skrift for skrift med et særligt fokus på Commentary. NT's historiske, kulturelle og arkæologiske baggrund på i alt hen ved 2000 tætpakkede sider fyldt Udgivet: med fotos, kort og oversigter. Som bekendt har 2002 moderne historisk og arkæologisk forskning drastisk forøget vores kendskab til den bibelske verden, og Pris: 39,95 USD. pr. denne udgivelse udmærker sig på fornemste vis bind ved at samle dette i én hat! Forfatterne fokuserer Se mere på på de ting i skrifterne, som på en eller anden vis www.zondervan.com kan belyses historisk: Hvem var de politiske personer vi møder? Hvordan så "kejserens billede" ud? Hvad ved vi om byerne på Paulus' rejser? Hvem var stoikerne? osv. osv. Værket er født ud af et ofte tilbagevendende spørgsmål fra bibellæsere: "Hvor kan vi få indblik i skrifternes baggrund?" Den nysgerrige bibellæser er derfor den primære målgruppe. Der forudsættes ikke kendskab til fx græsk eller antikke tekster, men fyldige noter ved enden af hvert skrift sikrer, at alle væsentlige påstande belægges kildemæssigt, ligesom der ofte henvises til antikke kilder i selve teksten med forkortelser, der findes forklaret i en indledende oversigt i hver bog. TEL-redaktionen kan give dette værk sin varmeste anbefaling for dets store historiske og arkæologiske arbejde, og for dets teologiske ståsted med en ubeskåret tillid til Guds ords sandhed og aktualitet. MHJ

19


Redaktørens square Så skete det I december sidste år løb nyheden verden rundt, at tempelpladsens sydmur havde slået en stor bule som følge af de illegale, og set med arkæologiske øjne, højst kritisable og sørgelige udgravninger under tempelpladsen. Den gang lykkedes det den muslimske waqf at redde muren fra sammenstyrtning. Men i slutningen af september i år gik det galt et andet sted på tempelmuren, der kan ses fra plateauet foran grædemuren (se billede). Ca. 40 m2 af en mur, der stammer fra muslimsk periode og vender mod vest, styrtede sammen. Arkæologen dr. Eialat Mazar, som leder en gruppe arkæologer, der søger at gøre opmærksom på, hvad der går for sig (se www.har-habayt.org), udtalte bagefter, at dette kan vise sig kun at være begyndelsen. Den sydlige del af tempelpladsen repræsenterer nemlig en af Herodes den Stores store bygningsmæssige bedrifter, da han via underjordiske hvælvinger skabte den store kunstige platform, vi i dag kender som tempelpladsen. Den er med andre ord ikke massiv og solid og består af store cisterner og underjordiske gange mv. Om der vil ske værre ting, end hvad vi så i september, vil fremtiden vise. Sikkert er, at de seneste 3 års moderne ukontrollerede udgravninger under tempelpladsen har forårsaget en uerstattelig ødelæggelse af arkæologisk kildemateriale fra det sted og den periode, der sammenlagt har betydning for flest mennesker i verden. Det kan da kaldes en dårlig nyhed! Morten Hørning Jensen (ansv.red.)

BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER

HENVISNINGER TIL TEL 4, 2003

3300 f.Kr ÆLDRE BRONZE

2000 f.Kr MELLEM BRONZE c. 2165-1860: Patriarkernes tid

1550 f.Kr YNGRE BRONZE c. 1875-1450: Israelitterne i Egypten c. 1400-1030: Indvandrings- og dommertid

1200 f.Kr JERNALDEREN I og II (1200 – 1000 & 1000 – 586)

c. 1000: Kong David c. 955: Salomos tempel c. 722: Samarias fald

Side 3

Fund af inskription ca. 700 f.Kr.

586 f.Kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c. 586-537: Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Side 17

Xerxes’ palads ca. 470 f.Kr.

331 f.Kr HELLENISTISK TID

63 f.Kr ROMERSK TID I c. 7 f.Kr.: Jesu fødsel c. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

135 e.Kr Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com

20

ROMERSK TID II

Side 9

Absaloms grav ca. 63 f.Kr.

Side 15

Billeder om jul ca. 7 f.Kr.

Side 12

Sennepsfrø ca. 30 e.Kr.


TEL 4/2003 2