Page 13

(teppidarium) og varmt bad (caldarium). I byzantinsk tid slog munke sig ned i det romerske bad, hvor der da var bevarede stenlofter.

Imponerende kunstig kegletop Det, som den dag i dag giver Herodion sit karakteristiske udseende, er, at Herodes rundt om selve fæstningsværket lod rejse en kunstig, ganske regelmæssig kegletop oven på den naturlige bjergtop. Dertil er brugt 10.000 m3 jord, som sikkert er hentet fra en nabohøj, hvorved Herodions majestæt yderligere er fremhævet i omgivelserne. Josefus nævner udtrykkeligt den kunstige top, som stadig tydeligt kan skelnes i forhold til det naturlige bjerg. De gjorte fund bekræfter i øvrigt Josefus’ udførlige skildring bl.a. af, hvorledes Herodes forsynede Herodion med vand fra en kilde nær ”Salomos Damme” 4 km syd for Betlehem. Arkæologerne har afdækket store cisterneanlæg fra Herodes’ tid og et tunnelsystem, som oprørerne under Bar Kokba-opstanden (132-135 e.Kr.) har udhugget. Perspektivtegning af Paladsfæstningen. Efter E. Netzer, Die Paläste der Hasmonër und Herodes’ des Großen.

Nedre Herodion Ikke blot selve bjergfæstningen er enestående. Det gælder også anlægget lige nord for denne ca. 100 m under toppen. Kun lidt er tilbage af den største enkeltstående bygning på ca. 130 x 60 m, som antagelig har været et palads tæt ind mod bjergets nordside. Nordvest herfor har man frilagt et tre meter dybt bassin på 69 x 45 m, som midt i har haft en rund pavillon. Det tyder på et rekreativt formål kombineret med, at vandet også har været brugt til overrisling. Bassinet har ligget i et stort haveanlæg på 130 x 110 m omgivet af 5,5 m brede søjlegange mod syd, vest og nord med en samlet længde på 250 m. Mod øst afgrænsede en hal haven, og en tilsvarende hal fandtes uden for den vestlige søjlegang. Nord for haveanlægget lå en stor fløj med rum beregnet til praktiske formål, magasiner, stalde og boliger for gæster og muligvis administration af et af de forvaltningsområder, landet var opdelt i. Op mod haveanlæggets sydvestlige hjørne lå det største af Herodions romerske badehuse, og ved selve sydsiden er der rester af en massiv bygning, af arkæologerne kaldet ”Monumentalbygningen”.

13

Profile for Thomas Møller

TEL 4/2002  

Sepforis -en jødisk storby på Jesu tid side 3 Herodion, Herodes som bygmester side 12 Herodion og barnemordet i Betlehem side 15 Hvem har de...

TEL 4/2002  

Sepforis -en jødisk storby på Jesu tid side 3 Herodion, Herodes som bygmester side 12 Herodion og barnemordet i Betlehem side 15 Hvem har de...

Advertisement