Page 12

Herodion

Herodion

(fortsat fra TEL 4/2000)

Herodes som bygmester - 4

Af pastor emer. Hartvig Wagner

På randen af Judæas øde bjergørken ca. 13 km syd for Jerusalem og 6 km sydøst for Betlehem rejser sig et iøjnefaldende kegleformet bjerg 768 m over havet. Det er Herodes d. Stores enestående paladsfæstning Herodion1.

Historie I år 40 f.Kr. besejrede Herodes i et voldsomt slag makkabæeren Antigonus, som støttet af parterne havde tilkæmpet sig kongemagten. Lige før slaget havde Herodes’ venner hindret ham i at begå selvmord i fortvivlelse over situationen og over en ulykke, der havde ramt hans moder. Det skete alt sammen umiddelbart før hans flugt til Rom, hvor senatet udnævnte ham til konge. Disse begivenheder bandt ham så tæt til det dengang øde sted, hvor slaget havde stået, at han 20 år efter rejste sig et mindesmærke i form af det imponerende anlæg Herodion, Her blev han også ifg. Josefus begravet under stor festivitas efter 37 års bevæget regeringstid. Under jødernes to oprør mod romerne 66-70 og 132-135 e.Kr. forskansede oprørerne sig i paladsfæstningen på Herodion, hvor de foretog påviselige bygningsmæssige ændringer. Der er ligeledes fundet rester af byzantinske kirker og spor af klostersamfund fra det 5. årh. Siden 1972 har især professor Ehud Netzer fra Det hebraiske Universitet i Jerusalem udforsket Herodion og i en række publikationer udførligt beskrevet stedet.

Paladsfæstningen På en bjergtop rejstes fæstningsværket omgivet af en cirkelformet dobbeltmur med en diameter på 63 m, som antagelig har været 30 m høj. Mod syd, vest og nord var muren omgivet af et halvcirkelformet tårn og mod øst af et højere cirkelrundt tårn på et kraftigt fundament. Pladsen inden for dobbeltmuren var i nord/sydLuftfoto af Paladsfæstningen set fra nordvest. 1. Cirkelformet dobbeltmur. 2. Halvcirkelformede tårne mod syd, vest og nord. 3. Cirkelformet østtårn. 4. Haveanlæg omgivet af søjler (peristylgård). 5. Oprindelig spise-sal (triclinium), senere omdannet til synagoge. 6. Korsformet anlæg. 7. Moderne trappe. 8. Romersk badehus. Foto: © BAR 2/2002

12

gående retning delt i to halvcirkler. I den østlige halvdel var der en såkaldt peristylgård, et haveanlæg på 33 x 12,5 m omgivet af søjler mod syd, vest og nord og ind mod det østlige tårn af en mur med såkaldte pilastre, halvsøjler som udsmykning. I den vestlige halvcirkel var der oprindeligt mod syd en stor spisesal (triclinium), som oprørerne under den første opstand ændrede til en synagoge. Det fremgår af senere murede bænke langs de tre vægge og af en mikveh, et rituelt bad anlagt ved indgangen. Midt i halvcirklen var der flere rum omkring et korsformet anlæg. Disse rum har nok været anvendt til beboelse. Den nordlige del af halvcirklen rummede et romersk bad, bestående af de traditionelle rum: afklædningsrum (apodyterium), koldt bad (frigidarium), lunkent bad

Profile for Thomas Møller

TEL 4/2002  

Sepforis -en jødisk storby på Jesu tid side 3 Herodion, Herodes som bygmester side 12 Herodion og barnemordet i Betlehem side 15 Hvem har de...

TEL 4/2002  

Sepforis -en jødisk storby på Jesu tid side 3 Herodion, Herodes som bygmester side 12 Herodion og barnemordet i Betlehem side 15 Hvem har de...

Advertisement