Issuu on Google+

12

2. sektion

Fyn og øerne

Søndag 2. december 2012

Faaborg-Midtfyn

Faaborg: Områderedaktør: Torsten Cilleborg, 63 45 22 19, tc@faa.dk Journalister: Michael Lorenzen, 63 45 21 26, milo@faa.dk Anne Jørgensen, 63 45 21 77, annj@faa.dk

Maria Wind Retoft, 63 45 21 29, mawr@faa.dk Martin Seymour, 63 45 21 28, maes@faa.dk Redaktion: Kanneworffs Gård, Torvet 8b, 5600 Faaborg E-mail: faaborg@faa.dk

- Jeg glæder mig til, at du bliver min nabo

■ Beboere omkring sygehuset er positive men mangler viden om asylcenter

Faaborg: Kulørte mennesker, kvinder med tørklæde og snak på gebrokkent dansk fylder muligvis snart den gule bygning på Odensevej. Her var der før i tiden hvidklædte medarbejdere, der hjalp de syge videre. Nu skal sygehuset måske indrettes til asylcenter. Det gamle sygehus i Faaborg ligger på den ene side af den trafikerede Odensevej. På den anden side hviler et lejlighedskompleks og små huse. Dørene åbnes typisk af mennesker med en lettere gangart, en hårfarve, der er falmet til det hvide eller grålige og en hud, der viser livserfaring. I døråbningen afslører de bag sig et roligt hjem, pyntet med nisser, gran og julelys. Som to praktikanter på avisen stiller vi os selv spørgsmålet, om det kun er asfalt og køretøjer, der adskiller de kommende naboer fra hinanden. Vi beslutter os derfor for at undersøge reaktionen hos beboerne i husene, og vi håber på en strøm af forskellige meninger.

Tørklæder om hals og hoved Med et tørklæde om den enes hals og et om den andens ho-

ved er vi klædt på til en rundspørge fra dør til dør i det novemberkolde vejr. Den første, vi møder, er en kvindelig førtidspensionist til tre børn. Hun kalder os ind fra entréen og ind i stuen. Her sidder hun med en osende smøg i den ene hånd og computermus i den anden, mens hun giver os sit syn på sagen. - Jeg ved ikke så meget om asylansøgerne andet end, hvad der bliver fortalt i medierne. Men jeg tænker, at der i forvejen ikke er nok politi til stede, så jeg er lidt bekymret. Når jeg tænker nærmere over det, så kan der komme lidt mere liv, hvis der kom børnefamilier til. Jeg har selv tre børn, fortæller Randi Baltersen. Efter flere besøg i forskellige døråbninger går det op for os, at Randi ikke er alene om uvisheden. Nabo tror vi søger asyl I de andre hjem oplever vi på samme måde en usikkerhed om, hvorvidt beboerne har den nødvendige viden om asylansøgeres tilstand og status. Den uklare opfattelse kommer især til udtryk, da en ældre kvinde ytrer sin glæde for snart at skulle blive nabo til en af os. Det, hun siger, går først op for Inaam, efter vi har sagt farvel. Selvom vi tydeligt dansk præsenterer os selv som jour-

naliststuderende, der vil høre om naboernes holdning til et kommende asylcenter, forbinder hun åbenbart alene på tørklædet Inaam med en asylansøger. Postive naboer I området bliver vi mødt med en overvejende positiv indstilling til de mulige naboer. Vi hører flere gange en mening om, at der skal være plads til alle. Uden for lejlighedskomplekset snakker vi med Helle Jensen: - Det er en fin ide, at sygehuset bliver brugt til at huse asylansøgerne. Det har jeg slet ikke noget imod. Det er bedre end, at bygningen bliver revet ned, og asylansøgerne skal jo også have et sted at være. Støj til deres rolige kvarter er den mest normale bekymring, der pletter den positive mening. En enkel udtrykker en frygt for et fald i husenes priser. Imens åbner få beboere en holdning op for os, der hviler på en bekymring om spektakel og småkriminalitet. Vores lille tur på Odensevej efterlader os med et indtryk af venligtsindede naboer, der ønsker at give plads til andre og håber på, at de stadig kan have deres normale hverdag i kvarterets trygge rammer. Af Inaam Abou-Khadra og Bianca Kirkeby journaliststuderende ved SDU

➤Bianca og Inaam ■ Bianca Kirkeby og Inaam Abou-Khadra spurgte naboerne, hvad de vil synes om et asylcenter på det gamle sygehus. Foto: Torsten Cilleborg

Bianca Gajda Kirkeby

Jeg er 22 år og bor i Odense. Her studerer jeg journalistik og litteraturvidenskab på Syddansk Universitet. I denne uge er jeg på ”Skosåleuge” på Fynske Medier i Faaborg. Under skosåleugen er vi som studerende en uge

på en redaktion i landet. Før jeg tog af sted til Faaborg, hørte jeg om det gamle sygehus på Odensevej, der muligvis skal laves om til et asylcenter. Det vakte min interesse, og jeg stillede mig selv spørgsmålet om, hvad naboerne til sygehuset synes om den idé. Inaam Abou-Khadra

Jeg er 22 år og bor i Odense

i Vollsmose-bydelen, hvor jeg studerer journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet. Oprindeligt er jeg fra Palæstina. Jeg præsenterer mig selv som dansk-muslim, fordi det meget godt forklarer, hvem jeg er som person. Jeg bærer det muslimske tørklæde samtidig med at jeg er født og opvokset i Danmark. I Vollsmose har vi også haft et asylcenter. Det var derfor interessant at snakke med beboerne her i Faaborg om deres holdning til det måske kommende asylcenter i nabolaget.

■ Helle Jensen forklarer de to journalister, hvorfor det efter hendes opfattelse er en fin ide at indrette sygehuset til asylcenter. Foto: Torsten Cilleborg

Dialog kan fjerne bekymring ■ Ifølge socialforsker foretrækker danskere at bosætte sig i kvarterer med beboere, der ligner dem selv Faaborg: Naboerne til det mu-

ligvis kommende asylcenter på Odensevej, har en generel usikkerhed om, hvad en asylansøger er. Det viser en rundspørge i nabolaget foretaget af avisen. Ifølge Anja Jørgensen, lektor på institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet, bor vi i et land, hvor der er tendens til, at vi bosætter os socialt set i nærheden af nogen, der ligner os selv.

- Når der kommer nogen fra en anden kultur, får man bekymringer for, hvordan det skal gå. Det bliver dog typisk afkræftet, når de ”nye” mennesker kommer ind og blander sig med naboerne, siger Anja Jørgensen men understreger: - Dog skal man ikke bare læne sig tilbage og tro, at det kører af sig selv. Kommunen og anden myndighed skal skabe rammerne for en god dialog, fordi der typisk er mange reaktioner, inden de nye naboer flytter ind. Borgmester Hans Jørgensen (S) vil netop inddrage beboerne: - Vi har endnu ikke en de-

cideret plan for, hvordan vi griber sagen an. Men jeg forestiller mig, at vi sætter en proces i gang og får lavet en lokalplan, så vi indgår i dialog med beboerne. Jeg er ikke et minut bange for, at de ikke vil tage godt imod asylansøgerne. Det forudsætter, at vi skaber de rigtige rammer for debatten, siger han. Hele spørgsmålet omkring asylcenteret er på dagsordenen i kommunen og vil blive taget op til byrådsmødet til december.

Sådan kan det løses

Af Inaam Abou-Khadra og Bianca Kirkeby journaliststuderend ved SDU


Søndag 2. december 2012 Åbningstid: Mandag-fredag kl. 9-16 Tlf.: 63 45 23 75 Fax: 62 61 01 22 Ekspedition: Rie Meyer, 63 45 21 78 Karin Fredskild, 63 45 21 79 Annoncer: Anders K. Høgh, 63 45 22 14, ankh@fynskemedier.dk

13

2. sektion Ringe: Lokalredaktør: Tim Visti, 65 45 51 50, tiv@fyens.dk Journalister: René Johansen, 65 45 51 52, rvjo@fyens.dk Martin Seymour, 63 45 21 28, maes@faa.dk Bente Guldborg, 65 45 51 51,

 gu@fyens.dk b Daniel Kofoed, 65 45 51 55 dako@fyens.dk Henriette Ankerstjerne Hermann, 65 45 51 59, heah@faa.dk

Redaktion: Østergade 19, 5750 Ringe Åbningstid: Mandag-fredag kl. 9-16 Tlf: 62 62 13 30 Fax: 62 62 10 77 E-Mail: midtfyn@faa.dk

Ekspedition: Margreta Niclasen, 65 45 54 30 Jytte Lerche, 65 45 54 30 Annoncer: Anders Koldbæk Høgh, 65 45 54 31

Avislevering og svigt:  Venligst se Side 2.

Redigeret af: Uffe Tønning

Ny sti til Ringes gemte skov ■■En ny trampesti til Præsteskoven skal gøre adgangen lettere fra Ringes nordlige boligkvarterer Ringe: For to år siden købte

Faaborg-Midtfyn Kommune Præsteskoven, der ligger mellem Gestelevvej og Dalager i det nordvestlige Ringe. Skoven var blevet sat til salg af Ringe Sogn, og stærke kræfter i byen pressede på for at bevare skoven på offentlige hænder. Adgangen til skoven har imidlertid længe været besværlig, fordi skoven på alle sider grænser op til marker eller private grunde. Kun via en

markvej fra Gestelevvej har offentligheden lovligt kunnet komme ind i Præsteskoven. Nu er det dog lykkedes at få en aftale i stand, så der er lavet en trampesti - et smalt spor alle kan gå ad - fra Præsteskovens nordøstlige hjørne og til en offentlig gang- og cykelsti, der løber mellem parcelhusene på Dalager og Holmehøjvej. Dermed har de mange beboere i kvartererne langs Hestehavevej fået nem adgang til Præsteskoven. Det er advokat Peter Flint Jensen, der har fået aftalen om trampestien i stand med arvingerne til den afdøde landmand, hvis mark trampestien løber i kanten af. Foreløbig gælder aftalen

indtil næste efterår, hvor det ifølge Peter Flint er aftalt, at sti-ordningen skal evalueres. - Stien er klar, selv om den ikke er så fremkommelig lige nu, fordi marken er pløjet op. Vi har også haft kontakt til kommunen, som vil sætte et skilt op, der viser vej mod skoven, ved starten af trampestien. Men vi venter med at sætte skiltet op indtil foråret, hvor stien er mere fremkommelig, siger Peter Flint. Det var i øvrigt folk fra Lions Club, der for nylig trak i arbejdstøjet og klarede den nødvendige beskæring af det levende hegn i området for at gøre trampestien brugbar. Af Tim Visti tiv@fyens.dk

Julepynt til slunken kasse

Asylcenter? Vi har jo S og SF Lokaldebat Hvad skal vi med et asylcenter,

når vi har SF og S? Om vi nu forestiller os, at disse SF’ere og S’ere snart er deres ansvar bevidst, hvor de i stedet for at åbne for asylcenter i Faaborg gik ind for deres egen linje med frivilligt arbejde, hvad vil det så indebære? Jo, de har så travlt med at vise sig som verdens reddere, men det er hver gang på alles bekostning. Jeg har bemærket, at bl.a. borgmesteren og et SF-medlem har sagt, at VI har pligt til at hjælpe, så må man jo spørge, hvem er VI? Om det bare er SF- og S-medlemmer, er det helt fint for mig og ganske mange andre - og hvad mener jeg så med det!

Det er ret enkelt: Hvert medlem i SF eller S stiller sig 100 procent til rådighed og indlogerer en eller flere asylsøgere i sit private hjem. Der er mange fordele med den model, men en forudsætning er jo, at de selv skal betale ”gildet”, det er her jeg mener VI og redde verden-begrebet kommer i betragtning. Så må alle jo blive glade. SF og S medlemmer får alle de asylsøgere de vil have og vi andre slipper for at betale. Der er jo flere fordele endnu, og det er jo, at de der bliver i Danmark, nok ca. 75 procent, bliver meget hurtigt integrerede, da der er meget nær kontakt med værterne, så de kan komme ud i det virkelige liv på ganske kort tid. Ingen får traumer, måske kun af indoktrineringen som venstresocialist!

Vi slipper for kriminelle udlændinge der gemmer sig på asylcentrene, hvilket afstedkommer, at politiet får bedre tid til fornuftigt arbejde. Der er masser af fordele i denne model, det kræver ”kun” brændende og engagerede venstresocialister. Er det ikke bare at komme i gang? Desværre er ovenstående nok et fatamorgana, for man må nok regne med at venstresocialisterne ikke ændrer sig, de holder nok linjen med løftebrud og usandheder, som virkelig er et integreret begreb hos dem. Så begrebet VI er nok en hentydning til alle vi andre, som sædvanligt. Af Keld Vidkær Strandholmen 22, Faldsled

Faaborg: På en dag, hvor man i Faaborg blot kunne skæve misundeligt til andre dele af landet med rigtigt vintervejr, bød Faa­borg Børnekulturhus i går indenfor til juleværksted. Det blev en populær idé. - Vi kiggede i vores kasse med julepynt i går, og det var et sørgeligt syn, fortalte Klement Bornebusch, som nu havde mulighed for at få gjort noget ved sagen. Så sammen med konen Mette Louise Andersen og døtrene Sigrid og Regitze Bornebusch på henholdsvis syv og fem år, fik de gang i papirstrimler og andre materialer ved arrangementet, som egentlig skulle være holdt i ungdomshuset, men på grund af renoveringen af Byskolens gård måtte flyttes nogle få meter over i det gamle bibliotek. Der var andre, som havde travlt med at fremstille ting til juletræet. Blandt dem søstrene Viktoria Lerby og Leonora Randløv, der lige så koncentreret sad og foldede, limede mv. Man kunne bl.a. prøve nogle nye designs, udarbejdet af kunstnerne Els Cools, Helle Rotbøl Randlev og nogle andre. Små 40 børn og voksne deltog i arrangementet, der blev musikalsk betjent af Adlon Kvartetten og TJL Trio. Begge ensembler i lidt reduceret udgave. - Folk har været glade, og der var faktisk nogle, som var

■■Det er med at koncentrere sig. Søstrene Viktoria Lerby og Leonora Randløv var med til at lave julepynt.

■■Der er mange forberedelser, men en del har nu klaret tingene til træ og dekorationer. kede af, at de måtte gå midt i det hele. Næste år planlægger de det på en måde, så de kan dele sig, og børnene kan være her alle tre timer, fortalte Sanne Pedersen fra Faa­borg Børnekulturhus. Hun lovede, at man gentager arrangementet næste år. - Og så får vi bedre ad-

gangsforhold. De har lovet, at gården er renoveret færdig senest 1. juni. Det er også her, vi har vores store børneog ungdomsfestival, fastslog hun. Af Michael Lorenzen Foto: Jørgen Outzen milo@faa.dk, joou@fyens.dk


Asylcenter i Faaborg