Page 1

MEDDELELSER FRA

NR. 145 DECEMBER 2011


Møltrup Optagelseshjem - selvejende stiftelse Hjemmet oprettet 1912 af fængselspræst Johannes Munck Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op påny. Enhver, som kommer på livets skyggeside, bydes velkommen, så længe plads haves. Hjemmet er opretholdt ved indtægt af landbrug, underleverancer til lokale virksomheder, forskellige småproduktioner, samt ved gaver fra private, legater, testamentariske gaver og offentlige tilskud. Møltrup har 62 eneværelser og disponerer via sin støttefond over 44 beskyttede boliger i form af 10 selvstændige lejligheder og 34 klubværelser/bofællesskaber, samt et alderdomshjem med 10 lejligheder. Støttefondens bestyrelse er som Møltrups, suppleret med Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Bente Kjærgaard, Vildbjerg. * Ledelse: Forstanderpar Elise og Ebbe Larsen Viceforstander Svend Arne Sønderby Souschef Kirsten Ørskov * MØLTRUPS BESTYRELSE: Biskop Karsten Nissen, Viborg, formand Gårdejer Knud Munk Nielsen, Bording, næstformand Folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen, Vorbasse er aftrådt i forbindelse med ministerudnævnelsen Fængselspræst Dorte Ørtved, Brande Kommunaldirektør Lars Møller, Holstebro Byrådsmedlem Tove Videbæk, Brande Retspræsident Niels Waage, Roskilde Anmodning om optagelse på hjemmet sker ved henvendelse på tlf. 97 13 18 00 * Gaver modtages med tak til girokonto 7 33 18 00, Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem, 7480 Vildbjerg. Støttefonden er godkendt af Skattedepartementet i henhold til ligningslovens paragraf 8 A om skattefrie gaver.

Møltrup Optagelseshjem · Møltrupvej 70 · 7480 Vildbjerg Tlf: 9713 1800 / Fax: 9713 18 80 · adm@moltrup.dk · www.moltrup.dk

2

En åben dør For nogle år siden sad jeg og arbejdede på mit kontor i bispegården. Det var midt i december. Julen nærmede sig. Da ringede det på døren, som vender ud imod domkirken. Det er sjældent, at folk kommer til den dør. Den er stor og gammel. Stammer fra 1729, og er et smukt stykke barok. Men den ser ikke ud, som om den rent faktisk bruges til at gå ind og ud af. Et kunstværk i mange variationer Udenfor stod 20 elever i femte klasse på Viborg Private Realskole sammen med deres lærer. De havde som et fælles projekt tegnet den gamle dør. Nu var alle disse meget forskellige tegninger samlet i en plakat, som jeg fik overrakt i glas og ramme. At der er tale om den samme dør, kan ingen være i tvivl om, men den er tegnet på 20 forskellige måder, og i mange forskellige farver. Sammen udgør de 20 døre et smukt og sammenhængende kunstværk, som i dag hænger på vores væg. Besøgende giver kunstværket mange anerkendende ord med på vejen. En dør kan både åbne og lukke Eleverne havde også skrevet et digt, som jeg fik overrakt. Jeg fandt digtet så godt, at det fik plads i min prædiken juledag i domkirken. Digtet lyder sådan: En dør kan åbnes en dør kan lukkes en dør kan låses en dør kan smækkes en dør kan stå på klem en dør kan knirke en dør kan gemme på noget en dør kan åbne for noget en dør kan holde os ude en dør kan lukke os inde en dør kan holde på varmen en dør kan holde kulden ude vi kan gemme os bag en lukket dør eller vi kan åbne døren til nye verdener og juleaften kan vi åbne døren til lyset og glæden. Den lukkede dør Vi er gode til at lukke døre for hinanden. Man skal kvalificere sig for at komme ind på den uddannelse, man gerne vil tage, eller den arbejdsplads man gerne vil arbejde på. Vi har netop besat en ledig stilling som kontorvikar på Viborg stiftskontor. Vi fik 3


500 ansøgninger, og jeg tror, at andre arbejdspladser har gjort lignende erfaringer. Det er ikke rigtigt, som Niels Hausgaard på vanlig ironisk facon sang for nogle år siden, at ”der er altid arbejd’ nok til dem der vil arbejd’”.   Der findes også lukkede døre inden for den sociale sektor. Mange sociale institutioner er oprettet med henblik på ganske særlige grupper af brugere, og hver af disse institutioner har et sæt kriterier, som man skal opfylde for at blive optaget på netop dette sted. Jeg tror, at mange af de mænd der kommer til Møltrups dør, har mødt

lukkede døre i deres liv. Det gælder både døre til uddannelsessteder, arbejdspladser og institutioner. Plads til variation og den enkelte Plakaten med de 20 forskellige døre siger noget væsentligt om målsætningen for det arbejde, der gøres på Møltrup. Vi vil gerne bevare blikket for den menneskelige mangfoldighed. De 20 elever malede hver med deres farve, og gav døren et enestående personligt udtryk. Det er på én gang den samme dør, og 20 forskellige døre. Sådan er det også med mennesker. Vi er skabt af Gud, i Hans billede, og bærer derfor med os den menneskelige værdighed, som Gud gav os i fødselsgave.   Det er vigtigt at bevare blikket for det enkelte menneskes egenart, og vi vil gerne på Møltrup give plads for det enkelte menneske, sådan som han er. Her skal man kunne være, også med de særheder som så mange andre steder ville kunne skabe problemer. En åben dør til lyset og glæden Også på en anden måde kan plakaten med de 20 døre sige noget om målsætningen for arbejdet på Møltrup. Her vil vi gerne, at de mænd, der kommer til os, finder en åben dør og føler sig velkomne. Når man bevæger sig ind igennem porten til den gamle proprietærgård, er det som om stedet åbner sig imod den besøgende, og byder ham velkommen. Jeg ved, at mange, som kommer tilbage til Møltrup efter tidligere at have opholdt sig her i en periode, har en fornemmelse af at komme hjem som efter en lang rejse, og blive budt velkommen. Og jeg tror, at mænd, som kommer her for første gang, også fornemmer en imødekommenhed og en velkomst, som gør godt. Jeg håber at Møltrups beboere ikke føler, at Møltrup er en lukket dør, som man kan gemme sig bag, men derimod, at Møltrup kan blive en dør ind til nye verdener. For os alle gælder, at vi ikke blot juleaften, men året igennem kan åbne døren til lyset og glæden. Formand Karsten Nissen

Arv og testamente Møltrup Optagelseshjem har udarbejdet en lille folder til hjælp ved oprettelse af testamente. Folderen kan rekvireres på telefon 97 13 18 00, ligesom den kan hentes på www.moltrup.dk. Møltrup Optagelseshjems medarbejdere er gerne behjælpelig ved oprettelse af testamente. Spørg evt. efter undertegnede. Viceforstander Svend Arne Sønderby

4

5


Ansøgningen

Jens Hansen Landevejen 12 9999 Storbyen Ø

Jeg tillader mig herved - uopfordret, dog velmotiveret - at søge om den beskrevne plads, som er opslået i Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem. Mine forudsætninger Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg på et tidspunkt gik i stå. Gnisten forsvandt, men nu har jeg mod til atter at ”melde mig ind i kampen”.   Jeg er aldrig sådan rigtig kommet i gang med at arbejde i traditionel forstand. – De lærepladser, jeg har haft, er blevet afbrudt af forskellige ulykker, der enten er ramlet ned over mig, eller som jeg selv har opsøgt. Uddannelse og videreuddannelse Jeg tilbragte mine unge år i mesterlære ved det danske fængselsvæsen, hvor jeg som indsat blev udlært i alt omkring straf, moral, kreativ tænkning, kammeratskab, hævn, konsekvens osv. Jeg deltager fremadrettet gerne i de kurser, der vil blive tilbudt. Fritidsinteresser Jeg holder mig løbende orienteret i tv-programmerne. Livserfaring Det er min klare overbevisning, at livet gør ondt, og at man ikke skal glæde sig for tidligt! Det skal nok mislykkes. Det er klogt at slå først eller løbe sin vej. Frivilligt arbejde Jeg deltager af princip ikke frivilligt i noget som helst. Familie Jeg har ikke så mange positive minder om min familie. – Alligevel mærker jeg et savn. Menneskesyn Tro ikke at nogen vil dig det godt! Omgangskreds Min omgangskreds består ikke af den ønskede mængde, men af den mulige. Succeser og fiaskoer Jeg er stadig i live og på fri fod. Jeg mangler bare at komme i gang, og det er derfor, jeg søger pladsen. 6

Motivation - hvorfor satse netop på mig? I og med at jeg har holdt mig i live hertil, har jeg bevist, at jeg er livskraftig, så derfor bør der satses på mig. I annoncen står der: ”Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny”. Det vil jeg gerne! Jens har ansvaret for Jens Jens fik pladsen! Det gjorde han, fordi han var værd at satse på. Han arbejder på projektet: ”Et værdigt liv”.   Et tilbud til alle, hvor den enkelte tager mest muligt ansvar for sig selv i fællesskabets ramme. Rent praktisk udleves projektet minut for minut rundt på Møltrup i det samvær, der er i værksteder, i fritiden, på fællesområderne, i spisesalen. Jens har ansvaret for Jens og kan bede om hjælp med opgaverne hos de øvrige beboere, hos personalet eller måske i det veletablerede offentlige sociale system, der er til rådighed for os alle. På Møltrup er det den ankomne beboer, der har ansvaret - og som skal bevare ansvaret - for eget liv. Personale, frivillige og offentlige instanser kan inddrages, men det er og bliver Jens, der har ansvar for Jens. Det betyder ikke, at vi, som står omkring beboerne, ikke har opgaver. Vi skal åbne døren for mænd som Jens. Vi har ansvaret for at sikre den enkeltes rammer og retssikkerhed. Vi skal give opmuntring og trøst. Vi skal være den vennekreds og ”familie” i hjemmet, som giver grobund for livsmod og virkelyst, så den enkelte oplever livet dels som en medspiller, og dels som en gave der skal leves. Jens er kollega – ikke klient Jens fik pladsen! Det gjorde han, fordi han var værd at satse på. Han havde tabt livsmodet og gik og ledte efter et liv uden misbrug. Han fandt det på Møltrup. Jeg taler ikke om et sædvanligt arbejde på en sædvanlig arbejdsplads. Jeg taler om, at Jens lærer at tage livet op på ny ved at være ædru og stoffri i et miljø, hvor man er kolleger og ikke klienter. Jeg vil ikke påstå at Møltrup er løsningen for alle mennesker i Jens’ situation, men hvis man har modet, er Møltrup en mulig ramme. En ramme i form af et hjem, hvor mange gode kræfter samles om at hjælpe den ulykkelige ud fra ideen om at være ’et hjem for alle’. Et hjem hvor vi arbejder på, at alting virker til gode for beboerne. Tak! Jens fik pladsen! Det gjorde han, fordi han var værd at satse på. Riget fattes penge, og det sociale område beskæres, men det må ikke lamme os. Det skal tværtimod animere os til at være mere stædige, vedholdende, og effektive i den gerning, der er givet os omkring vores fælles anliggende: Møltrup Optagelseshjem. Tak, at I er derude! Alle jer der er med til at støtte Møltrup Optagelseshjem og sikre hjemmets eksistens. Jens og jeg vil gerne udtrykke en tak for den ramme, I stiller til rådighed for vort hjem. Tak til bestyrelsen, medarbejderne, de frivillige, de personlige støtter, kirkerne, foreningerne, fondene og politikerne, som gør arbejdet på Møltrup muligt. Tak for jeres forbøn og medleven. Forstander Ebbe Larsen 7


De kalder mig brobygger – fortalt af Tino Kristensen En efterårsdag i storstuen har Tino og jeg sat hinanden stævne. Han er 46 år og ankom til Møltrup den 17. maj 2011. Han er faldet godt til og har lovet at berette lidt om sig selv. Det er tydeligt, at livet har budt ham lidt af hvert, men han er åben og vil gerne fortælle: Min barndom Jeg blev født på Sejerø, og da jeg var helt spæd, tæskede min far min mor, og jeg blev kastet op mod en væg. Mine forældre blev skilt, og vi flyttede senere til Vesterbro, hvor min mor blev gift igen. Der var ikke misbrug i min familie, men som 12-årig overhørte jeg dem snakke om, at de ville skilles efter min konfirmation. Jeg fik ikke at vide, at ”min far” ikke var min far, men jeg havde en ven, der vidste det, og som fortalte mig det. Jeg spurgte min mor, om det var sandt, men hun benægtede. Senere fortalte min mormor mig, hvordan det hang sammen. Jeg har to gange uden held forsøgt at opsøge min biologiske far. Min plan var at tæve ham! Desuden har jeg hørt, at jeg har to halvsøstre, som jeg gerne vil lære at kende.   Min mor blev skilt efter min konfirmation og fandt sig en ny mand. Engang, hvor jeg kom hjem, tog jeg ham i at sidde overskrævs på min mor og tage kvælertag på hende. Så bankede jeg ham! Hun blev senere gift med en anden, og de har et hus i Hvidovre, men vi har i dag ingen kontakt.

8

Var lidt af en rod Jeg var den, der var mest urolig i klassen. Jeg fik altid at vide: ”Tino kan godt, men han gider ikke!” - I stedet for at gå i 10. kl. fik jeg arbejde som klejnsmed og flyttede sammen med min kæreste. Det holdt i 3½ år, og derefter boede jeg hos forskellige i Sidegaden. Jeg var begyndt at drikke som 14-årig, og jeg havde mange forskellige jobs - gerne inden for håndværk. Jeg skiftede, når jeg blev træt af det, eller når jeg drak for meget. Jeg røg hash, og indimellem solgte jeg det også. Jeg havde et godt job på Handelshøjskolen, men jeg blev overfaldet en sen aften og tog derfor en pistol med på arbejde. Det var der nogen, der opdagede, og jeg blev fyret.   Jeg var med i et ungdomsbyggeprojekt på Vesterbro, hvor vi byggede Café Sonja. Den blev indviet af ”Sonja fra Saxogade”. Der kom mange kendte, og Leif Sylvester forærede malerier til stedet. Senere kom ”Slatten” med styrketræning og cykelklub. Jeg tog det meget seriøst med cyklingen og havde 1½ års pause med alkoholen. Har siddet inde fire gange for vold Et par drenge fra gaden havde drillet en fuld finne. Han havde langet en af drengene en lussing. Jeg fik fat i ham. Han provokerede mig. Jeg sagde til ham: ”Nu stopper du, ellers knalder jeg dig en!” Han blev ved, og jeg knaldede ham en! Han faldt og slog hovedet mod kantstenen. Han havde lav puls, og jeg fik tilkaldt en ambulance. Han døde, og derefter gik jeg under jorden. Alle mine venner vidste hvor jeg var, men ingen lækkede det. Til sidst meldte jeg mig og fik en dom på 4 mdr. for uagtsomt manddrab. En anden gang, hvor jeg var fuld, spurgte jeg en mand: ”Gir du en smøg?” Det udviklede sig, og politiet blev tilkaldt: Jeg fik 30 dage i spjældet.

9


Levede på gaden Jeg begyndte at flakke rundt på gaden, og jeg kom på Mødestedet i Bagsværd. Sidste vinter boede jeg under terrassen ved mødestedet i op til 20 grades kulde. Der var en pædagog, der skaffede mig et midlertidigt værelse og lovede mig et TV. Han havde glemt det med TV’et flere gange, og jeg blev vred. Jeg råbte og skreg og truede med, at jeg ville skyde ham og nakke ham, og derfor fik jeg en sag på halsen.   Jeg var på det værste sted på Amager: Sundholm. Der var fyldt med junkier, og dem kan jeg ikke tage. Jeg havde hørt om Møltrup gennem en kammerat. Det var en pædagog fra Sundholm, der hjalp mig herover. Mit liv på Møltrup Det har været pragtfuldt! Det mener jeg helt alvorligt! Jeg har det godt med at være på landet. Jeg har tag over hovedet, og et arbejde jeg er glad for. Jeg arbejder i savværket. Jeg pudser og skærer jerntræ (azobé). Desuden har jeg arbejdet rigtig meget med at lave tre broer til åen, og vi skal lave to mere for Naturstyrelsen. Vorgod Å, der løber igennem engen forbi Møltrup, er blevet lagt tilbage i de oprindelige slyng, og i den forbindelse har man købt Møltrup til at lave nogle broer. Det har været mit projekt, og de kalder mig ”brobygger”. Der skulle have været metalstykker som afslutning, men jeg sleb runde kanter i stedet, og det har alle været tilfredse med.   Det at have et arbejde giver mig stor tilfredsstillelse. Jeg er A-menneske, og jeg kan blive vanvittig af at være uden job. Jeg har cykel og knallert og kører ture i naturen, løser krydsord, læser bøger og ser TV.

10

Kaldt i retten Jeg har for nyligt været kaldt i retten pga. truslerne mod pædagogen på Mødestedet i Bagsværd. Møltrup lavede en udtalelse om, hvor stabil jeg er, og hvor tilfredse de er med mig og mit arbejde, og det var medvirkende til, at min sag blev betinget. Jeg går hver 14. dag ved kriminalforsorgen, som jeg er pålagt i behandling for alkohol og mit temperament. Jeg er også tilmeldt et ”Anger-management”-kursus på Møltrup. Min fremtid Jeg vil gerne blive i Jylland. Det, havde jeg aldrig troet, skulle overgå mig!   Jeg har svært ved at spise sammen med andre, så jeg henter maden i køkkenet og spiser for mig selv. Jeg vil gerne have en udflytterbolig på Møltrup, hvor jeg selv kan lave mad. Maden på Møltrup er god, men jeg kan godt lide selv at kokkerere. Det har været hårdt for mig den sidste måned, for jeg har haft lyst til at drikke igen. Jeg tør ikke at holde ferie, for så ved jeg, at filmen knækker. Tidligere drak jeg dagligt en hel flaske vodka og otte bajere. Men jeg har bestemt mig for, at det skal være slut med drukperioder. Jeg vil gerne kunne drikke til en fest, men ikke flere drukture. Jeg har tænkt på at tage teltet og tage på campingplads, men det tør jeg heller ikke. På lang sigt vil jeg gerne have mit eget sted at bo og et reelt stykke arbejde. En time er hurtigt fløjet af sted, og jeg har nydt det privilegium at få lov at være vidne til en fortælling om, hvordan Tino bygger broer på Møltrup, velvidende at han også bygger bro til et andet liv i fremtiden. Kirsten Jacobsen

11


Sommerhøjskole på Møltrup For trettende gang inviterede Møltrup Optagelseshjem til en helt særlig uge med mange oplevelser, aktiviteter, samvær, højskolesang, foredrag, værksteder, dejlig mad og hygge. Vejret var ikke det allerbedste. Der skulle en god trøje til og ind imellem en paraply. Det kunne imidlertid ikke forhindre nogen i at nyde denne uge, hvor der traditionelt set knyttes bånd, dykkes ned i spændende emner og leveres inspiration til, hvordan tilværelse også kan være. Startskuddet lød den 8. august. Deltagerantallet var i top, og der var fuldt hus. Det er dejligt, at der er interesse for, hvad der sker på Møltrup, og at der er nogen, der vil bruge en uges sommerferie på dette for os helt særlige sted. Foredrag Sportsjournalist fra TV2 Claus Elgaard fortalte ud fra emnet: ’Med livet som indsats’, der også er titlen på hans bog om sit eget liv, og ikke mindst om livet som ludoman. Han mistede som barn en søster, og det var med til at slå familien ud af kurs. Faderen drak og moderen var psykisk ustabil, og det havde store konsekvenser for Claus og hans søster Puk. For at glemme det kaos han havde indeni, brugte han rouletten som flugt. - En flugt som man kan blive afhængig af. Claus leverede et spændende, ærligt og engageret foredrag, der virkeligt gav stof til eftertanke.

Torsdag stod i litteraturens tegn, hvor Gerda Braad kom og berigede os med Martha Christensens ’Rebekkas roser’. Som altid i hendes bøger er der megen inspiration at hente om livet mennesker imellem, og hvor meget samværet med andre påvirker os på godt og ondt. Fredag havde vi bedt tidligere verdensmester Erik Gundersen komme og fortælle ud fra emnet:’ Mit liv med speedway på godt og ondt’. Det blev en dejlig formiddag med sjove fortællinger fra karrieren og fra de mange spændende heats og livet i ryttergården. Ligeledes om den tragiske ulykke, han kom ud for. Det blev en svær tid på sygehus og med genoptræning. I dag er han træner for de unge talenter. Det endte med at blive en meget givende formiddag dels med indblik i store øjeblikke, og dels om hvordan man kan komme sig oven på en tragisk ulykke, hvor alt fundamentalt forandres. Udflugt Onsdag slog vi udflugt og foredrag sammen og tog af sted til Holstebro Kirke med emnet: ’Kunst der vil noget’, hvor kunstformidler og præst Søren Nielsen guidede os gennem kirkens historie og kunst. Senere gik vi tur til kendte kunstværker i byen: Bl.a. Bjørn Nørgaards udsmykning og skulptur og ikke mindst historien om Kvinde på Kærre, der blev købt i al hemmelighed og senere er blevet vidt berømt

Foredrag i teltet

Erik Gundersen efter et spændende foredrag

Hygge i parken

Et veldækket bord

Udstilling fra pileflet-gruppen

Grillaften med helstegt Møltrup-gris

Ræs på Møltrups Bocart-bane

Flittige malere ledet af Birgit Clausen

12

13


og i dag repræsenterer stor værdi. Alt i alt en dejlig dag med skønne kunstoplevelser og givende fortællinger. Værksteder Værkstederne bød på flg. aktiviteter: glaskunst, fiskeri, debatgruppe med præsten, gåture i den midtjyske natur, pileflet, maleværksted og ikon-fremstilling. Mandag aften var storstuen rammen om en rigtig højskoleaften med sang og livsoplysning ledet af Ebbe Larsen og krydret med fortællinger fra Møltrup. Tirsdag aften blev en aften om Holger Lissner, hvor organist Claus Aaskov havde en aften med salmesang, og hvor vi hørte forfatteren fortælle om tilblivelse og baggrund for hans salmer i den ny salmebog.

Herregårdens Madbutik Vi fremstiller - sammen med vores beboere - slagtervarer af uovertruffen kvalitet. Vores frilandsgris har fået et helt særligt foderprogram, der giver kødet mere smag, kødfylde og mørhed – og ingen uhensigtsmæssige tilsætningsstoffer. Grisen har gået og rodet med trynen og vokset sig stor og stærk ude på marken, og i slagteriet bliver den forarbejdet til et bredt udvalg af pølser, røgvarer og andre delikatesser. Formålet er, at vores beboere tilegner sig faglige og sociale kompetencer i en meningsfuld og relevant sammenhæng:

Torsdag aften tog vi til Vildbjerg Kroketklub, hvor vi havde engageret klubben, så vi i små grupper kunne lære at spille kroket. Fredag aften var festaften med indslag fra højskoledeltagere og med gudstjeneste i Timring Kirke.

At producere fødevarer til videresalg kræver både stor kunnen, omhu, præcision og samarbejde. Alle sammen kompetencer, som er vitale for at komme godt videre på livets vej efter et ophold på Møltrup. Vi ser med glæde beboernes stolthed over de færdige produkter og lytter til deres dialog med kunderne i vores butik.

Tak, til alle der har deltaget, bidraget og været med til, at vi kan tænke tilbage på en oplevelsesrig uge. Kirsten Jacobsen og Jens Chr. Fischer

Besøg Herregårdens Madbutik torsdage og fredage fra kl. 15-18, og lørdage fra kl. 10-13. Eller ring og aftal nærmere med slagteren på 2223 9802.

14

15


Et møde med lyset Det var februar 2011. Jeg ankom til Møltrup intetanende om, hvad det var. Jeg havde aldrig hørt om det. Jeg var blevet hjulpet hertil af et familiemedlem. Alt gik godt Til min forhistorie hører flere års alkoholmisbrug og heraf følgende kaos og kolossale konsekvenser. Jeg havde mistet alt! Jeg havde en velfungerende, selvstændig smedevirksomhed, som jeg brændte meget for. Jeg havde stor materiel og økonomisk succes, men det var hverken dét eller kundernes anerkendende bemærkninger, der var afgørende. Det fundamentale for min trivsel var, at jeg havde en dagligdag med gode oplevelser, hvor der blev kaldt på mine evner, og hvor jeg virkelig oplevede at lykkes. Det bratte fald Det syntes som om jeg tog turen med Kong Alkohol fra toppen til bunden på rekordtid. 2007 var skæbneåret: Familien gik i opløsning og firmaet gik ned.   ”Far, vi gider dig ikke mere!” – Det er knusende hårdt at høre fra dem, man elsker allermest: Mine to knægte, som jeg har delt liv med altid. Jeg har delt mange skønne oplevelser og gode rejser med dem, og ikke mindst bare lavet frikadeller sammen med dem til aften. ”Far, de er ikke som bedstemor laver dem!” lød det, men det var ikke det vigtigste. Vi hyggede os sammen, og snakken gik omkring spisebordet. Alt det mistede jeg. Næsten!

  Jeg har oplevet at lave en maskine (kassevender) i tæt samarbejde med Georg, der er mester i markbruget. Vi blev til tider mødt med både grinen og hovedrysten, men det var vores idé, og vi troede på det. I dag er jeg ret stolt over resultatet.   Samtidig med alle de praktiske gøremål i markbruget, så er der tid til, at man lige får sig en kop kaffe og en smøg, hvis man trænger til en snak med en kollega. Det ville der ikke være den samme forståelse for på en ordinær arbejdsplads. Det har jeg brug for lige nu. Op igen ”Far, kom op på hesten igen!”, lød drengenes opfordring. De ord har givet mig mod, kræfter og retning i min kamp. I dag fortryder jeg bittert, at jeg har fyldt mine børn, mine venner og alle dem, jeg holder af med løgn, fordi jeg havde en ”affære” med alkoholen. Men det kunne jeg ikke se dengang.   Jeg synes i dag, jeg sidder godt i sadlen. Jeg er i rigtig god kontakt med drengene og resten af familien. Det kræver daglig personlig træning og støtte udefra. Med tiden regner jeg med, at jeg har opøvet så meget balance, at jeg vil kunne klare mig i egen bolig, med ordinært job og lign. Men for nuværende har jeg brug for en tryg træningsplads: Møltrup. Hvor der er vilje er der vej Hvor der er vilje er der vej. – Jeg fandt viljen på Møltrup! Alkoholen var et bump på min livsvej. Møltrup blev starten til et nyt og bedre spor. Smeden, 56

Mødet med Møltrup På Møltrup blev jeg mødt dels af venligt, imødekommende og smilende personale og dels af rigtig mange hjælpsomme beboere. Jeg kom hurtigt i gang på værkstedet. Der var nok at tage fat på! Det at komme i gang og udfolde mine faglige evner var godt. At der desuden blev spurgt til, hvilke idéer jeg havde, og at jeg fik lov til at føre dem ud i livet, det var virkelig tilfredsstillende. ”Kassevenderen” er bygget ud af en udtjent roeoptager. Roeoptageren er blevet skilt ad i smådele og samlet så kreativt, at den i dag bruges til at tippe kasser med brænde over i en tipvogn, før det køres ud til kunden. Førhen har det på Møltrup kostet meget manuelt arbejde at udføre netop dén funktion. 16

17


Ham der fra nr. 27 Socialkontoret kender journalnummeret Gud kender smerten naboen kender det triste ansigt Gud kender ensomheden banken kender underskuddet Gud kender sorgen købmanden kender cigaretmærket Gud kender ham men han er jo også men han er jo også sær elsket mærkelig enestående et udskud et mesterværk en taber Guds øjesten det må da være ham Gud må da virkelig græde det er galt med sammen med ham siden han er endt siden han er endt sådan. sådan. Lina Hummelmose Sønderby, 28

Behov for kompetent hjælp til montage og træproduktion? Møltrup Optagelseshjem indgår i en mangfoldighed af arbejdsopgaver. På vore værksteder (savværk, montage og palle-/ kasseproduktion) har vi stor erfaring inden for: - specialforarbejdning af tømmer (azobé, kalmarbrædder, etc.) - samling af smykkeæsker, beslag, filtre, etc. - pakning af forskellige enheder - fremstilling af diverse paller, kartoffel- og blomsterkasser, etc. Kontakt venligst Svend Arne Sønderby på 9992 9823 eller sas@moltrup.dk.

Pænt herretøj modtages Møltrups vaskeri modtager med tak alt pænt herretøj i alle størrelser. Det genbrugstøj, vi modtager, er et rigtig godt bidrag til vore mænds garderobe. Kontakt os venligst på 9713 1800. Tak!

18

19


En lille appetitvækker forud for 100 års jubilæet sommeren 2012:

”De elendigste” I årsskriftet december 1948 gik daværende forstander på Møltrup Optagelseshjem Peter Kastrup meget i rette med en navngiven journalist fra Politiken, der forklædt som vagabond havde ”beæret” Møltrup med et besøg i sommeren 1948.   Efterfølgende havde vedkommende journalist i en artikel under overskriften ”De elendigste” taget både mændene og ikke mindst forholdene på Møltrup under ”kærlig” behandling i negative og fordrejede vendinger.   P. Kastrup havde været noget nølende og betænkelig ved at kommentere artiklen, for som han skrev: …”Vore Folk skal ikke stilles offentligt til Skue, idet vi har den Opfattelse, at den, der søger Optagelse her – og al Optagelse er frivillig – maa have et berettiget Krav paa, at hans Fortid og eventuelle Skrøbeligheder ikke raabes ud for alle Vinde”….. Derfor går han heller ikke i detaljer omkring journalistens personskildringer af mændene på Møltrup. Han nøjes med at konstatere: ” … at hans (journalistens) Personskildringer røber enten en fænomenal Uvidenhed og Mangel paa Evne til at forstaa Mennesker, der ikke hører til hans daglige Omgangskreds, eller ogsaa en ufattelig Sjælsraahed, der ikke betænker sig paa at ”slaa Mønt” af andres Ulykke og Nød” …. Peter Kastrup fortsætter: ”Det er uden Tvivl rigtigt, at ”Møltrup”s Beboere er behæftet med mange Fejl og Mangler, men det er ogsaa utvivlsomt, at de er i Besiddelse af mere Kendskab til Livet og Menneskene, end Hr. Haxthausen nogensinde vil erhverve sig, og dertil ejer Karakteregenskaber, hvis Eksistens Hr. Haxthausen næppe aner.   Det er rigtigt, naar Hr. Haxthausen siger, at Soveværelserne er for smaa, og at der mangler baade elektrisk lys og lidt Varme eller Lunhed i den kolde Tid, men har han kunnet eller villet anvise Materialer og Midler til at faa disse Mangler afhjulpet? Det er rigtigt, at der til Aftensmaaltidet serveres Kartofler og Sovs og andet, der maatte være blevet tilovers fra Middagen, men mon der ikke er mange Hjem i vort Land, hvor den samme Praksis er i Anvendelse?   Hr. Haxthausen slutter sine Udgydelser med følgende, der er meget langt fra at give Udtryk for den Mentalitet, der præger ”Møltrup”s Beboere, men som muligvis kan betragtes som en ironisk Selvvurdering; det sete afhænger jo af Øjnene, der ser: …”Det er ikke engang muligt at tale om Haabløshed, om Ulykke eller Elendighed, vort Sprog mangler Gudskelov Ord for det. Den stumme, apatiske Elendighed vandrer fra Sovehul til Spisebord, til Arbejde og tilbage til Sovehullet igen.”…

20

De sidste vendinger fik P. Kastrup op af stolen: ”Fader for sine Børn. Naar tidligere ”indskrevne” Gang paa Gang vender tilbage for at komme til Hægterne efter nye Skuffelser og Nederlag eller blot for at tilbringe Ferier og Højtider i den gamle Rotterede, saa maa der – trods Kulde i Sovekammeret og manglende elektrisk Lys – alligevel være noget ved ”Møltrup”, som afhjælper et Savn og tilfredsstiller en Trang hos Mennesker, for hvem Livet har formet sig anderledes end ”Det er Livet, enkelt og forfærdeligt, uden egentlig Lidelse, men ogsaa uden Haab. Træthed, som bliver større Dag for Dag, enkle Behov, som efterhaanden forsvinder, indtil omsider Kulden faar Bugt med Resterne af et Menneske en blæsende Frostnat i Sovehullet”. ….”De elendigste” i vort Samfund skal man næppe lede efter blandt dem, der for en kortere eller længere Tid har slaaet sig ned paa ”Møltrup”; thi den Mand, der trods Modgang, Skuffelser og Nederlag ikke har opgivet Kampen, han har Oprejsningsmuligheder og Glæder, der er ukendte for den, der aldrig har vovet at optage Kampen mod det onde i og udenfor ham selv”. Med håbet om et godt nytår til alle, Kirsten og Svend Aa. Madsen.

Parti fra haven 2011. (foto: Svend Aa. Madsen). Kirsten og Svend Aage Madsen lægger i denne tid sidste hånd på det 100 års jubilæumsskrift, der udgives i bogform i forbindelse med jubilæumsfejringen 1.juli 2012. 21


Årets gang

Skt. Hans-bål på Møltrup 2011→→

Thyra Frank var taler til sommermødet→→

← De mange gæster til sommermødet udfordrede parkeringsvagterne→

Torvestemning til sommermødet→→

← Der køres hø ind

Ca. 260 mennesker blev bespist til årets høstfest→→

← Gruppen Tørfisk underholdt

← Der var traditionen tro mulighed for en rundtur med hestevogn

Ebbe Larsen tager afsked med Torkil Brogaard efter 31 års ansættelse på Møltrup  ↓

Kræmmerstemning på sommermødet→→

22

Der holdes jubilæums- og afskedsreception for Knud ↓ Jespersen. 40 år i Møltrups stalde blev det til

← Mini-Møltrup illlustrerer Møltrup Optagelseshjem anno 1922

23


Meddelelser i 100 år I december 1912 blev ”Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem” (det blad du nu sidder med i hånden) udgivet for allerførste gang. Hjemmets grundlægger pastor Johs. Munck havde indledningsvist følgende betragtninger om skriftet:   ”Gennem dette lille Blad vil jeg gerne sende en Hilsen til alle Møltrups Venner. Jeg har talrige Beviser paa, at den Gerning, som vi har begyndte herovre, allerede har mange Venner, - og vi er glade for dem og trænger til dem - men saa er det ogsaa rimeligt, at vi skylder dem lidt Underretning om, hvorledes det gaar os, for at de kan dele vore Glæder og Sorger og i det hele følge Arbejdet, som det skrider frem. Det er min Tanke, at jeg hvert Fjerdingaar vil udsende en saadan lille Beretning, - foreløbig skal nu dette Blad fortælle om, hvad Meningen er med det hele.”   Årene er siden gået - ja, henimod 100 af slagsen - og hvis de gamle, stynede linde-

træer foran hovedbygningen havde talegaver, ville vi kunne få et levende vidnesbyrd om forkomne mænd, der er flyttet ind og har fundet et hjem, om nye bygninger der er skudt op af jorden, om økonomisk så trange tider, at det blev overvejet at lukke stedet ned, om to verdenskrige, fem forstandere og meget, meget andet. Den gamle gård skal skyde friske skud Den trefløjede og fredede hovedbygning bag de gamle lindetræer er fra 1777. Over indgangsdøren fremtoner den dag i dag et våbenskjold med kaptajn Christen de Linde og Sophia Hedevig von Lyttichaus navne. Jo, Møltrup har i sandhed været i fornemme slægters eje, og de adelige karosser har hjemmevant kørt frem foran hoveddøren. Siden har tidens tand og rotterne gnavet om kap, og det var langt fra nogen funklende fornem herregård, Johs. Munck overtog i 1912. Selv konstaterede han:   ”Gammel er Møltrup, og dog - jeg tror, at den ejer noget af en evig Ungdom, noget af den Foryngelsens Kraft, som bestandig kan skyde friske Skud og bære nye Blomster og Frugter”....”med Guds Hjælp skal nu den gamle Gaard til at skrive et nyt Blad af sin Historie, maaske mere ejendommeligt, i ydre Forstand mindre straalende end tidligere, men dog et Blad, som kan fortælle om Begivenheder, der er værd at agte paa.” Hjerte for dem på livets skyggeside Hele Muncks vision og selve idégrundlaget for Møltrup beskrev han selv således i det første nummer af Meddelelser:   ”Under min 18-aarige Virksomhed som Fængselspræst paa Vridsløselille lærte jeg en halv Snes Tusind Mennesker at kende af dem, som er kommet paa Livets Skyggeside, og jeg lærte dem at kende saaledes, at jeg kom til at holde af dem og tro paa Muligheden af deres Oprejsning. Jeg saa ikke blot alt det grimme, som saa let falder Mennesker i Øjnene, naar Talen er om Lovovertrædere, men jeg fik ogsaa Lov til at se saa meget hos dem, som kunde udvikles, fik Lov til at se ind i Hjerter, der var yderlig svage overfor Fristelser, fordi Synden var blevet det naturlige for dem, men som dog ogsaa kunne længes efter og række mod noget bedre og renere. Jeg saa, hvorledes Livet ofte havde taget haardt paa dem, og hvorledes de mange Gange slet ikke kunne klare sig overfor de Vanskeligheder, som de mødte paa deres Vej. Og jeg fik lagt disse Menneskers Nød paa mit Hjerte, saa mit Liv kom til at tilhøre dem, saa jeg aldrig vil kunne svigte dem.” At komme i havn og lære at tage livet op påny Pastor Munck, der kun nåede at lede Møltrup indtil nov. 1919, hvor han døde, fort-

24

25


sætter således hjertevarmt om de mange erfaringer, han havde gjort sig med de indsatte i fængslet, om systemets kommen-til-kort og dermed Møltrups berettigelse:   ”Det var en lykkelig Gerning at arbejde inde i Fængslet og at kunne bevare sit lyse Syn paa Mennesker selv under de talrige Skuffelser, som ikke var til at undgaa. Men smerteligt var det at se mange af dem efter løsladelsen komme til éns Dør, ødelagte af Alkohol, slappe og viljesløse, vandrende fra Sted til Sted, uden Maal og Mening med deres Liv. Tidligt søgte jeg derfor paa anden Haand at danne et Hjem for saadanne Mennesker, hvor de kunde komme i Havn og lære at tage Livet op paany. Og gennem de Erfaringer, som jeg derved vandt, fik jeg den Overbevisning, at et saadant Hjem vilde kunne komme til at virke til stor Velsignelse, naar det blev ledet paa rette Maade.”

Historiske nedslag Hvis man nu tillader sig at gøre vold på detaljen og i stedet panorerer hen over de 100 års Møltrup-historie, som nu snart ligger bagude, kunne det se således ud: 1912 (23. maj):Johs. Munck indgik handlen om gården Møltrup 1912 (1. juli): Møltrup Optagelseshjem slog dørene op: Der var fire optagne mænd fra dag ét, og 35 optagne fem måneder senere. 1919 (nov.): Johs. Munck døde få dage efter en galdestensoperation. 1921 (1. marts): Pastor Kastrup tiltrådte som forstander. 1920’erne: De første værkstedsaktiviteter var måttevæveri og børstenbinderi. 1922: Der var ”hostesyge” blandt svinene og tuberkulose blandt køerne. 1925: Det var svære økonomiske tider. 1928: En mand, som var idømt fem års fængsel, var af fængselsvæsenet blevet benådet mod et to-årigt ophold på Møltrup. 1929: Centralkontoret i København sendte en forespørgsel om registrering af optagne, men Møltrup afslog. Dette var et hjem, ikke en anstalt! 1933: Vorgod å, der løber lige forbi Møltrup, blev i 1933 rettet ud på det stykke, som ligger fra broen og til syd for Møltrup. Her i efteråret 2011 har Naturstyrelsen så taget initiativ til, at åen blev lagt tilbage i sit oprindelige slyng. 1936: Det første malkeanlæg (kr. 2.625) anskaffedes, eftersom der ikke var mænd nok, der var villige til at deltage i malkningen. 1940’erne: Det var på tale at købe en traktor, men der var ingen penge, så derfor nøjedes man med at leje til traktorpløjning. 1952: (1. nov.) Ingrid og Viggo Jepsen overtog opgaven som forstanderpar, men Viggo Jepsen fik – pga. dårlig økonomi - ingen løn det første halve år. 1953: Der anskaffedes en ny traktor – den første. 26

1955: I juli nedbrændte avlsbygningerne. 88 svin indebrændte. 1960: Hede-Nielsens fabrikker forærede Møltrup et fjernsyn til ”radiostuen”. 1964- 1967: Den eksisterende sovebygning, der i dag huser 62 beboere, byggedes. 1967: Indkøb af den første skrivemaskine. 1969: Installation af rørmalkningsanlæg i kostalden. 1969: Bang & Olufsen i Struer forærede Møltrup et nyt fjernsyn. 1972: Lis og Johannes Jepsen tiltrådte som forstanderpar. 1973: Teglværksvillaen (Møltrupvej 95) og 7 ha lergrave købtes for kr. 250.000. 1973: Vaskeri og tøjdepot blev indrettet i den tidligere sostald i vestre længe. 1976: Der blev indrettet nye kontorer og kiosk i hovedbygningens vestfløj. 1978: Socialministeriets krav om centralregistrering blev frafaldet. Igen. 1980: En ny mejetærsker indkøbtes. 1995: Møltrup Fællesboliger blev bygget og fremstår i dag som en selvstændig driftsenhed under navnet ’Lindely’, der drives efter Servicelovens §108. 1998: Møltrups bestyrelse besluttede først nu at acceptere Den sociale Sikringsstyrelses udkast til udlevering af personnumre til brug for landsdækkende statistik. 1999 (1. marts): Elise og Ebbe Larsen tiltrådte som forstanderpar. 2004: Malkerobotten blev taget i brug i oktober. 2005: Bygning af sovebygning 3. 2007: Renovering af sovebygning 1. 27


2010: Udflytterboligerne – der ejes af Støttefonden – godkendtes af Herning kommune til ophold efter §107 i Serviceloven og udgør nu en selvstændig driftsenhed kaldet ’Læhegnet’. 2012 (1. juli): Møltrups 100 års jubilæum og udgivelse af jubilæumsskrift.

AKTIVITETSBESKRIVELSE 2010 Hjemmet har i perioden 1. januar – 31. december ydet 259 ophold på hjemmet, fordelt på 164 personer. Ud af disse personer har 75 været her for første gang. 66 førtids- og folkepensionister 79 på kontanthjælp 14 på syge- arbejdsløshedsdagpenge og andet 5 udearbejde

114 28 11 11

personer har haft 1 ophold personer har haft 2 ophold personer har haft 3 ophold personer har haft 4 eller flere ophold

Aldersgruppe: Arbejdssituation: Boligsituation: Antabuskur: Økonomi: Efterforsorg.

18 år: 0, 19-25 år: 14, 26-39 år: 41, 40-49 år: 52, 50-59 år: 46, 60-69 år: 10, 70- år: 1. 159 personer har haft arbejde på hjemmet. 22 personer er flyttet til Møltrup’s udslusningsboliger. 92 personer har gennemført antabuskur. Af de 164 forskellige personer, som har haft ophold på hjemmet i 2010, har 159 personer deltaget i arbejdet på hjemmet og medvirket til frembringelse af producerede ydelser til en værdi af kr. 7.544.972,00 Udover Støttefondens 44 udslusningsboliger og Lindelys 10 beskyttede boliger har vi haft kontakt til 17 personer, som er flyttet videre til egen bolig.

1. januar – 31. december 2010

Kirsten Ørskov 28

Hjemmet er normeret til Optagne på hjemmet den 1. januar Optagne på hjemmet den 31. december Ankomne 1. januar – 31. december Herbergsgæster Førstegangsoptagne Gennemsnitsbelægning i 2010 Laveste månedlige belægning i maj Højeste månedlige belægning i oktober Gennemsnitsbelægning i 2010 i procent Samlet antal opholdsdage i 2010 Henvist af offentlige institutioner Henvist af private hjælpeorganisationer Personlige henvendelser

62 mænd 64 mænd 80 mænd 259 mænd 33 mænd 75 mænd 76 mænd 63 mænd 86 mænd 98,20% 22.630 opholdsdage 35 mænd 14 mænd 115 mænd .

29


Regnskab for Støttefonden

Regnskab for Møltrup Optagelseshjem

Støttefond for Møltrup Optagelseshjem

Resultatopgørelse 2010 Opholdsbetaling................................................................................................... Renter, skatter og forsikringer.............................................................................. Kostforplejning ekskl. lønninger.......................................................................... Personaleudgifter og arbejdsvederlag.................................................................... Hjemmets øvrige udgifter.................................................................................... Overskud ved landbruget før løn, renter og skatter Salgsindtægter og eget forbrug......................................................................... Udgifter ved markbruget................................................................................. Udgifter ved kvæg-, svine- og fjerkræhold....................................................... Arbejdsvederlag............................................................................................... Dækningsbidrag ekskl. løn.............................................................................. Driftsomkostninger.......................................................................................... Anskaffelser af materiel.................................................................................... Vedligeholdelse af bygninger........................................................................... Resultat af varmeværket................................................................................... Resultat af kiosk og café................................................................................... Overskud i værkstederne før løn og renter..................................................... Salgsindtægter................................................................................................. Køb af materialer og arbejdsvederlag................................................................ Omkostninger.................................................................................................. Anskaffelse af materiel...................................................................................... Afskrivninger....................................................................................................... Underskud før tilskud...................................................................................... Udlodning fra Støttefonden.................................................................................. Socialministeriets tilskud..................................................................................... Årets resultat

430.304 731.945 6.857.141 3.478.685

32.773 1.222.802 258.445 1.736.528 117.212 77.707

1.643.307 783.104 170.458

2.694.758

-11.498.075 -8.803.317

3.371.874 -1.514.020 2.257.854 -1.931.447

326.407 312.206 131.952

3.397.673 -2.596.869

800.804 -2.758.544 -9.990.492 938.247 8.500.000 -552.245

Omsætningsaktiver – Varebeholdninger og besætning Varebeholdning, kiosk og café ......................................................................... Materialebeholdning, værksteder...................................................................... Landbrugets salgsbeholdning........................................................................... Landbrugets besætning.................................................................................... Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser....................................................... Andre tilgodehavender...................................................................................... Værdipapirer og kapitalandele Andre værdipapirer .........................................................................................

95.819 411.237 584.138 1.096.600 2.187.794 808.807 1.988.652 2.797.459 1.846.638 200.278

Omsætningsaktiver i alt....................................................................................

7.032.169

AKTIVER I ALT...............................................................................................

75.509.361

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditinstitutter.............................................................................................. Kreditorer........................................................................................................ Skyldige feriepenge og feriefridage, funktionærer..............................................

70.731.325 -5.216.005 65.515.320 5.915.020 2.822.174 1.256.847 9.994.041

Gældsforpligtelser i alt.................................................................................. 9.994.041 . PASSIVER I ALT...............................................................................................

30

Administration Tryksager, porto, revision m.v................................................................................................................................ Årets overskud før udlodninger......................................................................................................... Udlodninger Autodrift udflugtsbus............................................................................................................................................ Udlodning til Møltrup Optagelseshjem................................................................................................................. Udlodning til Møltrup Fællesboliger..................................................................................................................... Anvendelse af formålsbestemte gaver..................................................................................................................... Hjælp til udflyttere............................................................................................................................................... Udlodning til Møltrups beboere............................................................................................................................ Anvendt af hensat til senere udlodning fra tidligere år........................................................................................... Overført til hensat til senere udlodning................................................................................................................. Overført til bunden kapital...................................................................................................................................

479.305 100.083 47.460 18.050 69.488 11.349 813.050 18.579 30.325 1.587.689 239.006 1.348.683 48.913 1.688.248 20.498 15.577 143.747 194.916 -2.111.899 1.323.649 25.034 1.348.683 0

Balance 2010 59.774.303 5.317.039 3.385.850 68.477.192

Likvide beholdninger.........................................................................................

PASSIVER Egenkapital.................................................................................................... Kapitalindestående.......................................................................................... Overførte resultater..........................................................................................

Indtægter Legater, gaver og arv m.v....................................................................................................................................... Renter m.v............................................................................................................................................................ Overskud, sommermøde........................................................................................................................................ Overskud, julemarked........................................................................................................................................... Overskud, genbrugssalg m.v.................................................................................................................................. Højskoleaktivitet................................................................................................................................................... Overskud, udlejningsejendomme........................................................................................................................... Resultat, vindmøllen............................................................................................................................................. Momskompensation...............................................................................................................................................

Årets resultat

Balance 2010 AKTIVER Anlægsaktiver – Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger........................................................................................ Driftsmateriel og inventar................................................................................. Anlæg under opførelse...................................................................................... Anlægsaktiver i alt.........................................................................................

Resultatopgørelse 2010

Uddelingskapital (Dispositionskonto) Omsætningsaktiver Andre tilgodehavender............................................................................................................................................ Likvide beholdninger.............................................................................................................................................. Andre værdipapirer og kapitalandele...................................................................................................................... Mellemregning med fondskapitalen........................................................................................................................ Omsætningsaktiver i alt............................................................................................................................

24.626 1.602.685 1.514.885 3.024.284 6.166.480

Kortfristede gældsforpligtelser Gæld til Møltrup Optagelseshjem........................................................................................................................... Skyldig moms......................................................................................................................................................... Skyldige omkostninger............................................................................................................................................ Kortfristede gældsforpligtelser i alt................................................................................................

750.000 12.288 275.506 1.037.794

Uddelingskapital i alt.................................................................................................................................. Der fremkommer således: Uddelingskapital, primo......................................................................................................................................... Årets anvendelse af udlodning fra tidligere år.......................................................................................................... Hensat til senere udlodning.................................................................................................................................... Uddelingskapital pr. 31. december.........................................................................................................

5.916.936 -2.111.899 1.323.649 5.128.686

Fondskapital (Grundkapital) Beboelsesejendomme til udlejning.......................................................................................................................... Vindmøllen............................................................................................................................................................. Aktiver i alt.......................................................................................................................................................

10.625.633 1 10.625.634

Gæld Mellemregning med uddelingskapitalen.................................................................................................................... Fondskapital i alt...........................................................................................................................................

3.024.284 7.601.350

Der fremkommer således: Fondskapital, primo.................................................................................................................................................. Kursregulering, aktier og obligationer...................................................................................................................... Opskrivning af ejendomme....................................................................................................................................... Overført fra resultatdisponering................................................................................................................................ Refunderet moms....................................................................................................................................................... Fondskapital ultimo.....................................................................................................................................

7.350.280 226.036 0 25.034 0 7.601.350

5.128.686

75.509.361

31


Aktivitetskalender 2012  Arrangementer på Møltrup hvor »dørene er åbne«.  15. marts kl. 19.30:

Sangaften - Vi hygger os omkring klaveret med højskolesangbogen i hånden Ring og tilmeld af hensyn til kaffen.

10. juni kl. 13.00:

Sommermøde. Gæstetaler taler i parken kl. 14.00. Åbent hus kl. 13-17. Annonceres i den lokale presse.

6.-11. august:

Sommerhøjskole. Særligt program er færdigt i april. Ring og få det tilsendt.

29. november kl. 19.30:

Adventssang. Kom og syng med. Ring og tilmeld af hensyn til kaffen.

1. december kl. 10-15:

Julemarked på Herregården Møltrup

Meddelelser 2011  

Meddelelser 2011 er Møltrups Optagelseshjems årlige nyhedsbrev.

Meddelelser 2011  

Meddelelser 2011 er Møltrups Optagelseshjems årlige nyhedsbrev.