Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - forår 2021

Page 5

Jeg danser med andre menneskers kroppe Billedet af Dorian Gray er Oscar Wildes eneste roman, til gengæld fik den en kæmpe betydning i hans eget liv og en varig plads i verdenslitteraturhistorien. Nu præsenteres romanen på scenen af Anna Balslev, som på kort tid har etableret sig som en teaterinstruktør med et mere end almindeligt godt blik for ungdommens blottede følelsesliv. A F D AV I D P E P E B I R C H F O T O : C AT H R I N E Z O R N

Hvem er du? ”Jeg er en ung kvindelig teaterinstruktør.” Hvordan er du blevet det? ”Da jeg var 14, fik jeg at vide, at jeg ikke kunne danse mere. Jeg havde danset ballet i ti år og var blevet god. Så god, som jeg kunne blive. Jeg er handicappet med muskelsvind, og min krop kunne ikke længere. Den havde peaket. Men jeg ville stadig gerne blive i kunsten.” Hvorfor? ”Jeg har altid elsket at se kunst, at omgive mig med kunst. Min familie har slæbt mig med til alle mulige museer og i teatret. Jeg har altid fået opbakning fra min familie, men som udgangspunkt kommer jeg ikke fra et sted, hvor det at være kunstner var en seriøs levevej. Kunst er en interesse, noget man har som hobby. Det har jeg da kæmpet lidt med.”

Hvorfor valgte du at blive instruktør? ”Fordi det er en anden måde at opleve kunsten på. Det gik op for mig, at man kan lave kunst uden at kunne bevæge sin egen krop. Det er smart. Jeg kan også godt lide at være leder af en proces – at kunne lege med andre menneskers kroppe. Det er faktisk den største luksus ved mit job.” Savner du dansen? ”På en måde er det at være instruktør som at være en anderledes danser. Jeg arbejder fysisk - sanseligt. Jeg har en interesse for andre menneskers kroppe – jeg kan bruge dem som redskaber. Jeg danser med dem.” Hvad har dit muskelsvind betydet for det arbejde? ”Jeg ser nok andre menneskers bevægelser lidt forstørret. Folk gør ting, der virker ulogiske for