Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - forår 2021

Page 31

Danske Esther står i billedkunstlokalet på sin amerikanske skole i 2001, da alarmen lyder. Hun er 11 år og flyttet til New York året forinden. Det samme var dramatiker Nanna P. Tüchsen, da flyene ramte de to tårne 11. september 2001. Tyve år efter har hun skrevet en forestilling om Esther og terrorangrebet, der ændrede alt. A F D AV I D P E P E B I R C H

Er du Esther? ”Nej, det er jeg ikke.”

Hvad er 9/11 for dig? ”Et vendepunkt.”

Hvem er Esther, så? ”Hun er dansk immigrant i USA. Hun er ti år, da familien flytter til USA og 11, da 9/11 sker. Hun bor i en forstad til New York City.”

Hvem var du før 9/11? ”Jeg var et barn …”

Hvad er dit forhold til Esther? ”Forestillingen er jo ikke en privat forestilling, men en personlig forestilling forstået på den måde, at jeg selv boede med mine forældre og søster i USA i de år, hvor 9/11 og de første eftervirkninger af det angreb skete, så jeg kan trække på mine egne følelser og erfaringer. Jeg kom i puberteten samtidig med at flyene ramte de to tårne.” Hvordan ser Esther ud? ”Esther er mange ting. Hun er terrorist og arkitekt og nationalist, og så er hun også bare en lille pige på 11.”

Hvem blev du efter? ”Et barn der havde oplevet, at verden kan være kompleks og farlig. Jeg blev mere ængstelig og mere angst – der var flere af mine venners forældre, der døde. Jeg forstod lige pludselig, at man kan miste sine forældre. Konkret betød det for eksempel, at vi havde øvelser i, hvad vi skulle gøre, hvis skolen blev ramt af et terrorangreb. Det gjorde, at jeg var angst hver gang, der gik en alarm. Men det betød også, at jeg lidt mistede min plads i verden. “Either you’re with us or against us,“ sagde Bush, men det er svært at være 100 procent amerikaner, når ens forældre er fra et andet land.” Hvordan ser 9/11 ud? ”Det er et billede af frit fald.

GENERATION 9/11 handler om at få sit første kys efter 11. september. Om at føle sig fremmed i det land, man bor i, og om at få grineflip, fordi Williams far pludselig går med pistol. Og om at være vokset op med den skelsættende begivenhed, der har været med til at forme os som de mennesker, vi er i dag. bliv Fore stil er s me kabt i lingen dM s bliv ung amarb oP er i e tea nstr ark o jde uer tret g e s t Ann dire a kt f aM alze ør, r.

Og vi er stadig ikke landet. Vi ved stadig ikke, hvad den fulde konsekvens af det terrorangreb er endnu. Det er en spiral, der bliver ved og ved – og ingen ved, hvornår den slutter.” Hvordan lyder 9/11? ”Som to tårne bygget af klaverer, hvor man kan spille højere og højere. Det bliver mere og mere skingert, desto højere, man kommer op i tårnet.” Hvor sidder 9/11 i din krop? ”I maven. Der er en konkret replik fra forestillingen, som nok er det mest personlige, der er kommet med. Og det er, at jeg har to tårne i maven, som bliver ved med at vokse” Og det har Esther - og det har du? ”Ja …”

GENERATION 9/11 PREMIERE 11. SEPTEMBER 2021