Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - forår 2021

Page 12

kommunikerer med kroppene i salen. Når skuespillerne kan formidle en følelse eller situation, så den rammer dem, der sidder i salen, uden at sige noget, så bliver det vildt. Sebastian er optaget af at have teksten som guide og arbejder som koreograf meget narrativt. Vi er på den måde forelskede i, hvad hinanden og hvad vores kunstarter kan. Det bliver Mørkt forår rigtig meget født ud af; at lade de verdener mødes.” Hvordan kan du, Sebastian, bruge ordene? ”Det er en kæmpe inspiration. Dansere og skuespillere er vilde på forskellige måder. Danserne skal have deres trin for at blive sat i gang. Det har været interessant at se, hvordan spillerne er meget mere frit afsøgende. De kan give bud og fortolkninger.” Lærer du noget af det? ”Ja, helt klart. Man skal stole på sine performere – hvis vi kan give dem nok, så kan de komme med et bud, der overrasker. Og det har været fedt at se, hvor lidt der skal til for, at der kan blive skabt noget uventet.” Hvad lærer du, Amanda? ”Danserne inspirerer mig til at gå efter at skabe en forestilling, som tilskuerne forstår på et intuitivt plan fremfor udelukkende intellektuelt. De lærer mig, hvordan jeg som instruktør kan skabe rammerne for, at dansernes kroppe kan udtrykke sig på en ærlig og reel måde: Hvor vi ikke “bare” koreograferer dem, men hvor de selv arbejder skabende.” Og hvad er det så, I kan sammen? Sebastian: ”Dans og kropslighed er to forskellige ting. Vi ved alle sammen, hvad dans er, men vi glemmer måske, hvad kropslighed og kropskontakt er. For mig skal det komme fra et sted – og derfor er teksten vigtig. Det skal være en bevægelse, der har en årsag. Bare at stå og lave fede og flotte bevægelser – det er det kedeligste, der findes. Så det, vi kan sammen, er mere end dans. Mere end skuespil. Men jeg ved ikke, hvad det hedder.”