Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - forår 2021

Page 11

I 2020 præsenterede vi teatrets første danseforestilling nogensinde, Bonnie & Clyde. Nu bliver der igen bevægelse i ordene, når holdet bag forestillingen Mørkt forår vækker Unica Zürns ikoniske roman fra 1969 til live. Koreograf Sebastian Kloborg, instruktør Amanda Ginman og musiker Lydmor har ambitioner om at skabe en helt ny stilart ved at mikse det, de hver især kan med krop, ord og musik. Her svarer instruktør og koreograf på, hvad de kan give hinanden. A F D AV I D P E P E B I R C H F O T O : K A S P E R L Ø F T G A A R D

Amanda Ginman og Sebastian Kloborg har arbejdet sammen flere gange tidligere. Amanda har inviteret Sebastian ind i hendes prøverum, når hendes forestillinger har haft brug for ekstra kropslighed, og Sebastian har konsulteret Amanda, når han som koreograf har haft brug for et dramaturgisk rygstød. Nu er de sammen. Ligestillet og ligesindet. Sammen med lydkunster og musiker Lydmor skal de forsøge at mødes og trække teatret et sted hen, det ikke har været før. Hvad er det, I laver nu? Sebastian: ”Vi bygger selvfølgelig videre på det, vi har lavet før, men her er vi jo sammen som koreograf og instruktør i et helt prøveforløb. Og det glæder jeg mig meget til”. Amanda: ”Ja, her har vi et fuldt forløb, hvor vi sammen med Lydmor og resten af holdet skal forløse et forestillingskoncept. Og så er der en pointe i, at der er to skuespillere og to dansere på scenen, der besøger hinandens verdener for at skabe et formsprog i det overlap. Det er halvt dans og halvt skuespil, en sammensmeltning af de to – men måske først og fremmest noget tredje.” Hvad er målet? Amanda: ”Mørkt forår handler sindssygt meget om at blive fri ved at gå ind i sit mørke, i det her tilfælde en ung kvindes ekstatiske, begærlige og

afgrundsdybe indre mørke, og den kompleksitet, synes jeg kun, vi kunne indfange scenisk ved at arbejde mellem genrerne. Der er sekvenser i forestillingen, der udelukkende er krop, fordi nogle ting fortæller vi bedst sådan” Sebastian Kloborg er vokset op i Det Kongelige Teaters Bournonville-tradition med en far, der var balletmester og en mor, der var danser. Alligevel er det ikke den klassiske ballet, der trækker. For tiden. ”Balletten har den fantastiske egenskab, at der er koreografier, der er 150 år gamle. Altså den samme musik og de samme trin. Det accepterer vi som publikum. I skuespillet og i operaen er der meget større tradition for, at der er radikale ændringer. På den måde er det spændende for mig at bevæge mig over i et felt, hvor vi VIRKELIG søger noget nyt,” siger han. Amanda Ginman er forholdsvis nyuddannet instruktør (fra Malmö Teaterhögskola i 2018) og har arbejdet både som dramaturg, dramatiker og instruktør. For hende er det helt rigtigt at arbejde med noget andet end ord. Noget mere end ord. ”Jeg arbejder altid meget med kroppen som instruktør. Jeg er optaget af sprog, ord og af at mine forestillinger har en intellektuel klarhed, men jeg arbejder lige så meget med et irrationelt niveau, der er kroppene på scenen, der