Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - efterår 2020

Page 28

GENSYN med fortiden Vi tog med til det første gensyn efter en ufrivillig corona-pause hos holdet bag forestillingen My Deer Hunter. I forestillingen optræder fem danske krigsveteraner. Her er deres historier. A F D AV I D P E P E B I R C H F O T O S C AT R I N E Z O R N

Da Danmark lukkede ned i foråret, arbejdede instruktør Tue Biering på forestillingen My Deer Hunter. Gennem flere måneder havde han arbejdet med fem krigsveteraner, premieredatoen nærmede sig, og billetterne var sat til salg. Men så lukkede alt. Fem åbne sind skulle pludselig ikke fortælle deres historie alligevel – og ingen kunne sige, om de nogensinde ville komme til det. Heldigvis spiller My Deer Hunter nu alligevel – bare til efteråret. Velkommen til et solbeskinnet møde som – naturligvis – skulle foregå over hjemmeskudt råvildt. Dyret blev skudt i støvregn på 110 meters afstand lidt uden for Herning en søndag i maj med en 11,2 grams kugle kal. 308 WIN. Og det blev spist få uger efter i en kolonihave i Ballerup i udkanten af København.