Page 16

Hvorfor er Oscar så Wilde? Romanen Billedet af Dorian Gray er forfatter og dramatiker Oscar Wildes eneste roman, og den har fået en varig plads i verdenslitteraturhistorien. Nu præsenteres den på scenen af Anna Balslev, der i 2018 stod bag forestillingen Færdig med Eddy. Men hvem var den irske forfatter? Her er en hurtig gennemgang. A F DAV I D P E P E B I R C H

De fleste af os kender typen. Den altid underholdende, selviscenesættende, morsomme og stærkt irriterende ven, som er ligeså vigtig til en vellykket fest som saltstænger og dæmpet belysning. Den, som mange af os synes, er for meget, selvom vi inderst inde godt ved, at det er os, der er for lidt. Den storskrydende hedonist, der sætter sig selv i centrum som det mest naturlige i verden. Ikke selvovervurderende, men selvløftende. Sådan var Oscar Wilde. Hos ham var overfladen lige så vigtig som sjælen. En yuppie uden at være grisk, en uomgæn-

gelig forfatter, der kunne befinde sig lige vel på Paradise Hotel som Chelsea Hotel. Og netop derfor er Oscar stadig lige wild. Vi har stadig, altid, ofte, hele tiden brug for ham. Han fortæller os, at det er ok at være til. At vi gerne må fylde – og at vi bliver nødt til at elske os selv, så der i det mindste er én, der gør det. Og han gør det uden at miste blikket på bagsiden af selvdyrkelsen. Han åbner også døren på klem og viser os det selvhad, der nødvendigvis må justere selvglæden. Han viser os os. ”Geniet, festaben og skønhedsdyrkeren Oscar Wilde havde det ekstra, som gør, at teater-