Page 1

GRATIS MAGASIN

BETANIA NYT September 2008 : 17. årgang : Nr. 97

Betania s r e t n e c e k Kir 75 års jubilæum Astrid Sørensen på 92 har som en af de få været med alle 75 år! Foto: Søren Albin Jensen

Hvad er der sket de sidste 25 år? Side 13-15

LÆS OGSÅ OM:

Hilsner fra tidligere forstandere Side 18-22

Historien bag kirken Side 28-30

HJÆLP VI FYLDER 75 : FESTEN FORTSÆTTER FOR ASTRID MISSIONSHISTORIEN : BLÅHØJ - EN BY MED SKØNNE MENNESKER VI ÆRER GUD MED VOR LOVSANG : TIDEN DER SVANDT HJEMME HOS ASTRID OG CHRISTIAN


Informationer:

Brande Sdr. Omme

Blåhøj st.

www.betania.dk

Billund

Give

Betania KirkeCenter

Frikirken i Blåhøj

Betania Kirkecenter er en evangelisk frikirke med tilhørsforhold til Pinsekirkerne i Danmark og er med i Frikirkenet. Alle mennesker har noget, som er vigtigt for dem. Det, man synes er vigtigt, har indflydelse på, hvordan man bruger sin tid, ressourcer, evner, talenter og penge. 1) For os er Jesus blevet den allerhøjeste prioritet. Ham vil vi elske, tilbede og tjene! Fordi Han har elsket os først. 2) Den anden prioritet er vor næste. Vores kærlighed til Jesus viser sig i praksis, ved den måde vi behandler vores næste. 3) Vi bekender os til Jesus gennem den måde, vi lever på, og det vi taler om! Hvad tror vi på? Vi tror -at Jesus Kristus er Guds søn -at Han elskede os så meget, at Han døde for vores skyld. Det skete, for at vi kunne få fællesskab med Hans Far i himmelen. Vi tror -på Bibelen som Guds ord til mennesker, og vi anerkender dens fulde sandhed og autoritet. Vi tror -at Helligånden blev sendt af Gud for at hjælpe os i hverdagen.

Indhold:

Side 3-4 Hjælp vi fylder 75 Side 4 Teenagere om livet i Betania Side 5-7 Tiden der svandt Side 8-9 Vi ærer Gud med vor lovsang Side 10-12 Blåhøj – en by med skønne mennesker Side 13-15 Hvad er der sket siden 50 års jubilæet? Side 16-17 Hjemme hos Astrid og Christian Side 18-22 Tidligere forstandere Side 23-25 Betanias Ydremission Side 26-27 3 voksne om livet i Betania Side 28-30 Facts om Betanias historie Side 31 Festen fortsætter Billederne i dette blad er primært fra Betanias arkiv eller venligst udlånt af Thea Johansen og Samuel Madsen

2 -

Betania nyt

Adresse: Betania Kirkecenter Blåhøj Stationsvej 27 Blåhøj St. 7330 Brande Tlf. 75 34 53 22 E-mail: kontor@betania.dk Internetadresse: www.betania.dk Kontortid: Tirs. – torsdag 10.00 – 12.00 Sekretær og web-ansvarlig: René Schurmann Kontor.....................................75 34 53 22 Privat......................................61 26 75 34 E-mail: rs@betania.dk Lederteam: Morten Patrzalek (Pastor) Kontor.....................................75 34 54 70 Privat......................................75 73 59 63 E-mail: map@betania.dk Torben Madsen.......................97 18 28 69 Bent Ole Sørensen..................97 19 60 85 Connie Pedersen ...................97 40 78 48 Johnny Højgård ......................96 42 03 91 Kasserer: Anker Jacobsen.......................97 18 06 82 E-mail: anker.jacobsen@mail.dk Giro 738-8020 Bank konto: BEMÆRK NYT REG NR. Reg.nr. 4657, konto nr. 0007388020. Missionskasserer: Willy Højgård...........................75 35 30 58 E-mail: ymission@stofanet.dk Giro 134-4218 Prædikanter: Christian Boas.........................75 34 52 04 Aage Christtreu.......................75 73 43 30 Agner Ebild.............................75 73 17 18 Søren Kokkenborg..................97 19 64 09 Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen.............75 34 57 06 Missionærer: ”Børn og unge i Tanzania” Tabitha og Torkild Jensen Box 2398, Arusha, Tanzania E-mail: torkild@bol.co.tz (Udsendt til Arusha i Tanzania) www.mission-tanzania.dk ”Betania Gospel Mission” Susanne og Leif Madsen Box 9734, Nakuru, Kenya E-mail: leifmadsen@africaonline.co.ke (Udsendt til Nakuru i Kenya) www.newlife-africa.com ”Mission til unåede” Dorrit og Torben Madsen Blichersvej 67, 7330 Brande Tlf. 97 18 28 69 E-mail: torben.madsen@ias.nu (Arbejder med landene på Afrikas Horn) www.friends-international.dk www.ias.nu/denmark Betty og Bent Ole Sørensen Blåhøjvej 41, Karstoft, 6933 Kibæk Tlf. 20 23 00 85 E-mail: b.o.s@email.dk (Arbejder i Rumænien, Hviderusland m.m.) ”Mission hjemme og ude” Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen Fænøsund Park 5, 2. th 5500 Middelfart Tlf. 75 34 57 06 E-mail: alpema@mail.dk (Arbejder bl.a. i Israel) Mirjam og Per Bjerre Box 2398, Arusha, Tanzania Email: pmbjerre@yahoo.dk www.dustbusters-tz.com

“Sailing for Jesus“ Lena og Lars Kristensen c/o Bente og Nathanael Kristensen Nordlundvej 136 7330 Brande Tlf. 9719 6253 E-Mail: lakdk@mail.tele.dk (Hospitalsskibet ”Africa Mercy”) www.sailingforjesus.blogspot.com Børnekirken - søndag: Grethe Hansen........................75 29 71 63 Rasmus Christtreu..................97 18 38 84 Ruben Axell.............................61 65 76 75 XL: Agner Ebild.............................75 73 17 18 Lovsangsleder: Connie Pedersen ...................97 40 78 48 Royal Rangers: (Spejderne) torsdag kl. 19.00 Nikoline og Ruben Axell..........61 65 76 75 Connected: (Teenklubben) mandag kl. 19.15 Ann-Lizeth M. Madsen ...........75 34 50 08 Frokostgruppen: onsdag kl. 10.00 Christian Boas.........................75 34 52 04 Kaj Jensen...............................75 34 70 83 Lise Frank ..............................97 18 04 61 3xF musikertræf: fredag kl. 19.00 (i ulige uger) Christian Boas.........................75 34 52 04 Legestue: tirsdag kl. 9.30 Priskilla Albin..........................75 73 49 24 Kamilla Boesenbæk................86 41 59 60 Bibelstudie: tirsdag 19.00 Tina og Wandy Vestergård......30 95 54 93 Blåhøjklubben: tirsdag 18.30 Ruben Axell.............................61 65 76 75 Rådgivning: Betania Kirkecenters kontor.....................................75 34 53 22 Kontakten: Birte Jepsen ...........................97 18 43 43 Bønneskole: Anny Ellgaard..........................97 18 13 18 Brobyggerne: (Israelsaftner) Aase og Henrik Bytofte...........48 26 26 46 Bogsalg: Poul Ejvind Madsen ...............75 34 53 03 René Schurmann ...................76 70 10 52 Betania Nyt redaktion: Kontor.....................................75 34 53 22 René Schurmann....................61 26 75 34 E-mail: rs@betania.dk Tryk: Brande Bladet..............97 18 28 38 Oplag: 600

International Aid Services Pinsekirkernes nødhjælpsorganisation Tlf. 7534 5855 ias-denmark@ias.nu www.ias.nu Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 9-14


Af Morten Patrzalek, præst i Betania Kirkecenter

Sidste Betania Nyt

Status

Det du sidder med i hånden, er det sidste nr. af Betania Nyt i den form, du kender det. Igennem en del år, har bladet udviklet sig til det, vi kender i dag. Et flot og spændende blad, men masser af gode artikler og spændende informationer. Formålet med bladet har været at fortælle om, hvad der sker i Betania Kirkecenter og samtidig sætte fokus på, hvad Gud gør i blandt os. Vi ønskede også at bruge dette blad, som et vindue til verden omkring, for at vise, hvad der sker i denne kirke.

I starten af august fyldte jeg 40 år (Tak, jeg ved godt, at det er svært at forstå). Selv om jeg prøvede på det, kunne jeg ikke lade være med at gøre lidt status. Der dukkede spørgsmål op som; ”Har jeg nået det, jeg vil, ind til nu? Har jeg fortrudt de ting, jeg har kastet mig over, f.eks uddannelse?” Heldigvis fik jeg stoppet, inden jeg kom for godt i gang. Hvorfor? Det er ikke forkert at gøre status en gang imellem. I Bibelen er der eksempler på, hvor Gud gør status. Prøv at læse de første kapitler i Åbenbaringsbogen eller Nehemias kap.1. Begge er eksempler på, at der gøres status. På et tidspunkt vil Gud også gøre status ud fra vore liv. Han vil se på, om vi tror på Ham, og se på, om vi har været lydige over for Ham. Lydigheden handler ikke om, om vi kommer i himlen eller ej. Det er troen på Ham, der afgører det, det handler

Jeg var til et møde med Poul Kirk, der er redaktør på frikirkenets blad ”Domino”. Hans stab er med til at bringe frikirkerne ud i dette offentlige rum. Det arbejder de på højtryk med. Han fortalte, at den almindelige dansker i dag får sine informationer primært tre steder fra. Internettet, lokale aviser samt TV.

mere om hvilken belønning vi får J. Når man gør status, så er det vigtigt at gøre det på den rigtige måde. Status betyder i en ordbog: ”at opregne de gode og dårlige ting.” Vi danskere er gode til at se det dårlige, men vi skal også huske det gode. Status over Betania

Når vi nu fylder 75 år som kirke her på egnen, er det helt ok, at vi gør status. Vi må erkende, at vi som kirke har oplevet dårlige ting undervejs. Jeg vil ikke trætte den kære læser med eksempler her J. Hvad vi derimod skal være mere fokuseret på er, at vi har oplevet meget godt. Hvis jeg skulle gøre status kort, ville jeg sige det med et ord: ”Trofasthed”. Gud har vist sin trofasthed over for os som kirke. Han har også vist sin trofasthed for de enkelte, der har haft eller har sin gang her. Han har

givet os mange gode oplevelser, og vigtigst af alt, Han har været og er her stadig med sit nærvær. Vi har nu 75 år jubilæum. Vi er her stadig. En kirke, der prøver at følge med tiden. En kirke, som altid har været for hele familien og fortsat ønsker at være det. En kirke, der ønsker at favne så mange som muligt, så vi gennem vores relationer, vokser. Vokser i vores relationer til Gud og til vores medmennesker. Hvad bringer fremtiden?

”Man skal ikke hænge fast i fortiden”. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Der er en vis sandhed i det. Man skal ikke hænge fast i fortiden, men man må heller ikke glemme den. Fortiden minder os om, at der er grund til at være taknemmelig. Vi kan også lære af fortiden, så vi ikke begår de samme fejl igen, som vi opdager,

Ressourcerne omfordeles Da Jesus gik på jorden, var han forud for sin tid i forhold til at sprede et budskab. Vi skal derfor også være opmærksomme på, hvordan man spreder de gode nyheder i dag. Derfor tog vi en beslutning om, at omfordele vores ressourcer, som vi bruger på Betania Nyt. I fremtiden vil informationerne kunne findes følgende steder: I lokalaviserne, hvor vi ønsker at sende flere pressemeddelelser og annoncer ud. Vi arbejder med vores hjemmeside, med at gøre den bedre og mere spændende. Vi har også gjort det nemmere at finde den på søgemaskinerne på nettet. Det sidste skud på stammen er TV-arbejde. Drømmen er, at en gang i fremtiden, vil du kunne finde Betania Kirkecenter på dit TV. Så når vi lukker Betania Nyts æra, er det lidt vemodigt, men samtidig ligger der også en spændende fremtid foran os.

Betania nyt -

3

LEderartikel LEDER

HJælp vi fylder 75!


når vi gør status. Paulus siger i brevet til Filipperne kap. 3:13 ”Kære venner, jeg mener som sagt ikke, at jeg har nået målet endnu, men jeg bestræber mig på ikke at se tilbage på det der ligger bag mig, og kæmper i stedet frem mod det, der ligger foran.” Som lederteam ønsker vi, i det år der ligger foran os, at fokusere på nogle områder. Det betyder ikke, at vi skrotter alt andet. Her er områderne: Familien. Her tænker vi specielt på Børnekirken, hvor målet vil være at skaffe flere medarbejdere, som gør at vi igen kan opdele i flere grupper..

OM livet i betania • OM livet i betania

Unge familier må opleve kirken som et godt sted at være på trods af deres travle hverdag.

Unge/Teenagere også har det godt her. Vi har et godt teenagearbejde, men savner at kunne tilbyde noget mere for dem, der ikke længere er teenagere. Gudstjenester der er præget af Guds nærvær. Vi ønsker også at afprøve en type Gudstjenester, som er mere enkle og også fremmer fællesskabet. Leder/medarbejder netværk ønsker vi at styrke. Målet vil være, at ingen føler sig alene i det, de gør for Gud. Engagement i samfundet. Vi ønsker fortsat at være en aktiv medspiller i samfundet omkring os. Mission vil for tsat være et

område, som vi arbejder intensivt med. Ledelse af kirken.

Et spørgsmål som jeg tit får er: ”Har I fundet en ny præst?” I skrivende stund har vi ikke. Status er, at vi har haft 18 navne på bordet. Det har resulteret i, at vi har haft kontakt til 5 personer. Alle, vi har kontaktet, har følt sig beæret over at være blevet spurgt, selv om det ikke har givet noget resultat. Vi er ikke nervøse, fordi vi ved at Gud har styr på dette. Peter Løbner-Madsen nævnte på et møde, at den nuværende situation kan være positiv. En kirke der ”er på vej” er en positiv ting, og kan bevirke at tjenester bliver uddannede, og så der opstår et stærkere teamarbejde. Måske bliver lederen endda uddannet iblandt

os selv. Så vi fortsætter med at søge Gud for en løsning. Så når jeg nu ser på det hele, så er Betania godt nok 75 år gammel, men stadig frisk, levende og på vej. Så lad os sammen være med til at gøre sloganet: ”Betania Kirkecenter…Mere end gudstjenester” til en virkelighed. Så vi om 25 år, når kirken skal fejre sit 100 års jubilæum vil se tilbage på denne periode med taknemmelighed til Gud. Kærlig hilsen Morten

2 teenagere om livet i Betania i dag Vi har spurgt to teenagere om, hvordan det er at være teenager i kirken i dag. Hvordan er det at være teenager i Betania i dag?

(DK) Det er da rigtig fedt! Vi hygger os rigtig meget, når at vi er sammen både i kirken, fritiden og i teenageklubben Connected. (PH) Jeg synes det er nice. Hvad synes du kirken mangler, for at være et endnu bedre sted?

(DK) Flere børn/teenager, flere lovsangsaftener. Men udover det, så synes jeg, at det er kanon. (PH) Jeg syntes, at der mangler flere teenagere. Hvis du skal anbefale en veninde/skolekammerat at tage med til et teenagemøde – hvad vil du så bruge som første argument? Hvad er det bedste?

Priskilla Hansen (PH)

(DK) Jeg ville nok starte med at spørge hende, og hvis hun så begynder at stille spørgsmål, ville jeg nok sige, at jeg syntes det kunne værre fedt at have hende med! Og så ville hun også kunne se, hvor godt det er at gå i kirke. Jeg synes også, at hun skulle se, hvordan det virkelig er at gå i kirke, og ikke hvad alle de andre synes om det. Foto: Elisabeth

Ebild

rg (DK) Diana Kokkenbo

4 -

(PH) Jeg ville sige, det bliver mega nice, for vi, som er der, skaber megen hygge, og at det ville være nice, hvis denne person ville komme med (jo flere vi er, jo mere nice er det.) Det bedste er nok FREEKY MONDAY, det er bare toppen af isbjerget.

Betania nyt


Af Bjerno Jepsen

I 1983 fejrede Betania 50 års jubilæum. Kirkebladet ”Betania nyt” udkom i denne anledning i en udvidet udgave i februar. En af artiklerne omhandler kirkens historie, lavet af Bjerno Jepsen, der interviewede Eskild Jakobsen. Vi har valgt at genoptrykke artiklen i dette blad. Det brændende postbud

Når tankerne går tilbage til det, der, gik forud for Betaniamenigheden i Blåhøj, og den virksomhed, der tog sin begyndelse her på den jyske hede, er der to ægtepar, jeg vil nævne. Det er Marie og Henrik Lambæk samt Othillia og Lenus Madsen. Marie og Henrik havde købt gård i Blåhøj, hvor de, som andre fik deres daglige besøg af postbudet. Hans navn var Peter Klokmose, -en brændende kristen. Hans vidnesbyrd bevirkede, at Marie og Henrik også blev sat i

brand for Herren. Lenus, der var fra et Indre Missionshjem ved Vildbjerg, kom på egnen under 1. verdenskrig for at grave tørv. Her mødte han Othillia, og de blev gift i 1920. Mine forældre (Jette og Johs. Jacobsen), der havde gård ved Karstoft, var også blevet grebet af det åndelige liv, der gik hen over egnen, åbnede sit hjem for stuemøder. Sammen med Henrik Lambæks og Lenus Madsens, kom disse tre hjem til at danne rammen om en rig mødevirksomhed. Når jeg tænker på Lambæks hjem, så har der undertiden været møder i mange dage og ofte med tre møder daglig, hvor mange tilrejsende prædikanter virkede med ordets forkyndelse. Lamborg-vækkelsen

Omtrent på samme tid gik hen over egnen en vækkelse, der kaldtes ”Lamborg-vækkelsen”, og som samlede fyldte stuer med søgende sjæle. I disse her-

lige samlinger kom også nogle, der havde oplevet Jesu løfte om Åndens dåb. De var blevet iført ”kraften fra det høje” og talte i tunger. Det gav nogle vanskeligheder, fordi nogle mente, at man skulle være anstændige kristne, og ikke således opløfte sin røst til Herrens pris. I denne forbindelse fik vi besøg af Nickolaj Hansen fra Sønderjylland, Kinamissionær Klara Petersen, H.P. Rosenvinge fra Århus A. Endersen fra København og mange flere, som havde oplevet dette forunderlige, at modtage Helligåndens gave. Som tiden gik, blev det således, at de, der blev grebet af denne forkyndelse, samledes for at opleve mere af Guds kraft og hans hjælp på vor livsvandring. Dette blev begyndelsen til Betaniamenigheden.

Ældstebrødre indsat

Efter nogle få år, hvor de, der kom i dette fællesskab, vidste, at Henrik Lambæk og Lenus Madsen fungerede som ledere, blev disse indsat som ældstebrødre omkring 1930. Samtidig blev det klart for os, at en menighedsdannelse efter Bibelens forskrifter var nødvendig og i 1933 blev Betaniamenigheden etableret med medlemskartotek, protokol, regnskabsføring m.m. Ledelsen kom da til at bestå af Henrik Lambæk, Lenus Madsen og min Far (Johannes Jacobsen). Betaniamenigheden talte på det tidspunkt godt 30 medlemmer Cykelprædikanter

Mødevirksomheden var stuemøder, hvoraf søndagsmødeme som regel fandt sted hos en af lederne, medens der var bedemøder i næsten alle hjem. Ved de fleste møder var der en gæste-

Eskild Jacobsen. Jette og Johannes Jacobsen.

Henrik Lambæks kone Marie døde af sygdom. Han blev senere gift med Agnes, som er med her på billedet.

Othilia og Lenus Madsen.

Opførelsen af det gamle Betania 1952.

Betania nyt -

5

Tiden der svandt

Tiden der svandt


Tiden der svandt

Strengekoret med bl.a. Thea, Lilly og Astrid på første række i 1950’erne. prædikant. De fleste af disse prædikanter kom langvejs fra på cykel. Jeg kan nævne Marius Jacobsen, der var her fra egnen, men som senere flyttede til Sunds ved Herning. Han var her næsten fast hver 14. dag. Der var Hans Jørgensen fra Lindeballe, som virkede mangen en søndag, og på den måde levede menigheden sit liv frem til omkr. 1944, hvor vi var tre brødre, som købte hus i Blåhøj (i dag Stationsvej 31), lagde to stuer sammen til et mødelokale, der kunne rumme 50-60 mennesker og, indrettede en lille lejlighed med kontor ovenpå. De første ansatte

Vi kaldte så Kristine og Charles Marcher som menighedens første heltidsforkyndere. Det var en stor oplevelse for os, og. vi havde mange dejlige stunder sammen Charles Marchers rejste i 1949 og blev afløst af Elna og Steffen Lohse, der blev vores første egentlige forstanderpar frem til 1954, da Elna døde. Dette blev på en måde en særlig rig tid, idet

Steffen Lohses stærke forkyndelse netop var om menighedslivet og dens betydning i Guds plan på jorden. Han havde ligeledes stor omhu for ungdommen. Det var Steffen Lohses tid, at førnævnte hus blev solgt. Det skete i 1952, og gav os mulighed for at købe byggegrunden til det nuværende Betania. For tjenesten af det solgte hus overgik til menigheden og gav grundlaget for at bygge, og omkring august samme år gik vi i gang med opførelsen af vort eget menighedslokale med tilhørende forstanderbolig, og 17. og 18. jan. 1953 stod indvielsen. Huset stod os da helt nøjagtig i 50.310,10 kr. alt iberegnet helt ned tilde mindste rengøringsartikler m.v. Vi var meget taknemlige til Herren for de nye forhold, vi nu havde at arbejde under. Foruden en. sal, der kunne rumme ca. 125 mennesker, havde vi nu også dåbsbassin. Indtil da, havde dåbshandlingerne fundet sted ude i Karstoft å. Fire stænger i jorden med tæpper

Før 1944 foregik møderne i private hjem. omkring fungerede som omklædningsrum. Det gik udmærket, men forøvrigt havde menigheden i Ølgod ofte været os behjælpelig og stillet lokale til rådighed, når vi havde dåb. 25 års jubilæum

I 1954 var vi værter for den Jyske Brødreuge. Efter Steffen Lohses afrejse samme år, fik vi hjælp i ca. et halvt års tid af en ung norsk broder ved navn Orddmar Byberg. Han rejste senere til Sydamerika som missionær. Derefter korn Nancy og Jørgen Jørgensen, og virkede hos os i to år. De havde forinden haft en periode i Tyskland. Fra marts 1957 til nov. 1960 havde vi Herluf Ipsen som forstander. Hans karakteristiske vidnesbyrd var om sejr i Jesus, og

lovprisningen i menigheden lå ham stærk på sinde. Mange fik hjælp gennem hans trosfriske måde at være på og han styrkede dem, der søgte Jesus. I januar 1958 kunne vi fejre 25-års jubilæum, hvor mange af dem, der havde tjent i menigheden deltog. Europamissionen blev startet

I begyndelsen af 1961 fik vi Ursula og Flemming-Rasmussen som evangelistpar. Vi har ikke glemt den velsignelse, de var for os; Ikke mindst den dybe forkyndelse, vi altid fik af Flemming, og som var en gave til menigheden. I 1963 tog Ursula og Flemming mod kaldelse fra menigheden i Nykøbing Falster, og fra nov. samme år tiltrådte Nina og H.K.Neerskov

Friluftsmøde i Brande.

Betania januar 1953 ved indvielsen. Lohse taler.

6 -

Betania nyt

Betania havde en årrække en rullende café. Her er den i Give i starten af 90’erne.


Ølgod blev udpost

Efter Neerskovs afrejse i 1967 var Valborg og Marius Andersen her i nogle få måneder som forstander inden de rejste til København for at være med til at påbegynde en bibelskole. Vi var derefter uden egentlig forstander frem til 1970, hvor vi kaldte Ingrid og Günther Dorner fra Tyskland. De tjente os frem til slutningen af 1974, hvor de flyttede til Ølgod for at hjælpe vennerne der. Menigheden i Ølgod havde nogle år forinden tilsluttet sig som udpost til Betaniamenigheden i Blåhøj. Udvidelse

I 1970 fandt vi det nødvendigt at udvide Betania i Blåhøj. Dels med en større sal, der kunne rumme ca. 50 mennesker mere, og dels med forskellige faciliteter, såsom en lille sal til børnene, mødrerum køkken m.m. Indtil da havde forstanderboligen haft fælles entre med mødelokalet. Dette forhold

blev ændret, så boligen fik egen entré og mødelokalet en tidssvarende garderobe. I okt. 1971 var vi værter for Pinsevækkelsens Landsbrødreuge. Udvidelse til det dobbelte

Fra 1975 har Anne-Lise og Peter Madsen betjent os. som forstanderpar efter 12 års virke i Afrika. l samme periode har vi oplevet så stærk en ekspansion, at en udvidelse til omtrent det dobbelte blev nødvendig i 1976. Genindvielsen fandt sted 4. og 5. dec. samme år, hvor kommunale repræsentanter samt sognepræsten var til stede. Menigheden har fortsat været stigende i medlemstal og i tro på Guds løfter. Overbelastet forstanderpar

I slutningen af 70-erne’ voksede menighedsarbejdet så stærkt at forstanderparret formelig blev overbelastet. Dette skyldtes ikke mindst en tiltagende engagement i ydremissionens tjeneste. Det besluttedes derfor, at kalde en hjælpeforstander, og fra oktober 1980 tiltrådte Dorith og Ove Petersen i denne gerning efter 8 års tjeneste i Tanzania. Sideløbende med forstandergerningen, varetager Ove Petersen også Kristent Bibel-og Konferencecenter i Brande -en selvejende, institution på tværkirkelig basis. Menigheden i Grindsted

For ca. tredive år (nu 55 år) siden blev der dannet menighed i Grindsted, men p.g.a. forskellige forhold ønskede vennerne sig i 1963 at tilslutte sig Betaniame-

Anne-Lise og Peter Madsen med deres 3 børn 1972.

nigheden i Blahøj. Mødevirksomheden foregik i en lejet sal på Tårnvej indtil 1972, hvor en sal på Havrevænget blev købt. Denne blev igen solgt i 1979 og siden er menighedsarbejdet foregået i en ideel bygning på Rolighedsvej, overdraget menigheden af nogle venner, som ved samme lejlighed tilsluttede sig Betaniamenigheden -en Guds velsignelse for os alle. I jubilæumsåret forbereder vennerne i Grindsted sig til at blive en selvstændig menighed igen, en beslutning, som har den øvrige menigheds fulde forståelse. Millionprojektet

De senere år er menigheden vokset så stærkt, at en tredje udvidelse indenfor 12 år blev aktuel. Mennesker er kommet langvejs. fra, for at være med på vore møder og samlinger, så rammerne flere gange var ved at sprænges og i 1981 besluttedes det at iværksætte den hidtil største udvidelse, -et millionprojekt, der blev påbegyndt sommeren samme år. Tre nabohuse blev købt ind til, hvoraf den ene blev saneret, for at give plads til selve byggeriet. En stor sal på ca. 540 kvm. med fuld kælderetage med samtlige faciliteter til et vidtforgrenet og alsidigt børne- og ungdomsarbejde blev bygget i forbindelse med det bestående, således at den nye og den gamle sal i forening kan rumme ca. 500 mennesker. Indvielsen stod 12. og 13. juni 1982, men den nye sal blev allerede taget i brug nogle måneder før det var helt færdigt. Børnene har altid været med

Menigheden har fra sin begyn-

delse gjort meget for at få børnene og ungdommen med. Det har været almindeligt fra menighedens begyndelse, at børnene var med på møderne fra de var helt små, og allerede i begyndelsen af 30-erne begyndte søndagsskolearbejdet. Resultatet af dette ses bl.a. i den store ungdomsflok, som menigheden tæller i dag. Dygtige ledere og medarbejdere gør en stor indsats for at skabe gode samlinger i dette arbejde. Indtægter på 10 øre

Her i jubilæumsåret er det interessant at se, hvor tiderne har forandret sig, -ikke mindst regnskabsmæssigt. I menighedens første regnskabsbøger kan læses om indtægter på en enkelt mødeaften på 10 øre eller 1,50 kr., og for et årsregnskab kan læses om et budget på 150,-kr.!!! På et almindeligt møde for nylig indkom ca. 25.000,-kr. til menighedsarbejdet, og så er beløb, særlig beregnet på byggearbejdet ikke medregnet. Taknemmelighed til Gud

Vi er Gud dybt taknemlig, fordi han åbnede nogle menneskers øjne for de bibelske sandheder, og at disse var villige til at føre det ud i livet, som han mindede dem om. Uden hans grænseløse velsignelse, og hans bevarende hånd, havde vi ikke haft det fællesskab, som vi oplever, eller de gode rammer om vort arbejde. Hans alene er æren. Eskild Jacobsen. (Ældste i Betaniamenigheden 1955-79).

Den nye sal fra 1982 - her fra ca. 1990.

Betania nyt -

7

Tiden der svandt

som forstanderpar og var hos os til 1967, hvor de flyttede til København. Vi husker Neerskov for hans gode bibeltimer, f.eks. om Tabernaklet i ørkenen, hvori Guds herlighed åbenbarede sig. Den samme herlighed åbenbarer sig i menigheden. Det var i denne periode, at en bror i Brande byggede hus med tilhørende mødelokale til 60-70 mennesker. Det blev indviet i oktober 1964. Det var også i Neerskovs tid her i Blåhøj, at Europamissionen blev startet og Betaniamenigheden kom i begyndelsen til at stå som Europamissionens kontaktmenighed.


Vi ærer gud med vor lovsang

Vi ærer Gud med vor lovsang Thea Johansen og Samuel Madsen er søskende. De har altid tilhørt Betania. Her skal vi først læse lidt om, hvad Thea husker fra ”gamle dage”… Man kan sige jeg har været medlem siden jeg blev født. Jeg blev døbt i 1941, da jeg var 12 år, og det betød meget for mig, da Jesus talte til mit hjerte. Jeg har altid boet her i området, kun afbrudt af et ophold på Børkop Højskole og et par år i Herning. Men så kom jeg tilbage og blev gift med Alfred. I 1953 overtog vi mit fødehjem, hvor jeg var medhjælpende hustru indtil 1987. Vi har i al den tid været aktive i menigheden. Livet på landet

Jeg er opvokset på en gård i Engebæk, 6 km. fra Blåhøj med to ældre søskende og to der var yngre. Vi havde en rigtig god barndom med nøjsomhed og oplæring i at hjælpe til i hus, mark og stald. Jeg kunne i sær godt lide at passe dyrene. Fodre køerne,

8 -

passe hønsene og lege med en lille kalv, der var min. Jeg kan huske i høsten, at vi bandt neg op efter slåmaskinen, som lagde kornet i bunker, det var lidt strengt. Så da naboen fik en selvbinder, stod vi børn ved skellet for at se, når den kørte forbi kornmarken. Det var fantastisk, den kunne binde negene og smide dem ud. Et par år efter fik vi også sådan en. Flere naboer gik sammen om en maskine, for at få råd til købet. Jeg er født i 1928, og årene derefter var lidt hårde for landbruget. Min bror Samuel og jeg hjalp hinanden i stalden, og jeg vandede hestene. Jeg sang næsten altid, og en dag var jeg oppe på de høje toner, så Samuel kom rendende, for han troede jeg skreg, fordi hestene havde sparket mig. Ja, det var sjovt! Møder i private hjem

De første mange år var kirke møderne rundt i private hjem,

Betania nyt

indtil 1944, hvor vi fik den første mødesal. I et par hjem var der orgelmusik men altid megen sang med stor inderlighed. Vi rejste os op, når vi bad. Ved bedemøder bøjede vi knæ. Personligt har jeg der fået oplevelser med Jesu nærhed i disse møder. Børnene var også med. Jeg har aldrig oplevet, at de løb ude, mens de voksne havde samling inde. Jeg har aldrig oplevet det negativt at være med. Tværtimod. Om vinteren havde vi gerne besøg af en bibellærer i flere dage, så var der møde både eftermiddag og aften i et privat hjem, hvor prædikanten så boede. Det husker jeg fra mit eget hjem. Det var vældig godt. F.eks. med gamle Nikolaj Hansen eller Hagstrøm. Det musikalske liv

Fra jeg var lille i 1930´erne blev der sunget meget fra sangbogen. I vort hjem blev der sunget en sang ved andagten om morgenen. Og et strengekor med guitar og violin var der fra 1938. Min onkel,

Niels Studsgård spillede dejligt violin, og han forærede mig en violin til min 14 års fødselsdag. Da Charles Marcher kom i 1944, blev der rigtig gang i sangen og musikken. Min fætter Jørgen og jeg spillede hver vores stemme på violinen og mange spillede guitar. Charles var meget musikalsk, og vi nød det. Strengekoret havde ledelse af Marie Madsen, Mie Studsgård, undertegnede, Jens Chr. Jakobsen, Hans Kristensen og Christian Boas. I en del år havde vi et dejligt stort ungdomskor og i flere omgange et børnekor. De blev ledet af Erna Madsen og Kaya Jakobsen. Vi havde mange friluftsmøder i sær i 1940´erne – 1970´erne. Især i Blåhøj og i Brande på torvet. Sangkorene er blevet afløst af lovsangsgrupper, hvor hele forsamlingen er med. I nogle år hed vort kor ”Agapekoret” ledet af Kinne Rasmusssen. De sidste ti år, har vi haft megen glæde af Michael Christophersens dejlige musik, sang og inspiration. Ja, mange andre har vi også haft stor glæde af at lytte til. Og

Thea Johansen Foto: Søren Albin Jensen


Prædikener

Forskellen på prædikerne er nok ikke så stor. Nu bliver der vist billeder og tekster på væggen, med de nye hjælpemidler, der er. Og prædikanter er jo forskellige. Nogle er mere popagtige. Men gennem de sidste ti år, har vi fået en grundig Bibelundervisning ved Jürgen Galonska. Det er godt. Også Morten Patrzalek har givet os guldkorn. Før i tiden blev der talt meget om Jesu genkomst. Det er også noget, der er med til at rodfæste og give alvor. Vi er på mange måder blevet inspireret af Anne-Lise og Peter LøbnerMadsen. Fællesskabet

I gamle dage kom vi rundt i hinandens hjem til møder. Det var fællesskab. Det er der stadig, når vi er med i en netværksgruppe, hvad jeg vil anbefale til alle. Så snakker vi sammen, drikker kaffe og beder for hinanden. Da vi havde gudstjeneste søndag aften, havde vi næsten altid nogle med hjem til kaffe bagefter. Det var hyggeligt. Jeg synes stadigvæk, vi har meget fællesskab. Vi ældre har også frokostmøderne om onsdagen i kirken, som anbefales til alle, der har mulighed. Lad os alle gøre noget til, at vi alle kan have det rigtig godt Vi havde f.eks. en menighedsudflugt om sommeren. Og til børnestævne i Vejle hvert år Kr.

Himmelfar tsdag, det glædede børnene sig altid til. I mange år var Villy Hagstrøm fantastisk til at tale og illustrere for børnene. På fødselsdage inviterede vi hinanden hjem. Især de unge, så blev der leget sanglege ude på marken.

Vi ærer gud med vor lovsang

det fortsætter. Hvor må vi være taknemmelige, at der er nye, dejlige mennesker, der træder til og synger og spiller. Vi ærer Gud med vor lovsang.

Søndagsskole i 30´erne

Der har været søndagsskole fra 1930´erne, for jeg husker det fra vort gamle stuehus i Engebæk og det blev afløst af et nyt i 1939. Det var ikke underholdning, men vi sad rundt om et bord og læste i Bibelen og sang i søndagsskolesangbogen. Det blev holdt i forskellige hjem, og vi cyklede af sted. Der var jo ingen, der havde bil. Men senere har der været udvikling også i det – både med biler og undervisningsmateriale. Da vore børn gik i søndagsskole var der sandkasse og flonellograf, og vi læste med børnene på skift med andre. Alfred og jeg har aldrig oplevet, at vores fire børn ikke havde lyst til at komme med. Her havde de jævnaldrende kammerater. Og de oplevede, at Jesus blev deres personlige frelser og ven.

Grundlovsdag hos Thea og Alfred i 60’erne.

Grundlovsmøde i Thea og Alfreds have 1966.

Om Blåhøj

Jeg har boet 20 år i Blåhøj. Førhen var der flere forretninger og jernbanestation. Det gav liv til byen. I 1970´erne blev der bygget mange huse. I år er der bygget 2 huse. Mange er blevet handlet og nye folk er kommet til. Der har været en livlig udskiftning. Det er med stor taknemmelighed for fællesskab og gode venner, jeg ser tilbage. Nu, hvor jeg er blevet alene, er det en stor hjælp. Og gode naboer er også en velsignelse. Må Jesus velsigne jer alle.

Strengekoret under ledelse af Jens Chr. Jacobsen midt i 60’erne.

Børnekoret under Kayas ledelse i 70’erne.

Strengekoret. Måske ved indvielsen i januar 1953.

Betania nyt -

9


Blåhøj – en by med skønne mennesker Samuel er i dag 86 år. Han har været med i alle kirkens 75 år. Vi har bedt ham skrive lidt om sit liv og kirken – helt fra begyndelsen… Heste, grise, køer og høns

Jeg er opvokset på en gård i Engebæk ved Sdr. Omme og arbejdet med landbrug det meste af mit liv. Min kone og jeg købte en lille ejendom i 1950 på 15 hektarer 3 km. udenfor Blåhøj. Vi fik 6 børn. Det var mager sandjord, hvor vi dyrkede korn og kartofler. I stalden havde vi 7 køer, 2 heste, grise og høns. Et år, hvor der var lagt kartofler i halvdelen af jorden var prisen på kartofler 5kr. for 100kg og andre gange var prisen høj på kartofler, og vi havde kun få af dem. Uanset priser på landbrugsvarer har vores familie aldrig sultet, takket være Guds velsignelse og vores gode købmand Rudolf Sørensen. Vi havde perioder, hvor der ingen penge var til købmandsvarer. En dag sagde jeg til Rudolf, at jeg

10 -

skyldte ham så meget, at jeg ikke vidste, om jeg kunne få mere på kredit! Rudolf sagde: Du skal bare tage alt, hvad du har brug for Samuel.” Denne dejlige købmand og hans kone møder jeg engang imellem, og har også besøgt dem, selvom de er flyttet fra byen. Min kones død

Min kone døde i juli måned 1968 efter 18 år ægteskab. Kurt, den mindste af børnene var kun 5 år gammel og Poul Ejvind den ældste 17 år. Det var rigtig svært, og ikke til at forstå, hvordan det skulle gå. Men igen, med Guds og menneskers hjælp og kærlighed mod os, kom vi igennem. Jeg husker, hvordan Inger Serup kom med sin store røremaskine og bagte boller, brød og kager sammen med mine 2 piger Lillian og Jonna, så vi havde brød til mange dage. MajBrith vaskede tøj i lange baner, da vi ikke havde elektrisk vaskemaskine og vasketøjet havde hobet sig op. Kirsten Fisker fra Grindsted kom med mere end 30 liter hyldebærsaft om efteråret.

Betania nyt

Gift igen

2 år efter blev jeg gift med Inger fra Korsør, som var enke med 3 drenge på alder med mine 3 yngste drenge. Mine 3 ældste børn var nu flyttet hjemmefra, efter at Lillian valgte at gå ud af realskolen og hjælpe med de små det første år efter deres mors død. Jonna tog derefter det næste år. Jeg sluttede mit arbejdsliv på Martensens fabrik, hvor jeg arbejde omkring 10 år i farveriet. Det første Betania

Jeg var en dreng på 10 år, da menigheden startede. Jeg kan tydeligt huske, jeg lå inde i min seng en aften, da min far kom hjem fra et møde og snakkede med min mor om, at de ville danne menighed og have ham til ældste. Min far var så i ældsterådet sammen med Lambæk og Johannes Jacobsen i mange år. Indtil 1944 var møderne rundt i hjemmene, hvor huset i Blåhøj på Stationsvej nr. 31 blev købt. Stuerne blev lagt sammen til mødesal og prædikant Charles Marcher og hans kone Christine

boede i lejligheden ovenpå. Her samledes op til 70 mennesker i det første Betania. I 1952 byggede vi nyt, en sal med tilhørende forstanderbolig. Der blev bygget til flere gange. Vi havde gode præster som kom og hjalp os og levende forkyndte Guds Ord. Jeg tænker med glæde på Herluf Ibsen, Flemming Rasmussen, H.K. Neerskov og Günter Dörner. Det første Betesda

I halvfjerdserne, mens Anne-Lise og Peter Madsen var forstanderpar voksede menighedens medlemstal til det dobbelte. Også Ove Petersen var her. Jeg husker, at Hansa og Nils Vestegård i 1973 købte den Gamle Skole i Karstoft, og gav den navnet Betesda (Barmhjertighedens hus). Betesda blev et hjem for forslåede mennesker, som sammen med Hansa og Niels kom i vores kirke og i vore hjem. Det var en stærk tid, hvor mange mennesker fik et nyt liv med Jesus, friet fra stoffer og alkohol. I begyndelsen af

Samuel Madsen Foto: Søren Albin Jensen


Ungdomskoret som indspillede et kassettebånd. 80erne blev der igen bygget ud, denne gang den store kirkesal og cafeteriet. Ungdomskor på 72 medlemmer

Der var mange unge i kirken dengang. Jeg har stadig et kassettebånd indspillet af ungdomskoret på 72 medlemmer under ledelse af Erna Madsen. Desforuden var der et strengekor med flere guitarer, mandoliner, harmonikaer, kontrabas og klaver. De unge holdt mange friluftsmøder rundt i byerne også sammen med unge fra andre kirker. Jeg ved ikke, om der var mere

fællesskab dengang, men der var udflugt for menigheden Grundlovsdag. Og Kristi Himmelfartsdag var søndagsskolerne sammen med medarbejdere og forældre til børnestævne i Vejle. I mange år var der søndagsskole i kirken om formiddagen og gudstjeneste om aftenen. Der var også Hobby, hvor børn kunne lave fx perler, læder, motorlære, guitarspil osv. i kirken, og der kom rigtig mange fra byen. Afvikling i Blåhøj

Hvis jeg skal fortælle om udviklingen i Blåhøj, vil jeg nærmere kalde det afvikling. Der har været køb-

Betania 1953. mandsbutik, brugs, bager, brødudsalg, slagter, grønthandler, 2 herrefrisører, 2 damefrisører, 2 smede og flere fabrikker. Dengang havde vi friluftsmøder på Møllepladsen og byens borgere kom og lyttede til sangene og vidnesbyrdene og Mølleren Ole Jacobsen satte stole ud til de ældre, så de kunne sidde under friluftsmødet. Mange kom fra byen til Gudstjenesterne efter at den første Betania var bygget. Der var mange stærke vidnesbyrd om Guds kraft til forvandling af menneskers liv. Jeg beder om vækst

Vi har i dag heldigvis OK-tanken

og en elektriker, som udvider og jeg beder om vækst i vores landsby, og at både skolen og kirken vokser, både folkekirken og frikirken. Nu er jeg 85 år, og har været medlem i Betania siden jeg blev døbt i Karstoft Å som 14 årig, men jeg elsker alt Guds folk. Jeg er glad for at bo i Blåhøj, jeg har dejlige naboer og byen er fyldt med skønne mennesker. Jeg kan også stadig køre ind til Brande og besøge dem, der er flyttet herfra. Jeg vil gerne citere Johs. Kap.3 v16:”For således elskede Gud verden at han sendte sin eneste

Den nye sal bygget i 1982. Her fra midten af 80’erne.

Betania nyt -

11


Søndagsskoleudflugt under krigen.

Til ungdomsmøde i Holsted ca. år 1943. søn, Jesus, til verden, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have et evigt liv.” Ham kom jeg til tro på som lille dreng og han har været trofast gennem medgang og modgang. Hele mit liv har han været der og givet mig vejledning, styrke, trøst, fred og glæde. Og jeg ved at evigheden i Himlen hos vor Gud og frelser venter mig når livet her slutter. Der er ingen død, pine, sorg eller savn mere. Kærlige hilsner og tak for de mange år i Betania

Samuel Madsen

Søndagsskoleudflugt til Classensborg i starten af 60’erne.

H.K. Neerskov forrest til højre i kirken midt i 60’erne.

12 -

Betania nyt


Hvad der er sket siden 50 års jubilæet? Mit første besøg

Når jeg i jubilæumsåret 2008 ser tilbage på første gang jeg besøgte menigheden i 1957, så er forskellen så slående, at det er svært at forstå, at det er den samme menighed, som har haft sit virke her på egnen gennem 75 år. Gennem årene fulgte jeg menighedens virke fra ”sidelinjen” i det min familie tilsluttede sig efterhånden, og derved blev den indirekte årsag til, at jeg selv har været en del af fællesskabet gennem foreløbigt 32 år. Revolutionerende udvikling

Medens de første år tier fortrinsvis var præget af en rolig og stødt udvikling, har især de sidste 25 år været en revolutionerende udvikling. Både det teknologiske og moderne funktionelle har sat sit præg på

menighedens virke og været med til, at meget er anderledes. Man aner Skaberens visdom, når en aldersgrænse sætter punktum for et menneskes liv. Hvis de første medlemmer af menigheden i 1933 havde oplevet det Betania som står i dag, ville de som naturligt have haft svært ved at indordne sig under menighedens struktur i dag. Da menighedens udvikling for 25 -30 år tilbage begyndte at tage fart, mærkede man, hvorledes flere af menighedens ældre havde svært ved at følge med. Det være langt fra os at foragte eller se ned på dem, men vi ærer deres virke i det åremål, der blev dem til del, og hvor de tog ansvar for deres tid. Alene dette er for os et godt eksempel til efterfølgelse. Når jeg skal give et rids over de sidste 25 år, kan det ikke undgås at indflette sentenser fra årene

før 50-års jubilæet, da de fleste processer sjældent starter fra ”dag 1”, men begynder som en spire og vokser frem, og bliver til en funktion og får sin plads i menighedslivet. Ydremission

Gennem hele menighedens historie har ydremissionen haft en stor plads i fællesskabet. De første mange år blev missionærerne støttet efter bedste evne, men i 1978 udsendte Betaniamenigheden sin første ”egen” missionær (Eva Boesen). Siden er menighedens økonomi til ydremissionen vokset til astronomiske højder. Missionskasserer Willy Højgård oplyser i jubilæumsåret, at han i forløbne regnskabsår har formidlet 6 millioner kr.! I jubilæumsåret har menigheden udsendt 12 missionærer. Det skal ikke opfattes som en menneskelig præstation,

men det er Herrens velsignelse, der følger og stadfæster, at det har hans velbehag. Betesda rehabilitering

Foruden menighedens interne arbejde, har den også været bagland for initiativer af mennesker med visioner, der ligger op ad menighedens interesser. Således kan nævnes rehabiliteringshjemmet ”Betesda”, der tog sin begyndelse omkring 1975, og hvor mange mennesker med sociale problemer til både sjæl og legeme gennem årene har modtaget hjælp til et meningsfyldt liv i genoprettelse og harmoni med omgivelserne. De mange ledere og medarbejdere, der har betjent stedet gennem årene, fortjener stor beundring for deres utrættelige tålmodighed, når de støttede deres medmennesker, hver gang det glippede for dem.

Storskærmen i baggrunden bruges til sangtekster, power points, video m.m.

Bibelskolen i Brande

Bjerno Jepsen Foto: René Schurmann

Betania nyt -

13


Bibelskolen i Brande

En anden funktion, som ikke har været menighedens direkte arbejdsgren, -men havde dens opbakning -var Bibelskolen i Brande. Den havde sit virke i slutningen af 1900-tallet inden årtusindskiftet. Bibelskolens struktur var nok ikke traditionel, men den var til stor velsignelse i de år, den fungerede. Foruden skolens 3 måneders semester (blev senere udvidet til 4) blev der afholdt store stævner med ”magnet-prædikanter”, der trak skarer af mennesker til, og som efterfølgende drog hjem med åndelig fornyelse i ”bagagen”. Mini-Bibelskole

Ligeledes havde stedet en meget populær undervisningsdel kaldet ”Mini-Bibelskole”, hvor elever gennem en uges intens bibelundervisning fik stort åndeligt udbytte, der ofte forandrede deltagere for fremtiden. International Aid Services

Endnu en funktion af nyere dato bør nævnes: Pinsekir ker nes Hjælpeorganisation også kaldet ”International Aid Services” (lAS),

som har kontor i Betanias lokaler. IAS er en social betonet missionsvirksomhed, der formidler nødhjælp og udvikling i fattige lande, primært i Afrika, Paraguay, og flere andre steder, og er således en missionsvirksomhed, der udøver ”samaritaner-tjeneste” hos befolkningsgrupper, der lever på så lavt et menneskeligt niveau, som vi i velfærdslandene har svært ved at forestille os. Betania er ikke direkte ansvarlig for nævnte virksomhed, men bakker naturligt op om projekterne. Båndmission

I en årrække betjente Erik Heiselberg en båndmission, hvor mødedeltagere kunne købe optagelser fra møderne. Denne del er med teknologiens udvikling ændret til optagelser på CD og computer. Splittelsen

Jeg er blevet bedt om at beskrive et forløb, som jeg helst ville undgå. Modsat er det en kendsgerning, at det er sket, og det vil være illusorisk at forbigå det, som noget der ikke er hændt. Det er blevet sagt engang, at uanset hvordan vi tilrettelægger et menighedsforløb, og hvor godt vi ønsker at give det livsbetingelser,

så er det en kendsgerning, at hvor mennesker er indblandet, vil der altid være noget, der ”halter”. Det er et faktum, som vi som mennesker er nødt til at leve med. Den eneste løsning er at bede Gud om tilgivelse hver gang noget slår fejl p.g.a. menneskelige fejlgreb og misforståelse. Gensidig forståelse

Desværre kom menigheden til at opleve et brud i 1992, og mange blev berørt smertelig til ånd og sjæl. Uden at komme nærmere ind på detaljer blev resultatet, at en gruppe medlemmer valgte at skille sig ud fra menigheden for at stifte et helt nyt fællesskab. Det tjener ikke noget formål at dømme eller skyde skyld på andre, men vi vil være taknemlige for, at der gennem årene er oprettet en gensidig forståelse, og at to menigheder arbejder hver for sig med det formål at være med til at gøre en forskel med Evangeliet. Vær på vagt!

En gæsteprædikant betonede en gang meget kraftigt, hvor vigtigt det er at lægge mærke til, hvad der sker i vore omgivelser. Hvis ikke vi finder en tilsvarende hændelse i Apostlenes Gernin-

ger, skal vi være på vagt. Det vi oplevede i menigheden i 1992 minder meget om det, der skete i urmenigheden, hvor vi i Ap.G. 6 læser om ”de græsktalende jøder, der knurrede ... o.s.v.” eller Ap.G. 15:37-39, hvor det kom ”til bitter strid mellem Paulus og Barnebas”, så de valgte at rejse hver sin vej. Selvom bruddet i Betaniamenigheden på mange måder var smertelig for mange på begge sider af ”skillelinjen”, så var udfaldet nok den eneste nødvendige løsning. Vi kan kun i oprigtighed erkende vores svaghed og skrøbelighed for Herrens åsyn og bede ham om tilgivelse og nåde til, at Han genopretter os endnu engang. Sven-Axels livlige illustrationer

Efter bruddet oplevede vi som en Guds gave Sven-Axel Conrad som forstander. Hans forkyndelse gav trøst og opmuntring efter det skete. Mange husker endnu hans livlige illustrationer, så selv børnene sad tryllebundne og fulgte undervisningen. Det var i Conrads tid, at seniorgruppen ”Frokostgruppen” så dagens lys. En gruppe modne og ældre medlemmer mødes til fællesskab om Ordets forkyndelse, beretninger

Bergur Skovgaard var lovsangsleder en periode.

Birte Jepsen på kontoret i Betania i 1989.

14 -

Betania nyt

En af Sven-Axels illustrerede prædikener fra 1997.


fra missionsmarkerne og meget mere. Tyskeren kom!

Sven-Axel Conrad efterfulgtes af tyskfødte Jürgen Galonska, der betjente menigheden i tiden 1998 -2008. Med ham oplevede vi en virkelig positiv tid. Galonskas dynamiske og entusiastiske indflydelse smittede af på hele menigheden. Hans virke strakte sig over hele fællesskabet. Foruden børne-og ungdomsarbejdet tog han også tid til at bibelundervise i ”Frokostgruppen”. Desuden var han engageret i mange forskellige missions-og kirkelige initiativer udenfor menigheden I Jürgen Galonskas tid er der forsøgt med mange forskellige initiativer for at tiltrække byens almene befolkning. TV-stjerner som Sigurds Bjørnetime, Doktor Pjuskebusk, Sebastian og Chapper og mange flere har været gæster i Betania, ligesom det også har været Galonskas opfordring at menighedens medlemmer lader sig vælge ind i egnens forskellige lokale foreninger og på den måde være med til at støtte positive initiativer. Jürgen Galonska blev senere suppleret med Morten Patrzalek først som deltids­forstander og senere som medforstander. I tiden med Jürgen, skiftede kirken navn fra Betaniamenigheden til det mere moderne Betania Kirkecenter. I jubilæumsåret blev Jürgen Galonska kaldet til Pinsekirken i Århus som seniorpastor. Morten Patrzalek, der var medforstander tager over alene, indtil der bliver fundet en afklaring på, hvem der skal afløse Jürgen. Det tidligere forstanderpar AnneLise og Peter Løbner-Madsen er indsat i tjeneste igen, ikke som præsterpar, men som ”hyrder”, der varetager nogle opgaver i kirken. Børne- og Ungdomsarbejdet

Børne-og ungdomsarbejdet har helt skiftet karakter og fordeler sig i flere aldersgrupper og hedder nu: ”Børnekirke”, Teenageklubben ”Connected”, ”Royal Rangers-spejderne”, ”Legesstuen”, ”Blåhøjklubben” m.m.

Der er oprettet samlinger for ”Singles”, hvor enlige samles til fællesskab på deres præmisser. En gruppe musikudøvere, der kalder sig ”3XF” samles jævnligt og medvirker med deres forskellige instrumenter. Foruden at de deler et dejligt indbyrdes fællesskab, er de til stor velsignelse ved deres medvirken både i og udenfor menigheden, og således kunne vi blive ved med at nævne mindre og større initiativer, der alt sammen er med til at gå op i en større enhed.

Af andre spændende ting kan vi kort nævne: -Indspilning af en cd i 2002 med Michael Christophersen og kirkens lovsangsgruppe. -Kirken har gennemgået en større renovering gennem de sidste 5-6 år, senest vil der på selve 75 års jubilæumsdagen, blive indviet et nyt stort flot moderne køkken.

overheadprojekter blev i 2002 afløst af en videoprojektor, og computerens indtræden på gudstjenesterne. -Betania har i perioder, i mere eller mindre grad været involveret i menighedsarbejdet i Ølgod, Varde, Give og Grindsted. -Det store ungdomskor i 70’erne og 80’erne.

-Sangbogen ”Evangelietoner” og fremvisningen af sangtekster på

Bedegrupperne

En vigtig gruppe, der har sit virke ”bag kulisserne” er bedegrupperne, hvor bl.a. en lille gruppe trofast samles i de tidlige morgentimer, og beder for menigheden, missionen, verdenssituationen og meget mere. Denne lille gruppe bør ikke overses, da dens virkning har langt større betydning end vi umiddelbart ser. Den nye teknik

Det vil føre for vidt at nævne alle de initiativer, der har set dagens lys de seneste år. TV og videoarbejde, radioarbejde, den nye teknik, der bliver inddraget i menighedens arbejde og sætter sit præg endog på gudstjenesterne, og Betania er nu på Internettet. Alt sammen varsler det om perspektiver, som man for få år tilbage ikke var i stand til at forestille sig, men de unge i menigheden har øje for hvilke muligheder, der ligger i fremtidens teknik og forudser hvilken effekt f.eks. TV spredning kan medføre, og vi må se i øjnene, at menighedslivet indenfor de nærmeste åremål vil forandre sig til uanede perspektiver.

Drama i kirken år 2000.

Kirkens kasserer gennem utallige år - Anker Jacobsen - hjalp også til med renovering i 2002.

Taknemmelighed til Gud

I taknemlighed til Gud for hans nåde mod slægterne, der gik forud og som lagde grunden til det menighedsfællesskab, som vi i dag nyder godt af, vil vi sætte vor fortrøstning til hans fortsatte virke iblandt os, så vi må være et lys i det område, hvor vi er sat. Gud velsigne Betania Kirkecenter! Bjerno Jepsen.

(artiklen er forkortet)

Frivilligt arbejde har kendetegnet kirken gennem alle år. Her er 3 generationer samlet.

Betania nyt -

15


HJEMME HOS

Hjemme hos Astrid og Christian

ASTRID OG CHRISTIAN (Ar tiklen er bragt i Betania Nyt - januar 1993 i anledning af kirkens 60 års jubilæum.)

Lavet af Merete.

Et besøg hos Astrid og Christian Sørensen i Brande er en helt speciel oplevelse! Vi mødtes for at tale om tiden FØR, der blev dannet menighed i Blåhøj -og Astrid og Christian kan fortælle! Ved at lytte til disse to mennesker, som har slægts-rødder langt tilbage her på egnen, blev jeg fyldt med tak til Gud for ”de gamle, som gik forud” som betalte en høj pris for det nuværende Betania.

Hvornår begyndte alting?

Christian: Det gjorde det vel nærmest i 1929. Men først et par år efter tog man for alvor fat på at tale om menighedsdannelse. På det tidspunkt samledes man til møder søndag eftermiddag i de forskellige hjem.. Astrid: Ja, man havde dannet menighed i Ølgod -Zion var blevet indviet. Ølgod var stedet, de var på den måde ”foran” Blåhøj, og vi tog af og til, til møder der. Christian: Man havde drøftet menigheds-dannelse med Ølgodvennerne, som jo havde nogen erfaring med den slags. Endvidere tog Rosenvinge og Endersen rundt og underviste netop om menighedsdannelse. Dette var det sidste nye! Astrid: I 1932 tjente jeg hos

16 -

Betania nyt

Johannes og Emma Kristensen (Nathanaels forældre). De var noget betænkelige ved det med at indføre medlemskab og optegne medlemmer i en bog. Det vigtigste var vel, at vore navne stod optegnede i livets Bog..! Samtidigt måtte man jo indrømme, at det var noget besværligt at komme rundt i hjemmene på cykler i al slags vejr - dér ville det dog være en fordel med et mødested. Men der var mange betænkeligheder...! Christian: Grundlovsdag samledes alle vi unge i lindeballe... (Her satte Astrid sig for første gang ved siden af Christian! Der var ikke andre pladser dér på skråningen.. !) Der var meget opsyn med ”de unge” dengang. Rosenvinge var forstander i Århus, og hvis ”det hørtes”, at 2 unge var ved at finde sammen, blev disse 2 unge indkaldt til samtale på Rosenvinges kontor! Det var

jo en alvorlig sag, den slags! Hvordan med dåb?

Christian: Det foregik i Karstoft å. Eskilds forældre havde en gård med have lige ned til åen. Man stillede et par riveskafter op med tæpper omkring det var omklædningsrummet! -Og så var der ellers bare dåb. Jeg blev døbt i åen! Hvad sagde lokal-folk?

Astrid: Jo, man sagde, at vi blev holdt under vandet, indtil vi så en hvid due!.. Om bedemøderne sagde man, at vi kravlede rundt på væggene. Tænk, at folk kunne sige sådan noget... men dengang kostede det noget; børnene blev mobbet i skolen og ofte blev man ”afskrevet” af familien.. Christian: Dengang tog vi meget strengt på det med at gå til læge... vi søgte Gud i stedet.


Christian: Søren, vores ældste søn, skoldede engang hele sin ene arm. Vi gik jo ikke til læge... vi bad. En nabokone kom farende ind og skældte ud, fordi vi ikke gik til læge. -Vi sagde: ”Kom og se hans arm.” Gud havde lægt hele armen! Hvordan nåede man frem til beslutningen om mødelokale og menigheds-dannelse? Christian: Efter krigen talte vi meget om at købe en bil. Vi, Eskild og jeg, cyklede til Ikast for at se på biler. Men så tog vi den beslutning, at pengene i stedet skulle gå til et mødelokale. Vi indskød derfor hver 5.000 kr. Johannes Madsen var med på ideen, så i alt havde vi 15.000 kr., og det var nok til køb af et hus i Blåhøj tæt på det nuværende Betania. Det var i 1946. Ældste blev Johannes Jacobsen, Lambæk og Lenus Madsen. Astrid: Man kaldte et helt ungt ægtepar som forstanderpar: fam. Marcher. De fik 46 kr. om måneden fra menigheden. Derudover hjalp de til hos de forskellige landmænd, og fik da også nogle madvarer, når der f.eks. blev slagtet gris. Marcher var en dag ude og hjælpe Johannes Madsen med at læsse hø. Han var jo ikke vant til den slags arbejde, og blev rigtigt godt træt af det. Han råbte til Gud der på marken: ”Herre, send regn, så jeg kan blive fri for det her arbejde!!!” Og Gud sendte regn -men det var da vist ikke for Johannes Madsens skyId..!”

Gustav fortalte, at de som børn kunne stå ude i køkkenet og lytte.. når så gulvet begyndte at knage, åndede de lettede op sagde de til hinanden. ”Så! Nu er de da vist færdige derinde..” I dag kan vi kun glæde os over den frihed, der er kommet. -Vi ønsker os nødigt tilbage til den tid!

Christian: Vi har boet i Brande i 27 år nu. Vi flyttede hertil nærmest i tro, for vi vidste, det var tørt. Man var begyndt at holde møder i Brande søndag formiddag, for så at holde møder om aftenen i Blåhøj. Møderne var så tørre, så forstanderne Neerskov og Peter Madsen var helt ødelagte

bagefter... men så pludselig kom der et gennembrud, og mange flyttede hertil. Gud har været fantastisk god!

Grundlovsdag i Lindeballe 1944.

Hvordan var møderne dengang?

Astrid: Det var ned på knæ på trægulvet -der lå vi i lange tider! Det var så tørt...

Charles Marcher samler tørv hos Samuel Madsen.

Betania nyt -

17

Hjemme hos Astrid og Christian

Astrid: Vi dømte faktisk hinanden hårdt. Én af de hårdeste ”brødre” fik engang store problemer med sit fordøjelsessystem. Så store, at han måtte søge læge, og siden var han ikke helt så hård...


Der har været en hel del ansatte forstandere/præster/evangelister gennem årene i Betania. Her er en lille hilsen fra nogle af dem.

Vi har stillet den flg. 7 spørgsmål: 1. Hvornår var du ansat? 2. Hvad var den bedste oplevelse i Betania? 3. Hvad var den største udfordring i din tid? 4. Har du et ord til Betania? Et godt råd? Input? 5. Hvad kendetegnede tiden du var i Betania? 6. Hvad laver du nu? 7. Har du andet på hjertet, du vil sige?

1956

1954 JØRGEN JØRGENSEN 1.  Ansættelse 1954 – 56. 2. Ugentlige friluftsmøder på Møllepladsen, telt møder i Brande, Sdr. Omme og Filskov, ungdoms- og juniorarbejdet samt vore to ældste døtres fødsel.

tilbage på med stor taknemmelighed og glæde. Vi stiftede mange gode venskaber, som holder den dag i dag.

3. Den største udfordring var at få pengene til at slå til, og omfattede så forskellige opgaver som tørvegravning, duplikering af festsange og at køre landtur for slagteren.

4. ”Han der kalder jer er trofast. Han vil føre jer igennem til målet.  1. Thess. 5:24.

5. Tiden i Betania var kendetegnet af et varmt fællesskab, trofasthed, kærlighed og gæstfrihed og ikke mindst: ubrydelig troskab mod Guds ord og respekt for menigheden.

6. Jeg har meget travlt med at være pensionist.

7. Tiden i Betania står for os som en skøn tid, som vi ser

18 -

Betania nyt

Nancy og Jørgen Jørgensen


1961

1963

FLEMMING RASMUSSEN 1.Så vidt jeg husker fra 1. marts 1961 til 1. marts 1963. Jeg var ikke egentlig ”forstander” kun en meget ung nybegynder-prædikant, som dengang blev kaldt EVANGELIST! (Det var den titel alle nybegyndere i prædikantgerningen fik i Pinsevækkelsen på den tid!)

5. ALLE generationer kom i menigheden! Fra de mindste spædbørn til de ældste pensionister! Det gav en del uro og børnespektakel, som det kunne være svært at ”trænge igennem”, men ”frugten” var, at børnene helt naturligt voksede op og forblev en del af menighedsfællesskabet, når de blev unge og voksne!

2. Fællesskabet med vennerne i menigheden!

7. Jeg siger TILLYKKE med jubilæet, og ønsker for Jer, at BETANIA I BLÅHØJ fortsat må være et sted, som Jesus velsigner med sine besøg, sit nærvær og sine herlighedsåbenbaringer, - ligesom BETANIA I DET NYE TESTAMENTE!

3. At nå ud til mennesker med evangeliet og vinde dem for Jesus!

6. Arbejder på en kartonnagefabrik i Vejle.

1963

1967

Hans Kristian Neerskov I marts 1963 kom min hustru Ninna og jeg til Blåhøj menighed, som dengang havde 49 medlemmer. I 3½ år var vor vigtigste opgave, at give gedigen bibelundervisning, (Ninna i søndagsskolen og jeg i menigheden) samt få oprettet et ungdomsarbejde. I al beskedenhed kan jeg sige, at det lykkedes. Ganske vist aftalte jeg ved et ungdomsmøde, at vi Skærtorsdag ville lave en udflugt for de unge. For dette blev jeg stærkt irettesat af en ”ældstebror”, som meddelte mig, at noget sådant skulle besluttes af ældsterådet, og det kunne jeg ikke tillade mig at aftale med de unge. Torskegilde Vi var glade for at være i menigheden, og tilfredse med boligen, og til trods for at lønnen var lille, manglede vi ikke noget. Kæmneren boede lige over for os, og en dag blev jeg kaldt til tor­skegilde. Min indtægt havde på et helt år været på kr. 7.000, og det mente man ikke, at vi kunne leve for. Jeg pegede på de flasker, der stod på bordet foran kommunalpolitikerne, cigaretter og cigarer, som også fandtes og sagde, at sådanne dyre ting købte vi ikke, og når de hævdede at vi ikke kunne leve fire mennesker for 7.000 kroner i et år, så svarede jeg, at det gjorde vi heller ikke. Så spurgte de, hvad vi så levede af, og svaret var: ”Af Herrens nåde!!!” Jeg blev bedt om at gå uden for døren, og efter ti minutter blev jeg kaldt ind og fik at vide, at min selvangivelse var accepteret. Lærer på Trællund skole Ikke lang tid efter spurgte Kæmneren mig, om jeg ville have et lærerjob på Trællund skole, som lå lige ved Betania. Det gav ældsterådet mig lov til. Man manglede en tysklærer, to timer om ugen, men det var for lidt, så man lavede et skema, hvor også engelsk og historie indgik med de to ældste klasser 6. og 7. Det blev til ti timer om ugen. Jeg blev meget gode

venner med disse cirka 30 børn. Vi elskede timerne, og de begyndte også at komme til ungdomsmøderne i menigheden. Gud hører bøn Det faldt både sognepræsten Olav Fog og overlærer Underlien ved Blåhøj skole for brystet. De kunne ikke afskedige mig, men de meddelte konfirmandholdet, at hvis de én gang til satte deres ben i Betania, så blev de ikke konfirmeret. Nogle af dem græd, da de fortalte mig det. Ninna og jeg begyndte at bede for sognepræsten og læreren, og Gud hører bøn. Olav Fog blev frelst og fyldte et helt kirkeblad med rosende ord om mig. Overlærerens datter blev også frelst, og hun blev ungdomskonsulent i Indre Mission på landsplan. Gav vi lokkepenge? I søndagsskolen kom også Kæmnerens børn. En dag spurgte han mig indigneret, om vi gav hans børn penge for at komme, men det gjorde vi naturligvis ikke. Kæmneren sagde da, at det måtte vi gøre, for han havde meddelt dem, at de på søndag skulle besøge tante Olga, og derfor kunne de ikke komme i søndagsskole. Den mindste begyndte at græde. Han ville i søndagsskole ”for ellers fik han ikke nogen krone!” Det var naturligvis den pap krone, der hver søndag blev klæbet en diamant på, når børnene mødte op, og alt var fryd og gammen. Venner for livet Udposten Grindsted var noget for sig selv. Lige så splittet og uharmonisk medlemmerne var, lige så meget af Helligånden lod Gud flyde ud over os. Jeg mindes med glæde mange af de møder, vi havde dér. Efter 3½ år var menigheden vokset til 80 medlemmer, og jeg fik et kald til at være anden præst i Danmarks største frikirke. Men har man en gang været præst i Blåhøj, har man venner dér for livet. Tak for de gode år!

Betania nyt -

19


1975

1985

Peter Løbner- Madsen

 

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen 1. Jeg var ansat i Betaniamenigheden fra 1975 til 1985 efter mange års virke som missionær i Afrika. Mens Anne-Lise og jeg arbejdede i menigheden, havde vi fuld frihed til at rejse til missionsmarken, når der var brug for vores hjælp derude.

2. Den bedste oplevelse jeg havde i menigheden, var, at der kom flere og flere mennesker på møderne, og mange gav deres hjerter til Jesus. Vi måtte udvide lokalerne flere gange, og den sidste gang var en meget stor og glædelig oplevelse. Hele menigheden hjalp til med alt det praktiske arbejde, og alle, der havde mulighed for det, gav med stor glæde af deres midler til byggeriet.

3. D  er var flere store udfordringer, mens jeg var forstander dér. Bl.a startede Hansa og Niels Vestergård rehabiliteringscenteret Betasda i Karstoft, og vi startede sammen med Frank Andersen og en fælleskirkelig bestyrelse Bibelskolen i Brande. Betanias ledere og medlemmer

var meget involveret i alt dette med deres praktiske hjælp og offervilje, og der var stor enighed i Betania om, at stå sammen også om disse opgaver. Bibelskolen startede sidst i halvfjerdserne, og fortsatte i 23 år til stor velsignelse for hele Danmark. Vi møder stadig tidligere elever, der med glæde husker tiden på skolen. Betesda er stadig i fuld gang, og har altid været en velsignet del af menigheden.

4. Det, der kendetegnede Betanias medlemmer var en stærk enhed og kærlighed. Helligånden var meget nær på møderne, og alle tog gæstfrit hinanden med hjem til kaffe og hygge efter møderne, så også de fremmede følte sig med i familien med det samme. Der blev udviklet mange nye tjenester og taget mange store trosskridt, og Gud svarede med mange mirakler, når vi havde allermest brug for det. Der blev sendt en hel del missionærer ud fra menigheden i den periode, og de har alle virket til stor velsignelse ude i verden.

5. Jeg har to ord til menigheden samt et stærkt ønske om, at alle må vokse i enhed og tjene Herren med uselvisk iver og kærlighed. De to ord er fra 1. Tess.1, 2-3 og Kol. 1, 9-11.

6. Siden vi sluttede vores tjeneste i Betania, har vi arbejdet som missionærer både i Afrika, Israel og Danmark. Vi har fast bopæl i Middelfart, og rejser ud herfra til forskellige opgaver.

7. Jeg har det store ønske for menigheden i fremtiden, at alle må blive bevaret med en stærk tro og Helligåndens fylde og vejledning, og at ordet om Jesu død og opstandelse altid må være det centrale i forkyndelsen.

1989

1990

Steen Rygaard Nielsen 1. Fra 1989 til 1990 i halvandet år.   2. Min bedste oplevelse var, når vi tog til gudstjeneste søndag aften i Betania, og aldrig på forhånd vidste, hvad Gud havde planlagt.   3. At styrke og udvikle dynamikken og motivationen for den enkeltes kald og arbejdsområde i den store sammenhæng.   4. Yd efter evne og nyd efter behov både åndeligt og praktisk.  

20 -

Betania nyt

5. Engagement på flere fronter bla. børne- og ungdomsarbejdet samt det gode forhold mellem Betania - Betesda og Brande Bibelskole. Missionsfronten var også et stærkt kendetegn for menigheden, også den gang.   6. Jeg er i dag anlægsgartnermester, og vi er engageret i Græsted frikirke med discipelskab og undervisning.   7. Må Gud velsigne det store missions engagement, der er ud fra Betania, samt alle, der har slået et slag for Guds virke i eller ud fra denne menighed.


1980

1991

Ove Petersen til de mange års fremgang som fulgte. 3. Den naturlige og nærliggende udfordring var at bevare troen og forventningen i flokken til fortsat vækkelse. Vi lavede som lederskab en struktur, som gav plads til vækst og videre udvikling. På et tidspunkt var der mere en 20 cellegrupper i hjemmene, samt nyplantning i flere byer. 4. Fortsæt med at være en menighed med missionsbefalingen i fokus. Her gør vi altid Guds hjertesag til det vigtigste. Uden mission er stagnationen allerede indtruffet.

Birgit og Ove Petersen 1. Jeg var kaldet som forstander til Betania fra juni 1980 til juli 1991. 2. Det var den rige tid, med fremgang og vækst, som fortsatte hele perioden. Den åbenhed for ”alt Guds folk” og kærlighed til mission, som brød igennem med Peter og Anne-Lise Madsens komme 3 år tidligere. Vi var en forsamling, som satsede på at nå ud til vort land, samtidig med, at vi prioriterede mission. På et tidspunkt havde vi 14 personer udsendt til Mission i andre lande. Dette tror jeg var årsagen

1985

5. Vi satte stor pris på hverandre, gav stor frihed og medansvar. Der var enhed i lederskabet i en fælles vision, som var grundlaget for den fortsatte fremgang i denne periode. 6. Jeg har altid oplevet kaldet til mission og menighedsplantning, som mit livskald, med forskellige opgaver knyttet i dette kald. I dag er vi, Birgit og jeg menighedsplantere på 8. år i Løgstør. Vi vil ikke bytte med nogen. For os er dette, at se noget nyt vokse frem Jesu bekræftelse på, at vi er i hans vilje. 7. Hjertelig tillykke med de 75 år, og tak for alt igennem de mange år, vi fik lov til at tjene sammen.

1988

TORBEN MADSEN

Dorrit og Torben Madsen 1. 1985-1988, hvor jeg først var deltids og senere fra 1986 fuldtidsansat som medforstander sammen med Ove Petersen. 2. Jeg lærte en utrolig masse som ung i tjeneste. Da Ove havde meget travlt også i det nationale arbejde i Pinsevækkelsen, havde jeg ansvar for meget af arbejdet på hjemmefronten. Det gav mulighed for at møde mange af menighedens medlemmer. Jeg var også meget engageret i ungdomsarbejdet, og det var et spændende arbejde, da menighedens ungdom talte næsten 100 unge!

3. Der var utrolig mange opgaver at tage fat, på og jeg var meget stresset. Jeg husker ikke ret meget af Carinas opvækst i hendes første år, da jeg arbejdede alt for meget… Tjenestemæssigt var den største udfordring, at man på den tid ikke havde en bibelskoleuddannelse for nye unge forstandere. Så jeg måtte lære det hele gennem selvstudie, og jeg brugte meget tid på bøn i mit lille kontor derhjemme. For kirken var den største udfordring, at menigheden var i stærk vækst både i medlemstal og i at nå ud i verden. Der var mange missionærer udsendt. Der var mange ting at tage stilling til for at bevare menigheden. 4. Jeg tror menigheden har et ganske særligt kald over sig: At have hele verden som sit arbejdsområde. Gud har brugt menigheden til at nå mange lande i verden med evangeliet. Dette skal styrkes, hvis vi fortsat skal se vækst på hjemmefronten. Jeg tror også at Betania har en opgave i Danmark. Der er et stort behov både i og omkring menigheden i samfundet omkring os.   5. En stærk vækst, mission, og udvikling af tjenester.   6. Jeg er missionær, og arbejder udover vore egne missionsprojekter i Somaliland og Kenya, som daglig leder af hjælpeorganisationen International Aid Services.

Betania nyt -

21


1994

1995

BENT OLE SØRENSEN

1. 1994-1995 2. Oplevelsen af at menigheden ikke er født af menneskers vilje eller fortjeneste, men født frem af Guds ånd gennem mennesker, som for 75 år siden i lydighed til Gud plantede menigheden, og at Jesus ikke svigtede os i en for Betania menigheden omskiftelig tid med mange udfordringer.   

3. At vi som menighed genvandt styrken og frimodigheden i vores tro og visioner for det Guds ånd ville lede os ind i. 4. At vi må fokusere på at opfylde det kald og den tjeneste, som Gud har lagt i hver eneste, som er en del af Betania Kirkecenter, og at vi i tro må udvide den globale vision om at gå med evangeliet til verdens ende, som Jesus befalede os. Dette har været en grundlæggende tjeneste for menigheden siden menighedens begyndelse for 75 år siden.   5. At Gud vendte en tid med store udfordringer og kampe til en ny og herlig begyndelse på endnu et godt kapitel i Betania Kirkecenters 75 årige historie.   6. Jeg er med i Betania Kirkecenters lederteam, missionsleder og med i IAS nødhjælps bestyrelse. Til daglig arbejder jeg som tømrer.   7. Jeg er glæder mig over at være en del af fællesskabet, og jeg vil specielt takke jer ældre, som gennem alle årene med stor trofasthed har tjent i menigheden. Med ønske om Guds velsignelse over fremtiden. Kærlig hilsen Bent Ole Sørensen  

1998

2008

Jürgen Galonska 1. August 1998 til august 2008 2. Der er flere: At menigheden har været åben for forandring og nye skridt, et enigt opbakkende lederskab, og at nogle enkelte mennesker kom til tro på Jesus... 3. At menigheden skulle lægge fortiden bag sig og begynde at orientere sig udadtil, at bryde ud af den selvvalgte ”isolation”... 4. Tag nye skridt, bryd rammerne, bliv ved med at bygge bro til samfundet og forkynd evangeliet... 5. Det kan andre bedre udtale sig om :-) 6. Jeg er blevet pastor i Pinsekirken Århus

Humor på højt plan

På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene. (Pernille 7år.) Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej. (Anna 8 år) Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske. (Magnus 6 år) Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der. (Johannes 8 år) Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig. (Halvor 6 år)

Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus, op og blev jøde. Og så blev der stor opstandelse. (Sofie 9 år) En discipel er en slags æsel. (Rune 6 år) Jeg har en hund, som tror på Gud. (Ida 5 år) Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten: Af jord er du kommet, og der skal du blive. Så tømmer han en spand Jord i hovedet på dig. (Hans Petter 9 år) Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på, hvad man gider.? (Ingrid Marie 8 år) Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for at spare på strømmen. (Nicoline 5 år) At være engel er typisk kvindearbejde. (Anna 9 år)


Betanias Ydremission Betania havde altid været interesseret i mission. Da Anne-Lise og Peter kom til kirken, som forstandere i 1975 og talte meget om mission, blev menigheden endnu mere interesseret. Det blev besluttet at satse meget på mission, og der skulle sendes 10 missionærer ud fra kirken. Willy Højgård blev spurgt om han ville være missionskasserer, hvilket han sagde ja til. Det er han i øvrigt stadig. I 1978 blev Eva Boesen så udsendt til Tanzania, som den første missionær gennem Ydremissionen. I løbet af få år, blev målet med 10 missionærer nået. I 2008 er det pt. udsendt 12 missionærer.

Målsætning:

BKC ønsker at fremme ydremission fra Danmark, ud fra de lokale menigheder. BKC ønsker at fremme og udvikle sit eget missionsarbejde. BKC ønsker at fremme nødhjælp og social arbejde i forbindelse med BKC’s missionsarbejde BKC ønsker at være med til at frigøre flere ressourcer til ydremission Herunder er de nuværende missionærer. På de efterfølgende sider, kan du se hele rækken af missionærer.

Missionærer der er udsendt i 2008 er:

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen som rejsemissionærer. Afrika og Israel. www.palma-mission.dk

Tabitha og Torkild Jensen i Tanzania www.mission-tanzania.dk

Mirjam og Per Bjerre i Tanzania www.dustbusters-tz.com

Dorrit og Torben Madsen som rejsemissionærer. Afrikas horn. www.ias.nu/denmark www.friends-international.dk

Susanne og Leif Madsen i Kenya www.newlife-africa.com

Lena og Lars Kristensen på Hospitalsskibet ”Africa Mercy” der sejler i Afrika. www.sailingforjesus.blogspot.com

Betania nyt -

23

betanias ydremission

Du kan læse mere om missionærerne under www.betania.dk eller på deres egne hjemmesider


BETANIA KIRKECENTERS

1978

Betanias Ydremission startede

bilæum 30 års ju

Tabitha og Torkild Jensen udsendt til Tanzania

i 2008

1978

Willy Højgård valgt til missionskasserer, hvilket han stadig er!

1978

Eva Boesen (nu Midtgård) udsendt til Tanzania

1982

Dorrit og Torben Madsen udsendt til Kenya

1983

Egon og Hanne Falk udsendt til Tanzania

1983

Anne-Lise og Peter Madsen (nu LøbnerMadsen) udsendt til Kenya

1984

Susanne Johansen udsendt til Østrig

24 -

1987

Betania nyt

1987

Eva og Hans Midtgård udsendt til Israel

1987

Lydia Holm udsendt til Tanzania

1988

Dorrit og Torben Madsen udsendt igen til Kenya

1989

Leif Johansen udsendt til Tanzania

1990

Henning Kristensen udsendt til Tanzania

1991

Rita og Christian Boas udsendt til Paraguay


YDRE MISSIONS HISTORIE

1993

Kirsten Steffensen udsendt til Kenya

1993

Bent Ole Sørensen udsendt til missionsrejser i Hviderusland

1994

Susanne og Leif Madsen udsendt til Kenya

1997

Dorrit og Torben Madsen udsendt til rejsetjeneste i Østafrika

1998

Eni og Sven-Axel Conrad udsendt til Tanzania

1999

Lars Kristensen udsendt til skibsmission for ”Elida”

2001

Lena og Lars Kristensen udsendt til hospitalsskibet ”Africa Mercy”

2001

International Aid Services (IAS) oprettes. IAS er Pinsekirkernes hjælpeorganisation og får fra 2003 kontorfacilitetere i Betania Kirkecenter

2002

Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen udsendt til missionsrejser i bl.a. Israel

2003

Betanias Ydremissions 25 års jubilæum

2003

Mirjam og Per Bjerre udsendt til Tanzania

2005

Jette Læbro Nielsen udsendt til UMO i Schweiz

2005

Lena og Lars Kristensen igen udsendt til hospitalsskibet ”Africa Mercy”

Hva’ så? Er det dig, der er den næste....? J Betania nyt -

25


3 voksne om livet i betania OM livet i betania • OM livet i betania • OM livet i betania • OM livet i betania

3 Voksne om livet i Betania Vi har spurgt 3 personer omkring de 30 år om kirken. Hvordan er det, at være ”vokset op” i Betania?

Dejligt – har påvirket mit liv positivt, og givet mange gode oplevelser blandt venner, og sammen med Gud. Nævn nogle ting, du synes har været rigtig godt i ”opvæksten” i Betania?

Jeg har fået gode venner og bekendte gennem Betania. Nogle af mine bedste oplevelser med Gud har været i Betania. Hvordan ser du kirkens fremtid?

Spændende – det vil altid give et nyt syn på mange ting, når der kommer en ny leder – jeg tror på, at forandring og nytænkning er positivt. Jeg har dog været rigtig glad for Jürgen Galonska, og er glad for Morten Patrzalek. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker ude i fremtiden. Jeg tror, der altid vil være plads til kirken og Betania.

Alex Boesenbæk 30 år, gift med Nina, og har lige haft 10 års bryllupsdag i juni. Sammen har vi Amalie 6 år, Cecilie 4 år, og Mathilde (opkaldt efter sin oldemor) 0 år. Så er der også nok at se til med 4 piger i huset!! Vi bor på et fantastisk landsted 350 meter uden for Give by, med rådyr og firben i haven. Er glad for mit arbejde som værkstedschef ved Peugeot i Kolding, men familien er mit liv. Elsker også naturen, sport og Norge.

Har du nogle ideer til, hvordan kirken kan blive et endnu bedre sted at være?

Vigtigt, at søndagsgudstjenesterne bliver holdt på et niveau, hvor alle kan være med – så tingene bliver forklaret, og kirkefremmede føler sig godt tilpas. (Ingen tungetale fra talerstolen, samt ingen bøn i grupper m.m. ) Udviklingen i kirken må følge med udviklingen udenfor kirken. Samfundsrelevante taler / oplæg, og her er Betania godt med.

Hvordan er det, at være ”vokset op” i Betania?

Jeg har altid været vant til at komme i Betania. Som barn sov jeg mellem stolerækkerne, men jeg mener stadig, at jeg fik noget ud af gudstjenesterne. Om ikke andet, så lærte jeg at prioritere kirken højt, og Gud blev en naturlig ting for mig. Nævn nogle ting, du har savnet i ”opvæksten” i Betania?

Jeg savner lidt det sammenhold, som man havde, da man byggede kirken, men ellers synes jeg ikke, at der er så meget jeg kan komme i tanke om. Nævn nogle ting, du synes har været rigtig godt i ”opvæksten” i Betania?

Ronni Mesnickow Madsen er 29 år, gift med Ann-lizeth og har 2 børn. Julie på 6 og Benjamin på 3. Bor i Blåhøj, og er murer i byggefirmaet ”Brødrene Madsen”, som jeg har med min bror Lennart.

Det er noget nemmere, at finde nogle gode ting ved at vokse op i Betania. Man kan få lov til at prøve næsten alt, som man har lyst til af tjenester, og der er altid opbakning til at prøve noget nyt. Jeg har fået mange venner i kirken, og kirken er blevet en del af mig. Gud er blevet en naturlig del af mig, og kirken har lært mig at have Gud med i hverdagen. Hvordan ser du kirkens fremtid?

Jeg tror, at der snart kommer til at ske noget, det er, som om vi er gjort klar til at der snart kommer vækkelse, og det glæder jeg mig til. Har du nogle ideer til, hvordan kirken kan blive et endnu bedre sted at være?

Vi kunne være mere udadvendte.

26 -

Betania nyt


Jeg har savnet, at vi havde været lidt mere åbne for de nye ansigter, der kommer i kirken. At vi fik lidt mere undervisning om, hvad vi kunne sige, når vores venner kom med alle deres spørgsmål. Nævn nogle ting, du synes har været rigtig godt i ”opvæksten” i Betania?

Jeg synes, at vores ældre i kirken er fantastiske. Dem kunne vi unge godt lære noget af. Kirkens udadvendte arbejde har også altid betydet meget for mig. At mine forældre har taget mig med, og at jeg ikke måtte løbe rundt lige som så mange andre. Hvordan ser du kirkens fremtid?

Nikoline Axell dagplejemor og har boet i Blåhøj siden jeg var 3 år. I dag er jeg gift med Ruben, og har 4 børn. Hvordan er det, at være ”vokset op” i Betania?

Jeg er glad for at være ”vokset op” i Betania. At kunne komme der, og høre om Jesus var dejligt. Også fra barns ben af at kunne fortælle mine kammerater om Jesus, så de fik lyst til at komme i kirken – det var helt fantastisk.

Jeg vil gerne se den sprudle af liv. Fuld af glade børn og unge og ældre, der jubler og synger til Jesus, og et sted hvor man kan få den undervisning, man har brug for. Har du nogle ideer til, hvordan kirken kan blive et endnu bedre sted at være?

Vi skal blive bedre til at tage os af hinanden. At flere bliver involveret i kirkens arbejde. Jeg synes, kirken er et dejligt sted at være. Det vil være dejligt for børnene, hvis der er mulighed for et børnekor.

Hvad tilbyder kirken i 2008? Mere end gudstjenester...

Teenage klub – hver mandag 19:15 Blåhøjklub – hver tirsdag 18:30 Legestue – hver tirsdag 9:30 Bibelstudie – hver tirsdag 19:00 Frokostgruppe – hver onsdag 10:00 Bøn - hver onsdag 16:00 Spejder – hver torsdag 19:00 Musikertræf - hver fredag i ulige uger 19:00 Gudstjenester - hver søndag 10:00 Børnekirke – hver søndag ca. 10:45 XL teenagegruppe – hver anden søndag ca. 10:45 Bøn alle hverdage 9:00

Bønneskole ca. et par gange i måneden. Israelsaftner den sidste fredag i måneden Kontakten – en social arbejdsgren, der inkluderer besøgstjeneste, udflugter, julepakker til enlige i kommunen m.m. Netværksgrupper rundt om i private hjem Holy Spirit Session – ca. en gang i måneden. Damernes Pigeaften – ca. hver anden måned. Der udover er der små og store events med mellemrum! Desuden har der i årets løb også været Ungdomsklub og musikklub, som pt. ikke kører. Læs mere under www.betania.dk

Betania nyt -

27

OM livet i betania • OM livet i betania • OM livet i betania • OM livet i betania

Nævn nogle ting, du har savnet i ”opvæksten” i Betania?


HISTORIEN BAG

Betania Kirkecenter har nu officielt eksisteret gennemgang af årene der er gået.

1933

Betaniamenigheden stiftes (Ca. 30 medlemmer) Gudstjenesterne foregik i en stue, hos en af lederne i kirken.

1944

Hus på Blåhøj Stationsvej købes for 15.000 kr. (I dag Blåhøj Stationsvej 31). Der indrettes en lille sal med plads til 50-60 mennesker.

1945

Kristine og Charles Marcher blev det første heltidsindsatte par. (Deres løn var 46 kr. om måneden)

1949

Elna og Steffen Lohse indsat som forstanderpar

1952

Det første hus blev solgt, og grunden til det nuværende Betania Kirkecenter blev købt.

1953

Menighedslokale med plads til 125 mennesker og forstanderbolig stod færdig bygget. Pris: 50.000 kr.

1954

Ordmar Byberg fra Norge virker i ca. ½ års tid som evangelist.

28 -

Betania nyt

1955

Nancy og Jørgen Jørgensen indsat som evangelistpar.

1957

Herluf Ipsen indsat som forstander.

1958

Betania Menigheden fejrer 25 års jubilæum.

1961

Ursula og Flemming Rasmussen indsat som evangelistpar.

1963

Nina og Hans Kristian Neerskov indsat som forstanderpar.

1967

Valborg og Marius Andersen indsat i få måneder som forstanderpar.

19671970

Var der ingen egentlig forstander i Betania Menigheden.


BETANIA KIRKECENTER i 75 år, siden stiftelsen i 1933. Her er en kort Nævnt er forstandere og byggeri.

1970

Ingrid og Günther Dörner fra Tyskland indsat som forstanderpar.

1970

Udvidelse af kirkens lokaler så de kunne rumme 200 mennesker. Desuden blev der bygget en lille sal til søndagsskole, køkken og mødrerum.

1975

Anne-Lise og Peter Madsen (Nu Løbner-Madsen) indsat som forstanderpar.

1976

Igen udbygning af Betania Menighedens mødelokaler...

1978

Betanias Ydremission starter

1980

Dorith og Ove Petersen som hjælpeforstanderpar. (Menigheden voksede eksplosivt, så det var nødvendigt med to forstanderpar)

1981

Der er så mange mennesker til møderne i Betania, at lokalerne er ved at sprænges. Det besluttes at købe 3 nabohuse, hvoraf det ene rives ned, for at gøre plads til en ny mødesal.

1982

Den nye sal på 540 m2 tages i brug. Der kan nu være ca. 500 mennesker til gudstjenesterne i kirken. Under den nye sal, er der bygget kælder med plads til ungdoms/teen lokaler, spejderlokaler, toiletter m.m. Den nye sal er bygget i tilknytning til den gamle sal.

1983

Betania Menigheden fejrer 50 års jubilæum. Anne-Lise og Peter Madsen rejser, Ove Pedersen bliver forstander alene.

1985

Dorith og Ove Petersen får hjælp af Dorrit og Torben Madsen som indsættes som medforstanderpar.

1988

Dorrit og Torben Madsen stopper som medforstanderpar og rejser til Afrika som missionærer.

1989

Ove Pedersen får hjælp af Steen R. Nielsen som indsættes som medforstander.

1990

Steen R. Nielsen stopper, og Britta og Jørn Hyldgård indsættes som forstanderpar sammen med Ove Pedersen.

1991

Ove Pedersen stopper, og Jørn Hyldgård fortsætter alene.

Betania nyt -

29


... HISTORIEN fortsat

1992

2000

Betty og Bent Ole Sørensen indsættes som medforstanderpar.

Den gamle forstanderbolig blev ombygget til Børnekirke.

1992

20022003

Menigheden deles i to. Betty og Bent Ole Sørensen fortsætter som forstanderpar i Betania, og den anden halvdel danner menigheden ”Troens Ord” i Brande.

Det meste af kirken blev renoveret. Bl.a. salen, cafeen, kælderen og forhallen.

2003

1995

IAS ”International Aid Services” (Pinsekirkernes hjælpeorganisation) får kontorfaciliteter i Betania Kirkecenter.

Eni og Sven-Axel Conrad indsættes som forstanderpar.

2008

1998

Jürgen Galonska stopper som seniorpastor, Morten Patrzalek fortsætter som præst. Der ledes efter en præst mere.

Lene og Jürgen Galonska indsættes som forstanderpar.

1999

Anette og Morten Patrzalek indsættes som medforstanderpar. Betaniamenigheden ændrer navnet til det mere moderne ”Betania KirkeCenter”.

I årenes løb har Betania også været involveret i Pinsekirken i Grindsted, der i dag hører under UNIC i Skjern. Også ”Zion” i Ølgod, der i dag er en selvstændig frikirke, har været en del af Betania. I Give var der i en årrække også en pinsekirke ”Oasen” under Betania, men i dag, er alt aktivitet nedlagt. Også i Brande på den nu nedlagte Bibelskole blev holdt Betania møder i en periode. Billund Frikirke ophørte i 2003 og en del af medlemmerne er nu i Betania Kirkecenter. Frikirken i Varde blev plantet ud fra Betania, og er en selvstændig kirke i dag.

Lidt medlemsstatistik: Årstal Medlemmer

1933 30 (ca.)

1949 57

1966 80

1976 100

1981 211

1992 400 (ca.)

1993 150 (ca.)

Det store fald i medlemsantallet i 1992 skyldes at menigheden blev delt i to. Den ene halvdel startede Frikirken Troens Ord i Brande.

30 -

Betania nyt

2008 224 (13/8)


Af Kirstine Ottesen

Kirstine Ottesen reflekterer fascineret over et møde med sin gamle oldemor, der helt afklaret kan tale om det at dø, så det kommer til at lyde som en middagssøvn, hun vil vågne frisk og udhvilet op fra. Et af mine store forbilleder og et menneske, jeg beundrer utrolig meget, er Astrid Sørensen, som jeg har været så heldig at få som min oldemor. Hun har efterhånden levet det meste af et helt århundrede og har oplevet verdenskrige, globalisering og økonomisk og teknologisk fremgang. Hun elsker livet, men vil alligevel gerne snart til himlen. Min oldemor kan prale af at have titlen matriark for den nærmeste familie på over 90 mennesker. Det er ikke mange, som kan runde de 90 med et glimt i øjet, et ulasteligt udseende og samtidig være frisk og rask. Men min oldemor kan. Og spørger man hende, vil hun svare, at hemmeligheden ligger i et stærkt og livslangt gudsforhold. Denne røde tråd i hendes liv begyndte, da hun som niårig blev døbt, og siden har hendes forhold til Gud vokset sig stærkere og

stærkere. Når min oldemor fortæller, kan jeg mærke resultatet af dette. Nu kan hun læne sig tilbage og hvile i sit forhold til Jesus, også når snakken falder på døden. Historie med Jesus

Min oldemor blev født i 1916 på en gård på brandeegnen, hvor hun i øvrigt stadig er til at finde. Da hun selv var en del af en søskendeflok på 13, flyttede hun som fireårig ud til sin onkel, der ikke selv havde nogen børn. Senere kom hun som 15-årig ud at tjene i et velhavende hus i Århus. Som 17-årig kom hun ved en grundlovsfest til at sætte sig ved siden af Kristian Sørensen, der senere skulle blive min oldefar. Oldemor og oldefar blev gift, da hun var 19. Siden dengang har hun fået seks børn, 23 børnebørn og 41 oldebørn. Når jeg beder min oldemor om at se tilbage på sit liv, så har det vigtigste for hende været at have forbindelse til Gud. Hun fortæller, hvordan hun gennem hele sit liv har mærket at blive bevaret - også gennem modgang. Hun har altid oplevet en afhængighed af Guds

hjælp og samtidig også oplevet en velsignelse og en tryghed ved at lægge alt over i Guds hånd. Det er især denne del af min oldemor, som fascinerer mig mest. Selv gennem modgang har hun holdt fast i sit stærke forhold til Jesus, og de svære tider har styrket hendes tro og bekræftet Guds omsorg for hende. Hjem til himlen

Min oldemor og jeg er midt i hver vores livsfase. Hvor jeg for alvor er i gang med at tage hul på livet og har mange år foran mig, kan min oldemor nu se tilbage på et langt liv, hvor omdrejningspunktet har været Guds trofasthed. I år er hun blevet 92 år. Imponerende nok er hun stadig en dame med fart på, og hun har en travl kalender. En af hendes store bekymringer er, hvis hun en dag ikke længere kan følge med. Hun finder stadig livet spændende, følger med i dagens nyheder, har sine egne meninger og elsker at leve. Men selv om hun stadig nyder livet, vil hun dog gerne ”hjem til himlen” snart. En del af hendes

gamle venner og hendes mand, min oldefar, er efterhånden væk, og det kan godt være lidt hårdt at være en af de seje tilbageblevne. Som ung er det for mig surrealistisk, at nogen virkelig ønsker at komme herfra og gør sig tanker om døden og livet derefter. Jeg har spurgt min oldemor, hvad hun helt konkret tror, der sker i det øjeblik, vi dør, og Jesus kommer for at hente os. Og om hun ikke er bange for at dø. Men min oldemor er afklaret og har en tryghed omkring døden. For hende betyder det blot et endnu tættere samvær med den Gud, hun gennem hele livet har kendt, og som altid har bevaret hende. Hun oplever en beundringsværdig taknemlighed over, at Jesus har været med hele vejen. En bedre fest

Min oldemor har altid været glad for liv og fest omkring sig. Når jeg hører hende fortælle om sin tro og om sit liv, virker det for mig, som om en endnu bedre fest fortsætter for hende i himlen. I velkomstkomiteen er naturligvis også min oldefar og ved et spørgsmål om, hvordan han vil se ud, får jeg min gamle oldemor til at rødme. For oldefar er selvfølgelig et sted mellem en lækker, ung sag og en erfaren, ældre herre. Det er fantastisk at tale med et menneske, der er så tryg ved tanken om døden. Det virker nærmest, som om døden er en middagssøvn for min oldemor, der så vil vågne op frisk og veludhvilet på den anden side. Denne tryghed bygger på en livserfaring, man som ung i dag let kan have tendens til at glemme. Jeg vil håbe, at jeg som min stilfulde, gamle oldemor om mange år kan læne mig tilbage, ulasteligt klædt, med et glimt i øjet og en fyldt kalender og ikke være bange for at skulle herfra.

Betania nyt -

31

Festen fortsætter

Festen fortsætter


Betania Kirkecenter

75 år Klik ind under www.betania.dk og se det store tema… Læs bl.a. gamle avisartikler om Betania og nogle jubilæumsnumre af kirkebladet ”Betania Nyt”. Der kan også ses videoklip. Der vil med mellemrum blive lagt nye videoklip ud, efterhånden som vi får fundet dem frem fra arkivet og digitaliseret…

Betania KirkeCenters 75 års jubilæumsblad  

I 2008 kunne frikirken Betania KirkeCenter fejre 75 års jubilæum i Blåhøj. Bladet indeholder både nye og gamle artikler med historisk fokus....

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you