Årsskrift 2012 1i

BesĂŚttelsesmuseets Venner

Ă…rsskrift 2012

Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Den Gamle By, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet i Århus, Den Gamle By, eller er

hentet fra internettet markeret med (i).

Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Kim Ole Larsen

Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner

Et ord fra formanden Det er meget positivt, at foreningen har en stor opbakning til vores generalforsamling, og med 63 tilmeldte er det faktisk rigtigt flot.

Problemet var bare, at der møder langt flere op, end der var tilmeldt.

I forbindelsen med generalforsamlingen blev der serveret smørrebrød ,og når der så komme flere, end der er tilmeldt, så mangler der jo smørrebrød til nogle. Det oplevede vi desværre denne gang med 8-10 personer flere, end der var tilmeldt.

Vi har også oplevet det til et par af vores udflugter, og den ene gang var bussen fyldt op, så vi måtte sende privat biler af sted også for at få alle folk med. Dertil kom så, at der også skulle arrangeres mere mad.

Så kære venner, læs jeres indkaldelser og indbydelser og tilmeld jer i god tid, så vores planlægning kan lykkedes og der ikke bliver nogen skuffede medlemmer, der får en dårlig oplevelse.

Tænk venligst på det i fremtiden.

Ellers skal der bare lyde en stor tak til medlemmerne for den store opbakning, vi får i foreningen.

Kim Ole Larsen  Side 2

Hvordan ville det ende Sammenfattet af Peter Præstgaard

De sidste måneder Sidst på vinteren 1945 var der næppe ret mange her i landet, der var i tvivl om, at Det 3. Rige gik sin undergang i møde på den ene eller anden måde.

De vestallierede havde, efter invasionen i Normandiet i juni 1944, kæmpet sig frem gennem Frankrig, og selv om tyskerne havde forsøgt at trænge frem til kanalkysten ved offensiven, der blev kendt som Slaget ved Ardennerne, var det ikke lykkedes at standse fremrykningen mod Tysklands grænser.

Mod syd, i Italien, var situationen også præget at tyske nederlag. Mod øst havde russerne under store tab tilbageerobret, hvad de mistede under tyskernes hastige fremrykning i 1941-42.

De nærmede sig ligeledes Tysklands grænser, selv om der blev ydet forbitret modstand fra tysk side. Naziregimet forsøgte at opildne hele nationen til modstand mod de røde horder og undermennesker, som hvis de nåede inden for rigets grænser, nådesløst ville ødelægge alt og alle.

Dertil kom, at de allieredes bombefly stort set havde fri råderet over Tysklands luftrum.

Alt i alt bevægede Tysklands situation sig fra alvor til dødskamp, hvor Hitler dels nægtede at se kendsgerningerne øjnene og i højere og højere grad handlede uden for virkelighedens grænser.

Plakat fra folkestormen.

De sidste reserver, gamle mænd og drenge sættes ind (i) Side 3

De blå områder er endnu under tysk kontrol d. 4. maj (i) Yderligere en lille del af Kreta samt en Italiensk ø Dodekanes stadig under tysk kontrol.

Men hvad med Danmark, efterhånden som fronterne nærmede sig? Ville landet blive en slagmark? Ville værnemagten i desperation gribe til den brændte jords politik og ødelægge så meget som muligt? Der var stadigvæk tusindvis af tyske soldater i landet, godt nok langt fra elitetropper, men nok til at yde voldsom modstand. Ville de allierede bruge deres enorme bombestyrker til at berede vejen, før tropperne sydfra rykkede ind i landet? Kunne det tænkes, at svenskerne ville komme os til hjælp? Ville landet blive terroriseret af de nazistiske varulve, som man frygtede lå og ventede på at slå til mod allierede soldater og danskere i almindelighed?

Tværs over Sønderjylland var der flere steder gravet pansergrave og andre Side 4

forsvarsanlæg, som skulle anvendes, når Danmark blev angrebet. Anlæggene i det sydlige Jylland, det nordligste gik mellem Vejle og Varde, var led i en række af forsvarsanlæg, der gik også tværs over Nordtyskland. Her blev der brugt både lokal arbejdskraft og kz-fanger. Desuden var der flere byer i Jylland, der var omgivet af pansergrave, eksempelvis Holstebro og Esbjerg.

Der graves pansergrave i Sønderjylland (i)

De sidste uger Ved indgangen til april måned 1945 har de vestallierede allerede overskredet den tyske grænse og rykker frem mange steder. Mod øst har russerne overskredet Oder og har stort set nedkæmpet modstanden i de tyske østområder.

D. 20. april blev storadmiral Dönitz udnævnt til øverstkommanderende for de tyske tropper i Nordeuropa. Altså også i Danmark. Et par dage efter lagde han sit hovedkvarter i den holstenske by Plön. Kun godt 100 km syd for grænsen skulle beslutningerne om krigens videre gang tages.

D. 25. april mødtes amerikanske og sovjetiske styrker i byen Torgau ved Elben. Tyskland var nu de facto skåret over i to dele, og samme dag lukkedes russernes ring om Berlin.

I sin bunker i Berlin, havde Hitler allerede besluttet, at han ikke ville forlade byen, og at han ikke ville tages levende. To af hans nærmeste helt fra partiets Side 5

start, Heinrich Himmler og Herman Göring, havde svigtet og var faldet i unåde, hvilket kun bestyrkede Hitlers paranoia.

Himmler havde indset, at hvis Tyskland, og ham selv, skulle overleve, ville det være nødvendigt med en fredsaftale med England og USA. Midt i februar 45 fik han så kontakt til vicepræsidenten i det svenske røde kors for gennem ham at få kontakt til de allierede. Det var ved denne kontakt, at det efterhånden lykkedes at få frigivet en del skandinaviske kz-fanger. Ved deres sidste møde d. 23. april lovede han at frigive de sidste skandinaviske fanger, mod at der blev skaffet kontakt til de allieredes øverstbefalende general Eisenhower. Himmler fremlagde derefter et kapitulationstilbud, som Eisenhower så lod sive videre til pressen. Da Hitler erfarede, hvad der var sket, fratog han ham alle embeder og smed ham ud af partiet. Fra at have været en af rigets mægtigste og mest frygtede mænd, var Himler nu endt med at blive flygtning og venneløs i eget land. Til sidst måtte han klæde sig ud og sammen med nogle få SS'ere skifte identitet i håb om at kunne slippe væk. Men det holdt kun til et par uger efter kapitulationen, hvor han så blev fanget.

Hans falske papirer viste, at han var medlem af Geheime Feldpolizei, det hemmelige militærpoliti.

Han var uvidende om, at alle medlemmer af blandt andet det korps, skulle arresteres på stedet. Da han indså at spillet var ude, bed han i sin giftampul.

Hans aske er gravet ned på et ukendt sted på Lüneburger Heide.

Herman Göring, som havde beklædt magtfulGöring og Himmler i de glade dage (i) de poster, siden Hitler kom til magten i 1933, faldt også i unåde. D. 20. april fejrede Hitler sin sidste fødselsdag i sin bunker til lyden af russisk artilleri. Blandt gæsterne var Göring. Hans plan var nu at komme væk fra Berlin. Efter at have sikret sine tilranede kunstskatte fra sin "jagthytte" Karinhall, nord øst for Berlin, lod han den sprænge i lufSide 6

ten.

Efter selskabelighederne i bunkeren forlod Göring i hast Berlin og tog til sin ejendom ved Obersalzberg i Bayern. Han var stærkt bekymret for, at hans ærkerival, Bormann, skulle overtage magten, når Hitler var død. Hvis det skete, viste han, at det ville koste Karinhall nord øst for Berlin (i) ham livet. Göring var i 1941 blevet lovet af Hitler, at han skulle blive hans efterfølger. Han telegraferede derfor til Berlin og meddelte, at med mindre føreren kunne bekræfte, at han stadig var i stand til at lede riget, så anså Göering sig selv som leder.

Uheldigvis fik Bormann fingre i telegrammet. Han udnyttede situationen og meddelte Hitler, at Göring havde begået højforædderi. Hitler blev rasende og beordrede nogle SS'ere af sted for at skyde ham. De nåede frem, men han blev ikke skudt, kun holdt i en slags husarrest.

De sidste dage Midt på eftermiddagen d. 30. april begik føreren selvmord sammen med sin kone, Eva Braun. Inden da havde han skrevet sit politiske testamente, hvori han blandt andet frasiger sig enhver skyld i noget som helst og hævder, at han er blevet svigtet af alt og alle, og i øvrigt ikke mener, at Tyskland fortjener nogen fremtid. Vigtigere er dog, at han har udnævnt Dönitz til sin efterfølger. Desuden har han udnævnt en regering, som stort set ikke får nogen betydning og aldrig kommer til at fungere i den form, Hitler havde tænkt sig.

To af dem, han udnævnte har allerede forladt denne verden: Goebbels, som ligeledes begik selvmord sammen med sin kone, og som kort tid inden havde slået deres 6 børn ihjel. Den anden var rigslederen, Martin Bormann, som endte sine dage, mens han forsøgte at flygte fra Berlin. I mange år troede man, at det var lykkedes ham at flygte og holde sig skjult, men i 1998 kunne man ved hjælp af en DNA-analyse påvise, at et kranium fundet ikke langt fra rigsdagsbygningen, var Martin Bormanns.

Det magtcentrum, Berlin, som i flere år havde haft hånd og halsret over stort Side 7

set hele Europa, var nu reduceret et en ruinhob og uden politisk, symbolsk eller militær betydning. Det var under noget mere spartanske og ydmyge forhold den tysk militære ledelse med Dönitz i spidsen måtte finde en løsning på den håbløse situation landet befandt sig i. D. 22. 4. havde Dönitz, som nævnt, oprettet sit hoved kvarter i Plön, kaldet Notfestung. Først på slottet og senere på krigsmarinens torpedoskole, hvor han selv havde været kadet.

Hans loyalitet til Hitler var usvækket. Det var hans tiltro til en militær løsning til gengæld ikke, og havde ikke været det i flere måneder.

På nuværende tidspunkt var hans hovedopgaMartin Bormann, Hitlers magtfulde "hofsnog" (i) ve at sørge for, at så mange civile som muligt kunne komme vestpå i ly af den stadigt kæmpende værnemagt. Men det var også hans mål, at så mange soldater som muligt kunne slippe for at komme i russisk fangenskab.

Torpedoskolen i Plön (i) Side 8

I området mellem Hamburg og den danske grænse var befolkningstallet steget med mere end en million på grund af den massive flygtningetilstrømning, og i samme område befandt der sig mere end en halv million soldater. Dertil kom godt et par hundrede tusinde tyske flygtninge i Danmark og ca. lige så mange soldater.

Hidtil havde de tyske myndigheder i Danmark stået for flygtningenes sikkerhed. Hvis det kom til kamp i Danmark ville flygtningene igen være prisgivet.

2. maj fik staben i Plön en melding om, at englænderne stod i Lübeck, og i hast blev hovedkvarteret flyttet til Flensborg, som nu blev hoStoradmiral Karl Dönitz, vedstad i det tyske rige, eller rettere hvad der 1891-1980 (i) var tilbage af det. Samme dag kapitulerede de tyske tropper i Italien. Allerede d. 19. april havde Churchill anmodet Montgomery om at sikre Lübeck og lukke hullet mod

Marineskolen Mürwik (i)

øst. Først 10 dage senere gav han general Dempsey og hans 2. arme ordre til at rykke mod byen, som så var i englændernes hænder d. 2. maj. Montgomery har sandsynligvis ventet så længe som muligt i håb om at kunne minimere sine tab. Lübeck blev da også "indtaget" uden tysk modstand.

Side 9

Dönitz hovedkvarter blev indrettet på Krigsmarinens område, Marineschule Mürwik, på sydsiden af Flensborg fjord, hvor sportsskolens bygninger blev anvendt som regeringssæde.

Dönitz og hans folk har indset, at klokken nu var ved at falde i slag med hensyn til at agere, hvis det overhovedet stadig var muligt at redde så meget som muligt af den smadrede nation og en nødstedt befolkning, som nu ikke anede, hvad der ventede den. Det var deres plan, at de endnu besatte dele af Europa, herunder Danmark, kunne indgå i en eller anden handel til Tysklands fordel.

Dönitz indkaldte straks bl.a. nazi-Tysklands repræsentanter fra de områder, som endnu var under tysk kontrol: General Lindemann og Best fra Danmark, Terboven fra Norge, Seyss-Inquart fra Holland og Wilhelm Frick fra den del af Bøhmen og Mæhren, som endnu ikke var besat af amerikanerne. Desuden deltog bl.a. Generalerne Jodel, Keitel og Albert Speer samt flere andre.

En person var fraværende, Hamborgs borgmester og gauleiter (øverste embedsmand i en egn eller provins), Karl Kaufmann. De engelske styrker, som stod lige syd for byen havde tænkt sig at minimere Gavlen på sportsskolen. deres tab så meget I dag er hagekorset under som muligt. Derfor ørnen fjernet (i) var det deres agt, at bombe byen til ukendelighed, inden de rykkede ind.

Det vidste Kaufmann, og derfor kontaktede han englænderne med det mål at få byen erklæret for åben by. Det lykkedes, og således ville de broer, som endnu var farbare over Elben kunne benyttes videre nordpå mod Danmark.

Samtidig hermed stødte russerne langsomt men sikker frem langs den tyske østersøkyst. Englænderne stod ved Hamborg. Samtidig hermed var englænderne stødt videre mod nord øst til Karl Kaufmann, borgmester og Wismar. De trak sig dog tilbage igen til Lügauleiter, 1900-1969 (i) Side 10

beck området, da russiske styrker dukkede op I Flensborg var man klar over situationen. Alligevel havde Lindemann erklæret, at han var parat til at kæmpe krigens sidste anstændige slag i Danmark. Også Terboven fra Norge krævede, at der blev kæmpet til sidste mand. Under alle omstændigheder endte mødet med, at der skulle tages kontakt til de vestallierede med det formål at få etableret den bedst mulige aftale. Lindemann tog hjem til sit hovedkvarter på Silkeborg Bad og satte værnemagten i Danmark i højeste alarmberedskab.

Dönitz anmodede sin nære kollega admiral von Friedeburg med følge om at henvende sig i det

Lindemann læser brevet med Keitels forslag for Montgomery på Lüneburger Heide, d. 3. maj 1945 (i) Side 11

General Georg Lindemann, 1884-1963 (i)

engelske hovedkvarter. Natten til d. 3. maj tog de af sted med hvidt parlamentærflag på bilerne. De passerede de engelske linjer om morgenen og sidst på formiddagen stod de ved Montgomerys hovedkvarter i et åbent skovområde syd for Lüneburg.

Montgomery var allerede blevet varskoet om delagationens komme.

Tyskerne fik lov til at vente udenfor i nogen tid, inden

Montgomery og hans tolk kom ud af deres telt. Lakonisk henvendte han sig til tolken og sagde: Who are these men, and what do they want?

Friedeburg oplæste derpå brevet fra værnemagtens øverstbefalende generalfeldmarskal Keitel, der tilbød begrænset kapitulation for de tre tyske divisioner, der befandt sig i området mellem Berlin og Rostock.

Det tilbud afviste Montgomery omgående. Friedeburg gav udtryk for stor bekymring angående civilbefolkningen og tropperne øst for Elben, idet han frygtede russiske overgreb. Der var kun et svar fra engelsk side: Betingelsesløs overgivelse. Det kunne tyskerne ikke acceptere. Montgomery gav dem betænkningstid. Samtidig hermed blev det anskueliggjort for den tyske delegation, hvor håbløs deres militære situation i virkeligheden var. Graden af udsigtsløshed overraskede tyskerne. Den var åbenbart værre, end de umiddelbart havde forestillet sig.

Tyskerne fik valget mellem kapitulation, eller fortsættelse af kampene med alle midler. Dertil fik de garanti for at de tropper, der nærmede sig fra øst, og overgav sig, ville komme i britiske fangenskab og ikke i russisk. Det sidste var vigtigt for von Friedeburg. Han havde desværre ingen fuldmagt til nogen form for aftale. Derfor ønskede han så hurtigt som muligt at komme tilbage til Flensborg for at høre regeringens eller rettere Dönitz holdning.

For at sikre tyskerne en sikker rejse blev alle veje indtil Rendsburg "no fly" område, så de ikke risikerede angreb fra luften. Desuden fik de følge af oberstløjtnant Warren, som skal sørge for, at de kommer sikkert gennem britiske linjer. En del personer fra den tyske delegation blev tilbage hos englænderne.

De sidste timer Tilbage i Flensborg fremlage von Friedeburg de britiske betingelse for Dönitz. Det var ikke det helt store problem for ham at acceptere betingelserne, da hans hovedmål jo var våbenstilstand i vest og fortsættelse at kampene i øst. Han sagde: Hvis vi nedlægger våbnene i Holland, Danmark og Nordtyskland, så sker det fordi kampen mod vestmagterne har mistet sin mening.

Mod øst går kampen videre for at redde så mange mennesker som muligt fra bolsjevisme og slaveri.

Om eftermiddagen d. 4. maj passerede von Friedeburg de britiske linjer ved Quickborn nord for Hamborg. I bevidsthed om det historiske øjeblik, og ikke mindst sin egen rolle, havde Montgomery sørget for i vid grad at underrette pressen om, at nu kapitulerede tyskerne. Der var trængsel, da tyskerne Side 12

igen mødte op i den britiske lejr ved Timeloberg kl. 18.

Den tyske delegation blev ført ind i det telt, der var indrettet til formålet. En for en blev underskriverne kaldt frem. I alt fem tyske repræsentanter for værnene skrev under med von Friedeburg i spidsen. Fra britisk side underskrev Montgomery. Klokken 18.30 var det hele overstået. Kapitulationen var gældende fra næste dag, lørdag d.5. maj kl. 8.00, dobbelt engelsk sommertid. Den tyske delegation blev ikke taget til fange, men kunne tage tilbage til Flensburg.

Det var nu sikret, at Danmark ville blive befriet af britiske styrker, og ikke af russerne, lige bortset fra Bornholm, som lå langt bag de russiske linjer.

Kapitulationen underskrives. Det er Von Friedeburg i midten (i)

Men Von Friedeburgs opgave var ikke slut. Næste dag blev han af Dönitz sendt til Eisenhowers hovedkvarter i Reims i Frankrig for at få en lignende aftale om delkapitulation hos den øverstkommanderende for de allierede styrker Europa. Det afviste Eisenhower omgående. Et lignende forslag fra General Jodel blev også afvist. Dönitz forsøg på at drive en kile ned mellem Side 13

den allierede krigskoalition var blevet gennemskuet. Intet andet end betin-

Den forhenværende rustningsminister Speer. Storadmiral Dönitz og Feldmarskal Jodel i gården til politistationen i Flensborg d. 23. maj. Nu med håndjern på. (i)

gelsesløs kapitulation på alle fronter kunne komme på tale. Der var derfor ingen anden mulighed for tyskerne en den totale kapitulation, som så trådte i kraft d. 9. maj ved midnat.

Flensborg fik lov til at være "rigshovedstad" indtil d. 23. maj, hvor britiske tropper trængte ind på området i Mürwik og arresterede alle.

Efterskrift Deltagerne i mødet i Flensborg d. 3. maj fik senere deres straf i forbindelse med retsopgøret efter krigen.

Generalerne Jodel og Keitel blev dømt til døden og henrettet for krigsforbrydelser.

Dönitz fik 10 års fængsel for forbrydelse mod freden og krigsforbrydelser.

Han havde i øvrigt aldrig været medlem af nazi-partiet.

Dr. Best fra Danmark blev først dødsdømt, dommen blev ændret til 12 års Side 14

fængsel. Allerede i 1951 blev han, efter forbundsrepublikkens pres, benådet og udvist af Danmark.

Albert Speer slap mirakuløst for henrettelse.

Han blev dømt 20 års fængsel for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Wilhelm Frick blev hængt for krigsforbrydelser og forbrydelser med menneskeheden.

Terboven sprængte sig selv i luften i sin bunker i Norge sammen med SS politiføreren.

Seyss-Inquart Rigskommissæren i Holland, blev hængt for krigsforbrydelser.

Lindemann blev løsladt fra sit krigsfangenskab i 1948, uden anklager.

Von Friedeburg kunne ikke leve med skammen, så samme dag, 23. 5. hvor briterne rykkede ind i Mürwik tog han gift og døde. Han er begravet i Adelby ved Flenborg.

Friedeburgs grav (i)

Pansergrav, som man så efter krigen kunne kaste til igen, da den aldrig kom i funktion.

Bladene på træerne viser at billedet må være taget i sommerperioden 1944 (i) Side 15

Vidkun Quisling, 1887-1945 fra Norge sammen med Terboven. (i)

Quisling, som var fører for det norske nazi-parti, Nasjonal Samling (NS), blev af Hitler i februar 1942 udnævnt til ministerpræsident og leder af en regering, der udelukkende bestod af NS-folk. Tyskerne i Norge kapitulerede først d. 8. maj. Det nordligste Norge, Finnmark, blev befriet af den Røde Hær efter svære kampe, der gik hårdt ud over civilbefolkningen. Quisling blev dømt til døden for højforræderi og henrettet i oktober 1945. Joseph Terboven 1898-1945, blev i april 1940 udnævnt til Reichskommisar für die besetzten Norwegischen Gebiete. Han begik selvmord sammen med SS Obergruppenführer Rediess.

Gefechtstand Silkeborg Bad, værnemagtens hovedkvarter (i) Side 16

Silkeborg kurbadeanstalt blev overtaget i 1943 og stærkt udbygget med adskillige bunkere og mand-

skabsbarakker. General Lindemann afløste General von Hanneken i januar 1945, efter at denne er blevet anklaget for økonomiske uregelmæssigheder og degraderet. Men krigen sluttede ikke helt på Silkeborg Bad d. 5. maj.

Til den lokale modstandsbevægelses vrede beordrede englænderne dele af hovedkvarterets funktioner opretholdt af tyskerne.

Først en måned senere blev det tyske militær afvæbnet og sendt hjem.  Mindestenen for kapitulationen ved Timeloberg på Lüneburger Heide, som den ser ud i dag (i)

Den tyske marines område ved Mürwik, Marinens bygninger er markeret med sort. Sportsskolen ligger ud til offentlig vej og kan beses ude fra. (i)

Side 17

Fra inspektørens kontor Af museumsinspektør og daglig leder Søren Tange Rasmussen.

Lad mig indledningsvis sig tak for et fantastisk 2012. Museet slog igen besøgsrekorden og nåede hele 10.700 besøgende. Det er en kendsgerning, at dette ikke var muligt uden en stærk forening i ryggen, og derfor skal der lyde et stort tak til foreningen, bestyrelsen og alle I mange frivillige. Jeg og Den Gamle By sætter stor pris på indsatsen og håber vi kan fortsætte det gode samarbejde mange år endnu.

I 2013 er der planlagt en del projekter: nogle er allerede godt på vej, mens andre vil blive sat i gang og færdiggjort en mod slutningen af året.

Blandt de projekter, der er lige på trapperne er installation og opsætning af nye computere. I biblioteket/vagt stuen vil fremover være to stationære computere, hvor den ene er til fri afbenyttelse for museets frivillige.

Et andet projekt, der snart går i luften er vores samarbejde med Frihedsmuseet (Nationalmuseet) omkring modstandsdatabasen. Her hjælper vi Frihedsmuseet med at fremskaffe fotografier af aarhusianske frihedskæmpere. Som et led i dette arbejde afholder vi på Besættelsesmuseet en weekend, (det er naturligvis 4.- 5. maj) hvor vi indsamler og dokumenterer historier, beretninger og fotografier fra besættelsestidens Aarhus. Vi har sikret os god pressedækning på weekenden, så vi håber meget at mange aarhusianere vil komme forbi museet med deres historier.

Formidling på museet I forhold til formidling på museet er der flere ting i gang. Vi arbejder med at udføre lidt opdateringer rundt om i udstillingen. Vi er kommet et godt stykke med forberedelserne til at opdatere tableauet om jernbanesabotage og sabotagemidler, der findes i gangen mellem trappen og våbenrummet. Her udskifter vi plancher og genstandstekster, ligesom det bliver muligt for vores gæster at bladre i et rekonstrueret eksemplar af ”kogebogen”, dvs. den sabotagemanual, som sabotørerne modtog fra England. Andre projekter af denne type bliver formodentligt udført i cellegangen og i plancherummet. Til efteråret kommer en ny særudstilling i det aflåste rum (Brigaderummet), der før i tiden husede vores udstilling om de danske soldater. Temaet for særudstillingen er endnu ikke fastlagt.

Magasin- og arkivarbejde Foruden udstillingsarbejdet, har vi travlt med at revidere vores samling, så vi Side 18

er sikre på, at vores genstande og arkivalier er opbevaret og registreret korrekt. En del af dette arbejde består af digitalisering af et udvalg af vores arkivalier. Vi har i første omgang fokuseret på at scanne museet beretninger, så de bliver lettere at bruge for alle. Dette arbejde udføres for mesteparten i kulissen, og er temmelig plads- og tidskrævende. Heldigvis kaster det mange gode historier af sig, som vi nok skal dele med jer, når vi støder på dem.

Den digitale tidsalder Et sted, der er velegnet som platform for formidling af denne type historier er blog-mediet. En blog er et sted på en hjemmeside, hvor en eller flere personer skriver og viser fotos og film om emner, der optager dem. Bloggen går i luften efter Påske og kommer til at ligge på www.dengamleby.dk med navnet Aarhus og 2. Verdenskrig. Det vil fortrinsvist være med mig som skribent.

Et andet nymodens digitalt medie, hvor vi lægger vores kræfter i år er ved at bidrage til Den Gamle Bys smart phone applikation Aarhus Street Museum.

App’en er et lille computerprogram, der kan downloades ned i en smart phone. Med Aarhus Street Museum i hånden kan man gå sig en tur i Aarhus og se udvalgte steder, som de så ud i gamle dage. Med Besættelsesmuseets bidrag kan man snart gå en tur i besættelsestidens Aarhus og få små historier, og se fotografier fra vores samling. Vi har lavet det således, at man bliver introduceret til et udvalg af væsentlige temaer fra besættelsestiden, heriblandt emner som sabotage, schalburgtage, clearingmord og stikkerlikvideringer. Der er også plads til mere fredelige historier som f.eks. sortbørshandel. Applikationen går i luften inden sommerferien og kan downloades til android-telefoner og iPhone.

Personale Foruden undertegnede er museets aflønnede personale sammensat på følgende måde: Den Gamle By har sørget for, at Besættelsesmuseet kan have en faguddannet historiker i projektansættelse med løntilskud. I øjeblikket er Tina Petersen ansat til ultimo maj med mulighed for forlængelse. Da jeg er involveret i projekter i Den Gamle By er Peter Præstgaard ansat som timelønnet til at tage sig af administrative opgaver. Museets øvrige timelønnede er vagtmester Annette Eskildsen og studentermedhjælper Johanne M. Hansen.

I ønskes alle et godt år, og jeg håber at se jer til årets arrangementer.

Side 19

“

Beretning 2012 Med frygt for at gentage mig selv endnu en gang , så blev 2012 endnu en gang et godt år for Besættelsesmuseets Venner og i særdeleshed også for museet.

Venneforeningen talte ved årsskiftet 305 medlemmer og vores fortsatte tiltag med gratis medlemskab i det første år til nogle af de deltagere der kommer i kontakt med os via CulTours arrangementerne er et godt tiltag til at holde vores medlemstal oppe, da en del bliver hængende i foreningen og efterfølgende betaler kontingentet.

Faktisk er der også i de seneste år kommet flere vagter til fra den kant.

Desværre var der igen et frafald bland medlemmerne, da Poul Casper fra Egå døde i marts Einar Rasmussen fra Åbyhøj døde i Juni Kurt Sørensen fra Århus Vest døde i august Niels Lund fra Randers der var med i Holger Danskes Rejsegruppe døde i oktober. Æret være deres minde.

Vi havde næsten fuld bus på en rigtig god tur til Langelandsfortet hvor jeg desværre selv måtte melde forfald på grund af sygdom, men heldigvis var Erik Haug Andersen og Sverre Teglborg var parat til at tage over og turen forløb helt uden problemer. En stor tak til dem, det er som formand, rart at vide at der er folk i kulisserne, der er parat til at tage et ansvar når det er nødvendigt.

Der skal også lyde en tak til tre af vores medlemmer der berigede turen, Torben Spalk med fortællinger om Lokalbanen på Langeland, Anders Straarup der fortalte om krigsflyvere der var begravet på Langeland og Poul Boye der fortalte om hans føde ø.

Turen den sidste søndag i september (29/9) i år kommer nok til at gå til Frøslevlejren der har nye udstillinger i flere af bygningerne og så en tur over grænsen for at besøge Isted Løven og en grænsebutik når vi nu er der alligevel. Der kommer nok også et par enkelte stop eller to yderligere til på turen.

Vi har forsøgt om der kunne laves en tur til REGAN NORD i Rold Skov og til REGAN VEST i Finderup, men det kan ikke lade sig gøre pt. da de er Side 20

lukket ned for besøgende. Der er dog tanker om at de inden for få år åbner som museer.

Vores Gløgg arrangement gik som det plejer med ca. 40-50 besøgende til hygge, en masse snakken og selvfølgelig gløgg og æbleskiver mv.

Et rigtigt hyggeligt arrangement som vi er glade for, der er så stor tilslutning til.

Vi havde også vores fanekommando ude et par gange i året.

Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen var sammen med et par andre fra bestyrelsen til morgensang og Guldbryllup ved Johannes og Stinne. Det er ikke noget vi normalt gør, men da de jo er en væsentlig årsag til at Besættelsesmuseet blev stiftet og stadig findes den dag i dag så fandt vi at det var en rigtig god årsag til at få fanen luftet.

Ligeledes var vi en tur på Skæring Hede den 4. maj med faneborg og en buket blomster ved mindestenen.

Bestyrelsen har arbejdet på at få lavet et foredrag i efteråret, men det glippede da vi ikke kunne få lokaler og foredragsholderens kalender til at gå op i en højere enhed.

Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder i løbet af året.

Vi har, så vidt jeg kan tælle op, stillet vagter til i alt 187 åbningsdage i 2012 og det vil sige, at vi har ydet 1870 mandtimer som vagter og yderligere et antal rengøringsformiddage, hvor rengøringsholdet har været aktive på museet. Det er noget vi kan være stolte af og noget vi ved bliver værdsat i DGB. Vagtholdet er allerede i år blevet forøget med 4 nye vagter så vi nu tæller omkring 45 personer. Vi kan dog altid være flere, så kom frisk hvis du har lyst.

Fra bestyrelsen skal der lyde en tak til: Rengøringsholdet, der med jævne mellemrum tager hyggeformiddag med morgenkaffe og rengøring på programmet.

Alle vores frivillige, der yder en uvurderlig indsats som er vagter.

Alle der eller på anden måde yder støtte til museet.

Alle jer medlemmer der er en forudsætning for en god forening.

Alle i bestyrelsen.

Søren og Annette samt Marianne for et godt og konstruktivt samarbejde.

Side 21

Vores fanevagter Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen.

Ligeledes skal der lyde en stor tak til Anne-Sofie for hendes indsats gennem de sidste tre år, hvor hun har befundet sig i Saudi Arabien. Anne-Sofies og mit samarbejde har på trods af de ca. 4200 kilometers afstand fungeret ganske upåklageligt over internettet, og vi er kede af, at hun har valgt at forlade bestyrelsen. “

Udflugten 2012 - Langelandsfortet.

Vi havde næsten fuld bus på en rigtig god tur til Langelandsfortet, hvor der var bestilt et par rundvisere til at føre os rundt og fortælle om fortets historie og virke gennem tiden.

Efterfølgerne fik vi en ganske udmærket frokost serveret på restaurant Havneblik på Bagenkop havn.

Undervejs blev der tid til at tre af vores medlemmer berigede turen, Torben Spalk med fortællinger om Lokalbanen på Langeland, Anders Straarup, der fortalte om krigsflyvere der var begravet på Langeland, og ikke mindst Poul Boye, der fortalte om sin føde ø. Endnu engang en rigtig god tur med Besættelsesmuseets Venner. “

Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har gratis adgang til Den Gamle By, og at du vil blive inviteret med på forskellige arrangementer som Besættelsesmuseets Venner står for eller inviteres til.

Ligeledes vil du få særlige tilbud og invitationer fra Besættelsesmuseet og Den Gamle By Side 22

BesĂŚttelsesmuseets Venner regnskab 2012

Side 23

Referat af generalforsamlingen Generalforsamlingen blev holdt tirsdag den 26. februar kl. 19 i ”Hobrohuset” i Den Gamle By. Pkt. 1. Valg af dirigent og referent Formanden, Kim Ole Larsen, bød velkommen, også til de medlemmer, der ikke havde tilmeldt sig . Der var 63 tilmeldte, og omkring 70 var mødt op.

Børge Olesen blev valgt som dirigent, hvorefter et forslag fra generalforsamlingen i 2012 blev realiseret, nemlig at der skulle synges til generalforsamlingen.

Fra det omdelte sangblad indledtes med Kaj Munks ”Den lille anemone”.

Herefter konstaterede Børge Olesen, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og dermed beslutningsdygtig, hvorefter Annette Schiøler blev valgt som referent.

Pkt. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Kim Ole Larsen aflagde bestyrelsens beretning - her i kort uddrag: * Ligesom 2011 blev 2012 et godt år for både Besættelsesmuseet og venneforeningen.

Ved årsskiftet var der i alt 305 medlemmer.

- Tilbuddet om gratis medlemskab for resten af året til dem, der kommer i kontakt med museet i forbindelse med Cultours-arrangementer, er et godt tiltag. En hel del fortsætter som betalende medlemmer året efter, oplyste Kim Ole Larsen og tilføjede, at der også er hvervet flere vagter ad den vej.

Bestyrelsen havde kendskab til fire, der døde i årets løb. Forsamlingen rejste sig og ærede dem med et minuts stilhed.

Medlemsarrangementer: * I september kørte en næste fuld bus på årets udflugt, der gik til Langelandsfortet, dog uden formanden, der blev syg på dagen og derfor var meget taknemmelig for, at han havde kunnet overlade ansvaret for arrangementet til Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen.

- Det gjorde de rigtig godt, så turen forløb uden problemer, lød det fra Side 24

Kim Ole Larsen, der desuden takkede de tre medlemmer, der ”berigede turen med fortællinger undervejs: Torben Spalk, der fortalte om Lokalbanen på Langeland, Anders Straarup, der fortalte om krigsflyvere, der var begravet på Langeland, og Poul Boye, der fortalte om sin føde-ø.

Udflugten i 2013 bliver 29. september og vil efter al sandsynlighed gå til Frøslev-lejren, hvor der er meget nyt at se, også for dem, der har været der tidligere, understregede formanden: - Der er nye udstillinger i flere af bygningerne, bl.a. et nyt hjemmeværnsmuseum, og NATO/FN- og lejr-udstillingerne er også blevet renoveret. Efterfølgende kunne turen over grænsen for at besøge Isted Løven og en grænsebutik, skitserede formanden.

Bestyrelsen har også undersøgt muligheden for at besøge REGAN Nord i Rold Skov og REGAN Vest ved Finnerup, men der er endnu ikke åbnet for besøg. * Arrangementet i november med gløgg, æbleskiver og ”en masse snak” betegnede Kim Ole Larsen som ”et rigtigt hyggeligt lille arrangement, der som vanligt gik ganske forrygende” med omkring 40-50 besøgende. * Mht foredrag viste det sig umuligt at få foredragsholders kalender og lokaler til at gå op i en højere enhed.

Desuden har der ikke været den store opbakning til de foredrag, der hidtil er holdt, så formanden stillede spørgsmålstegn ved, om der skulle bruges kræfter på dette.

Bestyrelsen * Der er holdt fire bestyrelsesmøder i løbet af året. * Fanen - med fanebærer Erik Haug Andersen og fanevagt Sverre Tegnborg - har været ude et par gange i løbet af året. Dels på Skæring Hede den 4. maj, hvor der også blev lagt en buket blomster, dels sammen med et par andre fra bestyrelsen til morgensang og guldbryllup hos Johannes og Stinne.

- Det er ikke noget vi normalt gør, men da de er en væsentlig årsag til at Besættelsesmuseet blev stiftet og stadig findes den dag i dag, fandt vi, at det var en rigtig god årsag til at få fanen luftet, forklarede Kim Ole Larsen, der tilføjede, at det var aftalt med familien, men ikke med guldbrudeparret, som blev glædeligt overraskede.

Side 25

Øvrigt * Foreningen har mønstret vagter til 187 åbningsdage, hvilket svarer til 1.870 mandetimer, hvortil kommer rengøring m.m., hvilket er meget værdsat af Den Gamle By - Vagtholdet er allerede i år blevet forøget med fire nye vagter, så vi nu tæller omkring 45 personer. Vi kan dog altid være flere, så kom frisk hvis du har lyst. Jo flere, vi er, des nemmere er arbejdet jo for vores vagtmester Annette, lød det fra formanden.

Formanden sluttede beretningen med at takke alle de frivillige og øvrige, der yder støtte til museet, samarbejdspartnerne i Den Gamle By (DGB), bestyrelsen og ”alle medlemmerne. For uden dem, ingen forening”.

Med overrækkelsen af en buket blomster og en bog lød der til sidst en særskilt tak til foreningens første formand og nuværende bestyrelsesmedlem, Anne Sofie Vemmelund Christensen, der nu bor i Esbjerg og derfor trak sig fra bestyrelsen.

Beretningen blev godkendt uden kommentarer.

Pkt. 3. Orientering om året der gik på Besættelsesmuseet samt planer og projekter for 2012 v/ museumsinspektør Søren Tange Rasmussen (STR) Søren Tange Rasmussen tilsluttede sig Kim Ole Larsens beretning ved at konstatere, at ”2012 har været et fantastisk år.

Besøgstallet: * Målt på besøgende - som er sådan noget, chefer og ledere bider mærke i har museet haft det bedste år nogensinde, oplyste STR, der fremhævede, at besøgstallet endda er opnået på en gennemsnitlig åbningstid på kun tre dage om ugen.

10.734 besøgende blev det til, hvilket er en stigning på 23% - takket være hjælp fra Regner Grasten Film og Hvidsten-udstillingen, som dog

Husk at meddele os hvis du ændrer adresse, e-mail adresse eller får en e-mail adresse, da vi jo sender ”hurtige” informationer ud pr. e-mail.

Mange af disse informationer bliver desværre ikke sendt ud på papir grundet den dyre porto mv.

Side 26

også var et udtryk for god timing på museet, noterede museumsinspektøren. * Både krydstogtsgæster og øvrige internationale gæster er ofte interesseret i museets fortælling, og besøg af konsulenter fra Visit Aarhus og et krydstogtsfirma har resulteret i, at museet nu - ganske gratis - vil få en fremtrædende rolle i reklamemateriale til krydstogtsskibe, oplyste STR. Bygningen * Der er lagt en membran for at dæmpe fugtindtrængningen, og det har bevirket, at museet nu er erklæret egnet til at opbevare museumsgenstande, oplyste STR med et skævt smil. * I dialog med kommunen udføres der akutte reparationer, men renoveringsmæssigt er ”den helt store tur” en langsigtet løsning, som næppe komme, før hele udstillingen nyindrettes.

Udstillinger * Der er sat en del projekter i søen, bl.a. vil der ske små forbedringer i sabotageudstillingen og plancherummet, hvor der vil blive ”gjort lidt rent” i montrene og komme nye plancher. * Til efteråret laves en særudstilling i ”brigaderummet”, der har været lukket en årrække.

Fremtiden * På grund af sit kendskab til området, har STR fået en ledende funktion i forbindelse med opbygningen af den Aarhus-udstilling i DGB, som Salling Fonden har bevilget 70 mio. kr. til. Det betyder, at han ikke vil være så meget på museet, men det vil DGB kompensere for i form af flere timer til studentermedhjælpere, en ansat i løntilskudsjob og periodevise ansættelser af Peter Præstgaard, oplyste STR. * Med hjælp fra Peter Præstgaard er STR i øvrigt ved at rydde op ”efter det kaos, der opstod, da Rita stoppede”. * STR og hans chef arbejder desuden på en plan for udviklingen af museet med henblik på at søge fonde m.v. om tilskud til at indrette en ny og moderne udstilling.

Side 27

* Som nyt formidlingstiltag har STR fået en såkaldt blog på DGB’s hjemmeside, hvor han skriver artikler om museet og besættelsestidens Aarhus, og i øvrigt vil bruge til at efterlyse viden, når han eksempelvis støder på en ”himstregims”: ”Hvad er det?”

Samarbejdet med foreningens bestyrelse * STR karakteriserede samarbejdet som fint og glædede sig i øvrigt over at opleve en bestyrelse, hvor ingen kører på frihjul.

Han takkede desuden Kim Ole Larsen for indsatsen med at lære nye frivillige op.

STR sluttede med at takke de frivillige, hvis indsats han betegnede som ”en kæmpe stor økonomisk støtte og hjælp til museet” - herunder også rundviserne af skoleklasser, som er en aflastning og meget stor hjælp for DGB. - Som den økonomiske vækst er inden for kulturen, kommer museerne til at slås for frivillige, så tak til jer alle ikke blot fra mig, men fra hele organisationen, understregede han.

Pkt. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved Marianne Skov Vitved Med indtægter på knap 54.000 kr. og udgifter på godt 27.000 kr. blev der i 2012 genereret et overskud på 26.806,12 kr., så foreningens formue nu beløber sig til 170.856,61 kr.

- Det er skønt at være kasserer her, bemærkede Marianne Skov Vitved, som med DGBs tilladelse fører foreningens regnskab. ”Reminiscens-kontoen”, som er båndlagt til særlige formål, er der ikke blevet rørt ved, men med tiden kan det f. eks. komme på tale at bruge midlerne til nye montre på museet.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 5. Fastsættelse af kontingent Der var ingen indvendinger imod bestyrelsens forlag om uændret kontingent på 125 kr. pr. år for pensionister og 175 kr. pr. år for øvrige.

Pkt. 6. Indkomne forslag Der var ingen.

Side 28

Generalforsamlingen holdt herefter en pause for at synge næste sang i sangbladet: ”I Danmark er jeg født”.

Pkt. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg var Peter Præstgaard og Jan Fürst Andersen, der begge blev genvalgt uden modkandidater.

Ole Torger blev nyvalgt i stedet for Anne Sofie Vemmelund Christensen.

Pkt. 8. Valg af suppleanter Erik Haug Andersen og Børge Olesen blev begge genvalgt uden modkandidater.

Pkt. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant Elo Jørgensen og Poul Boye Larsen blev hhv. genvalgt og valgt som revisorer.

Som ny revisorsuppleant valgtes Carsten Maaløe.

Pkt. 10. Eventuelt * Med et kig ud over forsamlingen konstaterede Henning Plesner, at det var en flok ”voksne mennesker” og opfordrede til, at der gøres en indsats for at skaffe yngre medlemmer.

Hertil foreslog en deltager den mulighed at lægge informationsmateriale på universitetet og andre uddannelsessteder.

Kirsten Holm Nielsen foreslog, at der oprettes en ungdomsklub, ligesom Naturhistorisk Museum har.

- Man kunne kalde den Churchill-klubbens Venner og fortælle om, hvad unge mennesker i modstandsarbejdet gjorde. Det vil interessere

Holder du traditionerne i hævd?

I mange år, har man set masser af levende lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, men i de senere år ser man dem færre og færre steder. Jeg opleve ofte efter jeg har været på Skæring hede til mindehøjtideligheden og kører hjem gennem byen, at det er ganske få steder jeg ser lysene og det syntes jeg er en skam.

Side 29

gymnasieklasser, og det er dem, vi skal have fat i, forklarede hun.

Den opgave var formanden dog bekymret for, om foreningen, der jo består af frivillige, kan magte: - Det kræver meget engagement og lyst, bemærkede Kim Ole Larsen. * Med henvisning til beklagelsen over den sparsomme tilslutning til hidtidige foredrag oplyste Palle Øvlig Røjgaard, at den også lyder i Forsvarshistorisk Selskab, som derfor er begyndt at orientere andre foreningsformænd om sine foredrag med opfordring til, at de gør deres medlemmer opmærksom på dem.

- Via mail kan man nemt og hurtigt sende det ud til mange, pointerede han og fortalte, at selskabet snart har et foredrag med fhv. generallæge Svend Trier, der vil fortælle om Den kolde Krig.

Han spurgte, om bestyrelsen var interesseret i at få materiale om arrangementet og at maile det videre til medlemmerne, hvilket Kim Ole Larsen svarede ja tak til. * Med hensyn til smertensbarnet foredrag, oplyste Erik Haug Andersen, at Svend Erik Nielsen har peget på muligheden for at låne et gratis lokale til sådanne arrangementer: - Det drejer sig om Fuglebakkens lokale ved Jellebakkeskolen, som der både går bus til, og der er gratis p-pladser lige uden for, oplyste Erik Haug Andersen.

Kim Ole Larsen spurgte til interessen for, at foreningen tilbyder foredrag: - Ved det seneste deltog der kun 10 af vore egne medlemmer plus 1015 andre, og udgiften til foredragsholderen var 2.000 kr., forklarede han.

Sverre Teglborg fandt, at foreningen godt kan bruge noget af den store formue til gavn og glæde for medlemmer: - En foredragsholder til 2.000 kr. vælter ikke budgettet, fastslog han.

Kirsten Holm Nielsen bemærkede, at med de nye buskøreplaner kan det kan være umuligt at komme hjem om aftenen, når man bor uden for byen. I den sammenhæng ville Fuglebakkens lokale være velegnet.

Kim Ole Larsen bad om en ”prøveafstemning”, hvor deltagerne uforpligtende tilkendegav, om bestyrelsen skulle arbejde videre med at arrangere foredrag.

Ved håndsoprækning tilkendegav 60-70% af deltagerne interesse for det - og her iblandt opfordrede en enkelt til, at der ved fastsættelse af tidsSide 30

punktet for arrangementet tages hensyn til, at der stadig er nogle, der er i arbejde. * Kim Ole Larsen oplyste, at han på en vagt på museet fik indleveret en granat som angiveligt er desarmeret af ”Nedergaard Pedersen” i forbindelse med bombningen af Aarhus Universitet - og efterlyste, at man meddeler det til STR, hvis man har viden om en minør, der var med til udgravningen efter bombningen af universitetet.

Med tak for god ro og orden erklærede Børge Olsen herefter generalforsamlingen for slut.

Efterfølgende fortalte Søren Tage Rasmussen kort om et nyt formidlingstiltag, Aarhus StreetMuseum, der er en såkaldt app, som kan installeres på mobiltelefoner af slagsen smarttelefon (f. eks. en iPhone).

Med den kan man på telefonen se et billede fra besættelsestiden af otte forskellige steder i Aarhus midtby og få detaljerede oplysninger om en vigtig hændelse, der skete hvert sted dengang.

App’en kan hentes fra DGB’s hjemmeside under Museum Aarhus.

Mødet sluttede med hyggeligt samvær over et traktement af smørrebrød, ostemad, øl, vand, kaffe og småkager.

Dirigent Børge Olesen

Referent Annette Schiøler

“

Sæt kryds i kalenderen.

Udflugt til Frøslevlejren og et par andre interessante steder sandsynligvis med et stop i en grænsehandel søndag den 29. september 2013 Samt Gløgg og hygge på museet fredag den 29. november 2013 Side 31

Der er mange måder at komme i kontakt med os på.

Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen Jan Fürst Andersen Peter Præstgaard Karin Rank Gottlieb Ole Torger Børge Olesen Erik Haug Andersen

Formand 86213407 kol@post1.tele.dk Næstformand 75654444 jan@fyrst.eu Sekretær 86258818 praestgaardnet@mail.stofanet.dk 51194270 krg@post.tele.dk 24458788 torgerole@yahoo.com Suppleant 29635655 mail@boolesen.dk Suppleant 86139519 schioeler@stofanet.dk

Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 125,og for alle andre kr. 175,- pr. år.

Med pensionister menes folk, der er nået pensionsalderen. (ikke førtidspension eller efterløn).

Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.

Vi glæder os til at se dig

Venneforeningenens Cvr.nummer er 31990351 Besættelsesmuseet , et museum der er en del af Den Gamle By