Page 1

Kommunalpolitisk valgprogram 2013 Hovedstadens Radikale Venstre


INDHOLDSFORTEGNELSE KOM M UNALVALG HANDLER OM DIN HVERDAG!

4!

BØRN, UNGE & UDDANNELSE!

5!

M ODERNE INSTITUTIONER ! S KOLER MED PROFIL OG MANGFOLDIGHED ! B EDRE INKLUSION I FOLKESKOLERNE ! P ÆDAGOGER & LÆRERE ! B OLIGER OG SOCIAL INTEGRATION ! S UNDHED , FACILITETER OG INFRASTRUKTUR ! M ODERSMÅLSUNDERVISNING OG EKSTRA VALGFAG ! U DSKOLING ! U NGE OG ARBEJDSLØSHED ! B EDRE OVERGANG OG VEJLEDNING TIL UNGDOMSUDDANNELSER ! H VORFOR VIL VI GØRE DET ! H VAD VIL VI OPNÅ !

5! 5! 5! 6! 6! 6! 6! 7! 7! 7! 7! 7!

M ANGFOLDIGHED!

9!

N Y KURS OVERFOR HASHMISBRUGET I K ØBENHAVN ! U DNYTTELSE AF K ØBENHAVNS MANGFOLDIGHED ! S OCIALT UDSATTE ! R UMMELIGT ARBEJDSMARKED ! S OCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER ! T ILGÆNGELIGT BYRUM ! D ISKRIMINATION OG HADFORBRYDELSER ! K ULTUR ! H VORFOR VIL VI GØRE DET ! H VAD VIL VI OPNÅ !

9! 9! 9! 9! 10! 10! 10! 10! 10! 11!

GRØNNE LØSNINGER!

12!

B ÆREDYGTIG LIVSSTIL ! L UFTKVALITET ! G RØNNERE BYRUM ! M ERE BIODIVERSITET OG KLIMATILPASNING ! M ERE VAND I BYEN ! E NERGIRENOVERING AF NYT OG GAMMELT ! A FFALD OG GENBRUG ! G RØN ADMINISTRATION ! H VORFOR VIL VI GØRE DET ! H VAD VIL VI OPNÅ !

12! 12! 12! 12! 12! 12! 13! 13! 13! 14!

TRAFIK & BYUDVIKLING!

15!

H AVNETUNNEL ! B EDRE SAMMENHÆNG I PLANLÆGNINGEN ! M INDRE STØJ PÅ VEJENE ! I NTELLIGENTE LYSKRYDS ! S UPERCYKELSTIER OG CYKELPARKERING ! S LUT MED DOBBELTRØDT FOR CYKLISTER ! K ØBENHAVNS SKINNEINFRASTRUKTUR ! S MARTERE PARKERING ! Æ STETIK ! I NTERNATIONAL METROPOL !

15! 15! 15! 15! 16! 16! 16! 16! 16! 17!

!

2


B OLIGER ! S ØERNE ! H VORFOR VIL VI GØRE DET ! H VAD VIL VI OPNÅ !

17! 17! 17! 18!

BESKÆFTIGELSE & VÆKST!

19!

J OBS ! P RAKTIKPLADSER ! I NTERNATIONALT ! I VÆRKSÆTTERI ! L EDIGHED ! H VORFOR VIL VI GØRE DET ! H VAD VIL VI OPNÅ !

19! 19! 19! 19! 20! 20! 21!

KOM M UNALVALGET 2013!

22!

D ET SAMLEDE HOLD !

23!

!

!

3


KOMMUNALVALG HANDLER OM DIN HVERDAG Den 19. november har du chancen for at gøre København til en endnu bedre by med større fokus på miljø, skole, trafik, mangfoldighed, borgerservice, børn, grønne løsninger og meget mere. En by med større muligheder for alle borgere. Den dag kan du sætte to små streger i et lille kryds, der vejer tungt. Det er nemlig det kryds, der kan give flere radikale på Københavns Rådhus og dermed garanti for en politik, der sætter åbenhed, visioner, økonomisk ansvarlighed og dialog med borgerne i højsædet. Vi radikale forener politisk handlekraft med viljen til at lave holdbare kompromiser. Og samarbejde er til borgernes fordel, fordi det betyder, at der bliver lyttet. Samarbejde er en pligt, og for os radikale er det indholdet, der tæller. Ikke indpakningen. De andre partier repræsenterer andre vælgere, som også har ret til at blive hørt, så derfor er politiske kompromiser et radikalt varemærke. På rådhuset er det københavnernes hverdag, der står øverst på den radikale dagsorden. Vi radikale har udformet et omfattende program, der rækker fra den yderste kantsten ved kommunegrænsen til de største beslutninger på rådhuset. Læs selv og spørg os, hvis du vil vide mere om den radikale politik. Vi ved, hvad vi vil, men vi ved også, at dialog med borgerne kan gøre os klogere. Sammen kan vi lave de holdbare løsninger, der gør København til en bedre by. Med venlig hilsen Vivian Heinola Formand for Hovedstadens Radikale Venstre

!

4


BØRN, UNGE & UDDANNELSE Moderne institutioner Vi ønsker et bredt og mangfoldigt udbud af børnehaver af forskellige størrelser og med forskellige værdigrundlag og profiler, så forældre har mulighed for at vælge en institution, der passer til netop deres børn. Udflytter-, park- og skovbørnehaver er vigtige at understøtte, men også f.eks. profilbørnehaver med fokus på motion og sundhed, så den grønne og aktive livsstil bliver helt naturlig fra barnsben. Vi ønsker profilbørnehaver med fleksible åbningstider, der afspejler det fleksible arbejdsmarked og dermed københavnernes behov. Det er svært at få sit barn passet, hvis man f.eks. som håndværker møder på arbejde kl. 7, eller man som f.eks. butiksansat har sent fri. Vi ønsker flere institutioner med fleksible åbningstider, som man kan se det i Vartov. Skoler med profil og mangfoldighed Folkeskolen skal have bedre muligheder for at leve op til kravet om at være det oplagte skolevalg for alle forældre. Folkeskolen skal være førstevalg, og vi skal derfor give privatskolerne konkurrence. Folkeskolen skal være et naturligt mødested for befolkningen i bydelene, og der skal åbnes op for aktiviteter og arrangementer uden for skoletiden. Skoledistrikterne skal opblødes, og der skal skabes yderligere fleksibilitet mht. valg af folkeskole. Vi skal have flere bydækkende profilskoler inden for det internationale, teater/dans, naturvidenskab/teknik, innovation, design/håndværk, sprog/litteratur, it/medier, politik/demokrati og idræt. Disse profilskoler skal starte fra 3. klassetrin og skal danne ramme for den brede skole. Skoler med særlige udfordringer af f.eks. økonomisk, social og etnisk karakter skal tilgodeses, så alle børn får lige muligheder for at få en god skolegang. Skolernes fysiske rammer og udearealer skal prioriteres, så København bliver rustet til at realisere den nye folkeskolereform. Folkeskolen skal være fagligt ambitiøs. En af folkeskolens største kvaliteter er børnenes forskellighed. Men fordi folkeskolen også skal rumme de udsatte børn, skal lærerne klædes bedre på til at håndtere inklusion i klasseværelserne. Ordningen med socialrådgivere på skolen forebygger problemer og skal fortsat prioriteres. Erfaringer fra eksisterende heldagsskoler skal udnyttes bedre, samtidig med at friheden til at udvikle den skole, som forældre og lærere kan stå inde for, skal fastholdes. Bedre inklusion i folkeskolerne Folkeskolerne skal være de bedste til deres særlige opgave. Folkeskolerne er dem, som tager de udsatte børn, og derfor skal lærerne klædes bedre på til at håndtere inklusion i klasseværelserne.

!

5


Pædagoger & lærere Vuggestuer og børnehaver skal befolkes af veluddannede voksne, der formår at sikre børnenes trivsel, danne dem i samspil med andre og føre an i aktiv læring gennem leg. Vi ønsker mere fokus på de børn, der har brug for mere målrettet læring og sprogtræning allerede i førskolealderen. Der er også brug for, at børn i en tidlig alder bliver fortrolige med ny teknologi. Dette kræver efteruddannelse for pædagoger og lærere i blandt andet it. Alle institutionsledere og folkeskoleledere skal have nødvendige ledelsesredskaber. I dag er vilkårene for ringe, og derfor skal det sikres, at institutionsledere og skoleledere som minimum skal have en 1-årig diplomuddannelse i ledelse. Dertil skal alle lærere uddannes i klasserumsledelse. Boliger og social integration Generelt skal skolen i et styrket SSP-arbejde med inddragelse af de frivillige foreninger bedre kunne støtte udsatte børn, der trues af risikoen for kriminalitet. Vi vil styrke mangfoldigheden og samlivet mellem generationer ved at skabe plads til studie- og ungdomsboliger i den eksisterende boligmasse. Sundhed, faciliteter og infrastruktur København skal give børn og unge mulighed for et mange facetteret og meningsfuldt fritidsliv. Der skal være sammenhæng og samarbejde mellem skole og SFO/fritidshjem. Der skal være trygge og sikre skoleveje, så børnene kan cykle og gå i skole selv. Musikskoler, kunstskoler, idrætsforeninger mv. skal så vidt muligt være et tilgængeligt og økonomisk overkommeligt tilbud til alle børn og unge. København skal prioritere at indrette sit uderum med legepladser, parker, boldbaner, skating, parkour m.m., som gør bevægelse og aktivitet attraktivt for børn og unge. Modersmålsundervisning og ekstra valgfag København er en metropol, der samler børn og unge af forskellig etnisk baggrund i den danske folkeskole. Derfor skal folkeskolen i København omfavne mangfoldigheden ved at genindføre retten til modersmålsundervisning, også til elever fra ikke-EU-lande. Det er bevist, at modersmålsundervisning er en vigtig faktor for at kunne klare sig godt i andre fag i folkeskolen. Alle børn skal have ret til yderligere fag – ikke kun modersmålsundervisning, men også andre emner, der interesserer børnene – fra 7. klasse. Derfor vil vi desuden arbejde for, at man skal have fransk og/eller tysk fra 5. klasse og have muligheden for et ekstra sprog fra 7. klasse.

!

6


Udskoling Separate udskolingsskoler (7.-9. klasse) giver udsatte elever en ny chance og gør stærke elever omstillingsparate. Dette styrker ungdomsmiljøerne i folkeskolen. Vi ønsker en bedre brobygning mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Vi ønsker tiltag, som tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og sikrer en god udskoling. Unge og arbejdsløshed Vi vil sørge for praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne, både ved at kommunen som den største lokale arbejdsgiver tilbyder praktikpladser og ved at have sociale klausuler som brug af lærlinge i kommunens udbudspolitik. Flere, både unge og voksne, skal have løftet deres uddannelsesniveau fra ufaglært til faglært. Bedre overgang og vejledning til ungdomsuddannelser Elever skal vejledes bedre om valg af ungdomsuddannelse. Dette gør vi ved at klæde lærere, studievejledere, UU-vejledere og forældre bedre på til opgaven.

Hvorfor vil vi gøre det Indsatsen for, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse, starter allerede i folkeskolen, og København er fortsat for langt fra målet. F.eks. var kun 79,6 % af de unge med etnisk minoritetsbaggrund i 2011 i gang med eller havde gennemført en ungdomsuddannelse, mens der er tale om 83,7 % for jævnaldrende danske unge. Også i forhold til karakterer er der et for stort gab mellem et- og tosprogede elever. Der er også for mange unge, som forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, hvilket vanskeliggør deres gennemførsel af en ungdomsuddannelse. En fjerdedel af byens forældre vælger privatskoler frem for folkeskolen. Det er alt for mange, og det betyder, at folkeskolen går glip af de ressourcer – både menneskelige og økonomiske – som disse forældre og børn udgør. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er noget at bebrejde disse forældre: Det er i sidste ende politikernes ansvar at gøre folkeskolen så attraktiv, at den bliver det naturlige skolevalg. For mange studenter – 9 % af en ungdomsårgang – ender med aldrig at opnå anden uddannelse end deres studentereksamen. Andre 9 % af en ungdomsårgang ender med at bruge deres studentereksamen som adgang til en erhvervsuddannelse. Derfor er det nødvendigt, at UUvejledningen bliver bedre til at rådgive om mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Ikke bare for de unges skyld, men også fordi erhvervslivet får brug for faglært arbejdskraft i fremtiden.

Hvad vil vi opnå Vi vil gøre Københavns folkeskoler til det naturlige førstevalg og sørge for, at den københavnske arbejdsstyrke har de kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger. Vi vil også med styrkelsen af børnehaver og skoler med forskellige og internationale profiler gøre det nemmere for virksomheder at tiltrække udenlandske investeringer og arbejdskraft og gøre det attraktivt for højtuddannede udlændinge at slå sig ned i !

7


København med deres familie. Samtidigt vil vi fastholde den danske tradition for, at børnehave og skole skal udvikle sunde, harmoniske og selvstændige børn, der kan fungere som ligeværdige samfundsborgere. Ved at sætte fokus på udskolingen og særlige ungdomsmiljøer kan vi sikre, at de unge foretager mere kvalificerede valg af ungdomsuddannelse, og at eleverne bliver mere omstillingsparate. !

!

8


MANGFOLDIGHED Ny kurs overfor hashmisbruget i København Vi vil arbejde for en forsøgsordning med regulering af salget af hash. En forsøgsordning skal bl.a. have fokus på at nedsætte forbruget af hash, hvilket det nuværende forbud ikke bidrager til. Tværtimod medvirker de gældende regler på området til at mindske myndighedernes muligheder for kontrol med salg af hash samt at finansiere organiseret kriminalitet med den verserende bandekrig til følge. Selvom der er en række sundhedsmæssige konsekvenser ved rygning af hash, retfærdiggør det ikke den nuværende berøringsangst på området. Der er i høj grad brug for at se på nye løsninger. En forsøgsordning skal gavne misbrugere, der ønsker hjælp til at stoppe deres forbrug og afskære kriminelle fra fortsat at udnytte det gældende forbud til at finansiere deres aktiviteter. Udnyttelse af Københavns mangfoldighed Mangfoldighed betyder forskellighed. Og plads til forskellighed indebærer, at kommunen skal kunne levere en fleksibel borgerservice tilpasset borgerne. Al offentlig information på internettet skal derfor som et minimum kunne findes på engelsk. Vi ønsker, at udlændige skal have ret til at få 5 års gratis danskundervisning. Socialt udsatte Vi vil kæmpe for en tidlig forebyggelsesindsats, der skal hindre belastede unge med kontakter i bandemiljøet i at komme længere ude i bande- og voldskriminalitet. Der skal skabes bedre forhold for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Det at skabe sammenhængskraft i et samfund er ikke det samme som at skabe homogenitet og at fjerne forskelligheder. Der skal arbejdes på, hvordan man skaber rum for, at samspillet mellem alle borgere fungerer. Helt konkret vil vi f.eks. arbejde for flere 'skæve boliger til skæve eksistenser' og tilskynde, at man godt kan leve et godt liv som udsat borger. Vi vil også arbejde for bedre sammenhæng i behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser, dvs. mennesker med et misbrug og en psykisk lidelse. Rummeligt arbejdsmarked Arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt med plads til alle uanset handicap, religion, køn, seksualitet osv. Kommunen bør gå foran med fleksible kommunale arbejdspladser. Dertil skal det gøres nemmere for kriminelle at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter udstået straf.

!

9


Socialøkonomiske virksomheder Kommunen bør målrette en vis del af de kommunale udbud mod socialøkonomiske virksomheder. Det skal bidrage til at sikre, at markedet styrkes og udvikles løbende. Samtidig skal kommunen lette deres administrative byrder og bl.a. sikre, at de socialøkonomiske virksomheder hurtigere modtager betaling for opgaver løst for kommunen. Tilgængeligt byrum Vi ønsker en mere tilgængelig by med plads til alle, både svagtseende, døve, kørestolsbrugere m.fl. Personer med handicap skal i større grad mærke byens muligheder på lige vilkår med alle andre. Diskrimination og hadforbrydelser Vi er imod enhver form for hadforbrydelser og vil fastholde politiet på at tage dem alvorligt! Men vi tror også på, at vi kan forebygge mange hadforbrydelser gennem oplysning, som kan bryde den uvidenhed, der skaber fordomme og i sidste ende vold. Vi vil en by, hvor du kan være den, du er, uden frygt for diskrimination pga. seksualitet, køn, religion og handicap. Kultur Vi skal være med til at fremme følelsen af medborgerskab på tværs af det mangfoldige København. Man skal kende sine rettigheder og anskue sine pligter med forståelse. Vi vil arbejde endnu mere for, at København er stedet, hvor et levende kulturliv tilskyndes og kan udfoldes. Vi skal fortsætte med at understøtte den gode udvikling, der er på området. Vi vil have mere kultur inde som ude. Der er i dag mange muligheder for at gøre noget med kultur, men der skal skabes større sammenhæng og bedre muligheder for, at nye mennesker kan komme til. Vi vil arbejde for en mentorordning, således at det bliver nemmere at komme i gang med nye kulturtiltag, og vi vil oprette et videncenter for kunst og kultur. ! Vi skal som by være endnu bedre til at tiltrække og fastholde veluddannede udlændige, bl.a. gennem en bedre og mere imødekommende modtagelse i form af kulturtilbud og flersproget borgerservice

Hvorfor vil vi gøre det København er af verden omkring os anset som en af Europas mest åbne og mangfoldige hovedstader. Vi er tolerante, vi er imødekommende, og vi er gode til at hjælpe og samle op, når nogen ikke har det godt. Ingen er glemt, ingen bliver ladt i stikken. Men stemmer dette image virkelig overens med virkeligheden? Svaret er både ja og nej. Ja, vi er tolerante over for det velkendte. Ja, vi er generelt imødekommende. Og ja, vi hjælper gerne til, når det lige er passende. Virkeligheden er bare, at ved siden af alt det gode findes der også dårlige sider af København. Vi oplever desværre al for meget had !

10


mod minoritetsgrupper. Had som ender i vold mod mennesker, der ikke er som en selv. Årsagen til hadet kan være en anden seksualitet end ens egen, en anden religion end ens egen, ja hadet kan endda stadig skyldes en anden beklædning og hudfarve end ens egen. Det er på ingen måde en udvikling eller et resultat, vi som by kan være stolte af. Bandekriminalitet og vold mod mennesker bosiddende i udvalgte områder skaber utryghed, opbygger skel og hæmmer den kulturelle og økonomiske udvikling. En styrket indsats for at forebygge denne udvikling må og skal etableres – og fastholdes. Udsatte grupper som hjemløse, misbrugere og psykisk syge får ikke altid den nødvendige hjælp eller den rigtige behandling. Ønsker de hjælp, er den tilgængelig, men bliver de udsatte virkelig altid fulgt helt til døren mod en bedre tilværelse? Desværre nej. Indsatsen ligger selvfølgelig hos kommunen og også i lige stor grad hos de udsatte.

Hvad vil vi opnå København skal sige nej til had og sige nej til bandekriminalitet og dermed værne om den åbne og positive by, vi udadtil er kendt for. I København skal der være plads til alle, der vil byen og dens udvikling mod det bedre. Vi vil et København, hvor man kan leve som den, man er. Vi vil et København, hvor religion kan dyrkes i fred og i respekt for ens omgivelser. Vi vil et København, hvor kulturen er i højsædet og har til formål at fremme medborgerskabet på tværs af mangfoldigheden. Københavns Kommune bør gå foran for at åbne arbejdsmarkedet op for dem, som ikke er som alle andre. Bl.a. med mere fleksible arbejdspladser i det offentlige. Seksualitet, køn, religion og handicap må ikke være en afgørende faktor for mulighederne på arbejdsmarkedet. Unge kriminelle skal hjælpes tilbage til samfundet og arbejdsmarkedet, så snart det er muligt efter udstået straf. Byens handicappede, herunder svagtseende, døve og folk i kørestol, skal i større grad mærke byens muligheder og kunne færdes i byens rum. Derudover skal der arbejdes mere for de social udsatte, ikke mindst fordi sammenhængskraft i et samfund ikke er det samme som homogenitet og ingen forskelligheder. Der skal skabes rum for, at samspillet mellem alle byens borgere fungerer. !

!

11


GRØNNE LØSNINGER Bæredygtig livsstil Det skal være nemt at leve bæredygtigt i København. Økologi, genanvendelse og fairtrade skal understøttes kommunalt, især når markedskræfterne sætter ’den grønne agenda’ uden for døren. Miljøpunkternes borgernære aktiviteter skal styrkes finansielt og organisatorisk. Luftkvalitet København skal leve op til EU’s krav for luftkvalitet. Der skal stilles krav til den tunge trafiks udledning af skadelige partikler, og busserne skal køre på vedvarende energi. Grønnere byrum Der skal plantes 200.000 træer i København. Vi vil arbejde for en grøn by med flere naturlegepladser, beboerhaver og grønne hverdagsrum, hvor livet kan udfolde sig på en bænk under et træ. Mere biodiversitet og klimatilpasning Vi skal væk fra ”stenørkener” i byrummet og invitere naturen ind i byen. Vi skal af med fliser og asfalt, og vi skal dyrke biodiversiteten, hvor der kan være træer, græs og frirum. Vi vil skabe lommeparker og renovere byens grønne områder og idrætsanlæg. Det er godt for både krop og sjæl. Voldsomme regnskyl som i 2011 kan komme igen, så regnvandet skal opsamles, ledes bort og ikke ende i kældrene. Borgerne skal inddrages i de klimavenlige byløsninger. Mere vand i byen Vi skal have mere vand i byen og etablere åbne kanaler, som både kan lede skybrudsvand ud i havnen og give nye attraktive byrum. Ladegårdsåen under Åboulevarden skal frilægges og bidrage til skybrudsikring, mens biltrafikken skal graves ned, så snart det bliver økonomisk muligt. På små uudnyttede grunde skal der etableres lommeparker og ’motionsøer’. Energirenovering af nyt og gammelt Vi skal fortsat have fokus på energirenovering af ældre ejendomme – såvel private som kommunens. I 2018 skal byens skoler og daginstitutioner være energirenoverede og energieffektive. Vi skal tænke bæredygtighed ind i design og indretning, sådan at bygningerne inviterer til ændrede energivaner, og at flere f.eks. tager trappen fremfor elevatoren. Det er både energibesparede og sundt. Nybygninger skal leve op til de bedste miljøstandarder. Energieffektiviseringer skal intensiveres, og intelligent styring af lys, varme og el skal fremmes. Vi vil have vindmøller på vandet og solceller på kommunale bygninger. Der skal ligeledes udvikles på gamle bygninger og den eksisterende boligmasse. Vi vil arbejde for at fjerne barrierer i administrationen, der modarbejder fremgangen på grønne løsninger.

!

12


Affald og genbrug Vi ønsker mere genbrug og mindre affald – bl.a. ved at vores affald rent faktisk genbruges. Sorteringen skal gøres enklere, lettere og billigere. Gør vi affaldshåndtering billigere for alle, får vi et bedre miljø og mindre forurening. København skal være dansk foregangskommune og udfase brug af plasticposer. Vores omgiveler skal blive renere, bl.a. ved at acceptere at bortskaffelse af affald skal være gratis. Naturen har gavn af gratisprincippet, så det har vi også. Grøn administration Den kommunale indkøbspolitik skal være grøn og fokusere på genanvendelighed, bæredygtige løsninger og grønne energiløsninger, f.eks. skal kommunal kørsel ske med klimavenligere biler, el- og hybrid biler.

Hvorfor vil vi gøre det Københavnerne ønsker at leve bæredygtigt med grøn energi og effektiv energiudnyttelse, økologiske madvarer, genanvendelse og muligheder for at indgå i en større, global verden, hvor fairtrade indgår som en naturlig del af hverdagen i byen. Markedskræfterne er leveringsdygtige, men ikke altid konkurrencedygtige, og derfor ønsker vi at gå foran i den grønne omstilling. Det betyder, at vi skal stille krav til kommunens leverandører gennem en ambitiøs grøn indkøbs- og udbudspolitik. Vi ønsker, at alle offentlige udbud i højere grad udformes som funktionsudbud – hvor der konkurreres på de bedste helhedsorienterede bæredygtige løsninger inden for en given økonomisk ramme. Vi skal stille krav til kommunens institutioner om at være så bæredygtige og energieffektive som muligt, vi skal stille krav om mere biodiversitet – og krav til hinanden som borgere om at spare på naturens ressourcer. Det er en lang omstillingsproces, men det skal være nemmere at leve grønt og bæredygtigt i København. Luftforurening er stadig en meget stor udfordring for vores sundhed i hovedstadsområdet, og den forkorter i gennemsnit livet med otte måneder, hvis man bor og arbejder i en storby som København. 95 procent af byens travleste gader overskrider grænseværdierne for kvælstofdioxid. Siden 1990 har vi reduceret CO2-udledningen med 20 %, og i 2025 skal København være CO2-neutral. Skal vi i mål med den politiske målsætning, skal vi både omlægge til grøn energi og bruge mindre energi. Derfor forestår der en enorm politisk udfordring med at få energirenoveret de eksisterende offentlige bygninger og sikre, at alt nybyggeri er i laveste energiklasse. Grønnere byrum, klimatilpasning og biodiversitet er sider af samme sag. Vi vil invitere biodiversiteten ind i byen og skabe en levende by med grønne og åbne livsrum, der sikrer livskvalitet for borgerne og samtidig sikrer os mod fremtidige oversvømmelser. !

13


Til trods for, at Københavns Kommune har satset på en klimavenlig politik, afhænger klima- og miljøindsatsen i et liberalt demokrati til syvende og sidst af de nødvendige adfærdsændringer hos den enkelte borger. Derfor sætter vi borgeren i centrum for et bæredygtigt København.

Hvad vil vi opnå København er foregangsby, når det kommer til klimamålsætninger og fjernvarmeløsninger, men vi ønsker, at København skal kendes som den mest bæredygtige by i verden. Det giver nemlig lyst til at bo i vores by, arbejde her, skabe arbejdspladser og helt grundlæggende have en attraktiv livsstil, der også tiltrækker turister. En bæredygtig by er mindre sårbar over for klimaforandringerne og viser, at vi, københavnerne, tager den globale dagsorden på os og arbejder aktivt for at passe bedre på jordens ressourcer. Der er behov for løsninger, som kan være rent teknologiske, men også løsninger som indebærer samfundsmæssige omstillinger, lovændringer og helt nye måder at tænke sin hverdag på som borger i byen. Et sundt miljø skaber de rammer for byens beboere, der gør det muligt at leve et godt liv. Som borger i København skal man ikke dø tidligere end andre borgere i Danmark. Vi ønsker helt enkelt at skabe en bæredygtig by, hvor borgerne oplever byen som imødekommende og miljøopmærksom. Hvor man som samfundsbevidst og engageret borger føler sig som en naturlig del af byen og dens liv. En by, som tilbyder byens beboere og gæster en mulighed for at trække vejret mere frit og at leve det bæredygtige liv.

!

14


TRAFIK & BYUDVIKLING Havnetunnel Vi ønsker at der fortsat arbejdes for at finde løsninger der begrænser den indadkørende biltrafik til byen, samtidigt med at vi arbejder for at skabe alternativer til dette. Vi ønsker ikke at bruge 27-30 milliarder kroner på en lang havnetunnel, da gevinsten er for usikker, og da der er risiko for, at den lange havnetunnel snarere bringer flere biler ind i byen. Ydermere er der risiko for, at det store anlæg fører til markante og uafdækkede problemer i de områder, hvor tunnellen skal tilsluttes det øvrige vejnet, ikke mindst i de rekreative områder i Nordhavn, ved Refshaleøen og på den fredede Amager Fælled. Vi ønsker til gengæld en kort havnetunnel fra Nordhavnsvej til Nordhavn, både for at lette adgangen til bydelen og for at lede den tunge varetransport uden om den indre by. En kort havnetunnel kan også rumme en baneforbindelse mellem Nordhavn og Hellerup og dermed styrke Nordhavns grønne udvikling. I stedet for den usikre og stadig uafdækkede investering i en lang havnetunnel ønsker vi at prioritere byudvikling i de mange byområder i København, som stadig ikke er udviklet færdigt endnu, herunder at sikre god offentlig transport til forsømte og underprioriterede områder. Som udgangspunkt ønsker vi en fortætning og udvikling af byen, der hvor der stadig er mulighed og behov for det. I vores iver for at udvikle nye prestigeprojekter må vi ikke glemme, at de gamle byområder skal bindes meget bedre sammen og stadig skal forbedres og udvikles. Eksempelvis prioriterer vi at skabe baneforbindelser til centrum fra Tingbjerg og Brønshøj, at skabe attraktive byrum, hvor H.C. Andersens Boulevard i dag skærer byen over, at udbygge supercykelstierne og at arbejde videre med de grønne cykelruter inde i byen. Alle tiltag, der styrker den grønne transport nu og her. Bedre sammenhæng i planlægningen Der skal kun være ét trafikselskab i Hovedstaden med ansvar for overordnet planlægning. Mindre støj på vejene Inden 2020 skal de mest støjbelastende veje have ny asfalt, som er mindre miljøbelastende og støjsvag. Intelligente lyskryds Vi vil have flere grønne bølger i byens trafik. Dette skal gøres i samarbejde med omegnskommunerne for dermed at realisere en billig løsning.

!

15


Supercykelstier og cykelparkering Supercykelstier til pendlere, dedikerede skoleveje og cykelparkering skal forbedres. Vi skal udbygge cykelsuperstier og et cykelsti-net langs S-toglinjer, Kystbanen og Lyngbymotorvejen. Slut med dobbeltrødt for cyklister Der skal være svingbaner for cyklisterne i større lyskryds i stedet for dobbeltrødt for cyklister som nu. Fodgængerovergang og stop for biler trækkes 2-3 meter tilbage, således at sikkerhed og fremkommelighed bliver bedre for alle. Københavns skinneinfrastruktur Vi vil arbejde for, at København bliver en del af et europæisk transportsystem med højhastighedstog til Hamborg, Stockholm og Gøteborg/Oslo. Den kollektive trafik skal koble København tættere til Malmø og resten af Skåne. Metroens næste linje skal være en lang, tværgående linje fra Herlev over Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet mod indenrigslufthavnen. Ligeledes skal den eksisterende metro til Vanløse videreføres til Rødovre Centrum. Tværgående letbanelinjer skal erstatte udvalgte A-bus og S-bus linjer og forbindes til letbanen langs Ring 3, så pendlerne fra de nære forstæder kan komme rundt på skinner. Københavnerne skal opleve et kollektivt trafiknet uden omstigning for 70 % af de rejsende. Smartere parkering Vi ønsker en smartere regulering af parkeringen i København, hvor det i højere grad er markedskræfterne, der regulerer placeringen af parkeringspladserne og prisen for at parkere. Vi skal lade os inspirere af forsøg fra bl.a. USA, hvor en smartere prissætning gør, at det bliver nemmere at finde parkeringspladser, og man derfor ikke skal bruge så meget tid på at køre rundt og lede. Kommunen skal heller ikke udkonkurrere private udbydere af parkering, og vi skal ikke tvinge nybyggerier til at etablere et kommunalt fastsat mål for antallet af parkeringspladser. På de eksisterende kommunale pladser kan vi dog reservere et større antal til delebiler, da flere brugere om en bil skaber mere plads til alle, og ligeledes kan flere af de eksisterende pladser reserveres til erhvervstrafik for at lette de forretningsdrivendes vilkår. Æstetik Vi vil tænkte helheden ind i bygninger. Vi ønsker at bevare skålfunktionen i København, hvor Indre By holdes som lav by. Vi vil se på mulighederne for at tænke op i højden rundt om byen, hvor de københavnske spir tænkes ind i moderne og høje bygninger.

!

16


Vi ønsker mere kunst i bybilledet. Vejarbejde, afspærringer m.m. skal indeholde kunstneriske input, som vi ser med afskærmningen af metrobyggerierne. Strategisk udvalgte områder skal gå til kreativ udfoldelse for byens borgere. Hver gang København realiserer penge fra salg af bygninger og grunde, skal en vis del gå til forskønnelse af byens rum. International metropol Vi vil investere i lufthavnen og arbejde for flere direkte ruter til/fra København, som skal sikre, at byen bliver mere tilgængelig. Vi vil se på mulighederne for et hurtigtog til Göteborg, dette for at tiltrække mere opland til Kastrup. Vi vil sikre erhvervsvenlig infrastruktur, der er simpel og let, som kører ind/ud af byen, både til lands, til vands og i luften. Vi ønsker mere international skiltning i København. Vi vil arbejde for at sætte et internationalt informationspræg på byen, hvor det giver mening. Dette fordi det sender et inkluderende signaler til byens internationale borgere og besøgende. Helt konkret vil vi gøre det nemmere for byens turister at navigere rundt i byen via engelskesproget skiltning, især når det kommer til brug af den kollektive trafik rundt i byen og til og fra lufthavnen. Boliger Vi ønsker flere ungdoms- og ældreboliger i København. Vi vil se på, hvordan vi kan inkludere ungdomsboliger i den eksisterende boligmasse samt bygge ældreboliger, der opfordrer til ældrefællesskaber. Søerne Vi vil arbejde for, at søerne i København i endnu større grad bliver et sted for rekreation og udfoldelse. Dertil vil vi på sigt arbejde for, at man skal kunne bade i søerne.

Hvorfor vil vi gøre det Byudvikling og trafik hænger sammen. Byrum gøres attraktive til beboelse, arbejdspladser og kultur- og udeliv ved at skabe trafikårer med plads til både biler, cykler, gående og kollektiv trafik. Trængsel hæmmer trivsel og økonomisk vækst. Vi vil skabe en by med fremkommelighed for alle ved at gøre den kollektive trafik mere attraktiv som transport. Kun undtagelsesvis vil vi udbygge vejnettet. Vi ønsker at skabe bæredygtig byudvikling i Nordhavn, i Sydhavnen og på Refshaleøen ved hjælp af kollektiv trafik. Vi skal helt grundlæggende blive bedre til at bruge intelligente trafikløsninger, så trafikken afvikles bedre og mere flydende – både for cyklister, bilister og den kollektive trafik. Forbindelserne til forstæderne skal forbedres til gavn for pendlerne, som skal have et reelt transportalternativ til bilen. Det vil både gavne mobiliteten og væksten i København, såvel som de omkringliggende kommuner. I byen skal der altid være let adgang til transport. Den nære transport i København bør have cyklen i centrum, og til de længere ture skal den !

17


kollektive transport forbedres markant. Der skal være plads til mennesker i byens rum, så den trafik, der udgøres af biler, varevogne og busser, skal prioriteres og organiseres på en måde, hvor det ikke hæmmer menneskelig udfoldelse og liv. Vi skal heller ikke være bange for f.eks. at prioritere erhvervskørsel og offentlig servicekørsel højere end pendlerkørsel. København skal være en europæisk metropol. Københavns Lufthavn skal være vores hoveddør til resten af verden og sikres bedst mulige betingelser for at tiltrække nye flyruter, der kan forbedre beskæftigelsen og Københavns internationale ry.

Hvad vil vi opnå Det er tvingende nødvendigt at reducere klimabelastningen og partikelforureningen ved gradvist at gå væk fra at drive trafikken med benzin til i højere grad at drive den med muskelkraft (som det bedste), el fra vedvarende energi (som det næstbedste) eller biobrændstoffer (som det tredjebedste). Dog er det ikke et mål i sig selv at reducere trafikken, hverken inde i byen eller ind og ud af byen. Tværtimod, vi skal have mere trafik. Den skal bare være sundere og mere effektiv. Biltrafikken skal flyttes til cykler og kollektive transportmidler, fordi det er mere effektivt med hensyn til at udnytte pladsen. Vi skal ikke afskaffe bilerne og den individuelle fleksibilitet, som de giver, men vi skal skabe mulighederne for, at cykel og gang, såvel som kollektiv trafik, bliver mere attraktive valg for den enkelte – et individuelt valg, som vil være til gavn for helheden. Vi skal have en levende by, som befordrer aktivitet, bevægelse og byliv, og hvor den stigende mobilitet er bæredygtig, både hvad angår sundhed, miljø og i forhold til de krav, der stilles til erhvervslivet. Der skal være bedre plads til at tage ophold i byens rum og bedre plads til gående, løbere og cyklister. Vi skal styrke folkesundheden ved at give mulighed for aktiv transport – og tilskynde til den. At få borgerne til at benytte sig af at cykle og gå skaffer ikke kun bedre plads, men forebygger også sygdomme. !

!

18


BESKÆFTIGELSE & VÆKST Jobs København skal have arbejde nok til alle dem, der kan og vil arbejde. Vi vil arbejde for at få udsatte grupper tættere på et aktivt arbejdsliv. Vi vil målrette beskæftigelsesindsatsen den enkelte. Understøttelse er altid midlertidigt og må aldrig være et mål for nogen. Praktikpladser Vi vil arbejde for praktikpladser til alle. Københavns skal tage ansvar og udarbejde sociale klausuler og dermed lægge pres på virksomhederne. En sådan indsats kræver en dialog med private virksomheder. Københavns Kommune skal som foregangsby indgå aftaler med private virksomheder om at finde frem til en form for læringsordning. Internationalt Vi vil ændre forskerskatten fra 3 til 5 år. Dette skal sikre fastholdelsen af international arbejdskraft. Det skal være mere gennemskueligt, mere enkelt. Økonomisk ligestilling mellem danske statsborgere og borgere uden permanent opholdstilladelse skal skabe bedre incitament for at blive og føle sig som en del af samfundet. Vi vil arbejde for en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Sverige på erhvervsområdet, som skal gøre det lettere, simplere og mere attraktivt at lægge virksomheder i Øresundsregionen. Øresundsregionen skal dertil have en gensidig accept fra begge sider af Sundet. Jobcentrene skal kunne hjælpe alle ledige københavnere uanset sprog. Derfor skal de have mulighed for at servicere den ledige på flere sprog, så den kommunale service afspejler den mangfoldige borgersammensætning. Alternativt skal der kunne være tilstrækkelig mulighed for kompetent tolkning. Iværksætteri Vi vil arbejde mod forenkling af hjælp og rådgivning til opstart af virksomhed. Vi vil dertil arbejde for lempelse af kravene til opstart af virksomhed, samt mulighed for at lempe beskæftigelseskravene i en periode. Vi vil have et iværksætterhus i hver bydel. Dette for at oprette steder til at skabe ideer og danne rammer for iværksættervirksomheder. Man skal som iværksætter kunne opholde sig i husene i 6 måneder fra opstart, hvortil der er koblet en mentor på. Dette for let og simpel adgang til kommunale midler/bistand. København skal være trådløs i gratis højhastighedsforbindelser.

!

19


Vi vil ændre på præmissen om, at man ikke kun tænkes som arbejdstagere, men at man, i de tilfælde det gør sig gældende, også tænker folk som arbejdsgivere. Dette for at beskæftigelsesindsatsen også skaber freelancere og arbejdsgivere. Ledighed Jobkonsulenterne bør specialiseres inden for forskellige kategorier af ledige, så den ledige oplever, at jobkonsulenten har et indgående kendskab til netop den situation, vedkomne sidder i. Specialiseringen skal målrettes mod forskellige uddannelses-, social- og erhvervsmæssige grupper. Foreningslivet og socialøkonomiske virksomheder skal kunne tage del i arbejdet med at få de mest udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet igennem praktik og løntilskudsstillinger. Ufaglærte københavnere skal i højere grad modtage uddannelse og opkvalificering, så de kan få en fast fod ind på arbejdsmarkedet. Overordnet set skal langtidsledighed være et problem, der først og fremmest bekæmpes med forebyggelse. Det sagt, så er nuværende langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere såvel som dagpengemodtagere, et fokusområde, der fra politisk side kræver en ekstra indsats med fokus på brancheskift for nogen, opkvalificering for andre. Samarbejdet mellem Københavns Kommune og de lokale virksomheder skal forbedres. Der skal fra kommunal side være en bedre føling med, hvor der er ledige arbejdspladser i det private samt skabe bedre forhold for jobformidling – fx ved at fjerne krav om lønoplysninger på jobnet.dk. For flere arbejdssøgende grupper i København, ikke mindst akademikere, er det ofte en begrænsning, at der ikke tænkes uden for Københavns grænser. Der skal derfor arbejdes for ordninger, der kan få arbejdssøgende ud af byen – også i rent fysisk forstand ved eksempelvis at arrangere ”jobture” rundt omkring i landet eller over Øresund.

Hvorfor vil vi gøre det Regeringen har den 20. marts sænket sine forventninger til den økonomiske vækst i Danmark. Det er meget alvorligt, og hovedstaden bør gå foran og vise vejen for øget vækst og fornyet jobskabelse i Danmark. De seneste fire år er flere end 160.000 danske job gået tabt, og Danmark indtager en ærgerlig sjetteplads i EU, når det gælder det største tab af job siden krisens start i 2008. Dertil skal lægges, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet med hele 5,9 procentpoint til 72,8 procent, mens den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens inden for EU kun er faldet med 1,6 procentpoint. Danmark er med andre ord i vækstkrise. Det samme gælder København, som i disse år taber terræn til byer som Stockholm, London og Hamborg. Den negative vækst synes

!

20


desværre at have bidt sig fast, og det er skidt for Danmarks udvikling og velfærd såvel som for Københavns. Ser vi isoleret på København, er der stadig meget at komme efter. At Københavns Kommune ligger på en sørgelig 70. plads i DI's erhvervsklimamåling, mens kommuner som Horsens og Ikast-Brande ligger i toppen, er mildest talt ikke tilfredsstillende. København skal have førertrøjen på, og der er brug for handling nu, hvis vi skal skabe den nødvendige vækst og de afgørende jobs, der skal få os ud af krisen. Vi skal styrke hovedstadens konkurrenceevne, og vi skal fastholde og tiltrække virksomheder. Målet er at skabe vækst og nye jobs til byen, så vi både kan hjælpe de ledige københavnere, der akut mangler et job, og udvikle alles velfærd. Vi vil sikre, at København ikke bliver parkeret på sidelinjen og yderligere overhalet af progressive europæiske storbyer.

Hvad vil vi opnå Nøglen er et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med erhvervslivet, organisationerne, staten og ikke mindst omegnskommunerne. Danmark skal turde satse på København og hovedstadsområdet. Væksten i hovedstadsområdet smitter positivt af på provinsen. Analyser viser, at når der skabes 100 job i København og omegn, opstår 20 job i resten af Danmark. Det giver god mening at satse massivt på vækst i hovedstaden, og heldigvis har vi alle muligheder for at lykkes. I København findes nemlig det, som virksomhederne efterspørger: kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft, en veludviklet infrastruktur og et rigt kulturliv og et internationalt image i top. Desværre har vi ikke tilstrækkeligt fokus på, og handling bag, til at udnytte disse muligheder, men det skal ændres nu.

!

!

21


KOMMUNALVALGET 2013 Medlemmerne af Hovedstadens Radikale Venstre har sat deres hold til kommunalvalget d. 19. november 2013. Med nuværende Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev i spidsen er der sammensat et felt af kandidater med vidt forskellig baggrund; undervisere og selvstændige, unge som lidt ældre, mænd som kvinder. Listens Top5 er: Anna Mee Allerslev (Nørrebro) ”Vi stiller med et rigtig stærkt hold af forskellige mennesker som deler en fælles ambition om et styrket København med fokus på vækst og inklusion. Vi deler en strategi som tager udgangspunkt i at vi sammen står stærkest. Det gælder både i vores eget parti og for alle Hovedstadens borgere.” Kasper Johansen (Valby) ”Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at kæmpe for høj kvalitet i de Københavnske daginstitutioner og arbejdet med at bryde de negative sociale arv – også for vores to-sprogede børn – det arbejde starter før skolen, hvis det skal virke.” Henrik Nord (Vesterbro) ”Vi skal udvikle København i en mere grøn retning. Byrum, parker og de enkelte gader skal invitere til adspredelse og ro for københavnerne.” Tommy Petersen (Amager) ”I København går det godt, men der er stadig nogle vigtige udfordringer. 57% af os københavnere har en kronisk sygdom, hvilket betyder, at mange har det skidt. Det vil jeg gerne gøre noget ved.” Mette Annelie Rasmussen (Østerbro) ”Skal vi klare os i den internationale konkurrence skal vi ruste vores børn og skoler til at møde verden med internationalt udsyn, høj faglighed og kreativitet.”

! !

!

22


Det samlede hold 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18.

Anna Mee Allerslev Kasper Johansen Henrik Nord Tommy Petersen Mette Annelie Rasmussen Anne Marie Geisler Andersen Mia Nyegaard Mikkel Sarbo Andreas Pourkamali Lars Richard Rasmussen Povl Heiberg Gad Henriette Irminger Sonne Erik Fischer AndrÊ Just Vedgren Søren Eriksen Fadel Juanmiry Jacob Nielsen Dorthe Kjerulf

!

23


Anna Mee Allerslev

Kasper Johansen

Henrik Nord

Tommy Petersen

Mette Annelie Rasmusen

Anne Marie Geisler

Mia Nyegaard

Mikkel Sarbo

Andreas Pourkamali

Lars Richard Rasmussen

Povl Heiberg Gad

Henriette Irminger Sonne

Erik Fischer

AndrĂŠ Just Vedgren

Søren Eriksen

Fadel Juanmiry

Jacob Nielsen

Dorthe Kjerulf

Kommunalpolitisk Valgprogram 2013  

Hovestadens Radikale Venstre

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you