Page 1

Medlemsblad for Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden og Hovedstadens Radikale VĂŚlgerforening

RADIKAL DIALOG

3/2011

tema: folketingsvalg 2011


Tema: folketingsvalg 2011

valg og tid til eftertanke

Af CHARLOTTE JENSEN & PETER JOHANNES LARSEN

For Det Radikale Venstre har der været meget at glæde sig over i foråret; solid fremgang i meningsmålingerne, flere medlemmer og medansvar for en reform af efterløn og pensionsalder. Altså gode tider for os Radikale. Derfor møder vi da også efterårets valg hjertelig velkommen. Vi er klar. Vores fremgang giver dog tid til eftertanke. Vi står over for et opgør med en højreorienteret ideologi, båret af holdninger imod internationalt samarbejde og liberal retspolitik, hvor borgere med en anden etnicitet, især hvis de er muslimer, menes at være en trussel for vores samfund. En ideologi som i sin ekstreme form har ført til en helt umenneskelig og tragisk hændelse i Norge, hvor en gal mands værk har kostet 77 mennesker livet, heriblandt mange børn. Derfor, med vores fremgang bærer vi et stort ansvar for at skabe et tolerant, åbent og mangfoldigt samfund. Det er vigtigt, at det ikke kun er folketingskandidaterne, der udbreder vores politik, men at vi alle gør det. Ved at give udtryk for radikal politik i samtaler, i læserbreve; ved at engagere sig i kandidaternes kampagner osv. kan vi alle hjælpe med til, at vi igen får et åbent og tolerant samfund, hvor der er respekt og tolerance overfor hinandens forskelligheder og etnicitet. Rigtig godt valg. Peter Johannes Larsen og Charlotte Jensen

RADIKAL DIALOG - REDAKTION Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden Redaktører: Charlotte Jensen (Ansvarshavende) og Peter Johannes Larsen I redaktionen: Johan Stubbe Østergaard, Ellen Marie Vestager, Maj Lindberg Danø, Line Eriksen, Thomas Ebdrup, Diana Bang-Udesen, Anne Damsgaard Manniche, Søren Bald, Trine Tougaard og Birgitte Lind Petersen. Layout: Birgitte Lind Petersen Foto: Flickr.com (forside), div. skribenter (hvor andet ikke er angivet). Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

radikaldialog@gmail.com 2


RADIKAL DIALOG 3/2011

INDHOLD INTERVIEW MED DITTE sønderGAARD

S. 4-5

Hvad optager de unge vælgere, hvordan får man dem i tale, og hvordan får man dem til at stemme? Det har den unge folketingskandidat Ditte Søndergaard en række bud på.

åbent politisk maskinrum på københavns rådhus

S. 6

Hovedstadens Radikale Vælgerforening etablerer et fuldtidsbemandet politisk maskinrum på Københavns Rådhus i hele uge 35, hvor alle som har lyst kan være med til at understøtte den radikale deltagelse i budgetprocessen i Københavns Kommune.

INTERVIEW MED MORTEN ØSTERGAARD

LÆS OGSÅ:

Radikal Dialog har mødet Morten Østergaard til en snak om Radikale fingeraftryk under og efter valgkampen.

S. 7

en nestor takker af

S. 8-9

Niels Helveg Petersen tager afsked med Folketinget.

S. 10

det danske valgsystem Af Søren Bald.

S. 12

folkemøde på bornholm Af Formand for Bornholms Radikale Venstre Ole Sig.

de små reformers skønhed

S. 13

Charlotte Fischer om sundhedsvæsenets udfordringer og regionernes fremtidige eksistens.

årsmøde 2011 i region hovedstaden

S. 14

Anne Damsgaard Manniche beretter.

mod til at møde fremtiden

S. 15

Lone Loklindt om fremtidens Danmark.

landsmøde 2011

S. 16

Radikale Venstre holder landsmøde den 10. - 11. september, på Hotel Nyborg Strand.

nyt fra eu-fronten

S. 17

Hovedstadens Radikale Vælgerforening afholder workshop og konference.

br, østerbro bydel, ruk og hovedstadens radikale vælgerforening Af Margrethe Wivel, Jesper Madsen, Marie Kikholm og Signe Mie Jensen

3

S. 18-19


Tema: folketingsvalg 2011

de unges stemme 230.000 unge får ved det kommende valg tilsendt et valgkort for første gang. Radikal Dialog satte sig for at tage temperaturen på de unge vælgere. Hvad optager dem, hvordan får man dem i tale, og hvordan får man dem til at stemme? Vi satte Hovedstadens eneste folketingskandidat under 30, Ditte Søndergaard, stævne på Københavns Universitet.

Modsat myten er unge mere politisk aktive end ældre generationer, men mange unge bliver væk fra valglokalerne, og deres stemmeprocent er 10 procentpoint lavere end befolkningsgennemsnittet. Årsagen er, at den aktuelle politiske debat taler ned til unge.” Sådan kunne man forleden læse i ugebladet Mandag Morgen.

”Det er mit indtryk, at unge bestemt gerne vil diskutere politik. De skal bare have det serveret på en lidt anden måde.” Netværket rykker ”Det er mit indtryk, at de unge bestemt gerne vil diskutere politik. De skal bare have det serveret på en lidt anden måde. I målinger siger 4 ud af 5 unge, at de interesserer sig for politik og samfundsforhold. Det er faktisk flere end i ældre generationer.” Det er imidlertid en vigtig pointe, at unge især bliver påvirket af deres sociale netværk i form af vennerne, familien, kollegaerne eller på studiet. Dette ændrer fundamentalt på de kanaler, som man kan nå de unge med. Ditte fortsætter: ”Det har været fremme i medierne, at unge ikke gider læse avis. Derfor er f.eks. læserbreve ikke et særligt effektivt redskab til at nå unge. I stedet er det netværket, som rykker. Det gælder derfor om at finde engagerede ambassadører.” Derfor er Dittes kampagne netop bygget op omkring ambassadører: “Når en ven f.eks. skriver på facebook, at en film er god, så er man altså bare mere tilbøjelig

foto: christian schmidt

til at tro det end når en ukendt anmelder giver stjerner.” Ifølge Mandag Morgen er det karakteristisk for de unge, at de skal kunne identificere sig med de projekter, som de engage4

rer sig i. Hvis de ikke opfatter de politiske dagsordner som nærværende og relevante, er de hurtige til at tage afstand fra dem. Derfor bliver det ifølge Ditte et problem, når f.eks. debatten om efterlønnen kom-


Af thomas ebdrup

mer til at handle om snævre personinteresser og kun i mindre grad om, hvilket samfund vi ønsker at skabe for os selv og de fremtidige generationer. Its Facebook, stupid! Der er store muligheder i at henvende sig direkte til de unge i valgkampen. Gruppen af unge på 18-21 år udgør ganske vist kun en lille del af de stemmeberettigede, men det er her, at en stor del af tvivlerne skal findes. Samtidig er de unge lettere at påvirke med politiske budskaber i en valgkamp end deres forældre og bedsteforældre, og mange af de unge træffer først valget om, hvilket parti de vil stemme på inde i stemmeboksen. Som Ditte pointerer, er det ikke nok, at lave en politik med fokus på unges udfordringer, man er også nødt til at være de steder, hvor de unge er og tale til dem i øjenhøjde. Ellers kommer man ikke ud over rampen. Facebook er mange unges foretrukne platform, og derfor også det bedste medie til at nå dem. De er vokset op med reklamer og massemedier, og er derfor blevet instinktivt immune. Derfor er det vigtigt, at budskabet er personligt. ”Det er ikke nok blot at oprette en profil eller en reklame på Facebook. Det handler om at bringe sit netværk i spil på de sociale medier. Det fungerer eksempelvis ikke, hvis en kandidat er den eneste, som poster en video. Det fungerer først, når brugerne deler videoen via egne Facebook sider med egne kommentarer til videoen. Så bliver det personligt.” ”Det gode ved Facebook er, at jeg kan se, hvad der virker, og hvad der ikke virker med det samme. Facebook har en statistik-

funktion. Her kan jeg danne mig et overblik over, hvem der følger mig på Facebook. Jeg kan se deres alder, køn og hvilken by de bor i. Jeg kan endda se, hvordan de har fundet min side. Om vi har fælles venner eller om de har klikket videre fra f.eks. min hjemmeside, youtube eller google.” Facebook udgør krumtappen i Dittes kampagne. På SU er kampagnebudget begrænset. Ditte remser hurtigt udgifterne op; 200 kr. til et domænenavn, 1.500 kr. til plakater, 2.000 kr. til pjecer. I det hele er der afsat 5.000 kr. Fotograf og hjemmeside bliver klaret af familie og venner. Pt. har Ditte fået 1.057 fans på Facebook på de 6 uger, som kampagnen har været i gang. Til sammenligning har de unge folketingsmedlemmer Ida Auken (SF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) henholdsvis 1.855 og 1.088 fans på Facebook. ”Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne i folketinget, men det handler jo ikke om mig. Hensigten er at give ungdommen en stemme i valgkampen og forhåbentlig blive de unges repræsentant på Christiansborg. Der er brug for at sætte fremtidens udfordringer på dagsordnen ved at sætte det lange lys på sundhed, uddannelse, beskæftigelse og økonomi.”

”Jeg mener ikke, at forbud og kvoter løser særlig meget.” Interviewets afsluttende spørgsmål bliver, hvorvidt Radikale Venstre skal indføre en kvote, der sikrer opstilling af en ung kandidat ved hvert valg. Ditte svarer: “Nej. Det er hensigtsmæssigt at tilstræbe et varieret kandidatfelt, således at vi som parti kan appellere bredt, men jeg mener ikke, at forbud og kvoter løser særlig meget”. 5

FAKTA: Ditte Søndergaard er 26 år gammel og læser statskundskab på Københavns Universitet. Hun har bl.a. arbejdet for FN, Videnskabsministeriet og Radikale Venstres PolitiskØkonomiske sekretariat på Christiansborg. Hun er hovedbestyrelsesformand for Radikal Ungdom og medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse. Ved det kommende valg er hun folketingskandidat i Københavns Storkreds. Du kan følge Dittes kampagne på www.facebook.com/xditte


Tema: folketingsvalg 2011

åbent politisk maskinrum i kbh

af mikkel sarbo / formand for hovedstadens radikale vælgerforening

I uge 35 etablerer Hovedstadens Radikale Vælgerforening et fuldtidsbemandet politisk maskinrum på Københavns Rådhus. Vi starter søndag d. 28. august kl. 11. Tilmelding via: hovedstaden@radikale.dk

Politik skal gøre en forskel! Når vi engagerer os i demokratiet og prioriterer det politiske arbejde, så skal vi være med til at ændre samfundet, så det bliver bedre. Vi skal føle, at der bliver mere lige muligheder for alle. Vi skal se, at der bliver taget bedre hånd om de mest udsatte. Og vi skal mærke, at samfundsudviklingen er bæredygtig. Bare for at nævne nogle få af de områder vi kæmper for. Indrømmet – jeg har jævnligt oplevet, efter et af vore radikale arrangementer, at have haft en lidt ærgerlig fornemmelse af at det vist ikke lige var i dag, vi havde fået ændret noget i dansk politik. Endvidere kredser det politiske mediebillede oftest om ministre og partiledere fra Christiansborg – disses privatliv, gensidige beskyldninger og enkeltsager, hvor de stilles til ansvar. Igen meget langt fra det politiske udviklingsarbejde, som flytter noget. Således kan man lejlighedsvis opleve sådan en fæl demotiverende fornemmelse i maven af, at det der politik udelukkende er beskidte magtkampe mellem samfundets

magtcentre, som ikke flytter noget som helst, og at partiarbejde bare er legitimerende beskæftigelsesterapi for de sidste få idealister, som ikke vil se virkeligheden i øjnene. Uanset hvor meget sandhed der måtte være i fornemmelserne, så må vi aldrig give op! Og der er vitterlig meget vi kan gøre – og det er lige netop det vi skal! Derfor er det også en af de vigtigste målsætninger for mit formandskab, at vi finder nye korte veje fra politisk interesse til politisk indflydelse. Ikke mindst på kommunalt niveau kan vi i høj grad være med til at påvirke rammerne for vor egen og vore medborgeres hverdag. Og der er faktisk et særligt vindue lige nu, som vi har besluttet skal udnyttes i en grad, som vi ikke tidligere har prøvet. Selvom alt lige nu står i folketingsvalgkampens tegn, så er synlige politiske resultater noget af det bedste til at indfange vælgere. Derfor har vi besluttet at etablere et fuldtidsbemandet politisk maskinrum på Københavns Rådhus i hele uge 35,

hvor alle som har lyst kan være med til at understøtte den radikale deltagelse i budgetprocessen i Københavns Kommune. Vi skal både researche og beregne på egne og andre partiets forslag. Vi skal finde på nye forslag og intelligente kompromiser, og vi skal i den grad vinde mediedagsordenen og skabe synlighed om vor politiske indsats, holdninger og resultater. Så kan du finde en time, en dag eller måske ligefrem hele ugen, så meld dig endelig under fanerne via hovedstaden@radikale.dk. På den måde håber vi, at opnå såvel indflydelse og vælgermæssig opbakning, samtidig med at vi opbygger nogle erfaringer, som kan bruges, når vi som bagland skal understøtte de nye folketingsmedlemmer fra hovedstaden, som vi slet ikke kan vente på at få valgt. Således håber jeg at se rigtig mange uanset bopæl- til Budget-proces-kick off på Københavns Rådhus søndag den 28. August kl. 11.00 – og selvfølgelig i folketingsvalgkampen i øvrigt. Dit engagement gør en forskel!

deltag i kampagnen

Af Christian Donatzky, folketingskandidat, kandidatrådsformand

Nu kommer valget snart, og hvis vi skal have væltet det landsskadelige VKO-flertal, er der brug for alle kræfter. Når valget er udskrevet, kommer vi kandidater til at sove få timer, rende rundt til valgmøder og forsøge at få pressens opmærksomhed. Vi har derfor brug for al den hjælp, vi kan få. Det er nu, man som radikalt medlem kan få indflydelse og gøre en forskel. Vi er 12 kandidater i Københavns Storkreds, og selvom vi alle er radikale, så har vi forskellige mærkesager og profiler. Gå derfor ind på www.radikalehovedstaden.dk og find den kandidat, du har lyst til at støtte. Kontakt kandidaten og bliv en del af det radikale hold, der skal fremtidssikre Danmark. Vi glæder os til at valgkæmpe med jer!

www.radikalehovedstaden.dk 6


Tema: folketingsvalg 2011

radikale fingeraftryk

Af Trine Tougaard og Thomas Ebdrup

Sommerferien er ved at gøre sit indtog på Christiansborg, da Radikal Dialog møder Morten Østergaard til en snak om Radikale fingeraftryk under og efter valgkampen. Økonomiske prioriteter Der er flere ting, der kommer til at fylde for de Radikale og økonomien står bestemt ikke nederst, kan vi forstå på Morten Østergaard: ”Efterlønnen kommer fortsat til at fylde meget i efteråret, og så betyder vækst og beskæftigelse meget.” Ifølge ham er vi fortsat inde i en teknisk recession:”Der skal sættes ind på kort og lang sigt, men det er også vigtigt, at det korte sigt ikke skygger for det lange sigt. Vi skal sikre os på de områder, vi skal leve af på lang sigt.” Både uddannelse og forskning er helt centrale brikker for at løfte udfordringen på sigt, understreger Morten Østergaard: ”men ikke desto mindre synes S og SF at have glemt midlerne til forskning, og det er uheldigt”. Satsning på innovation er også centralt, og flere lande er ifølge Morten Østergaard gået ”håndfast” til værks: ”Finland har eksempelvis fået en innovationsguru fra USA til at gå deres system igennem med en tættekam for at finde ud af, hvor man kan støtte innovation bedre. Det er sådan nogle ting der skal til også i Danmark. Sydkorea er et andet godt eksempel, hvor man prioriterer benhårdt på at udvikle potentialer.”

Regeringsgrundlag og samarbejde over midten

”Radikale har meldt klart ud at man går efter en ny regering”, understreger Morten Østergaard. Og hvis stemmerne falder rigtigt ved valget, og S og SF går i gang med at forhandle regeringsgrundlag, forventer Radikale da også at blive inviteret. Her forklarer Morten Østergaard, at man møder op med den politik, man har lagt frem; og for Radikale vil der være en bred palet af ting, der skal ind i et regeringsgrundlag. Nogle af de helt centrale prioriteter her er ifølge Morten Østergaard: styr på økonomien og sikring af den fremtidige vækst, udlændingepolitik både mht. rettigheder og rekruttering, uddannelse og råderum for forskning, og endelig en socialplan. Morten Østergaard medgiver, at det nok er nemt at tilslutte sig overskrifterne men ”at djævlen kommer til at ligge i detaljen”. ”Regeringsgrundlaget er jo et arbejdsprogram og sætter prioriteterne for regeringen i regeringsperioden. Det kræver svære og lange forhandlinger”. ”Noget af det hvor jeg tror vi hurtigt kan komme

Vi spørger Morten Østergaard, om regningen for al dette og fremtidens øvrige velfærd, så er betalt med efterlønsreformen, hvilket han svarer nej til: ”nej, der skal blandt også betales for de besparelser, der skal rulles tilbage fra regeringens Genopretningsreform.

overens med S og SF er på miljø og klima og sundhed”, men han forventer også, at der er andre områder, hvor det kan blive mere udfordrende at finde et fælles fodslag. Han understreger derfor også, at ”Radikale skal ikke for enhver pris i regering.” Vi spørger Morten Østergaard, om det er en reel frygt, at S og SF vil kunne presse indrømmelser ud af Radikale ved at true med at samarbejde med DF i stedet. ”DF som alternativt socialt flertal er da helt klart en overvejelse”, mener Morten, ”men jeg tror dog ikke, at S tør det på det lange sigt”. På spørgsmålet om Radikale selv, som støtteparti i en S-SF regering, kunne finde på at skabe et alternativt flertal på eksempelvis økonomiske prioriteter, svarer Morten Østergaard: ”Der er jo altid muligheder for at have flertal udenfor regeringen. Men det er jo ikke det, man vil sigte efter som støtteparti. Det er jo også et stort ansvar”. Vi kan ikke lade være med at spørge Morten Østergaard om stemningen i S og SF er dalet i forhold til det fremtidige samarbejde efter efterlønsaftalen. Det afviser Morten dog: ”Det der drev værket var jo muligheden for at realisere en radikal mærkesag, som ikke ville være realistisk ellers at gennemføre. Det var ikke for at bedrive anskuelighedspolitik over for S og SF. Men udfaldet er dog også vigtigt, for ”summa-summarum har dette jo ikke svækket en ny regering. Tværtimod. Alt tyder jo også på at valgbonus’en gik til de ”forkerte”, og at Radikale har trukket stemmer over midten. Og derfor har S og SF nok også meget hurtigt omstillet sig til en ny virkelighed.”

Og så er der brug for en reform af skattesystemet”. Det betyder ifølge Morten, at vi på den ene side skal skrue op for de grønne afgifter, øge skatten på boliger og nedsætte rentefradraget, og på den anden side skal sænke skatten på arbejde. ”Vi skal bort fra den tanke, at boligejerne skulle være en truet biotop”, understreger Morten; ”det handler, ikke om at gøre livet surt for boligejerne. Det er klart, at det hænger sammen: hvis vi hæver skatten på boliger, skal vi sænke skatten på arbejde”.

På spørgsmål om hvornår valget så kommer, svarer Morten prompte: ”det bliver udskrevet den 6. september, så vi går til valg den 27. september”. Men altså først sommerferie, hvor der skal lades op; og så sommergruppemøde til august, hvor man blandt andet kan se frem til nye Radikale udspil om produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. 7


Tema: folketingsvalg 2011

en nestor takker af Når valget kommer, tager Niels Helveg Petersen afsked med Folketinget. Han har været medlem stort set uafbrudt siden 1966, hvor han som bare 27-årig første gang blev valgt til folketinget.

Der er dog sket en del, også hvad valgkampe angår, siden 1966. Radikal Dialog har derfor spurgt Niels Helveg Petersen om, hvordan valgkampen har udviklet sig i de år, han har levet af politik på højeste niveau.

Medierne spiller som bekendt en stor rolle i valgkampen. Har du oplevet en ændring i deres dækning? Hovedspørgsmålet i medierne er nu som før spillet om magten. Hvem skal regere? Og hvad vil aktørerne med magten? Den store forskel fra før til nu er tempoet og omfanget i mediedækningen. Der er deadline i medierne hvert minut døgnet rundt. Da jeg blev valgt første gang i 1966, var der én Tv-kanal og 3-4 radioaviser i døgnet. Morgenbladene havde deadline ca. kl. 22.00. BT og Ekstrabladet havde deadline ved 4-tiden om morgenen og de store provinsaviser, der var eftermiddagsblade kl. ca. 11 om formiddagen. Det var det. I dag er det som bekendt ganske anderledes. TV

8


Af diana bang-udesen og ellen marie vestager

News udkommer hele tiden, og det gør også radio og alle de netbaserede medier. Antallet af ”historier” er som konsekvens stærkt øget; de forskellige medier specialiserer sig og insisterer på deres egne vinkler og emner.

Der bliver talt meget om, at valgkampe i dag er ens og kører efter spindoktorernes/ presserådgivernes manuskripter. Er du enig i denne vurdering, eller synes du, de ideologiske forskelle mellem kandidaterne afspejles i deres måde at føre valgkamp på? De ideologiske forskelle afspejles udmærket i partiernes emnevalg og metoder. DF taler ikke meget økonomi; til gengæld taler de uophørligt om alle spørgsmål, der vedrører fremmedhed. Fremmede her i landet, fremmede ved vore grænser; fremmede i udlandet DF ikke bryder sig om, som f. eks EU. K taler om skattenedsættelser for at signalere større frihed for erhvervslivet. V forekommer fanget i en ideologisk fælde. De liberale instinkter er spærret inde i et bur, skabt af Anders Fogh Rasmussen, hvis vej til magten var brolagt med løfter om, at V kunne og ville udvikle den offentlige sektor lige så meget som S. Principielle liberale synspunkter fra højskoletiden om åbenhed, tolerance og mangfoldighed er foldet helt sammen af hensyn til samarbejdet med DF. S og SF påstår, at den offentlige sektor er skåret ned - hvad den objektivt set ikke er - og van-

røgtet - hvad der udmærket kan argumenteres for. Bl.a. på områder som socialpolitik og klima og miljø. RV’s budskaber er klassisk radikale: Økonomisk ansvarlighed parret med traditionelle liberale og radikale ideer i fremmedpolitikken og retspolitikken.

I dag er de sociale medier en mulighed for kandidaterne til at vise deres personlighed på - deres ’sande jeg’. Hvad gjorde man før for at brænde igennem som menneske? Det er mit syn, at der med tiden altid sker en slags selvafsløring, hvis man er ofte i medierne. Man kan ikke skjule sig. Jeg husker en særlig afart af dette fænomen, da jeg engang i midten af 7o’erne så et tv-program, hvor den senere franske præsident Mitterand blev interviewet i halvanden time af fire førende franske journalister. De spurgte stilfærdigt og sagligt, men da tiden var gået havde seerne et godt billede af manden. Jeg brød mig ikke særskilt om billedet af politikeren og mennesket Mitterand, men det interessante er, at man ikke kan skjule sig i et langt interview. Det samme gælder, når man hyppigt er i medierne. Befolkningen ender med at have et nogenlunde retvisende billede. Personligt synes jeg ikke at anvendelsen af sociale medier giver adgang til i særlig grad at se ”det sande jeg”, hvad dette så måtte være. Mit sande jeg er ikke kun et image i medierne. Det er også mit jeg som far, i familien og med vennerne, ved skakbordet og på tennisbanen.

9

Det er min opfattelse, at indtil nu har de sociale medier ikke spillet nogen særlig politisk rolle her til lands. Det kommer de muligvis til - den tid den sorg. Under alle forhold bliver det efter min tid som politiker.

Når man læser de forskellige blogs, kommentarer til artikler m.v. er det tydeligt at se, at enkeltsager fylder meget i vælgernes bevidsthed. Har det betydet en ændring i politikernes adfærd - er de i højere grad bange for at træde ved siden af i dag, end de var tidligere? Enkeltsager har altid fyldt meget i den politiske debat mellem partierne. Enkeltsager har den egenskab, at den enkelte politiker gennem sin stillingtagen til enkeltsager, der optager mange mennesker på samme tid, på en letforståelig måde kan belyse sin generelle politiske holdning. Problemet med enkeltsager er til gengæld, at de er så flygtige. De glemmes hurtigt og afløses uafladelig af nye. Meget få sager huskes i længere tid. Totalbilledet af politikere, der dyrker enkeltsagerne, bliver derved ofte ganske flimrende, men nogle få er i stand til at tegne en hel figur ved stort engagement i enkeltsager. Erhard Jakobsen havde den evne. Han kunne gribe et synspunkt eller en enkeltsag i luften og med få streger få et helt billede ud af det - ganske som store malere og tegnere kan. Det er et særligt talent - ikke mange er udstyret med det.


Tema: folketingsvalg 2011

brugsanvisning i stemmeafgivning

af søren bald

Der findes grundlæggende tre forskellige valgmåder - hvis der altså holdes valg. Der er systemer med valg som er rene ritualer til gunst for den siddende elite, som for eksempel det gamle DDR/ Østtyskland. Og så er der de to hovedmodeller: flertalsvalg i enkeltmandskredse og. forholdstalsvalg. Ved enkeltmandsvalg – England og USA – får kandidaten med flest stemmer mandatet. Om det så kun er med ”relativt flertal” - d.v.s. flere stemmer end enhver af de andre. Mange stemmer går spildt. Systemet fører ofte til et topartisystem. Danmark havde denne model indtil 1920. Systemet kan nuanceres (Frankrig) ved en 2. runde, hvor de to kandidater med flest stemmer går videre. Forholdstalsvalg findes i forskellige modeller med meget forskellige spærregrænser: 2 % i Danmark, 5 % i Tyskland og 10 % i Tyrkiet. Det danske system giver vælgeren mulighed for at give sit kryds mere vægt ved at stemme personligt. En mulighed som for eksempel slet ikke findes i det særdeles demokratiske Norge, hvor partiets liste angiver den rækkefølge, som kandidaterne bliver valgt i. Den fjerner jalousi mellem kandidaterne og bidrager til partimæssig samling. Valgloven giver i Danmark mulighed for flere opstillingsmodeller: 1. Partiliste, som bruges af Enhedslisten. Den sikrer, at partiets foretrukne kandidat vælges og suppleantrækkefølgen er næsten givet på forhånd. Dansk Folkeparti bruger også visse steder metoden. 2. Kredsopstilling, hvor partistemmerne i den enkelte opstillingskreds tilfalder kredsens kandidat. Det er altså en fordel at blive opstillet i en kreds med mange partistemmer. Ikke nødvendigvis en stor kreds. Bruges ikke meget mere. 3. Sideordnet, hvor de personlige stemmer spiller en større rolle. Bruges af de fleste partier, fordi der i Danmark har udviklet sig en forestilling om, at det er meget vigtigt for demokratiet, hvis vælgerne kan stemme personligt. En indirekte følge er, at partiernes indflydelse svækkes. Tilhængerne taler henført om forde-

len ved at vælgeren direkte bestemmer. Virkeligheden er en anden. Sideordnet optræder i to grundmodeller plus en variant. Den rene sideordnede indebærer, at kandidaterne i hele storkredsen står i den samme rækkefølge - d.v.s. den alfabetiske. En variant, som Liberal Alliance bruger: Én kandidat er nomineret i samtlige opstillingskredse. En officiel spidskandidat. Eller der kan opstilles således, at alle kandidater er nomineret i hver deres egen kreds og derfor står øverst i den kreds. En fordel, hvis partiets har mange stemmer i netop den kreds, idet partistemmerne fordeles efter kandidaternes procentvise andel af stemmerne i den enkelte kreds. Det er nemlig ikke det samlede personlige stemmetal i storkredsen, der afgør valget, men fordelingen i hver opstillingskreds taget for sig. Efter 2007-vaget sidder der otte medlemmer i Folketinget, som blev valgt, selv om de ikke havde flest personlige stemmer. I den radikale gruppe to: Bente Dahl og Simon ”Samuel-søn”. Invester din stemme bedre end de andre gør Det er tankevækkende, at færre end halvdelen af vælgerne i Danmark bruger muligheden for at stemme personligt, idet de alene stemmer på partiet. Ved valget i 2007 stemte 59 % af de radikale vælgere alene på partiet. Og ikke personligt. Vil du altså give din stemme mere vægt, så stem personligt. Vi ved fra tidligere valg, at der er visse lovmæssigheder, der med stor sandsynlighed gentages fra valg til valg. Siddende MF´ere starter med et forspring. De kendte er kendte, men offentlige fejl rammer også de kendte hårdere. For eksempel hastighedsbilisten Jakob Buksti. Ved sideordnet opstilling får især kvinder et betydeligt forspring. Det kan blandt andet forklares ved, at der er opstillet færre kvinder end mænd, samtidig med at en større andel af de kvindelige vælgere foretrækker at stemme på deres eget køn. Forestil dig, at valglisten kun havde forbogstaver og efternavne. Eller at den kun havde kandidatens alder og erhverv! Ingen synes at have navnet Abeltoft, så hedder du Yttesen og ønsker at blive valgt, så lav navneskift 10

uanset dit køn, fordi kandidaterne anføres alfabetisk, så det er en fordel at stå højt oppe. Yttesen er yt! En udbredt fejlopfattelse er, at kandidaterne bliver valgt i opstillingskredse. Vent til valgaftenen, for så vil du høre journalisterne buldre løs med denne misopfattelse. MF´ere bliver valgt i storkredse - uanset opstillingsformen! Vil du derfor give din stemme større vægt, så husk, at der sikkert er nok, der stemmer på den mest kendte kandidat i dit område, så det behøver du ikke. I Nordsjælland fik Margrethe Vestager f. eks. 71 % af samtlige radikale stemmer, mens de andre kandidater fik 8 %, så her kunne du påvirke suppleantrækkefølgen, for gruppeformanden skal såmænd nok blive valgt - med eller uden din stemme. I Danmark har vi næsten rent forholdstalsvalg, men mandaterne er efter grundlovens bestemmelse fordelt efter folketal, areal(!) og vælgertal, hvilket indebærer, at havde vi haft rent forholdstalsvalg i 2007, var Manu Sareen blevet valgt i Hovedstaden, mens Johannes Poulsen (opstillet i den vestjyske storkreds) ikke var kommet ind. Men det er en finurlighed, som det vil kræve en studiekreds at forklare. Vil du bruge din stemme bedst, så gør følgende: 1. Stem radikalt, 2. Stem på dig selv, hvis du er opstillet, 3. Stem personligt under alle omstændigheder, 4. Stem på den kandidat, som måske bliver valgt som nr. 2 eller måske bliver suppleant, 5. Du skal bruge blyanten i stemmeboksen, for ellers bliver din stemme ugyldig, 6. Og gå så glad til valgaften og følg resultaterne på TV. Måske går det os efter fortjeneste? Søren Bald, partsanalytiker


REGIONSFORENINGEN Tema: folketingsvalg 2011

overskrift kære radikale i region h

Af X Af LARS HEIDE / Regionsformand

Kære radikale i region Hovedstaden Her i den sidste sommerferieuge ser det ud til, at den konservative trepartiregering nu vil nedlægge de regioner, som for få år siden var Venstres barn. Fra radikal side må vi fokusere på, hvad der er, vi vil med regionerne, hvordan de gør det bedre at leve i Danmark. Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil en stærk stat, og det støtter det tidligere liberale parti Venstre dem tilsyneladende i nu. For os radikale må det være vigtigt, at de offentlige opgaver løses effektivt og tæt på borgerne. Regionerne varetager en række opgaver, der er for store til at ligge i kommunerne, men de vil komme til at ligge for langt væk fra borgerne, hvis staten skulle varetage dem. Det drejer sig om sundhedsområdet (både de alment praktiserende læger og sygehusene), de specialiserede sociale tilbud til borgere med handikap, som der ikke er ret mange af i hver kommune, miljøområdet, erhvervsudviklingen og den kollektive trafik.

overskrift

Af X

Der har hidtil manglet en samlet radikal politik for, hvad et er vi vil med regionerne. Vi er nu ved at være færdige med at skrive et udkast til et radikalt regionspolitisk program i en arbejdsgruppe med alle de syv radikale regionalrådsmedlemmer og repræsentanter for Radikale Venstres fem regionalbestyrelser og en repræsentant for Radikal Ungdom. Vi mener klart at der er behov for et folkestyret administrativt niveau, der ligger mellem kommunerne og staten. På mange måder er regionerne en stor succes. Det er lykkedes på blot få år at ændre sygehusvæsnet radikalt i alle regioner, så det har fået en kapacitet og udbredelse, der sikrer behandlinger af højeste kvalitet og hurtig hjælp i tilfælde af akut sygdom eller ulykke. Patienttilfredsheden med behandlingerne er meget høj. Der er fem regioner. De fire regioner uden for region Hovedstaden har med stor succes arbejdet på erhvervsudvikling på en måde, der rækker videre end det, den enkelte kommune kan gøre. Resultaterne er spændende, og vi bør i region Hovedstaden arbejde på samme måde. Vi har brug for, at der tænkes større end Københavns kommune, hvis vi skal skabe udvikling igen i vores region.

overskrift

Den regionalpolitiske gruppes udkast til program er ikke skrevet for os selv. Vi vil meget gerne høre din mening og dine forslag. Det har du nok allerede haft mulighed for, når du læser dette. Vi vil sende udkastet til program ud til dig per mail og lægge den ud til diskussion på radikale.dk Vi glæder os til at høre din mening og dine forslag. Mange venlige hilsner, Lars Heide

11

Af X


REGIONSFORENINGEN

politik i et andet gear

Af ole sig / formand for bornholms radikale venstre

Folkemødet 2011 på Bornholm, blev blandt andet til historien om statsministeren, der med hasarderet kørsel fik væltet de socialdemokratiske hindbærsnitter og derfor måtte give kvajekage. Det blev også til historien om, hvordan Morten Østergaard tværede Peter Skaarup i en DJ-battle, og hvordan Margrethe Vestager reddede sig en forkølelse på en vindblæst men smuk scene midt i Allinge by. Alt sammen festligt, fornøjeligt og vældigt folkeligt. Men samtidig blev Folkemødet 2011 også arena for mere end 200 seriøse og interessante politiske debatter fordelt over tre dage. Det var storslået og spændende, og jeg kan kun opfordre til at alle I politisk interesserede derovre straks booker plads i kalenderen til næste års Folkemøde. Det bliver stort.

12

Foto: Lars Christensen

Foto: Lars Christensen

Foto: Lars Christensen

Johs. Sørensen, Karen Lumholt og Lars Christensen er klar og venter på Margrethe Vestager.

Foto: Kristian Kirk Mailand

Læs mere på www.folkemødet.dk


REGIONSFORENINGEN Tema: folketingsvalg 2011

overskrift de små reformers skønhed

Af X af charlotte fischer

Ingen sommer uden en frisk dødsdom over regionerne.

Ingen sommer uden en frisk dødsdom over regionerne. Denne gang er det Dansk Folkeparti, der er årets glade regions-bøddel. De mener ligningen er såre simpel: Uden regioner, mindre administration – og med mindre administration, flere penge til sundhed. Men heller ikke her kan verden sættes på simpel formel. Og den store strukturreform er lige så lidt som sidst den store mirakelkur.

overskrift Sundhedsvæsenets udfordringer overstiger langt spørgsmålet om regionernes eksistens. Nedlægges regionerne, skal de erstattes af en statslig eller kommunal administration. Jovist, der kan spares et sæt politikere. Men hvis det er den store gevinst, er det i bedste fald ligegyldigt. I værste – og mest realistiske – fald er det et farligt resursespild med kun patienterne til at betale. Strukturkommissionen viste, at det i sig selv ikke løser ret meget at flytte rundt på myndigheds- og driftsherreansvaret. Store myndighedsreformer har aldrig haft nogen påviselig effekt. Det har derimod strømmen af små – måske mindre spektakulære - tiltag, der kan effektivisere og forbedre driften.

overskrift Det britiske sundhedsvæsen er et godt eksempel. Her har reformerne stået i kø – og ventelisterne er fortsat alenlange. Omvendt har det danske sundhedsvæsen måske ligefrem haft gavn af den strukturreform-ro, der har strakt sig fra kommunalreformen i 1973 til strukturreformen i 2007. Det har givet vores sundhedsansvarlige mulighed for at fokusere på patienterne og behandlingen. Lad os derfor dyrke de små reformer. En af sundhedsvæsenets største udfordringer

er sammenhæng. Det er behandlingsforløb, hvor patienter oplever at praksislæge, hospital og kommune præcis ved, hvem der gør hvad – og hvor patienten ikke skal starte forfra med sin sygdomshistorie, scanninger og undersøgelser. Problemet er, at vi har opfundet et sundhedsvæsen, der i sin grundkonstruktion er hån mod enhver ambition om sammenhæng. De tre nøglespillere i sundhedsvæsenet – praksislægerne, hospitalerne og kommunerne – drives efter hvert deres system med hvert deres sæt incitamenter. Praksislægerne adlyder kun deres overenskomster. Kommunerne styres af et sæt takster, der gør patienter til en udgift for dem. For regionerne er det omvendt. De tjener penge, hver gang et af deres hospitaler behandler en patient. Det giver sammenhængen brutalt dårlige vilkår. Læg dertil, at ingen kan bestemme over de andre. Så hvis regionen mener, at kommunerne forsømmer psykotiske patienter med behov for behandling mod misbrug, kan regionen ingenting gøre. Omvendt er kommunerne magtesløse, hvis de mener ældre patienter udskrives for tidligt til den kommunale hjemmesygepleje. Dette problem skal fremtidens sundhedsvæsen løse. Der skal mere bordende ind i patientforløb, der går på tværs. Så i stedet for at bruge al kraft og saft på at flytte driftsherreansvaret fra regioner til stat eller kommuner, tænk langt mere jordnært og konkret, fx: Klart forløbsansvar: Lad os få en forløbsansvarlig læge eller anden sundhedsperson for i første omgang mere komplekse patienter. Dvs en læge (eller evt. anden sundhedsperson), der følger patien13

ten fra det øjeblik, patienten kommer ind ad døren, til patienten er færdigbehandlet og tilbage i eget hjem eller i kommunalt tilbud. Den nuværende kontaktpersonordning på hospitalerne er for svag – og fungerer endnu ikke. Den fremtidige forløbslæge skal have mandat til at følge Af og X kunne blande sig i behandlingen – også når den foregår på en anden afdeling. Forløbstakster: Vi skal have indført takster, der udløses på tværs af hele patientforløb. Dvs. hvor såvel praksislæge som region og kommune betales for det samlede veludførte forløb. En samlet takst vil give alle en tilskyndelse til at optimere forløbet, fx bruge hinandens undersøgelser og resultater. Den ville sikre et økonomisk og fagligt fællesskab om den enkelte patient. Fælles IT: Vi har endnu ikke et ITsystem, der binder hospitaler, praksissektor og kommunerne sammen i ét univers. Sålænge oplysninger om patienter, deres helbred, medicin og behandling ikke er fælles gods hos egen læge, kommune og hospital er sammenhæng svær. Her skal vi Af X investere. Sådanne tre konkrete forslag lyder måske af mindre end en ny storstilet kommunalreform. I praksis vil de tre forslag hjælpe danske patienter langt mere end nye langstrakte øvelser med at møblere rundt på ansvaret for at drive det danske sundhedsvæsen.


REGIONSFORENINGEN

årsmøde i region hovedstaden

Af anne damsgaard manniche

29. maj 2011 afholdt regionsforeningen årsmøde i Kulturstationen Vanløse. Desværre havde ikke så mange fundet vej – det er ellers en god lejlighed til at diskutere hospitalsplaner, problemer med regional udvikling m.m. Et stort plus var imidlertid, at flere nye medlemmer var mødt op.

Formand Lars Heide havde været på universitetsophold i foråret, så næstformand Mads Friis Thomsen har været konstitueret formand i Lars’ fravær. Det har han klaret forrygende. Hjemkommen fra USA genoptog Lars Heide sin post. Da bestyrelsesformanden, næstformanden og bestyrelsen er på valg hvert år, stillede Lars op til genvalg – og blev det med akklamation. Næstformanden blev ligeledes genvalgt med akklamation. Bestyrelsen: (listet efter antal stemmer) Lene Knüppel Anne Damsgaard Manniche Asger Rønn Jensen Lartey Lawson Flemming Juelsholt. 1. suppleant: Doug Johnson 2. suppleant: Annette Rolsting. Revisor: Søren Kornum Revisorsuppleant: Martin Iversen. Kirsten Lee berettede fra regionsrådet. Der er nu fremlagt en ny hospitalsplan – HOP 20. Frederiksberg, Helsingør og Frederikssund hospitaler nedlægges pr. 2020, og de små skadestuer nedlægges. Det kommende hospital i Hillerød vil blive fleksibelt bygget, da der løbende kommer nye behandlingsmetoder. Rent trafikalt arbejdes der på at få optimeret tilgængeligheden til hospitalet Under den efterfølgende debat blev adskillige, relevante emner bragt op. Bl.a. diskuteredes rehabilitering af hjerneskadede og andre, der hjemsendes fra hospitalet. Dette har der været en del tilpasning med i forhold til kommunerne – hvad skal være regionernes ansvar, og hvad skal være kommunernes? Den nytiltrådte bestyrelse takkede Doug Johnson og Henning Makholm for deres store indsats med en lille erkendtlighed. Så kom og vær med næste år. Der serveres forfriskninger – og i år havde næstformanden sørget for et eksorbitant udvalg af kager.

14


Tema: folketingsvalg 2011

mod til at møde fremtiden

Af Lone Loklindt, Rådmand i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og folketingskandidat i hovedstaden

Det 21. århundrede er i fuld gang. Danmark står over for enorme udfordringer, og vi skal have mod til at møde fremtiden.

Efter 10 år med VKO er Danmark kommet ud på et sidespor. Det gælder økonomi og konkurrenceevne. Det gælder retspolitik og holdningen til internationale konventioner. Og det gælder klima og miljø, hvor vi har mistet momentum. Det skal vi lave om på. Vi skal gøre op med en kultur hvor befolkningens frygt og statens kontrolmani er de mest styrende faktorer for samfundsudviklingen. Vi skal turde træffe beslutninger, som peger ind i fremtiden – også selv om de er upopulære. Det vil jeg bidrage til, hvis jeg bliver valgt ind i Folketinget, men også fra den platform som min plads i Frederiksberg kommunalbestyrelse indebærer. En af de førstkommende anledninger bliver budgetforhandlingerne fra slutningen af august. Her vil jeg gå efter størst mulig fodslag med de radikale BRmedlemmer i København for at understøtte partiets synlighed. Grøn og global Nationalt har vi brug for en ny økonomisk politik, der ikke er hverken rød eller blå – snarere grøn og globalt orienteret. En holdbar økonomi klares ikke med hverken 12-minutters-løfter eller skattelettelser alene. Samtlige økonomer er enige, men vi Radikale er paradoksalt nok de eneste, der tør sige det: Boligskatten kan ikke blive ved med at være en hellig ko i dansk politik. Vi skal øge arbejdsudbuddet og investere mere i uddannelse, innovation og bæredygtig vækst. Vi skal have en mere åben tilgang til det fremmede og det nye, og vores børn skal kunne forstå andre kulturer og sprog. I kommunalbestyrelsen har jeg for nylig foreslået kinesisk og arabisk som ekstra tilbud til de store elever. Så vi kan udnytte resurserne hos de tosprogede med arabisk

baggrund og udvikle kendskabet til Kina, verdens største vækstmarked. Men allerhelst så jeg, at vi kunne skabe kimen til en international folkeskole, hvor flere fremmedsprog og interkulturelle kompetencer vil være en integreret gevinst.

om, at vi skal have en stærk kulturscene, der kan inspirere os og udfordre vores vanetænkning og vores værdier. Så vi hele tiden udvikler vores samfund inden for alle områder, fra miljøområdet til socialområdet, fra erhverv til uddannelse og forskning.

På det seneste har jeg sat fokus på Frederiksbergs elendige indsats i forhold til iværksættere. Med store uddannelsesinstitutioner kan vi gøre meget mere for at nurse de unges iværksætterlyst, og i den kommunale forvaltning skal der være risikovillighed over for netop denne gruppe.

Men kultur handler også om at styrke sammenhængskraften i vores samfund. Det handler ikke bare om, at nogen skal kunne gå forrest. Det handler også om, at vi skal have alle med.

I samme åndedrag er det lykkedes på initiativ af Radikale Venstre at få vedtaget en strategi for at fremme socialøkonomiske virksomheder, så de med innovative og lidt skæve metoder kan bidrage til nye velfærdsløsninger i kommunen. Ingen børn i fængsel En anden mærkesag er en anstændig retspolitik, hvor vi ikke sender børn helt ned til 14 år i fængsel. Varetægtsfængslingen er steget med 77% siden VKO-flertallet tog over. Vi har i dag flere uden dom i fængslerne end nogensinde før. Dét skal vi lave om på. Jeg vil arbejde for en retspolitik, der bygger på faglig viden og holder sig langt fra kanten af konventionerne. Børn skal ikke sidde i fængsel. Det er ren symbolpolitik og strider mod al fornuft. Det gælder også det nye pointsystem. Retten til familieliv er universel, og pointsystemer skal ikke afgøre, om danskere kan bo i Danmark med ægtefælle og børn. Alle skal med Vi skal skabe velfærdsøkonomisk værdi af kulturindsatsen. Det handler selvfølgelig 15

I de sidste 10 år er skellet mellem rig og fattig blevet større. Der er skabt en stigende ubalance mellem de store byer og udkantsdanmark. Mere end 20 procent af de unge får ikke en ungdomsuddannelse. Det halter med de digitale kompetencer. Og fordelingen af sundhed mellem sociale grupper er helt skæv, fedmeudbredelsen taler jo sit tydelige sprog. Vi skal bruge folkeoplysningen til at skabe nye kulturkompetencer. Ved at investere i biblioteker, højskoler og idrætsforeninger – og naturligvis i folkeskolen. Jeg har intet imod, at vi tester vores børn, men der er i lige så høj grad brug for, at vi relancerer den uformelle læring. Vi har modet Danmark skal være et åbent land. Ikke under parolen åbne grænser og lukkede kasser. Nej, vi vil et åbent og imødekommende Danmark. Vi tør se fremtiden i øjnene. Vi tør se enhver udfordring som en chance for at skabe et bedre samfund. Vi tør sige ja til globalisering og de forandringer, det medfører. Og vi tør holde fast i kvaliteterne i vores samfund. En ny regering er vigtig, men en ny politik med radikal farve er endnu vigtigere. Jo flere mandater, jo mere radikalisme. Denne gang skal det lykkes.


Tema: folketingsvalg 2011

landsmøde 2011 Radikale Venstre holder landsmøde 2011 Den 10. - 11. september, på Hotel Nyborg Strand Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Tilmelding er en forudsætning for deltagelse.

Tilmelding og betaling på radikale.dk/lm11: Tilmelding og bestillinger af forplejning er bindende. Vær opmærksom på, at der kun kan tilmeldes én person pr. mailadresse. Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, eller har man ikke en personlig mailadresse, kan vi undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på 33 37 47 81. Værelsesbestilling foretages direkte hos Hotel Nyborg Strand 16


Tema: folketingsvalg 2011

nyt fra eu-fronten

Af Charlotte Burgess, EP-kandidat for Københavns Omegns Storkreds

Nyt fra EU-fronten Selvom efteråret i høj grad vil stå i valgkampens tegn, er der grund til at løfte blikket og kigger ud over grænsebommene til Europa.

1. januar 2012 overtager Danmark EUformandskabet og til den tid kan vi meget vel sidde i regering eller udgøre det parlamentariske flertal. Derfor er det vigtigt, at vi har taget stilling til nogle af de emner, der vil være på dagsordenen under formandskabet. EU’s flerårige budget Det vigtigste emne under det danske formandskab bliver forhandlingerne om EU’s budget for 2014-2020. For at det nye budget skal kunne træde i kraft 1. januar 2014 skal de væsentligste elementer være forhandlet på plads under det danske formandskab. Et af de store strids-spørgsmål bliver størrelsen af budgettet. EU-kommissionen lægger op til en stigning, men mange lande vil ønske, at også EU udviser mådehold i en tid hvor der skæres i de nationale budgetter. Et andet område der helt sikkert vil blive genstand for tovtrækkerier er spørgsmålet om størrelsen af EU’s landbrugsstøtte. Danmark og en række andre nordeuropæiske lande ønsker landbrugsstøtten reduceret, hvorimod en række syd- og østeuropæiske lande ønsker det eksisterende niveau opretholdt. Endelige er der spørgsmålet om hvor pengene skal komme fra. EU-kommissionen har foreslået, at der indføres en skat på finansielle transaktioner, som skal erstatte en del af de midler der i dag kommer fra medlemslandene. Der vil helt sikkert blive store diskussio-

ner om en sådan skat vil få investorerne til at gå uden om EU og om EU skal kunne opkræve skat. Vær med til at sætte dagsordenen For at kvalificere den radikale holdning til EU’s budget afholder vi en workshop for alle interesserede medlemmer. Workshoppen holdes i midten af september i Hovedstadens Vælgerforenings lokaler i Kronprinsessegade 20. Den præcise dato vil blive annonceret i radikalenderen og det ugentlige nyhedsbrev fra vælgerforeningen.

Christiansborg hvor der vil være oplæg fra eksperter og debat blandt danske EUpolitikere. Konferencen vil blive annonceret på diverse sites og forskellige medier. Kunne tænke dig at deltage, så skriv til: charlotte.burgess1911@gmail.com

Væk med forbeholdene! Et emne der vil påvirke den hjemlige debat under formandskabet er vores forbehold. I Radikale Venstre mener vi, at Danmark skal af med forbeholdene da vi bør tage fuldt og helt del i det europæiske samarbejde. Særligt retsforbeholdet begrænser Danmarks indflydelse. Siden indførelsen af forbeholdet i 1993 er omfanget af samarbejdet på det retslige område vokset og dermed er Danmarks indflydelse på vigtige emner som flygtninge- og indvandrerspørgsmål, bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet reduceret. I Radikale Venstre mener vi ikke at disse store problemer løses ved etablering af grænseposter men ved et tæt europæisk samarbejde. Konference på Christiansborg om retsforbeholdet For at sætte fokus på konsekvenserne af det danske forbehold og få sat gang i den hjemlige politiske debat afholder vi den 6. december 2011 en konference på

17

workshop: Hovedstadens Radikale Vælgerforening’s workshop om EU’s budget afholdes i midten af september i Hovedstadens Vælgerforenings lokaler i Kronprinsessegade 20.

Konference: Hovedstadens Radikale Vælgerforening’s konference om retsforbeholdet afholdes d. 6. december på Christiansborg.


nyt fra br

fokus på hovedstaden En ny Regering må sætte fokus på hovedstaden, vækst og infrastruktur SOM radikale københavnere bør vi have særligt ét ønske til vore politikere på Tinge og til den kommende Regering – de skal slås for bedre vækstbetingelser og bedre infrastruktur i Hovedstaden. Og ikke kun for hovedstadens skyld men for hele Danmarks skyld. Valg på vej Når du læser dette er valget enten netop udskrevet eller uundgåeligt lige på trapperne. Også fra Rådhuset følger vi det med.

hvor problemerne er størst. Alene på trængslen på hovedstadens indfaldsveje tabes 9 milliarder kroner årligt, fastslog OECD allerede for et par år siden. Og det tal er ikke faldet siden, hvilket fik OECD til at forslå trængselsafgifter enten i form af bompenge eller den noget mere intelligente løsning ved roadpricing. Et tiltag som naturligvis skal følges op af forbedret offentlige transportmuligheder. Tanken er naturligvis at flytte transport fra privatbilisme til offentlig transport og skabe større smidighed i trafikken. Men også et tiltag som den nuværende Regering pure har afvist.

Trængsel Når man ser de tætte bilkøer på vej mod København hver morgen og det store mylder i tog og bus for at komme til Københavnske arbejdspladser, kan man undre sig over at endnu en motorvej i Jylland skulle optage politikerne i Folketinget mere end infrastrukturen i Hovedstaden. Man får let mistanken om Folketingspolitikere, der hypper deres vælgeropland i stedet for at sætte ind der

Vækst Og der er brug for at gøre noget ved trafikken – ikke bare på grund af det høje partikelniveau. Men også fordi det koster vækst. Og vækst har vi brug for. Og skal vi skabe vækst i Danmark skal vi starte i Hovedstaden. OECD fastslår at skabes der 100 arbejdspladser i Hovedstadsområdet, kaster det 20 af sig i provinsen. Det omvendte er ikke tilfældet. Med andre ord, der er for hele landet rigtig god ræson i at

Foto: anne prytz schaldemose

Af margrethe wivel / medlem af borgerrepræsentationen

investere i Hovedstaden. København skal ikke konkurrere med Århus og Odense. København skal konkurrere med National plan for Hovedstaden. Men først og fremmest kræver det en samlet plan for København og regionen med gennemslagskraft. Og det kræver politisk vilje og politisk handlekraft. Ja man kunne næsten ønske sig en ”københavnerjunta” i Folketinget. Politikere der vil arbejde for Hovedstadens vækst og infrastruktur. For vores alle sammens skyld. ”For vi tænker på andre end dig”.

nyt fra østerbro bydelsforening

radikale indsatser og visioner

Af jesper madsen

Østerbro Bydelsforening inviterer alle medlemmer til at møde beskæftigelsesog integrationsminister Anna Allerslev, og debattere, hvad der i de kommende år bør være de højest prioriterede indsatser og visioner for Østerbro. Mandag d. 22. august kl. 19.30 - 21.30, på Café Nordlys på Melchiors Plads. Udgangspunktet for debatten vil være dels den eksisterende bydelsplan for Østerbro og dels de nuværende radikale fokusområder for København: Den Omsorgsfulde Storby, Den Levende Uddannelsesby samt Den grønne Vækst- og innovationsby. Østerbro er i disse år en bydel i rivende udvikling, både fysisk og socialt, og flere projekter er enten i gang eller på tegnebrættet. Vi ønsker en debat om Østerbro ikke kun med udgangspunkt i konkrete projekter (jf. ovenfor), men også med en mere overordnet visionær vinkel: Hvad skal i fremtiden være bydelens identitet? Skal Østerbro være mere sprælsk, mere rekreativ, mere mangfoldig, mere inkluderende eller bare mere mondæn? Hvis dette lyder interessant, så kom og vær med til at forme den radikale politik for Østerbro. Der er spisning (for egen regning) inden mødet fra kl. 18.30-19.30. Tilmelding til mødet er ikke nødvendig, men af hensyn til køkkenet må du meget gerne sende en mail til jesperm81@ gmail.com, hvis du regner med at deltage i spisningen.

18


nyt fra RUK

vidste du? Til Radikal Ungdoms landsmøde 2010 oprettede vi et nyt temaudvalg om køn og seksuelle minoriteter, forkortet RUUSK (Radikal Ungdoms Udvalg for Seksualitet og Køn). Det fik vi mange reaktioner på. Mange var positive, nogle temmelig fordomsfulde, men langt de fleste spurgte om det ikke var ret perifært og ”om der overhovedet var noget tilbage at kæmpe for”. Det mener vi nu der er – og det er faktisk ikke småting. Vidste du fx at ca. 10.000 danskere lever med en form for interkøntilstand (nogle uden selv at vide det)? Interkøn betyder, at der er en uoverenstemmelse mellem enten kønshormoner, indre kønsorganer eller ydre kønsorganer. Og vidste du, at forældre til børn der fødes som interkøn skal vælge hvilket køn barnet skal have? Vidste du, at flere interkønnede synes der er blevet valgt forkert? Det betyder, at de senere i livet skal have foretaget (endnu) en kønsskifteoperation. Vidste du, at transpersoner i dag bliver anset som psykisk syge? Frankrig er det eneste land i verden, der har fjernet det fra listen over mentale lidelser, og det gjorde de i maj 2009.

Af Marie Kiholm / ordfører for køn og seksualitet i Radikal Ungdom

Vidste du, at man i Danmark kun kan få lov at skifte til et modsatkønnet navn, hvis man får fjernet testikler eller livmoder og æggestokke? Og har du nogensinde overvejet, om det er problematisk, at vi som samfund kun har to kønskategorier? Hvilken rubrik skal trankønnede fx vælge, hvis de vil stille op til kommunalvalg eller folketingvalg? Og hvad med dem der er født som interkøn? Har du nogensinde overvejet, hvorfor det kun er to mennesker, der må indgå ægteskab eller registreret partnerskab? – Og hvorfor de to ting ikke bare er det samme? Har du undret dig over, hvorfor staten skal bestemme hvordan, og hvor mange man må elske? Har du tænkt over, om det ville gavne nogle børn at have tre forældre? Vidste du fx at lesbiske par kun kan være registret som forældre begge to, hvis doneren/faren anføres som ukendt, selvom han ofte ikke er det?

køn), eller skifte til det man føler man burde være født med – især når det foregår for egen regning. Vi forstår ikke, at staten skal blåstemple nogle alliancer på bekostning af andre. Vi forstår ikke, at man i et moderne samfund ikke kan få lov til at være den man er, og elske den man vil. Gør du?

Alle de ting har vi overvejet, grublet over og forsøgt at finde løsninger på. For vi forstår ikke, at man ikke kan få lov at være det køn, man er født med (som fx inter-

nyt fra hovedstadens radikale venstre

ny sekretariatsleder

Af signe mie jensen / sekretariatsleder i hovedstadens radikale venstre

Kære alle! Jeg hedder Signe Mie Jensen, og jeg er jeres nye sekretariatsleder. Både til jer jeg har mødt i en eller anden sammenhæng og til jer jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af: pænt goddag. Til daglig studerer jeg politisk kommunikation og ledelse på CBS, men det sidste halve år har jeg været i praktik på Altinget.dk, hvilket har givet mig ekstra tid til tid i RV og RU, hvor jeg bl.a. sidder i hovedbestyrelsen. Jeg har desuden lavet kampagne for Sofie Carsten Nielsen, hvilket har været sjovt og lærerigt. Mit ansvar i hendes kampagne kommer jeg nu til at overdrage til en anden, men offeret synes lille, da jeg jo får

ansvar for alle jer i stedet. Så jeg glæder mig til at lære jer bedre at kende. Jeg er rigtig glad for at få lov til at bestride stillingen som sekretariatsleder, og jeg glæder mig gevaldigt til at komme i gang. Der vil naturligvis være en masse at sætte sig ind i, samt en masse man ikke kan sætte sig ind i, men må lære undervejs. Derfor er input og forslag velkomne. Mange vil jeg kunne lære af, nogle vil kunne lade sig gøre og andre ikke. I er også velkomne til at komme forbi K20, en dag hvor jeg er der, til en kop te eller kaffe og fortælle lidt om jer selv, hvad I laver i RV, store og små tanker I har gjort jer i forbindelse med RV osv. 19

Har I noget, I ønsker at få sat spot på, aktiviteter eller emner, f.eks. i nyhedsbrevet el.lign., eller har I ideer, spørgsmål eller konstruktiv kritik, skal I være meget velkommen til at kontakte mig.


Afsender: Radikale Venstre Region Hovedstaden

Kronprinsessegade 20 1306 København

Balds-Bagside-Brokker

OM FORUDSIGELSER I ”Olsen: Nå, Hansen. Gik det så, som du ventede? Hansen: Nej, men det ventede jeg sådan set heller ikke.” Storm P. OM FORUDSIGELSER II ”Intet berettiger anvendelsen af højspænding og vekselstrøm, hvad enten det er til videnskabelige eller kommercielle formål. Personligt ville jeg helst forbyde vekselstrøm. Den er lige så unyttig som den er farlig”. Thomas Edison, opfinder af glødelampen, 1889 ØKONOMI I En boheme er en person, der betragter skat og husleje som uforudsete udgifter. Anonym ØKONOMI II Fremtidens velfærdsstat bliver umulig at finansiere, hvis vi undlader at indrette den efter behov frem for rettigheder. Nina Smith, professor i økonomi. ORD KAN MEGET - FORSKELLIGT ”I journalister skriver altid, at det er bombning, bombning og bombning. Det er ikke bombning. Det er luftstøtte.” Oberst David Opfer ved en pressekonference under de amerikanske flytogter ind over Cambodja i 1971. RADIKAL POLITIK ANNO 1905 ”Dersom Det Radikale Venstre vil være sin Oprindelse tro, må det det ordne sig som Vælgerparti. Det betyder, at fra nu af vender vi Pileretningen den anden Vej; ikke længere fra Rigsdagen ud til Vælgerne, men fra Vælgerne ind til Rigsdagen”.

Niels Bransager, radikalt folketingsmedlem valgt i Køgekredsen, 1908 RADIKAL POLITIK ANNO 1968 ”Det Radikale Venstre er blevet et acceptabelt alternativ for vælgere på vandring”, Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968 – 1971. VERDENS NÆSTBEDSTE VITS ”En hund kommer ind på et telegrafkontor og dikterer: ”Vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov!” Telegrafisten siger: Det er kun 9 vov´er. Der er stor rabat, hvis du sender et 10. vov! Hertil siger hunden: Jamen, så vil det jo slet ikke give nogen mening!” ANNONCE I ”MEDITATIONSPYRAMIDE. 172 cm høj. Denne pyramide er ideel for en familie, som ønsker at meditere eller sove sammen. Den kan også bruges til at opbevare grøntsager, frugter eller vine i større mængder og meget andet. Den kan sammenfoldes og tages med ud i naturen. Pris 725 kroner.” ANNONCE II ”Husk mors dag. Det kan betale sig”. Blomsterhandleren i Gilleleje i Ugeposten. HÅB OG LIVSGLÆDE ”Kun den søsyges håb om at dø en naturlig død holder ham oppe”. Henry Kissinger, amerikansk udenrigsminister fra 1973 – 1977. BLANDINGSFORHOLD ”Vi er nu klart for mange kvalificerede i forhold til vores mandater”. Radikalt folketingsmedlem efter 2007-valget

Af søren bald

OM LØGN i ”Aldrig lyves der så meget som før et valg, under en krig og efter en jagt”. Anonym OM LØGN II ”Diplomati er at lyve så godt, at man endog bliver troet, når man fortæller sandheden”. Anonym. KOMMUNIKATION FRA HJEMMET TIL SKOLEN I ”Peters fravær i går skyldtes familieforøgelse, hvilket skete med min tilladelse. Peters mor. KOMMUNIKATION FRA HJEMMET TIL SKOLEN II ”At Arne ikke ved at fåret ikke har tænder i overmunden gør ikke noget, da han skal være bager”. KOMMUNIKATION TIL FORSIKRINGSSELSKABET i ”Da jeg skulle hjem, kom jeg til at køre ind i den forkerte gård og kolliderede med et træ, som jeg ikke har på min grund.” KOMMUNIKATION TIL FORSIKRINGSSELSKABET II ”En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen” MURPHYS PRIORITETSLOV ”Uanset, hvad der må gøres, er der noget andet, der må gøres først”. MURPHYS KOMPLEKSITETSLOV ”Intet problem er så kompliceret, at det ikke kan kompliceres yderligere”.


Radikal Dialog 3/2011  

Radikal Dialog nr. 3 i 2011 har fokus på den kommende valgkamp. Vi bringer interviews med vores lokale folketingskandidat Ditte Søndergaard...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you