Issuu on Google+

Medlemsblad for Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden og Hovedstadens Radikale VĂŚlgerforening

RADIKAL DIALOG

4/2011

tema: R i regering & uddannelse


Tema: R i regering & uddannelse

hvad skal vi nytte?

Overskriften er snyd, for det var ikke det, Viggo Hørup sagde i 1880´erne. Han sagde: ”Hvad skal det nytte?” Og det handlede om forsvarsordningen. Det var et spørgsmål præget af nøgternhed, for hvad skulle småstaten Danmark dog gøre mod en stor og voldsom nabo syd for grænsen? Her gælder det dog ikke Hørup, grænsen eller forsvaret. Her gælder det en kølig analyse af de radikale vælgerforeningers rolle under de nye og forbedrede parlamentariske vilkår. Høsten er i hus. Valgvinden har blæst, og antallet af radikale mandater er fordoblet. Friske og kyndige unge folk er rykket ind i det radikale gruppeværelse. Kun 3 af de 17 sad der før valget. Et kvalitets- og generationsskifte, som giver partiet nye muligheder – ikke mindst set i lyset af vores deltagelse i regeringen. De radikale vælgerforeninger har været på kampagnespeed i flere år. Nu skulle der gøres op med et sammensurium af fremmedhad, kontraktpolitik og dem-os! Det er lykkedes, selv om den nye flertalskoalition har

både små og store tabere med på vognen. Den er ikke kommet brølende fra start. Og den har ikke sit eget flertal. Kampagnerne er slut. Der er opnået et smukt resultat. Medlemstallet er steget markant. Nye folk er klar til at være med. Nogle vil måske nøjes med at sige, at nu gælder det primært kommunalvalget i 2013, men vi bør spørge mere overordnet: Hvad er de radikale vælgerforeningers egentlige eksistensberettigelse? Er vi de folkelige reklamebureauer, der styrter rundt og deler ud og klæber op? Eller må vi anstændigvis stille større, politiske og mere præcise krav til os selv? Vi skal selvfølgelig stadig opstille kandidater til valgene, men kan vi kvalitetssikre den proces på en bedre måde? Vi skal selvfølgelig diskutere politik med hinanden og vores valgte. Selv om de ikke er bundet ved ”nogen forskrift af deres vælgere”*, må vi vel gå ud fra, at de gider lytte til dem, der stiller dem op? Kan vi sikre en effektiv og resultatpræget dialog med

Af søren bald

MF´ere, ministre og byrådsmedlemmer? Og sidst, men ikke mindst, kan vi lave et politisk program- og udviklingsarbejde, der både trækker nye folk til og sætter høje kvalitative standarder for en radikal vælgerforening, der har politik som sin fremmeste mærkesag. Hvis vi skal nytte, skal vi ikke kandidere til posten som årets eventbureau, Danmarksmestre i flyer-uddeling eller praktiske stiki-rend-drenge. Vi skal sætte debat, politikformulering, kandidatudvælgelse og et godt socialt fællesskab øverst. Så rykker vi. Så flytter vi noget! Så nytter vi! Grundlovens § 56 ”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”

RADIKAL DIALOG - REDAKTION Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden Redaktører: Charlotte Jensen (Ansvarshavende) og Peter Johannes Larsen I redaktionen: Johan Stubbe Østergaard, Ellen Marie Vestager, Maj Lindberg Danø, Line Eriksen, Thomas Ebdrup, Diana Bang-Udesen, Anne Damsgaard Manniche, Søren Bald, Trine Tougaard, Katrine Thorup og Birgitte Lind Petersen. Layout: Birgitte Lind Petersen Foto: Flickr.com (forside), div. skribenter (hvor andet ikke er angivet). Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

radikaldialog@gmail.com 2


RADIKAL DIALOG 4/2011

INDHOLD præsentation af vores folkevalgte

S. 4-5

Radikal Dialog præsenterer de nye ansigter fra København, Københavns omegn og Nordsjælland

valgkamp i øjenhøjde

S. 10-12

Radikal Dialog har bedt kandidaterne beskrive deres bedste oplevelse fra valgkampen

Interview med professor Ole Togeby

S. 18-19

Radikal Dialog har interviewet professor Ole Togeby om modersmålsundervisning

LÆS OGSÅ:

stemmetalsanalyse

S. 6-8

Af Søren Bald

frivillig i manu’s valgkampagne

S. 9

Af Maja Rørvig Abildgaard

region hovedstaden

S. 13-16

Valgkampen i Glostrup og Ballerup opstillingskreds oplevet af folketingskandidat Cheri-Mae M. Williamson og valgkampskoordinator Lene Knüppel

praktisk tilgang til læring

S. 17

Af Torben Pilegaard Jensen / Forskningsleder i AKF

det håndsky universitet

S. 19

Af Pernille Boye Koch

kirke- og ligestillingsminister

S. 20

Radikal Dialog har interviewet Manu Sareen

kulturminister

S. 21

Radikal Dialog har interviewet Uffe Elbæk

nyt fra

S. 22-23

Frederiksberg, Borgerrepræsentationen og RUK

3


Tema: R i regering & uddannelse

nye kræfter på christiansborg Med 9,5 % af stemmerne ved valget den 15. September 2011, var det partiets bedste valg i 38 år. Radikale Venstre er nu Folketingets fjerde største parti. Triumfen afspejles også i København, Københavns omegn og Nordsjælland, hvor partiet fik hele syv mandater, heraf er fire af dem ministre i den nye regering. Radikal Dialog præsenterer her de nye ansigter på Christiansborg. For der er i sandhed tale om en udskiftning i den radikale folketingsgruppe.

MANU SAREEN Manu er valgt i København. Manu har været gruppeformand for Radikale Venstre i Københavns borgerrepræsentation og er børnebogsforfatter. Manu er: • Minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde

SOFIE CARSTEN NIELSEN - Gruppenæstformand i Radikale Venstre Sofie er valgt i Københavns Omegns Storkreds. Sofie kommer fra en stilling som politisk chef i IDA. Sofie er: • Europaordfører • Uddannelses- og forskningsordfører • Ligestillingsordfører

LONE LOKLINDT Lone er valgt på Frederiksberg. Lone har senest været medlem af Magistraten i Frederiksberg Kommune, hvor hun også var formand for Kultur og Fritidsudvalget. Lone er: • Miljøordfører • Udviklingsordfører • Menneskerettighedsordfører 4


Af mai lindberg dano og ellen marie vestager / radikal dialog

CHRISTIAN FRIIS BACH Christian er valgt i Nordsjælland. Christian kommer fra en stilling som særlig rådgiver for EU-Kommissær Connie Hedegaard (UN Global Sustainability Panel) og administrerende direktør i ViewWorld ApS. Christian er: • Udviklingsminister

NADEEM FAROOQ Nadeem er valgt i Københavns omegns storkreds. Nadeem har været 1. viceborgmester i Høje Taastrup Kommune. Nadeem er: • Skatteordfører • Arbejdsmarkedsordfører

MARGRETHE VESTAGER - formand for Radikale Venstre Margrethe er valgt i Nordsjælland. Margrethe er: • Økonomi- og Indenrigsminister

UFFE ELBÆK Uffe er valgt i København. Uffe har bl.a. været direktør for Kaospiloterne og for den internationale sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed World Outgames. Uffe er: • Kulturminister 5


Tema: R i regering & uddannelse

stemmetalsanalyse Manu er bare Messi! Med Manus kirkeministerpost ville nogle måske tro, at der skulle stå Messias, men det er fodboldklubben Barcelonas ufatteligt dygtige argentinske angrebsspiller Lionel Messi, der tænkes på. Men Messi er jo ikke ene mand på Barcelonas hold. Der er 10 andre. På samme måde som der også var andre radikale kandidater ved valget i september end Manu. Vi opstillede et hold, men Manu Sareens stemmetal adskiller sig fundamentalt fra de andre kandidaters, samtidig med at der er mønstre i stemmetallene i Hovedstaden, der er værd at analysere. Det var f. eks. ikke kandidaterne, der fik flest stemmer. Heller ikke Manu Sareen. Hvor var De Radikale bedst? Tabel 1 viser de radikale stemmeprocenter i alle landets 10 storkredse. Samlet fik partiet 9,5 % af stemmerne, men der er store udsving fra toppen i København på 16,7 % til bunden på Bornholm, hvor vi hentede 5,5 %, men gik voldsomt frem i forhold til tidligere valg. Det er bemærkelsesværdigt, at de tre højest placerede storkredse alle ligger i Hovedstadens storkreds. Her vælges der 7 af de 17 radikale folketingsmedlemmer. (TABEL 1)

TABEL 1 1 København 16,7% / 2.største 2 Nordsjælland 11,7% / 3.største 3 Københavns Omegn 10,7% / 4.største 4 Østjylland 10,4% / 3.største 5 Fyn 8,4% / 5.største 6 Sjælland 7,5% / 5.største 7 Vestjylland 7,3% / 5.største 8 Nordjylland 6,9% / 5.største 9 Sydjylland 6,6% / 5.største 10 Bornholm 5,5% / 6.største Hele landet 9,5% / 4.største

Hvilke opstillingskredse var bedst? Der er forskel fra storkreds til storkreds (se tabel 1), men der er også forskelle mellem de enkelte opstillingskredse. I tabel 2 er de radikale resultater opgjort i opstillingskredsene og den bedste – Indre By – har 21,0 % radikale stemmer. Indre By var også bedst i 2007. Bemærk, at det er 8 af hovedstadens opstillingskredse, der er

med på top-10. De seks første er fra enten København eller Frederiksberg. (Tabel 2). TABEL 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Indre By (København) 21,0% / største Falkoner (Frederiksberg) 20,4 / største Nørrebro (København) 20,0 / 2.største Østerbro (København) 19,4 / største Vesterbro (København) 19,3 / 2.største Slots (Frederiksberg) 17,2 / 3.største Århus Øst (Århus) 16,7 / 3.største Sundbyvester (Kbhvn) 16,5 / 2.største Lyngby (Lyngby) 15,9 / 3.største Sundbyøster (Kbhvn) 15,3 / 4.største

Hvordan fordelte de radikale stemmer sig? I Hovedstaden faldt der 71.264 B-stemmer, men der er store forskelle mellem de enkelte opstillingskredse. Tabel 3 viser hvor stor en andel af de radikale stemmer, der faldt i de enkelte kredse.(3)

TABEL 3 Nørrebro Østerbro Indre By Falkoner Vesterbro Brønshøj Sundby-Vest Slots Sundby-Øst Valby Utterslev Tårnby

12,6 % 12,4 % 9,7% 9,5 % 9,4 % 8,6 % 8,0 % 7,6 % 6,7 % 5,6 % 5,5 % 4,1 %

TABEL 4 Christian Holm Donatzky (Østebro) Uffe Elbæk (Sundby-Vest) Pernille Boye Koch (Sundby-Øst) Karsten Lauritsen (Slots) Lone Loklindt (Falkoner) Karen Lumholt (Vesterbro) Mia Nyegaard (Indre By) Sofie Plenge (Utterslev) Lars Richard Rasmussen (Tårnby) Mette Annelie Rasmussen (Brønshøj) Manu Sareen (Nørrebro) Ditte Søndergaard (Valby) Samlet

stemmer. Det er partistemmerne fordelt til de enkelte kandidater efter deres personlige stemmetal i hver kreds regnet for sig. I den 3. kolonne er de samlede stemmetal, som i alt giver 71.264 B-stemmer. (Tabel 4). Hvordan er forholdet mellem personlige stemmer og partistemmer? I Tabel 5 kaster vi igen blikket ud i landet og ser på fordelingen mellem partistemmer og de personlige stemmer. Tabellen er lavet, så storkredsene er anført rangordnet efter hvor mange personlige stemmer, der er afgivet på de radikale kandidater og hvor mange, der er faldet på partiet. Nordsjælland adskiller sig fuldstændigt fra alle de andre storkredse, idet Margrethe Vestager nærmest støvsuger radikale stemmer. Til gengæld er der i de andre storkredse en tydelig tendens i retning af, at 2/3 af stemmerne går direkte til partiet TABEL 5

NOTE: I de fire bedste kredse faldt 44 % af samtlige radikale stemmer i hovedstaden. I den midterste tredjedel faldt 34 % og i den sidste tredjedel faldt 22 %, men vi ville jo nødig undvære nogen af dem! Hvor mange stemmer fik partiet og hvor mange fik kandidaterne? Det samlede valgresultat for Det Radikale Venstre i hovedstaden fremgår af tabel 4, hvor kandidaternes navne er anført med den kreds, hvori den enkelte er nomineret. Så kommer de ”rene” personlige stemmer, og derpå det, som hedder de ”tildelte” 6

Storkreds Partistem. Nordsjælland 21,7 % Nordjylland 63,2 % Hovedstaden 64,8 % Østjylland 65,7 % Sydjylland 68,1 % Vestjylland 69,3 % Kbhvn.s Omegn 71,7 % Sjælland 72,4 % Fyn 73,3 % Bornholm 75,5 % Hele landet

63,4 %

Pers. stem 78,3 % 36,8 % 35,2 % 34,3 % 31,9 % 30,7 % 28,3 % 27,6 % 26,7 % 24,5 & 36,6 %


Personlige Tildelte 577 1.064 2.373 4.330 1.195 2.207 562 1.023 1.227 2.214 1.157 2.121 671 1.226 635 1.194 547 1.064 521 984 14.505 26.697 1.116 2.054

Sum 1.641 6.703 3.402 1.585 3.441 3.278 1.897 1.829 1.611 1.505 41.202 3.170

25.086 46.178 71.264

og ikke til en bestemt kandidat. Hovedstaden ligger på en 3.plads, men bemærk, at næsten 2/3 af stemmerne falder på partiet og ikke en kandidat.(Tabel 5). Hvordan er forholdet mellem patistemmer og personlige stemmer i hovedstaden? I tabel 6 er hovedstadens 12 kandidater rangordnet efter hvor stor en andel af partiets 71.264 stemmer, den enkelte fik. Manu Sareen er her en helt suveræn nr. 1 med 20,4 % af samtlige radikale stemmer som ”rene” personlige stemmer. Der er så et stort spring ned til Uffe Elbæks 3,3 % og et mindre spring ned til fire kvindelige kandidater med 1,6 – 1,7 %. De sidste 6 kandidater får mellem 0,7 – 0,9 % af samtlige radikale stemmer. Men glem ikke, at der altså samlet er næsten 65 %, der alene har stemt på partiet. (Tabel 6).

TABEL 6 Manu Sareen Uffe Elbæk Lone Loklindt Pernille Boye Koch Karen Lumholt Ditte Søndergaard Mia Nygaard Sofie Plenge Christian Donatzky Karsten Lauritsen Lars Richard Rasmussen Mette Annelie Rasmussen I alt 71.264 radikale stemmer

20,4 % 3,3 % 1,7 % 1,7 % 1,6 % 1,6 % 0,9 % 0,9 % 0,8 % 0,8 % 0,8 % 0,7 %

Er det en fordel at være nomieret i en kreds? Som udgangspunkt indebærer sideordnet opstilling at kandidaterne er anført alfabetisk, men der er også en mulighed for at være nomineret i en kreds. Det betyder, at den pågældende kandidat står øverst på stemmesedlen i det radikale afsnit, og de andre kandidater følger så efter i alfabetisk rækkefølge. Tabel 7 viser hvor stor en andel af de personlige stmmer den i kredsen nominerede kandidat har fået. Igen er Manu Sareen helt suveræn, idet han får 60 % af de personlige stemmer i Nørrebro-kredsen. Altså ikke af alle stemmer, men af de personlige. Der er altså 40 % af de personlige stemmer i den kreds, der faldt på andre radikale kandidater. Bemærk, at Lars Richard Ramsussen, der er nomineret i Tårnby-kredsen og bor i området, bliver nr. 2, idet han ”holder på” 16 % af de personlige stemmer. Også Lone Loklindt, der indtil valget var rådmand på Frederiksberg og nomineret i den ene Frederiksberg-kreds, holder på stemmerne. Så spørgsmålet om det kan betale sig at være nomineret, må besvares med et: Ja i et vist omfang! (Tabel 7). TABEL 7 Manu Sareen 1926 pers. = 60 % Lars Richard Rasmussen 149 pers. = 16 % Lone Loklindt 338 pers.= 13 % Uffe Elbæk 230 pers. = 11 % Karen Lumholt 196 pers. = 8 % Mette Annelie Rasmussen 155 pers. = 7 % Sofie Plenge 87 pers. = 7 % Ditte Søndergård 102 pers. = 7 % Pernille Boye Koch 115 pers. = 7 % Mia Nygaard 139 pers. = 6 % Christian Holm Donatzky 153 pers. = 5 % Karsten Lauritsen 95 pers. = 5 %

Er der kandidater, er har været særligt gode til at hente stemmer i andre kredse? Det er en fordel at kunne hente stemmer i andre opstillingskredse end der, hvor man selv er nomineret. Det indebærer nemlig, at man så er med til at få del i partistemmerne i den kreds. Jo flere man kan skaffe, jo bedre. 7

Tabel 8 viser noget om, hvem der ved valget var særligt gode til at hente stemmer i andre kredse. En uddybende forklaring: Når der ved Christian Holm Donatzky står 153, er det hans rene personlige stemmetal i Østerbro-kredsen, mens det største antal stemmer han henter uden for den kreds, er 75 i Nørrebro-kredsen. Han henter altså færre end han får i egen kreds, hvad halvdelen af kandidaterne gør. Også Manu Sareen og Lone Loklindt. (Tabel 8). TABEL 8 Christian Holm Donatzky (= færre) Østerbro 153 / Nørrebro 75 Uffe Elbæk (= 45 % flere) Sundby-V 230 / Nørrebro 334 Pernille Boye Koch (= 22 % flere) Sundby-Ø 115 / Nørrebro 140 Karsten Lauritsen (= 2 % flere) Slots 95 / Falkoner 97 Lone Loklindt (= færre) Falkoner 338 / Slots 180 Karen Lumholt (= 20 % flere) Vesterbro 196 / Valby 236 Mia Nyegaard (= færre) Indre BY 139 / Nørrebro 78 Sofie Plenge (= 12 % flere) Utterslev 87 / Nørrebro 97 Lars Richard Rasmussen (= færre) Tårnby 149 / Nørrebro 53 Mette Annelie Rasmussen (= færre) Brønshøj 155 / Østerbro 87 Manu Sareen (= færre) Nørrebro 1926 / Østerbro 1852 Ditte Søndergaard ( = 83% flere) Valby 102 / Nørrebro 187

Note: Ditte Søndergaard er uden sammeligning den, der henter flest personlige stemmer uden for Valby-kredsen, hvor hun er nomineret. Hun får nemlig nemlig 187 i Nørrebro-kredsen, hvilket er 83 % flere, end hun får i Valby-kredsen. Herefter kommer i rækkefølge Uffe Elbæk med 45 % flere – også snuppet i Nørrebro-kredsen. Pernille Boye Koch henter 22 % flere – også i Nørrebro-kredsen. Karen Lumholt henter 20 % flere i Valby-kredsen, hvor hun er kendt for sit engagement i lokale sager. Sofie Plenge henter 12 % flere, end hun fik i sin egen kreds, Utterslev. Og igen er det Nørrebro-kredsen, hvis stemmetal på hende er større end tallene i den kreds,


Tema: R i regering & uddannelse Af søren bald

hvor hun er nomineret. Endelig henter Karsten Lauritsen 2 % flere i den anden Frederiksberg-kreds. Var det en klar tendens i de radikale stemmer ved valget? Hertil kan der svares JA og nej. Valget af Manu Sareen er lysende klart. Som det fremgår af tabel 9 vinder Manu Sareen samtlige kredse – selvfølgelig også inklusiv Nørrebro-kredsen, hvor han er nomineret. 2. pladsen går også klart til Uffe Elbæk, men ikke nær så klart som i Manu Sareens tilfælde. Uffe Elbæk er nr. 2 i syv af opstillingskredsene. Når vi kommer til de 4 kvinder bliver billedet straks meget mere sammensat. Der er mellem Lone Loklindt, der blev valgt, og Ditte Søndergaard, der blev 3. suppleant, 111 stemmers forskel. Pernille Boye Koch ligger 32 stemmer efter Lone Loklindt. Lone Loklindt er nr. 2 i de to frederiksbergske kredse. I de sidste 3 kredse er Mette Annelie Rasmussen, Karen Lumholt og Lars Richard Rasmussen nr. 2. Tredjepladserne er mere ulige fordelt, men her er Uffe Elbæk nr. 3 fire steder, Pernille Boye Koch er nr. 3 tre steder. Ditte Søndergaard nr. 3 to steder. Og endelig er Sofie Plenge og Mia Nygaard hver i én kreds den, der får tredje flest radikale stemmer. På pladsen som nr. 4 topper Pernille Boye Koch, der fire steder er den af de 12 radikale kandidater, der får fjerde flest stemmer, mens Ditte Søndergaard følger efter med tre steder, hvor hun får fjerde flest stemmer. TABEL 9 Østerbro Sundby-Vest Indre By Sundby-Øst Nørrebro Utterslev Brøndshøj Valby Vesterbro Falkoner Slots Tårnby

nr. 1 Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren Manu Sarren

Det skal bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være tale om marginale forskelle, når der regnes med absolutte tal, men alligevel giver oversigten en vis fornemmelse for fordelingen med Manu Sareens suveræne førstepladser – og hver gang. Man bemærker, at i 10 af de 12 opstillingskredse er den kredsnominerede blandt de tre med flest personlige stemmer. I tabel 9 er kandidaterne rangordnet fra nr. 1 til nr. 4. efter deres rene personlige stemmetal men uden angivelse af de eksakte tal. Kredsens kandidat er anført i kursiv. (Tabel 9). Og hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at den største del af stemmerne på Det Radikale Venstre – næsten 2/3 – bliver afgivet som partistemmer. Selv med en Manu, der scorer 14.505 rene personlige stemmer, er størstedelen af de radikale stemmer partistemmer, så ingen kandidater kan sige, at de selv skaffede mandatet.

gå på stemme-togt i kredse, hvis befolkning passer til hendes politiske profil. Vi kan lære, at der er både stjerner og vandbærere, men også, at Lionel Messi aldrig er gået på banen alene for Barcelona. De andre er med. Og de er uundværdlige, hvis holdet skal vinde. Vi kan lære, at når 2/3 af stemmerne er partistemmer, så er personlige valgplakater måske ikke så afgørende.

Vi kan lære, at det er rigtig godt for et parti, hvis man har en kandidat, der som Manu er kendt i en bred offentlighed, for det trækker sikkert andre stemmer til.

Og så synes denne skribent, at når der er så mange partistemmer, var det måske bedre, at partiet fastlagde den ønskede rækkefølge af kandidaterne.

Vi kan lære, at det betyder noget at være nomineret, for man står øverst og det giver alt andet lige en effekt.

Og endelig kan det siges, at vi er tættere ved det 4. mandat end I måske tror.

Vi kan lære, at det kan svare sig at have lokal tilknytning. Det gælder f. eks. Karen Lumholts, Lone Loklindts og Lars Richard Rasmussens stemmetal.

Søren Bald Talknuser mv.

Vi kan lære, at en ung og aktiv kandidat som Ditte Søndergaard er rigtig god til at

nr. 2 Uffe Elbæk Uffe Elbæk Uffe Elbæk Uffe Elbæk Uffe Elbæk Uffe Elbæk Mette Annelie Rasmussen Karen Lumholt Uffe Elbæk Lone Loklindt Lone Loklindt Lars Richard Rasmussen 8

nr. 3 Pernille Boye Koch Pernille Boye Koch Mia Nyegaard Pernille Boye Koch Ditte Søndergaard Sofie Plenge Uffe Elbæk Ditte Søndergaard Karen Lumholt Uffe Elbæk Uffe Elbæk Uffe Elbæk

nr. 4 Christian Holm Donatzky Ditte Søndergaard Lone Loklindt Ditte Søndergaard Pernille Boye Koch Ditte Søndergaard Pernille Boye Koch Uffe Elbæk Lone Loklindt Karsten Lauritsen Pernille Boye Koch Pernille Boye Koch


Tema: R i regering & uddannelse

frivillig i manu’s valgkampagne

Af Maja Rørvig Abildgaard / Eventkoordinator

Jeg meldte mig ind i det Radikale Venstre i 2006. Det skete efter længere tids overvejelse, hvor jeg var blevet mere og mere sikker i min sag. I kølvandet på Muhammedkrisen var debatten om ytringsfrihed og demokrati præget af fremmedhad og grove generaliseringer, og i denne periode stod det Radikale Venstre tydeligt frem som det fremadskuende og tolerante parti. Anledningen til min indmeldelse var også folkeskoleforliget i januar 2006. Pludselig fik vi en folkeskole, der ikke længere skulle bygge på demokrati, men kun være ”præget af demokrati.” Som skolelærer følte jeg mig også nu personligt ramt. Jeg ville være med til at gøre en forskel. Det blev dog først i begyndelsen af 2011, at jeg for alvor fik taget fat. Livet med små børn og en lederuddannelse oven i et fuldtidsarbejde skulle først klares, men så var banen også fri. Jeg mødte derfor op til den årlige generalforsamling i Nørrebro/ Utterslev Vælgerforening, og her kom jeg til at sidde ved siden af Manu. Her var en politiker, som mødte mig i øjenhøjde, og hvor jeg kunne mærke hans mærkesager brænde igennem. Han var troværdig og dedikeret, og han udstrålede, at det vigtigste for ham var at gøre en forskel. Derfor fik jeg - udover at melde mig som medlem til bestyrelsen i vælgerforeningen og hovedbestyrelsen i Hovedstadens Radikale Venstre - også lyst til at gøre en forskel for Manu og meldte mig derfor som frivillig i hans kampagne.

Ret hurtigt blev jeg ringet op af Mette, frivilligkoordinator i kampagnen, og inviteret ned i Hovedstadens Radikales lokaler på Kronprinsessegade (K20) til en frivilligsamtale. Samtalen handlede om, hvordan vi bedst kunne udfolde de ressourcer og kompetencer, jeg havde, og som jeg kunne have lyst til at lægge i kampagnen. Det var fantastisk at opleve denne introduktion til et ligeværdigt samarbejde, hvor anerkendelse, respekt og det at knytte alting an til noget positivt, var i højsædet. Det faldt naturligt at blive en del af Manus hold, jeg blev taget alvorligt som person, og jeg fik meget hurtigt en følelse af at være vigtig for kampagnen. Jeg kunne faktisk gøre en forskel. Og det var netop denne særlige følelse, som jeg tror gjorde, at kampagnen var så succesfuld. Man mærkede i kampagnekulturen, at afstanden mellem borger og politiker var så kort, at man gjorde en politisk forskel ved at deltage. Vi frivillige blev betragtet som et væld af ressourcer, til hvem ansvar sagtens kunne gives. Der var alt fra iværksætteren med eget firma til cykelsmeden, den studerende, juristen, skolelæreren og den ledige. Og K20 blev en fantastisk base for kampagnen og bragte folk tættere sammen undervejs. En lang, sej proces op til valget blev gjort givtig og udfordrende af en kampagneledelse, der i den grad evnede at motivere og involvere – præcis som Manu. Vi var alle en del af Manu i kampagnen, og vi var alle med til at gøre en forskel!

9

fakta Maja Rørvig Abildgaard er 42 år og bor på Nørrebro sammen med sin familie. Hun er uddannet folkeskolelærer og har senest taget en diplomuddannelse i ledelse. Maja er medlem af bestyrelsen for Nørrebro / Utterslev bydelsforening og af Hovedbestyrelsen for det Radikale Venstre i Hovedstaden. Hun har været eventkoordinator i Manu Sareens kampagne.


Tema: R i regering & uddannelse

valgkamp i øjenhøjde MINDEVÆRDIGE OPLEVELSER FRA VALGKAMPEN

Radikale Venstre har haft det bedste valg i årtier. Og der er blevet kæmpet til sidste dag - på gaden, i medierne, på uddannelsesinstitutioner og alle steder, hvor vores kandidater kunne møde vælgerne. Kreativitet og vedholdenhed har været nøgleord. Læs om nogle af de mange mindeværdige øjeblikke fra valgkampens tre intense uger.’

CARROTMOB - VALGKAMPAGNE MED GULEROD Mette Annelie Rasmussen - Brønshøjkredsen Der har været langt mellem de grønne indslag i valgkampen. Det handlede om noget andet. It’s the economy, stupid! Var man så en politisk tonedøv kandidat på afveje, når man insistererede på en grøn dagsorden? Muligvis. Måske lå udfordringen et helt andet sted, nemlig i at få det grønne gjort relevant. Det forsøgte vi i min kampagne flere gange på forskellige platforme. Sjovest da vi brugte en relativt ny eventform fra USA – en såkaldt carrotmob. I en carrotmob laver man en aftale med en forretning om, at de vil bruge en del af det overskud, en mob skaber ved at handle i forretningen på en given dag, til energirenoveringer. Vores carrotmob fik en pæn dækning af de lokale medier på Vesterbro og på Østerbro. Vi fik god hjælp af Biobikes, der som gimmick fik cyklet energi nok til at blende ca. 300 små smoothies til gratis uddeling. Det blev en god event, kandidaten fik talt med en masse mennesker om klimaet, og hvorfor det var så fraværende i den danske valgkamp. Ejeren fik masser af kunder i butikken. Læren af eventen er nok, at det tager tid og koster penge at søsætte events i en kampagne. Skal man alligevel våge et øje og kaste sig ud eventmageriet? Kun hvis man synes, det er sjovt, for det er hårdt arbejde. Gav det så stemmer? Don’t know. Men det var sjovt at være en del af, og fænomenet og lysten til at arbejde videre med det grønne og klimaet lever videre hos kandidaten og nu også hos den nye regering. Det er den gode nyhed! MØDET MED VÆLGERNE Mia Nyegaard - Indrebykredsen De mest mindeværdige begivenheder i min valgkamp er i mødet med vælgerne, hvad enten det er på gaden eller til debatter. På gaden er det denne gang fx lykkedes mig at overbevise tre stilladsarbejdere om, at efterlønnen i sin nuværende form bør afskaffes, og så overbeviste jeg nogle drenge på Nørrebro om, hvor vigtigt det er, at de stemmer. Og det at møde folk ansigt til ansigt med muligheden for at lytte til og argumentere med dem, er for mig nogle af de bedste minder fra enhver valgkamp! Men ellers så har det denne gang været mit merchandise (paraplyer, T-shirts og muleposer), som jeg har fået rigtig god respons på. Især mit slogan, om at ”rummelighed er en investering”, placeret på en mulepose, har fået god kritik. Og sidst men ikke mindst, nogle dage før selve valget blev jeg kontaktet af Anne-Sofie, som havde fundet mig på nettet. Hun skulle holde valgfest og ville høre, om hun måtte få noget af min merchandise at pynte op med, så jeg fik udstyret hende med alt fra balloner til T-shirts. Det var en rigtig sjov og positiv oplevelse, der viser, at små skæve indslag også bliver bemærket. POLITISK FIGHT NIGHT Christian Donatzky - Østerbrokredsen I min kampagne lavede vi mange forskellige ting, der var lidt anderledes end en normal valgkamp, og mange af dem fik heldigvis opmærksomhed i medierne. En maratonbyvandring, gavekort til 300 timers faglighed (afskaffelse af kristendomskundskab), og hele satsningen på Frihedsministeriet.dk. Det skabte opmærksomhed blandt andet hos Design Museum Danmark, der bestilte et eksemplar af plakaten til deres samling. Men hvis jeg skal fremhæve en ting, må det være den politiske fight night. Inspireret af MC’s Fight Night var det et koncept, der i den grad holdt. Vi afholdt premieren på SOPU-skolen i København. Vi var fire politikere – Jan E. Jørgensen (V) og Carl Christian Ebbesen (DF) repræsenterede blåt ringhjørne, mens Jan Andreasen (S) og undertegnede repræsenterede rødt ringhjørne. En skarp kampdommer sørgede for, at det gik retfærdigt til. Eleverne havde på forhånd lavet spørgsmål, og så skulle fighterne to og to dyste mod hinanden. Når et spørgsmål blev trukket havde ”svareren” et minut til at svare, og modstanden så efterfølgende 30 sekunder. Man kunne måske frygte, at den hurtige og kontante form kunne koste på substansen. Men sådan gik det ikke – man kan sagtens nå substans og politiske holdninger på 1 minut, og det forhindrede de kedelige og ofte indstuderede enetaler, man tit hører til paneldebatter. Her var der kontant afregning, og deltagerne blev meget mere engagerede. Mange af eleverne gav efterfølgende udtryk for, at det var første gang, de gad at høre på politikere. Vi hørte senere, at det havde fået flere til at stemme for første gang, og andre ville nu have statsborgerskab for at kunne stemme. Bedre feedback kan man vel næppe få. 10


Af diana bang-udesen / radikal dialog

TO SCENER FRA KOMMUNEHOSPITALET Pernille Boye Koch - Sundbyvesterkredsen 5. sept: På vej til morgenuddeling ved Kommunehospitalet (CSS), hvor de samfundsvidenskabelige studier på KU holder til. Der tikker en sms ind fra Bertel: ”Lars Løkke kommer også”, står der. Så det er altså derfor, at der holder en tv-vogn, og at det vrimler med orangeklædte VU’ere. Søren Pind er der. Han står der i sin lange frakke og smiler skælmsk. Der deles ingen pjecer ud. Der tales ikke med de studerende. Kun med dem, man kender, og med journalisterne. Til sidst opløses flokken ved meddelelsen om, at Lars Løkke ikke kan nå frem. Er det valgkamp? 12. sept: På vej ud til volvoen efter universitetspolitisk debat på CBS. Aflytter rutinemæssigt mobilsvareren og bliver bleg: Manu må i sidste øjeblik melde afbud til stor debat på CSS, måske du kan træde til? Jeg ser på mit ur. Ti minutter i seks. Debatten er kl. seks. 18.04 stiller jeg p-skiven og springer ud af bilen. Løber over vejen. Bliver reddet af det akademiske kvarter. Peter Skaarup og Ida Auken står allerede klar med mikrofoner på foran det fyldte auditorium. Tørrer regnen af brillerne og hvæser diskret til Bertel: Hvad er det lige, vi mener om EU? Han tøver, og der er ikke tid. Roen sænker sig over mig, da jeg træder frem foran de studerende. Det er valgkamp, det er fedt. EN FORRYGENDE VALGKAMP Manu Sareen - Nørrebrokredsen Vi havde en helt forrygende valgkamp! De mange aktive og entusiastiske frivillige i Manus kampagne var bl.a. med til at planlægge og deltage i en lang række events, som gjorde valgkampen fokuseret, spændende og dynamisk. Et oplagt eksempel på en mindeværdig event er fodboldkampen mellem de Radikale og DF på Israels Plads, som blev en anderledes måde for vælgerne at møde politikerne på, men også for folketingskandidaterne at møde deres politiske modstandere på. Eller ”opskriftskonkurrencen”, hvor vi matchede Manus fire mærkesager med fire af hans indiske opskrifter. Her fik folk på et og samme papir både en lækker opskrift med hjem sammen med nogle vigtige politiske budskaber. En anderledes, sjov måde at servere valgkampen på. Særligt vil jeg nok fremhæve debatten mellem Manu og Peter Skaarup, som fandt sted i anledning af 11. september på PH-caféen på Vesterbro, og hvor blandt andet terrorlovgivningen var til debat. Stemningen her var virkelig hyggelig, og debatten var præget af en god og ordentlig tone. Både Manu og Peter lyttede og talte med respekt for hinandens politiske ståsted og synspunkter. Det var opløftende at opleve, at divergerende holdninger ikke behøver forhindre en saglig og lærerig diskussion, hvilket også undervejs fik Manu til et kalde Peter ’radikal’. Bedre kompliment kan man vel ikke få. Af Maja Abildgaard GADE(VALG)KAMP Karen Lumholt - Veterbrokredsen Min bedste valgkampsoplevelse var at stå på gaden med Prioriteringsspillet, som vi havde lånt af Sofie Carsten Nielsen. Prioriteringsspillet er et genialt dialogværktøj, der giver kandidaten en ramme for at komme i snak med folk: Kom med din prioritering – hvor skal vi skaffe pengene fra? Det bliver dejligt tydeligt for folk, at pengene ikke vokser på træerne, at velfærden ikke er endeløs. Jeg kan generelt rigtig godt lide at være på gaden og tale med folk – høj og lav. Jeg bliver klogere, deres konkrete eksempler gør min indsigt dybere. Jeg ved ikke, hvor mange personlige stemmer Prioriteringsspillet gav mig, men det skabte helt sikkert respekt om den radikale økonomiske ansvarlighed og det radikale helhedssyn. Når jeg stod på gaden, delte jeg også mit ”dameblad” ud, som handler om mig som person. Det viste sig til min store overraskelse at gå som varmt brød. Folk synes tilsyneladende ikke, det er ligegyldigt, hvilken personlig erfaringsbaggrund folketingsmedlemmerne har. En sidste fed oplevelse, jeg vil fremhæve, er at gå fra dør til dør. Hvert sted bad jeg om et godt råd at tage med mig, ”når jeg kommer i Folketinget”. Det skabte en rigtig god samtale med de fleste og jeg har mailet med flere af dem siden. RAGNAROK I HUSUM Sofie Plenge - Utterslevkredsen Klakklakklakklakklak. Lyden af træ, der hamrer mod metal er øresønderrivende. En ældre kvinde med en enorm hårbolle i snor standser op på fortovet og følger mig med øjnene. Jeg smiler forlegent til hende og prøver at sige formildende gennem larmen, men ordene forsvinder i mellem klak, klak, klak og klak. Det er lørdag formiddag, det er valgkamp, og jeg er på vej til den lokale legeplads med min rullende kampagnevogn; glimmer og fjer og legetøj limet og hamret fast på mdfplader med mit kontrafej fastgjort til min gule nihola med strips. Jeg vil møde forældrene til de børn, hvis hverdag i daginstitutionerne er min hjertesag og hvis formålet var at tiltrække opmærksomhed, så må missionen siges at være lykkedes. Jeg klakker og klamprer mig vej gennem mit rolige villakvarter, og inden jeg når til legepladsen, står det klart for mig: På papiret var det her en rigtig god idé, men kampagneflyderen/Glimmerstuen er simpelthen for larmende til at være rigtig fed. Men der ligger et fint billede af den på facebook. 11


Tema: R i regering & uddannelse

ÆBLER OG FLYERS Lone Loklindt - Falkonerkredsen Det er vigtigt at være synlig; selv var jeg og min kampagnegruppe i lang tid på gaden for at dele økologiske æbler og materialer ud og møde så mange vælgere som muligt, både på Frederiksberg og i København. De samme postkort, som jeg også delte ud på gaden, havde jeg liggende på Facebook – hvor de linkede til mine valgvideoer. Noget, der fungerede særligt godt, har været tematiserede vælgermøder. For eksempel var ’fællesskab’ et af temaerne på et valgmøde om integration, hvor forskellige partier og organisationer deltog. Mødet resulterede blandt andet i, at flere mennesker meldte sig til min kampagnegruppe. Tematiserede vælgermøder tiltrækker et andet publikum end dem, der allerede har bestemt sig for, hvem de vil stemme på. Dermed har de potentiale til at give nye aktive og nye vælgere. Vigtige ingredienser i en god kampagne er målrettet kommunikation, en dedikeret kampagnegruppe og ikke mindst støtte fra lokalforeningen. Men tiltag, som virker for den ene kandidat, kan være virkningsløse for en anden. Den gode kampagne tager udgangspunkt i, hvem man er som kandidat, og hvilken kontekst man indgår i. (ALVORS)LEG MED VALGPLAKATER Lars Richard Rasmussen - Taarnbykredsen I valgkampen udskiftede jeg mit eget billede på min valgplakat med en af mine kvindelige bekendtes billede. Det var ud fra devisen: Har valgplakater i det hele taget nogen effekt, når man er en fuldstændig ukendt folketingskandidat? Kan man gøre noget, så de giver mere effekt? Resultatet var altså en valgplakat med mit navnetræk, men med en smuk kvindes billede. Personligt var det en sjov oplevelse lige pludselig at blive ringet op af journalister fra radiokanaler, som var de første på aftrækkeren. Eller få et ring fra sekretariatet på Christiansborg, når jeg i morgentimerne efter en nat med plakatophængning havde glemt at sende pressemeddelelsen til dem. De var blevet kimet ned af godtfolk, som mente, at vi, Radikale, blev misbrugt af en transvestit. Jeg har dog ikke mødt negative reaktioner på plakaterne, snarere positiv undren og nysgerrighed. TV2 Lorry fulgte med et fint stemningsindslag, og plakaten kom både med på de humørfyldte bagsider af Politiken og Weekendavisen og i flere af gratisaviserne. Helt konkret førte det også til et par valgdebatter, fordi et par arrangører fik øje på mig og mine mærkesager omkring transport og kollektiv trafik. Om selve valgplakaterne har givet stemmer, er jeg stadig i tvivl om. Jeg fik dog tildelt noget opmærksomhed, som ellers ikke ville have været mig forundt, og væsentligt flere har studeret mig som politiker, end det ellers ville have været tilfældet. HIGH-FIVE PÅ BROERNE Uffe Elbæk - Sundbyøsterkredsen Fedt! At du cykler. Uffe Elbæk giver. High 5. Klar? Klask! Det er kort fortalt opskriften på de highfive events, som blev afviklet i Uffe Elbæks kampagne, ’Et Andet Skema’. Det foregik tidligt om morgenen i de to sidste uger op til valget på Københavns broer. Når cyklisterne havde passeret de frivillige med de fem første skilte stod Uffe klar til at give high-five og bag ham stod endnu et par frivillige med skilte med teksten: ”Krisen kræver nytænkning og fokus på: Iværksætteri, uddannelse og kultur”, og endelig stod der bagerst en frivillig med en af Uffes valgplakater. Som ekstra krydderi medbragte vi en transportabel højtaler, som spillede ”Jeg er så glad for min cykel” og ”Love is in the Air”, og en megafon, så der kunne blive sagt ordentligt god morgen og tak til de søde cyklister. Cyklisterne lyste op i store smil, når det gik op for dem, hvad det gik ud på, og mange ønskede god morgen eller kom med andre opmuntrende udbrud. Som frivillig til eventen fik man virkelig en humørindsprøjtning, som virkede hele dagen. Hvor mange stemmer Uffe fik på denne event er svært at sige, men flere morgener var der faktisk cyklister, som gik ind på Uffes facebook side og sagde tak for high-five, og under alle omstændigheder var eventene et godt bidrag til det, som en valgkamp også bør være: En fest for demokratiet! Af Erik Fischer SUMOBRYDNING Ditte Søndergaard - Valbykredsen Inden valget var dansk politik forstenet i en håbløs og visionsløs kamp mellem rød og blå blok. Et af mine vigtigste budskaber er, at jeg ønsker et samarbejde. Både til højre og venstre. Både før og efter et valg. Jeg kæmpede ikke bare for en ny regering, men også for en ny politik. Til dette hører et definitivt opgør med blokpolitiken. Derfor troppede Radikal Ungdom og jeg op på Rådhuspladsen under valgkampen med to store sumodragter under armen. Idéen var at sumodragterne skulle illustrere rød og blå blok, der formålsløst kæmpede mod hinanden. Der var stor interesse for eventen. Både børn, nysgerrige turister og begejstrede TV2 journalister stoppede deres gøremål og så måbende til, da to RU’ere iført sumodragterne bragede rundt midt på Rådhuspladsen. Folk jublede i takt med at kampen bølgede frem og tilbage. Selve kampen endte selvfølgelig uafgjort da begge blokke faldt sammen af udmattelse. Alt i alt var det en fantastisk symbolfyldt event. De andre folketingskandidater var selvfølgelig inviteret for at understrege pointen i vigtigheden af samarbejde. 12


REGIONSFORENINGEN Tema: R i regering & uddannelse

overskrift kære radikale i region h

Af X Af LARS HEIDE / Regionsformand

Kære radikale i Region Hovedstaden Folketingsvalget den 15. september gik jo forrygende for Radikale Venstre takket være en fabelagtig indsats fra holdet på Christiansborg og en fantastisk indsats fra mange radikale ud over landet. Vi skal imidlertid sørge for at få vores arme ned tids nok til, at vi kan nå at forberede os på de næste valg. Der skal jo være regions- og kommunevalg allerede i november 2013 – om kun to år. Ved regionsrådsvalget i 2005 havde Radikale Venstre et godt valg i Region Hovedstaden, og vi fik valgt 5 radikale til regionsrådet. I 2009 gik det mindre godt, men vi fik alligevel valgt 3 medlemmer til regionsrådet – Kirsten Lee, Charlotte Fisher og Abbas Razvi.

overskrift

Af X

På baggrund af vores flotte stemmetal ved folketingsvalget i september kan vi håbe på at få valgt flere regionsrådsmedlemmer i 2013 end i 2009. Samtidig ønsker Kirsten Lee – vores spidkandidat i 2009 og nu radikal gruppeformand i regionsrådet - ikke genopstilling. Et medlemsmøde i første halvdel af 2013 skal beslutte den endelige kandidatliste til regionsrådsvalget. Regionsbestyrelsen ønsker imidlertid at bruge kræfter og økonomiske midler på, fra nu af og frem til valget, at gøre nye kandidater til regionsrådet kendte blandt regionens vælgere. Vi ønsker en bred og alsidig sammensætning af kandidatholdet og opfordrer derfor kvinder og mænd i alle aldre og uagtet faglig baggrund at tilbyde deres kandidatur allerede nu. Som kandidat forventer vi, at du bruger tid og kræfter på at deltage i politiske møder og skrive i regionens medier. Til gengæld vil vi bruge af vores midler til at støtte din og dine medkandidaters kampagne. Som du formentlig ved, bruger vi en stor del af vores midler på at udgive Radikal Dialog sammen med Hovedstadens Vælgerforening, der dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. En del af pladsen i Radikal Dialog vil i de næste to år blive brugt på at gøre dig og dine radikale medkandidater kendte blandt regionens medlemmer. Desuden vil bestyrelsen arbejde på at støtte dine og dine medkandidaters aktiviteter over for medlemmerne af Radikale Venstre og resten af regionens vælgere. Skulle du blive valgt til en plads i regionsrådet om to år, kan du forvente at bestyrelsen vil bakke op om arbejdet i regionsrådet. Vi har løbende kontakt med den radikale regionsrådsgruppe, og vi holder 3-4 fællesmøder i løbet af et år.

overskrift

Vi har skrevet dette indlæg, fordi det er vigtigt med et godt regionsrådsvalg i 2013, vigtigt for at kunne forsætte udviklingen af kompetente folkevalgte, og vigtigt for at vise tydelig radikal tilstedeværelse og ansvarlighed i alle de folkevalgte organer. Hvis du er interesseret i at blive regionsrådskandidat i november 2013, synes jeg, at du skal kontakte formanden, Lars Heide, på e-mail: heide@cbs.dk eller telefon på 2383 4840, eller den radikale gruppeformand i regionsrådet, Kirsten Lee, på e-mail Kirsten.Lee@regionh.dk eller på telefon 2020 1156.

13

Af X


REGIONSFORENINGEN

lynvalgkamp på 10 dage

Lene Knüppel og Cheri-Mae M. Williamson

Valgkampen i Glostrup og Ballerup opstillingskreds oplevet af Cheri-Mae M. Williamson / folketingskandidat og Lene Knüppel / valgkampskoordinator.

I Lene Knüppels kælder i Ejby lykkedes det 2 timer før deadline søndag den 4. september 2011 at finde en radikal folketingskandidat for Ballerup-kredsen. Cheri-Mae M. Williamson blev valgt som kredsens kandidat ved kampvalg. Herefter fulgte en kort og hektisk valgkamp på 10 dage, hvor der først skulle produceres valgmateriale, og herefter kapres stemmer. CheriMae deltog bl.a. i en paneldebat i Ballerup Centeret, hvor Radikale Venstre havde en stand bemandet med lokale medlemmer fra Ballerup og Glostrup. Andre medlemmer bidrog med at dele brochurer ud i deres respektive lokalområder samt ved Glostrup Station og ved flere butikscentre på vestegnen sammen med Cheri-Mae. Valgkampkoordinator og næstformand i Glostrup Kommuneforening, Lene Knüp-

pel, fortæller, at det var en sjov og lærerig oplevelse at deltage i valgkampen. Og det var en fornøjelse at opleve engagementet fra folketingskandidat Cheri-Mae og de deltagende medlemmer. Hun fortsætter: ”I den muntre afdeling oplevede vi, at en kvindelig vælger takkede nej til en flyer med begrundelsen, ”at hun havde ondt i hovedet”. Generelt fik vi dog mange positive tilkendegivelser og en god snak med vælgerne”. Cheri-Mae M. Williamson er udover at være folketingskandidat også partiets repræsentant i Gladsaxe Byråd på 6. år. Hun fortæller: ”De kommunale valgkampe kan ruste en til meget, men vi havde kort tid og meget at udrette. Derfor var partiets yderst velorganiserede kampagne guld

værd. Især de løbende kandidat- nyhedsbreve var god støtte til at målrette vælgerdialogen og til samtidig at sikre det fælles fodslag. Mit håb var naturligvis, at vi kunne være med til at sikre et tillægsmandat i Københavns omegnskreds, og det lykkedes”. På gadeplan var opbakningen stor til vores grønne investeringslinje. Andre vælgere mente, de var nødt til at fravælge Radikale Venstre, fordi vi vil give afkald på efterlønnen. Men her kunne dialogen gøre en forskel – og flere vælgere kunne efter en drøftelse godt se, at ændringen er bydende nødvendig. Det udløste spændende meningsudvekslinger og debatter, ikke mindst om ”kunsten at kunne tælle til 90”. Hele det politiske system kan dog fortsat drille vælgerne. Jeg ankom til valgstedet, tidligt den 15. september, efter at have set de seneste nyhedsklip i tv. Jeg træder ind i lokalet, netop som en borger får udleveret sin valgseddel. Vælgeren lader hurtigt øjnene løbe ned over sedlen, for herefter højlydt næsten fortvivlet at udbryde, ”Hvor er Villy”? Det vidste jeg – fra tv – så jeg kvitterede: ”Villy er i København! Altså nærmere bestemt Nørreport, han deler æbler ud!” Vælgeren var klart skuffet, så jeg trøstede, så godt jeg kunne. Hun fik forklaret systemet med partilister og opstillingskredse. Jeg tror ikke helt, det afhjalp skuffelsen - men flere i salen fik trukket på smilebåndet. Og for mit vedkommende så fortsatte det smil resten af dagen og aftenen med. Cheri-Mae og Lene sluttede valgkampen på Christiansborg på valgaftenen, hvor de var med til at fejre partiets flotte valgresultat.

14


REGIONSFORENINGEN Tema: R i regering & uddannelse

overskrift fair brugerbetaling

Af X af charlotte fischer

I Danmark hylder vi ”fri og lige” adgang til lægehjælp – betalt over skatten. Brugerbetaling er paria. Det sikreste politiske selvmord i dette land er at anbefale brugerbetaling på lægebesøg. Det alene har lagt sig i vejen for ethvert seriøst forsøg på en samlet reform af brugerbetalingen.

Det er skidt. For mens politikerne ingenting har gjort, har den samlede brugerbetaling på sundhedsydelser vokset sig historisk høj – og fylder i dag mere end 15 procent af sundhedsudgifterne. Resultatet er en voksende social slagside i sundhedsvæsenet.

overskrift Med den nye regering er der en god anledning til at få brugerbetalingen sat under luppen. Sundhedsminister Astrid Kragh vil genindføre princippet om ”fri og lige” adgang til behandling i sundhedsloven. Ud ryger Løkkes forkætrede ”let og lige ” adgang. Det bør forpligte. For hvert år hiver danskerne mere end 22 milliarder kroner op af egen lomme for at betale for deres behandling og medicin. På udvalgte områder er brugerbetalingen skyhøj. I voksentandplejen er det offentlige tilskud faldet støt over årene, så egenbetalingen når op imod 80 procent af de samlede udgifter. På medicin, det andet store brugerbetalings-felt, er det gået samme vej: op.

overskrift Milliarderne i brugerbetaling kolliderer ret beset med ministerens og andres velmente ønske om et sundhedsvæsen lagt an på ”fri og lige adgang”. Den afskærer folk fra behandling. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist, at det er mere end hver fjerde af de fattigste ti procent, der ikke har været til tandlægen i fem år. For de 10 procent rigeste er det kun én ud af 20. Ifølge Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har mere end hver fjerde på laveste overførselsindkomst prøvet at droppe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd til at købe den. En læge fortalte om en enlig mor med ADHD, der

havde to børn med samme diagnose. Hun havde kun råd til børnenes medicin – ikke sin egen. Det er brutalt. Og ude af trit med forestillingen om et sundhedsvæsen med «fri og lige adgang». Vi kommer ikke af med brugerbetalingen. Alternativet ville jo være at opkræve de mere end 22 milliarder over skatten. I bedste fald kan vi holde brugerbetalingen i ave. Men selv det ser svært ud – de dystre økonomiske udsigter taget i betragtning. Og historisk har skiftende regeringer accepteret den støt stigende brugerbetaling. Den politiske opgave er at indrette brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, så den sikrer en bedre social profil. Politikerne bør skabe et nyt og mere fair brugerbetalingssystem. Vi har meget viden om brugerbetaling, men mangler samlede bud på, hvordan et nyt, mere fair system kan indrettes. Derfor bør der nedsættes en ekspertkommission. Opgaven er at kulegrave danskernes brugerbetaling, samle erfaringer fra andre lande og beskrive alternative modeller for et nyt system. Det er specielt oplagt, at kommissionen kigger mod nord for at hente inspiration. For i de øvrige nordiske lande er brugerbetalingen indrettet ganske anderledes – med en større spredning og sociale elementer, som vi ikke har. Både Sverige, Norge og Finland har den hos os så udskældte brugerbetaling på læge- og skadestuebesøg. I de nordiske lande koster det i snit 120 kroner at gå til egen læge – og 250 kroner til speciallæge. Men der gælder samtidig et loft for, hvor meget man højst kan komme til at betale. Det står over for Danmark, der nok har loft over egenbetalingen på medicin, men intet samlet loft. Der er ingen kære mor for den, 15

der i Danmark pludselig angribes af aggressiv paradentose eller rammes af barnløshed. Har man ikke en forsikring, hænger man selv på regningen. I Sverige og Norge friholdes også børn og unge. I en dansk ordning for fair bruger-Af X betaling kunne også andre grupper friholdes, fx folk på overførselsindkomst. Til gengæld må vi, der har en god, solid indkomst, klare mere selv. Det giver mere ”fri” behandling til dem, der kun har lidt. Det er klart, at en evt. brugerbetaling på egen læge ikke må afholde folk med få penge fra at søge læge. Den risiko er til stede, hvis vi bare bygger videre på det brugerbetalingssystem, vi har i dag. Spørgsmålet er, om politikerne vil – og tør den samlede reform. Befolkningen er i bevægelse. Regionerne afholdt i marts borgertopmøder. Her var mere end halvdelen positive over for at skulle betale 150 kroner for lægebesøg. Eksperter var overraskede. De noterede sig, at danskerne flytter sig. Måske skulle politikerne også flytte sig. I tillid til at danskerne forstår behovet for brugerbetaling og vil billige et Af X mere fair og logisk system.


REGIONSFORENINGEN

efter valget

En sundhedsministers største udfordringer efter valget Sundhedsministre vil altid have det svært. Ønskerne er mange, budgettet beskedent og råderummet meget begrænset. Det kræver en veludviklet politisk tæft at styre i dette rum, hvilket de mange forgængere da også vidner om. Efter oprettelsen af regionerne er enhver sundhedsministers råderum blevet lidt større. Det er nu finansministeren, der bestemmer 80% af rammerne for det regionale budget, men en svag Sundhedsstyrelse og decentralt orienterede regionsforsamlinger gør det svært for ministeren at fremstå som den styrende kraft. Der er vist almindelig enighed om, at psykiatrien står forrest i køen, der ønskes hurtige forbedringer. Skal dette bestå i behandlingsgarantier, flere penge, aftørring af ansvaret på regionerne eller øget kontrolbeføjelser til Sundhedsstyrelsen? Der er såmænd nok af teoretiske styringsværktøjer at vælge imellem, og også mange meninger. Sundhedsministeren skal såmænd nok komme i tv-nyhederne, når der er enkeltsager, uanset om hun har reel indflydelse eller ej. I alle tilfælde må der rettes op på, at psykisk syge ikke har rettigheder, der svarer til patienter med fysiske problemer.

Af Jens Rikardt Andersen / overlæge, universitetslektor

ses for særdeles veldokumenteret, at der nu anvendes alt for meget tid på at indsamle data, således at der kan samles sammen til nøgletal, som i øvrigt oftest beregnes på en måde, så de faglige miljøer kun har hån til overs for tallene. En afbureaukratisering er en tvingende nødvendighed. It-skandalen på sygehusene bliver ligeledes tydeligere og tydeligere. Systemerne kan ikke snakke sammen, og der spildes oceaner af tid på nedbrud og de mange log-ons. Sundhedsstyrelsen har arbejdet med området i mere end 20 år. En af styrelsens største fiaskoer. Man kan vel ikke være i tvivl om, at ministeren mener, at et privat sygehusvæsen er et problem for den offentlige del. Det har dog vist sig, at privathospitalerne, som udgør 1-2% af hospitalsaktiviteten i Danmark, har nedreguleret sig selv under den økonomiske krise. Det betyder, at det formentlig er klogt at fastholde en lille buffer, der hurtigt kan omstille sig, i modsætning til det offentlige sygehusvæsen, der er en supertanker at styre. Vore radikale råd til den nye sundhedsminister kunne baseres på de radikale tanker om tillidsreform og afbureaukratisering. Det samme gælder en øget satsning på forebyggelsestiltag. En satsning på forbedringer indenfor psykiatrien bliver vi næppe uenig om.

En anden udfordring er det klart overadministrerede hospitalsvæsen. Det må vel an-

16


Tema: R i regering & uddannelse

praktisk tilgang til læring Af torben pilegaard jensen / Forskningsleder i akf, (anvendt kommunalforskning)

En praktisk tilgang til læring for unge med svag social baggrund og ringe boglige færdigheder.

Mange unge gennemfører en erhvervsuddannelse trods en svag social baggrund og ringe boglige færdigheder ved folkeskolens afslutning. Men en praktisk tilgang til læring og motivation for et håndværksmæssigt arbejde giver dem lyst til og mod på at gennemføre en erhvervsuddannelse. Arbejdslivet motiverer de unge til uddannelse. Hvis vi skal komme tættere på målet, om at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, skal frafaldet på erhvervsuddannelserne reduceres. Næsten alle unge ved godt, at uddannelse er vigtigt, men de mangler troen på, at de vil kunne gennemføre en. For mange unge, især for dem der går i gang med en erhvervsuddannelserne, er uddannelsen ikke et mål i sig selv Den er vejen tilt job. De vælger uddannelse for senere at komme til at arbejde med det, de interesserer sig for, og kan mestre. Mange unge bliver motiverede for uddannelse, når de får en konkret forståelse for, hvilke muligheder uddannelsen giver dem på arbejdsmarkedet. Men over halvdelen af de unge, der går ud af folkeskolen, har ikke noget billede af, hvad de vil arbejde med som 30-årige. Er det for tidligt at skulle træffe et valg? Boglige færdigheder ikke en nødvendig forudsætning for succes i ungdomsuddannelserne Hver tredje af dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, gør det på trods af, at de havde det, man i PISA-undersøgelserne kalder utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder, da de forlod folkeskolen. Det viser sig altså, at unge med ringe boglige færdigheder, som ofte kommer fra hjem med svage kulturelle og økonomiske ressourcer, både kan motiveres til og opnå forudsætninger for at stå en uddan-

nelse igennem, når de møder de ”gode” erhvervsskoler. Hvordan kan det lade sig gøre? Mere praktisk indhold Det kan det, fordi de på erhvervsskolerne møder en praktisk orienteret tilgang til læring. Cirka halvdelen af de unge på erhvervsuddannelserne siger, at de var skoletrætte efter folkeskolen, og at skoletrætheden havde stor betydning for uddannelsesvalg – noget skulle de jo vælge. Samtidig giver de udtryk for, at en god uddannelse er en, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene. En del af de unges afklaring sker, når de er i erhvervspraktik i folkeskolen. Faktisk fortæller ca. halvdelen af de unge på erhvervsuddannelserne, at folkeskolens erhvervspraktik spillede en stor rolle for deres valg af uddannelse – en langt større rolle end den rådgivning, de fik fra lærere og forældre, og også større end påvirkningen fra venner og klassekammeraters valg. For at skabe motivation for erhvervsuddannelserne, er det altså en god idé, at de unge kommer i praktik i folkeskolen. For at begrænse skoletrætheden og motivere flere til en erhvervsuddannelse, bør arbejdslivet derfor bringes ind i folkeskolen. Det kan bl.a. gøres ved at tilbyde dem en praktisk tilgang til læring gennem fleksibel udskoling med håndværk og teknologi, og ved at skolerne i højere grad samarbejder med erhvervsskolerne og lokale virksomheder. Herved får de ikke-bogligt orienterede unge en reel chance for at vise, hvad de duer til. Den mulighed har de sjældent haft med den undervisning, de møder i folkeskolen, som den er i dag. Det er derfor også forkert alene at vurdere deres uddannelsesparathed på, hvad de har med i skoletasken fra grundskolen. Havde 17

de været i et andet undervisningsmiljø, ville tasken have været betydeligt tungere.

fakta Torben Pilegaard Jensen er født i 1949 og uddannet mag.scient. soc. i 1977 fra Københavns Universitet. Torben Pilegaard Jensen blev ansat i AKF i 1981. Han har i sin forskning primært fokus på den sociale baggrunds betydning for de resultater, eleverne forlader grundskolen med, for hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse, og for hvem der deltager i voksen- og efteruddannelse. Metodisk ligger hans vægt på koblingen mellem registerdata og spørgeskemaundersøgelser i sin forskning. Læs mere på http://www.akf. dk/medarbejdere/torben_pilegaard_jensen/


Tema: R i regering & uddannelse

TOSPROGET ELLER dobbelt halvsproget

Af diana bang-udesen / radikal dialog

Radikal Dialog har spurgt Ole Togeby, der er professor i dansk sprog ved Institut for Æstetik og Kommunikation Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, om hvordan regeringens ønske om at opprioritere modersmålsundervisning bør gribes an.

Professor Togeby forsker i sprog og kommunikation og beskæftiger sig altså ikke med sproget hos børn med dansk som andetsprog. Ikke desto mindre har han forfattet en række opsigtsvækkende artikler om modersmålsundervisning, hvori han foreslår løsninger, der på en og samme tid er videnskabeligt forankrede og mere vidtgående end de mange ideologisk (både blå- og rød-) farvede bidrag til debatten, som vi er vant til at se i medierne.

Vil det så sige, at betegnelsen ’tosprogede elever’ i virkeligheden slører problemet, frem for at præcisere det? Problemet for elever med dansk som andetsprog er netop at de ikke er tosprogede, men dobbelt halvsprogede. Der er visse emner som de lærer at tale om på dansk, for eksempel skolefag, og andre emner som de kun kan tale om på deres modersmål, for eksempel familie- og religiøse forhold. Dette giver selvfølgelig også problemer med identitetsdannelsen for disse dobbelt halvsprogede børn. Når brogede børn i Gjellerupparken i Århus taler ’perkerdansk’, er det i meget høj grad fordi de vil tale således og solidarisere sig med dem der taler på samme måde, og dermed skille sig ud fra og tage afstand fra skolen og myndighederne. Det skyldes i mindre grad at de ikke har lært – eller ikke har kunnet lære – at tale som de blege lærere siger de skal. Problemet kan derfor ikke løses med undervisning alene – ligegyldig hvor effektiv den kan blive. Problemløsningen skal især bestå i anerkendelse af deres kultur, bedre social integration og opløsning af ghettodannelse.

Professor Togeby indleder interviewet med en terminologisk præcisering: Betegnelsen ’tosprogede elever’ er uheldig, for hele problemet i sagen er at børnene netop ikke er tosprogede. Den rette betegnelse er ’elever med dansk som andetsprog’. Tosprogethed er betegnelsen for at personer behersker to sprog praktisk talt som modersmål, og findes hos børn af forældre der selv taler hvert sit modersmål med deres børn, som så altså lærer begge sprog fuldt ud. Tosprogethed gør at børnene bliver bedre til alle fag i skolen, både det ene sprog og det andet sprog og matematik og naturfag – antageligt fordi tosprogethed giver større sprogbevidsthed, udvikler deres evner mere, og giver dem en sikker identitet.

Du er fortaler for modersmålsundervisning som et middel til at højne fagligheden hos elever med dansk som andetsprog. Hvilke kompetencer kan modersmålsundervisning give børnene, som kan styrke deres læseog skrivefærdigheder på dansk? Den modersmålsundervisning som jeg er fortaler for, består i at elever med dansk som andetsprog undervises i alle fag både på deres modersmål og på dansk. I de mindste klasser halvdelen af tiden på deres modersmål og halvdelen af tiden på dansk. Derefter nedtrappes undervisningen på deres modersmål i andre fag end i deres modersmål, således at de efter 6. klasse kun undervises på deres modersmål i deres modersmål.

I det ny regeringsgrundlag formuleres det ganske kortfattet, at ’Regeringen vil prioritere modersmålsundervisning’. Hvordan bør opgaven gribes an, så modersmålsundervisning vitterligt bliver et redskab, der kan forbedre det generelle faglige niveau for elever med dansk som andetsprog – og ikke blot et integrationspolitisk tiltag uden dokumenteret virkning? Radikal Dialog har spurgt Ole Togeby, der er professor i dansk sprog ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.

18

Meget store amerikanske undersøgelser viser helt uden for enhver tvivl, at både de elever, der har engelsk som andetsprog, og de elever, der har engelsk som modersmål, men som også deltager i timerne på det andet sprog, bliver bedre til engelsk, andet sprog, matematik og naturfag. Det ser altså ud til at denne type modersmålsundervisning giver eleverne alle relevante kompetencer – på samme måde som fuldstændig tosprogethed gør.

En undersøgelse foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) i 2006 har vist ingen eller endda negativ effekt af modersmålsundervisning, hvad elevernes færdigheder i læsning, matematik og naturfag angår. Følgelig afskaffede Københavns kommune ordningen om gratis modersmålsundervisning – som den ellers var fortsat med at tilbyde efter at regeringen fjernede tilskuddet i 2002. Hvilken effekt vurderer du at denne beslutning har haft på de berørte elevers udvikling? Konklusionen på undersøgelsen fra 2006 må være at kommunen burde have indført den udbyggede modersmålsundervisning som er beskrevet ovenfor, med undervisning PÅ andre modersmål, ikke blot undervisning i andre modersmål. Effekten af at Københavns kommune afskaffede den frivillige ekstraundervisning i modersmål, har antagelig i et vist omfang skadet integrationen, men har nok ikke været nogen katastrofe. Den frivillige ekstra undervisning i modersmål som blev givet, havde jo nemlig også den effekt at adskille de brogede børn fra de blege. Men det ved jeg ikke noget om. Hvis der findes undersøgelser, må man jo se hvad de siger. I det nye regeringsgrundlag er der formuleret et ønske om at opprioritere modersmålsundervisningen, dog uden at det skal forstås


som en statsgaranti, der skal gælde for alle børn. Er det en tilstrækkelig ambitiøs målsætning? Nej, slet ikke ambitiøs nok. Jeg kunne tænke mig at man igangsatte en forsøgsundervisning efter de retningslinjer jeg har skitseret ovenfor, og så – tror jeg på – ville man se at det virker og giver bedre indlæring hos eleverne, større respekt for dem og større integration af dem. Uden kvalificerede undervisere risikerer modersmålsundervisning at ende som et symbolpolitisk tiltag snarere end et reelt fag. Hvor skal de uddannes? Undervisere på den type modersmålsundervisning som jeg foreslår, bør være seminarieuddannede lærere i alle fag og selv have det pågældende sprog som modersmål. Jeg er klar over at dette er urealistisk, men et forsøgsprojekt kan man vel nok finde lærere nok til. Jeg er klar over at situationen i Danmark er en anden end i Californien og andre steder i USA, hvor halvdelen af eleverne typisk taler spansk og den anden halv-

del engelsk. Hvis man har 10 forskellige modersmål repræsenteret i en klasse, kan man selvfølgelig ikke lave undervisning i alle fag på alle modersmålene. Så jeg foreslår altså at man samler forsøgsklasser med halvdelen af eleverne med dansk som modersmål og halvdelen med arabisk, tyrkisk, somali eller noget fjerde som modersmål. Efter dette forsøg kan man så overveje hvad der skal dernæst skal ske på landsplan med hensyn til uddannelse af kvalificerede lærere og samling af klasser.

Sprog har både en identitetsskabende og en informativ funktion – vil en anerkendelse af elevernes (hjerte)sprog lette deres læring? Ja, det er hele pointen: Hvis det fremmede modersmål anerkendes som lige så gyldigt og brugbart som dansk, kan man håbe på en succes der forudsætter en engageret og solidarisk deltagelse af eleverne og især deres forældre, og denne anerkendelse sker bedst ved undervisning i alle fag på de fremmede modersmål, ikke ved frivillig ekstraundervisning efter skoletid.

ole togeby

Ole Togeby er professor i dansk sprog ved Aarhus Universitet, tidligere medredaktør af det populærvidenskabelige tidsskrift Mål & Mæle, og har bl. andre skrevet bøgerne: Kvinder siger selvfølgelig mest - sagde manden. Om sprog hos kvinder og mænd, arbejdere og mellemlag, 1985 København, Sprogbog. Grundbog i sprogundervisning, 1986 København, (sammen med Henning V. Jensen) Brug sproget! Om skriftlig fremstilling. Teori - Analyser - Praksis, 1994 , Fungerer denne Sætning? Funktionel dansk sproglære, 2003. Se mere på oletogeby.dk.

Tema: R i regering & uddannelse

det håndsky universitet De seneste ti års forskningspolitik har udviklet mistroiske universiteter. Befolket med forskere og undervisere, der er bange for at ytre sig. Studerende, der er blevet sat uden for demokratisk indflydelse. Og ledere, der i afmagt afholder sig fra at kritisere forskningspolitikken og universiteternes udvikling. De fleste har vænnet sig til, at der sjældent kommer noget godt fra Christiansborg. Udover mere detailstyring, kontrol og administration, der sætter kvaliteten og fagligheden under pres. Penkowa-sagen var på en måde en befriende øjenåbner. Her blev nogle af universitetspolitikkens skyggesider udstillet: At universiteterne belønnes efter, hvor gode forskerne er til at tiltrække store eksterne fondsbevillinger, sprøjte et stort antal internationale artikler ud og markedsføre sig selv i medierne, mens kvalitet og solid langsommelig grundforskning ikke sjældent kommer i anden række. Og at vi har fået skabt en ekstremt hierarkisk og stram ledelse af universiteterne, hvor synspunkter fra de faglige miljøer og fra de

studerende er sat helt uden for indflydelse. Interessant nok blev Penkowa-sagen også et tiltrængt vendepunkt i den offentlige debat, idet flere universitetsansatte har taget bladet fra munden. Også folk uden for universitetsverdenen er således blevet bekendt med, at prioritering af øremærket forskning på bekostning af frie basismidler har betydet, at universitetsforskerne presses til at bruge en stor del af deres tid på at skrive forskningsansøgninger frem for rent faktisk at forske eller undervise. At vi har fået et kontrol- og administrationsregime, der har flyttet enorme ressourcer hen i universiteternes administrations- og PR-afdelinger. Og at de nye professionelle ledelser træffer beslutninger om f. eks. fusioner, omorganiseringer og ansættelser, der kan opleves som løsrevet fra faglig fornuft. Det er skønt, at vi har fået en radikal minister på området. Men Morten Østergaard står også over for en meget stor opgave med at genvinde tilliden til, at der kan komme noget godt ud af universitetspolitik fra Christians19

Af pernille boye koch

borg. For lige nu er universitetet som et barn, der er blevet slået og derfor undviger ethvert form for kærtegn i den tro, at der kommer endnu et slag. Udsat for en opdragelsesfilosofi med en vi-ved-bedre-attitude, stram hierarkisk styring og benhårdt belønnings- og afstraffelsessystem. Der er brug for en tillidsreform, fokus på kvalitet frem for kvantitet og en ledelsesreform, der bringer studentersynspunkter og de faglige miljøer med ind i beslutningsprocesserne.


Tema: R i regering & uddannelse

manu sareen

Af charlotte jensen / radikal dialog

MINISTER FOR LIGESTILLING OG KIRKE samt for NORDISK SAMARBEJDE

Mange ser mig stadig kun som en indvandrer og ikke som minister.” Så klart melder Manu Sareen ud, om hvorfor han mon blev valgt til posten som kirke- og ligestillingsminister og især som minister for nordisk samarbejde. Derfor kunne regeringen ikke give et tydeligere ”statement” i forhold til at tage afstand til den tidligere regering, mener ministeren. For ifølge Sareen har det en stor signalværdi, at de har sat en mand med anden etnicitet på især posten som minister for nordisk samarbejde: ”Det udsender et signal til resten af verden om, at den nye regering i Danmark har et andet syn på indvandrere end den tidligere regering havde”, forklarer Sareen. Derfor bliver han også provokeret af, at han ved sin tiltrædelse som minister er blevet bedt om at vise sin dåbsattest, da det ifølge ministeren selv kun skyldes, at han har en anden etnisk baggrund. Manu Sareen har allerede mange områder på programmet, som han vil arbejde for at ændre. At bryde tabuet om at tale om tro er et af dem: ”Vi kan tale om næsten alt med hinanden, også om meget private ting. Men bringer nogen spørgsmålet om trosretning op i et selskab, så bliver der stille og folk kigger mærkeligt på vedkommende”. Er det ikke underligt?”, spørger Manu Sareen. Han håber på, at det kan føre til en mere åben dialog om kirkens rolle fremover og bryde det nuværende tabu. Selvom Manu Sareen mener, at kirken har en betydning for fællesskabet, er han selv meget i tvivl om, hvorvidt han tror på Gud. Tvivlen har indtil videre været en fordel for kirke- og ligestillingsministeren bl.a. i mødet med menigheden.”De klappede faktisk den første gang, jeg mødte dem. De følte virkeligt, at det var befriende med en minister, som ikke tilhører nogen bestemt retning inden for kristendommen, og som derfor kan træffe beslutninger helt objektivt”. Ministeren vil arbejde for at få lagt mange flere beslutninger ud i menighederne frem for i ministeriet, da de efter ministerens overbevisning er bedre til at træffe beslutninger på området, end han er. Med et EU-formandskab på ligestillingsområdet i sigte, går Manu Sareen en travl og utrolig spændende tid i møde, hvor han bl.a. snart skal holde tale i FN i New York. Kvindehandel og vold imod kvinder er oplagte emner, men derudover er det ifølge ministeren vigtigt at få sat internationalt fokus på, at verdens klimaændringer har langt større negative konsekvenser for kvinderne end for mændene i u-landene. På dansk grund er han allerede i gang med at kæmpe for øremærket barsel til mænd samt at foretage en større undersøgelse af, hvorvidt det er gavnligt at have kvoter for at få kvinder på topposter. For som Manu Sareen siger: ”Hver gang vi diskuterer kvoter, sammenligner vi altid med, hvordan det er gået i Norge, men der er mange andre europæiske lande, som har taget deres egne kvoter i brug for at få kvinderne frem. Disse kvotesystemer vil vi nu kigge på og vurdere om har en effektiv virkning, og om det er noget, vi kan benytte os af i Danmark”. På spørgsmålet om, hvordan det har været at blive minister, svarer Sareen: ”Det har gjort mit arbejde nemt”, og griner mens han forklarer, at med så mange dygtige embedsmænd er hans arbejde blevet langt nemmere, da han nu kun skal koncentrere sig om det politiske. Den formelle tone er til gengæld noget, som han har svært ved at vænne sig til, og her har han gjort det klart, at han ikke hedder ”minister” men Manu, når de snakker med ham. For som han siger: ”Jeg har et navn og er en person, jeg er ikke bare ”ministeren”. 20


Tema: R i regering & uddannelse

uffe elbæk

Af charlotte jensen / radikal dialog

kulturminister

”Jeg blev fuldstændig stum”. Uffe Elbæk blev mildest taget overrasket, da Margrethe Vestager ringede, og tilbød ham posten som kulturminister. ”Erfaring og viden har jeg jo masser af inden for området, men jeg blev overrasket fordi det er første gang, at jeg er valgt ind. Derfor havde jeg ikke lige regnet med en ministerpost”. Men til trods for overraskelsen over udnævnelsen blev kulturministeren glad. For der er ingen tvivl om, at Uffe Elbæk brænder for at få ændret tilgangen til og prioriteringen på kulturområdet. Ifølge ham skal området tages langt mere alvorligt, da kulturen er bærende for det samfund, som vi lever i. Derfor vil han også bruge sin periode til at innovere kulturtænkningen. ”Vi skal ikke kun tænke kulturen i traditionel forstand. Efter min mening skal kulturen tænkes ind i byudviklingen, erhvervslivet etc.”. De ændrede prioriteringer på kulturområdet har allerede fyldt godt i medierne. Den såkaldte Marshall-planen på kulturområdet er allerede blevet diskuteret, kritiseret og rost. Uffe Elbæk er selv ret godt tilfreds med dens indhold, men erkender også, at der er dele i den, som kan blive bedre. Som han selv siger: ”Jeg lavede Marshall-planen lang tid før jeg blev valgt ind”, og forsætter: ”Det var nødvendigt og helt afgørende for at udvikle kulturområdet.” Hans plan skal kun bruges som et udgangspunkt for diskussioner, løsninger og ændringer i samarbejde med folk, som har forstand på området. Hvor Uffe Elbæk har stor erfaring på kulturområdet, er han mere uerfaren i sportsverdenen. Dog har han været ambassadør for AGFs fodboldhold. Fodbold er også, sammen med løb de to sportsgrene, som han selv holder af at dyrke. Faktisk har Elbæk løbet adskillige maratonløb, så lidt idrætsmand er der i kulturministeren. Som søn af en tidligere højskoleleder, er højskoleånden til gengæld dybt integreret i kulturministeren. Ifølge ham kan højskolernes udsyn bruges som en inspiration for os alle. Især det menneskesyn der tilsiger, at ”Sandheden er hverken hos dig eller ved mig men imellem os”. Dermed mener Uffe Elbæk, at vi, ved at være åbne og tolerante over for andre, bliver klogere på verden og på os selv. ”Hvis det menneskesyn kunne være bærende i vores samfund, synes jeg, at vi ville være nået langt – også inden for kulturen”, forklarer Uffe Elbæk. På spørgsmålet om hvordan det har været at træde ind i Kulturministeriet, svarer ministeren virkelig begejstret: ”Det er jo fantastisk at få lov at arbejde med så mange dygtige mennesker omkring sig”. Med en fortid som rektor på ”Kaospiloterne” ønsker han, at ministeriets embedsmænd får fokus på at iværksætte, udvikle og tænke kulturen i et entreprenørperspektiv ud fra de midler, som er til rådighed. Selv har kulturministeren allerede iværksat en plan om at få repræsenteret unge kunstnere fra forskellige kreative uddannelser på ministerkontoret. Et halvt år ad gangen skal der her være kunst lavet af en ny ung talentfuld kunstner, så de unge altid har en stemme i kulturministerens kontor.

21


nyt fra frederiksberg

frederiksberg i forrygende form

af katrine thorup / radikal dialog

Ved folketingsvalget d. 15. september fik Radikale Venstre det bedste valg i mere end 30 år med 9,5 % af stemmerne på landsplan. På Frederiksberg fik partiet også et enestående valg, da det blev det største parti i kommunen med 18,9 % af stemmerne. Dette skal ses i lyset af, at 12 ud af 25 pladser i kommunalbestyrelsen i dag er konservative og blot en enkelt radikal. Hvis formen kan holde, er der udsigt til en kraftig udvidelse af den radikale gruppe til kommunalvalget 2013. ”Meningsmålingerne viste, at Radikale Venstre ville få et godt valg på landsplan, men at vi blev det største parti på Frederiksberg, kom alligevel bag på mig. For mig viste det, at når alt kommer til alt, så handler politik om politik. Vælgerne forstår, at Danmark står foran massive udfordringer og ansvarlig økonomisk politik er en radikal mærkevare.” udtaler Jens-Christian N. Poulsen, formand for kommuneforeningen på Frederiksberg. Dertil skal lægges, at Frederiksbergs kandidat i Falkonerkredsen (10. kreds) Lone Loklindt blev valgt til Folketinget, hvor hun er udnævnt til folketingsgruppens miljø-, udviklings- og menneskerettighedsordfører.

pladsen i Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Morten Jung har tidligere repræsenteret Radikale Venstre i kommunalbestyrelsen, og han overtager hvervet som formand for Kultur- og fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune. I den forbindelse ser Morten frem til et tæt samarbejde med den radikale kulturminister Uffe Elbæk: ”Jeg glæder mig til opgaven som formand for Kultur- og fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune. Det er min klare holdning, at der fremadrettet skal arbejdes med udbredelse af kultur- og fritidstilbuddene til en bredere kreds. De, der aktivt søger kultur- og fritidstilbud, kan relativt nemt finde den nødvendige information om de mange tilbud, vi har på Frederiksberg. Der er imidlertid en gruppe borgere, som ikke ser tilbuddene gennem de kanaler, der traditionelt bliver anvendt. Jeg vil arbejde for, at også denne gruppe borgere bliver aktive forbrugere af kultur-og fritidstilbuddene”. Til december slår kulturminister Uffe Elbæk et smut forbi den radikale kommuneforening på Frederiksberg til kulturpolitisk debatmøde sammen med Morten Jung kom forbi og oplev kulturtopmødet på Revymuseet Allegade 5, Frederiksberg, torsdag 8. december kl 19:00.

Da foreningens vedtægter ikke tillader dobbeltmandat overtager Morten Jung

Foto: esben birk mortensen

Kulturpolitisk debatmøde i den radikale kommuneforening på Frederiksberg Med Uffe Elbæk og Morten Jung Revymuseet Allegade 5, Frederiksberg, torsdag 8. december kl 19:00.

Tjek www.radikalehovedstaden.dk/frederiksberg for yderligere detaljer om programmet. 22


nyt fra BR

budget, politik og spin

Af margrethe wivel / medlem af borgerrepræsentationen

Højdepunktet i det kommunalpolitiske år er så absolut september måned, hvor det kommende års budget skal forhandles. Fra radikal side arbejder vi som udgangspunkt på at være med i budgettet, simpelthen for at sikre størst mulig indflydelse, men også fordi det ligger i vores dna at tage ansvar. Men det er naturligvis også et politisk spil, hvor der skal prioriteres og forhandles og sikres, at vi får noget for vores mandater. Og ikke sjældent vælger flere borgerlige partier at stå udenfor og dermed være fri til at kritisere forliget. På trods af at folketingsvalgkampen rasede uden for Rådhuset samtidigt med forhandlingerne, forløb forhandlingerne i år dog ganske udramatisk, og alle partier på nær protestpartiet Enhedslisten formåede at blive enige om et fælles budget. Men hvad kom der så ud af det? Byen vokser, men den skal også ”vækste” København er blevet en særdeles eftertragtet by at bo i, og befolkningstallet stiger med 1.000 indbyggere om måneden.

Det kræver blandt andet, at vi bygger flere skoler, flere daginstitutioner, flere cykelstier… Ja, populært sagt, er Københavns Kommune i gang med sin egen kickstart-pakke, da vores generelt høje anlægsniveau trækker over 10.000 nye job med sig. Men det er ikke nok at vi skaber arbejdspladser. Der skal også skabes vækst. Vi etablerer derfor Cph Business Service, der sikrer virksomhederne lettere adgang, hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati. Det er afgørende, at kommunen fremstår åben og servicemindet over for internationale virksomheder og arbejdskraft. Det betyder også, at vi skal sikre bedre rammevilkår for de kreative virksomheder og fortsat udvikling af grøn teknologi: lige fra øget brug af solceller til eksport af ”grønne byløsninger” til nye markeder, som Kina.

havn hårdere end resten af landet. Med budgettet sikrede vi et rigtig godt fundament for at bekæmpe dette, lige fra en indsats over for de unge nyuddannede ledige akademikere til de udsatte langtidskontanthjælpsmodtagere. Og så skal vi lave en særlig job- og uddannelsesindsats for de kriminalitetstruede unge i de udsatte boligområder.

Bekæmpelse af arbejdsløshed og udsathed Desværre har den økonomiske krise og den medfølgende ledighed ramt Køben-

Ja, sådan ser de kommende års indsats ud for landets hovedstad – i grove og stærkt forenklede træk. Herfra er det så bare at gå i gang.

nyt fra ruk

ruk’s uddannelsesparadigme Af morten schiellerup bager / uddannelsesordfører for radikal ungdom / Stud.scient.pol.

Der er vist ingen tvivl om, at Radikale Venstre fik et godt valg. For Radikal Ungdom får det også betydning. Vores rolle har ændret sig fra at være et regeringskritisk ungdomsparti med hang til konflikt til at være vagthund ud fra en konstruktiv regeringsbevidsthed. For ligeså loyale vi ungradikale var over for Radikale Venstre under valget, lige så loyale vil vi nu være over for idealerne.

skuffet! Men der er lang vej endnu. Samtidig med at folkeskoleelever i dag har færre timers undervisning end deres forældres generation, er undervisningstiden på videregående uddannelser også udfordret.

En ting er at sidde i regering og skulle indgå kompromisser, noget andet er, hvordan Radikal Ungdom kan bidrage til den politik, regeringen fører. Vi vil lufte både ideer og frustrationer i den kommende tid.

Der skal sættes krav til uddannelsessektoren og gives rettigheder til de studerende, så de kan forvente et fuldtidsstudium. Men det starter og slutter med de rammebetingelser, som der sættes op. Der skal derfor vedvarende presses på for at give universiteterne den frihed og de midler, som de har brug for for at kunne konkurrere med de bedste uddannelsesinstitutioner verden over.

Uddannelsespolitikken er et af de steder, hvor vi kommer til at mærke en forandring. Det er mit håb, at vi nu endegyldigt erstatter det ensidige fokus på hurtighed med et fokus på kvalitet. Indtil videre er jeg ikke

Vi skal gerne uddanne således, at vi står med en innovativ og kompetent arbejdskraft på det globale marked. Men vi skal også uddanne for at danne. Universiteterne skal fortsat være stedet for fordybelse, 23

og dette hensyn må ikke glemmes i jagten på ”generation færdig-i-en-fart”. Det er jo netop fordybelsen, vi skal leve af. Vi kan ikke konkurrere på mængden af kvalificeret arbejdskraft. Men måske har vi stadig chancen for at kunne have en så dygtig og selvtænkende, innoverende og nysgerrig arbejdskraft, at den fremover vil være efterspurgt, og vil kunne sikre det forspring, som vi behøver for at kunne udvikle Danmark - også om 20-30 år. Det skulle gerne være vores uddannelsesniveau, der ses op til. Jeg håber i den sammenhæng, at Radikal Ungdom ikke står alene med disse forhåbninger og forventninger til den ny regering. Vi skulle jo gerne stå sammen. Radikal Ungdom kan tillade sig at tænde idealernes bavnehøje, men det er nogle andre, som skal se lyset. Vi stoler. Også på Radikale Venstre.


Afsender: Radikale Venstre Region Hovedstaden

Kronprinsessegade 20 1306 København

Balds-Bagside-Brokker

OM DET ENKLE I DET KOMPLEKSE ”Demokratiets vigtigste formål er ikke demokratiet selv, men oplysning”. Joseph Brodsky, russisk født forfatter, eksil i USA, nobelprismodtager, 1940 – 1996. SKAL STEMMER TÆLLES ELLER VEJES? ”Er de fleste de bedste eller bare de fleste?” Niels Hausgaard, sanger, sangskriver & satiriker, 1944 EKSISTENTIELT I ”Sommetider tror jeg, vi er alene i universet, og sommetider tror jeg ikke, vi er alene. Begge tanker er lige rystende”. Arthur C. Clarke, britisk forfatter, 1917 – 2008. EKSISTENTIELT II ”Ikke alt, hvad der kan tælles, tæller, og ikke alt, hvad der tæller, kan tælles”. Albert Einstein, amerikansk fysiker, 1879 1955. NATIONAL ANALYSE I ”Du kan være sikker på, at amerikanerne vil begå alle de dumheder, du kan komme i tanker om. Samt en hel del flere, som er udenfor din forestillingsevne”. Charles de Gaulle, fransk general og præsident, 1890 - 1970.

FAMILIEFORHOLD II ”Arvingers gråd er halv latter”. Ordsprog – tilskrevet ukendt advokat. FAMILIEFORHOLD III ”Familien er en skattebegunstiget småvirksomhed til fremstilling af skatteydere”. Wolfram Weidner, tysk journalist, 1925 ØKONOMISKE FORHOLD ”Bankbogen er monumentet over alt det sjove, man ikke har oplevet”. Svensk talemåde. ØKONOMISKE & FAMILIÆRE FORHOLD ”Penge er ikke alt her i verden, men de hjælper unægtelig til at bevare kontakten til sine børn”. Bing Crosby, amerikansk sanger & skuespiller, 1903 - 1977. ANALYSE AF DANSK HISTORIE ”Hvis der var krig i Danmark (i perioden 1940-45), var det da godt, at tyskerne ikke opdagede det”, fhv. statsminister Erik Scavenius (1877 – 1962) under afhøring i Den Parlamentariske Kommission, 1946 – 1953. PRAKTISKE RÅD I POLITISK ARBEJDE I - VII ”Smigrere ligner venner på samme måde som ulve ligner hunde”. Irsk ordsprog.

NATIONAL ANALYSE II ”Skadefryd er en særlig dansk form for livsglæde”. Ukendt nationalsatiriker.

”Selv paranoide kan have rigtige fjender”. Henry Kissinger, tysk født amerikansk forsker & udenrigsminister, 1923 -

FAMILIEFORHOLD I ”Al opmærksomhed ved min fødselsdag den 25. januar frabedes. Det gælder også mine børn, børnebørn og svigerbørn. Hilsen Anny”. Annonce i Ugeposten, Gribskov.

”Det er tankevækkende, at magtens og kærlighedens første bud er det samme: Vær til stede!” Ukendt. ”Tavshed er magtens ultimative våben”.

Af søren bald

Charles de Gaulle, fransk general og præsident, 1890 - 1970. ”Når man er ude efter at se fejl, bør man ikke bruge en kikkert, men et spejl”. Ukendt, men måske Glarmestrenes Fagblad. ”Man har ikke omvendt en mand, blot fordi man har bragt ham til tavshed”. Ukendt ophavskvinde. ”Vanvid er at gøre det samme igen og igen – og forvente nye resultater”, Albert Einstein, amerikansk fysiker, 1879 - 1955. FORSKELLIGE RISICI I – II ”Mord er den ultimative censur”. George Bernard Shaw, irsk forfatter, 1856 – 1950. ”Farlig er den, som intet har at miste”. Gammelt mundheld. KUNSTANALYSE AF VIRKELIGHEDEN ”Kunst er en løgn, der afslører virkeligheden”. Pablo Picasso, spansk kunstmaler, 1881 - 1973. MURPHYS TURISTLOV ”Hastigheden i en gående turistgruppe aftager med kvadratet på deltagertallet.” GAMMEL ITALIENSK VISDOM (NU FORÆLDET) ”Den, som vil have et arbejde udført hurtigt og godt, må gøre det selv”. GAMMEL NORSK VISDOM (DESVÆRRE STADIG GÆLDENDE) ”Der findes folk, som selv ikke fanden vil have”.


Radikal Dialog #4, 2011: R i Regering & uddannelse