Issuu on Google+

Baggrund 13

De afbrudte liv (v.4)

Div. billeder. Skilt

De afbrudte liv.

Lotte:

Velkommen til Viften Baggrund. Abort er igen kommet på dagsordenen. Denne gang bliver det diskuteret, om det er etisk rigtigt, at kvinder kan tage til udlandet og få foretaget abort på et senere tidspunkt i graviditeten, end man kan i Danmark. Den diskussion har rippet op i gamle sår. Både fra dengang da kampen stod om at indføre fri abort i Danmark. Men det har også rippet op i minder hos de kvinder som fik foretaget abort sent i graviditeten.

KB7512 00:01:40-00:04:25

Anne: Jeg blev uheldigvis gravid, da jeg var 19 år gammel. Jeg var under uddannelse. Dengang, min daværende kæreste og jeg, vi snakkede meget om abort og frem og tilbage, og blev enige om ikke at beholde barnet.

KB7512 00:01:40-00:04:25

Billeder: Demonstration for abort

19981215 21:00:55-21:03:20

Bente Torp, Jordemoder: Jeg må nok sige, at der skal meget kolde hjerter til at sidde inde i folketinget og trykke på den knap, der bestemmer, at man stadig godt må slå levedygtige børn ihjel

20030603 18:59:00-19:06:45 3-6-03

Tine Bryld, Socialrådgiver: Jeg tror, at de danske kvinder er så grundlæggende fornuftige, at de aldrig nogensinde giver retten til fri abort fra sig.

Breaker Lotte:

Lige siden de tidligste civilisationer har man kendt til provokeret abort. Nogle af de ældste medicinske skrifter beskriver, hvordan man skal udløse en abort ved hjælp af urter, skarpe genstande eller hårdt fysisk arbejde. Men overalt har det været skamfuldt eller forbudt for en kvinde at få foretaget en abort. Sådan var det indtil for 30-40 år siden, hvor især kvindebevægelsen krævede fri abort.

KB7512 00:01:40-00:04:25

Billeder: Demonstration for abort – præster synger imod. Bønnemøde:

1


Vi tror på, at jesus kristus er vejen Lotte:

Abortloven skilte danskerne. Og op til vedtagelsen diskuterede og demonstrerede tilhængere og modstandere, så de blev hæse og fik ondt i fødderne. Men i sidste ende var det rødstrømperne der løb med sejren.

KB7512 00:01:40-00:04:25

Karl Skytte, folketingets formand: For lovforslaget stemte 95. Imod stemte 56. 17 stemte hverken for eller imod, 11 var fraværende. Lovforslaget er vedtaget og lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.

B3007 00:40:00-00:45:00

Axel Nielsen, Justitsminister, K: De dyre principper om, at livet er helligt og så videre, tror jeg, vi har forladt forlængst. Ført ud i sin yderste konsekvens, så skulle det vi kalder liv, jo være beskyttet fra undfangelsen. Gælder det en time efter, en dag, en måned efter. Nu har vi altså sagt, at i tolv uger, der må vi sige, at der er der fri adgang til at fjerne det begyndende liv, det spirende liv. Mere vil jeg ikke kalde det.

Lotte:

Loven betød, at alle kvinder nu kunne tage på hospitalet og få fjernet en uønsket graviditet. For de kvinder, det drejede sig om, var der tale om et enormt fremskridt. Tidligere var de henvist til illegale aborter hos kvaksalvere.

B3007 00:40:00-00:45:00

Anonym kvinde (S/H): Jeg gik til min sygekasselæge, og spurgte om han ikke kunne gøre et eller andet for mig. Men det kunne han naturligvis ikke. Som en sidste fortvivlet udvej, hjalp min forlovedes mor mig med indgrebet., Sikkert ikke så meget for min skyld, som for min forlovedes.

B3007 00:40:00-00:45:00

Anonym kvaksalver (læge der blev dømt 30 dage i fængsel): Så længe barnet ikke ligger i vuggen, så længe er det ikke mord. Man hjælper, hvor man kan.

B3007 00:40:00-00:45:00

Anonym kvaksalver: Jeg har lavet nogle og fyrretyve tilfælde, jeg har aldrig fået en to-øre for det. Det var enlige kvinder. Separerede, skilte. Og sådan en enlig kvinde, der kommer sådan, kan du ikke lige. Jo, det kan jeg godt.

Lotte:

Hvert år måtte tusindvis af kvinder sætte liv og helbred på spil hos kvaksalverne. Nogle gange hos læger eller lægestuderende, der vidste, hvad de lavede. Men mange kvaksalvere tænkte mere på pengene end på hygiejnen. Resultatet var, at mange kvinder fik voldsomme underlivsbetændelser og risikerede sterilitet.

BC122628

Sygeplejerske, Herlev Sygehus:

2


00:24:30-00:32:25

Der kom mange patienter ind, som havde været hos kvaksalver først. Det var jo deres eneste udvej. Og de kom ind med en ret så voldsom underlivsbetændelse mange gange. De vidste det, men de gjorde det alligevel. Og vi fik dem ind med høj feber og mange smerter. Og de lå der uger, somme tide måneder, og så kom de hjem igen. Men de kom mange gange ind igen, med en underlivsbetændelse. Hvilken begrundelse gav kvinderne dengang for at de havde fået en illegal abort Jamen, de havde ingen anden mulighed. De så sig ikke i stand til at få et barn mere. Og så var der kun kvaksalveren at gå til. De kunne ikke komme ind på et hospital, og få en abort, uden det skulle igennem mødrehjælpen

Lotte:

Man har naturligvis ikke nogen præcise tal for, hvor mange ulovlige aborter, der blev foretaget. Men da aborten blev givet fri eksploderede antallet af provokerede aborter.

BC122628 00:11:00-00:21:15

Hvis vi ser på aborttallene er det jo sådan, som vi alle sammen ved, at i forbindelse med den frie abortlovgivning, som kom i oktober 73, kom der en meget stærk stigning i antallet af ønsker om abortus provocatus (provokeret abort). Det var sådan, at på det tidspunkt, før loven blev vedtaget, havde omkring 12000-14000 aborter om året. Og derefter kom der en meget hurtig stigning, så man for ca. tre år siden var oppe omkring 25-26.000 abortindgreb pr. år. Og det tal har så holdt sig stort set uændret lige siden. Måske med et lille svagt fald indenfor det sidste år.

Lotte:

I årene efter den fire aborts indførelse endte omkring en fjerdedel af alle graviditeter som aborter. I dag er antallet af aborter faldet, men det samme er antallet af fødsler. Derfor er det stadig omkring en fjerdel af de gravide, der vælger en abort. Og det vil sikkert overraske mange, at indvandrerkvinder er blandt dem, der får foretaget flest aborter.

20001120 18:34:47-18:37:15

Kvinde: Det er slet ikke pænt at få et barn udenfor giftemål, og vi var ikke gift.

20001120 18:34:47-18:37:15

Kvinde2: Det var forfærdeligt, det var det. Jeg følte mig meget alene.

20001120 18:34:47-18:37:15

Mansour Esfandiari, Psykolog: Jeg tror, at det er et tegn på frigørelse. Jeg tror, at det er et tegn på, at de kopierer nogle adfærdsmønstre fra de danske kvinder. Tegn på selvstændighed. Tegn på, at de siger, jeg bestemmer selv over mit liv.

Breaker

3


Outgest2 00:34:32-00:40:14

Grafik m. gravide maver

Lotte:

Selv om aborten blev fri i 1973, er der stadig nogle kvinder, der vælger at tage til udenlandske klinikker. Det skyldes, at der er forskellige grænser for, hvor sent man må foretage en provokeret abort. I Danmark er abortgrænsen 12 uger. I Sverige er den 18 uger og i England helt oppe på 24 uger. Den kvinde vi nu skal møde, fik foretaget en abort i udlandet, da hun var yngre. Hun ønsker ikke at blive genkendt. Derfor kalder vi hende Anne. Redaktionen kender hendes rigtige navn.

Abort Case 01:40-00:23:17

For det første, så skete der det, at vi gik fra hinanden, min kæreste og jeg. Han fandt en anden kæreste. Og jeg var fortsat under uddannelse, og mine forældre boede i udlandet. Så en stor del af min familie var ikke i Danmark. Og så følte jeg mig meget i vildrede om, hvad pokker jeg skulle stille op med det her. Det betød så, at jeg var nødt til at trække på min familie. De hentede mig her i DK og tog mig med til udlandet.

Abort Case 01:40-00:23:17

Jeg var ung. Og havde ingen uddannelse. Så hvis jeg gennemførte min graviditet, ville min uddannelse også trække ud, og jeg ville blive senere færdig. Og måske ville jeg aldrig komme i gang med uddannelsen igen. Så der var mange faktorer, der gjorde, at det var den beslutning, jeg måtte tage. Men det tog mig lang tid at beslutte det. Det tog mig faktisk omkring en to ugers tid at træffe beslutningen.

Outgest2 00:34:32-00:40:14

Torben Hviid, fmd. Abortankenævnet: Vi har kendskab til i abortankenævnet, at mange danske kvinder vælger at tage til udlandet – eller mange… nogen danske kvinder – når de har fået afslag hos os. Men i de situationer, jeg kender til, har de fået foretaget legale aborter i udlandet. Det er jo sådan, at grænsen for de legale aborter er forskellige i de europæiske lande.

Abort Case 01:40-00:23:17

Jeg tog beslutningen alene. Fordi min daværende kæreste overhovedet ikke ville have noget med det at gøre, efter at han var flyttet. Så det var min beslutning alene. Overhovedet ikke hans. Og han ville heller ikke deltage i beslutningen. Så den beslutning stod jeg så med alene. Og jeg diskuterede meget med mig selv.

Abort Case 01:40-00:23:17

Når jeg husker tilbage på situationen, og hvornår jeg endelig tog beslutningen, så var det, at jeg lå en aften, og prøvede at forestille mig, at jeg var mit eget barn. Og at komme til verden i en familie, hvor min mor måske var mere eller mindre ked af det, meget alene og som barn ikke at have kontakt til sin far overhovedet, ville være svært. Og hvordan ville jeg så føle det i den situation, hvis jeg var mit eget barn, så at sige. Og det var det, der gjorde, at det vil jeg simpelthen ikke

4


byde mit barn. Børn har ret til begge forældre, uanset, hvordan det så ellers ligger. 20031001 19:19:20-19:22:00

Jamen altså, det jeg synes, at man godt kan spørge om, det er, om abortlovgivningen har udviklet sig til en lov, der ikke altid er med kvinderne, men også er mod os. Er det sådan, at man i det her samfund faktisk kan få de børn, man gerne vil have. Bliver man støttet til det. Eller er det sådan, at fordi vi har fået abortloven, så kan den blive benyttet mod os. Til at, så kan sådan et indgreb jo lade sig gøre, og så kan problemet blive løst lige her og nu, ved at du får gjort det. Det synes jeg, at jeg hører i det, folk siger her. Og det var jo ikke det, der var meningen med den lov.

Lotte:

Anne valgte ligesom mange andre at få en abort i et land, hvor abortgrænsen er højere end i Danmark. Det bliver kaldt abortturisme På den måde omgår kvinderne de danske regler.

Outgest2 00:34:32-00:40:14

Torben Hviid, fmd. Abortankenævnet: Altså det har jeg sådan set ingen holdning til. Jeg er sat til at forvalte de danske regler, og det gør vi efter bedste evne. Hvad kvinderne – de gravide kvinder – ellers foretager sig, det blander vi os ikke i.

Abort Case 01:40-00:23:17

Mine nærmeste venner vidste godt, hvorfor jeg tog af sted. Altså, de fik det at vide, da jeg var kommet hjem, hvorfor jeg var taget af sted. Mine klassekammerater på skolen, hvor jeg var under uddannelse, fik det desværre at vide på en forkert måde. Personalet på skolen var orienteret om, at jeg var taget af sted, og rektoren vidste hvorfor, fordi jeg selvfølgelig havde noget fravær. Og uheldigvis kom min klasselærer til at sige det i klassen, mens jeg var væk, og inden jeg kom tilbage. Så det var ikke rart for mig at vide, at de vidste det, uden at jeg selv havde fortalt dem det

Abort Case 01:40-00:23:17

Jeg var sammen med min familie den dag, hvor jeg skulle på hospitalet og have foretaget aborten. Jeg skulle så have foretaget nogle undersøgelser, men jeg var heldigvis ikke alene. Der var også andre kvinder i lokalet. Som også skulle have lavet en sen abort. Men det var en meget følelsesladet dag. Det var lidt ligesom, der gik en klap ned. Jeg gik sådan lidt i en osteklokke den dag. Og prøvede at skubbe følelserne ud af livet.

Lotte:

Anne var i 20. uge, da hun blev indlagt. Det vil sige, at hun var næsten halvvejs i graviditeten og at det tydeligt kunne ses og mærkes.

Abort Case 01:40-00:23:17

Så kom jeg til de her undersøgelser, og så blev jeg indlagt på en stue, hvor jeg lå alene. Jeg blev selvfølgelig overvåget af personalet, der kom forbi ind imellem. Og lægen kom forbi gentagne gange. For at forklare forløbet og spørge til, hvordan jeg havde det. Og så lavede vi nogle aftaler om, hvordan den her abort skulle foregå.

5


Lotte:

Et foster i 20. uge er omkring 18 centimeter fra hale til hoved, og vejer 450 gram. Når man er så langt henne, er en abort i virkeligheden en fødsel.

Abort Case 01:40-00:23:17

Aftalerne gik ud på, at … altså jeg stillede et par betingelser. For det første ville jeg i fuld narkose. Fordi, når man skal igennem en fødsel, og opleve det når man var vågen, det ville jeg ikke kunne klare. Så en af betingelserne var, at jeg var i fuld narkose. Og når det så var overstået, ville jeg godt have klar besked om, at det var gået, som det skule selvfølgelig. Jeg ville ikke bare sende hjem, med en usikkerhed om, var alt nu gået som det skulle, eller, om jeg stadigvæk var gravid eller sådan. Man hører jo så mange ting.

Lotte:

Rent kirurgisk er en abort et simpelt indgreb – på linie med at sætte en brækket ben sammen. Men langt de fleste kvinder reagerer meget voldsomt efter en abort. Især de kvinder, der får foretaget sene aborter.

Abort Case 01:40-00:23:17

Den første tid efter aborten, følte jeg mig mere eller mindre ….lidt robotagtig. Livet gik bare videre, men meget mekanisk. Jeg snakkede ikke så meget om, hvad der var sket. Der gik et stykke tid. Og så kom jeg tilbage på min skole, kom hjem til Danmark, og startede på min uddannelse igen. Men livet kørte bare sådan meget mekanisk. Jeg tror, at der gik et halvt års tid, før jeg ligesom fik taget lidt hul på den igen.

Lotte:

Mange kvinder, der tager til udlandet, for at få foretaget aborter oplever den slags nedture. Anne følte, at hun var alene og ikke fik hjælp fra sine omgivelser.

Abort Case 01:40-00:23:17

Da jeg kom tilbage var det en meget kølig modtagelse, jeg fik. Det tog nogen tid at etablere den gode kontakt, vi ellers havde haft.

Abort Case 01:40-00:23:17

Jeg tror, at det var en blanding af begge dele, at de både var generte, og syntes, at det var forkert. Vi var alle sammen unge mennesker, det er man jo, når man er ved at tage en uddannelse, og der var nogle i klassen, som har nogle meget principfaste holdninger, det er der jo altid.

Abort Case 01:40-00:23:17

Der var en del af undervisningen, tilfældigt en dag, hvor emnet tilfældigt var noget om graviditet, og da brød jeg sammen. Og var sygemeldt fra skolen i næsten to måneder.

Lotte:

Anne var årevis plaget af erindringen om aborten. Men lidt efter lidt er sårene helet. I dag er hun sikker på, at hun tog den rigtige beslutning.

Abort Case 01:40-00:23:17

Efter det første halve år, og efter det her sammenbrud og min sygemelding, så kom jeg langsomt tilbage til livet igen, om man så må

6


sige, ja. Men det var svært. Det dukker op i periode. Og specielt omkring årsdagen for aborten, der var det svært. Og det var også svært omkring terminstidspunktet, hvor jeg skulle have født, hvis det var, jeg havde gennemført. Sådan nogle mærkedage har været svære. Er de stadig det, i dag Nej, jeg synes ikke, at det er svært i dag. Det er et overstået kapitel af mit liv nu. Jeg har accepteret, at det var så den beslutning, jeg måtte tage den gang. Hvis jeg havde taget den beslutning i dag, så ville jeg måske stå med en anderledes holdning til tingene. Abort Case 01:40-00:23:17

Der er sket ting i mellemtiden. Siden da har jeg jo selv fået børn. Og jeg tror nok, at hvis jeg kom i den situation igen, hvor jeg skulle vælge, så ville jeg overveje det en ekstra gang, inden jeg sagde ja til en abort igen. For mit personlige vedkommende, tror jeg faktisk ikke, at det var noget, jeg ville gennemføre igen., Hvorfor Jeg ville ikke gennemføre det, fordi det er så hårdt følelsesmæssigt. Det skaber simpelthen kaos indeni. Jeg har ikke lyst til at opleve det igen, det var meget hårdt. Og det er jo skønt at se unger vokse op. Dengang jeg fik mit første barn, de første par nætter derefter lå jeg da og tænkte, hvad nu hvis jeg havde gennemført den første graviditet. Så ville mit nuværende barn have en halvsøster, som er ældre. Så de tanker kunne jeg ikke lade være med at have. Og jeg tænker da også nogle gange, hvad er det, jeg er gået glip af. Men jeg må sige, at det er noget jeg har accepteret som en del af min fortid. Og jeg var meget ung dengang. Og jeg tror, at det var den helt rigtige beslutning på daværende tidspunkt. Men det er selvfølgelig noget, man tænker på en gang i mellem, når man er sammen med sine børn. Men jeg er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning. Overhovedet ikke i tvivl i dag. Jeg har været lidt i tvivl på et tidspunkt. Men efter jeg selv har fået børn, er jeg ikke i tvivl om, at det ville jeg ikke have kunnet magte tidligere.

Lotte:

I dag er Anne et helt andet sted i sit liv, og hvis ikke vi havde kontaktet hende, ville hun slet ikke have tænkt på aborten for mange år siden. Alligevel er abortspørgsmålet så kontroversielt, at hun vil være anonym, for at deltage.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Jeg vælger at være anonym, fordi det er et meget ømtåleligt emne. Og døveverdenen er meget lille. Så det er simpelthen for at beskytte mig selv. Men også måske min daværende kæreste. Hvis jeg står frem i fuld

7


offentlighed, så rammer det måske ikke kun mig som person, men også min daværende kæreste. Og det er lidt uetisk, synes jeg, så mange år efter at ribbe op i det. Jeg er ikke bange for, at nogen reagerer negativt på det. Det er jeg ikke. Men det er mere, at det nok er et tabu. Måske er det ikke mere et tabu i medierne så meget. Men for folk som privatpersoner er det lidt tabubelagt. Og det er det altså for mange. Det er ikke noget man bare går at snakker om til dagligt. Men min holdning er, at når man tager sådan et valg, også en sen abort, så skal man have en meget meget væsentlig grund til det. Det er ikke noget, man bare sådan lige gør, ok, så gik vi fra hinanden, så må jeg have foretaget en abort. Det er ikke bare sådan en beslutning man tage på et sekund. Et barn er jo ikke sådan en materiel ting og en del af en brug og smid væk kultur. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Breaker Lotte:

For noget tid siden viste Danmarks Radio en dokumentarudsendelse om sene aborter. DR havde sendt en gravid journalist til Barcelona i Spanien, hvor hun kontaktede en abortklinik. I venteværelset sidder folk af forskellige nationaliteter. Hun optager mødes med klinikens ejer med et skjult kamera.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Sally (ikke i pix): det er ikke et problem, at jeg er så langt henne. Hvor langt henne tror du jeg er - 30 uger? Carlos Morin, Dir. CBM-Klinik, Barcelona: 31,3 præcist. Sally: Og det er ikke et problem? Carlos: Lad os tage os af det, så det ikke er et problem. Sally: Så det er helt ufarligt? Carlos: Det lover jeg.

Lotte:

Den gravide journalist forklarer, at hun ikke vil have barnet. Men at hun er for langt henne til at få en abort i Danmark. Derfor er hun taget til Spanien.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Sally (ikke i pix): Faderen til barnet og jeg er ikke sammen mere. Jeg kan ikke forholde mig til det her barn. Jeg vil ikke have det.

8


Carlos: Og nu er du her Sally: Ja, nu er jeg her. Lotte:

Ifølge klinikkens ejer, vælger mange skandinaver at få foretaget sene aborter i Spanien, hvor det er nemmere at få dispensation. Også selv graviditeten er så langt fremme, at barnet kan overleve.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Sally: Hvordan bliver det gjort? Carlos: Som en almindelig fødsel. Det vil sige, at du får veer som ved en normal fødsel men det bliver gjort på en kunstig måde. Carlos: Det, vi gør, er at først stopper vi fosterets hjerte Sally. Inde i mig Carlos: Ja

Lotte

Afsløringen af den spanske klinik skabte forargelse i både Danmark og Spanien. Igen var aborten til debat, sådan som den har været det i de 33 år, den har været tilladt herhjemme. En debat, der især drejer sig om, hvornår et foster bliver til et barn. Hvornår en abort bliver til et drab på et barn.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Charlotte Wilken-Jensen, Læge, Sex og Samfund: Jamen, de slår jo små børn ihjel. Her drejer det sig om et helt rask barn på 31 uger og nogle dage, som jo ikke ville have nogen som helst problemer, hvis det blev født. Og så provokerer man, ja så slår man det først ihjel, og så provokerer man det ud. Det synes jeg er at myrde det.

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Billeder: Farvescanning af foster

Outgest1 00:00:00-00:07:55

Sally: Er du sikker på, at når barnet er født... Carlos: Så er det dødt. 300 procent sikkert.

Breaker Lotte:

I dag er den provokerede abort accepteret som en af kvindens

9


rettigheder. Men flere og flere mener, at tiden er inde til at tage debatten om den frie abort op på ny. 20030603 18:59:00-19:06:45 3-6-03

Vibeke Tuxen, præst, medl. Retten til liv: Jeg tror ikke, at aborten kan afskaffes, efter at den har været der i 30 år. Men jeg tror, at det, der er vigtigt, det er at arbejde for en …hvad skal man sige… at folk ligesom bliver klar over, hvad der foregår. Jeg tænker på , at de er klar over, hvad det er der foregår, når de får foretaget en abort. På den måde arbejde for mere oplysning.

Lotte:

Foreningen Retten til liv er gået forrest i kampen mod den frie abort. I 1999 indviede foreningen Abortmindelunden, til minde om de 600.000 aborter, der er blevet foretaget siden abortlovens indførsel. Eller – som foreningen kalder det – de 600.000 drab. Er det ikke et lige lovligt stærkt ord?

20030603 18:59:00-19:06:45 3-6-03

Vibeke Tuxen, præst, meld. Retten for liv: Man kan jo så vælge, hvad for et ord, man vil bruge. Men under alle omstændigheder, så er det jo et liv, man slår ihjel, eller et liv, man hindrer i at udvikles. Er det drab Anne Marie Rask, læge, Næstfmd, Retten til Liv: Ja, det synes jeg sådan set, at det er. Jeg synes, at det er et overgreb, Hvad andet kan man kalde det end drab. Du er læge. Har du set noget, som gør, at du siger, at det her må jeg bare være imod. Anne Marie Rask, læge, Næstfmd, Retten til Liv: Jeg tror, at jeg var imod i forvejen. Men jeg var som student med til en abort, eller det var ikke en abort, det var en graviditet udenfor livmoderen, som vi måtte fjerne, for ellers så forbløder kvinden. Og hun var i 8 eller 10 uge. At stå med det der lille foster, der på det tidspunkt er tre-fire centimeter langt, som er fuldstændig intakt, hvor det hele er dannet, man kan se hovedet, og man kan se hjerteskyggen og leverskyggen igennem, og man kan arme og ben. At sige, at det ikke er liv, og at det kan vi bare slå ihjel, det kan jeg slet ikke forstå.

Lotte:

I foråret iværksatte Retten til liv en kampagne, der skulle, ifølge foreningen, skulle oplyse om aborter. Kampagnen var rettet mod børn i folkeskolen, der fik at vide, at den frie abort kan sammenlignes med jødeudryddelserne og lynchninger af sorte i de amerikanske sydstater. Derudover viste foreningen billeder af afrevne arme fra et foster. Det virkede unødvendigt chokerende.

Outgest2

Orla Villekjær, Retten til liv:

10


00:40:15-00:42:29

Hvis man ønsker at sætte det hele ind i et historisk perspektiv, så kan det måske være godt at trække nogle linier, både til racisme, udryddelse og med hensyn til holocaust tiden. Og jeg er helt sikker på, at abort kommer til at overhale holocaust-tiden, som en af de største forbrydelser mod menneskeheden.

Lotte:

Den hårde tone og de stærke billeder chokerede mange. Foreningen blev anklaget for at føre skræmmekampagne. Og på den kristne efterskole, hvor eleverne som nogle af de første blev udsat for kampagnen, beklagede forstanderen.

Outgest2 00:42:35-00:44:25

Jens Peter Rejkjær, Forstander, Løgumkloster Efterskole: Jeg var ikke selv med til den undervisningstime, som vi havde her på stedet. Så det er først efterfølgende, at jeg er blevet klar over, at der måske er sket nogle ting i den time, som jeg ikke er særligt glad for.

Lotte:

Det er dog ikke første gang, at abortmodstanderne har brugt sammenligningerne med folkemord. I 1977 turnerede folketingspolitikeren Inge Krogh rundt med et lignende foredrag.

Outgest2 00:42:35-00:44:25

Historiske billeder - 1977 Inge Krogh, MF (Kr. Folkeparti): Der ser vi et udskrab af en abort, der er foretaget i 10. uge. … mennesker, der er blevet kasseret , mennesker som ikke er blevet agtet. Det er blot ældre mennesker, det er fra en koncentrationslejr.

Lotte:

Dialogcenteret, som analyserer religiøse tendenser i samfundet, mener at det er tegn på en radikalisering af kristendommen. Det ses mest tydeligt i USA, hvor abortmodstanden mange steder har skræmt de gravide kvinder og deres læger fra at foretage aborter.

Outgest2 00:49:10-00:51:22 11-1-06

Sarah A Stoez, Dir., Planned Parenthood: Desværre er landet meget fokuseret på, om abort blevet gjort ulovligt. Men det kan være lige meget. For abort er blevet gjort så utilgængeligt, at det i praksis er ulovligt.

Outgest2 00:42:35-00:44:25

Leslee Unruh, Leder, Alpha Center, USA: Vi vil gerne have abort forbudt i South Dakota. Så vi arbejder meget hårdt på, at vi i den kommende afstemning får et forbud mod abort i South Dakota.

Outgest2 00:57:30-01:00:33 27-1-06

Billeder. Demonstrationer – råber af hinanden. (godt billede: 01:00:19 – tilhængere og modstandere råber af hindanden med megafon - plakat i baggrunden.

Outgest2 00:42:35-00:44:25

Jens Linderoth, Fmd, Dialogcenteret: Det er et udtryk for den fundamentalisme, som man ser. Altså fra islam

11


kender alle jo til det. Men det sker også indenfor kristendommen, at fundamentet begynder at flyde, så religionerne flyder ud, og så … griber man.. nu må vi holde fast, og vi tror i hvert fald på det hele, og den reaktion. 20030603 18:59:00-19:06:45 3-6-03

Tine Bryld, Socialrådgiver: Jeg tror, at de danske kvinder er så grundlæggende fornuftige, at de aldrig nogensinde giver retten til fri abort fra sig. Den gruppe, der kalder sig retten til liv, har jo stort set ikke nogen opbakning i hvert fald ikke udenfor nogle helt snævre kredse. Fordi det er en ret for et barn at blive født af nogle forældre, der ønsker det barn. Og vi må altså ikke glemme, at selvom det ikke er lovligt at få abort, så vil kvinder, der er uønsket gravide, altid søge til dem, der kan hjælpe dem med at komme af med barnet. (Griner) Jeg tror simpelthen ikke på, at vi nogensinde får frataget denne ret. Så de kan få lov til at stå og skrige i øst og vest. Her er der ikke nogen, der kan rokke ved noget.

Outgest2 00:42:35-00:44:25

Jens Linderoth, Fmd, Dialogcenteret: Hvis jeg stod og vaklede i abortspørgsmålet. Hvis jeg så, at jeg ville blive allieret med folk, der bruger den her slags midler, ved at være skeptisk overfor abort, så ville jeg løbe skrigende væk.

20030603 18:59:00-19:06:45 3-6-03

Vibeke Tuxen, præst, meld. Retten for liv: Jeg tror stadigvæk, at det er meget vigtigt at arbejde for en holdningsændring. Jeg tror, at der er rigtig rigtig mange kvinder der har det dårligt med, at de har fået foretaget en abort. Det er også derfor jeg synes, at det er vigtigt, at man arbejder politisk og på flere forskellige fronter for at hjælpe de kvinder, der faktisk dybest set ønsker at føde deres barn. De kan blive presset mange steder fra. Det kan så betyde, at de faktisk bliver presset til at foretage et valg, de ikke har ønsket. For eksempel, hvis det er en ung en på 15-16 år, der bliver gravid. Hvis sådan en ung en ønsker at få sit barn, kan det være meget svært for den unge at gå op imod forældre

Breaker Lotte:

Diskussionen om den frie abort og abortturismen vil sikkert fortsætte i mange år endnu. Vi siger tak fordi I kiggede med. Viften Baggrund er slut for i år. Men vi kommer tilbage næste år med flere aktuelle emner.

12


De afbrudte liv