Page 1

Bytræet gennem 115 år - Udvikling og afprøvning af metode for registrering og analyse af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune


Berit Rørbøl, HRT437 Vejleder: Oliver Bühler 30 ECTS point – Speciale i Landskabsarkitektur – Master Thesis in Landscape Architecture / Green Space Management Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – SCIENCE, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Frederiksberg, d. 8. august 2016

2


3


Resumé Dette speciale tager sit udgangspunkt i bekymringen vedrørende bytræernes fremtid i Gladsaxe Kommune. Med et stadig stigende fokus på bytræets anvendeligheder og kvaliteter vækker det bekymring, hvorvidt bytræbestanden kan imødekomme, de krav der stilles. Med øget konkurrence om pladsen i bybilledet og med trusler om klimaforandringer og skadevoldere, er der i de senere år kommet mere fokus på området. I rapporten er der gennem udvikling og afprøvning af metode gjort rede for udviklingen af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune gennem 115 år. Forskellige materialers anvendelighed er afprøvet, sammenlignet og diskuteret. Dette har givet et grundlag for at sammenligne udvalgte års bytræbestand trods variationer i mængden og kvaliteten af data. Resultatet er et billede af den historiske udvikling af bytræbestanden samt et sammendrag af hvilke tendenser, der har påvirket denne. På baggrund af dette er der givet et bud på fremtidens bytræbestand og dennes udfordringer i Gladsaxe Kommune.

Berit Rørbøl

4


Abstract This thesis is based on the concern of the future of city trees in Gladsaxe Municipality. With an ever-increasing focus on city tree utilization and qualities, there is a growing concern, whether the city tree population can accommodate our demands. A still growing competition for space in the urban landscape along with threats of climate change and pests is that in recent years has raised a stronger focus in this area. This report outlines the development of city trees in Gladsaxe through 115 years, by developing and using a method here fore. Various sources have been tested, compared and analyzed. This has provided a foundation for comparing selected years by tree stock despite variations in the amount and quality of data. The result is an overview of the historical development of city trees, as well as the trends that influencing them. Based on this a forecast is given on future development for city trees and the challenges related to them in Gladsaxe Municipality.

5


INDHOLD

1 INTRODUKTION

8

BAGGRUND OG MOTIVATION

10

OPGAVEFORMULERING

11

AFGRÆNSNING

12

2 METODE OG MATERIALE

14

METODE Den historiske analyse

17

Områdeanalyse

20

MATERIALE

22

Kort

22

Ortofoto

24

Træregistrering

24

Billeder

26

Skriftlige kilder

26

3 BAGGRUND

6

16

28

GLADSAXES UDVIKLING 1900 TIL I DAG

30

MYNDIGHED OG VEDLIGEHOLD

34


4 REGISTRERING OG ANALYSE HISTORISK ANALYSE

36 38

1900

40

1954

44

1981

46

2003

48

2007

50

2015

52

Fremtidens bytræbestand

54

Delkonlusion

56

OMRÅDEANALYSE

58

Bagsværd Bymidte

60

Søhuse

66

Buddingevej og Buddinge Station

70

Søborg

74

Delkonklusion

80

5 METODEKRITIK METODEN

82 84

Har metoden virket

86

Metodens anvendelsesområder

87

6 AFRUNDNING

88

KONKLUSION

90

PERSPEKTIVERING

92

KILDER

94

BILAG

96

7


1 INTRODUKTION


BAGGRUND OG MOTIVATION

Denne opgaves emnevalg udspringer i formodningen om, at antallet af bytræer i Gladsaxe Kommune er aftagende. Landskabsarkitekterne i Gladsaxe Kommunes By- og Miljøforvaltning har ytret deres bekymring for, at kommunens bytræbestand er truet, men at de mangler dokumentation for denne påstand (Gybeck, Leegaard og Olesen, 2016). Gladsaxe Kommune ligger inde med flere registreringer af deres bytræbestand, men disse er enten ufuldstændige eller ikke egnet til direkte sammenligning. Derudover fortæller de intet om, hvorfor antallet af

Gladsaxe Møllevej/Mørkhøjvej med vejtræer „ 1937. Træerne blev fældet senere samme år. Billeder som dette af det gamle Gladsaxe kan bruges til at tids- og stedfæste gamle bytræer. (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

10

bytræer i givet fald er faldende. En historisk analyse af bytræbestandens udviklingen vil afklare, om antallet af bytræer i Gladsaxe Kommune er faldene. Derudover vil den belyse de faktorer, der har haft indflydelse på antallet og placeringen af bytræerne gennem en årrække. Der ligger på nuværende tidspunkt ingen anden undersøgelse inden for dette område. Der ønskes derfor at undersøge, hvilke muligheder der er for at lave en decideret historisk analyse af bytræbestanden med Gladsaxe Kommune som case område.


PROBLEMFORMULERING

Formålet med dette speciale er at dokumenterer udviklingen af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune. Ved at udvikle en metode til registrering og analyse af bytræbestanden gennem en årrække ønskes der, at danne et sammenligningsgrundlag for antallet og placeringen af bytræerne. Der ønskes samtidig at undersøge hvilke faktorer, der igennem tiden har haft en påvirkning på bytræbestanden.

Med opgaven ønskes følgende spørgsmål besvaret: • Er bytræbestande i Gladsaxe Kommune stigende eller faldende? • Hvilke muligheder er der for at danne et sammenligningsgrundlag til brug for historisk analyse af bytræbestanden? • Hvilke faktorer har påvirket bytræbestanden gennem tiden?

Billede fra Google Maps viser at der på Niels Finsens Allé 46 stod to vejtræer i 2009 (Foto: © 2015 Google Inc, used with permission. Google and the Google logo are registered trademarks of Google Inc.) ‚

Nedgravning af fjernvarme 2016 har været på bekostning af vejtræerne på Niels Finsens Allé 46 ‚

11


AFGRÆNSNING

Da byudviklingen i Gladsaxe Kommune startede med udstykningen af Søborggårds Jorde i 1901 (Cramer, 1979), er der i opgaven valgt at starte den historiske analyse omkring dette tidspunkt. Der er blevet lagt vægt på registreringen af kommunens bytræer, da det netop er bytræbestanden, der vækker bekymring hos landskabsarkitekterne i Gladsaxe Kommune. Bytræer betragtes i registreringen som træer langs kommunalt driftde veje og pladser.

S

S

I registreringen af bytræerne er kommunens vejnet kategoriseret for at danne et sammenligningsgrundlag for antallet og placeringen af bytræerne. Kategoriseringen er baseret på kommunens egene betegnelser for vejnettet samt efter myndighed (Gladsaxe Kommune, 2013). S

S

S

S

S

Myndighed Da flere af kommunens veje har skiftet myndighed fra Københavns amt til Gladsaxe Kommune i 2007 (figur 1.1), er der valgt i sammenligningsgrundlaget at lægge amtsvejene sammen med de kommunale i optællingen (figur 1.2). Dette er vurderet som det mest hensigtsmæssige og giver det bedste reelle billede af bytræbestandens placering langs vejene. Veje der bestyres af Vejdirektoratet samt de private fællesveje, er ikke taget med i hverken registrering af træer eller i opmåling af vejlængder. Dette er valgt da Gladsaxe Kommune ikke drifter disse områder. En stor del af de private fællesveje er boligforeninger. Vejkategori Ifølge kommunens egne betegnelser differentieres der mellem tre kategorier af veje; Motorveje, primær trafikveje og fordelingsveje (Gladsaxe Kommune, 2013). Da myndigheden af motorvejene ligger hos Vejdirektoratet, er disse veje ikke med i registreringen. Primær trafikveje og fordelingsveje er i registreringen behandlet under et, da det ikke har været muligt at verificerer denne kategorisering ved alle registreringerne. I opgaven går de fælles under trafikveje. De resterende veje betegnes lokalområder og indeholder ikke de private fællesveje (figur 1.3).

S

Statsvej Amtsvej Kommunevej Prival fællesvej

12

Figur 1.1 Myndighed over vejnettet i Gladsaxe Kommune før Kommunalreformen ƒ 2007.


S S S S

S S

S S

S

S

S

S

S

S

S

Figur 1.2 Myndighed over vejnettet efter Kommunalreformen 2007. Registreringen af bytræer er baseret på disse betegnelser i analyserne fra 1954 til 2015.

Statsvej Kommunevej Prival fællesvej „ S

S

S

S

S

Figur 1.3 Vejkategorier. Til forskeld for kommunens ejne betegnelser primær trafikvej og fordelingsvej under betegnelsen Trafikveje. De resterende kommuneveje går under betegnelsen Lokalområde. „

Motorveje Trafikveje Lokalområde

13


2 METODE OG MATERIALE


METODE

Da der ligger en formodning om, at der gennem tiden har været flere træer i bybilledet (Gybeck, Leegaard og Olesen, 2016), er der i opgaven valgt at starte med udviklingen af en historisk analyse af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune. Da der ikke ligger anden undersøgelse på dette område, er der undersøgt hvilke muligheder, der er for at sammenligne forskellige års bytræbestand. Ved at danne et sammenligningsgrundlag er udviklingen analyseret og brugt til at få et overordnet billede af, hvor mange bytræer, der gennem tiden har været, og hvor de har været placeret.

Med udgangspunkt i den generelle udvikling af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune er steder, af forskellige karakterer, udvalgt til nærmere analyse. Områdeanalysens formål har været at finde de faktorer, der har påvirket udviklingen af bytræbestanden, og hvordan de har påvirket den. Samlet set har analyserne tegnet en tendens for bytræbestandens udvikling (figur 2.1).

Figur 2.1 Metode: Mål - Middel - Produkt. ‚

Mål

Af- eller bekræfte formodningen om at bytræbestanden i Gladsaxe Kommune er nedadgående

Middel

Udvikling og afprøvning af metode for registrering og analyse af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune

Produkt

En registrering og analyse af bytræbestandens udvikling gennem 115 år

16


Den historiske analyse Ved at sammenligne kort, flyfotos, billeder og skriftlige kilder er placeringen af bytræerne i Gladsaxe Kommune registreret for udvalgte år. De analyserede år er til dels valgt ud fra det tilgængelige materiales kvalitet og dels ud fra historiske år i forhold til Gladsaxes udvikling. Registrering For at registrere antallet af bytræer og kortlægge deres placering, er kort og ortofotos analyseret og sammenlignet med billeder og træregistreringer. For hvert af de analyserede år er der valgt et baggrundskort eller ortofoto som basis for registreringen. Kvaliteten og mængden af informationer på kort, fotos og samtidige registreringer har været afgørende for udvælgelsen af baggrundskortet (figur 2.2 -2.4). Som det eneste år er 1900 registreringen fortaget på baggrund af kortmateriale. Her er der brugt de Høje Målebordsblade (Geodatastyrelsen, 2016. For de efterfølgende år er ortofotos brugt som baggrundskort (Gladsaxe Kommune, 2016a).

For at danne et sammenligningsgrundlag er hvert analyserede år registreret i GIS. De enkelte træers placering er plottet ind individuelt. For de analyserede år, hvor der ingen skriftlig eller digital registrering findes, er kort eller ortofotos gennemgået systematisk for at finde bytræernes placering. Ved registreringen har zoomfaktoren i GIS været afgørende for læsbarheden. Zoome der for langt ind bliver billedet sløret, og for langt ud kan tingene ikke skelnes ting fra hinanden. Det har derfor været nødvendigt at oprette et gritnet svarende til skærmens opløsning, for at kunne lave en systematiseret registrering af hele kommunen (figur 2.5). Dette har samtidig lettet overskueligheden. Som støtte til denne form for registrering er der brugt billeder fra samtiden for at verificere placeringen af træerne (figur 2.6). For de år, hvor der ligger enten skriftlige eller digitale registreringer, er disse overført til GIS som det første, og derefter er ortofotos gennemgået for at plotte træer ind, der ikke fremgår af de eksisterende registreringer.

Figur 2.2, 2.3 og 2.4 (Høje målebordsblade 1842 - 1899 og ortofoto 1954 og 2015)

Målforhold Dato © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

1:2000 03-08-2016

Målforhold Dato

Signaturforklaring © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Luftfoto 1954

Signaturforklar Gladsaxe

Gladsaxe kommunegrænse

17


Efter endt registrering af de udvalgte år, har det været nødvendigt at lave en sammenligning årene imellem for at rette eventuelle fejlregistreringer. Kvaliteten af materialet kan have haft en indvirkning på registreringen, og ved at sammenligne årene kan informationerne fra et år bruges til hjælp af registreringer til et andet. Her har de skriftlige og digitale registreringer særligt været taget i brug, da de vurderes til at være meget præcise i deres placering af træerne. Resultatet af registreringen er et tal for hvor mange bytræer, der har været de pågældende år, samt hvor de har været placeret. Registreringerne er derefter behandlet for at danne et sammenligningsgrundlag til videre analyse (bilag 1).

Sammenligningsgrundlaget dækker over: • Under hvilke forhold registreringen er foretaget; hvilke primære- og sekundere materialer er brugt • Det totale registrerede eller estimerede antal bytræer • Gladsaxe Kommunes totale vejnet samt vejkategorier og myndighed målt i km • Antal bytræer registreret på forskellige vejtyper • Gennemsnitlig antal bytræer pr. km vej inden for forskellige vejkategorier

ƒ Figur 2.5 Ortofoto 1981, Buddinge rundkørsel. Træer er registreret i GIS ved hjælp af gridnet tilpasset skærmopløsning.

Figur 2.6 Buddinge rundkørsel set fra øst 1979. Billeder som dette er brugt som verificering af placeringen af træer hvor der har været tvivl om tilstedeværelsen af bytræer. Her er der dog ingen tvivl om det store træ i rundkørslen. (Foto: Lone Dam) ‚

18


Analysen Med registreringer fra de enkelte år er bytræbestanden analyseret. Både antallet af træer det pågældende år er analyseret samt placeringen af bytræerne. Årenes bytræbestand er derefter sammenlignet for at danne et billede af udviklingen fra 1900 til nu. Det før omtalte sammenligningsgrundlag har været vigtigt for at danne et troværdigt billede af udviklingen. Analysen af bytræbestanden er herefter brugt til at udvælge mindre områder til nærmere analyse.

19


Områdeanalysen Hvor den historiske analyse gav et billede af bytræbestandens udvikling gennem de sidste 115 år, manglede der en begrundelse og forståelse for udviklingen. Der opstod derfor et ønske om at analysere på de faktorer, der havde påvirket denne udvikling. Forskellige områder blev valgt ud for nærmere analyse. Udvælgelse af områder De analyserede delområder er valgt ud fra forskellige kriterier, men samlet for at repræsentere forskellige typer af områder og derved forskellig udvikling. Kriterierne for udvælgelsen har været; • Diversitet:

Ønsket om at afdække forskellige områdetyper og udvikling.

• Undren: Ved den historiske analyse var der områder, der skilte sig ud, og det var naturligt at analysere på disse områder for at forstå, hvorfor udviklingen havde været som den var.

• Historie:

Der har været en interesse for at sammenligne kommunens byudvikling med den udvikling, der ses inden for bytræbestanden. Gladsaxes udvikling og historiske milepæle har derfor haft indflydelse på udvælgelsen af delområderne

• Tilgængeligt

materiale: Som ved den historiske analyse har det tilgængelige materiale været medvirkende til hvilke områder, der er blevet analyseret. Ved arbejdet med den historiske analyse, dukkede der forskelligt materiale op, der vækkede interessen for en nærmere analyse.

• Planlægning:

Den fremtidige planlægning i kommunen blev taget med i udvælgelsen af områderne, da der er igangværende og planlagte projekter, som vil påvirke bytræbestanden i den kommende fremtid.

20

Analysen Efter udvælgelsen af delområder blev der indsamlet relevant materiale om områderne. Herunder indgik billeder fra de valgte områder samt historiske kilder om Gladsaxes udvikling en stor del af arbejdet (figur 2.9 og 2.10). Billeder og historie blev sammenlignet og efterhånden kunne man tegne et billede af udviklingen af bytræbestanden, samt de faktorer, der havde været i spil inden for de forskellige områder. For de områder, hvor der ligger konkrete planer for fremtiden, er disse medtaget i analysen. Andre steder er der givet et bud på, hvordan udviklingen frem over kunne se ud med begrundelse i den generelle udvikling. Resultatet af analysen er et samlet billede af hvilke faktorer, der gennem tiden har påvirket bytræbestanden, og hvornår de største ændringer er sket.


ƒ Figur 2.9 Lykkesborg Allé 1937. Allétræer placeret i fortovet. (Foto: Eugen Amding)

Figur 2.10 Lykkesborg Allé udateret. Fotos somdette er brugt til at sporer ændringer i vejbeplantningen (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

21


Materiale Kort Som tidligere nævnt har kvaliteten og tilgængeligheden af materiale haft stor betydning for registreringen og analysen af bytræbestanden. En stor del af arbejdet med materialet har derfor været indsamling og udvælgelse af det rette. Indsamlingen og vurderingen af materialet har været en løbende proces. Ud over det i opgaven brugte materiale er der gennemset og læst meget materiale, der ikke umiddelbart er brugt til opgaven, men har været et led i søgen efter det rette materiale. Der er i registreringen brugt fem hovedmaterialer: • • • • •

Kort Ortofoto Gamle træregistreringer Billeder taget i Gladsaxe gennem årene Skriftlige kilder vedrørende samfundets generelle samt Gladsaxes byudvikling.

Som grundlag for registreringen og analysen af årene omkring 1900 er der brugt de høje målebordsblade (Geodatastyrelsen, 2016). De høje målebordsblade er målt i årene 1842 til 1899, og dækker derfor Gladsaxe før den intensive byudvikling i starten af 1900. Registreringen af vejtræer på de høje målebordsblade bygger på formodningen om, at små cirkler repræsenterer træer i en eller anden form, uden at det direkte af signaturforklaringen, er beskrevet i forhold til vejtræer. Cirkler bliver i signaturforklaringen brugt til at indikerer ”Række af træer”, ”Levende hegn” samt ”Jordvold med beplantning” hvor man ved ”Landevej” ikke har skelnet mellem hvorvidt der har været træer eller ej (figur 2.11). Hele strækningen “Landevej” på signaturforklaringen er med cirkler, men på kortbladet dækkende Bagsværd ses det, at landevejen gennem skoven ikke er markeret med cirkler (figur 2.12). Der har højst sandsynligt ikke været yderligere træer plantet her. Der antages derfor, at landeveje markeret med cirkler repræsenterer vej med træer. På sognevejene er der ligeledes, omend noget tydeligere, differentieret mellem strækninger med og uden vejtræer. Ydermere findes der enkeltstående cirkler langs veje, det antages, at markeringen repræsenterer træer af en hvis størrelse. Da målebordsbladene bygger på simple signaturer, har det været nødvendigt med yderligere dokumentation, til at verificere træernes placering. Til dette er der brugt fotos fra Gladsaxe Byarkiv (Figur 2.13 - 2.15) og kilder vedrørende træbeplantninger omkring 1900.

22


ƒ Figur 2.11Signatur for målebordsblade 1902. Træer er markeret som cirkler. (Skrift- og signaturplan til Generalstabens målemordsblade 1902)

Figur 2.12Udsnit af høje målebordsblad omkring Bagsværd og Smørmosen 18421899. Målebordsbladene indeholder en del information om brugen af vejtræer. På dette udsnit ses flere enkeltstående træer langs sognevejene. Træerne står typisk ved sving og broer (Høje målebordsblade, 1842 - 1899) ‚

Figur 2.13 Gammelmosevej 1937. Selvom der ikke findes mange billeder af vejene fra 1900, vidner træernes størrelser om deres placering ved århundredeskiftet (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

Figur 2.14 Gladsaxe Møllevej 1937 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

Figur 2.15 Buddingevej 1942 (Foto: Eugen Amding) ‚

23


Ortofoto

Træregistreringer

Som grundlag for registreringerne fra 1954 og frem er brugt forskellige ortofotoserier. De analyserede år er frem til 1981 først og fremmest udvalgt efter kvaliteten af disse fotoserier.

Gladsaxe Kommune har ved forskellige lejligheder registreret større eller mindre dele af de kommunale træer. Nogle træregistreringer forekommer med skriftlig henvisning om placering, vejnavn og hus nr., andre er digitaliserede. En enkelt fotoregistrering blev fundet i kommunens arkiv, og indehold billeder af udvalgte træer. Registreringen var foretaget i 1979-1981, men kun en meget lille del af kommunenes træer var registreret, og der var ingen beskrivelse af begrundelsen for registreringen.

Allerede i 1921 foretog man de første flyfotos over Danmark (Det Kongelige Bibliotek). Kvaliteten af de første flyfotoserier er dog ikke egnet til en registrering af træer. Først i serien fra 1954 har man opnået en kvalitet, der egner sig til denne form for registrering og analyse (figur 2.16). Efterfølgende er der med nogle års mellemrum foretaget nye flyfotoserier dækkende dele eller hele Danmark. Kvaliteten af ortofotosne er igen af varierende kvalitet (figur 2.17), og ikke alle år er brugbare for analysen. Der er i den historiske analyse blevet brugt flyfotos fra 1954, 1981, 2003, 2007 og 2015. Flyfotoserierne fra 1954 og 1981 er begge i sorthvid, og registreringen af træer direkte ud fra billederne har været svær. Her har lysforholdet billederne er taget under, været afgørende for hvorvidt det har været muligt, at registrere hvor træerne har stået. Med andre ord har det rette lysforhold bevirket, at træerne har kastet skygger, der kan skelnes fra andre objekter i bybilledet. Fra 2003 er billederne i farver, og især på fotoserien fra 2003 er det nemt at registrere træernes placering, da serien er fotograferet om sommeren og træerne fremstår med grøn krone. Alle de anvendte ortofotos har været tilgængelige i formater, der er kompatible med GIS-programmer. Datatilgangen har været gennem ekstern WMS-server (Gladsaxe Kommune, 2016a).

24

Derimod er Gladsaxe Kommune i besiddelse af tre andre registreringer, der er blevet brugt til den historiske analyse. De tre registreringer er: • Kvalitetsbeskrivelser Kommune 2003: I

for

Gladsaxe

2003 blev der af Hedeselskabet lavet en registrering af alle kommunens beplantningstyper (Hedeskabet, 2003). Bagrunden for registreringen var udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelser til fremtidig drift af kommunens grønne områder. Registreringen er digitaliseret (figur 2.18)

• Overdragelses dokument fra Københavns Amt 2007: I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 overdrog Københavns Amt amtsvejene til de enkelte kommuner. I den forbindelse modtog Gladsaxe Kommune en liste over de træer, der stod på disse veje. Listen indeholdt informationer om art, størrelse og placering med vejnavn og nummer (figur 2.19) (Københavns Amt, 2006).

• Registrering af bytræer 2015: I foråret og

sommeren 2015 blev der lavet en næsten fuldstændig træregistrering af bytræerne i Gladsaxe Kommune ved hjælp af Itreetool (itreetools.org). Registreringen indeholder oplysninger på blandt andet art, stammeomkreds samt placering. At registreringen ikke er fuldstændig skyldes, at der ikke blev prioriteret at registre træer, som af forskellige årsager alligevel skulle fældes inden for en overskuelig fremtid. Dette gælder Søhuse og Gladsaxe Ringvej samt Buddingevej (Gladsaxe Kommune, 2015a).

Træregistreringerne er brugt til den historiske analyse af de pågældende år samt til sammenligning årene imellem.


ƒ Figur 2.16 Ortofot 1981. Kvaliteten er langt bedre end de senere flyfotoserier fra 1984

 Figur 2.17 Ortofot 1984. Ortofotos fra flere år er vurderet for deres kvalitet for registrering. Dette denne fotoserier er, til forskel for andre, ikke egnet til registrering af bytræer

Målforhold Dato Udskrevet af

1:2500 22-07-2016 BERROR

Signaturforklaring

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Luftfoto 2003 Alléer Formede træer Fritvoksende træer Frugttræer Klatreplanter Prydbuske og frugtbuske Trægrupper Trærækker Gladsaxe kommunegrænse

 Figur 2.18 Registrering af Gladsaxe Kommunes beplantning 2003 foretaget af Hedeselskabet. Al beplantning under kommunens mydighed er registreret

Målforhold Dato Udskrevet af Signaturforklaring

1:2500 22-07-2016 BERROR

Luftfoto 2003 Alléer Formede træer Fritvoksende træer Frugttræer Klatreplanter Prydbuske og frugtbuske Trægrupper Trærækker Gladsaxe kommunegrænse

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

ƒ Figur 2.19 Udsnit af kort over Gladsaxe med amtstræernes placering. Ved overdragelse af amtsvejene i 2007 modtog Gladsaxe Kommune en liste med vejtræer. Træernes placering er her plottet ind i GIS.

„

25


Billeder

Skriftlige kilder

Til både den historiske analyse og til områdeanalyserne er der brugt billeder til verificering og forklaring. Billederne er brugt, da de mange gange fortæller mere end skriftlige kilder. Hvor en skriftlig kilde tit har et emne for øje, kan billeder fortælle mere end hvad det er taget for. For eksempel kan et foto taget af en familie foran deres nybyggede hus indeholde informationer om vejbeplantningen og vejforholdene det pågældende år (figur 2.20).

For at forstå den udvikling, der ses af kort og billeder, er der i opgaven suppleret med skriftlige kilder. Kilderne er især brugt ved områdeanalyserne, for at sammenligne det der ses på billederne, med den udvikling der har været samtidig i kommunen. Hvor billederne viser hvordan udviklingen har været, har de skriftlige kilder fortalt hvorfor.

Billederne, der er brugt i analyserne, er hovedsageligt fundet i Gladsaxe Byarkiv (2016), som har en stor samling billeder af Gladsaxe gennem tiden. Billeddatabasen er online, og billederne er kategoriseret efter forskellige temaer, for eksempel vejnavn, begivenheder, skolevæsenet osv. Denne kategorisering har lettet arbejdet med at søge efter billeder af de pågældende steder. Derudover indeholder billederne en række informationer vedr. årstal, fotograf, beskrivelse og andet, hvor det har været muligt. Ud over Gladsaxe Byarkivs database er der brugt billeder fra By afdelingens eget arkiv. Der er i opgaven brugt lang tid på indsamling, udvælgelse og analysering af billeder. Det har derfor været nødvendigt at systematisere de udvalgte billeder løbende, så informationerne ikke skulle hentes gentagende gange fra byarkivet. Hvert billede der er downloadet fra byarkivet er noteret i en tabel med filnavn og de informationer, der har været knyttet til det. Denne proces har hjulpet ved den endelige udvælgelse af relevante billeder. Dvs. listen indeholder langt flere billeder end der er brugt i opgaven (figur 2.21).

26


ƒ Figur 2.20 Maglegårds Allé 1908. Familiefoto forand nr. 19. Træerne langs vejen er nyplantede, dette kan ses på pælene der støtter træerne (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Billede af Fru Jensen 1925 . Fotografiet er brugt som postkort. Bag fru Jensen ses vejtræer på begge sider af Aldershvilevej (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

ƒ Maleri af Bagsværd Kro malet i 50érne. Billeder som dette skal man analyserer med varesomhed. Det viser sig at maleren frit har malet efter forskellige fotografier og derved representerer maleriet flere årtier på samme tid (Maleri: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 2.21Udsnit af billedregistrering. Ikke alle billeder er brugt til analyserne. ‚

ƒ Bagsværd Stationsplads 1981. Nyplantede træer samt et gammelt elmetræ præger pladsen (Foto: Lone Dam)

Fældning af træer på Mørkhøjvej i slutningen af 1930’erne (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

„

27


3 BAGGRUND


GLADSAXES UDVIKLING 1900 TIL I DAG

I 1900 bestod Gladsaxe sogn af fire landsbyer forbundet af lande- og sogneveje (figur 3.1). Derudover fandtes en række små sideveje til de gårde der under udskiftningen i 1770’erne havde etableret sig uden for landsbyerne. Indtil 1909 hørte Gladsaxe Sogn og Herlev Sogn under samme sognekommune. Efter Herlevs løsrivelse fik Gladsaxe Kommune den afgrænsning der ses i dag (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Byudviklingen i Gladsaxe tog sin begyndelse i 1901 da man udstykkede Søborggårds Jorde (Cramer, 1979). I førte omgang bestod udstykningen af 78 parceller, men i de kommende år blev flere jorde udstykket ligesom jorde ved Bagsværd blev udstykket (figur 3.2). Ved anlæggelsen af vejene til de nye villakvarterer var det parcelejerne, der selv stod for finansieringen, anlæggelse og vedligehold (Lebech, 1971).

30

Efterhånden som de udstykkede grunde blev bebygget steg indbyggerantallet i Gladsaxe. Med 1.754 indbyggere i 1900 steg tallet til 3.714 i 1911 og igen til 7.009 i 1921 (Miljøog Energiministeriet, 1998). De mange nye tilflyttere stillede krav til transporten til og fra Gladsaxe og op gennem 10’erne og 20’erne blev vejnettet i Gladsaxe udbygget og forbedret (Lebech, 1971). I 1906 åbnede Slangerupbanen med stop i Buddinge og Bagsværd og i 1924 kom sporvognen til Gladsaxe Kommune med endestation i den nye bydel Søborg (Miljø- og Energiministeriet, 1998). I 1930’erne begyndte man udstykningerne omkring Mørkhøj (Miljø- og Energiministeriet, 1998). I første omgang som kolonihaveforeninger, men senere udviklede området sig til selvbyggerkvarter med særlige regler for udformning og arkitektur.


Figur 3.1 Gladsaxes vejnet og byer ca. 1900 (Efter figur fra Kommuneatlas Gladsaxe, Miljø- og Energiministeriet, 1998)

„

Figur 3.2 Gladsaxes vejnet og byer ca. 1920 (Efter figur fra Kommuneatlas Gladsaxe, Miljø- og Energiministeriet, 1998) „

31


I starten af 1940’erne er halvdelen af Gladsaxes areal inddraget til byformål (figur 3.3). Det stadig stigende antal borgere og efterspørgslen på boliger gjorde, at man op gennem 40’erne og 50’erne stiftede en række almennyttige boligselskaber og påbegyndte flere byggerier af almennyttige boligområder. I 1949 var indbyggertallet i Gladsaxe steget til ca. 24.000 (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Op gennem 1950’erne og 1960’erne åbnede Hillerødmotorvejen og Motorring 3 som skærer gennem Gladsaxe (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Samtidig blev flere større industriområder etableret i særskilte bydele adskilt fra boligbebyggelse som beskrevet i Fingerplanen fra 1947 (Dansk Byplanlaboratorium, 1947). Landsbyerne og de nye bydele vokser sig større og efterhånden som pladsen bliver træng begynder man at bygge i højden og fortætte i byerne (Sørensen og Boje, 2001). Gamle bydele bliver revet ned til fordel for nye boligbebyggelser. Op gennem 1970’erne er Gladsaxe så godt som fuldt udbygget (figur 3.4). Der er ingen byggepladser og den fremtidige udvikling i kommunen er på bekostning af eksisterende bebyggelse og byområder. Planlægningen

32

består nu af omdannelser og optimering af allerede etablerede og mere eller mindre funktionelle bydele. Under 25% af de boliger vi ser i Gladsaxe i dag er bygget efter 1970 og ca. 50% er bygget mellem 1950 og 1969 (Gladsaxe Kommune, 2016b). Den udvikling Gladsaxe har været igennem siden 1900 har skabt det Gladsaxe vi ser i dag (figur 3.5). Kommunen er en forstadskommune til København og består af særskilte bolig-, industri- og natur områder. Bybilledet præges af de mange større veje, der skærer gennem Gladsaxe samt diversiteten af bebyggelse der vidner om tidernes forskellige behov og ønsker. Der bor i dag 67.924 indbyggere i Gladsaxe Kommune fordelt på 31.859 boliger (Gladsaxe Kommune, 2016b). Gladsaxe er planlægningsmæssigt delt op i 7 kategorier dækende boligområder, blandet bolig og erhverv, erhvervsområder, centerområder, rekreativt områder, offentlige formål og tekniske anlæg. Bolig og erhvervsområderne er tydeligt adskilte, hvor de blandede boligog erhvervsområder fortrinsvis dækker over butikstorve med boliger oven på beliggende i sammenhæng med centerområderne (Gladsaxe Kommune, 2013).


Figur 3.3 Gladsaxes vejnet og byer ca. 1940 (Efter figur fra Kommuneatlas Gladsaxe, Miljø- og Energiministeriet, 1998) „

Figur 3.4 Gladsaxes vejnet og byer ca. 1970 (Efter figur fra Kommuneatlas Gladsaxe, Miljø- og Energiministeriet, 1998) „

33


MYNDIGHED OG VEDLIGEHOLD

Som tidligere nævnt var det under anlæggelsen af de nye villaveje i starten 1900-tallet parcelejerne selv der stod for anlæg, drift og vedligehold. Amtet havde myndigheden over landevejene og Gladsaxe Kommune over sognevejene (Lebech, 1971). Efterhånden som vejnettet blev udvidet overgik myndigheden af villavejene til kommunen og nogle af de gamle sogneveje samt nybyggede hovedveje overgik til amtet. Indtil 2007 lå myndigheden af vejene Gladsaxe Ringvej, Ring4/Bagsværdvej, Buddingevej Bagsværd Hovedgade, Buddinge Hovedgade og Søborg Hovedgade hos Københavns

34

Amt. Efter Lommunal reformen overdrog Amtet vejene til Gladsaxe Kommune, der herefter havde vedligeholdelsen og tilsynet med vejene og de dertilhørende arealer og beplantninger (Gladsaxe Kommune, 2006). I dag ligger tilsynet med alt kommunal vejbeplantningen hos Byafdelingen under Team Byplan og Landskab. Her sidder et team af byplanlæggere samt landskabsarkitekter og varetager udviklingen af vejbeplantningen i de forskellige bydele og vejstrækninger. I tæt samarbejde med kommunens driftsafdeling plantes og plejes træerne for at opnå det ønskede udtryk og formål.


S

S

S

S

Figur 3.5 Kort over Gladsaxe 2016

35


4 REGISTRERING OG ANALYSE


HISTORISK ANALYSE

Den historiske analyse dækker over registrering af bytræernes antal og placering for udvalgte år samt en analyse af udviklingen. Sammenlagt giver dette et billede af bytræbestanden gennem 115 år. For hvert af de analyserede år er placeringen af bytræer registreret for hele kommunen. Registreringerne er derefter behandlet for at danne et rimeligt sammenligningsgrundlag. Formålet er at belyse hvilken udvikling kommunens bytræbestand har været igennem de sidste ca. 115 år. Til registreringen er der brugt kort og ortofoto suppleret med skriftlige og digitale registreringer og billeder. Registreringen af bytræernes placering og antal er for hvert år ført ind og behandlet i et skema (bilag 1) for at danne et sammenligningsgrundlag.

38


‚

Høje mülebordsblade 1842 - 1899 samt ortofoto 2015 er to af de materialer der er blevet analyseret i den historiske analyse.

39


1900 Da byudviklingen i Gladsaxe starter med udstykningerne af det nuværende Søborg i 1901 (Cramer, 1979) er årene omkring 1900 valgt som start for registreringen og analysen af bytræerne.

ligning blev der på Frederiksberg i 1911 blev plantet 90 træer fordelt på 560 meter (Christensen, 1990). Hvis træerne er plantet på begge sider af vejen giver dette ca. 12 meter mellem træerne.

Materiale Til registreringen af bytræerne omkring 1900 er der brugt de høje målebordsblade (Geodatastyrelsen, 2016) suppleret af kulturhistoriske kilder samt gamle fotos fra Gladsaxe Byarkiv (2016).

Registreringen af træerne bygger derfor delvist på estimering af antallet af træer på især landeveje og delvist på enkelt træers placering ifølge de høje målebordsblade (figur 4.4). Der er ikke registreret træer på mindre veje da det antages at disse har været private og grundejerne alene har stået for beplantningen uden krav eller økonomiskstøtte fra myndighederne. For at lette sammenligningsgrundlaget er træregistreringen sammenlignet med vejnettet fra 1900 samt 2016 (bilag 2A og bilag 2B)

Registrering Da registreringen af bytræer omkring 1900 bygger på kortmateriale har det været nødvendigt at vurderer signaturenes betydninger (figur 4.1). Lande- og sogneveje med signaturer for allétræer eller trærækker er markeret med en jævn afstand mellem punkterne. Det vurderes ikke at punkterne repræsenterer et enkelt træ, men indikerer en trærække eller allé (figur 4.2). Af fotomateriale fra Gladsaxe taget omkring 1900 vurderes afstanden mellem vejtræerne at være ca. 12 meter (figur 4.3). Til sammen Figur 4.1 Udsnit af høje målebordsblad omkring Bagsværd 1842-1899. Målebordsbladene er gennemgået for træer langs vejene med antagelsen at enkeltståenede cirkler representerer et eneklt træ, og cirkler med kontinuerlig afstand representerer en trærække med ca et træ pr 12 meter (Geodatastyrelsen 1842 – 1899)

40

Det samlede antal bytræer i Gladsaxe Kommune omkring århundredeskiftes er registreret til 1645 træer fordelt på 30 km kommunal- og amtsvej (bilag 2A). Det svarer til gennemsnitligt 55 træer pr. km offentlig vej (bilag 1).

Figur 4.2 Udsnit af høje målebordsblad omkring Bagsværd 1842-1899. registreringen af træer er plottet ind (Geodatastyrelsen 1842 – 1899) ‚

Figur 4.3 Bindeledet omkring 1900. Vejtræernes afstand vurderes til at være ca. 12 meter (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚


Figur 4.4

41


Analyse Af registreringen af bytræerne i omkring 1900 ses det, at træerne især er placeret som allétræer langs landevejen, Frederiksborgvej (figur 4.4). Inde i selve landsbyerne er der ikke noteret træer ifølge de høje målebordsblade. Billeder fra tiden viser dog at der har været træer i landsbyerne, men at de ikke er noteret på målebordsbladene fortæller om deres betydning, i forhold til hvad kortet skal formidle. Træerne er ikke taget med i registreringen, da deres antal har været for svært at verificere, ligesom at mange af dem er plantet på privat matrikel og derfor ikke er deciderede vejtræer. Registreringen af enkeltstående træer viser, at flere af disse er placeret strategiske steder som ved vejkryds, skarpe sving samt ved grøfter og åer. Sammenlignet med den generelle brug af træer før 1900 (Fritzbøger, 2004) har man i Gladsaxe brugt træerne på den helt klassiske måde. Træerne har dannet

42

forløb langs vejene for at man både i mørke og ved sne har kunne følge vejene sikkert i landskabet. Solitærtræer har markeret steder man har skulle være ekstra opmærksom og som sikkerhed ved færdsel på strækningen. At antallet af bytræer omkring 1900 er bygget på formodninger og antagelser gør, at man skal behandle tallet med forsigtighed. Det estimerede tal kan afvige noget fra det oprindelige antal træer i Gladsaxe Kommune. Afstanden mellem træerne kan have været varierende, der kan være steder hvor man ikke har plantet selvom det er markeret på kortet og der kan være træer der har været af ringe betydning for orienteringen og derfor ikke er medtaget ved kortets opmåling. Ved behandling af kort som kilde er det vigtigt at huske at “Kort er ikke en afbildning af virkeligheden. Kort er en grafisk gengivelse af informationer, som initiativtageren ønsker at formidle.” (Korsgaard, 2006)


43


1954 I 1954 blev der over 99,6% af Danmark foretaget en flyfotoserie også dækkende Gladsaxe (Det Kongelige Bibliotek). Dette er den første serie i en kvalitet der egner sig til registrering af træer. Bybilledet har ændret sig væsentligt med byudvikling uden for landsbyerne, og vejnettet er betydeligt forøget siden 1900. Over halvdelen af Gladsaxe er udbygget med bolig- og erhvervsområder. Materiale Til registreringen af træer i 1954 er der brugt en flyfotoserie foretaget af US Air Force kaldet Basic Cover 1954 (Det Kongelige Bibliotek). Billederne er taget i 1500 meters højde i målestok 1:10.000 og dækker over ca. 4.200 sort/hvid billeder for hele Danmark. Som supplement er en række fotos fra Gladsaxe Byarkiv (2006) brugt som verificering ved tvivlsspørgsmål. Registrering På baggrund af luftfotoet Basic Cover 1954 er træer markeret dels ud fra skygger og dels ud fra fotos fra tiden omkring 1954 (figur 4.6). Billeder er brugt som støtte til at finde de steder, der har været svære at tyde på de gamle flyfotos. Registreringen er som ved registreringen fra 1900 sammenlignet med vejnettet fra 1954 (bilag 3A) samt vejnettet 2016 (bilag 3B). Beregninger for sammenligningsgrundlaget er lavet ud fra vejnettet 1954. Der er for 1954 registreret 324 træer fordelt på 159 km kommune- og amtsvej. Dette giver et gennemsnit på 2 træer pr. km vej (bilag 1).

44

Analyse Registreringen af bytræer i 1954 viser en tydelig reducering af bytræer. Ikke alene er antallet af træer reduceret kraftigt, de træer der er registreret er placeret på langt færre strækninger end i 1900 (figur4.4). Trods det øgede vejnet, har man ikke formået at opretholde bytræbestanden. Der hvor der ses en forøgelse er på Buddinge Hovedgade, der blev åbnet som ny amtsvej i 1924 (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Strækningen fremstår med tydelig karakter af enten enkeltsidet eller dobbeltsidet vejtræer. Den tætte træalle på det sidste stykke af Klausdalsbrovej, ved Buddinge station, er tydeligt markeret og det fornemmes tilmed at det er store træer grundet skyggernes størrelse. Der ses stadig vejtræer på den gamle landevej, Gammel Mosevej, samt den vestlige del af Klausdalsbrovej. Det kan skyldes at de ikke har været underlagt en forøgelse af vejprofilet i samme grad som flere af de gamle lande- og sogneveje i Gladsaxe op gennem 30’erne (Miljø- og Energiministeriet, 1998). I villakvarterende i Søborg ses enkelte veje med vejtræer, hvorimod det ikke er til at spore vejtræer i villaområderne ved Mørkhøj og Bagsværd. Kilder viser da også, at netop villavejene i Søborg oprindeligt har været anlagt med Allétræer, deraf vejnavne som Niels Finsens Allé, Lykkesborg Allé og Runebergs Allé (Lebech, 1971).


Figur 4.6 Registrering af Gladsaxes bytrĂŚbestand pĂĽ ortofoto 1954

45


1981 I kommunens arkiv dukkede der, i søgen efter brugbart materiale, en billedregistrering op foretaget 1979-1981. Registreringen dækker over udvalgte træer i kommunen, men virker hverken veloverveget eller fuldstendig. Samtidig i 1981 foretages endnu en overflyvning i Danmark som resulterer i en sort/hvid ortofotoserie (Det Kongelige Bibliotek). Materiale Til registreringen er der brugt en ortofotoserie fra 1981. Serien er i sort/hvid og registreringen er suppleret med billeder taget i tiden omkring 1981. Registrering Ortofotoserien er systematisk gennemgået for vejtræer (figur 4.7). Som ved registreringen af 1954 har der, grundet kvaliteten af fotoserien, enkelte steder været tvivl om hvorvidt, der har stået træer eller ej. Her er både foregående fotoserier og efterfølgende blevet brugt til at verificere placeringen. Det har særligt været svært at registrere unge vejtræer. Da vejnettet mellem 1981 og 2016 ikke har ændret sig betydeligt, vejnettets omfang i 2016 brugt som baggrunf for sammenligningsgrundlaget (bilag 4). Med støtte fra billeder samt tidligere og senere fotoserier er der i 1981 registreret 1593 bytræer. Med 164 km kommunal- og amtsvej giver det et gennemsnit på 9,7 træer pr. km vej (bilag1).

46

Analyse Med 1593 bytræer har man formået at øge bytræbestanden med næsten 500 % siden 1954. Dette er til trods for at flere vejtræer er forsvundet (figur 4.7). Blandt andet er allétræerne i villakvarteret i Søborg, alléen ved Buddinge Station og vejtræerne på Gammelmosevej væk. Til gengæld er der plantet nye træer på Bagsværdvej og Buddingevej. Men den store forøgelse i antallet af bytræer må til specielt tilskrives tre områder; Søborg Parkallé med 327 træer, Høje Gladsaxe med 545 træer og Mørkhøj Industrikvarter med 244 træer. Tilsammen udgør de tre områder 70% af kommunens samlede bytræbestand i 1981. Kigger man fordelingen af bytræerne i forhold til trafikveje er kun 33% af den samlede bytræbestand placeret langs med disse. Dette må igen tilskrives de tre førnævnte områder, da største delen af disse er placeret i lokalområderne. Ud over disse er der ikke mange træer at spore i lokalområderne.


Figur 4.7 Registrering af Gladsaxes bytrĂŚbestand pĂĽ ortofoto 1981

47


2003 I 2003 foretager Hedeselskabet en registrering af træer For Gladsaxe i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsbeskrivelser for grønne områder (Hedeskabet, 2003). Samtidig blev der i året foretaget en flyfotoserie i farver der dækkede bland andet Gladsaxe. Materiale Fotoserien fra 2003 udemærker sig til analysen ved at være i farver (figur 4.8) og taget om sommeren hvor der er blade på træerne der derfor fremstår meget tydeligt i bybilledet. Kvaliteten er høj og egner sig i særdeleshed til analyse af bytræbestanden. Træregistreringen som Hedeselskabet har foretaget er den første dækkende registrering lavet for kommunen, der er digitaliseret (Hedeskabet, 2003). Registreringen er bygget på beplantningstyper og er derfor ikke registreret med art, størrelse eller alder.

Registrering Som udgangspunkt er den digitale træregistrering fra 2003 blevet brugt samt amtets lister. Herefter er registreringen sammenlignet med flyfotoserien fra 2003. Da registreringen på forhånd har været digital, har det været meget let at lave datagrundlaget for analysen (bilag 1). I 2003 er der registreret 3.588 træer. Dette er et gennemsnit på 21,9 træer pr. km kommune- og amtsvej (bilag 1). Analyse Siden 1981 er der sket en forøgelse på 225% i antallet af bytræer i Gladsaxe Kommune (figur 4.8). Hvor stigningen fra 1954 til 1981 skete meget lokalt, er stigningen i 2003 spredt ud over kommunen. På flere af de primæreog sekundære veje er der plantet træer og i villakvarteret i Søborg har vejtræerne endnu en gang fundet vej.

Alle kommunens 16.224 træer, der driftes af driftafdelingen er omfattet af registreringen fra Hedeselskabet (bilag 5A). Det har derfor været nødvendigt gennemgå registreringen og frasortere de træer, der ikke skal med i analysen (bilag 5B). Træerne på Gladsaxe Ringvej var ikke medtaget i Hedeselskabets registrering. De er derfor bestemt placeret ved hjælp af Københavns Amts overdragelseslister fra registreringen 2007 (Københavns Amt, 2006).

En af de store samlede beplantninger er Gladsaxe Ringvej, hvor der siden 1981 er plantet 295 træer på 3,5 km vejstrækning. Til sammenlignet er der på de godt 4 km mellem Bagsværd centrum og rundkørslen i Buddinge registreret 125 træer.

Den digitale registrering vurderes til at være ganske præcis. Usikkerheder kan forekomme ved fravælgelse af træer til registreringen for bytræer. Til vurdering af hvorvidt træerne er at betegne som bytræer, er brugt registreringen af bytræer fra 2015.

Det samlede antal træer i lokalområderne udgør 2.137 med 103,3 km vej i lokalområderne giver det i gennemsnit 20,7 træer pr. km vej. For trafikveje er gennemsnittet på 34 træer pr. km vej.

48

Hvor de tre områder, Søborg Parkallé, Høje Gladsaxe og Mørkøj Industrikvarter udgjorde 70% af den samlede bytræbestand i 1981 udgør den i 2003 ca. 31%.


Figur 4.8 Registrering af Gladsaxes bytrĂŚbestand pĂĽ ortofoto 2003

49


2007 Ved årsskiftet 2007 overdrog Københavns Amt de tidligere amtsveje til kommunerne. Derved overgik myndighed og tilsyn af de medfølgende vejtræer til Gladsaxe Kommune (Gladsaxe Kommune, 2006). Materiale Til registreringen er brugt overdragelseslisterne af vejtræer (Københavns Amt, 2006), ortofotoserie fra 2007 i farver (figur 4.9) samt sammenligninger med den forudgående registrering fra 2003 (Hedeskabet, 2003). Da materialet til registreringen er tidligere digital registrering, samt præcis angivelse af træerne langs de tidligere amtsveje, vurderes materialet til at være af høj kvalitet. Registrering De modtagende lister over amtsvejenes træer er plottet ind i GIS efter den placering, der fremgår af listerne sammenlignet med træer der ses af ortofotos fra 2007. Af listen fra Københavns Amt fremgår det, at der i

50

2007 blev overdraget 5.098 træer. Dette tal viser sig ved nærmere eftersyn på ortofoto at dække over 4.500 egeplanter hvoraf kun de 126 er at betegne som træer, resten er klippet som pur. Dvs. der blev fra amtet overdraget 724 træer (bilag 6A). Efter registreringen af de overdragede træer blev resten af kommunen gennemgået for ændringer i bytræbeplantningen siden 2003 (figur 4.8 samt bilag 6B). Der blev for 2007 registreret 3.562 bytræer (bilag 1). Analyse Siden 2003 er der ikke sket det store i bytræbestanden (figur 4.9). Der er ifølge registreringen 26 færre træer fordelt på hele kommunen. Kigger man på lokalområderne kan man dog se at der er sket et fald på 51 træer og antallet af træer langs trafikveje er steget med 25.


Figur 4.9 Registrering af Gladsaxes bytrĂŚbestand pĂĽ ortofoto 2007

51


2015 I 2015 foretog Gladsaxe Kommune, med få undtagelser, den første fuldstændige træregistrering af kommunens bytræer med angivelse af placering, art, størrelse og sundhedstilstand (Gladsaxe Kommune, 2015a). Man brugte værktøjet iTreetool (itreetool.org). Materiale Registreringen fra 2015 dækker næsten hele kommunens bytræer med undtagelse af Gladsaxe Ringvej, Buddingevej og Søhuse da man på registreringstidspunktet regnede med at træerne på strækningerne skulle fældes. Dels på grund af den kommende letbane og dels på grund af træernes alder. Det har derfor været nødvendigt at supplere den digitale registrering. Dette er gjort med hjælp fra registreringen fra 2007 (figur 4.9), en gennemgang af den nuværende beplantning samt ortofoto fra 2015 (figur 4.10). Da registreringen af bytræerne i 2015 er foretaget i felten med GPS og derved blev digitaliseret på stedet, skyndes registreringen at være meget præcis. Registrering Sammenlignet med ortofoto 2015 er der ikke meget afvigelse fra den digitale registrering og det har derfor ikke været nødvendigt at ændre på registreringen for træer andet end at tilføje de manglende træer på Gladsaxe Ringvej, Buddingevej samt Søhuse (bilag 7A og bilag 7B). Med supplement fra amtets registrering i 2007, samt tidligere registrering af Søhuses 32 træer kan der med stor præcision registreres 3.472 bytræer i Gladsaxe Kommune. Da alle

52

træer er registreret på kommunevej giver det et gennemsnit på 21,2 træer pr km vej med Gladsaxe som myndighed (bilag 1). Fordelingen mellem træer i lokalområder og træer langs trafikveje ligger på hhv. 2006 og 1.466. Et fald på 80 træer i lokalområderne og 10 langs primære og sekundære trafikveje. Analyse Kigger man alene på antallet af bytræer i 2015 er der et fald på 90 træer i forhold til 2007 (bilag 1). Sammenligner man med placeringen af træerne dannes et noget andet billede (figur 4.10). Langs Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade, fra Bagsværd Centrum til rundkørslen i Buddinge, er der en reducering på sammenlagt 63 træer i forhold til 2007, en nedgang på 50%. På Søborg Hovedgade ses et fald på 26, hvor der i det tilstødende villakvarter er et fald af træer på 54 stk. Tilsammen dækker de tre hovedgader og villakvarteret et fald på 143 træer siden 2007. Af områder der tydeligt har haft en stigning af antallet af træer er langs Høje Gladsaxevej og ved motorafkørslen på Mørkhøjvej. Der er tilsammen på disse to strækninger plantet 167 træer siden 2007. Af placeringen af kommunens 3472 træer ses at særligt fire områder står for en stor del af disse træer. Mørkhøj industrikvarter med 260 træer, Gladsaxe Ringvej med 295, ved Høje Gladsaxe med 673 og Søborg Parkallé med 327 træer. Til sammen råder områderne over 1555 af Gladsaxe Kommunes samlede bytræbestand hvilket svarer til godt 45%.


Figur 4.10 Registrering af Gladsaxes bytrĂŚbestand pĂĽ ortofoto 2015

53


Fremtidens bytræbestand Med den nedgang, der er set i antallet af bytræer siden registreringen i 2003 (bilag 1) og med planlægningen af bl.a. letbanen (Gladsaxe Kommune, 2013) er der givet en prognose på Gladsaxes bytræbestand inden for en årrække på 12 år. Udvikling Fra 2003 til 2007 sås der en fald i antallet af bytræer på 26 træer og fra 2007 til 2015 et fald på 90 træer. Der ses altså et samlet fald på 116 træer på 12 år hvilket svarer til 3,2%. Forestiller vi os en udvikling i samme retning de næste 12 år vil der med et fald på 3,2 % ske en reduktion af antallet af træer på 112. Uden anden påvirkning vil dette give en bytræbestand på 3360 træer i 2027. Med planlægningen af letbanen fra Ishøj til Lyngby, vil hele vejprofilet langs Gladsaxe Ringvej og Buddingevej skulle ændres (figur 4.11). Dette vil medfører at samtlige 377 vejtræer på strækningen må fældes. Da planerne for udformningen omkring det nye

54

anlæg ikke ligger fast er det svært at sige hvor mange træer der vil kunne plantes ved reetablering, men grundet det udvidede vejprofil skønnes det ikke at efterlade meget plads til vejtræer på især Buddingevej. Hvis der ikke bliver plantet nye træer ved anlæggelsen af letbanen og formodningen om et forsat generelt fald i antallet af vejtræer kan vi se frem til at fald på 14% de næste 12 år. Medregnes de 16 ældste træer på Søhuse, som vurderes fældet inden for en overskuelig fremtid, vil Gladsaxe Kommune vil stå tilbage med en bytræbestand på 2967 træer i 2027. Der er dog mange usikkerheder ved denne prognose. At udviklingen kun er taget med for de sidste 12 år og kun bygger på tre registreringer, samt at det antages at der ikke plantes nyt ved anlæggelsen af letbanen. Dog må man antage at et fald i bytræbestanden er sikkert hvis ikke der ændres på udviklingen.


Søhuse

S

S

S

Buddingevej

S

Gladsaxe Ringvej

Figur 4.11 TrĂŚer registreret 2015 der er direkte truet i den kommende fremtid.

55


Delkonklusion Registreringen og analysen af de enkelte år har dannet et overblik over udviklingen af bytræbestanden gennem de sidste 115 år i Gladsaxe Kommune. Ved en direkte sammenligning af antallet af træer, uden skelen til datagrundlaget, ses et stort fald i antallet af træer fra 1900 til 1954. Her efter stiger antallet af bytræer indtil 2003 hvor antallet af træer topper med 3588 bytræer. Fra 2003 til den sidste registrering i 2015 er antallet af bytræer faldet med næsten ti træer i gennemsnit pr år. En tendens der forventes yderligere forstærket over de kommende år. Kigger man på placeringen af de registrerede træer gennem de sidste tolv år ser man dog, at endnu flere træer er forsvundet langs vejene. Man har ikke genplantet på stedet, men lavet nye beplantninger andre steder i kommunen. Dette efterlader veje og strækninger med langt færre træer end de historisk har haft. Ud over det faldne antal bytræer er det værd at lægge mærke til placeringen af træerne siden 1900. Hvor man i 1900 havde vejtræer på de fleste store veje spredt ud over alle kommunens veje, er tendensen at man gennem årene har plantet flere

56

større og sammenhængende beplantninger af bytræer. Flere af disse er beliggende i lokalområderne, hvor der derimod er meget få solitærtræer eller træer i mindre grupper og rækker. De gamle amtsveje indeholder dog stadig en stor del af Gladsaxe kommunes bytræbestand. Med deres nuværende 769 træer fordelt på 18 km vej har de gamle amtsveje et gennemsnit på 42 træer pr km vej. Usikkerheder ved analysen Denne form for registrering og analyse byder på en række usikkerheder hvor kvaliteten og mængden af materialet er af stor betydning. Især for registreringer op til 1981 er der en del usikkerheder udelukkende ved brug af ortofoto, kort samt mere eller mindre tilfældige billeder. Kvaliteten gør, at der er større risiko for at registrerer for lidt træer end for mange. Med lidt øvelse ser man hurtigt et mønster i trærækkernes placering, men derved misser man især enkeltstående træer. Ved registrering af de mindre veje kan det i nogle tilfælde være svært at skelne mellem privat og kommunal beplantning. Især i de senere år hvor beplantningen i villakvarterende er vokset godt til.


Da grundlaget for registreringerne varierer år for år, skal sammenligningen af bytræsbestanden gøres med forsigtighed. Alene en sammenligning af antallet af træer er meget upræcist fra ortofoto registreringerne til de digitale registreringer foretaget i felten. Ligeledes siger registreringen og analysen af bytræbestanden intet om kvaliteten eller alderen af de registrerede træer. Det vil sige at et ældre træ kan være udskiftet, op til flere gange, uden at det kan ses af registreringen eller de registrerede træer er af ringe kvalitet. Også de digitale registreringer skal sammenlignes med forsigtighed, da gruppen af de registrerede træer kan varierer alt efter hvilket formål registreringen er lavet efter. For eksempel dækker registreringen fra 2003 alle kommunens træer der plejes af driftsafdelingen, heriblandt enkelte karaktertræer i naturområderne. Registreringens formål var til brug for en kvalitetsbeskrivelse for fremtidig drift. Til forskel var registreringen i 2015 lavet ved hjælp af et særligt udviklet værktøj, itreetool, som er et analyse og evalueringsværktøj og hvor man kun registrerede vejtræer og træer på byens pladser. Man havde altså her afgrænset registreringen kraftigt i forhold til registreringen 2003.

At der er et stort spring fra den første registrering omkring 1900 til den næste i 1954 giver desværre et dårligt billede af udviklingen for hele perioden. Som det fremgår af Gladsaxe historie, var det netop i denne periode at den største udvikling skete og by- og vejnet blev dannet. Der kunne altså være sket rigtig meget i denne periode med bytræbestanden. Registreringen som værktøj Som værktøj er denne registrering bedst til at registrere og analysere på et overordnet niveau. Man kan danne sig et billede af den generelle udvikling ved at se på hvilke områder og strækninger der sker en stor udvikling, og hvilke der ingen udvikling sker. Man skal ikke lægge for meget vægt på antallet af træer, men snare på placeringen og spredningen af denne (bialg 2-7). På baggrund af den generelle udvikling af bytræbestanden i hele kommunen er det muligt at udpege delområder til nærmere analyse. Udvælgelsen af delområder skal ske efter hvilken udvikling man ønsker at afdække eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål vedrørende den generelle udvikling.

57


OMRÅDEANALYSE

For at forstå de kræfter og parametre der har haft indflydelse på udviklingen af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune, har det været nødvendigt at kigge nærmere på udvalgte områder. Udviklingen af disse områder er analyseret ved hjælp af fotos og skriftlige kilder vedrørende byudvikling i Gladsaxe. Hvorfor områdeanalyser Den generelle analyse af udviklingen af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune viser som tidligere nævnt kun et stilbillede af antallet og placeringen af træer. Den viser hvor træerne stod det analyserede år, men intet om årene imellem, årsagen til flere eller færre træer, træernes alder eller tilstand. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på enkelte steder for at forstå den reelle udvikling og hvad der har påvirket bytræbestanden. Årene mellem 1900 og 1954 er ikke dækket af den generelle analyse og det er netop her den største byudvikling er sket i Gladsaxe Kommune. En hurtig gennemgang af en brøkdel af Gladsaxe Byarkivs billeddatabase viser da også hurtigt at der er områder og veje der har været præget af vej- og allétræer. Netop disse billeder har i opgaven været stærkt medvirkende til ønsket om og muligheden for at lave områdeanalyser på bytræbestandens udvikling.

58

Udvælgelse af områder De enkelte delområder til områdeanalyserne er udvalgt efter forskellige kriterier. Nogle er valgt ud fra den generelle analyse hvor udviklingen har været særlig interessant. Dette kan blandt andet være en kraftig udvikling i træbestanden, eller ingen udvikling overhovedet. Andre er valgt ud fra et ønske om at afdække og sammenligne specifikke veje der enten har vagt interesse ud fra billeder fra byarkivet eller ud fra et historisk synspunkt omhandlende den specifikke by- og vejudvikling i Gladsaxe Kommune. Der er samlet set i områdeanalyserne prøvet at afdække forskellige typer af udvikling og mønstre i bytræbestanden. Følgende områder og veje er udpeget til områdeanalyse: • Bagsværd Bymidte:

En del af Bagsværd Hovedgade er udvalgt som repræsentant for udviklingen af de gamle landsbyer (figur 4.12)

• Søhuse:

Villavejen er interessant da der her står Gladsaxes ældste og eneste bevarede træallé på villavej (figur 4.13)

• Buddingevej og Buddinge Station:

Vejen er en af Gladsaxes største veje og der ligger her planer om anlæggelse af letbane (figur 4.14)

• Søborg: Gladsaxe Kommunes første udstykninger og

bydannelse uden for de gamle landsbyer (figur 4.15 og 4.16)


ƒFigur 4.12 Bagsværd Bymidte

Figur 4.13 Søhuse

„

Figur 4.14 Buddinge Hovedgade ‚

 Figur 4.15 Villavej i Søborg

Søhuse

S

S

Bagsværd Bymidte Figur 4.16 Søborg Hovedgade ‚

S

S

Buddngevej og Buddinge Station

Søborg

Oversigtskort over områder til nærmere analyse

59


Bagsværd Bymidte Bagsværd er en af de fire oprindelige landsbyer i Gladsaxe Kommune. I dag ses Bagsværd som et mosaik af tidstypiske byggerier fra før 1900 og helt op til i dag, da der til stadighed bygges nyt i byen samtidig med at gamle bygninger stadig står (figur 4.17). Gammelt og nyt Som resten af Gladsaxe har Bagsværd været igennem en bymæssig udvikling, der siden 1900 har dannet den by vi ser i dag. Byen har udviklet sig fra landsby til forstad. Bagsværd bymidte består i dag af en række bygninger ,der hver især repræsenter den tid de er bygget i. Dette giver Bagsværd et særligt præg og fortæller hvordan byen har udviklet sig i etaper gennem særligt de sidste 115 år. Det der står klarest i bybilledet i dag er to højhuse der med deres 15 etager er et pejlingspunkt for Bagsværd bymidte. Højhusene er bygget i 1960’erne og afspejler sin tids boligmangel og behovet for at bygge i højden, da Gladsaxe Kommune var ved at være udbygget i sin grundplan (Sørensen og Boje, 2001). Det omkringliggende byggeri langs Bagsværd Hovedgade består hovedsageligt af etagebyggeri i 2-3 etager med butikker i stueplan. Bygningerne er opført løbende fra starten af 1900 helt op til i dag. Særligt i den vestlige del af Bagsværd Bymidte ses de oprindelige bygninger fra starten af 1900-tallet og i skrivende stund er der netop ved at blive opført et 3-etagers byggeri på en tidligere parkeringsplads ved biografen samt et større boligbyggeri hvor Bagsværd Skole lå indtil foråret 2016.

60

Netop denne diversitet i gammelt og nyt, gør Bagsværd bymidte særlig oplagt til en analyse da særligt de gamle bygningers placering og bevaring har haft indflydelse på den by vi ser i dag. Derudover kan de ældste bygninger følges på fotos op gennem 1900-tallet til i dag og bygninger, veje og træer kan stedfæstes med stor nøjagtighed. Fortalt i billeder Fotografier af Bagsværd Hovedgade fra tiden omkring 1900 og frem til idag fortæller en historie om udviklingen af vejprofilet og dennes mulige indflydelse på bytræbestanden. Af de analyserede billeder af Bagsværd Bymidte Figur 4.18 - 4.21 samt den historiske analyse af Gladsaxe Kommunes træbestand, ses et billede af træernes betydning som vejtræer op gennem 1900-tallet. I starten af 1900 da Bagsværd var en landsby stod træerne langs vejene til og fra byen for at markere vejens forløb. Der var bytræer inde i landsbyen, der markerede vejens forløb. Byen var ikke fuldt bebygget og det var nødvendigt at markere grøfter og markskel (figur 4.18). Da man i starten af 1900-tallet begyndte at udvide byen langs Bagsværd Hovedgade mod vest ses det at man stadig bevarer træerne langs vejen uden for byen (figur 4.19). Langs bygaden har træerne været bevaret i det omfang det nye byggeri har tilladt det og man har genplantet og suppleret med træer så vejtræernes forløb og afstand er bevaret (figur 4.20 og 4.21).


ƒ Figur 4.17 Bagsværd Hovedgade 2016. Det gule hus er fra starten af 1900-tallet. Højhuset i baggrunden er fra 60’erne

Figur 4.18 Bagsværd Hovedgade 154-156 taget i 1905 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚  Figur 4.19 Bagsværd Hovedgade i bymidten i slutningen af 1800-tallet (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.20 Bagsværd Hovedgade 160 taget i 1905 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

Bin

dele

det

S

Figur 4.21 Bagsværd Hovedgade 154-156 taget i 1925. Nye bytræer langs de nybyggede huse (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

S

Bagsværd Station

Ba

ej pv

u str

d Va

gs væ rd H

ov ed

ga d

e

Oversigtskort Bagsværd Bymidte

61


Selv ved fortætningen inde i byen plantes der nye vejtræer (figur 4.22). Samtidig bliver vejene brolagt grundet den større efterspørgsel på bedre trafikforhold og der bliver anlagt primitive fortove. (Lebech, 1971) Op gennem 1920’erne udvides byen yderligere, flere huse bliver opført langs vejene, der bliver installeret elektricitet med luftledninger og vejtræerne i den gamle landsby fordrives i takt med ændringerne (figur 4.23). Et luftfoto fra 1930 (figur 4.24) viser at der ikke længere står vejtræer i den vestlige del af Bagsværd. Et enkelt stort træ

står på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Vadstrupvej, men ellers præges vejprofilet af brede brolagte veje, cykelstier i begge retninger og fortove til husmur (figur 4.25). Det tilnærmelsesvis træløse vejprofil opretholdes op gennem den massive byudvikling helt ind til 70’erne (figur 4.26 og 4.27). I slutningen af 70érne og starten af 80’erne begynder man igen at plante træer i Bagsværd Bymidte i forbindelse med åbningen af den nye station med tilhørende stationsplads. Ikke alene planter man nye træer på den nye

ƒ Figur 4.22 Nye træer i bymidten 1920 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

62


Figur 4.23 Bagsværd Hovedgade 119 - 123 taget i 1930. Der står kun træer på den ene side af vejen, der er luftledninger på den anden (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

 Figur 4.24 Bagsværd Bymidte 1940. Der er ikke mnage træer at spore langs vejene. (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

  Figur 4.25 Bagsværd Hovedgade 1930. Det store træ til venstre står på hjørnet af Vadstrupsvej (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.27 Bagsværd Hovedgade 178 - 180, 1950 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

 Figur 4.26 Bagsværd hovedgade 118, 1950. Der er ikke mange træer at spore langs vejene. Et enkelt træ har fået lov til at blive stående. Det står halvt ude i vejbanen (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.28 Miljøforeningens træ plantes på Bagsværd Hovedgade i 1979. Her er det Tove Smidth der planter. (Foto: Byafdelingen Gladsaxe) „

63


plads, få træer langs vejene bliver ligeledes plantet (figur 4.29 - 4.31). Ved anlæggelsen af den nye station med tilhørende stationsforplads, er man nødsaget til at rive den gamle Bagsværd Kro ned samt de tilstødende bygninger. Et enkelt større elmetræ, der stod i haven til kroen (figur 4.32), får dog lov at blivende stående som karaktertræ på pladsen (figur 4.33). Træet gik senere hen og fik stor status i Bagsværd som “lystræet” der hver vinter stod med flere 1000 lys på (figur 4.34). På pladsen og de tilstødende veje bliver der sammenlagt plantet ca. 75 træer (Historisk analyse). Indtil omkring 2000 er der ikke registreret de store ændringer, men ved nybyggeriet på stationspladsen i slutningen af 90’erne starten af 2000, omlægger man pladsen og alle træer fældes. Der plantes i stedet 8 nye lindetræer (figur 4.35). Vejtræerne i dag I dag er det stadig befæstelse der præger vejprofilet i Bagsværd. Der er løbende plantet enkelte nye vejtræer og andre er udskiftet. Blandt andet plantede man i 2013 enkelte vejtræer i plantebede langs Bagsværd Figur 4.29 - 4.31 Bagsværd Hovedgade i starten af 80’erne. Flere bytræer er blevet plantet (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

64

Hovedgade. Til forskel for tidligere vejtræer står træerne mellem cykelsti og vejbane, og ikke mellem cykelsti og fortov (figur 4.36). Opsumering Af det analyserede delområde af Bagsværd Hovedgade tegner der sig et billede af at byens udbyggelse og fortætning samt ændringer i vejprofilet har haft stærk indvirkning på træbestanden. Man har fra starten af 1900-tallet ikke taget højde for eller været klar over den konkurrence træerne stod over for ved by- og vejudvidelser. Særligt ændringer i vejprofilet, de bredere veje, har ikke efterladt plads til træernes. Ved byudviklingens stabilisering i slutningen af 70’erne kommer træerne tilbage i bybilledet, omend i noget reduceret grad. Træerne må til stadighed vige for fortætningen i byen og da vejprofilet går til byggeskel er der ikke efterladt plads til ny beplantning. I de senere år har man forsøgt at finde plads til træerne i bybilledet, men træernes stand og placering bærer præg af at der er rift om pladsen i byen.


ƒ Figur 4.32 Bagsværd Kro før den belv revet ned. I gården ses det træ der kommer til at præge den nye stationsplads frem til 2000 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.33 Bagsværd Stationsplads 1981. Der er nyplantede træer (Foto: Lone Dam) „

 Figur 4.34 Lystræet på Bagsværd Torv (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.35 Bagsværd Stationsplads 2001. Der er igen nyplantede træer, men det store elmetræ er væl(Foto: Eva Molin) „ Figur 4.36 Bagsværd Hovedgade 2016. Et enkelt træ er plantet i plantebed langs vej

„

Bagsværd Hovedgade 1985 før træerne vendte tilbage til vejen i denne ende (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

65


Søhuse En vej der skiller sig ud fra de øvrige villaveje i Gladsaxe Kommune er Søhuse i Bagsværd. Vejen skiller sig ud ved i dag at være den eneste villavej med kommunalt ejede allé træer (figur 4.37 - 4.38). Hvorfor allé træer her Af den generelle analyse af træbestanden i Gladsaxe Kommune er der en enkelt villavej der skiller sig ud. Søhuse er en af de eneste villaveje med vejtræer og den eneste med dessiderede allétræer. Registreringen af nogle af disse træer går i den historiske analyse helt tilbage til 1954 hvor de står ved den nye villabebyggelse på Søhuse. Men hvorfor er der på netop denne villavej plantet og bevaret allétræer? Svaret skal findes i den

Figur 4.37 Kastanietræerne 2016. Træerne i denne ende er plantet i 1981

66

store villa der lå for enden af det der i dag er Søhuse. Fra indkørsel til villavej Efter udstykningen af Højgårdens Jorde 1905, byggede direktør Christian Nielsen en pragtvilla (figur 4.39) med udsigt ud over Bagsværd Sø i 1914. Villaen kaldte han Søhøj. Til villaen førte der fra Aldershvilevej en ca. 150 meter lang kastanjeallé op til bygningen. Alléen endte i et parkanlæg inden man kom til gårdspladsen foran villaen. I 1950’erne blev der langs kastanjealléen bygget 10 nye gasbetonhuse. De nye huse havde adgang fra Søhuse og derved blev kastanjealléen til villavej (figur 4.40) .

Figur 4.38 Kastanietræerne 2016. Træerne i denne ende er plantet i starten af 1900-tallet ‚


ƒ Figur 4.39 Søgården med forplads og træer. (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

„

Søhuse

Figur 4.40 Søhuse 1955 med nybyggede huse. (Foto: Eugen Amding)

S

Oversigtskort Søhuse og omegn

67

S


Træerne var ved opførelsen af de nye huse allerede store flotte træer og de blev bevaret (figur 4.41). I 1962 købte Gladsaxe Kommune Søhøj og omdøbte den til Søgården. Skoleforvaltningen havde til huse i bygningen frem til 1976, hvorefter villaen blev revet ned i 1977. Den store villagrund med tilhørende park blev herefter udstykket i 12 villagrunde og Søhuse blev forlænget (Gladsaxe Byarkiv, 2016) . Af referatet fra Trafik- og Teknikudvalgets møde i 2015 fremgår det, at der i 1981 blev plantet otte nye træer på det sidste stykke af Søhuse og at kastanjealléen derved blev forlænget til at omfatte 25 træer. Søhuse i dag Kastanjealléen på Søhuse har formået at overleve 100 års byudvikling. Til forskel for andre vejtræer i kommunen, har udviklingen her ikke krævet træerne fældet. En af grundene er måske at Søhuse er en blind vej, og der ikke har været det samme ønske om en bred vej. Fortov er blevet anlagt på vejen, men er placeret på ydersiden af alléen. Kastanjealléen er Gladsaxes ældste træallé og består i dag af 25 træer. Af dem er 16 oprindelige fra Søhøjs opførelse, et er efterplantet og otte træer er fra 1981. At kastanjetræerne er plantet med ca. 65 år mellemrum ses tydeligt (figur 4.37 og 4.38). De ældste træer er gamle og er ved at forfalde og Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe besluttede derfor i 2015 at fælde de ældste af træerne af sikkerhedsmæssige årsager (Gladsaxe Kommune, (2015b).

68

Beslutningen blev senere samme år trukket tilbage, da man sammen med Bagsværd Grundejerforening blev enige om at forsøge med en kronereducering og efterfølgende opsyn. De 100 år gamle træer fik i slutningen af 2015 en kraftig beskæring, hvilket måske har været grunden til at træerne skyder kraftigt fra stammen (figur 4.42). Træerne er som øvrige Hestekastanjer i Danmark angrebet af Kastanje minérmøl. Søhuse i fremtiden Under den oprindelige beslutningen om at fælde kastanjetræerne besluttedes det samtidig, at der ikke skulle plantes en ny allé. Der kunne ikke sættes penge af til en genplantning af samme omfang og en mindre beplantning ikke ville give samme udtryk. Hvis denne beslutning holder fremover må man indse, at når de kraftigt beskårede træer ikke længere forsvarligt kan bevares, vil træerne fældes, stubbene fræses og rabatterne tilsås med græs, som det fremgår af Trafik- og Teknikudvalgets beslutning i 2015. Træerne har her som et af de få steder i Gladsaxe fået lov at overleve gennem alle træets livs faser. Derved har alléen overlevet bydannelse, vejudvidelse og en planlagt fældning. Men træernes tid render ud, og man må forvente at Søhuse i fremtiden bliver uden vejtræer.


Figur 4.41 Søhuse 1955 med nybyggede huse. (Foto: Eugen Amding) ‚

Figur 4.42 Kastanietræerne 2016. Træerne i er beskåret og skyder fra stammen

Søhuse 1979 (Foto: Gladsaxe Byafdeling) ‚

„

69


Buddingevej og Buddinge Station Buddingevej er en af de ældste veje i Gladsaxe Kommune. Den er en af kommunens primære veje og med Buddinge Station også et knudepunkt for den offentlige trafik (Gladsaxe Kommune, 2013). Trafikalt knudepunkt Buddingevej er, som Bagsværd Hovedgade og Søborg Hovedgade, en del af den gamle landevej Frederiksborgvej. Vejen har indtil 2007 været amtsvej, hvorefter Københavns amt ved nedlæggelsen overdrog drift og tilsyn til Gladsaxe Kommune (Gladsaxe Kommune, 2006). På Buddingevej har man, til forskel for både Bagsværd Hovedgade og Søborg Hovedgade, bevaret størstedelen af de træer der i sin tid blev overdraget til Kommunen. Alligevel fremgår de ikke af Kommunens træregistrering fra 2015 (Gladsaxe Kommune, 2015a). Begrundelsen for dette skal findes i den fremtidige byplanlægning. Figur 4.43 Buddingevej 1910 med nyplantede „ vejtræer

Buddingevej ved Buddinge Station. Der står vejtræer i midterrabatten ‚

70

Landevej – Amtsvej – Kommunevej Buddingevej er gammel landevej og forbandt landsbyerne Bagsværd, Buddinge og Lyngby. Af de høje målebordblade fremgår det at landevejen har været beplantet med vejtræer i begge sider af vejen (figur 4.4). Det har dog været svært at verificere før 1910 hvor der af figur 4.43 ses at der er nyplantede træer i begge sider af vejen. Disse er muligvis plantet i forbindelse med anlæg af de første fortove og har skulle erstatte gamle vejtræer. Op gennem 20’erne og 30’erne har man bevaret trærene ved de mindre ændringer så som belægningstyper (figur 4.44.og 4.45), men i starten 1940’erne påbegyndte man en store udvidelse af Buddingevej og både bygninger og træer langs vejen blev fjernet (figur 4.46). Man anlagde bredere vejbaner og separat cykelsti og fortov. Master til el ledninger blev placeret mellem fortov og cykelsti.


Figur 4.44 Buddingevej 295, 1927 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.45Buddingevej 222, 1942. Der står stadig vejtræer (Foto: Eugen Amding) ‚

„

Figur 4.46 Buddingevej 222, 1948. Træløst vejprofil med belægning til byggeskel (Foto: Eugen Amding) ‚

S

Buddingevej

 Buddingevej 222, 2016. Trods midterrabbat er der ingen træer

Buddingevej

S

Buddinge Station

Oversigtskort Buddingevej og Buddinge station

71


Man plantede ikke nye træer umiddelbart efter udvidelsen. I 1956 påbegyndte man et større omlægningsarbejde ved Buddinge Station. Hvor skinnerne før havde krydset Buddingevej i gadeplan, gravede man Buddingevej ned så der kom en viadukt under togbanen og man flyttede stationsbygningen. I denne forbindelse fællede man en gammel træallé langs med banen, der havde ført fra Buddingevej til den gamle stationsbygning (figur 4.47 og 4.48). På stedet blev der anlagt parkeringsplads og senere busterminal (figur 4.49.og 4.50). Efter udgravningen af viadukten begyndte man at anlægge midterrabatter på Buddingevej, og op gennem 1980’erne begyndte man at plante nye vejtræer i disse samt i siden af vejen eller cykelsti (figur 4.51). Herefter har man løbende plantet og udskiftet træer på Buddingevej efterhånden som man har lavet ændringer i vejforløb og vejprofilet (figur 4.52). Som tidligere nævnt overdrog Københavns Amt drift og myndighed over amtsvejen til Gladsaxe Kommune i 2007. I den forbindelse modtog Gladsaxe Kommune en liste over træer indeholdende art, størrelse og placering (Københavns Amt, 2006). Derudover var der vedlagt en beskrivelse af målet for plejen. Af listen fremgår det, at der samlet på Buddingevej blev overdraget 65 træer. Til sammenligning stod der i 2015 69. Flere af disse træer er de samme som blev overdraget i 2007, alligevel fremgår de ikke af den digitale træregistrering

72

foretaget af kommunen i 2015. Ifølge Gladsaxe Kommune er beslutningen om ikke at registrere træerne på Buddinge vej, og i øvrigt også Gladsaxe Ringvej, begrundet med at træerne ingen fremtid har. Dette på grund af den planlagte letbane, der netop skal køre gennem Gladsaxe ad Gladsaxe Ringvej og Buddingevej. Træernes fremtid Der er således planlagt efter at alle træer på Buddingevej skal fældes i løbet af de kommende år. Om der bliver plads til nye kan man have sine tvivl om. Allerede ved vejudvidelsen i 1941 udnyttede det fulde vejprofil mellem husene flere steder på strækket mellem Buddinge rundkørsel i syd og grænsen til Lyngby i nord (figur 4.45 og 4.46). Træerne har i forvejen haft svære vækstvilkår grundet den sparsomme plads og med endnu en vejomlægning kan man forvente at pladsen bliver endnu mere træng. For træerne på Buddingevej og Buddinge Station har ændringer i infrastrukturen haft stor indvirkning på bytræerne. Vejomlæggelser og udvidelser er sket på bekostning af træerne langs vejene. Selvom man siden 80’erne har forsøgt at genetablere træer langs Buddingevej, har træerne haft svære vilkår. Ikke alene er pladsen træng og vækstvilkårene er ikke de bedste, men man har flere gange udskiftet træerne alene på grund af omlæggelser af vejprofilet. Træbestanden er derfor ikke faldet væsentligt, men ændringerne har haft indflydelse på træernes kvalitet og størrelse (figur 4.53).


 Figur 4,47 Allen til Buddinge Station fra Buddingevej (Foto: Eugen Amding)

 Figur 4.48 uBilled taget af biluheld ved Buddinge Station med træalléen i baggrunden (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.50 Parkeringspladsen ved Buddinge Station blev anlagt efter den nye viadukt. På stedet stod før en stor træallé ƒ (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4,49 Hvor den gamle træalle til buddinge Station før stod, blev der først anlagt parkeringsplads og senere busterminal ‚

 Figur 4.51 Træer plantet i plantebede mellem cykelsti og vej på Buddingevej, 1983 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

ƒ Figur 4.52 Buddingevej 1986, Træer i Midterrabatten (Foto: Lone Dam)

Figur 4.53 Træ der formentlig lider under de trænke forhold. Buddingevej ved Buddinge Station 2016 „

73


Søborg De første udstykninger i Gladsaxe, uden for de fire landsbyer, skete på Søborggårds Jorde. Her blev i 1901 udstykket 78 parceller. Herefter fulgte de omkringliggende jorde og anlæggelse af de første villaveje. Ved anlæggelsen af vejene var det i første omgang grundejerne selv der skulle betale og stå for anlæggelsen (Cramer, 1979). Søborg dannes Søborg er som bydel forholdsvis ny. Selve bydelen blev anlagt efter udstykningerne i starten af 1900-tallet og voksede støt større. Søborg Hovedgade, tidligere Frederiksborgvej, var dengang landevej som forbandt Buddinge til Emdrup og videre derfra til København. Landevejen var i starten af 1900-tallet, som de resterende i Gladsaxe på tiden, beplantet med vejtræer på begge sider af vejen og med grøftekant mod markerne (figur 4.54). Markerne på begge sider af Søborg Hovedgade begyndtes udstykket i 1901 og de første villaveje der blev derefter anlagt (figur 4.55). I 1909 begyndte kloakeringen af Søborg og i 1910 åbnede Søborg vandværk og der blev lagt vand ind til det stadig stigende antal villaer. I 1911 blev de første veje i kvarteret belyst af el, hvor der før havde været brugt petroleum. Op gemmen 20’erne blev der lagt gas ned i Søborg (Sørensen og Boje, 2001 og Miljø- og Energiministeriet, 1998) Hovedgaden På Frederiksborgvej, den nuværende Søborg Hovedgade anlagde man i 1906 de første primitive fortove og i 1923 det første flisefortov i kommunen (Hermann, 1987). Den stadig stigende biltrafik og sporvognens indtog, krævede større ændringer i vejprofilet, da man var nødsaget

74

til at anlægge både bredere vejbaner med plads til sporvogn, men også separate cykelstier (figur 4.56). Dette skete ved om profileringen af Søborg Hovedgade i 1924. Ved anlæggelsen af sporvognen, som netop kun kørte til Søborg, var bydelen for alvor sat på kortet i Gladsaxe Kommune. Den store omlæggelse af Søborg Hovedgade levnede ingen plads til vejtræer. Der blev gjort plads til den kollektive og private trafik. De følgende år ændrede dette billede sig ikke meget. Vejen blev asfalteret og sporvognen blev udfaset i 1962. Men man plantede ikke nye træer i vejbilledet. Først i starten af 80’erne lavede man en større om profilering af hovedgaden. Denne omlægning havde til formål at sikre færdsel i trafikken både for biler og bløde trafikanter. Der blev her plantet få træer, hvor pladsen tillod dette, men billeder fra tiden viser at det ikke var mange træer der blev plads til (figur 4.57). De efterfølgende år har man forsøgt af flere omgange at plante vejtræer på Søborg Hovedgade med mindre held. Træerne har lidt under pladsmangel op konkurrence med infrastrukturen. Senest har endnu en større om profilering i 2003 implementeret træer som en del af projektet (figur 4.58 , men projektet var endnu ikke fuldført før man ved Søborg Kirke måtte fjerne seks træer i midterrabatten for at kunne fuldføre et nyt byggeri på Hovedgaden. Træerne skal genplantes efter byggeriet står færdigt, men imens er de resterende træer vokset sig større og det vurderes fra planlæggernes side at det ikke vil være muligt at plante træer af samme størrelse. Træerne er plantet i rodkassetter med rodspærrer mod vej for til dels at sikre vækstforholdene og beskytte belægninger og forsyningselementer i vejbanen.


 Figur 4.55 Runebergs Allé, 1912 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.57 Søborg Hovedgade 1983 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚  Figur 4.54 Søborg Hovedgade, 1905 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

S

Figur 4.56 Søborg Hovedgade, 1937 (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

„

Figur 4.58 Søborg Hovedgade 2016. Seks plataner plantet i 2003. Der var oprindeligt planlagt 18 træer. De 12 blev plantet hvoraf de seks blev fjernet tilfordel for nyt byggeri ‚

bo

llé

rg H

é All es rgs ø sA

llé

Be

øgh

elm

Eri

kB

llé bo rg A llé

ke s

Al lé er gs A

llé

ns eb

Ru n

W er ge la

Fr ød

in g

sA

sallé

n Finse

Ly k

Niels

Vilh

Car l

Blo

Nie

e

All

ls F ins

ga d

é

en sa

ov ed

chs

Oversigtskort Søborg

75


Udviklingen af villavejens vejprofil De første anlagte villaveje omfattede Frederiksborgvejens Villakvarter, også kaldet trekanten. Vejene fik navnene Niels Finsens Allé, Carl Blochs Allé, Vilhelm Bergsøes Allé og Erik Bøghs Allé (Lebech, 1971). Vejene blev anlagt som grusveje og stod færdige i 1904. Der blev ifølge Lebech (1971) derefter plantet 324 træer i alt på de fire veje. Træerne der blev plantet var bornholmsk røn, almindelig røn, lind og ahorn. Af fotos taget i starten af 1900-tallet ses det at træerne blev plantet som allétræer (figur 4.59). Årene efter fulgte de omkringliggende villaveje og blev anlagt efter samme princip med grus belægning og allétræer (figur 4.60) (Lebech, 1971). Efter anlæggelsen af vejene fulgte en række ændringer i vejbilledet. Dels grundet en større efterspørgsel inden for forsyning, så som vand, sanitet, el og gas, og dels grundet den stigende biltrafik. Af billederne fra Frødings Allé taget i 1922 ses det at de plantede allétræer er plantet med en hvis afstand til de udstykkede grunde (figur 4.61). Denne afstand har

76

dannet de første fortovsligende forhold på villavejene. Op gennem 10’erne og 20’erne begynder man at dele vejbane og fortov med kantsten hvor træerne er placeret i fortovet. Lysmasterne placerede man i skel mellem parceller og fortove. Både fortov og vejbane var befæstet med grus. Dette profil har man bevaret langt op gennem første halvdel af det 1900-århundrede. Af billedet af en skole dreng i 1956 på Wergelands Allé (figur 4.62) ses stadig at fortovet er grusbelagt og der står vejtræer på højre siden af vejen. Vejen er muligvis på det tidspunkt stadig grusbelagt. Til sammenligning er det udaterede bille af skolepigen taget samme sted, men nu med flisebelagt fortov, asfaltvej og nedløbsriste til regnvand (figur 4.63). Billede fra den nærtliggende Selma Lagerløft Allé viser ligeledes befæstet vej og fortov i 1960 (figur 4.64). Begge veje er uden vejtræer. Da villavejene hidtil har udviklet sig i samme tempo, må man gå ud fra at det fuldt befæstede vejprofil er anlagt i slutningen af 1950’erne. Det er i denne forbindelse at vejtræerne på villavejen forsvinder.


 Figur 4.59 Vilhelm Bergsæes Allé, Starten af 1900-tallet (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.60 Lykkesborg Allé, 1937. Der står stadig vejtræer på fortovet. (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

„ ƒ Figur 4.61 Frødings Allé, 1922. Børn poserer mellem allétræerne (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.62 Skoledreng på Wergelands Allé, 1956. Der er grusfortov og vejtræer i højre side af vejen (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚

ƒ Figur 4.63 Skolepige på Wergelands Allé. Nu er der fuldt befæstet vejprofil og ingen træer (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Figur 4.64 Selma Lagerløfs Allé, 1960. Vejen er fuldt befæstet og der er ingen træer (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

„

77


Først i 1980’erne og 1990’erne begynder man igen at plante træer på villavejene. Træerne plantes som punktbeplantning og plantes gerne to og to med underbeplantning. Formålet med træbeplantningen er trafiksanering. I 80’erne placerede man plantekasserne i vejbanen og tillader derved cyklister at kører direkte langs fortovet hvor bilerne skal zigzagge gennem beplantningerne (figur 4.65). I 90’erne bliver plantekasserne i stedet placeret i siden af vejen og danner derved en indsnævring i vejbanen. Denne form for trafiksanering ses på de nærtliggende veje i Søborgkvarteret. Lige som man gjorde ved anlæggelsen af vejene i starten af 1900-tallet, har man i området også plantet forskellige træer på de enkelte veje. For eksempel er der plantet søjleeg på Marienborg Allé, Røn på Selma Lagerløft Allé og paradisæble på Runebergs Allé (figur 4.66). I dag er flere af de vejtræer der blev plantet i 80’erne og 90’erne fældet og plantekasserne er helt eller delvist sløjfet (figur 4.67). Fremtidens villaveje De seneste udfordringer træbestanden har stået over for i villakvarteret er ved nedgravning af fjernvarme i vejprofilet. Nedgravningen er sket på bekostning af flere vejtræer og man har flere steder ikke erstattet med nye træer (figur 4.68 og 4.69). Et enkelt sted har man dog ønsket at erstatte træerne. Dette er ved den lille plads på Niels Finsens Allé, hvor de godt 30 år gamle træer er truet på grund af gravearbejde. Her har man stillet krav om at etablere nye træer i stil med de gamle.

78

Problematikkerne Det at man ikke vælger at erstatte de træer, der af forskellige årsager, fjernes fra villavejene giver udsigt til veje, hvor det er den private beplantning der præger det grønne billede. Steder, som Niels Finsens Allé, hvor man er nødsaget til at fjerne træer, men stiller krav om genetablering må man starte forfra med nyetablering. Dette giver svære vilkår for at opretholde eller fremdrive, en træbestand af en høj alder. Det samme gælder for Søborg Hovedgade, hvor træerne ligeledes har svært ved at nå en anseelig alder og størrelse. I forhold til Søborg Hovedgade må man erkende at det især er et stigende tryk fra bilismen der har og stadig stiller krav til vejprofilet. Ikke kun det fysiske behov for mere plads i form af vejbaner og cykelstier, men også de sikkerhedsmæssige forhold. Ud over de ændringer der ses på billederne, skal man også medregne de ændringer, der sker under jorden i forbindelse med ændringer i forsyningsnettet. Ved nedgravning af kabler, kloak, gas, vand med mere er forsyningselementer ikke bare en trussel under gravearbejdet og etableringen. Den senere konkurrence under jorden mellem blandt andet ledninger og kloakrør og træernes rødder stiller krav til nyetablering af træer.


ƒ Figur 4.65 Frødings Allé, 1993. Trafiksanering (Foto: Ole Wildt)

Figur 4.66 Paradisæble på Runeberg Allé, 2016

„

ƒ Figur 4.67 Frødings Allé, 2016. Nu uden træer

ƒ Figur 4.68 Lille plads ved vejlukningen på Niels Finsens Allé, 1987. (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

ƒ Figur 4.69 Lille plads ved vejlukningen på Niels Finsens Allé, 2016. Træerne er truet på grund af nedgravning af fjernmarme

Niels Finsens Allé, 2016. Der er tomme plantekasser after nedgravningen af fjernvarme

„

79


Delkonklusion Analyse af de udvalgte områder har sammenlagt givet et billede af de parametre, der gennem tiden har haft indflydelse på udviklingen af bytræbestanden. Der er blevet dokumenteret hvor og hvornår træerne har været placeret og hvilke ændringer i bybilledet, der har haft indflydelse på bestanden. Til forskel for den overordnede analyse dækker områdeanalyserne også første halvdel af 1900-tallet. Billeder fra denne tid viser hvordan at der ved bydelenes udvidelse og dannelse er lagt vægt på vejtræerne. Ved anlæggelsen af nye veje og udvidelsen af de eksisterende landsbyer har vejtræerne været en del af den overordnede planlægning. Man har plantet og efterplantet. Langs de gamle lande- og sogneveje uden for byerne har dette stadig været en del af sikkerheden i forbindelse med kørsel og færdsel i mørke eller ved sne. Da man ved anlæggelsen af de første villaveje endnu ikke havde bebygget alle nye parceller, og vejbelysning ikke var anlagt, kan allétræerne have haft samme funktion. Senere har det været for at skille de bløde trafikanter fra hestevognskørsel og den stigende bilkørsel. Sidstnævnte har herefter op gennem midten af 1900-tallet haft en negativ påvirkning i bytræbestanden. Dels på grund af sikkerhed, træerne var livsfarlige ved færdselsuheld, og dels på grund af udvidelsen af det eksisterende vejprofil. Omprofileringen af vejene skete på bekostning af vejtræerne.

80

I 1980’erne og 1990’erne begynder man igen at tænke på sikkerheden for de bløde trafikanter samt på de større veje. Der er kommet flere biler på vejene og de kører hurtigere. Der indføres trafiksanering på villavejene og her indgår vejtræer som en del af udformningen. Træerne bliver enten brugt ved indsnævringer i vejbanen eller til adskillelse af biler og cyklister. De bredere veje får midterrabat og her planter man ligeledes træer. I de senere år er det i høj grad omprofilering af vejene, der påvirker bytræbestanden i de analyserede områder. Flere steder ses det, at der ved ændringer i vejforløb eller belægning ikke efterplantes med nye træer. Andre steder plantes nye træer, men denne udskiftning gør at man, godt nok bevarer træbestanden, men at mange træer aldrig når den alder og størrelse de var tiltænkt. Man starter forfra. Det samme sker ved forskelligt vej- og gravearbejde. Nogle af de træer man vælger at erstatte bliver plantet under vækstvilkår, der giver træerne en stærkt reduceret levetid. Fremtidens bytræbestand Med den igangværende tendens til at man ikke reetablerer efter grave- og vejarbejde eller vælger at efterplante ved gamle alléer må man sande, at der er områder hvor bytræbestanden er særligt truet. Her under villavejene. Men også de større veje, de gamle landeveje, er truet på deres bestand, måske ikke i antal, men vækstforholdene for de nyetablerede træer tillader ikke træerne at udvikle sig optimalt.


Bagsværd Hovedgade, 1950. Seperate veje, „ cykelstier og fortove (Foto: Gladsaxe Byarkiv)

Søborg Hovedgade, 2016. Vejen er nødsaget til at snævre ind ved bygningen. ‚

Påkørt træ på Buddingevej, 2016.

„

Nedgravning af fladkaber, 1966 et sted i Gladsaxe (Foto: Gladsaxe Byarkiv) ‚  Dårlige vækstforhold, Buddingehovedgade, 2016

ƒ Gravning tæt på træ

81


5 METODEKRITIK


METODEN

Ved opgavens begyndelse var der en formodning om at registrering af bytræer ved hjælp af kort og ortofoto kunne give et tal for om bytræbestanden var stigende eller faldene. Denne hypotese måtte sandes ikke at holde stik. I stedet for et eksakt tal gav registreringen mulighed for at arbejde med et sammenligningsgrundlag, der kunne tegne et billede af udviklingen. Selvom det langt hen af vejen var muligt at registrerer, træernes placering, var der for stor usikkerhed om alle træer blev registreret alene på baggrund af ortofoto. Kvaliteten af ortofoto varierede fra år til år og det viste sig hurtigt, at det med de nyeste analyserede ortofoto var langt nemmere at registrere træernes placering. Her til skal medregnes, at der for de tre sidste registreringer også lå hele

84

eller delvise digitale registreringer af Gladsaxe bytræer, som gjorde registreringerne for de pågældende år mere præcise. For de ældre år var det derfor nødvendigt at supplere med anden information for at registrere bytræbestanden. Til dette blev Gladsaxe Byarkiv en stor hjælp med deres digitale database over billeder taget i Gladsaxe gennem tiden. Med gennemgang af de områder, der vakte tvivl, blev træerne registreret så godt som muligt. Den store variation af præcisionen for registreringerne gør, at man derfor skal være forsigtig med at sammenligne antallet af træer de analyserede år. Kvaliteten og mængden af det tilgængelige materiale er afgørende for sammenligningsgrundlaget årene imellem.


Mønster Selvom registreringen i dette tilfælde ikke kunne bruges til en direkte sammenligning af antallet af træer, var der dannet materialegrundlag for analyse. Ved at se nærmere på de registrerede træer var det muligt at danne et overblik over udviklingsmønstret både med hensyn til, hvor træerne har stået gennem tiden, men også hvilke perioder der er sket mest i forhold til bytræbestanden. Sammen med kilder vedrørende Gladsaxes byudvikling og den store mængde tilgængelige billeder af Gladsaxes veje lå der nu en formodning om, at en række områdeanalyser kunne beskrive og forklare udviklingen af bytræbestanden. Resultatet af disse områdeanalyser skulle derefter bruges til en diskussion vedrørende bytræbestandens udvikling i positiv eller negativ retning.

Parametre Analyserne af de udvalgte delområder viste sig at indeholde så mange informationer at billeder, kilder og kommende planlægning tilsammen kunne klarlægge hvilke parametre i byudviklingen, der havde påvirket bytræbestanden gennem de sidste 115 år. Og derved give et bud på den fremtidige udvikling inden for de næste år. Igen er mængden og kvaliteten af tilgængeligt materiale afgørende for, hvor præcis man kan afdække de enkelte områders udvikling. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at sammenligne med de nærtliggende og tilstødende områder af samme type, for at verificere udviklingen. Sammenligninger af denne type skal ske med forsigtighed, da få års forskel har stor betydning for måden byen er udviklet på og hvordan man har betragtet træer i byplanlægningen.

Frødings Allé, 1919 (Foto: Gladsaxe Byarkiv), 2005 (Foto: Eva Molin) og 2016

85


Har metoden virket Om metoden har virket er et spørgsmål om hvordan man vil bruge de resultater der er kommet af analyserne. Havde man forventet eksakte tal til direkte sammenligning, så nej. Vil man bruge resultaterne til argumentation for at bibeholde eller ændre den nuværende tendens i udviklingen af bytræbestanden så ja. Metoden har vist at det er muligt at registrere hvilken udvikling bytræbestanden har været igennem og klarlægge de parametre, der har påvirket den. Den kan bruges til videre arbejde med byplanlægning, hvor man ved at lære af fortiden kan planlægge for fremtiden. For at gøre argumentationen endnu stærkere, kan det være nødvendigt med endnu flere områdeanalyser, optimalt bør hele kommunen dækkes. Tallene for antal træer de registrerede år skal bruges med forsigtighed og alle usikkerheder skal medregnes i sammenligningen. I fremtiden vil registreringerne lettes og præciseres, forudsat at man fortsat laver digitale registreringer med nogle års mellemrum.

86


Metodens anvendelsesområder Gladsaxe har været et godt projektområde for udviklingen og afprøvning af metoden, da den er relativt godt dækket med informationer om udviklingen igennem foto og skriftlige kilder. Hvorvidt metoden kan bruges af andre kommuner eller delområder er op til mængden og kvaliteten af materiale. Da de ældste flyfotoserier ikke dækker hele landet for hvert år, kan det være at det er svært at registrere tilstrækkelige med år til at danne et sammenligningsgrundlag. Andre steder kan det være svært at finde billeder og kilder af det ønskede område. Her kan det være nødvendigt at videreudvikle metoden til det nødvendige behov og brug af det tilgængelige materiale. Med den digitale tilgang og lagring af materiale og data, der stadig vinder frem, vurderes analyser af denne type være nemmere i fremtiden.

87


6 AFRUNDNING


KONKLUSION

Via historisk analyse og område analyser har det været muligt at tegne et billede af bytræbestandens udvikling i Gladsaxe Kommune de sidste 115 år. En årrække der har budt på massiv byudvikling og store udsving i bytræbestanden samt fordelingen af bytræerne. Dette er blevet belyst via afprøvning af den udviklede metode til historisk sammenligning af bytræbestanden i en kommune. Metoden har vist sig velegnet til at beskrive tendenser i udviklingen over en længere årrække. Omvendt har det ikke været muligt at give direkte sammenlignelige tal fra før digitaliseringen. Selv med digitaliseringen skal sammenligningen gøres med forsigtighed, da datakvaliteten afhænger af formålet med de enkelte registreringen. Metodens anvendelighed bygger på troværdigheden af det registrerede eller estimerede antal bytræer og fordelingen af disse for repræsentative perioder. Op gennem de 10’erne og 20’erne ser man en merkant stigning af bytræer i Gladsaxe Kommune. Trods villavejene betales, anlægges og vedligeholdes af de enkelte lodsejere, bliver træerne her prioriteret højt ved anlæggelsen af bydelene. De eksisterende vejtræer langs landevejen får ligeledes lov at blive ved byudvidelsen. Et stigende behov for bedre vejforhold, grundet den stadig stigende private og offentlige trafik, har op gennem 30’erne og 40’erne stor indvirkning på kommunens bytræbestand. Omlæggelse og udvidelse af vejprofilet sker på bekostning af vejtræerne, da man udnytter vejenes fulde profil til byggeskel. De næste tre årtier ses denne tendens, der ikke efterlader plads til eller fokus på bytræerne. Gladsaxe bytræbestand er på det laveste.

90

I slutningen af 70’erne betegner man Gladsaxe som fuldt udbygget og der kommer her fokus på bytræerne igen. Op gennem 80’erne og 90’erne planter man træer på byernes pladser og langs kommunens trafikveje. I villakvarterende ser man få steder en tendens til at træerne vender tilbage. De bliver nu brugt som elementer ved trafiksanering og til dels af æstetiske årsager. Man opnår sammenlagt en bytræbestand som ved 1900, men med et langt større vejnet samt en ulige fordeling af træernes placering opnår man et noget andet udtryk. Antallet af bytræer i Gladsaxe stiger nogle år endnu. Det vides ikke præcist hvornår antallet af bytræer topper, men siden 2003 er antallet af træer faldet. Ikke alene falder det samlede antal, der ses også en tendens til at nyplantede træer placeres inden for langt færre områder. Der sker en fortætning i stedet for spredning. Dette skyldes igen pladsmangel og omlæggelser i vejprofilet. Ikke kun de trafikale krav, men også forsyningsnettet øger konkurrencen om pladsen. Kampen om pladsen er kun intensiveret de seneste år og de nuværende planer for nedgravning af blandt andet fjernvarme i store dele af Gladsaxe, vil ikke afhjælpe dette. Ikke alene stilles der krav til træernes placering i trafikken, med den stadig stigende udnyttelse under jorden hæmmer chancerne for bedre vækstforhold for den fremtidige bytræbestand. Med et fuldt udnyttet vejprofil og byggeri til skel efterlades byens grønne udtryk til de private villakvarterer. Bekymringen for den faldende bytræbestand synes at være begrundet set i lyset af udviklingen siden 2003, hvor der indtil nu, er sket en nedgang på 3,2% og prognosen for de kommende 12 år byder på en yderligere nedgang på helt op til 14%.


91


PERSPEKTIVERING

De udfordringer kommende byplanlæggere og landskabsarkitekter vil stå med i fremtiden er i den grad påvirket af de valg vi tager i dag. Ligesom de udfordringer vi står med i dag er effekt på de valg der er taget i tidligere år. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på den udvikling, der er sket og lærer, hvordan vi i fremtiden kan sikre en bestand af træer, der kan leve op til de krav og forventninger vi har ved etableringen. Når man ved omprofilering af veje vælger at fælde de eksisterende træer for at plante nye tager man et valg om at starte forfra. Når man ved nedgravning af fjernvarme vælger ikke at genetablere eller sikre de berørte vejtræer, ender man med golde veje, hvor det grønne udtryk er overladt til de private grundejere og boligforeninger. Man ender med en planløs grøn struktur. Ved en analyse af den historiske udvikling af bytræbestanden i Gladsaxe Kommune, er der gjort rede for hvordan bytræets rolle i bybilledet har ændret sig gennem årene. Fra at være en sikkerhed for trafikken i starten af 1900 udgjorde træet pludselig en trussel for samme i 60’erne. Igen i 80’erne blev man opmærksom på træerne som element i trafiksaneringen og vejtræet kom tilbage på især villavejene.

Lær af fortiden I dag er det miljøet, både klima og menneskers trivsel, der er en faktor når vi snakker bytræer. Træernes virkninger på mennesker og miljø er kommet i fokus, og træet har fået en andel rolle i byen. Der bliver diskuteret og forsket i hvilke virkninger træernes visuelle udtryk har for mennesker og hvordan det grønne generelt har en sundhedsfremmende virkning. Med de klimamæssige udfordringer vi står over for, er der ligeledes forsket i bytræernes positive egenskaber. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvilken rolle bytræet vil have i den fremtidige byplanlægning, men vi må planlægge med den viden vi har i dag. Vi må ikke lade økonomi, uvidenhed eller uvilje spænde ben for at forbedre og øge vores bytræbestand, hvis ønsket er et grønnere bymiljø med træerne som støttende eller bærende elementer. Vi skal være forberedte på de udfordringer der vil komme i fremtiden som kan true den bestand og de mål vi har ved bytræernes etablering.

Bagsværd Hovedgade, 1905 (Foto: Gladsaxe Byarkiv) og 2016

92

„


93


KILDER

Christensen, T. (1990). Lidt om vejtræer, Frederiksberg Allé og Dalgas Boulevard. Dendron, [online] Årgang 1990, bind 8, s. 19-23. Tilgængelig på: http://www.dendron.dk/aarsskrift/soeg/detaljer. asp?ID=114 Cramer, C. (1979). Gladsaxe bogen I - Træk af Gladsaxe-Herlev Kommunes historie fra de ældste tider til 1909. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Dansk Byplanlaboratorium (1947). Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn : udarbejdet 1947 af egnsplankontoret. Dansk Byplanlaboratorium. Det Kongelige Bibliotek (u.a). Luftfotosamlingen. [online] Det Kongelige Bibliotek. Tilgængelig på: http://www.kb.dk/da/nb/samling/lf/index.html [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Fritzbøger, B. (2009). Det åbne lands kulturhitorie - gennem 300 år. 2. udg. Frederiksberg: biofolia. Geodatastyrelsen (2016). Høje målebordsblade 1842 – 1899. [kort] Geodatastyrelsen. Gladsaxe Byarkiv (2016). Gladsaxebilleder. [online] Billeddatabase. Tilgængelig på: http:// gladsaxebilleder.gladsaxe.dk:8080/byarkiv/Site/index.jsp [Sidst tilgået 6. aug. 2016] Gladsaxe Kommune, Trafik- og Teknikudvalget (2006). Overtagelse af amtsveje, status. [online] referart 23. oktober 2006, sagsnr: 89. Tilgængelig på:http://www2.gladsaxe.dk/byraad/kommweb. nsf?OpenDatabase&Start=1&Count=100&Expand=15.4.3 [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Gladsaxe Kommune, Byplanafdeling og Gladsaxe vej- og forsyningsafdeling (1994). Handlingsplan for trafik og miljø i Gladsaxe. Glostrup: Levison + Johnsen + Johnsen a/s. Gladsaxe Kommune, Byplanafdelingen (2013). Kommuneplan 2013. [online] Tilgængelig på: http:// gladsaxe.cowi.webhouse.dk/dk/kommuneplan_2013/kommuneplan_2013.htm [Sidst tilgået 2. aug. 2016] Gladsaxe Kommune (2015a). GIS data. [Digital data] Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune, Trafik- og Teknikudvalget (2015b). Fældning af træer Kastaniealléen på Søhuse. [online] referart 17. august 2015, sagsnr: 50. Tilgængelig på: http://www.gladsaxe.dk/kommunen/ politik/byraad_og_udvalg/dagsordener_og_referater [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Gladsaxe Kommune (2016a). GIS data. [Digital data] Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune, Økonomisk sekretariat (2016b). Gladsaxe i tal 2016. 1. udg. [PDF] Gladsaxe: Gladsaxe Kommune. Tilgængelig på: http://www.gladsaxe.dk/kommunen/servicemenu/om_ kommunen/fakta_og_historie/tal_og_prognoser [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Google.com (2016). Google Maps. [online] Tilgængelig på: hhtps://www.google.com/maps [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Gybeck, T., Leegaard, N. og Olesen, K. (2016) Privat samtale

94


Hedeselkabet (2003). Kvalitetsbeskrivelse for grønne områder. [Digital data] Gladsaxe Kommune. http://www.dendron.dk/aarsskrift/docs/114.pdf [Sidst tilgået 15. juli 2016]. Hermann, A. (1987). Gladsaxe-miljøer før og nu – En billedkavalikade. Søborg: Gladsaxe Bladet itreetools.org (u.a.). What is i-Tree?. [online] Tilgængelig på: https//www.itreetool.org [Sidst tilgået 2. aug. 2016]. Korsgaard, P. (2006). Kort som kilde - en håndbog om historiske kort og deres anvendelse. Dansk Historisk Fællesråd Sammenslutning af Lokalarkiver. Lebech, M. (1971). Gladsaxe bogen II - Gadsaxe Kommunes historie fra 1900 til 1941. Historisktopografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, (1998). Kommuneatlas Gladsaxe – Bevaringsværdier i byer og bygninger 1998. Skov og Naturstyrelsen. Sørensen, K. og Boje, P. (2001). Fra klondyke til moderne velfærdskommune Gladsaxes politiske historie 1900-2000. Grafia Tryk ApS for Gladsaxe Kommune

95


BILAG 1 Registreringsliste

Primær materialæe Høje 1900 målebordsblade 1954 Ortofoto 1954 1981 Ortofoto1981 Træregistrering foretaget af Hedeselskabet for Gladsaxe 2003 Kommune 2003

Sekundær materiale foto Foto Foto

Ortofolo 2003

Registreringen fra 2003 samt liste Ortofot over overdrageede 2007 samt træer fra Amtet registrering 2007 2007 en fra 2015 Registrering af Ortofoto 2015 bytræer 2015 2015

96

km vej i Gladsaxe i alt

km vej, km km vej, myndighed trafikveje, km km statsvej km private myndighed Gladsaxe + myndighed trafikveje og amtsvej fællesveje Gladsaxe amtsveje Gladsaxe ialt

30 199,8 224

8,8 18,8 31

40 47

21,2 141 146

30 159 164

21,2 28,7 28,7

30 42,7 42,7

224

31

47

146

164

28,7

42,7

224

13

47

164

164

42,7

42,7

224

13

47

164

164

42,7

42,7

km vej lokalom , myndi Gladaxe


j, ighed axe + eje

km trafikveje, km myndighed trafikveje ialt Gladsaxe

Antal registrerede bytræer Antal km vej i langs registrerede Antal træer lokalområde Antal primære- og træer i pr km , myndighed registrerede sekundære lokalområde kommunal Gladaxe bytræer trafikveje rne vej

Antal træer pr km Antal træer kommunal pr km primær- vej i og sekundær lokalområde trafikvej r

Antal træer pr km kommunal + amtsvej

30 159 164

21,2 28,7 28,7

30 42,7 42,7

98,3 103,3

1645 324 1593

875 167 482

770 157 1111

77,6 2,3 10,9

29,2 3,9 11,3

1,6 10,8

54,8 2,0 9,7

164

28,7

42,7

103,3

3588

1451

2137

24,6

34,0

20,7

21,9

164

42,7

42,7

103,3

3562

1476

2086

21,7

34,6

20,2

21,7

164

42,7

42,7

103,3

3472

1466

2006

21,2

34,3

19,4

21,2

97


BILAG 2 A TrĂŚregistrering 1900 med vejnettet 1900

98


B TrĂŚregistrering 1900 med vejnettet 2016

S

S

S

S

99


BILAG 3 A BytrĂŚbestanden 1954 med vejnettet 1954

S

S

S

S

100


B BytrĂŚbestanden 1954 med vejnettet 2016

S

S

S

S

101


BILAG 4

102


BytrĂŚbestanden 1981 med vejnettet 2016

S

S

S

S

103


BILAG 5 A Hedeselskabets trĂŚregistrering 2003 med vejnettet 2016

S

S

S

S

104


B BytrĂŚbestanden 2003 med vejnettet 2016

S

S

S

S

105


BILAG 6 A Overdragede amtstrĂŚer 2007 med vejnettet 2016

S

S

S

S

106


B BytrĂŚbestanden 2007 med vejnettet 2016

S

S

S

S

107


BILAG 7 A TrĂŚregistreringen 2015 med vejnettet 2016

S

S

S

S

108


B BytrĂŚbestanden 2015 med vejnettet 2016

S

S

S

S

109

Speciale Berit Rørbøl  
Speciale Berit Rørbøl  
Advertisement