Issuu on Google+

Beredskab t

Fagmagasin1 fra Beredskabsforbunde Nummer 04 / juli 201

Kampagne skaffer deltidsbrandfolk Se mere på side 16-17

Politikere på forebyggelseskursus Se mere på side 24

A M E T retøjer

Kø teriel a og m

tema:

Landsrådsmøde i frivillighedens tegn Beredskabsforbundet afholdt i juni landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Se mere på side 4-14

Se mere på side xx

Oplev HazMat-bil og Københavns Brandmuseum Se mere på side 19-22


Indhold 3

leder

Chefskifte ved Beredskabskontoret Beredskabskontoret i Forsvarsministeriet får den 1. august ny chef, idet kontorchef Susan Nissen, der siden 2005 har været chef for Beredskabskontoret, forlader sin stilling for at tiltræde stillingen som chef for CBRN-Instituttet, der er placeret sammen med Beredskabsstyrelsen i Birkerød. CBRN-Instituttet var et af de vigtige tiltag i aftalen om beredskabet fra 2007. Susan Nissen har udvist stor interesse for redningsberedskabet og besøgt mange enheder og sat sig ind i de faktiske forhold på stedet. Disse besøg har uden tvivl bidraget til den store forståelse, Susan Nissen har for redningsberedskabets udfordringer og været med til at skabe bedre løsninger. Vi siger tak for godt samarbejde og ønsker Susan Nissen tillykke med de nye opgaver og glæder os over, at hun trods alt ikke rykker “længere væk”, end at vi stadig får glæde af hende i det samlede redningsberedskab. Samtidig ønsker vi tillykke til den nye chef for Beredskabskontoret i Forsvarsministeriet, kontorchef Pernille Vedsgaard Langeberg, der overtager opgaven netop, som der skal indgås en ny flerårig aftale om redningsberedskabet - eller en 1-årig forlængelse af den nuværende aftale. Den nye aftale bliver uden tvivl blot en af mange store opgaver for Beredskabskontoret i de kommende år, og vi ser frem til et godt samarbejde med Pernille Vedsgaard Langeberg, hvor vi i en tæt og åben dialog fortsat kan bidrage med vores syn på, hvordan vi mener beredskabet videreudvikles bedst, specielt med fokus på frivilligområdet. Vi ser således frem til det videre arbejde med aftalen og til hurtigt at få etableret de økonomiske rammer for beredskabets virke i 2012. Det haster af få en aftale på plads.

04

17

40

Per Junker Thiesgaard Landschef

22

Indhold 04 Landsrådsmøde 2011 06 Forlig og nye opgaver 08 Temadag i de frivilliges tegn 14 Modtagere af forbundets hæderstegn 16 17 19 20 24

2011 Kampagne skal hjælpe Ringsted Succes på Mors Hazmat-bilen – et rullende laboratorium En tur gennem Københavns brandhistorie Politikere på forebyggelseskursus

04 juli 2011 31. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 Fax: 3524 0001 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk

25 Forslag til ændringer i risikobaseret 27 28 31 32 34 37 38 39

dimensionering Mænd over 50 er ikke for smarte Hvad er de frivillige værd Hvad hvis katastrofen sker? Nyt europæisk beredskabssamarbejde 75 års jubilæum blev et tilløbsstykke Kolding fyldte også 75 år Manden med rygmærkerne Gram byder velkommen

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag 13.059 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010 Redaktion Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

40 Redningshunde på kursus 41 20 års jubilæum for BF-barakkens venner 42 Dansk søredningsselskab åbner flere stationer

43 45

Tak for et inspirerende Landsråd Nyt for regioner og kredse

Abonnement Udkommer 6 gange i 2011, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

BeredskaB Fagmagasin Fra

nummer 04 / juli

2011

BeredskaBsForBu

kampagne deltidsbrandskaffer folk

Se mere på

side 16-17

Politikere byggelseskpå foreursus

Se mere på

side 24

landsråds møde i FrivilligHede ns tegn

Beredskabsforbu ndet afholdt rådsmøde på Hotel Nyborg i juni landsStrand. Se mere på side 4-14

Deadline for næste nummer er den 29. august 2011 Produktion og annoncer Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

ndet

Se mere på

side xx

TeMa tøjer

Køre og materiel

oplev Hazm og køBenHat-Bil ns Brandmusav eum

tema:

Se mere på

side 19-22

Forsidefoto: Beredskabsstyrelsen

04 Juli 2011

Beredskab


4 Landsrådsmøde 2011

Landsrådsmøde 2011 Det var et veloplagt landsråd, der mødtes den 18.-19. juni til to dage med masser af inspiration, debat og godt samvær. Traditionen tro var der temadag lørdag og landsrådsmøde søndag. Af Line Nielsen

Præsident Bjarne Laustsen åbnede landsrådsmødet med sin beretning for året, der er gået. Han fortalte lidt om de forskellige opgaver, som forbundet har, og han opfordrede de frivillige til fortsat at være proaktive og arbejde med at sælge de frivillige og Beredskabsforbundet til beredskabscheferne, beredskabskommissionerne, medierne, politikerne og befolkningen.

Travlt år for de frivillige Det har været et travlt år for de frivillige med mange forskelligartede opgaver, og de har trådt til, når det brændte på med

Beredskab

04 Juli 2011

store mængder sne eller vand: – Mange af jer har været yderst aktive i forbindelse med de seneste års oversvømmelser og kraftige snefald. Hvis dette er et varsel for fremtiden, så er der ingen tvivl om, at dette er et område, som I vil få mere at se til fremover. Brug derfor også de rolige perioder til at præparere jeres bagland, så I hele tiden fremstår som den ressource, der skal trækkes på, når tingene endnu en gang brænder på.

Forebyggelsesuddannelse Beredskabsforbundet har i løbet af 2010 og 2011 arbejdet med nogle vigtige

Præsident Bjarne Laustsen siger tak til afgående landschef Else Højsager for hendes store arbejde.

opgaver, der kan få stor betydning for forbundets fremtid, og som allerede på nuværende tidspunkt har været med til at løfte forbundet:– En af opgaverne har været forberedelse og afholdelse af befolkningskurset i forebyggelse. Ti pilotkommuner er blevet udpeget, og der kører foreløbigt kurser her. Efter sommeren skal der laves en evaluering, som skal samle op på erfaringerne. Og så må vi se, om det bliver et tilbud, der skal udbredes over hele landet. Præsidenten fortalte også, at han selv havde deltaget i et forebyggelseskursus sammen med fem kollegaer fra Folke-


Landsrådsmøde 2011 5

Det har været et travlt år for de frivillige med mange forskelligartede opgaver, og de har trådt til, når det brændte på med store mængder sne eller vand

Præsident Bjarne Laustsen (t.v.) byder Beredskabsforbundets nye landschef Per Junker Thiesgaard velkommen.

tinget, og at der havde været positive respons fra deltagerne.

Rekruttering af deltidsbrandfolk En anden opgave er den årlige pulje på 3 millioner kroner, som Beredskabsforbundet har fået tildelt for 2011 og 2012 af Forsvarsministeriet. – Målet er at rekruttere og fastholde deltidsansatte og frivillige brandfolk på landsplan. Som et led i dette arbejde har vi ansat konsulenterne Jesper Koch og Henrik Stage. I deres arbejde med at styrke hverveindsatserne i brandvæsnerne over hele landet kommer de i kontakt med en lang række beredskabschefer og ansatte. Det har betydet nye og positive øjne på Beredskabsforbundet, og på det arbejde, som vi udfører til gavn for redningsberedskabet. At forbundet har fået ansvaret for udmøntningen af puljen ser vi som en stor cadeau til vores organisation og erfaringsgrundlag på dette område.

Husk Vesten-kampagne Bjarne Laustsen fortalte også om en ny kampagne for brug af redningsveste, som er realiseret med økonomisk støtte fra TrygFonden. – Husk vesten-kampagnen har kørt i foråret, og det har faktisk givet mange henvendelser fra både bådberedskaberne

i kommunerne, organisationerne inden for sejlsporten og lystfiskere samt privatpersoner. Vi håber, at vi i samarbejde med TrygFonden kan gøre kampagnen til et flerårigt projekt, men det ved vi mere om senere på året.

Ny landschef Der er nye forandringer på vej for Beredskabsforbundet, og fremtiden bliver blandt andet med en ny landschef ved roret. – Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Else Højsager for sin tid som landschef, hvor du uden tøven trådte til, da der var behov for en kompetent person med den fornødne viden. Og jeg er samtidig meget glad for, at jeg kan meddele Landsrådet, at du har valgt at fortsætte som frivillig konsulent, og at vi dermed fortsat vil få stor gavn af dit engagement i forbundet. Og til Per Junker Thiesgaard vil jeg gerne sige velkommen til Beredskabsforbundet. Med udpegningen af dig er jeg sikker på, at forbundet har fundet en leder, der kan overtage styringen af det organisatoriske fundament og udstikke nye koordinater for fremtiden, sagde Bjarne Laustsen og sluttede med at takke alle samarbejdspartnere for et godt samarbejde og ikke mindst alle frivillige for den flotte og prisværdige indsats, de yder til gavn for samfundet.

Vedtægtsændringer Vicedirektør Solveig Andersen fremlagde derefter regnskabet, som blev godkendt, og man gik videre til de 14 forslag til vedtægtsændringer, hvoraf de fleste var rettelser eller små tilføjelser. De to selskaber BFUC A/S og Førstehjælp ApS blev teknisk godkendt, og det blev vedtaget, at landsledelsen, efter ansøgning, kan give dispensation for uddannelseskravet til chefer, ledere og viceledere i maksimalt 1 år. Et forslag fra Region Nordjylland skabte lidt debat, og det endte med, at forslaget om, at regionsleder, 2. og 4. viceregionsleder afgår i ulige år, og at 1. og 3. viceregionsleder afgår i lige år, blev trukket tilbage til eventuel behandling på et senere landsråd. Præsidenten var ikke på valg i år. Det var til gengæld vicepræsidenten, som dog havde valgt ikke at fortsætte, hvorfor det blev vedtaget at nedlægge stillingen. Dette medførte en ændring i vedtægterne i forhold til præsidentens post. Det blev således vedtaget, at såfremt præsidenten i en valgperiode ikke er i stand til fortsat at beklæde posten, så kan landsledelsen konstituere andre personer frem til næste ordinære landsrådsmøde.

04 Juli 2011

Beredskab


6 Landsrådsmøde: Forlig og nye opgaver

Det glæder ministeren, at frivillige aktivt er med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Af Line Nielsen

Forlig

og nye opgaver Kontorchef Susan Nissen talte om det kommende forlig og nye opgaver for Beredskabsforbundet.

Da forsvarsministeren desværre var forhindret i at deltage, trådte kontorchef ved Forsvarsministeriet Susan Nissen til og holdt talen på ministerens vegne. Hun lagde ud med at tale om det kommende forlig. Hun fortalte blandt andet, at der bliver sparet mange steder, men med god mening, da der, som forsvarsministeren siger, skal være ’råd til det rigtige’: – Det gælder om, at vi har råd til det rigtige, og at vi sammen finder ud af, hvordan vi overvinder de økonomiske trængsler, vi står overfor. Og det gælder om at få et så bredt muligt flertal i Folketinget for forliget. Det er det ministeren går efter. Det er jo primært det statslige beredskab, det handler om, når man taler om forlig, men som I ved fra tidligere, så hænger det hele jo sammen i et enstrenget system. Så der er også ting, der både direkte og indirekte får betydning for det kommunale redningsberedskab. Det er også meningen. Og jeg kan sige så meget, at forberedelserne til et nyt forlig er i gang på et embedsmandsniveau, hvis man kan sige det sådan. Ministeren skal kort mødes med forligspartierne her inden sommerferien, og det er for at se, hvor vi er henne med de analyser, vi har sat i gang. Og så er det også for at ramme

Beredskab

04 Juli 2011

tidsplanen ind og se på, hvornår man kan håbe på at have et forlig endeligt i stand. Men det er klart, at de økonomiske udfordringer, som vores samfund står overfor, er den røde tråd hele vejen igennem.

Stram økonomi Susan Nissen fortalte endvidere, at der bliver arbejdet på en budgetanalyse med ti underanalyser, også en særskilt for Beredskabsforbundet. Man har også valgt at kigge på frivillige: – Hvad kan vi gøre for at styrke og fastholde de frivillige i redningsberedskabet? En anden ting, man kigger på, er spørgsmålet om den internationale indsats: Hvad kan man gøre for, at Danmark fortsat kan markere sig flot – også når det drejer sig om redningsberedskabets folk, der drager ud og er parate til at hjælpe, hvilket man jo har set flere gange bare inden for det seneste halvandet år. Ambitionerne er, at vi i størst mulig udstrækning kan videreføre de initiativer, som vi netop synes, vi fik halet i land ved sidste forlig. Der var det jo opgangstider, der var ingen ende på alt det, vi kunne. Og det er rigtig godt med de nye initiativer, som vi har lavet, men vi skal bare passe på, at vi ikke hælder noget ud med

badevandet, som så aldrig kan komme op igen. Der skal man jo netop passe på, når man arbejder med frivillige – det ved I jo alt om – at så kan vi risikere, at vi simpelthen får skrottet noget, som det vil tage år at bygge op igen, når tiderne og økonomien forhåbentlig igen tillader det.

Frivillighedens år Herefter talte kontorchefen om, at 2011 er frivillighedens år, og at 30. september er udnævnt til frivilligdag. Hun fortalte, at ministeren er stolt over at kunne bryste sig af at have frivillige både i redningsberedskabet og i hjemmeværnet: – De frivillige spiller en kæmpe rolle. De er med til at synliggøre frivilligheden og få samfundet til at forstå, at frivilligheden er med til at sikre robustheden i det danske samfund og dermed beredskabet. Det der også er vigtigt – og det ved jeg også, at du, Per (landschef) har nævnt i din udmærkede artikel i BEREDSKAB, er, at man får synliggjort det. Det ved jeg, at du også har gjort meget ud af, Bjarne, i din tid som præsident. Og det synes jeg faktisk er kommet på landkortet i de senere år, i meget højere grad i hvert fald.


Landsrådsmøde: Forlig og nye opgaver 7

Deltidsbrandfolk og mangfoldighed Susan Nissen talte derefter om forbundets arbejde med at skaffe flere deltidsbrandfolk: – Det er vigtigt, at Danmark har det antal brandfolk, der er behov for, for at kunne give den nødvendige tryghed. Noget andet, der også er vigtigt, er, at man husker at se på mulighederne for at få kvinder og personer med anden etnisk baggrund i branddragten. Det er også med til at sikre mangfoldigheden i samfundet, hvilket ministeren lægger stor vægt på. Der skal også være plads til unge, ældre og folk med synlige og mindre synlige handikap. Det er hele paletten, der gør, at opgaverne bliver løst bedre, når man har mangfoldigheden med i værktøjskassen.

Ungdomsbrandkorps – en ny opgave? Med hensyn til fremtiden så kan Forsvarsministeriet se en opgave omkring ungdomsbrandkorps som et muligt emne for Beredskabsforbundet: – Det er opstået som en kommunal idé og opgave, men det er noget, der foregår ude omkring hos redningsberedskaberne og på brandstationerne. Og vi kan jo se, at der kommer flere og flere, så noget af

det, vi kan gøre, er at støtte op om det, og så må man jo se på hvilken måde. Så kigger man igen på Beredskabsforbundet, der kunne jo også være en opgave. I er jo over hele landet. Jeg har ikke en endelig manual for det, men det er noget, man kan se nogle muligheder i, og det er en meget vigtig opgave, kommunerne løser med bistand fra folk inden for redningsberedskabet.

Spred budskabet om forebyggelse – Med hensyn til forebyggelsesuddannelsen så har den ikke direkte noget at gøre med brand og blå blink, men det er en udløber af anbefalingerne fra undersøgelsen af frivillige i redningsberedskabet. Der har man valgt at fokusere på forebyggelse, hvor frivillige er motiverede og engagerede og gør en kæmpe forskel og gør noget, som kommunerne eftersøger, og som der er behov for, så vi får flere frivillige til kommunerne og fastholder de dygtige frivillige, vi har. Fokus i de nye uddannelser vil være på for eksempel kampagneaktiviteter, at forebygge ulykker generelt i at opstå og i øvrigt at handle med omtanke under en ulykke eller krise. Der synes vi, at Beredskabsforbundet

har en meget vigtig opgave i at sprede det gode budskab om et gratis kursus i forebyggelse, så det kan øge trygheden i samfundet, i hjemmet og på arbejdspladsen. Og som der blev sagt sidste år, så vil der være et større fokus på de frivilliges anvendelse i forebyggelseskampagner og forebyggende aktiviteter blandt borgerne. Det er et mål, man har sat sig. Ja, der er nok at tage fat på, mine damer og herrer, og I er i fuld gang.

Internationalt arbejde Susan Nissen sluttede af med at tale om det internationale arbejde: – Det glæder ministeren, at frivillige aktivt er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Og der er det også vigtigt, at vi får synliggjort, hvad Danmark kan, og at vi selv er åbne over for at få udvidet vores internationale kapaciteter. Hvor kan vi styrke det, og hvor kan vi gøre noget, som vi ved, der bliver efterspurgt? Hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe hinanden, også uden for landets grænser? Så det er også en af de ting, vi kigger på, sagde Susan Nissen og forsikrede til slut om, at forbundet også bliver hørt omkring det kommende forlig.

VI SES PÅ BRANDPUNKT 2011 i ODENSE AUGUST 24-26 MOTOROLA SOLUTIONS STAND # 47

MOTOROLA’S LØSNINGER TIL BRANDVÆSENET MOTOROLAS TETRA LØSNINGER Holdbare, Pålidelige og Effektive Kommunikationsløsninger mellem Køretøjer, Brandmænd, Brandstationer & Kontrolrum Se alle vores kommunikationsløsninger til Brandvæsnet på:· www.motorola.com/tetra/fire

Skulle du/I har nogen spørgsmål eller ønske om en uforpligtende produktdemonstration, kontakt venligst Bjørn Rasmussen (20 20 47 55) eller Motorola på customermarketing@motorola.com MOTOROLA, MOTO, MOTOROLA LØSNINGER og M-logoet er alle varemærker eller registrerede varemærker af Motorola Trademark Holdings, LLC og bruges under licens. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. © 2011 Motorola Solutions, Inc. Alle rettigheder er reserveret

DK_MOT_BrandPunkt_advert_185x128.indd 1

23/6/11 14:53:29

04 Juli 2011

Beredskab


8 Temadag i de frivilliges tegn

Temadag

i de frivilliges tegn Temadagen var i år fyldt med førstehåndsberetninger om de mangeartede opgaver, som frivillige løser for samfundet. Der var både fokus på ungdomsbrandkorps og udsendelse til kriseramte områder. Slutteligt bød weekenden også på information om den nye forebyggelsesuddannelse og om Beredskabsforbundet Uddannelsescenter. Af Line Nielsen

Efter Susan Nissens tale startede temadagen med fokus på internationalt beredskab og ungdomsbrandkorps. Den første taler var Stig Hammerhøj.

Frivillig i international indsats Kolonnechef Stig Hammerhøj, der er chef for Internationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen, startede med at præcisere, hvad nødhjælp er: – Det er blevet skærpet meget, hvad nødhjælp er. Først og fremmest skal man komme på en anmodning, og man skal komme og være selvforsynende. Og det kræver en del logistik, og det kræver et system, der er udrykningsparat. Anmodningen kan vi få fra det land, der er blevet ramt, eller vi kan få den fra Nato, FN eller EU. Anmodningen tikker ind i Beredskabsstyrelsen, som er blevet valgt som ’focal point’, fordi man her har døgnbemanding, og fordi der sidder folk, der ved noget om det. Når anmodningen kommer, så kontakter vi Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for at høre, om de vil betale, for det ligger ikke i Beredskabsstyrelsens bevillig. Her bliver

Beredskab

04 Juli 2011

der vurderet, om det giver mening at deltage, og om det i den store sammenhæng giver værdi. Det handler nogle gange om at være kynisk og ty til de gamle redningsprincipper om at redde flest mulige mennesker på den kortest mulige tid med de ressourcer, der er til rådighed. Stig Hammerhøj kunne endvidere fortælle, at Beredskabsstyrelsen siden 2000 har haft mere end 80 missioner. I 2010 var der ni store missioner. Det var fordelt stort set verden rundt: Haiti, Chile, Europa, Albanien, Polen og Grækenland. – Jeg må så sige, at 2010 har vist os – selvom vi nok godt vidste det – at vi gerne vil være lidt flere. Der var langt over 100, der blev udsendt til Haiti, Chile, Polen og Pakistan. Samtidig havde vi en del beskæftiget med at få certificeret Beredskabsstyrelsen, som det der hedder et USAR-hold Tungt, der er et afsøgnings- og redningshold bestående af 75 personer. Det lykkedes med stor succes, og jeg må sige, at de indsatser, vi havde i 2010, bestemt også var en succes. I øjeblikket har vi brandfolk i Libanon sam-

men med forsvaret. Vi havde en indsats med fire forskellige missioner i Pakistan efter de store oversvømmelser. I 2011 har vi ikke haft så travlt endnu, og dybest set håber vi da heller ikke, vi får det. Vi har haft folk i Tunesien, og vi har haft folk i Japan. I Japan havde vi syv personer ud af de 16, som EU sendte. Der er jo hele tiden drøftelser om, hvor man skal være i verden. Det seneste, vi har hørt, er, at det kan tænkes, at der skal et dansk kontingent til Sudan, hvor Beredskabsstyrelsen også har meldt ind med noget kapacitet. Jeg tror, at samarbejdet med forsvaret vil blive øget i fremtiden. – De materielmoduler, vi har, består af eftersøgning og redningstjeneste. Vandrensningsudstyr, CBRN-udstyr, ledelsesudstyr, kommunikationsudstyr, flere lejre til 60 personer beregnet til koordinatorer fra FN eller EU. Der er et mobilt nødhospital, som er baseret på ortopædkirurgi, så man kan foretage operationer på folk, der er kommet slemt til skade ved for eksempel jordskælv. Et medicinsk støttemodul, som er en slags skadestuefacilitet. Der er transport, værksted og lagerfacili-


Temadag i de frivilliges tegn 9

Gå ind på www.brs.dk Vælg Operativt Beredskab. Din beredskabschef skal godkende din ansøgning. Send den til Beredskabsforbundets Landskontor, Att.: Benthe Petersen. Hun vil sørge for at sende den videre til Beredskabsstyrelsen Kolonnechef Stig Hammerhøj fortalte om International Personelpulje.

teter. Og så har vi det nationale materiel, for eksempel var der pumper med i Polen sidste år. Vi har de senere år fået flere og flere frivillige med, og angående USAR-certificeringen kan jeg sige, at det redningshold, der er i dag, består af ca. 2/3 frivillige. Der er 75 mand, de 40 af dem er redningsfolk, hvor alle er frivillige. Og så er der også nogle enkelte af de andre funktioner, hvor der indgår frivillige i. Vi har også haft mange frivillige med på vores seneste missioner, ikke mindst i Pakistan her i efteråret. I personelpuljen er der ca. 400 medlemmer, og den bliver opdateret via CPRregisteret. Puljen består af fastansatte, værnepligtige, frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og civile eksperter, såsom læger og sygeplejersker. Man kan komme i puljen, hvis man søger ad tjenestevejen. Det betyder i kommunerne, at beredskabschefen skal sige god for, at personen er egnet til udsendelse. Herefter skal ansøgningen sendes til Beredskabsforbundets Landskontor, Att.: Benthe Petersen, som sender den videre til Beredskabsstyrelsen. Man bliver også godkendt i Beredskabsstyrelsen. – De krav, vi stiller, er egentlig mange, men når man har gennemført en funktionsuddannelse, så har man vist, at man kan virke som selvstændig inden for et eller andet område. Vi vil også gerne have, at man har godt kendskab til det internationale materiel. Vi er begyndt at holde kurser i de forskellige moduler, så man ikke står med en brugsvejledning, når man lander på stedet. Vi lægger også vægt på, at folk kan trives blandt andre mennesker. Det er godt med en stor social egnethed, og at man er samarbejdsorienteret, man skal også kunne være under kommando. På det holdningsmæssige område må vi sige, at man skal brænde for det her. Man skal i hvert fald ikke gøre det for lønnens skyld, for den er ikke særlig stor. Men som udsendt bliver man ansat på kontrakt, og det gør, at man i hvert fald

Frivillig Helle Seifert fortalte om det at være udsendt på internationale missioner, og hvad det betyder for familie- og arbejdslivet herhjemme.

i forhold til de hjemlige forpligtigelser holder skindet pænt på næsen. Man skal være fysisk og psykisk robust. Der skal bestilles noget! Der står ikke nogen højeste arbejdstid i kontrakten, og det er der bestemt heller ikke. Og man kommer til at møde nogle ting, som man ikke møder hjemme. Vi lægger også stor vægt på civile kompetencer, fordi vores system er præget af det manuelle niveau. Det kan være håndværksuddannelser, men vi ser også på de sproglige kompetencer. Vi forventer, at alle kan engelsk. Vi kunne også godt tænke os en tømrer, der kan fransk, for i ca. en tredje del af verdens katastrofer, der foregår det i fransktalende lande. Det, man kommer ud til, er ofte et fattigt samfund, og den mest udsatte gruppe er børn. Vi havde mange erfaringer i Pakistan med, at det var børnene, der først fik infektioner, sygdomme og dehydrering. I vil møde en lang række skæbner. Men hvis det har interesse for jer eller ude i kredsen, så læs mere på vores hjemmeside.

Udsendt til verdens brændpunkter Helle Seifert fortsatte seancen med at fortælle om, hvordan det er om at være udsendt til verdens brændpunkter. Helle Seifert har været frivillig siden 1996. Hun er leder af præhospitalenheden i Hedehusene, og hun har en plads på USAR-holdet, som fornylig blev certificeret. Hun syntes, at det er svært at give en konkret beskrivelse af, hvad en nødhjælpsarbejder er: – Vi er så forskellige, og der er forskellige krav og behov. Men man kan sige, at hvis jeg ikke kan tage en kost eller bruge en hammer, så skal jeg ikke være med i opstartsfasen. Og man skal ikke være bange for at se blod. Vi er egentlig bare hænder, og vi er blevet gode til at arbejde på tværs og tage fat, hvor der er behov for det. Alle må tage fat, og læger må for eksempel selv løfte rundt på patienter. Derudover er der ikke noget, der hedder en 11 timers regel, når man er ude. Det er mellem 20-22 timers arbejde i døgnet. Når jeg

kommer hjem, så sover jeg tre dage, og så tager jeg på arbejde, og så er jeg klar igen. Dermed ikke sagt, at alle skal gøre sådan, man skal bare gøre sit bedste, og det er vigtigt, at man kan sige fra i forhold til egne grænser. Hvis du ikke kan finde ud af at kommunikere, så holder du ikke særlig længe. Der er en masse faser ved en mission, startende med rekognosceringsfasen, hvor der sendes nogle folk ud, der er noget opsætning og noget drift, og så skal det selvfølgelig også tages ned igen. – I øvrigt er der en masse aftaler i hverdagene, der skal vedligeholdes. For eksempel skal vi ofte ud og vække en apoteker, hvis medicinsk enhed skal af sted. Der er en del fodarbejde, og det har de frivillige også fået lov at være en del af. Vi bliver brugt meget mere som frivillige nu, fordi vi har formået at blive så professionelle. De penge, vi får med os, sørger vi så vidt muligt for, bliver i landet, så vi forsøger at lære personale op, så de får løn, og så kan de køre det videre, når vi er taget hjem. Men forløbet foregår som regel ved, at jeg bliver ringet op: ’Helle, du flyver om tre timer.’ Og selvfølgelig har jeg allerede talt med min familie. Klokken tre om natten skal man ikke til at diskutere med sin familie. Hvis ikke de er med på den, så dur det ikke, for så er man der ikke 200 %, og det er det, der er brug for derude. Nu bliver der talt meget om tre timer til afgang, men sådan er det ikke gang. Vi forventer at være ude af landet inden for 36-48 timer. Noget materiel ligger i Herning, noget ligger i Hedehusene, og der er meget, der skal koordineres. Man mødes typisk hos Beredskabsstyrelsen i Birkerød og får udleveret tøj og bliver briefet. Og nu er verden skruet sådan sammen, at hjælp også hurtigt bliver noget, man kan vinde nogle andre ting på. Nu lærer vi for eksempel også om: Hvad gør du, hvis du bliver kidnappet osv. Vi diskuterede meget længe, om det var nødvendigt at sætte de her

04 Juli 2011

Beredskab


10 Temadag i de frivilliges tegn

Peter Jespersen, Kredsleder Greve, fortalte om kommunens ungdomsbrandkorps.

Niels Odgaard, Kredsleder Vesthimmerland, forklarede om fordelene ved at have et ungdomsbrandkorps.

skræmmebilleder op for folk, der skal af sted. Jeg er selv blevet truet på livet tre gange i Pakistan, fordi jeg holdte på min mening, fordi jeg vidste, at jeg havde ret, og fordi jeg vidste, at det her kunne redde liv. Men jeg er faktisk ret glad for, at jeg havde lært den her skræmmeteknik, for så vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne godt male et lyserødt billede af det her, og det er det også 98 % af tiden, men det er hårdt arbejde, og det er noget, som rammer ens sjæl på rigtig mange måder. Der er mange opgaver, store udfordringer, store oplevelser og mange mennesker at møde. Man skal altid lige vurdere, om man kan klare det. Man danner et andet netværk og får venner for livet, og jeg kan kun anbefale det her.

ghetto kaldet Askerød, og den består af 722 lejligheder. 56 procent af beboerne er af anden etnisk herkomst, og det giver ifølge Peter Jespersen nogle andre problemstillinger. – Vi bilder os ikke ind, at vi kan løse de problemer alene, men vi kan være en brik i et stort puslespil. Hvis vi ser på brandstatistikken og tager 2007 som et normalår, så havde brandvæsnet 67 udrykninger i Hundige Nord-området. I 2008 havde vi Muhammedkrisen, og her steg udrykningerne til 167. Unge i området lavede depoter med sten og fyrværkeri. De gjorde scenen klar, satte ild til noget, så kom brandvæsnet, og så fik de afløb for deres frustrationer. Men det er jo ikke en holdbar situation, og derfor blev der indført visitationszoner, og samtidig blev ungdomsbrandkorpset stiftet som en del af SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi). Vi har kørt nogle hold med brandfluer og brandkadetter, og resultaterne er ikke udeblevet. Fakta er, at vi nu er i en støt nedadgående kurve. I 2010 var vi nede på 67 brande. Men det er jo ikke noget, vi kan gøre gratis og for eksempel tage pengene fra kassen til brandslanger. Det startede med et forsøg, hvor TrygFonden gav 50.000 kr., og Falck gav 20.000, og så kørte vi nogle hold. Det blev en stor succes, og så blev der efterfølgende givet 50.000 i forbindelse med 1-1-2-dagen, hvor Greve blev valgt til 1-1-2-by. Så har der været nogle kommunale indsatser, hvor kommunen er gået ind i det, og det har medført, at ungdomsbrandvæsnet skal køre nogle indsatser for almindelige unge og lave oplysningskampagner i for eksempel børnehaver og vuggestuer. Så man kan sige, at brandfluer og brandkadetter kører i et helt andet regi. Greve Kommune har ansøgt om midler fra SATS-puljen, som er en pulje, regeringen har stiftet til indsats omkring ghettoproblemer. Der har vi fået bevilliget 100.000 kr. om året i en årrække til at køre de her projekter, sluttede Peter Jespersen.

Utilpassede unge som brandkadetter i Greve Peter Jespersen, der er kredsleder i Greve, fortalte om opbygningen af ungdomsbrandkorps, og om hvordan et ungdomsbrandkorps kan være med til at få utilpassede unge på rette spor. – Herhjemme har vi et alment ungdomsbrandkorps, som er ganske almindelige, velfungerende unge, som er interesserede i brandmandskab. Og det er dem, vi satser på som rollemodeller i forhold til det at være i et ungdomsbrandkorps. Vi har også brandkadetterne, som er unge, der falder ved siden af de sociale rammer, og som måske har snuset til kriminalitet. Ved at få dem meldt ind i en social kontekst, og det vil de unge gerne, for de søger netop fællesskab, så bliver vi et positivt fællesskab i forhold til at være et negativt fællesskab. Som brandvæsen er vi ikke behandlere eller socialrådgivere, det er ikke vores kompetenceområde, men der, hvor vi kan gøre en forskel, er i den forebyggende indsats, og måske kan vi udfylde nogle rammer for at være rollemodeller. Hvis man ser på Greve Kommune, så bor der 47.500 mennesker, af dem er 12.000 under 18 år. 20 procent af brandudrykningerne foregår i Hundige Nord-området, men det er kun 8 procent af borgerne i Greve, der bor her. Der er altså en skævvridning. Der er også en

Beredskab

04 Juli 2011

De unge bliver i beredskabssystemet i Vesthimmerland Niels Odgaard, der er kredsleder i Vest-

himmerland, fortalte om sine erfaringer med at starte et ungdomsbrandkorps, og om hvordan man holder de unge motiverede, så de bliver i beredskabssystemet. – Ungdomsbrandkorpset blev stiftet i 2005 som et samarbejde mellem ungdomsskolen og beredskabet. Målgruppen for ungdomsbrandkorpset er 13-18-årige, så vi tog rundt til skolerne sammen med Falck, hvor vi også viste slukningstog fra Falck og fra de frivillige. Herefter startede vi med et hold på 24 unge mennesker. Der var mange ting, der skulle på plads for eksempel uniformering, forsikring og undervisningsplaner. Vi lagde ud med relativ hård disciplin. De skulle lave englehop og armbøjninger, hvis de ikke hørte efter eller var for urolige. Vi mente, at det var vigtigt, at vi gav et realistisk billede af indsatsen og fik fortalt, at man under indsats skal adlyde ordrer. – Ungdomsskolen satte 40.000 af om året, og vi blev hurtigt enige om, at underviserne ikke skulle have løn, for vi vil hellere bruge pengene på aktiviteter og materiel. I 2007 fik ungdomsbrandkorpset samme uniform som kommunens frivillige, og de unge er meget stolte af at bære samme uniform. I 2007 inddrog vi også forplejning i undervisningen, så det går 20 procent af undervisningen med. De unge deltager også ofte i forplejningsopgaver og er en stor hjælp. Vi har hold på 16-20 unge per sæson. Vi var spændte på, om vi kunne holde på dem, men selvom de skriver kontrakt og starter på en uddannelse, så fortsætter mange faktisk sideløbende i ungdomsbrandkorpset, indtil de er 18 år på grund af det gode sammenhold, der er. De ældste bliver juniorundervisere sammen med de voksne instruktører. Siden start har vi fået funktionsuddannet 14 brandmænd. I dag er tre blevet ansat hos Falck, og resten er frivillige. Der er syv, der har gennemgået grunduddannelsen og venter på at komme i gang med funktionsuddannelsen. Forplejningsgruppen har fået funktionsuddannet 12 personer. Vi har ca. 80 frivillige, og af dem er 35 procent under 25, og det skyldes blandt andet, at vi arbejder målrettet for at få dem til at blive i systemet. – Undervisningen er hver onsdag fra august til juni. Vi starter med noget teori og så praksis bagefter. Det er førstehjælp, fællesuddannelse, grunduddannelse brand dog uden røgdykning, grunduddannelse forplejning, kommunikation, samarbejdsopgaver og ledelseserfaring. De får også øvelse som figuranter, og sidste år kørte vi et HAT-kursus (Hånd-


Swissphone tekstalarmering

med fuld kontrol over alle basisstationer • Retursvar med kvittering og GPS position. • Skalerbart basisstationssystem uden linieforbindelse. • Interface til nuværende vagtcentraler og Tetra-baserede kontrolrum.

REBSLAGERVEJ 13 • 4300 HOLBÆK • TLF. 59 43 47 12 MAIL: INFO@MORKEDAL.DK • WWW.MORKEDAL.DK


12 Temadag i de frivilliges tegn

tering Af Tilskadekomne). Vi har som nævnt tilknytning til ungdomsskolen, og der giver både fordele og ulemper. Det er en fordel, at vi skal indsende undervisningsplan til godkendelse. Det betyder nemlig, at vi bliver holdt til ilden med at planlægge og udvikle undervisningen, så det ikke bare er det samme. Derudover modtager vi midler til driften. Ulempen er som med alt andet offentligt, at det nok er lidt tungt, det tager lidt tid. Vi har – fordi alle parter vil – et godt samarbejde med Falck og det frivillige beredskab, og det betyder, at vi i de senere år har fået lagt en del af undervisningen ud på Falck-stationerne, som beredvilligt stiller op med både undervisning og materiel. Kommunen stiller lokaler og materiel til rådighed. Vi har valgt, at det ikke skal koste noget at deltage i ungdomsbrandkorpset. En enkelt gang har de betalt for at være med på lejr. Niels Odgaards ønsker for fremtiden er en fælles uddannelsesplan for alle ungdomsbrandkorps i Danmark, da han mener, at det vil give mere ensartet undervisning og være en hjælp til at forny sig: – Det mener vi bør ligge i Beredskabsstyrelsens regi, da de har kompetencerne til det. Der skulle være en mulighed for at få udstedt et bevis for opnået uddannelse, det kunne måske senere give merit i beredskabssystemet. Vi mener også, at et bevis fra beredskabet vil være en fordel på andre uddannelser og på arbejdspladser og øge de unges erhvervskompetencer. Det vil også være en stor fordel for beredskaberne, hvis det kom ind under enhedstimebetalingen, da der bliver brugt rigtig mange timer på undervisningen. Der findes faktisk en pulje i Undervisningsministeriet, hvor man kan søge penge til undervisning af svært stillede grupper og andre, så pengene findes, de skal bare fra Undervisningsministeriet over i Forsvarsministeriet, mente Niels Odgaard.

Fokus på forebyggelse Viceregionsleder i Region Sjælland, Britta Mortensen, fortalte om den nye forebyggelsesuddannelse. Uddannelsen er en afløser for befolkningsuddannelsen i førstehjælp, og der er afsat 1 million kr. i 2011 på finanslovsbevillingen til uddannelsen. Der er blevet nedsat en projektgruppe i landsledelsen, som består af Jens Niss fra Region Nordjylland, Birte og Flemming Elniff fra Region Midtjylland, Elsebeth Jensen fra Region Syddanmark, Britta Mortensen fra Region Sjælland og Benthe Petersen fra Landskontoret. Derudover er der rekrutteret instruktører i 10 pilotbyer: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Hol-

Beredskab

04 Juli 2011

Steen Thomsen, BFUC, fortalte om nyt tiltag for førstehjælpskurser til befolkningen.

bæk, Lejre, Slagelse, Roskilde, Frederikssund og Hillerød. Kurset er gratis, hvilket betyder, at underviserne ikke får løn for at undervise. Kurset varer 3 timer og kan udvides til 4 timer med et valgfrit tillægsmodul. Emnerne er samfundets beredskab og forventninger til borgerne, for eksempel forventes det, at borgeren skal kunne klare sig selv i 48 timer. Beredskabsstyrelsen har udviklet det såkaldte BorgerROS, som er en risiko- og sårbarhedsanalyse i familien og familiens hjem. – Kurserne startede den 1. marts, og pr. 13. juni har der været 166 kursister igennem, og vi skulle gerne op på 500 i 2011. Projektet skal endelig evalueres ultimo 2011, og derefter skal der tages stilling til, om det skal fortsætte. Hver deltager udfylder efter kurset et evalueringsskema, som bruges i den endelige evaluering. Der er behov for massiv markedsføring. Mange kursister husker forbundet for befolkningskurserne i førstehjælp og spørger, om ikke det er et kursus i førstehjælp. Derfor skal vi have fortalt dem, hvad det her handler om. Hvis kurserne skal fortsætte, kræver det, at der bliver uddannet flere instruktører. Min bøn til jer er: Hjælp os med at få afholdt kurser, reklamer for kurserne, og kan I få sat et kursus op, som ikke er i en af pilotbyerne, så tager vi også det med. Uddannelsen kan ende med at blive en del af Beredskabsforbundets fremtid, vi har i hvert fald fået en chance, og vi skal gribe den, sluttede Britta Mortensen.

BFUC er også Beredskabsforbundet Sidste taler var Steen Thomsen, direktør for Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC). Han fortalte om det nye uddannelsescenter, og hvilken betydning det har for kredsene. – Beredskabsforbundet ejer BFUC, og al overskud i BFUC går til Beredskabsforbundet. Så hvad, der er godt for BFUC, er også godt for de frivillige. Jeg kan nævne for jer, at vi gennemfører næsten 1.000 besøg i virksomheder om året, og

Britta Mortensen, 1. Viceregionsleder Sjælland, kunne give landsrådet en foreløbig status på den nye forebyggelsesuddannelse.

alle steder startes der med at fortælle, hvem Beredskabsforbundet er, og hvad de frivillige gør, og det vækker respekt ved alle møderne. Kursustilbuddene er, som de altid har været. Befolkningen tilbydes stadig kurser i førstehjælp, hjertestarter og brandbekæmpelse, men det er nye priser, fordi der ikke mere er statstilskud. Men grundprisen for et førstehjælpskursus er ikke steget mere end et par procent i forhold til sidste år, og det skyldes den almindelige omkostningsstigning. Vi har til gengæld fået mulighed for at tilbyde langt flere kursustilbud. I dag tilbyder vi alt fra 3 til 24 timers kurser i en lang række forskellige sammensætninger. Vi har ikke gennemført et eneste kursus for befolkningen i første halvår. Vi har holdt nogenlunde det, vi skulle på virksomhedsdelen, men et eller andet sted så siger statistikken, at 5.000 mennesker burde have været undervist i førstehjælp hos Beredskabsforbundet i første halvår. Det vil jeg godt appellere kraftigt til, at vi tager fat om. Jeg tror, at det er en holdning, vi har om, at det her kan ikke sælges, der er ikke nogen, der vil betale så meget, men vi ved, at det kan lade sig gøre. De andre førstehjælpsorganisationer står ikke i samme problemstilling. Det er jer, der har lokalkendskabet. I kender de lokale virksomheder, og I ved, hvor der kan lånes eller lejes lokaler. – Der er indgået et styrket samarbejde med LOF om at udvikle en fælles førstehjælpsportal, der hedder Kanduførstehjælp.dk, og den åbner ca. 1. september. Der vil alle førstehjælpskurser blive positioneret. Det kræver blot, at I hjælper os. Det er et enkelt koncept, vi kører: I finder et lokale, sætter en dato og kontakter os, så klarer vi resten. Salg giver også kredsen penge, idet I får provision af salget. Det har især Region Midtjylland og Region Syddanmark allerede nydt godt af. Befolkningen fortjener at kunne yde førstehjælp, så hjælp os med at give dem den mulighed, sluttede Steen Thomsen.


NÅR TRYGHED TællER

Brandrådgivning Frederikke Ekstrand Schmidt fve@niras 2019 8775 Industrirådgivning Peter Bek pbe@niras.dk 3078 7561 Sikringsrådgivning Henrik Sichlau Nielsen heni@niras.dk 2920 7440

I NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske og internationale kunder om håndtering af specifikke sikkerhedsmæssige udfordringer. NIRAS SAFETY & SECURITY Som Danmarks største brandrådgiver arbejder NIRAS Safety dagligt med brand- og eksplosionssikring. Vi sikrer, at vore kunder opnår det ønskede sikkerhedsniveau kombineret med maksimal fleksibilitet, hvad gælder arkitektur, funktionalitet og økonomi. NIRAS Security leverer sikringsløsninger og sikkerhedsydelser og har unikke kompetencer, der omfatter sikringstekniske anlæg, sårbarhedsanalyser, undervisning, personbeskyttelse og meget mere. Vores rådgivere er erfarne specialister, der arbejder tæt sammen på tværs af fag og kompetencer, og vi leverer den løsning, der passer netop til din virksomheds specifikke behov.

NIRAS A/S

www.niras.dk


14 Hæderstegn

Modtagere af forbundets hæderstegn 2011 12 personer har fået tildelt Beredskabsforbundets Hæderstegn. Af Line Nielsen

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev 12 hæderstegn uddelt til en række personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, efter at de har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident Bjarne Laustsen.

de tillid hos ofre og pårørende, kan ikke læres og kan ikke betales med penge. Det kan kun tilvejebringes i form af mennesker, der er parate til at yde personlige ofre i kampen for at hjælpe andre.

Beredskabsforbundet ønsker alle hæderstegnmodtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet. Der var ros til de frivillige fra Allan Søgaard Larsen, koncernchef i Falck, som takkede for hæderstegnet og sagde: – Som frivillige i det danske beredskab er I alle lønnede redningsfolks egentlige forbillede. Det er jer, der viser os andre at for at yde den rigtige hjælp, må man give noget af sig selv. Professionalisme i form af uddannelse og øvelser er vigtig, men det er ikke nok. Medfølelsen og empatien, der gør os i stand til at skabe ro og indgy-

Beredskab

04 Juli 2011

Koncernchef Allan Søgaard Larsen (t.v.), Falck, var en af de personer, der fik overrakt Beredskabsforbundets Hæderstegn af præsident Bjarne Laustsen.

modtagere af hæderstegnet Fra venstre på billedet ses: • E  lse Højsager, Landschef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) • Erik Petersen, Frivillig konsulent, Beredskabsforbundet • Allan Søgaard Larsen, Koncernchef, Falck • Hanne Buchholdt, Vicelands- chef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) • Brian Eriksson, Brandinspek- tør, Frederiksberg Brandvæsen • Arne Christensen, Formand for Sønderjysk Frivillige Brand- værnsforbund • Søren Korsgaard, Frivillig og kontaktbefalingsmand Brand, Aalborg Redningsberedskab • Alvin Sundbøll, Kredsleder, Kreds Haderslev • Benthe Petersen, Frivillig og konsulent på landskontoret • Ingrid Pedersen, Kredsleder, Kreds Fanø • Per Bach Jensen, Sektions- chef, Beredskabsstyrelsen • Henrik Høigaard, Chef for direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen • Hans Viggo Heisel, Frivillig, Kreds Holbæk • Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager)   Ikke til stede: Anders Samuelsen, Vicepræsident, Beredskabsforbundet


NF1200 iPAD en semi-automatisk ekstern defibrillator, også kendt som AED. Hjertestarteren er designet til at kunne bruges af enkeltpersoner uden førstehjælpsviden. NF1200 iPAD giver enkle og direkte stemmemeddelelser og instruktioner på dansk igennem hele redningsaktionen. Den er let og batteridrevet for maksimal bevægelighed og ydelse.

NF1200 iPAD produktoversigt Fem års fabriksgaranti, med ombytning • Slagfast og stødsikkert ABS kabinet • Godkendt i både EU, USA og Japan IP54 godkendt for vand- og støvtæthed • Klare verbale og visuelle instruktioner guider brugeren på dansk! Mulighed for softwareopdatering • Bifasisk trapezoid bølgeform • Energi: 200J

Cardiocares aktuelle tilbudspakker NF1200 iPAD

Hvidt iPAD skab m/alarm

Grønt AV100 Skab

Rød iPAD taske

AED Skilt

Førstehjælps kit

Grønt AV200 Skab /udendørs

1 Tilbudspakke 2 Tilbudspakke 3 Tilbudspakke

– ring eller skriv efter vores attraktive tilbud – Danmarks bedste tilbud også med førstehjælpskursus for op til 14 pers. En mere uddybende information om de enkelte produkter finder du på www.cardiocare.dk

Nyhed! Mulighed for leasing Kommunale institutioner og kontorer kan nu lease – ring nu og få oplyst de utrolig lave priser. Billigste løsning for udendørs installationer tilbydes.

Servicepakke Vi har Danmarks billigste tilbud på vedligeholdelse. Fast abonnement på elektroder og batteri. Helt uden Besvær!

Kontakt information Lars Maron Petersen salgsdirektør

tlf.: mob.:

+45 8628 4900 +45 4020 4050

e-mail: lmp@cardiocare.dk web: www.cardiocare.dk


16 DELKON: Hvervning af brandfolk

Kampagne skal hjælpe Ringsted I Ringsted har man på kort tid mistet tre brandfolk, der tilsammen havde over 60 års erfaring. Dermed står beredskabschef Søren Hansen og mangler brandfolk til styrken. Af Mads Jakobsen

For en række år siden var Ringsted Kommunes beredskabschef fortrøstningsfuld, når han skulle ud og finde nye brandfolk til kommunens eneste brandstation, der ligger på Køgevej i Ringsted. Men sådan er situationen ikke længere. – Det er blevet væsentlig sværere at finde nye brandfolk til vores styrke, end det tidligere har været. Derfor er vi også nødt til at bruge flere kræfter på at få lukket hullerne. Der bliver således tale om tre forskellige tiltag, som vi søsætter. Vi har allerede deltaget til Ringsted Byfest i starten af juni og skal til august også deltage i Ringsted Natten. Så slutter vi af i september med en decideres kampagne med støtte fra puljen under kampagnen Bliv Brandmand Nu, fortæller beredskabschef Søren Hansen. Grunden til den sværere rekrutteringsproces skyldes ifølge Søren Hansen flere faktorer. Ringsted er en typisk pendlerkommune, hvor ca. 8.000 af kommunens 33.000 indbyggere hver dag kører over kommunegrænsen. Samtidig er arbejdsløsheden stigende, og virksomhederne leverer færre brandfolk i dagtimerne.

økonomisk dyr affære for kommunen, hvis vi skal til at fastansætte os ud af manglen på brandfolk. Det vil mindst blive tre-fire gange dyrere at drive brandvæsnet end det nuværende. Derfor er vi glade for, at vi kan få økonomiske midler og faglig støtte til at køre en rekrutteringskampagne senere på året, fortæller Søren Hansen.

udvalgte 6 mulige kandidater. Problemet er dog, at for mange af dem ligger deres arbejdsplads for langt væk, fortæller Søren Hansen. Ringsted Brandvæsen havde i 2009 224 udrykninger. Tallet for 2010 var 159. Heraf var cirka en tredjedel af udrykningerne i dagtimerne.

Beredskabschefen gør selv løbende en aktiv indsats for at få nye emner til styrken. Det vigtigste er at finde arbejdspladser i nærheden af brandstationen, hvor folk vil kunne trækkes ud. Og det gælder om at få gjort flere interesseret i jobbet som brandmand.

Et vigtigt element for Ringsted Brandvæsen bliver styrkelsen af frivilligberedskabet. – At få det frivillige element op at stå som en støttefunktion i Ringsted, vil være en stor gevinst for os. Det vil give os et stort udbytte, og her er vi heller ikke på samme måde begrænset til et bestemt boligområde, når vi skal rekruttere. Samtidig kan de frivillige også være et rigtig godt og yderst oplagt rekrutteringsgrundlag i de tilfælde, hvor den enkelte frivillige opfylder kravene. Derudover besidder de frivillige en række kompetencer, som kan komme brandvæsnet til gode. Vi arbejder på at kunne flytte vores brandstation fra Køgevej til Rønnedevej, således at vi får alt samlet under ét tag. Det vil give os en synergieffekt på flere områder, og vi vil komme styrket ud af flytningen, fortæller beredskabschef Søren Hansen.

– Hvis man vil være brandmand, så henvender man sig selv til brandvæsnet. Vi skal ud og have fat i andre kandidater, hvor interessen skal vækkes. Her tænker jeg blandt andet på ejendomsfunktionærer, pedeller og kommunalt ansatte, der arbejder tæt på brandstationen i dagtimerne, og som har mulighed for at forlade arbejdspladsen, uden at det går ud over nogen. Vi skal fokusere på nærområdet, hvor potentialet ligger i dagtimerne. I 2010 fik vi 25 ansøgninger, hvoraf vi

Frivillige vigtige for fremtiden

Problemet ligger i dagtimerne Som mange andre steder i landet, så ligger det primære problem i Ringsted omkring fremmødet i dagtimerne. – Kun en tredjedel af vores nuværende 17 deltidsbrandfolk har mulighed for at møde i dagtimerne, så det er i underkanten. Med de fire fastansatte, som vi er, så er antallet oppe på 21 brandfolk. Det optimale vil være, at vi ligger på omkring 24-27. Jeg håber, at vi med kampagnen i september kan nå op på dette tal. Vi står formentlig også over for en række udskiftninger i styrken i løbet af de næste par år, så derfor er det bydende nødvendigt, at vi får nye folk i branddragten. Ellers vil det blive en

Beredskab

04 Juli 2011

Deltidsbrandfolkene ved Ringsted Brandvæsen skal i de næste par måneder finde nye folk til styrken.


DELKON: Hvervning af brandfolk 17

Succes på Nykøbing Mors Falck Nykøbing Mors har med støtte fra Bliv Brandmand Nu kørt en succesfuld hvervekampagne tidligere på året. Af Mads Jakobsen

Slut med fokus på supermand. Nu skal frisøren og kontorassistenten i branddragten. Med denne tilgang har Falck på Nykøbing Mors fået nye folk til styrken. I starten af året manglede brandstationen på øen nemlig 3-4 deltidsbrandfolk. På grund af dette var der dermed taget initiativ til at iværksætte en hvervekampagne, der skulle få løst problemet. Tidligere havde man med mindre succes været på en række virksomhedsbesøg, der trods virksomhedernes positive opbakning ikke gav det ønskede resultat.- Desværre fik vi ikke de henvendelser, som vi havde håbet på efter kontakten med virksomhederne og deres medarbejdere. Derfor

besluttede vi os for at køre kampagnen videre ved at få produceret blandt andet brochurer og plakater. Midt i processen af dette fik vi således både økonomisk støtte og grafisk bistand fra Bliv Brandmand Nu. Samarbejdet med Beredskabsforbundet har forløbet ganske fremragende, fortæller Helle Dam, Stationsleder Brand, Region Nord.

Lokalt islæt I forhold til sidste års landsdækkende kampagne så har de enkelte beredskaber og brandvæsner nu mulighed for at få udarbejdet brochurer med egne billeder, tekster og logoer. Desuden har det været

en positiv opbakning til hvervekampagnen. – Vi har lokalt fået fokus på vores kampagne. Morsøs borgmester, erhvervsvirksomheder og Morsø Folkeblad har bakket kampagnen rigtig godt op. Desuden havde et af vores drengehold i fodbold husstandsomdelt hvervebrochurerne til boliger, der ligger i kort afstand fra brandstationen. Og sidst men ikke mindst så har vi hængt plakater op på biblioteker, i supermarkeder, i butikker og i sportshaller. Alt dette har resulteret i, at vi ikke har nogen akut mangel på deltidsbrandfolk, og at vi endda har fået et par stykker i jobbanken, fortæller Helle Dam om den succesfulde kampagne.

04 Juli 2011

Beredskab


10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov! Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier? Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien. Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter. Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314. Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk


Tema 19

HazMat-bilen

A M E T azMatH

– et rullende laboratorium

bilen

HazMat-bilen er et mobilt kemisk laboratorium spækket med udstyr. Af Line Nielsen. FOTO: Beredskabsstyrelsen

HazMat står for hazardous materials, som betyder farlige stoffer, og udstyret i bilen kan bruges til at spore, identificere og udtage prøver af kemiske stoffer samt sikre spor og informationer fra gerningssteder. Derudover kan man foretage den indledende måling, hvis der er mistanke om radioaktivt materiale.

Indkøbt til klimatopmøde HazMat-bilen blev oprindeligt indkøbt til klimatopmødet, COP15, i København i december 2009, og i et halvt år op til topmødet knoklede Nationalt Beredskab og Kemisk Beredskab med at købe udstyr og uddanne mandskab. Efter topmødet besluttede man, at de to biler skulle indgå i det daglige beredskab, og i dag er de placeret hos henholdsvis Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning og Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. På den måde kan man at dække hele landet.

Mobile teams

Bil med plads til det hele

Indførelsen af HAZMAT-beredskabet med mobile teams betyder en øget fleksibilitet for det eksisterende kemiske beredskab. Et vagthold eller team består af en kemiker og fire befalingsmænd, frivillige eller værnepligtige fra et beredskabscenter. Disse har følgende opgaver: chauffør, holdleder, befalingsmand, logfører/kommunikationsansvarlig samt specialist. HazMat-holdet rykker ud til forurening eller fund af mistænkelige eller ukendte stoffer. Mandskabet måler tilstedeværelsen af farlige kemiske stoffer og udtager prøver, som bliver analyseret på stedet med avanceret udstyr. Udstyret i bilen kan bruges til alt lige fra sporing af gasser og dampe til faste stoffer og væsker. Derudover er der apparater til sporing af alfa-, beta- og gammastråler. Hver af bilens operatører har en mandskabskasse med personligt beskyttelsesudstyr.

Da HazMat-bilen skal huse en masse udstyr, valgte man en 5 tons varevogn, så der var plads til både udstyr og mandskab. Bilen er delt ind i et operationsrum og et materielrum. Operationsrummet går fra førerhuset til midten af køretøjet. Her er computere med internet og mulighed for streaming af billeder fra fareområdet. Førersædet kan drejes rundt, så mandskabet kan holde møde rundt om bordet bag førersædet. Materielrummet er den bageste del af bilen og minder om en almindelig varevogn med plads til udstyr. På siden af bilen er der en markise, som kan trækkes ud, hvorved det er muligt at arbejde udenfor i al slags vejr. I 2010 rykkede HazMat-holdene ud til 11 indsatser. Holdet kan rekvireres af politiet og myndigheder inden for redningsberedskabet.

04 Juli 2011

Beredskab


20 Tema

en tur gennem københavns

brandhistorie

TEMA

Københav ns brandhist orie

I 324 år har hovedstaden haft brandfolk til at passe på borgerne, sikre værdier, huse og dyr. BEREDSKAB har været på besøg hos Københavns Brandmuseum for at få et indblik i den fascinerende historie om brandslukning, alarmering og heltemod. Af Line Nielsen

Ved Brandstation Dæmningen i Valby ligger Københavns Brandmuseum, som bliver drevet af tidligere brandfolk på frivillig basis. Her kan man via billeder, modeller, uniformer, sluknings- og redskabsmateriel, brandalarmer og kommunikationsudstyr gå på vandring gennem historien om landets største kommunale redningstjeneste. Museet byder på mange interessante og tankevækkende historier, og vi sætter fokus på nogle af dem her.

Stor udvikling inden for materiel En ting, der virkelig springer i øjnene, når man går rundt i udstillingen, er, hvor stor udviklingen inden for materiel og udstyr

Beredskab

04 Juli 2011

har været. Man kan vist rolig sige, at det har krævet en vis kreativitet og learningby-doing at finde de bedste løsninger, og man er blevet mange erfaringer rigere siden starten. For eksempel gik man i 1866 fra filthatte til læderhjelme. Det er i sig selv en forbedring, vil mange mene, men senere fandt man ud af, at læderet ikke kunne holde til meget kraftig varme over længere tid. I 1933 blev læderhjelmene derfor efter en række forsøg etapevis afløst af tyske hjelme af kromnikkelstål. I dag er hjelmene lavet af Kevlar og glasfiber. I 1690’erne havde man ligeledes læderslanger, men de gik ofte op i syningerne, og derfor måtte man

nitte dem sammen. Gennem tiden har man prøvet forskellige materialetyper af, og i 1860’erne gik man over til lærredsslanger. I dag er slangerne 100 procent syntetiske, vævet i såkaldt polyestergarner, og de kan holde til ca. 50 bar.

Riv nabohuset ned! ’Begræns skaden’ kunne have været mottoet for fortidens brandbekæmpelse, for dengang var den bedste brandforebyggelse nemlig at rive nabobygningen ned, inden branden nåede at sprede sig. Det virker måske lidt voldsomt i dag, men i datiden havde man ikke samme adgang til vand eller andre slukningsmidler.


Tema 21

På billedet ses en redningskurv fra 1800-tallet, hvor brandfolkene selv skulle trække de tilskadekomne ned ved hjælp af tovet.

På billedet ses en blæsepumpe, som man brugte til at blæse luft via slanger til brandmanden. Der var også en form for telefonrør, så man kunne tale sammen under indsats.

Derfor var der ikke blot krav om, at hvert hus skulle have brandspande stående, der skulle også være brandhager, så man kunne rive nabohuset ned i tilfælde af en utæmmelig brand. Der lå bitter erfaring bag disse foranstaltninger, idet storbrande tidligere havde lagt store dele af byen i ruiner. For eksempel brændte ca. 1.600 huse ned til grunden i 1728, og i 1795 gik det galt igen, og omkring 1.000 huse gik til grunde.

I midten af 1700-tallet bestod vandledningerne af træ. Med tiden blev træet dog råddent, og man besluttede derfor at lave en blybelægning indvendig, men det resulterede desværre i, at mange fik blyforgiftning. I dag er vandledningerne lavet af jernrør.

4.000 brandfolk i København En anden interessant kendsgerning er, at der før 1870, hvor Københavns Brandvæsen blev kommunalt, var omkring 4.000 brandfolk tilknyttet. De var en form for deltidsbrandfolk, som dog ikke havde meget brandmandsuddannelse bag sig. Faktisk var de fleste lokale arbejdsmænd, som havde en helt anden beskæftigelse fx murer, tømrer og andre praktiske fag. Men da brandvæsnet blev kommunalt, lavede man faste brandvagter og havde derfor ikke brug for de mange mere eller mindre løst tilknyttede brandfolk.

Nye opgaver og forbedringer Med tiden er Københavns Brandvæsens opgaver vokset og er blevet udvidet til også at omfatte en ambulancetjeneste (1898), røgdykkertjeneste (1930),

På billedet ses en såkaldt ’kaffemølle’, som var et telegrafapparat (typetryk), der blev anvendt mellem ca. 1860 og 1907. Derefter fik man morseapparater og sidenhen radiomateriel, og i dag foregår det som bekendt via telefonnettet.

04 Juli 2011

Beredskab


22 Tema

Der er sket en stor udvikling inden for alarmering. Før i tiden har man bl.a. brugt forskellige horn, fx kohorn og sågar et konkyliehorn i Valby indtil sammenlægningen med København i 1901. Senere blev der ringet med kirkeklokkerne, når der var brand

pionertjeneste (1941), alarmcentral (1965), sygetransporttjeneste (1974) og senest det civile beredskab (1998). Nedenfor ses en række vigtige tiltag i nyere tid:

1913

1955

Den første automobilsprøjte indgår i udrykningen. Det er en 6-cylindret Dennis, 75 hk, med centrifugalpumpe, der yder 2000 l/m ved 9 at.

Ombygning af vagtcentralen muliggør direkte signalgivning herfra til alle køretøjer på samtlige stationer og er en indledende etape til centralalarmering.

1859

1916

1965

Københavns første vandværk sættes i drift. Vand fra de nye trykvandledninger bruges til brand­slukning for første gang.

Den første KV-brandhane, konstrueret af brand­inspektør K. Wissing, opstilles.

1864 Dampsprøjte Nr. 1 ankommer fra England og stationeres i Gothersgade.

Ambulancevæsnet over­går helt til brandvæsnet. Den første automobilstige anskaffes.

Alle 0-0-0 opkald fra KTAS’ 01-telefonområde indgår til vagtcentralen, som hermed bliver alarmeringscentral for hele dette område. Området består af 22 kommuner med ca. 1,4 mio. indbyggere.

1867

1928

De første røgmasker anskaffes.

De første offentlige alarmskabe (3 stk.) opstilles på Østerbro.

Der indkøbes foreløbig 12 stk. filtermasker med F-filter samt fire for­skellige kredsløbsapparater og et apparat, hvori ilt ikke med­føres, men udvikles under brugen.

1892

1929-30

1972

En ny hovedbrandstation i Løngangsstræde (nu Bag Råd­huset) tages i brug. Her er bl.a. indrettet centralstation (vagtcen­tral) med ledningsforbindelser til alle brandstationer og offentlige og private alarmer.

Skumslukning indføres.

De første nødtelefoner (28 stk.) ved motorvejene tilsluttes alarmcentralen. 1986 Den sidste offentlige gadealarm nedlægges.

1881

1899 Der anskaffes en udrykningscykel, på hvilken en brandmand skal køre i forvejen og melde, at brandudrykningen er på vej. Cyklen er udrustet med en let håndsprøjte.

1907 Automobiliseringen indledes med anskaffelsen af en 4-cylindret Peugeot Huber personvogn, 10-12 hk, største hastighed 40 km/t til vagthavende brandinspektør. Beredskab

04 Juli 2011

1921-22

1930 Brandvæsnet er nu fuldt motoriseret og aftalen med statsbanerne om befordring af slukningstog ophæves. Røgdykkertjenesten oprettes med faste røgdykkerhold på Hovedbrandstationen.

1934 Radioforsøg resulterer i oprettelse af en basisstation på vagtcentralen med antenne mellem rådhuset og Hovedbrandstationen samt et mobilt anlæg i røgtender R 1. Brandskolen oprettes.

1946 Fast dykkervagt oprettes efter, at ti brandfolk har gennemgået vanddykker­kursus.

1966 Falck & Zonens alarmcentral tilsluttes brandvæs­nets centralalarmeringsanlæg.

1967 Politiets meldecentral på politigården tilsluttes brandvæsnets centralalarmeringsanlæg.

1992 Alarmcentralen 0-0-0 på Københavns Hovedbrandstation ændrer telefonnummer til 1-1-2. Læs mere på kbhbrandmuseum.dk


Alle former

FoR STATionæRE SkumAnlæg Dansale FireFighting ApS Roskildevej 382 4390 Vipperød T: +45 59 44 16 73 E-mail: info@dansale.dk www.dansale.dk

Distributør for Solberg Foams


24 Forebyggelse

Marion Pedersen (t.v.), Anne Marie Geisler Andersen og Tom Behnke kigger på risikoen for ulykker i hjemmet.

Instruktør Bent Mortensen (t.v.) får en god snak med Liselott Blixt, Bjarne Laustsen og Karin Nødgaard.

Af Line Nielsen

Politikere på

forebyggelseskursus I 2011 introducerede Beredskabsforbundet en ny gratis forebyggelsesuddannelse for befolkningen. Den 7. juni blev det politikernes tur til at tage kurset. Præsident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen (S), havde sammen med sine fem kollegaer: Tom Behnke (K), Marion Pedersen (V), Karin Nødgaard (DF), Liselott Blixt (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R) sagt ja til at deltage i den nye forebyggelsesuddannelse. Instruktøren var Bent Mortensen, tidligere landschef for Beredskabsforbundet, som også er en erfaren instruktør, og han har blandt andet været med til at skabe uddannelsen, så politikerne var i kyndige hænder.

God debat om risici og ulykker Undervisningen er baseret på aktiv deltagelse af kursisterne, og politikerne, som blev delt i to grupper, skulle arbejde med den såkaldte BorgerROS-model. Det indebar blandt andet en kortlægning over, hvilke ulykker og kriser, der kunne ramme dem og deres familie. Herefter skulle de bruge et risikoskema, hvor de skulle plotte de ulykker, som de havde valgt, ind i en matrix, alt efter hvor sandsynlig og alvorlig ulykken var. Det gav mange overvejelser, og der var god debat blandt deltagerne om diverse risici og alvoren af disse. De politikere, som havde børn,

Beredskab

04 Juli 2011

havde naturligvis ekstra mange overvejelser i forhold til sikkerheden i hjemmet.

Sjovt og lærerigt spil Efter at politikerne havde diskuteret de forskellige risici og ulykkescenarier, skulle de have spilleplade og brikker frem, for nu skulle de prøve et spil, der er udviklet til formålet. Spillet foregår ved, at man har to brikker, som man skal forsøge at få hele vejen rundt på pladen. Undervejs får man en række spørgsmål omkring forebyggelse, beredskab, ulykker, og hvordan man skal forholde sig til disse. Politikerne fik lov at prøve spillet et par gange, og så var det meningen, at de kunne tage spillet med hjem og spille sammen med familien. Der blev grinet og forhandlet om, hvor langt man kunne rykke frem, når man kun havde svaret delvist rigtigt. På et tidspunkt udbrød Bjarne Laustsen: ’Det er skægt det her!’

Relevant og anbefalelsesværdigt kursus Fire deltagere svarede på evalueringsskemaet efterfølgende, og alle fandt, at kurset er relevant, og de vil alle anbefale det til andre. Ligeledes mente de fire

fakta om forebyggelsesuddannelsen Formålet er at uddanne borgerne i ulykkesforebyggelse og beredskab, således at de er bevidste om risici, samfundets beredskab og borgerens egne muligheder for at forebygge og afhjælpe ulykker og hændelser, herunder at forberede og styrke eget og husstandens beredskab. Foreløbigt er der udpeget ti pilotkommuner: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lejre, Roskilde, Frederikssund/Halsnæs og Hillerød. Uddannelsen er gratis og varer tre timer. Læs mere på www.beredskab.dk/forebyggelse

politikere, at de ville spille det udleverede beredskabsspil med deres familie, og at de ville lave en beredskabsplan for deres hjem. Efter kurset sagde Liselott Blixt, at hun syntes, at det var et godt kursus, og at det havde fået hende til at overveje lige at tjekke tingene efter derhjemme: – Nu er jeg nok mere beredt end de fleste, men jeg ville bestemt anbefale kurset bredt, og jeg tror især, at det er vigtigt, når man skal til at stifte familie, sagde Liselott Blixt, som er med i Folketingets Sundhedsudvalg.


Risikobaseret dimensionering 25

Af Line Nielsen

Forslag til ændringer i risikobaseret dimensionering Der er kommet udkast til en ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering. Udkastet består af en række præciserende ændringer, som skal sikre et klarere regelgrundlag. Det kommunale redningsberedskabs risikobaserede dimensionering bygger på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002. Hensigten med dimensioneringen var at opnå en bedre og mere fleksibel tilrettelæggelse af det kommunale redningsberedskab, hvor der blev taget hensyn til lokale forhold. Alle kommuner har vedtaget den første plan for den risikobaserede dimensionering, og Beredskabsstyrelsen har haft alle planerne forelagt til udtalelse. På denne baggrund har styrelsen høstet en række erfaringer med hensyn til bekendtgørelsens regler og administrationen heraf.

et særligt objekt fx et slot, eller særlige typer af hændelser fx flyulykker i en lufthavn.

Fem minutters regel til debat

Udkastet blev sendt til høring blandt en række aktører, og høringen er nu afsluttet. Der er kommet nogle få, men relevante bemærkninger til udkastet, og sagen ligger nu hos Forsvarsministeriet. Det forventes, at ændringerne bliver gennemført.

Det væsentligste forslag til ændring er, at kravet til en fem minutters afgangstid erstattes af en bestemmelse om, at udrykningen skal afgå hurtigst muligt efter redningsberedskabets modtagelse af alarmen. Bestemmelsen foreslås suppleret med en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til udrykningskøretøjernes afgangstid samt responstiden til kommunens forskellige geografiske områder som led i fastlæggelsen af serviceniveauet for kommunens redningsberedskab.

Konkret udkast til udtalelse Nyt er det også, at Beredskabsstyrelsen ønsker at udtale sig om et konkret udkast til en plan for den risikobaserede dimensionering og ikke en foreløbig indstilling. Herefter vil Beredskabsstyrelsens udtalelse indgå som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling og vedtagelse af planen for den risikobaserede dimensionering.

Møde- og alarmeringsplaner skal sikre hurtig hjælp Et andet forslag angående udrykningen tilsigter at kæde mulighederne for at udarbejde møde- og alarmeringsplaner sammen med udrykningens sammensætning for at sikre den hurtigt mulige hjælp i stedet for at afvente den konkrete vurdering og tilkald. Ved at bruge møde- og alarmeringsplaner sikres den hurtigst mulige hjælp i tilfælde, hvor der på forhånd kan forudses et sandsynligt assistancebehov. Der kan for eksempel være en forhåndsaftale om mellemkommunal bistand, hvor det på baggrund af indgåede aftaler bestemmes, hvem der – ud over det lokale redningsberedskab – skal alarmeres i tilfælde af hændelser på

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  PCB- og SKIMMELSANERING  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

04 Juli 2011

Beredskab


Sikkerhed til søs 27

Flyvevåbnets redningshelikoptere har i det første halvår været på et rekordlavt antal missioner ift. de seneste år. Alligevel er 6 personer allerede druknet. Husk vesten!

Mænd over 50 er ikke for smarte Så kontant er meldingen fra kaptajnløjtnant Nils B. Søndergaard fra Søværnets Operative Kommando (SOK), når snakken drejer sig om sikkerhed til søs. Af Mads Jakobsen

I slutningen af juni havde SOK og Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste inviteret til sikkerhedsdage i Tisvildeleje, hvor der var mulighed for at opleve søredning, komme tæt på en af Flyvevåbnets EH101-Merlin redningshelikoptere og få gode råd om badesikkerhed. Her en række gode råd til at undgå ulykker til søs: • Brug redningsvest • Nødraketter • Tjek vejrudsigten (gør brug af lokal sejlererfaring) • Hav navigationshjælpemidler ombord • Hav kommunikationsmidler ombord (VHF m. DSC og GPS + mobiltelefon) • Brændstof • Vær klædt på til årstiden • Sørg for uddannelse til alle ombord (gør brug af lokal sejlererfaring) • Brug livline • Sørg for at give besked om forsinkelse el. lign. til familie/venner på land

- Dumdristighed, en tro på egne evner, stolthed og manglende brug af redningsvest koster hvert år liv til søs. Og det er specielt mænd i alderen over 50 år, som falder ind under denne kategori. Og dermed er det også dem, som topper druknestatistikken her-

hjemme, fortalte Nils B. Søndergaard fra SOK. I det første halvår af 2011 er seks personer fundet druknet til havs. 12 er fortsat savnet. Der er tale om både fritidsog erhvervssejlere og -fiskere. I de fleste tilfælde har ingen af de druknede båret redningsvest.

druknestatistik 2006 - 2011 År 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal missioner 1. halvår 23 110 132 164 95 30

Antal druknede 1. halvår

Antal missioner

8 7 7 14 3 6 (12 fortsat savnet)

297 315 308 374 302

04 Juli 2011

Beredskab


28 Frivilliges samfundsværdi

Hvad er de frivillige værd? Et nyt projekt skal belyse den samfundsværdi, som frivillige i redningsberedskabet yder.

Mille Duvander, Intersmil, er gået i gang med at analysere, hvor stor en samfundsværdi frivillige i redningsberedskabet har.

Af Mads Jakobsen

Kan det opgøres på hvor mange niveauer, at frivilligt arbejde er til gavn for samfundet, og hvad værdien af dette arbejde er? Det vil Beredskabsforbundet forsøge at belyse med en analyse. Beredskabsforbundet har bedt en ekstern konsulent om videnskabeligt at belyse de frivilliges samfundsværdi ved at fokusere på frivillige med forskellige aldre og køn samt fra hele landet. Analysen skal udarbejdes af Mille Duvander fra analyse- og kursusvirksomheden Intersmil. Samtidig er det også et formål at synliggøre, hvad samfundet vil miste, såfremt de frivillige i redningsberedskabet ikke eksisterede.

hvad de frivillige helt konkret udfører af opgaver til gavn for kommunen. Dette er områder, som direkte har med den frivilliges arbejde i redningsberedskabet, men der er også andre aspekter at fokusere på. Det er blandt andet på den frivilliges arbejdsplads, hvor vedkommendes kompetencer og uddannelse vil kunne være til gavn for arbejdsgiveren og som konsekvens deraf være en økonomisk besparelse. Det kan også være, at den frivillige yder anden frivillig indsats end i redningsberedskabet, hvor samme scenarium vil kunne være gældende, fortæller Mille Duvander fra Intersmil.

- Som udgangspunkt skal jeg i kontakt med den helt almindelige frivillige ude i landet og høre om deres uddannelse og kompetencer. Men jeg skal også i kontakt med beredskabschefen for at høre,

Positiv forventning

Beredskab

04 Juli 2011

Mille Duvander forventer, at analysen vil overraske positivt. Der vil flere lag, som skal undersøges, og dermed vil resultatet efter hendes vurdering tegne et positivt

billede af de frivillige. - Min hypotese er, at samfundsværdien, som redningsberedskabets frivillige tilfører samfundet, er meget større end forventet, og at det gælder på flere parametre, end man umiddelbart forventer. Derfor vil analysen også kunne være med til at belyse ”best practice” eksempler. Altså eksempler på, hvad der skal til for at få den største gevinst ved at anvende frivillige. Samtidig vil analysen også kunne bruges som en inspirationskilde til de kommuner, som ønsker at styrke deres frivilligberedskab. Jeg tror, at analysen vil være med til at skabe mere bevidsthed om værdien i det arbejde, som frivillige udfører til gavn for samfundet, fortæller Mille Duvander. Udarbejdelsen af analysen er netop påbegyndt og vil være afsluttet sidst på året.


Reception Vores salgschef gennem mange år, Vilhelm Hauschildt, går på pension. I den anledning vil vi gerne sammen med venner og forretningsforbindelser takke Vilhelm for samarbejdet ved en reception under Beredskabschefernes Årsmøde i Odense Congress Center, torsdag den 25. august fra 16.30-18. Receptionen finder sted i Galleriet.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Danmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com


Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation 31

Hvad hvis katastrofen sker? Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation kan træde til. Meld dig til næste kursus, som afholdes sidst i september og vær med til at organisere og koordinere den civile hjælp. Af Mette Meyer, Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation

Skulle en katastrofe indtræffe, er det vigtigt, at alt potentiel hjælp bliver organiseret hurtigt muligt. Mange civile vil tilbyde deres hjælp, og dette skal prioriteres. Derfor har Beredskabsforbundet en katastrofeorganisation. Erfaringerne viser både her i Danmark og i udlandet, at mange civile borgere gerne vil give en hjælpende hånd til myndigheder/skaderamte. Kunne du tænke dig at være med til at koordinere en sådan hjælpeindsats? Så skulle du melde dig som frivilligkoordinator. Katastrofeorganisationen bygger på manualen ”Walk-in-Disaster-Volunteers”, en manual, der stammer fra Canada, hvor man har gode erfaringer med at tage imod hjælp fra borgere i katastrofesituationer. Det samme gælder i fx Sverige og England. Beredskabsforbundets organisation, der har eksisteret siden 2004, er til daglig en hvilende organisation alene baseret på planlægning med frivilligkoordinatoren som den vigtige nøgleperson. Organisationen kommer først i aktion ved større ulykker eller katastrofer. I sådanne situationer er det organisationens opgave at bistå de involverede myndigheder med at skaffe katastrofefrivillige med præcis de færdigheder, som myndighederne har brug for og sikrer, at kun de katastrofefrivillige, der er behov for, optræder på

et skadested. Det kræver selvsagt, at frivilligkoordinatoren har en god kontakt med den eller de myndigheder, der har brug for hjælp.

En solstorm på vej Eksperter advarer mod, at en kraftig solstorm i 2013 kan føre til massive strømafbrydelser, ødelagte satellitter og smadrede kommunikationssystemer. Forleden indkaldte det britiske forsvarsministerium til et pressemøde, hvor de informerede om de konkrete trusler ved den varslede solstorm i 2013. Ifølge den danske astrofysiker Michael LindenVørnle er truslen reel, men forbundet med samme usikkerhed som en helt almindelig vejrudsigt. – Der findes rumvejrudsigter, der peger på, at noget voldsomt vil ske i 2013. I 2003 havde vi den kraftigste solstorm nogensinde, hvor bl.a. dele af Malmø blev mørklagt. I 1989 lammede en solstorm flere transformerstationer i USA, fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle til tv2.dk. Rumfartsorganisationen NASA har tidligere meldt ud, at en solstorm i dag vil kunne lamme store dele af den teknologiske infrastruktur. – Vi er i stigende grad afhængige af satellitter, GPS’er og avancerede kommunikationssystemer. Men som ved en almindelig vejrudsigt, kan man jo tage sine forholdsregler. Satellitterne kan sættes

i en form for dvaletilstand, hvor de ikke tager så meget skade, forklarer Michael Linen-Vørnle. Du kan således som frivillig i redningsberedskabet stadig nå at blive uddannet som frivilligkoordinator i Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation, inden en eventuel solstorm rammer.

næste kursus Fredag den 30. september – søndag den 2. oktober Sted: Barak H1, Frøslevlejren, Lejrvej 103, 6330 Padborg Kursets formål og indhold: Få mere info på telefon 30 36 88 02 Tilmelding: E-mail: vkl.hedehusene@bfrh.dk eller telefon 30 36 88 02 Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. september

04 Juli 2011

Beredskab


32 Europæisk samarbejde

Nyt europæisk beredskabssamarbejde

I en naturlig fortsættelse af det nordiske samarbejde blev Beredskabsforbundet primo 2011 inviteret til at deltage i en stiftende kongres for et europæisk organ for beredskabssamarbejde – ECF, der står for European Cooperation Forum. Af Erik Petersen, frivillig konsulent for Beredskabsforbundet

Det europæiske samarbejde inden for beredskabsområdet er oprindeligt initieret af EU, og der har været gennemført en række konferencer, hvor beredskabsmæssige temaer og samarbejde landene imellem har været drøftet. Således kan nævnes konferencer i Lissabon, Portugal (1997), England (2002), Roskilde, Danmark (2008), og York, United Kingdom (2009). Det blev imidlertid klart, at et samarbejde ikke kunne baseres på sådanne ad hoc-konferencer, men krævede et mere formaliseret samarbejdsorgan.

Ungarn blev lead nation Østrig, Ungarn, Slovakiet og Kroatien satte sig derfor i januar 2010 i spidsen for en organisationskomite, der skulle skabe grundlaget for ECF. Kredsen blev i juni 2010 udvidet med deltagelse af Sverige (repræsenteret ved Civilförsvarsförbundet), og komiteen udarbejdede et oplæg til statutter og arbejdsgrundlag. Ungarn blev en slags ’lead nation’ på projektet, ikke mindst fordi Ungarn i første halvår af 2011 har EU-formandskabet, samtidig med at 2011 jo som bekendt er EU’s frivilligår.

Beredskab

04 Juli 2011

Konference i Budapest En række frivillige beredskabsorganisationer fra andre europæiske lande – herunder Beredskabsforbundet – blev inviteret til en stiftende konference i Budapest, Ungarn, i dagene 27.-29. april 2011. Fra dansk side deltog vicelandschef Hanne Buchholdt og undertegnede. Forud for konferencen var oplægget udsendt til deltagerne, dog uden angivelse af, at man ønskede tilbagemeldinger inden konferencen. Vores opfattelse var, at det samlede oplæg skulle drøftes og om nødvendigt justeres på selve konferencen. Hovedpunkterne for konferencen var: • Vedtagelse af vedtægter • Valg af ’bestyrelse’ • Udarbejdelse af et slutdokument Hertil kom en række indlæg om organisation og struktur i redningsberedskabet fra en række deltagerlande.

Debat om vedtægter Den store debat kom i forbindelse med vedtægterne, som det ungarske formandskab regnede med kunne vedtages i den

form, de var sendt ud. De havde forventet, at da der ikke var kommet skriftlige indsigelser eller tilkendegivelser inden konferencen, så var det ensbetydende med accept af det foreliggende udkast. Her måtte Finland og Danmark klart tilkendegive, at vi ikke havde mandat til at stemme for det foreliggende grundlag, da det ikke havde været behandlet i respektive organisationer. Det, der et kort øjeblik lignede et dødvande, da formandskabet ikke umiddelbart var indstillet på overhovedet at ændre i oplægget, blev dog afklaret ved, at et forslag om enkelte umiddelbare justeringer og efterfølgende bearbejdning og udsendelse af et nyt udkast til senere vedtagelse blev godkendt.

Slutdokument I slutdokumentet var oprindeligt omtalt et meget specifikt regionalt samarbejdsprojekt rettet mod de vestlige Balkan-stater set i lyset af en mulig EU-udvidelse til også at omfatte disse stater. Også det blev imidlertid ændret, da der var generel enighed om, at regionale samarbejdsrelationer i stedet skulle omtales bredt – og herved bl.a. kunne rumme også det nordiske


Europæisk samarbejde 33

samarbejde og et ønsket samarbejde i Middelhavsområdet.

Valg af bestyrelse Valget af bestyrelse blev meget smertefrit overstået, idet den foreløbige arrangementskomite blev valgt til at fortsætte det videre arbejde. Det er præsident og generalsekretær fra Ungarn og medlemmer fra henholdsvis Østrig, Kroatien, Slovakiet, Sverige og England (UK). Det skal i øvrigt anføres, at det var en meget veltilrettelagt konference, der også omfattede en rundtur i det meget smukke Budapest med besøg i parlamentet og afsluttet med en hyggelig middag med tilhørende sigøjnermusik.

Deltagerlande • Østrig • Kroatien • Tjekkiet • Danmark • Finland • Frankrig • Ungarn • Portugal • Serbien • Slovakiet • Sverige • England (UK), hvoraf nogle lande er repræsenteret ved flere organisationer. Resultatet og det videre forløb Vi har nu efterfølgende fået det reviderede oplæg, som vil blive gennemarbejdet, og eventuelle bemærkninger skal være formandskabet i hænde senest 15. september. Fra dansk side er tanken, at vi gennemgår materialet nationalt og derefter arrangerer et nordisk møde, hvor vi kan afstemme vores synspunkter og således måske fremsende en samlet indstilling til formandskabet. På denne måde kan det påbegyndte nordiske samarbejde forhåbentlig videreføres i europæisk regi. De endelige statutter udarbejdes så af bestyrelsen på baggrund af de modtagne bemærkninger med henblik på godkendelse på det næste møde, der forventes gennemført om ca. et års tid.

Deltagelse i HAGA-workshoppen

I april 2009 udsendte de nordiske ministre med ansvar for beredskabet – for Danmarks vedkommende forsvarsministeren – den såkaldte HAGAerklæring med ønske om en yderligere udvikling af det nordiske samarbejde på området, herunder ikke mindst øget anvendelse af frivillige i beredskabet. Dette arbejde er omtalt i seneste udgave af bladet. Af Erik Petersen, frivillig konsulent for Beredskabsforbundet

Danmark blev udpeget som ’lead nation’ og skulle som sådan forberede og gennemføre en workshop for nordiske beredskabsmyndigheder og frivilligorganisationer med fokus på anvendelse af frivillige i beredskabet. Formålet med workshoppen var at udveksle erfaringer på frivilligområdet i forhold til de opgavetyper, som er velegnede til at styrke samarbejdet på beredskabsområdet, og som bidrager til at fastholde og rekruttere frivillige i de enkelte landes redningsberedskaber. Workshoppen skulle udmøntes i anbefalinger til forelæggelse for de nordiske beredskabsministre.

Koordination på tværs af grænser Forud for workshoppen, der blev gennemført i november 2010, foregik der blandt en række nordiske frivilligorganisationer et omfattende grundlæggende arbejde som frivilligorganisationernes bidrag til workshoppen. Beredskabsforbundet spillede i denne fase en afgørende rolle i koordinationen af de enkelte landes input. Der var i arbejdsgruppen – HAGA-gruppen – repræsentanter fra Finland (finsk Røde Kors), Norge (Frivillige Organisasjoners Redningsfaglige Forum, FORF), Island (islandsk Røde Kors), Sverige (Civilförsvarsförbundet) samt Föreningarne Nordens Förbund.

Anbefalinger viderebragt Gennem en række møder blev der etableret et konsolideret grundlag med anbefalinger til øget anvendelse af frivillige i beredskabet, og resultatet blev præsenteret for den styregruppe, der skulle forestå workshoppen. Det lykkedes ved Beredskabsforbundets kontakt til Forsvarsministeriet at få observatørstatus i styregruppen og dermed mulighed for at påvirke workshoppens form og indhold set fra et frivilligt perspektiv. Resultaterne fra workshoppen er viderebragt til Forsvarsministeriet, der nu forestår den videre bearbejdning til det, der skal forelægges ministrene.

Nyttig erfaring og inspiration Umiddelbart er det et projekt, som jeg finder, kan være absolut relevant at deltage i, dels for at kunne nyttiggøre erfaringer fra andre lande, dels måske for på sigt at kunne etablere en eller anden form for udveksling – ikke blot af erfaringer, men også af frivillige, der derved kunne få nyttig inspiration og motivation til det forsatte frivillige redningsarbejde.

04 Juli 2011

Beredskab


34 Roskilde 75 års jubilæum

Af Line Nielsen

75 års jubilæum   blev et tilløbsstykke Som flere andre kredse kunne Roskilde-kredsen i år fejre 75 års jubilæum. Det blev fejret den 28. maj med et åbent hus-arrangement på brandstationen. Omkring 500 børn og voksne strømmede til for at se redningshunde i aktion, smage på lækre delikatesser og prøve røgdykkerbanen.

Roskildes nye borgmester Joy Mogensen (S) roste de frivillige for deres store indsats til gavn for kommunen.

Sol og skyer prydede himlen, da musikkorpset skød arrangementet i gang. Ved Beredskabsforbundets infostand blev der flittigt delt små røde plastikbrandhjelme og balloner ud til stor glæde for de mange børn, der sammen med deres forældre eller bedsteforældre havde fundet vej til brandstationens område. Og der var nok at kigge på og prøve, blandt andet var der søde redningshunde, som gladelig lod sig klappe, man kunne prøve en tur i røgdykkerbanen – dog uden røg – eller få en tur op i brandmandskurven.

Populære aktiviteter og smagsprøver Senere gav redningshundene en opvisning i at finde personer, og nødbehandlerne viste, hvordan man udfører genoplivning og bruger en hjertestarter. Der var mulighed for at sidde i en brandbil eller komme ind i ambulancen og se al udstyret. Forplejningsgruppen knoklede med at lave frikadeller, kyllingespyd, kartoffelsalat og pandekager, og der virkede til at være en næsten endeløs kø foran forplejningscontaineren for at få fat i alle lækkerierne. – Der var indkøbt 50 kg fars, 30 kg kyllingespyd og 30 kg kartoffelsalat. Vi udgik for kartoffelsalat og kunne godt have brugt yderligere 10-15 kg. Der blev spist ca. 500 pandekager og 3 kg marmelade. Der var 10 frikadeller og 10 kyllingespyd tilbage, da arrangementet er slut, fortæller kredsleder Karna Wærn Johansen, der er meget tilfreds med det store fremmøde.

Borgmester glad for de frivilliges indsats Den nye borgmester i Roskilde, Joy Mogensen, holdt tale fra brandmandskurven og sagde blandt andet: – Vi har et

Beredskab

04 Juli 2011

beredskab, som er rustet til at klare både eventuelle katastrofer og til at håndtere de udfordringer, vejret trods alt også byder os på vore breddegrader. Borgmesteren mente, at selvom verden og truslerne havde ændret sig, så er det de samme ting, der skal øves: – I skal for eksempel stadig kunne lave mad til mange mennesker. Når vinteren sætter ind med kraftige snefald og biler, der strander op motorvejene, så er I med til at evakuere de ramte og sørge for, at de får et sted at sove og noget at spise. Når vandet står ned i tove og oversvømmer veje, kældre og sågar hele byområder, så er I klar med pumper og andet materiel for at hjælpe borgerne. Og vi får mere af den slags vejr, lyder spådommene, på grund af klimaforandringerne. Nu har I også

redningshunde. De har været brugt til at søge efter mennesker i sammenstyrtede bygninger og ved eksplosioner. I har også mange samaritter, som er med, når der foregår arrangementer rundt omkring. Det er dejligt trygt at vide, at I er her, stadig i allerhøjeste grad aktive og engagerede i det vigtige frivillige arbejde, I udfører, sagde borgmesteren og sluttede med at takke de frivillige for indsatsen og ønske held og lykke fremover. Borgmesteren fortalte efter talen, at hun godt kendte Beredskabsforbundet, idet hendes far engang havde været frivillig i Ringsted-kredsen.

Landschef opfordrede til fortsat aktivitet Landschefen for Beredskabsforbundet, Else Højsager, var også kommet fra Jylland for at deltage i festlighederne, og i sin tale sagde hun blandt andet:


Roskilde 75 års jubilæum 35

Forh. landschef Else Højsager fortalte kort om Beredskabsforbundets historie og mente, at de frivillige stadig har en vigtig opgave, idet de blandt andet bruges i kampen mod orkaner og oversvømmelser.

– Som frivilligorganisation har vi fortsat befolkningens sikkerhed som vort fokusområde. Nu tænkes der ikke på krig, men dagligdagens katastrofer. Og her påvirker naturen vort opgavesæt, men også de egentlige menneskeskabte ulykker og katastrofer. Det er kun fantasien, der kan sætte begrænsninger ind her. Der tales om terrortrusler, orkaner, oversvømmelser og ulykker direkte udledt af den stigende trafik til lands, vands og i luften. Til alle frivillige på landsplan og ikke mindst her i Roskilde kan jeg kun opfordre til fortsat at være aktivt med i arbejdet. Vi skal huske, at I er den uundværlige ressource for kommunen, når ulykken rammer os. Det er ikke et spørgsmål om, om ulykken rammer os, men om hvornår. Derfor skal vi til stadighed have et funktionsdygtigt beredskab bestående af fastansatte, deltidsansatte og frivillige. Sammen står vi stærkt i en katastrofesituation, sagde landschefen og ønskede kredsen tillykke med jubilæet.

fakta Kredsen i Roskilde blev startet den 16. juni 1936. Blandt initiativtagerne var byens daværende borgmester, Valdemar Nørgaard. Der er ca. 100 frivillige i kredsen i dag. Roskilde blev Årets Redningshundeby i 2010

Legend Solaris LED lysbro, lav-profil ECE R65 godkendt LED lavprofils-lysbro Kan anvendes på alle typer køretøjer. Egenskaber • Mål: 1130/1340 x 284 x 64mm (LxBxH) • 12V • CAN-BUS styring • Eksternt kontrolpanel skal anvendes

Se vores store udvalg af lysbroer på www.ketner.dk Glostrup 7080 7345 · Holstebro 7080 7351 · Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361

04 Juli 2011

Beredskab


Mød os på FKB’s årsmøde i Odense d. 23. - 25. august 2011 For at kunne demonstrere vores produkter bedst muligt, har vi i år valgt at have en indendørs og en udendørs stand. Indendørs på stand 14, vil vi i år fremvise det nyeste indenfor personligt udstyr fra bl.a. MSA, Steitz Secura og Rollgliss.

Udendørs på stand 5U, vil vi fremvise hydraulisk frigørelsesværktøj og redningsmateriel fra RESQTEC. Disse produkter udmærker sig ved at være simple i brug, men yderst avancerede ved at man kan kombinere pneumatiske løftepuder og afstivere med hydraulisk værktøj, bedre kendt som Octopus-systemet.

Kom forbi vores stande og få en snak samt en fremvisning af alle vores produkter. Vi glæder os til at se dig.


Kolding 75 års jubilæum 37

Borgmester Jørn Pedersen (V) holder tale ved receptionen.

Gæster modtages af Beredskabsforbundets Musikkorps

Kolding fyldte også 75 år Kolding Kredsen afholdt fredag den 27. maj 2011 sit 75 års jubilæum. Af Henning Nielsen, kredsleder

Jubilæet blev blandt andet fejret ved en reception i byrådssalen på Kolding Rådhus, hvor borgmester Jørn Pedersen bød velkommen og lykønskede kredsen. Beredskabsforbundet i Kolding opstod i 1936 som en del af Dansk Luftværnsforening med det formål at beskytte befolkningen mod luftkrigens følger. Efter krigen fulgte opgaver med planlægning og uddannelse i beskyttelse og afhjælpning af følgerne fra krige. Da krigen blev ”afskaffet” skiftede man til mere fredsmæssige opgaver med støtte til det daglige redningsberedskab i kommunen. Herefter fik man navnet Beredskabsforbundet.

Kredsen har i dag ca. 100 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen er aktive frivillige i det kommunale beredskab. Læs mere om Beredskabsforbundet i Kolding i tidsskriftet: Kolding Kredsen gennem 70 år, der blev udgivet i 2006: www.kolding.dk/pdf/20060615223411.pdf

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. • Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med. • Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere? Mød os på stand

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

nr. 46

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

04 Juli 2011

Beredskab


38 Æ’ Sprøjt

Johannes Gjesing har flere rygmærker både som brandmand i Gram og som præst i folkekirkens gejstlige beredskab.

Manden med

rygmærkerne

Der er stor forskel på Johannes Gjesings »arbejdstøj« – præstekjolen og brandmandsdragten Sit primære arbejde har Johannes Gjesing som sognepræst i Gram.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press

Måske er der andre af slagsen, men der er i hvert fald ikke mange, der kan skrive både præst og frivillig brandmand på visitkortet. Det er ikke desto mindre, hvad sognepræsten i sønderjyske Gram, Johannes Gjesing, kan gøre. - Det er alle tiders at være brandmand. Her møder jeg folk på en anden måde, og ved at starte i brandværnet fik jeg en god indgang til det øvrige foreningsarbejde i byen. Og har jeg omvendt brug for frivillige til f.eks. at hjælpe ved en udendørs gudstjeneste, er brandmændene klar. Sådan lyder det fra Johannes Gjesing, der startede som brandmand i 2007 og kun havde været i Gram i meget kort tid, inden han blev »kapret« af brandværnet faktisk af selve kaptajnen: – Jeg startede som præst i Gram 6. maj, og det første bryllup havde jeg 12. maj. Det var Lars (Damkjær, red.), der skulle giftes med Heidi, og han fortalte, at han havde planer med mig, forklarer Johannes Gjesing. Planen var, at præsten skulle

Beredskab

04 Juli 2011

være en del af det lokale brandværn, og det endte med, at Johannes Gjesing sagde ja og gør det samtidig klart, at han ikke har fortrudt det. Han nyder samværet med kollegerne, om end det er lidt svært for en præst at få uddannelsen til at passe med sit hovederhverv: – Kurserne kører typisk i weekenderne, og her har jeg af naturlige grunde ikke mulighed for at deltage, så det var lige med at finde nogle andre tidspunkter at komme af sted, forklarer Johannes Gjesing. Det lykkedes, og i dag er han klar til at rykke ud med sine kolleger. Ingen skal dog forvente at se ham til en opgave søndag formiddag i kirketiden, men det er heller ikke det tidspunkt, hvor der savnes folk. Derimod er han klar på andre tidspunkter, klar til at køre til brandstationen og trække i branddragten med »Gram frivillige Brandværn« på ryggen.

Gejstligt beredskab Det er dog ikke det eneste rygmærke, han har på lager. Han har også en vest, der er

forsynet med rygmærket »præst«. Vesten er han klar til trække over hovedet, når der er bud efter »folkekirkens gejstlige beredskab«. Et beredskab, der rykker ud ved store ulykker som f.eks. ulykken på Mandø, hvor tre personer blev dræbt, da en vogn væltede på havbunden. Folkekirken har 32 præster med i det gejstlige beredskab, hvor Johannes Gjesing repræsenterer region syd. Han er med i de teams, der er klar til rykke ud, og ud over præsten gælder det psykologer, læger og sygeplejersker. – Det er spændende at være med i disse teams og høre, hvordan andre tackler problemerne, siger Johannes Gjesing. De fleste opgaver med beredskabet ligger dog lokalt, om end det første halve år har været stille i Gramområdet. Der er dog stadig de lokale øvelser, men der er også blå blink: - I en skarp situation er det virkelig glædeligt at se, at brandfolkene er superprofessionelle, understreger Johannes Gjesing.


Æ’ Sprøjt 39

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press

Gram byder

velkommen Stævnet i forbundet afvikles i Gram med besøg i brandværnsmuseet Mellem 150 og 200 frivillige brandfolk vil lørdag 3. september indtage sønderjyske Gram. Det sker, når Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund afvikler sit årlige stævne årsmøde. – Jeg håber, vi bliver omkring 200 deltagere, lyder det fra kaptajnen fra Gram frivillige Brandværn, Lars Damkjær. Brandværnene stod ikke just i kø, da der skulle findes en arrangør til årets stævne, og derfor valgte brandfolkene i det 86 år gamle brandværn i Gram at byde sig til og stå for arrangementet i øvrigt for anden gang i såkaldt »nyere« tid. Lars Damkjær glæder sig til værtskabet, hvor brandfolk fra hele Sønderjylland deltager til selve

mødet, der afholdes i Gram Fritidscenter. Efter spisningen vil der blive en form for underholdning, men hvilken er ikke afgjort i skrivende stund.

Ny formand Under mødet vil forbundsformand Arne Christensen aflægge sin sidste beretning. Han takker af, så der skal vælges en ny formand. Traditionen tro sluttes den officielle del af stævnet af med et optog gennem byen, og det bliver ikke med den lokale brandstation som mål:- Marchen slutter på brandværnsmuseet, hvor der er lejlighed til at få en grillpølse, fortæller Lars Damkjær.

Lars Damkjær og de øvrige brandfolk i Gram er klar til at tage mod brandfolkene ved stævnet lørdag 3. september.

Letvægtsløsningen til de tunge nødsituationer. Engangsbeskyttelsesdragter til ethvert tænkeligt beredskab.

Få mere info hos:

STENNEVAD A/S

Lillebæltsvej 1-3 · 6715 Esbjerg N Telefon 75 14 40 00 · Fax 75 14 44 73 E-mail: niels@stennevad.dk

Mød os på stan d

nr. 30

www.stennevad.dk

04 Juli 2011

Beredskab


40 Redningshunden Danmark

Redningshunde på kursus

Redningshunden Danmark havde den 20.-21. maj inviteret til ruinkursus i to dage i Aalborg, og der deltog ca. 30 redningshundeførere og hunde. Instruktørerne var Rolf og Gerlinde Häusermann fra Schweiz og Isabella Kuehn fra Tyskland. Redningshunden Danmark håber på at arrangere et nyt kursus i foråret 2012. Af Helle Heidi Jensen, Redningshunden Danmark

Her er en lidt om mine oplevelser på Rolf og Gerlindes kursus: Halsgivning på alle slags underlag. Vores hold kørte til Hvorup fra morgenstunden, og der var vi hele dagen. Rolf og Gerlinde startede med at fortælle, at før deres hunde kom i ruinen og skulle finde figuranter, så skulle de kunne give hals i alle mulige forskellige situationer og på alle slags underlag… med en synlig figurant. Hvis hundene ikke kunne det, så kunne vi heller ikke forvente, at de kunne gå op i en ruin og give hals! Som Rolf sagde: Her er jo mindst 250 forskellige ting, som kan bruges. Det gælder bare om at bruge fantasien og kikke efter udfordringer!

Beredskab

04 Juli 2011

Alert boxen Alert boxen fungerer på den måde, at man via en snor kan hejse lågen ind til figuranten lige i det øjeblik, hvor hunden fx har den bedste halsgivning. Alert boxen var bare et hit for de fleste af vores hunde. Vi startede med, at de så figuranten løbe ind bag et ”tæppe” af minestimmel. Bagefter kom der en masse flasker i snore foran ”døren”. Til sidst blev lågen lukket til, så der lige var 10 cm åben i bunden. Målet var at få hundene til at blive så ivrige for at komme ind til figuranten, at de begyndte at grave i sandet i bunden foran lågen! Men hundene skulle naturligvis også gø!

Årsagen var blandt andet, at hvis en hund står og gør ud i luften, så kan det være svært at vide præcis, hvor figuranten ligger begravet. Men hvis hunden samtidig graver, så vil den grave lige der, hvor færten er kraftigst! Ginger var bare supergod, og hun kastede sig bare gennem både minestrimlerne og flaskerne. Da lågen blev lukket ned, så fik hun også ret hurtigt styr på det. Faktisk fortalte Rolf og Gerlinde, at de altid startede og sluttede med alert boxen! Det er en utrolig motiverende øvelse, og det kan man jo aldrig få for meget af!


Redningshunden Danmark / 20 års jubilæum 41

Om eftermiddagen fik hundene i tur i ruinen, så Gerlinde kunne se, hvordan de arbejdede i ruinen. Spændende at se de forskellige hunde og hundeførere arbejde. Det kan man lære rigtig meget af.

En stafet figurant

rundt om et hjørne. Der ”sprang” figuranten ind i et lille rør i ruinområdet og hullet blev dækket af 3 store blå dunke! Det er nemlig vigtigt at dække hullerne/figuranterne med forskelligt materiale, så hundene ikke lære at fx trælåg betyder figurant!

Næste morgen startede vi med at træne i Rørdal. Vi lavet først en slags alert box, hvor Gerlinde hoppede ned i en kasse og gemte sig for hundene! Ginger fik pølser i stedet for bidepølse, og det var bare et hit for hende! Bagefter lavede vi en øvelse omkring bygningerne, hvor en person skulle være figurant for samme hund 3 gange! Hundene så figuranten forsvinde, men så ikke hvorhen!

Ginger kunne næsten ikke vente med at komme af sted, og hun søgte, så vidt jeg ved, rundt om hjørnet og op i ruinen, men fik så færten og hoppede ud af området igen for at komme helt tæt på og gav så hals. Hun kunne næsten ikke vente på, at dunkene blev fjernet. Rigtig god øvelse og godt med en figurant, som byggede øvelsen op!

Den første var ret svær pga. vinden, men efter lidt søgen, så fik Ginger færten helt inde ved væggen og gav flot hals! Næste gang løb figuranten ind i huset og forsvandt ind bag en dør på den modsatte side af huset! Ginger søgte lidt omkring og undersøgte områderne omkring før hun løb ind af døren, og så tog det ikke lang tid før hun gav hals.

Så var det tid til en dejlig frokost og bagefter gik turen tilbage til Hvorup.

Tredje gang forsvandt figuranten ned for enden af bygningerne og ruinområdet og

Ginger fik en masse løb ind i ruinen, da hun jo dagen før, som flere andre, var

Ruinen i Hvorup

Vi startede i ruinen og arbejdede med individuelle problemer og løsninger alt efter, hvilket niveau og problemer hundene havde. Igen var det meget lærerigt at se, hvordan der blev arbejdet med de forskellige problematikker.

lidt forsigtig i sin gang rundt i ruinen. Stenene lå meget løse, og derfor var det lidt ubehageligt at gå i, og bestemt ikke kun for hundene. Gerlinde gejlede Ginger op og løb op i ruinen og gemte sig så. Derefter blev Ginger sluppet og skulle så finde Gerlinde. Ginger sprang endda op over en høj mur for at komme op i ruinen, for det var lige der, færten var kraftigst! Det gik godt, og Gerlinde var en super figurant, som straks så, hvor Ginger skulle udfordres og styrkes. Super figuranter giver super gode hunde! Gerlinde fik Ginger alle mulige steder hen ved at gemme sig forskellige steder, blandt andet op og ned af stejle sider, hvor stenene rutsjede under fødderne på Ginger! Og det var Ginger da bare helt ligeglad med, for der var jo fest i ruinen. Jeg er helt sikker på, at Ginger og flere andre hunde er blevet mindst ½ meter højere i denne weekend, for jeg tror i den grad, at deres selvtillid og evner er blevet styrket. Det var et rigtig godt kursus, hvor vi lærte utrolig meget både om det at være figuranter og hundeførere, og vi har lært en masse om vores hunde.

20 års jubilæum

for BF-barakkens venner Af Nina Lindhardt, formand, BF-Barakkens Venner

BF-Barakkens Venner markerede sit 20 års jubilæum med en lille reception søndag den 5. juni i Frøslevlejren Rammerne for receptionen var perfekte. Solen skinnede fra en skyfri himmel, Beredskabsforbundets Musikkorps underholdt foran Barak H1, og der kom gæster fra nær og fjern. Blandt gæsterne var Aabenraas borgmester Tove Larsen, der havde prioriteret jubilæet så højt, at et besøg til ” Vennernes” reception var blevet presset ind mellem rækken af grundlovsmøder. Også den afgående og den tiltrædende landschef deltog i arrangementet.

Musikkorpset indledte receptionen med at spille for de knap 40 mennesker, som havde efterkommet invitationen. Formand Nina Lindhardt bød herefter velkommen og ridsede foreningens historie op. Hun glædede sig over, at foreningen, der nu er kommet ud over teenage-alderen har fået mere opmærksomhed, hvilket kan aflæses i medlemstal og donationer. Nina Lindhardt takkede bestyrelsen og fondsbestyrelsen for samarbejdet og takkede også alle, der ved medlemskab, frivillige bidrag i øvrigt eller ved personligt arbejde har medvirket til, at H1 er blevet et sandt beredskabsklenodie. Formanden understregede, at der fortsat er brug for både penge og mandetimer for at Barak H1 fortsat

kan være både vel udstyret og vel vedligeholdt. Afslutningsvis rettede hun en særlig tak til idémanden bag stiftelsen af støtteforeningen, tidl. konsulent Henning V. Eriksen, Horsens, og til foreningens tidligere formænd Erik Jensen, Vejle, og Tage Nissen, Løgumkloster. Musikkorpset, der var godt tilfreds med at kunne placere sig i skyggen af de store egetræer foran barakken, fortsatte herefter den varierede underholdning, og receptionen sluttede med et beskedent traktement til de fremmødte. Receptionsgæsterne benyttede lejligheden til at lægge et beløb i mælkejungen, der står ved barakkens indgang. Endelig fik ”Vennerne” fire nye medlemmer.

04 Juli 2011

Beredskab


42 Emne

12 meterbåden Lars Lindfelt fra det Svenske Søredningsselskabs station i Høganes.

Dansk Søredningsselskab åbner flere stationer Dansk Søredningsselskab har åbnet endnu en station. Denne gang er det i Spodsbjerg på østsiden af Langeland. Af Ole Lyngenbo, DSRS, formand

DSRS Spodsbjerg er den femte station, der er oprettet i Danmark. Stationen blev operationsklar i maj 2011 og har allerede gennemført assistancer i operationsområdet. Stationen bliver betjent af 17 frivillige fra lokalområdet. Stationen har som de øvrige stationer under DSRS døgnvagt og kan kontaktes på alarmtelefon 27 60 11 05 eller via Lyngby Radio. Stationen er udstyret med en 9 meter lang redningsbåd (Nimbus), der er speciel egnet til store og strømstærke farvande. Båden er dobbel udstyret og har et lukket styrehus. DSRS Spodsbjerg har som udgangspunkt Langelandsbæltet som operationsområde,

Beredskab

04 Juli 2011

dvs. syd for Storebæltsbroen (overlap med Kerteminde Stations operationsområde) ned til sydspidsen af Langeland og over mod Omø og Fejø. Mandskabet er som hovedregel ude af havnen inden for ca. 30 minutter, fra alarmopkald er modtaget. Du kan se de gennemførte operationer på hjemmesiden www.dsrs.dk under menupunktet ”Logbog”.

Ny operationsklar redningsbåd til DSRS Lynæs DSRS Lynæs har i juni fået overleveret ny operationsklar båd. Stationen blev officielt åbnet den 15. juli og har allerede gennemført deres første succesfulde assistance: Det var en svensk

fritidssejler, der var grundstødt i Kulhus renden. Stationens operationsområde er Isefjorden, Roskilde Fjord nord for Frederikssund samt Kattegat kysten ca. 10 sømil på begge sider af udmundingen af Isefjorden. Ved overleveringen af båden fik DSRS Lynæs endvidere besøg af de svenske kolleger på 12 meterbåden Lars Lindfeldt fra det Svenske Søredningsselskabs station i Høganes. Det blev en god aften med selvsmurte håndmadder i Lynæs Sejlklub. Stationslederen Erik Frederiksen bød velkommen og takkede for fremmødet og båden som var klargjort af kollegerne i DSRS Helsingør.


Dans SøRedningsSelskab / Landschefens Væg 43 DSRS redningsbåd i Spodsbjerg

Flere mulige udvidelser i DSRS Der er i øjeblikket kontakt med frivillige i havnen Lynetten ved København, der er interesseret i at oprette en station her, og de frivillige i DSRS Kerteminde er også i gang med at søge midler til at opstarte en station i Odense Fjord, som udover fjorden skal dække en del af de nordfynske farvand.

Er du selv interesseret i at være med til at opstarte en station under DSRS i dit farvand, er du velkommen til at kontakte DSRS sekretariatet på sekretariatet@dsrs. dk eller ring til sekretariatet på telefon 27 60 11 00. Du kan se mere om DSRS på hjemmesiden www.dsrs.dk

Tak for et inspirerende Landsråd Af Per Junker Thiesgaard, landschef

Fremover vil jeg fast bruge spaltepalds i BEREDSKAB for de to mærkesager, jeg talte om på Landsrådet: Synlighed og Samfundsværdi. De to begreber går hånd i hånd, for gennem synliggørelse af vores arbejde kan vi være med til at inspirere andre og videndele om gode løsninger, så vi

samlet set øger samfundsværdien af vores frivillige indsats. Først og fremmest vil jeg sige jer tak for et godt og inspirerende Landsråd på Hotel Nyborg Strand. Vi skylder arrangører og indlægsholdere en stor tak for den succes. Og som ny landschef var det en god lejlighed til at møde de mange

ledere i kredse og regioner. Uden jer kan Beredskabsforbundets ikke fungere, og I skal have tak for jeres engagement. Og engagementet er tydeligt. Jeg fik talt med mange, og hver samtale bekræftede min formodning om, at de frivillige bruges i stort omfang, og at der er stor

04 Juli 2011

Beredskab


44 Landschefens Væg

Ta k fo r j e r enga ge mees nt viden og erfaring med vidt forskellige indsatsområder i de forskellige kredse. I nogle kredse er det organisering af akuthjælp og opstillede hjertestartere, der med frivillig kraft er sat i et forbilledligt system, andre steder er det ungdomsbrandkorps, samarbejdet med beredskabskommissionen eller håndtering af katastrofefrivillige, der er gjort til specialer. I den kommende tid vil vi opbygge et idekatalog over sådanne “best practices”, og det er jeres erfaringer, vi skal have ind i kataloget, så videndeling om jeres fremgangsmåde kan hjælpe kredse, hvor man gerne vil have inspiration til at øge værdien af den frivillige indsats. Dette arbejde sættes nu i gang - mere information følger.

Skybrud, Synlighed og Samfundsværdi – frivillige indsat som supplement til Beredskabsstyrelsen og Falck Og netop som vi skulle til at holde sommerferie, fik vi “serveret” et skoleeksempel på en situation, hvor de frivilliges værdi som supplement og støtte til lokale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsens centre og Falck er let at få øje på: Det voldsomste skybrud i mands minde ramte i starten af juli landet og skabte store problemer med oversvømmelser især i hovedstadsområdet. Beredskabsstyrelsen indsatte prompte materiel og over 100 mand hentet fra centrene i Hedehusene, Næstved, Haderslev, Herning og endda helt fra Thisted. Her var en situation, hvor alt det materiel og alle de hænder, der kunne skaffes, også kunne indsættes mod lønnende mål. Og der var derfor også mange frivillige ude på pumpe- og lænseopgaver. De frivillige fra Frederikssund blev udover lænseopgaver også tilkaldt af Beredskabsstyrelsen for at sørge for forplejning til Beredskabsstyrelsens indsatte

Beredskab

04 Juli 2011

I den kommende tid vil vi opbygge et idekatalog over “best practices”, og det er jeres erfaringer, vi skal have ind i kataloget

mandskab. Og også Falcks alarmcentral i Smørum fik mad. Vi har derudover oplysninger om indsatser fra frivillige tilknyttet Næstved, Skanderborg, Nordsjælland, Egedal, Greve, Holbæk, Lolland, DFI’erne i Herning og i Hedehusene, og der har sikkert været flere. Denne vigtige indsats skal synliggøres. Det er et rigtig godt eksempel på vores frivillige arbejdes værdi som supplement og støtte. Brug denne lejlighed til at få de gode historier ud i pressen lokalt - og også sendt til Landskontoret, så vi kan informere om indsatsen på landsplan.

Forebyggelse giver god mening Vores arbejde med forebyggelse er vigtig. Skybruddet minder os om en lignende begivenhed 14. august sidste år, og meteorologer og andre eksperter udtaler, at vi må vænne os til denne og andre voldsomme vejrtyper: De vil blive mere og mere almindelige. Det er godt, vi kan være med til at assistere, når skaderne er sket. Men forebyggelse er og bliver en bedre løsning, hvor det er muligt. Uvejret er derfor en god anledning til igen at overveje, hvordan skaderne ved det næste skybrud kan forebygges og er dermed et aktuelt eksempel på, at den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse giver rigtig god mening. Projektgruppen, der har arbejdet med pilotprojektet for befolkningsuddannelsen i forebyggelse, har netop aflagt en midtvejsrapport for 2011. Der er udført et stort arbejde fra projektgruppen og de frivillige instruktørers side. Af rapporten kan læses, at der har været afholdt 11 kurser i foråret, og at der dermed er indhøstet erfaring nok til at komme med de første evalueringer: Deltagerne synes, at kurset er meget relevant, og at metoden til at forudse risici og sårbarhed er god og anvendelig. De forstår med andre ord nytten af at udarbejde hjemmets

beredskabsplan og foretage den nødvendige forebyggende indsats. Mange af skaderne ved skybruddet kunne være undgået eller begrænset, hvis flere hjem og virksomheder havde haft deres egen lokale beredskabsplan, som man lærer at udarbejde på kurset. Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse er i pilotfasen, men vil i 2012 blive landsdækkende. En af de store udfordringer er fortsat at forklare folk, hvorfor de skal tage uddannelsen. Det er ikke så åbenlyst som at tage et kursus i førstehjælp eller elementær brandbekæmpelse, hvor formålet giver sig selv. Her kan begivenheder som skybruddet komme os til hjælp. Igen kan vi ved synlighed sikre, at vi får den højeste samfundsværdi af vores arbejde og dermed bruge vores frivillige kræfter til at få det bedst mulige resultat.

Hvad sker der så nu? Jeg vil i den kommende tid sørge for at besøge alle regioner, og jeg er allerede inviteret til regionsseminarer i Nordjylland og Syddanmark samt et spændende projekt “Hovedbrud” i Region Hovedstaden. Flere invitationer modtages gerne. Her vil jeg, udover at søge emner til idekataloget for “best practices”, fortælle om planerne for arbejdet med synlighed og samfundsværdi og samtidig få jeres vurderinger og erfaringer om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så Beredskabsforbundet skaber størst mulig værdi for jeres lokale redningsberedskab. Det er en vigtig dialog. Den viden vil jeg tage med mig til Landsledelsen og Landskontoret, så den kan indgå i arbejdet med synlighed og samfundsværdi og de andre projekter i vores strategi for Beredskabsforbundet. Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og tale med jer.


Regioner og kredse 45

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Nordjylland Beredskabsdag Jammerbugt Siden sidst har vi afholdt et forbyggelseskursus. Instruktør Jens Niss stod for dette, og der var fint fremmøde og meget positive tilbagemeldinger. Det er altid svært i starten, men Jens klarede dette flot, men har dog taget lidt med til næste kursus inden længe, da vi meget gerne vil have alle med, så der er allerede sat ny dato for et nyt kursus. Så sæt kryds i kalenderen den 15. august. Kurset er for alle, også for dem, som har deltaget i det første, men tag meget gerne nogle med fra kredsen, som ikke har modtaget vores gode tilbud.

Aktiviteter Som alle ved, så er den danske sommer over os, så godt den nu kan, og alle kredse er godt i gang med mange aktiviteter, festivaler, førstehjælpsopgaver m.m. Der er fuld gang over det hele, og vi prøver at komme rundt til jer alle. Vi håber, at I vil holde ledelsen opdateret med jeres arrangementer.

Landsrådsmødet

deres hæderstegn. Lørdag aften inden middagen blev der afholdt en reception for begge af regionen. Ellers havde vi alle et godt møde om søndagen. Ikke alle fandt i seng, men vi må sige, at hovedparten var til stede om søndagen. Ingen nævnt de ved sikkert, hvem det drejer sig om… Men som sædvanligt et rigtig godt Landrådsmøde.

Regionen På vores sidste regionsmøde i Brovst blev der tildelt Minna Kræghpøt, Hjørring, 25 års tegn samt et 10 års tegn til Inger Hulgaard fra Thisted. Sidstnævnte var desværre ikke til stede, men får det ved næste lejlighed. Tillykke til jer også. Der arbejdes intenst på vores seminar til efteråret. Info kommer senere. Vi har også i regionen arbejdet på at få en hjemmeside til vores Projekt Østbørn. Den kan nu findes på www.projektoestboern-liljelejr.dk Ellers vil vi fra regionens side ønske jer alle en rigtig god sommerferie for dem, som får tid til det, og tak for et godt forår.

Vi har lejet en hytte ved Middelfart og har næsten programmet klar til vores regionsseminar for kredsledelserne den 12. – 13. november. Der arbejdes hårdt på at få det sidste på plads mht. til vores hjemmeside. Vi har haft fire af sted på Beredskabsfaglig Ledelse, og har tilmeldt tre til Leder 1, til februar. Ang. Projekt Østbørn, så er vi ca. 30 hjælpere, der bare er klar til at tage imod og sørge for, at de 30 børn, vi får til Kolding, får en rigtig god oplevelse. Jeg vil hermed gerne ønske alle en rigtig god sommer! Marianne Kjær Regionsleder

Kreds Tønder Sankt Hans arrangement

Hardy Wounlund Viceregionsleder

Region Syddanmark

Vi har alle i regionen deltaget i Landsrådsmødet på Nyborg Strand. Vi havde en rigtig hyggelig tur i bussen derover om fredagen og ”rumhygge” hos Lene om aftenen. Om lørdagen havde vi et par indstillinger til hæderstegn. Det var fra Søren Korsgaard, Aalborg, og Benthe Petersen, Landskontoret. Til Søren, som har gjort en del både for de frivillige og ansatte og en del for fastholdelse af frivillige ved beredskabscenter Aalborg, samt Benthe, som ligeledes har gjort en del frivilligt arbejde både her i regionen og på landsplan, og som vi har draget megen nytte af, vil vi fra regionen ønske dem begge tillykke med

Jeg vil hermed gerne sige alle tak for et rigtig godt Landsrådsmøde. Og også her sige hjertelig tillykke til vores hæderstegn modtagere. Vi har været ude i tre kredse for at hjælpe med at få lavet samarbejdsaftaler, og her efter sommerferien får vi hjælp fra Henrik Stage og Jesper Koch, vores to konsulenter, i yderligere to kredse. Vi har nu været med til kredsledelsesmøder i 9 kredse og syntes, at det er meget givtigt, både for kredsene, men helt sikkert også for regionsledelses medlemmer. I Region Syddanmark arbejder vi videre med vores BF Dag den 11. september på Stige Ø.

Igen i år har vi afholdt et rigtig godt Sankt Hans arrangement i Mølleparken i Tønder. Det er et arrangement, vi efterhånden har afholdt i nogle år i samarbejde med Tønder Frivillige Brandværn og FDF i Tønder. Det er med underholdning. I år var det nogle hiphop dansere og Tønder Linedance Klub. Vi havde en masse aktiviteter for børn så som snobrødsbagning, flødebollekast, hoppepude, sminkning af sår og sommerfuglekørsel med den gamle brandbil. Til de voksne og børnene havde vi taget vores brandforebyggelsestrailer med. Så blev der også solgt pølser, øl, sodavand, kaffe og kage. Til børnene var der slush ice. Arrangement indledtes med, at FDF Tønder tamburkorps og brass band spillede nogle numre for publikum. Derefter havde vi et par rigtige gode hip hoppere

04 Juli 2011

Beredskab


46 Regioner og kredse

til at danse for os. Og til sidst var det Tønder Linedancer Klubs tur til at vise, hvad de kunne. Vi havde fået sponsoreret nogle gaver, som vi lavede et amerikansk lotteri ud af. Båltalen blev i år holdt af byrådsmedlem Søren Skov. FDF Tønder Brass band spillede midsommervisen og bålet blev tændt ude midt på søen. I år har Østre Børnehave lavet heksen til os. Vi hentede den ugen før Sankt Hans med den gamle brandbil. Vi havde is med til børnene som tak for arbejdet. Det er altid en institution eller virksomhed, som laver heksen til bålet. Efterfølgende kom vi til oprydningen af parken. Men det tog ikke ret lang tid. Vi var jo ca. 36 til det, både frivillige, brandfolk og FDF’ere. Alt i alt var det et rigtig godt arrangement, hvor ca. 300-400 besøgte parken, og vejret var med os hele aftenen.

Region Hovedstaden BF-Stævne 2012 Efter sidste års kæmpe succes i Randes har Frederikssund-kredsen respektfuldt påtaget sig opgaven med at afholde BFStævne i 2012. Den 7. – 9. september 2012 afholdes stævnet i Frederikssund. Stævneavis 1 er på gaden (Find den på www.beredskab.dk eller www.bf-frsund. dk), og omkring september udkommer Stævneavis 2 samtidig med, at hjemmesiden lanceres. - Der er jo noget at leve op til efter sidste år i Randers, men vi glæder os til dagen, hvor vi kan byde jer velkommen til Landsstævne 2012. Vores mål er naturligvis

at gøre det lige så godt som i 2010 og selvfølgelig med en ambition om, at vi også gerne må gøre det bedre, udtaler kredsleder Ronald Graabæk. Om den ambition vil lykkes skal I vurdere i 2012.

Nyheder Ved Beredskabsforbundets Landsrådsmøde den 18. – 19. juni på Hotel Nyborg Strand blev Beredskabsforbundets Hæderstegn uddelt. Region Hovedstaden vil gerne endnu engang sige tillykke til alle modtagerne, men særligt til frivillig (og konsulent på landskontoret) Benthe Petersen samt brandinspektør Brian Eriksson, Frederiksberg Brandvæsen. Der blev afholdt reception på selve dagen i Nyborg.

Skarpe indsatser Oplysningerne er taget fra www.beredskab.dk

FREDERIKSSUND: Assistance til Egedal 11. maj kl. 18:12 alarmerer vagthavende de frivillige idet ISL fra Egedal Kommune har anmodet om assistance med Kommandovognen til bemanding af KST på en indsats i Smørum. Kommandovognen afgår fra Højager kl. 18:28 (K1) og er fremme på skadestedet kl. 18:44. Kommandostade (KST) oprettes i samarbejde med Indsatsleder Redningsberedskab (ISL-Brand) og Indsatsleder Politi (ISL-Politi) og vi skiftede til SINE skadestedssæt efter anvisning fra ISL-

Politi. Indsatsen på skadestedet handlede om identifikation af et ukendt stof hvorfor HAZMAT enheden fra Beredskabsstyrelsen samt Kemikalieberedskabsvagten også var tilkaldt sammen med Falck Egedal. Der var meget stor ros og tilfredshed fra indsatsledelsen med udførelsen af vores opgave og ikke mindst vores udstyr/ kommandovogn. Vi forlod skadestedet kl. 21:00.

FREDERIKSSUND: Assistance til Nordsjællands Politi Fredag den 13. maj kl. 06:10 bliver vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjællands Politi med anmodning om assistance (Kørsel 1) med vores Kommandovogn til oprettelse af KST ved Sandholmlejren ved Allerød. De frivillige alarmeres via UMS kl. 06:14 og 4 mand afgår fra St. Højager med Kommandovognen kl. 06:40. Vi ankommer til Sandholmlejren kl. 06:58 og opretter KST. Pressen skrev: En 19-årig mand kom fredag formiddag endelig ned fra taget af Sandholmlejren. Torsdag klokken 18.45 kravlede han op iført t-shirt, bukser og kondisko og hele natten sad han på tagryggen i cirka 11 meters højde. Det var anden gang, at manden søger op på taget og han blev kørt til Psykiatrisk Center, Hillerød. Vi blev frigivet kl. 10:38 og returnerede til St. Højager.

FREDERIKSSUND: Gårdbrand efter lynnedslag 6. juni kl. 22:45 bliver vagthavende kontaktet af beredskabschefen med

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook. com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Beredskab

04 Juli 2011

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk


Regioner og kredse 47

anmodning om assistance fra de frivillige med hjælp til brandslukning, belysning af skadested samt forplejning af indsatspersonel fra Station Skibby og Station Jægerspris som er til gårdbrand ved Østby som følge af lynnedslag i en stråtækt landejendom. De frivilliges Station Nord og Station Højager alarmeres umiddelbart efter. Kl. 23:16 afgår autosprøjten fra Station Nord med 1 5 og kl. 23:24 afgår autosprøjte og lysgiraf fra Station Højager med 1 4 og umiddelbart derefter fulgte Mobil Køkkenvognen med 2 mand (13 frivillige i alt). Ankomst til skadestedet ca. 24:00 hvorefter der bliver etableret lys på skadestedet og brandmandskabet indsættes sammen med styrkerne fra Skibby og Jægerspris. Omkring kl. 02:30 frigives Station Jægerspris og en times tid senere også Station Skibby hvorefter de frivillige afslutter indsatsen med den sidste efterslukning. Kl. 04:40 forlod vi skadestedet og var hjemme på stationerne ca. 05:15 tirsdag morgen.

Assistancer i øvrigt Oplysningerne er taget fra www.beredskab.dk

FREDERIKSSUND: Fjordløbet i Færgelunden (Skærtorsdag 21. april) Samarittervagt samt fremstilling og udskænkning af varm kakao og varm suppe ved foreningen Fjordløberne’s traditionsrige motionsløb i Færgelunden mellem Frederikssund og Jægerspris.

KØBENHAVN NORD: Samarittervagt 28. maj. Samarittervagt ifbm. ”DTU Stafetten” på Anker Engelunds Vej, Lyngby. Vi deltog med 1 behandler-station i telt.

FREDERIKSSUND: Samarittervagt v/motocross stævne

Ved stævne hos Melby MiniCross Club v/Frederiksværk den 28. maj, havde vi denne dag 2 mand ”af huse”. Melby MiniCross er børn i alderen 4-10 år som kører motocross. Der er noget sjovt og skønt at tale med og opleve børn på bare 4-5 år som, i ”fuld udrustning” drøner derudaf på en mini-motorcykel, hvor en alm. knallert ikke kan følge med!

FREDERIKSSUND: Sommerfest (Byfest) 9. – 12. juni Traditionen tro havde Beredskabsforbundet Frederikssund Kreds en stand på kræmmermarkedet ved Frederikssund Sommerfest i ”Bløden” hvor vi solgte Grill-steaks med bagt kartoffel og grøn salat. Derudover solgte vi også røde pølser, øl, sodavand og endelig kunne man også købe kaffe, te og gammeldaws æblekage med flødeskum. I år kunne vi så yderligere præsentere vores trofaste publikum for vores nyindkøbte borde og stole og ikke mindst nye store telte. Vi satte ikke nogle omsætningsrekorder i år, men fra at være druknet i regn i 2010 med deraf følgende underskud fik vi en hæderlig omsætning.

Kreds Frederiksberg Ekskursion Den 12. maj havde vi en ekskursion til Politigården. Vi fik set kommandostationen KSN, og bagefter var vi nede i vagtcentralen. Begge steder fik vi en meget god gennemgang af, hvordan det hele fungerede. Der blev stillet en del spørgsmål, som blev besvaret. Det var et meget interessant og godt besøg.

Sankthansfest For 19. gang deltog vi i kommunens sankthansfest i Frederiksberg Have. Vores opgave var to førstehjælpsposter i haven og en KST på slottet, samt uddeling af aftenens program. Aftenen forløb fint, og vi havde tre små skader og en ambulanceudrykning. Det var frivillige fra Hedehusene, som stod for tænding og slukning af bålet. Der var ca. 30.000 tilskuere i haven.   Ib Otte Kredsleder

Virksomhedsberedskab Sommermødet Husk tilmelding til sommermødet med ledsagere lørdag den 20. august til ”Det skønne Odsherred”. Læs mere på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling, Formand

Gør en indsats i verdens brændpunkter frivilliGt tilmeld dig den internationale personelpulje. 1. Gå ind på www.brs.dk - vælg Operativt beredskab 2. din beredskabschef skal underskrive ansøgningen 3. send din ansøgning til beredskabsforbundet, att. bpt

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

04 Juli 2011

Beredskab


Magasinpost MMP ID-nr. 42102

48 Emne

Hver dråbe tæller. Spar op til 30 % brændstof med vores nye hybrid lastbil. Læs mere på: volvotrucks.com/everydropcounts Volvo Trucks. Driving Progress

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

VORES FILOSOFI:


BEREDSKAB 04, Juli, 2011