Page 1

Beredskab t

a Beredskabsforbunde Fagmagasin201fr 3 Nummer 01 / januar

TEMkA er

Ulyk materiel

– redning &

Forsvarsministerens nytårshilsen

Side 8 -13

Se mere på side 4

Frivillige fra Københavns Brandvæsen på evakueringsøvelse Se mere på side 31

Slagelse vil frivillige Se mere på side 20

Danmarks første luftpudebåd til søredning Med støtte fra TrygFonden har Beredskab Vesthimmerland indkøbt en luftpudebåd, som er den første af sin slags i Danmark. Se mere på side 12

Se mere på side xx


LS Med cal


Indhold 03

leder

Forligsopgaver med perspektiver Som udløber af beredskabsforliget, der blev indgået i forrige måned, er det besluttet, at der skal iværksættes et par opgaver. En af opgaverne består af udvalgsarbejde, der skal kigge på fremtidens danske beredskab, en anden opgave skal fokusere på en national forebyggelsesstrategi. Beredskabsforbundet har en forventning om, at det bliver med vores deltagelse i begge opgaver. Det skal ses ud fra følgende overvejelser om, at der i forliget er lagt stor vægt på en øget nyttiggørelse og rekruttering af frivillige. Samtidig har Beredskabsforbundet igennem de seneste år med befolkningsuddannelsen i forebyggelse erfaringer og et veluddannet instruktørkorps samt erfaringer med kampagneaktiviteter, der kan bruges i en national forebyggelsesstrategi. Udvalgsarbejdet med henblik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab fordrer deltagelse af alle beredskabets parter. Strukturændringer og effektiviseringer er ikke noget, som kan laves via en regnemaskine. Det kræver dialog. Det kræver samarbejde. Det kræver indsigt. Det bliver en balance på en knivsæg med at få lavet strukturændringer og effektiviseringer sammenholdt med stadig at have et robust beredskab, der hurtigt og effektivt kan træde til ved ulykker og katastrofer. Beredskabsforbundet vil derfor gerne sidde med ved bordet. Nedskæringerne, som der vel reelt er tale om, og en øget anvendelse af de frivillige, som der er fokus på i forliget, skal fx ikke ske på bekostning af de deltidsansatte brandfolk. Vi ser de frivillige være et supplement og en støtte for de øvrige personalegrupper i beredskabet. Vi vil naturligvis forsøge at arbejde for, at de frivillige skal bruges i fremtidens beredskab – også gerne mere end i dag – men de skal ikke misbruges. Og mange udfører den frivillige indsats i beredskabet, fordi det sker med en lokal forankring. Det er der umiddelbart ikke lagt op til, skal være fundamentet for fremtidens beredskab, og det er bekymrende. En national forebyggelsesstrategi er et godt initiativ, der kan indeholde mange perspektiver. Herunder blandt andet fokus på at nedbringe antallet af branddøde, fokus på naturkatastrofer og klimaforandringer og fokus på borgernes egen mulighed for at forebygge ulykker i hjemmet. Strategien kan være med til at samle kræfterne i beredskabet og skabe større gennemslagskraft. Beredskabsforbundet og de frivillige har noget at byde ind med på disse områder, og vi ser derfor frem til i dialog med beredskabets aktører og andre interessenter at skabe en strategi, der kan skabe resultater og øge sikkerheden.

12

16

20

Per Junker Thiesgaard Landschef

08

Indhold 04 06 07 08

Forsvarsministerens nytårshilsen Præsidentens nytårshilsen Kort Nyt Sociale medier kan gøre en forskel ved ulykker og katastrofer 10 Flyvende overblik med lille drone 12 Danmarks første luftpudebåd til søredning 14 Ny rammeaftale for Beredskabs forbundet indgået

01 januar 2013 33. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

15 16 18 20 22 24 25 26 28

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Niveauet der forsvandt Samarbejdsaftale med Nyborg Kommune Slagelse vil frivillige Ung i Beredskabsforbundet: Kredslederen Øvelse gør en forskel Kort Nyt Redegørelse om kræftrisiko for brandmænd Rekruttering af frivillige redningsmænd er noget særligt!

Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

31 Kan vi få hjælp til en brand- og evakueringsøvelse? 32 Kort Nyt 34 Nyt fra regioner og kredse

Abonnement: Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 25. februar 2013 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

BeredskaB Fagmagasin Fra

nummer 01 / januar

2013

BeredskaBsForBu

ndet

ForsVars Min nyTårshils isTerens en

TeMa Ulykker

– redning & materiel Side 8 -13

Se mere på side 4

Frivillige fra Brandvæsen københavns evakuering på søvelse Se mere på side 31

slagelse vil frivillige

Se mere på side 20

danMarks luFTpude FørsTe Båd Til sørednin g Med støtte

Se mere på side xx

fra TrygFon en luftpude den har Beredskab Vesthim båd, som er merland indkøbt den første af sin slags i danmark. Se mere på side 12

Forsidefoto: Vesthimmerlands Kommune

01 Januar 2013

Beredskab


04 Nytårshilsen

Af forsvarsminister Nick Hækkerup

Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet

Endnu et år er gået, hvor I frivillige i redningsberedskabet har været aktive og engagerede i mange forskellige sammenhænge. Det har jeg heldigvis i årets løb haft mulighed for at være med til at markere – bl.a. i forbindelse med uddelingen af årets frivilligpriser i marts. Modtagerne af frivilligpriserne afspejlede i høj grad bredden i de frivilliges opgaver og funktioner samtidig med, at de var fine eksempler på det store engagement i redningsberedskabet, som jeg sætter så stor pris på. Den individuelle frivilligpris gik til Frederick von Baden fra Beredskabsstyrelsen. Frederick er en af de mange tidligere værnepligtige, der efter endt værnepligt vælger at stille deres beredskabsfaglige kompetencer til rådighed for samfundet som frivillige i det statslige beredskab. Det er frivillige, der på grund af deres beredskabsuddannelse og engagement kan indgå i det nationale katastrofeberedskab, og som er i stand at bidrage ved mandskabskrævende indsatser og ved indsatser, der kræver specialkompetencer. Prisen som Årets redningsberedskab gik til en helt anden type frivillige – nemlig de frivillige i Fanø Redningsberedskab. Her indgår de frivillige i det helt nære og lokale beredskab. Med ildhu og engagement varetager de et væld af forskellige opgaver til støtte for lokalsamfundet. De frivillige ved Fanø Redningsberedskab fremstår hermed som et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde og engagement kan bidrage til at sikre et godt frivilligberedskab og dermed et samlet set mere robust lokalt beredskab. Vi har brug for begge slags frivillige. Mangfoldigheden blandt de frivillige er nemlig i sig selv en styrke, for opgaverne i redningsberedskabet er mange og forskelligartede. Netop mangfoldigheden blandt de frivillige oplevede jeg på Beredskabsforbundets landsrådsmøde. Landsrådsmødet er ligesom frivilligpriserne en god anledning til at sætte fokus på de frivillige. Landsrådsmødet er også en mulighed for at nyde samværet og styrke sammenholdet på tværs af kommunegrænser og

Beredskab

01 Januar 2013

tilknytningsforhold. Godt kammeratskab og hyggeligt socialt samvær er med til at styrke motivationen og dermed fastholde de frivillige i redningsberedskabet. Her har Beredskabsforbundet en vigtig funktion. Sidst på året blev der indgået en ny to-årig politisk aftale om redningsberedskabet. Aftalen har et tydeligt fokus på at understøtte udviklingen og fastholdelsen af frivillige i de kommunale redningsberedskaber. Det er faktisk et af aftalens store satsningsområder, og jeg har høje forventninger til resultaterne heraf – ikke mindst i forhold til de lokalt forankrede forebyggelsesinitiativer. Tager man de økonomiske udfordringer, som samfundet står overfor, i betragtning, er der ingen tvivl om, at der fremadrettet skal være større fokus på at forebygge frem for at afhjælpe, og at befolkningen generelt må bidrage til at påtage sig et større ansvar for at undgå ulykker i og omkring deres eget hjem. Det er her jeg – og resten af befolkningen – er afhængige af jeres engagement og ønske om at bidrage. Forebyggelse af ulykker i hjemmene og den enkeltes forståelse af eget ansvar i beredskabssammenhænge kræver ”græsrodsarbejde” og kendskab til sit lokale samfund. Hvem kan gøre det bedre end jer frivillige? I ved, hvad beredskab er, og I kender de lokale formænd i grundejerforeningen, andelsboligforeningen eller sports- og fritidsforeningerne. Det er her, det grundlæggende forebyggende arbejde begynder, og det er her, et lokalt netværk af frivillige har sin styrke. Det handler om at sikre et trygt og sikkert samfund gennem fastholdelsen af et robust beredskab. Et robust beredskab, der både kan arbejde lokalt, og som

er klar til at håndtere de store nationale katastrofer. Det bidrager I som frivillige til på hver jeres måde. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle frivillige i redningsberedskabet. Tak for engagementet, tak for indsatsen og ikke mindst tak for, at I er der, når vi andre har brug for hjælp. Godt nytår!


FALDSIKRINGS

29% AF ALLE ARBEJDSULYKKER

KURSER

SKYLDES FALD OG ST

YRT FRA ARBEJDSS TE

BLIV IKKE EN DEL A

DET

F STATISTIKKEN!

BESØG VORES 250 m2 INDENDØRS FALDSIKRINGS UDDANNELSESCENTER LÆR AT BRUGE DIT

SIKKERHEDSUDSTY

R

KORREKT

6 KURSER DER SIKRER · Grundkursus for den uerfarne bruGer

MASTESTIGE M. FALDSIKRING FALDSIKRING ISØKSE VÆG PÅ SKRÅTAG

EXO TRÆNING TRAPPESTIGE

PLATFORM TIL NEDFIRING

KLATREVÆG

· kontrol af PersonliGe Værnemidler · faldsikrinGskursus

SIKRING AF SCENE

· redninG - nedfirinG · eXo kursus · 100-140 kG belastninG PÅ udstYr Ved fald + kundetilPassede kurser

NEDFIRING I SKAKTE TELE OG STRØM MAST ARBEJDE

TILMELD DIG HER

V-AXESS SCANLICO TRAINING

ELLER KONTAKT OS PÅ:

38 71 69 59

scanlico.dk/kursus

klatrebaner - klatretunnel - klatreVæG - nedfirinG fra bYGninG - maste stiGer - tele/strØm master - nedfirinG i skakte sikkerHed af sCenearbeJdere - taGsikrinG - Produkt sHoWroom - mØderum oG underVisninGs faCiliteter


06 Nytårshilsen

Af Præsident Bjarne Laustsen

Spændende fremtid for Beredskabsforbundet Året 2013 byder på nye opgaver og udfordringer. Vi har netop forladt et år, der endnu en gang har vist, at beredskabets frivillige er en uundværlig ressource at have til rådighed. De frivillige har lagt mange kræfter i både forebyggelsesarbejde og akutindsatser for at gøre Danmark mere trygt. Et arbejde, som vi skal værne om, for at vi i fremtiden også kan have et supplerende beredskab bestående af frivillige. En ny rammeaftale er netop indgået med Forsvarsministeriet. Vi har fået en ny, tidssvarende rammeaftale, der afspejler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i redningsberedskabet og i samfundet for de offentlige midler, som vi får tildelt. Et af disse steder er i de kommunale beredskaber, og derfor glæder det mig, at vi ved udgangen af 2012 har indgået 54 samarbejdsaftaler med kommunale beredskaber. Det er det højeste antal, der nogensinde har været. Og det endda på trods af, at effektiviseringer og besparelser har været en overskrift mange steder. Men det viser også, at de kommunale beredskaber gerne vil de frivillige, og det tegner lyst for fremtiden. Et to-årigt beredskabsforlig blev indgået i efteråret, hvor der desværre som konsekvens heraf skulle gennemføres en række besparelser inden for redningsberedskabet. Det har blandt andet betydet, at de ni kommunale støttepunkter er blevet nedlagt. Der ligger derfor et stort stykke arbejde, som allerede er i gang, omkring at få samlet op på konsekvenserne og mulighederne for at videreføre det frivillige beredskab i de berørte kommuner.

Beredskab

01 Januar 2013

Ungdomsbrandkorps, hvervekoncept, styrkelse af frivilligtanken Som en udløber af forliget blev Beredskabsforbundets arbejde med Bliv Brandmand Nu-kampagnen forlænget. De første år er nu overstået med et godt resultat, hvor vi har modtaget mere end 3.200 ansøgninger via kampagnesiden. Vi har været i dialog med en lang række af brandvæsenerne, og vores lokale konsulentarbejde og kampagneaktiviteter i samarbejde med brandvæsenerne har medført ansættelse af mange brandfolk. For at være mere nøjagtig har kampagneaktiviteterne været medvirkende til, at over 470 brandfolk er blevet ansat, og 760 potentielle kandidater er kommet i brandvæsenernes jobbanker. Arbejdet med rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk har vist samarbejdspartnerne inden for redningsberedskabet, at Beredskabsforbundet er en seriøs organisation, der gerne vil skabe fremskridt i beredskabet. Synlighed er et vigtigt omdrejningspunkt for os. Sammen kan vi gøre en forskel og få de frivilliges opgaver og indsatser mere på landkortet. Derfor blev BF Reporter App udviklet, hvilket har givet langt større mulighed for at indrapportere indsatser og andre aktiviteter. Sammen med en grafisk opdatering af forbundets hjemmeside er det overskueligt at vise omverdenen, hvilke opgaver og indsatser de frivillige udfører. Grib derfor telefonen i 2013 og vær med til at vise, hvad netop din kreds/dit beredskab kan. Befolkningsuddannelsen i forebyggelse af ulykker blev i 2012 lanceret på landsplan med et godt resultat. Samtidig fik vi styrket vores instruktørkorps, som nu tæller knap

100. Vi skal fortsat bruge det nye år på at få spredt budskabet om uddannelsen ud lokalt til borgerne. Derfor har vi også udpeget fem regionale forebyggelseskoordinatorer, der skal hjælpe kredsene med kursusafholdelse. Jeg har en forventning om, at 2013 bliver året, hvor vi for alvor får danskerne på kursus i forebyggelse. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør. I den kommende tid skal det samlede danske redningsberedskab analyseres og effektiviseres, hvis dette overhovedet er muligt. Vi skal ved forhandlingsbordet derfor tale de frivilliges sag over for politikerne og gøre dem opmærksomme på den uundværlige ressource, som de frivillige utvivlsomt er. Et område, hvor det er svært at se, at der plads til yderligere besparelser. Alle frivillige, resten af redningsberedskabet samt samarbejdspartnere ønskes et godt nytår!


Kort Nyt 07

Kort Nyt Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn i 2013? Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen. Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen “FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være landskontoret i hænde senest 1. marts 2013.

BEREDSKABSFORBUNDETS APP ER KLAR – BRUG DEN FLITTIGT!

Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook (www.facebook. com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

Nyt udseende til politiets biler og motorcykler Nye, stærke farver med refleksvirkning skal fremover gøre politiets uniformerede patruljebiler og motorcykler mere synlige i gadebilledet. Det bliver nemmere at få øje på politibiler og -motorcykler i fremtiden, når de i løbet af de kommende år udstyres med nye striber – de såkaldte ’stafferinger’, der både visuelt og i omfang fylder mere end de gamle. De nye stafferinger er gule og blå og har refleksvirkning. Inspirationen til det nye udseende er hentet fra norsk, svensk og engelsk politi – i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for udrykningskøretøjer. Den nye staffering gælder for nye patruljebiler og motorcykler, der leveres efter 1. januar 2013 samt for eksisterende motorcykler op til to år gamle. Det kommer derfor til at tage noget tid, før hele den patruljerende vognpark har fået nyt udseende.

01 Januar 2012

Beredskab


8 Sociale medier

TEMA

Ulykkmeater riel

– redning &

af LINE NIELSEN | Foto: Colourbox

Sociale medier kan gøre en forskel ved ulykker og katastrofer

Sociale medier bliver i højere og højere grad brugt i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Med over en milliard brugere på Facebook og omkring en halv milliard på Twitter er myndigheder rundt omkring i verden begyndt at se på, hvordan de kan blive bedre til at kommunikere med borgerne, og hvordan borgerne nemmere kan komme i kontakt med myndighederne. I efteråret 2012, da orkanen Sandy raserede den amerikanske østkyst, benyttede de amerikanske myndigheder sig af sociale medier i indsatsen – både før, under og efter orkanens indtog. Især Facebook og Twitter blev brugt til at give borgerne i de ramte områder hurtig, direkte og fleksibel information om orkanens udvikling, og om hvordan borgerne burde forholde sig. Men også Google blev brugt, idet byen New York delte sine evakueringszoner og indkvarteringssteder med Google, som integrerede det i deres Crisis Map (krise kort). Efter orkanen kunne man stadig bruge kortet til at se, hvilke benzinstationer der havde benzin, og hvilke der var tømte.

Over 20 millioner tweets om orkanen Sandy Over 190.000 amerikanere abonnerer

Beredskab

01 Januar 2013

på tweets fra FEMA (Federal Emergency Management Agency), som er USA’s svar på Beredskabsstyrelsen. FEMA og andre beredskabsaktører udsendte i dagene op til og efter orkanen mange tweets med råd om, hvordan borgerne skulle forholde sig. Byen New York har et såkaldt digitalt kontor, NYC Digital Office, som trækker på ressourcer både indenfor og udenfor rådhuset. Man har bl.a. en række Twitterkonti, som ikke udelukkende dækkes af det digitale kontor. I alt er mere end 200 medarbejdere involveret i at få informationer ud via de sociale medier. Disse medarbejdere har ifølge Fast Company sendt mere end 2.000 tweets mellem den 26. oktober og 7. november 2012. Twitter gav i øvrigt såkaldte promoverede tweets til byen New York, hvilket betød, at flere hundrede tusinde kunne se byens updates. Ifølge Twitter sendte folk mere

end 20 millioner tweets om orkanen mellem den 27. oktober og 1. november under navnene #sandy og #hurricane.

Tweeter om nødsituationer London Fire Brigade (London Brandvæsen) overvejer, om borgere i fremtiden skal kunne tweete nødsituationer i stedet for at ringe dem ind. I øjeblikket råder brandvæsenet dog mod at bruge sociale medier til at alarmere brandvæsenet, idet disse medier ikke overvåges 24 timer i døgnet. Men i erkendelse af den store udbredelse af smartphones mener man, at det er nødvendigt at forbedre måden, man kommunikerer med borgerne på, skriver BBC. Mange beredskabsaktører bruger allerede sociale medier til at finde og overvåge brande. En storbrand i det vestlige London i januar 2012 fik brandfolk til at gennemsøge sociale medier for


Sociale medier 9

at få så meget information som muligt om branden. Politihelikopteren var nemlig ikke ledig, og London Fire Brigade henvendte sig derfor til Twitter-følgere, som var i området, og bad dem tage billeder og beskrive, hvad der foregik. Informationen blev derefter videregivet til eksperter, som var i stand til at lave en vurdering af situationen. Uden hjælp fra sociale medier ville det have taget længere tid at få kontrol over branden, mener London Fire Brigade, som har over 34.000 følgere på deres Twitter-konto.

Også herhjemme har myndighederne mere fokus på brugen af sociale medier i kommunikationen til borgerne. Rigspolitiet er kommet på Facebook, og flere politikredse er nu på Twitter. Beredskabsstyrelsen er i 2012 kommet på Facebook, og i december oprettede de ligeledes en række Twitter-profiler.

Myndigheder på sociale medier For nylig er politiet i Philadelphia begyndt at lægge billeder af kriminelle på Pinterest for at få offentlighedens hjælp til at fange forbryderne. De har allerede haft succes med at fange kriminelle ved at lægge overvågningsvideoer på YouTube. Også herhjemme har myndighederne mere fokus på brugen af sociale medier i kommunikationen til borgerne. Rigspolitiet er kommet på Facebook, og flere politikredse er nu på Twitter. Beredskabsstyrelsen er i 2012 kommet på Facebook, og i december oprettede de ligeledes en række Twitter-profiler: – Vi gør det dels for at dække et informationsbehov til daglig, dels for at blive gode til at bruge sociale medier i tilfælde af større ulykker og katastrofer, som det ligger inden for Beredskabsstyrelsens sektoransvar at kommunikere om. Eksempelvis udslip af radioaktive stoffer, skriver kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf på styrelsens hjemmeside. Kort sagt er det på tide at kigge på nye måder for borgere at reportere om nødsituationer hurtigt og effektivt, og sociale medier kan blive svaret i fremtiden.

01 Januar 2013

Beredskab


10 Drone

TEMA Ulykker

– rednin g

& mater iel

Af Mads Jakobsen

Flyvende overblik med lille drone Det jyske teknologiselskab SkyWatch har sendt en drone på markedet. Den kan fx bruges til overvågning og inspektion. Måske en ny opgave til beredskabets frivillige? En tagbrand i en høj ejendom, en brand i et industrilager, en naturbrand eller en brand på en kemikaliefabrik? Scenarierne er mange, og hvor det vil være en ekstrem god hjælp – rent bogstaveligt – at have overblik over situationen. Det vil kunne gøre indsatsen mere effektiv og øge sikkerheden for det

Beredskab

01 Januar 2013

mandskab, der skal indsættes. En oplagt mulighed for frivillige at løse. En løsning på dette kunne være at anvende Huginn X1 fra danske Sky-Watch, der holder til i Støvring.

Dronen har været på markedet i knap fire måneder – Foreløbigt er vi kommet godt ind på markedet i USA, Europa og Asien, og vi forventer inden længe også at få de første ordrer i hus i Sydamerika. Prisen for en drone kan variere, da det er afhængigt af, hvilket ekstraudstyr man ønsker til Huginn X1. Under alle omstændigheder er vi dog indstillet på at finde en god pris til blandt andet de danske brandvæse-

ner, idet Danmark er vores hjemmebane, fortæller marketingchef Michael Messerschmidt, der ser store perspektiver i anvendelsen inden for beredskab, politi og forsvar herhjemme, og fortsætter: – Tænk tilbage på Seest-fyrværkeriulykken. Her kunne man med fordel have anvendt en drone til at sende ind over katastrofeområdet for i løbet af meget kort tid at skabe sig overblik, så man fik indsat mandskabet de steder, hvor der var behov, men også for at kunne sikre deres sikkerhed.

Komprimeret teknologi Huginn X1 er i sig selv ganske håndterlig, da den med sin størrelse på kun 50 x 50


Drone 11

x 22 cm ikke fylder meget. Alligevel er det lykkedes Sky-Watch at få den proppet med teknologi. – I princippet kan du næsten sammenligne vores drone med Predatordronen, som det amerikanske militær anvender. Der sidder lignende sensorer i Huginn X1, men vi har bare formået at formindske vores, så vi har en let og manøvredygtig drone, der kun vejer 1,4 kg. Den er nem at transportere og er hurtig at gøre operationsklar, hvilket kan klares på ganske få minutter, fortæller Michael Messerschmidt. Man behøver ikke specialtræning for at styre dronen. Den kan både styres via en computer/bærbar med pre-loaded way points eller GPS-koordinater og styres manuelt via et Nintendo Wiiinspireret joystick. Med fire rotorer kan

Huginn X1 klare at flyve i ekstremt vejr. Dog anbefales det, at den opererer i vindhastigheder op til 10 m/s for at sikre, at man får forholdsvis rolige videobilleder fremvist på computer/bærbar. Den er dog testet til at kunne flyve i vindstød omkring 23 m/s. For at være anvendelig for blandt andet beredskabet kan dronen udstyres med et termisk kamera. Det er desuden muligt at optage HD-video og tage billeder under operationerne.

I første omgang målretter Sky-Watch produktionen til myndigheder, der kan have brug for droner til for eksempel overvågning, situationsrapporter og eftersøgning. Det være sig politi og beredskaber. Efterfølgende gælder det andre typer kunder, som eksempelvis har brug for at kunne overvåge og inspicere broer, platforme eller vindmøller.

Nyt dansk produkt På to år er det gået fra udviklingsfasen til produktion. Sky-Watch, der p.t. har 18 ansatte, er kommet hertil via et samarbejde mellem selskabet selv og Internationalt Center for Innovation på Aalborg Universitet. Centret har blandt andet hjulpet med forretningsmodellen.

Man behøver ikke specialtræning for at styre dronen. Den kan både styres via en computer/bærbar med pre-loaded way points eller GPSkoordinater og styres manuelt via et Nintendo Wii-inspireret joystick.

te re t s re l a l e s d lp Fær ehjæ Først 8 timers

gtigt

lovpli

s ved

kursu

hjælps

første

lse

rve erhve

or af kørek

t

Færdselsre lateret Førstehjæ lp HELPAN

13

ty © 20

nSafe

& Helpa

OPGAVEH

ÆFTE

NAVN: ____

____________

____________

____________

__________

t lsrelatere rdanse & HelpanSa FæHelp fety © lp æ 2013 Førstehj

frokost pauser og 9 timer inkl.

Nye undervisningsmaterialer til Færdselsrelateret Førstehjælp • Hæfte • Opgavehæfte • PowerPoint De nye undervisningsplaner siger: 1 træningsdukke pr. 4. deltagere. Lad os give dig et unikt tilbud på træningsdukker og AED’er.

2013 © Helpan

Står du for indkøb af og genopfyldning af førstehjælpstasker? - Helpan kan hjælpe dig godt på vej - Helpan har erfaring med at servicere bl.a. institutioner og kommuner - Helpan pakker førstehjælpstasker efter din liste

- Ring og tal med os, vi kommer gerne til et møde og her viser, hvad vi har - Uforpligtende tilbud gives

Ved køb af 500 hæfter tilbyder vi levering med dit eget omslag - gratis. Vi hjælper gerne med layout, uden beregning. kurser: www.helpan.dk | udstyr:

www.helpansafety.dk | 57 60 01 11 01 Januar 2013

Beredskab


12 Hovercraft

Af Line Nielsen | Foto: Vesthimmerlands Kommune

Danmarks første luftpudebåd TEMA til søredning

Ulykkmeater riel

– redning &

Med støtte fra TrygFonden har Beredskab Vesthimmerland indkøbt en luftpudebåd (Hovercraft), som er den første af sin slags i Danmark. Svæveren, som luftpudebåden er døbt, blev indviet den 24. november 2012. Baggrunden for at investere i en luftpudebåd var, at man i Vesthimmerland har mange områder med lav vandstand, der er bl.a. Vilsted Sø på 450 ha, hvor der er en vandstand fra 30 cm til et par meter. I og

omkring søen foregår der mange aktiviteter, der er bl.a. frit fiskeri i søen, sejlads med både for handicappede, kano- og kajaksejlads samt sejlads med tømmerflåder. Ranum Efterskole er med ca. 220 elever den største bruger af Vilsted Sø, ligesom skoler fra hele Nordjylland bruger søen til aktiviteter inden for idræt og naturfag. I kommunen har man ligeledes

Den normale bemanding er to mand, og så kan vi have to forulykkede med om bord. Hvis vi kommer ud for større ulykker, kan vi sætte vores seks personers RIB-båd ind. Vi regner med at være operative med Svæveren inden for to måneder, og så vil SOK kunne kalde os direkte til opgaver.

Beredskab

01 Januar 2013

114 km kyststrækning med lavvandsområder samt havne, så en luftpudebåd var oplagt i dette terræn.

Perfekt til lavvandsområder Luftpudebåden er nemlig fortrinlig til redning i søer og andre lavvandsområder, hvor det ikke er muligt at bruge en almindelig redningsbåd.


Hovercraft 13

– Vi overvejede også en vandscooter, men det viste sig, at den sugede slam op fra bunden, så det fungerede ikke optimalt, fortæller Klavs Bojsen, der er beredskabsinspektør i Vesthimmerland, og fortsætter: – Vi kiggede på hjemmesider fra USA, blandt andet fra Everglades National Park, hvor man også har både på lavt vand, men så faldt vi over Hovercraft, som er nem at søsætte, fordi den svæver ud på vandet. Den nærmeste forhandler var i Stockholm. Vi fik en demonstration af båden, og det var bare lige sagen. Da båden svæver ca. 20 cm over vandoverfladen, vil vi også kunne bruge den, når der er is på fjorden, og hvis der er oversvømmelse eller snestorm. Den er også god op ad åen i forbindelse med for eksempel eftersøgning, da den ikke bliver påvirket af modstrøm, siger Klavs Bojsen.

Driftsklar inden for et par måneder Luftpudebåden er en del af søredningsberedskabet, som holder til i Løgstør, og det er bådgruppen, bestående af deltidsansatte og frivillige, der bemander bådene. Der køres med 5 minutters udkald. I øjeblikket er de ved at gøre båden driftsklar, blandt andet mangler SINE-radioen. Derudover er der en masse andet redningsudstyr som VHF-radio, interkom og diverse førstehjælpsudstyr i båden.

– Vi er også i gang med at uddanne piloter. Vi starter med seks mand, og så kan det være, at der kommer sidemandsoplæring undervejs. Piloterne skal have en del viden, det drejer sig blandt andet om et kystredderbevis, speedbådscertifikat, VHFcertifikat og en nødbehandleruddannelse. Den normale bemanding er to mand, og så kan vi have to forulykkede med om bord. Hvis vi kommer ud for større ulykker, kan vi sætte vores seks personers RIB-båd ind. Vi regner med at være operative med Svæveren inden for to måneder, og så vil SOK kunne kalde os direkte til opgaver.

Stor bevågenhed

redningsberedskabet, og SOK følger nøje med og bakker op, fortæller Klavs Bojsen. – Vi har også fået en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen, som er interesserede i en demonstration for at se, hvordan den navigerer i vanskeligt tilgængelige områder. Det kræver lidt øvelse at navigere Svæveren, idet der kun er luftstrømme at navigere med, men båden reagerer prompte, idet den også kun vejer 250 kg. Den har desuden 65 hestekræfter og en tophastighed på 40 knob. Når vi nærmer os bredden, svæver den selv ind på land, så vi nemt kan få den op på traileren, slutter Klavs Bojsen, der ser frem til, at båden bliver fuldt operationsklar.

Da luftpudebåden er den første af sin art i Danmark, har den fået stor bevågenhed i

Fakta • En luftpudebåd er et fartøj, som hovedsagelig drives af en luftanordning, der gennem sit lufttryk får fartøjet til at svæve på en luftpude, som opbygges under fartøjet. • Det første praktiske design af Hovercraft stammer fra en britisk opfindelse i 19501960’erne. I dag bruges Hovercraft over alt i verden til katastrofehjælp, kystredning, militær- og overvågningsopgaver såvel som sport og passagertransporter.

01 Januar 2013

Beredskab


14 Ny rammeaftale

Af Mads Jakobsen

Ny rammeaftale for Beredskabsforbundet indgået Forsvarsministeriet har indgået en ny rammeaftale med Beredskabsforbundet. Forsvarsministeriet har indgået en ny rammeaftale med Beredskabsforbundet. Rammeaftalen afløser den rammeaftale, der blev indgået mellem Indenrigsministeriet og Beredskabsforbundet i december 1999. Rammeaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet og sikrer, at der er overensstemmelse mellem de opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse og den statslige bevilling, der afsættes til at løse opgaverne. – De frivillige yder en kæmpe indsats i forhold til at løse beredskabsopgaver i Danmark. Beredskabsforbundet er en vigtig samarbejdspartner, når det handler om at fremme frivilligheden, og Beredskabsforbundet er som forening et vigtigt talerør for de frivillige. Derfor slår den nye rammeaftale også fast, at Beredskabsforbundet fortsat skal arbejde aktivt for udbredelsen af frivilligtanken i redningsberedskabet og understøtte det frivillige arbejde i kommunerne med henblik på at styrke forebyggelsesindsatsen i samfun-

det, siger forsvarsminister Nick Hækkerup.

Glæde hos Beredskabsforbundet – Vi har fået en ny, tidssvarende rammeaftale, der afspejler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i redningsberedskabet og i samfundet, fortæller Bjarne Laustsen, MF (S), præsident for Beredskabsforbundet. Han peger på, at rammeaftalen er tilpasset de udfordringer, som beredskabet og samfundet står overfor i fremtiden. I rammeaftalen lægges der stadig vægt på, at Beredskabsforbundet er det foreningsmæssige ståsted for redningsberedskabets frivillige med fokus på motivation, lokal forankring, socialt sammenhold og engagement. Men herudover er en række punkter tilføjet. – En af vores vigtigste opgaver i fremtiden bliver arbejdet med en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale red-

ningsberedskab. I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme strukturændringer og besparelser i redningsberedskabet, og derfor vil frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er forebyggelse også blevet et opprioriteret fokusområde for Beredskabsforbundet i de senere år, og derfor er det naturligt, at vores befolkningsuddannelse i forebyggelse, der skal styrke borgernes selvhjulpenhed, bliver et fast element, som vi skal arbejde for, fortæller Bjarne Laustsen.

Fakta Den nye rammeaftale har virkning fra 1. januar 2013 og kan findes på www.beredskab.dk.

Frivillige vil i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Bjarne Laustsen Beredskab

01 Januar 2013


Nytårsgudstjeneste 15

Af Line nielsen | Foto: Mads Jakobsen

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke 2013 Onsdag den 9. januar 2013 var der traditionen tro nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Der var et flot fremmøde på omkring 110 personer fra redningsberedskabet, diverse samarbejdspartnere og delegerede. Der deltog bl.a. folk fra Falck, Beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet, Forsvarsministeriet, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund samt folketingspolitikere. I år var det sognepræsten fra Flintholm Kirke, Peter Skov Friis, der forrettede gudstjenesten med god hjælp fra Holmens Kirkes kor, som altid gør gudstjenesten til en helt særlig oplevelse. Peter Skov Friis talte om, at Guds rige på en måde allerede findes her på jord, selvom vi aldrig helt kan få fat på det: – Guds rige findes lige der, hvor vi møder hinanden i næstekærlighed. Det er der, hvor vi risikerer alt for et andet menneske. Der er kun det ene bud: At man skal elske sin næste, som man elsker sig selv, men det er også ufravigeligt. Vender vi næsten ryggen, vender vi Gud ryggen, sagde Peter Skov Friis, som i den sammenhæng også berørte lignelsen om Den barmhjertige samaritaner.

har brug for det. Alle de gange, man får hjælp, betyder det noget – uanset om det er stort eller småt. Men det ved I jo godt. Vi er i en branche, hvor vi nærmest hver dag hjælper medmennesker, der har brug for det. Og det skal vi være glade for at få lov til – og stolte over, når vi udfører opgaverne. For det er ikke kun den, der får hjælp, der får noget ud af det – også den, der hjælper, går rigere videre. Niels Mørup talte også om Den barmhjertige samaritaner: – Min yndlingslignelse har alle dage være lignelsen om Den barmhjertige samaritaner. Den kender vi alle. Det er jo fantastisk, når også mennesker, som er ugleset eller marginaliserede i samfundet, formår at gøre en forskel. Måske endda på det helt basale niveau, hvor det handler om liv eller død.

Jørn Ege, der som bekendt har været udhængt for det ene og det andet, men en dag, hvor en kvinde blev mast under en lastbil, sprang lægen til og reddede den hårdtsårede kvindes liv. – Man kan ikke vælge sin samaritaner eller sin næste. Jørn Ege var kvindens barmhjertige samaritaner. Uden hans grænseoverskridende indsats havde hun ikke overlevet. Jeg synes, at vi altid skal huske på, at det forventes af os, der arbejder i (rednings)beredskabet, at vi hjælper andre, og samtidig huske på, at vi er privilegerede – privilegerede fordi vi næsten dagligt får lov til at gøre en forskel. Fordi vi gør en forskel for mennesker, der har brug for det – ligesom den barmhjertige samaritaner, sluttede Niels Mørup.

Han fortalte derefter historien om en barmhjertig samaritaner anno 2003. Historien er en sand historie om lægen

Aftenens hovedtaler var Niels Mørup, formand for Foreningen af Beredskabschefer. Han reflekterede ligeledes over, hvordan vi kan hjælpe vores næste: – Vi skal være klar til at hjælpe. Men vi skal huske ikke bare at hjælpe i de åbenlyse tilfælde – ikke bare ressourcestærk over for mindre ressourcestærk. Vi skal være klar til at hjælpe, uanset hvem der

01 Januar 2013

Beredskab


16 Støttepunkter

Af Mads Jakobsen

Niveauet der forsvandt Det niveaudelte beredskab i Danmark er blevet et niveau fattigere med støttepunkternes nedlæggelse – det tidligere niveau 2. Spørgsmålet er, hvilken effekt det vil have i de kommuner og for de frivillige, som tidligere har haft støttepunkter. Med indgåelsen af beredskabsforliget i midten af november blev det samtidig til lukning af landets ni kommunale støttepunkter, der blev effektueret med virkning fra nytår. Herefter vil de kommuner, der vil have beredskabsmæssige udfordringer i udsatte områder, få tilbudt placering af nødvendigt materiel for at imødegå konsekvenserne af støttepunkternes lukning. Rygterne var derfor mange i tiden efter forligsindgåelsen. Kunne støttepunktskommunerne få lov til at købe materiellet, hvem vil blive udpeget som udsatte kommuner. Vi skriver nu 2013, og der er kommet svar på rygterne.

Udvalgte kommuner kan låne materiel Chef for Nationalt Beredskab Jørn Allan Pedersen har ansvaret for det videre forløb omkring materiellet fra støttepunkterne. Foreløbigt betyder det to-årige beredskabs-

Beredskab

01 Januar 2013

forlig, at materiellet vil være tilgængeligt i de næste to år. – Den foreløbige status er, at støttepunkterne lukkede den 1. januar, og at alt materiel er blevet hentet fra støttepunkterne. Det står nu placeret i Næstved og Herning. Kort før jul fik 31 kommuner tilsendt et brev, hvor de blev spurgt om de ønskede at låne noget af materiellet i 2013 og 2014, altså i forligsperioden. Det drejer sig om materiel til bistand med lys, luft og vand, som er de opgaver, som der tidligere blev rekvireret mest af fra støttepunkterne. De 31 kommuner havde svarfrist i midten af januar, og vi er nu ved at behandle og prioritere de indkomne ønsker. Kommunerne er udvalgt ud fra en responstid på mere end 1 time fra nærmeste beredskabscenter, og prioriteringen af ønsker vil ske ud fra blandt andet afstanden. Beredskabsstyrelsen udlåner materiellet til kommu-

nerne, og det er kommunernes opgave at afholde udgifterne til drift, vedligeholdelse og forsikring. Samtidig skal kommunerne, der har fået materiel udlånt, være klar til at stille det til rådighed for andre nærliggende kommuner, som vil kunne få brug for materiellet under indsatser, fortæller Jørn Allan Pedersen. Han nævner blandt andet Nordjylland, Djursland og Fyn som nogle af de områder, der har fået tilbudt at låne materiel af Beredskabsstyrelsen. En sidegevinst ved dette kan forhåbentlig være, at de kommuner, som ikke tidligere har anvendt frivillige til de mere indsatsprægede opgaver, nu vil satse på dette. Det kan betyde, at frivilligberedskaber vil blive styrket i en række af de kommuner, som vælger at gøre brug af lånetilbuddet. Dog kan udsigten til, at kommunerne foreløbigt kun har vished om, at de vil


Støttepunkter 17

kunne låne materiellet i to år, være en stopklods for at satse på flere frivillige. Men muligheden er i hvert fald til stede, og Beredskabsforbundet sætter meget gerne konsulent- og kampagnebistand til rådighed for de kommuner, som ønsker flere frivillige.

Frygter tab af frivillige Andre kommuner ser derimod støttepunktsnedlæggelserne som en trussel mod frivillige. En af de kommuner, som har mistet sit støttepunkt, er Greve Kommune. Her står beredskabschef Jan Funk Nielsen uforstående over for beslutningsgrundlaget for nedlæggelserne. Desuden ser han også som konsekvens, at beredskabet vil miste frivillige. – En lukning af de ni kommunale støttepunkter vil ikke alene betyde en beredskabsmæssig svækkelse i forhold til støttepunkternes umiddelbare funktion. Det vil også betyde en generel svækkelse af det frivillige engagement. Det er klart, at støttepunkterne har været indtænkt i det daglige beredskab i kommunen for at sikre, at de frivillige har fået udfordringer på alle områder inden for deres uddannelsesmæssige kompetenceområder og ikke kun i forhold til støtteopgaver. Indsatsuddannelsen dækker trods alt andet end blot støttefunktioner, og brugen af materiellet har sikret, at de frivillige har opnået rutine og fortrolighed med det udstationerede materiel. Støttepunkterne hører dermed uløseligt sammen med det frivillige redningsberedskab, og ved at fjerne støttepunkterne forsvinder også en vigtig del af grundlaget for frivilligindsatsen, herunder muligheden for at trække på frivillige til operative indsatser, fortæller Jan Funk Nielsen. Han forudser, at det bliver sværere at øge nyttiggørelsen af frivillige, som der ellers står i forligsteksten, at der skal være fokus på, når man samtidig fjerner en række af de centrale opgavesæt fra de frivillige.

Er der reelt tale om besparelse? Spørgsmålet er, at når alt gøres op, bliver der så reelt tale om besparelse? Eller har man bare flyttet udgifterne fra staten og ud i kommunerne? Indledningsvist blev det jo nævnt, at kommunerne skal afholde udgifterne til det materiel, som lånes af Beredskabsstyrelsen. Men kommunerne vil gerne beholde deres frivillige ressource og få assistance, når der er behov for dette. – Behovet for lys, luft, vand og slangegrupper er jo stadigvæk til stede, selvom støttepunkterne er lukkede. Derfor vil nogle kommuner kunne være nødsaget til at købe nyt materiel for at kunne dække behovet. Det er godt, da det vil kunne

være med til at fastholde de frivillige. Men samtidig også en økonomisk udgift for kommunerne. Dermed er der i sidste ende intet sparet ved at have lukket støttepunkterne, fortæller beredskabschefen for Greve Kommune. Jan Funk Nielsen fortæller desuden, at kommunerne i Region Sjælland er gået sammen for at skabe overblik over den frivillige ressource, som er til rådighed. Tre af kommunerne, Kalundborg, Nykøbing Falster og Greve, har haft støttepunkter og dermed frivillige, der vil kunne fortsætte. Samtidig skal de resterende kommuner med frivillige også inddrages i arbejdet. Samlet er regionens frivillige opgjort til 900 frivillige, hvoraf beredskaberne anser halvdelen for at være relevante til indsatsmæssige assistancer, som støttepunkterne tidligere tog sig af. Den fremadrettede proces skal nu kortlægge, hvilke behov der er til stede, hvordan en eventuel opbygning kan foregå, hvilket materiel der skal indkøbes, hvor de frivillige er lokaliseret, hvilke indsatsmuligheder der er. Det sker med det formål at skabe specialenheder, der kan arbejde på tværs af kommunegrænserne. Alle kommunerne behøver fx ikke have deres egen højderedning eller deres eget udvidede miljøberedskab. Her kan man ved at koordinere anvendelse og placering af frivillige opnå en effektiv og omkostningsbillig frivilligressource til gavn for borgere og samfund. Man tager derfor hul på at nytænke brugen af frivillige i større geografisk forstand end tidligere med det formål at fastholde og anvende de frivilliges kompetencer.

Nye opgaver til frivillige Beredskabsforbundet har siden beslutningen om lukningen af støttepunkterne haft møder med de fleste af de berørte kredse. Der har i december således været afholdt møde med de frivillige i Aarhus samt i Kolding med deltagelse af Fredericia, Esbjerg og Odense. Efter nytår blev der på Beredskabsforbundets Landskontor afholdt møde med Greve, Kalundborg, Nykøbing Falster og Fredensborg.

Behovet for lys, luft, vand og slangegrupper er jo stadigvæk til stede, selvom støttepunkterne er lukkede. Derfor vil nogle kommuner kunne være nødsaget til at købe nyt materiel for at kunne dække behovet. Fra en række af kredsene lyder det, at man forventer at miste frivillige, når støttepunktsopgaverne forsvinder. Kredsene vil gerne køre videre, men det bliver et spørgsmål om økonomi, nu hvor materiellet er forsvundet. Engagementet og antallet af frivillige er fortsat til stede, men det store spørgsmål er, om kommunerne har vilje og ikke mindst økonomi til at fortsætte med opgaverne. Ellers kan kommunerne, som det er tilfældet i Region Sjælland, kigge på at oprette et tværkommunalt samarbejde. Sådan er det også tilfældet i Trekantsområdet, hvor Fredericia, Kolding og Vejle kigger på mulighederne for et muligt samarbejde. Det samme kan man sagtens forestille sig vil være muligt at få etableret andre steder i landet. Nogle kredse udtrykte bekymring over, at de nærmest føler nu, at de er nødt til at starte helt fra bunden. Der er intet materiel. Der er ingen indsatsorienterede opgaver, som de ellers er funktionsuddannede til. Derfor står nogle kredse over for udfordringer, og her vil Beredskabsforbundet forsøge at hjælpe. Der skal findes nye opgaver, der kan fastholde frivillige. Som nævnt vil alle frivillige fra støttepunkterne ikke kunne fastholdes, men en række frivillige er heldigvis motiverede til at fortsætte med andre opgaver. Beredskabsforbundet arbejder derfor hårdt for at få udarbejdet et best practice-katalog, der rundsendes til Beredskabsforbundets kredse for at give inspiration til nye opgaver, som frivillige kan løse. Tiden er ikke til at miste frivillige.

01 Januar 2013

Beredskab


18 Samarbejdsaftale

NYBORG

Af Brian Wendelboe Andersen, Kredsleder i Nyborg

Samarbejdsaftale med Nyborg Kommune Først på året fik vi at vide, at kommunen skulle spare penge, og man havde hyret revisionsfirmaet BDO til bl.a. at undersøge hvilke besparelser, der kunne findes i det kommunale beredskab. Vi var da rimelig fortrøstningsfulde, vi er jo frivillige, så os kunne man ikke spare noget på. Vi havde også set lidt på de budgetbesparelser, som kommunen havde lagt på deres hjemmeside. Der kunne vi godt nok se, at man skulle spare 1 mio. kr. ved beredskabet, men som sagt vi er jo frivillige. I tiden efter svirrede der mange rygter både blandt de ansatte og os frivillige. Vicekredsleder Per Kildelund og jeg blev enige om, at vi ville indsende et høringssvar til kommunens budget, så vi indkaldte alle de frivillige til et møde for at få en tilkendegivelse på, om vi skulle sende noget ind, eller om vi skulle afvente og se, hvad BDO-rapporten sagde. Der var flertal for, at vi skulle indsende høringssvaret. Vi lavede høringssvaret sammen med Østfyns Juniorbrandkorps, som besparelserne også ville ramme. I høringssvaret skrev vi først og fremmest, at det ville være en dårlig idé at lægge så store besparelser på beredskabet. Besparelserne ville kun give gevinst på kort sigt, men blive meget dyre for dem i længden. Vi skrev også, at hvis man valgte at gennemføre besparelserne, så var vi i Beredskabsforbundet klar til at føre opgaven videre, så man stadig kunne have et frivilligt beredskab i Nyborg. Vi gav også et bud på hvilke opgaver, vi kunne løse, og hvad de skulle koste, der

Beredskab

01 Januar 2013

ville jo være nogle drift- og vedligeholdsomkostninger, som kommunen stadig skulle betale. I denne fase kontaktede vi både landskontoret og regionen, så de også var orienterede om situationen. Da vi modtog BDO-rapporten blev vores anelser bekræftet, besparelserne ville bl.a. medføre en lukning af det frivillige beredskab, afskedigelse af et antal fastansatte, her iblandt beredskabschefstillingen, som blev foreslået omplaceret, så funktionen for eksempel kunne blive lagt på en anden chefstilling i kommunen. Vi havde før prøvet at have en chef, som ikke var beredskabsuddannet, og det kan ikke anbefales. Per Kildelund og jeg delte opgaverne mellem os, således at jeg tog kontakten til landskontoret og regionen, og han tog nogle kommunalpolitikere, både nogle fra byrådet og fra beredskabskommissionen. På byrådsmødet den 9. oktober 2012 blev det besluttet, at man ville forsøge at indgå en aftale med Beredskabsforbundet om en fremtidig drift af det frivillige beredskab. I samarbejde med konsulent Benthe Petersen og regionsleder Marianne Kjær fik vi lavet et udkast til en samarbejdsaftale, som blev fremsendt til kommunen. I tiden efter skrev vi frem og tilbage med kommunen, og det blev til en del udkast. Den 22. november blev der afholdt et møde med vicekommunaldirektøren, teknik- og miljøchefen, beredskabschefen og undertegnede. Her blev vi enige om de sidste ting i aftalen.

Samarbejdsaftalen blev godkendt og underskrevet i beredskabskommissionen i december 2012. Der er en aftale, som vi er yderst tilfredse med. Den sikrer både de frivillige og juniorbrandkorpset. Opgaverne for de frivillige er bl.a. bemanding af en udrykningsenhed med 1+3, vandforsyning, pumpeopgaver, indkvartering og forplejning, eftersyn og mindre service af brandhanenettet i kommunen, deltagelse i Storebæltsberedskabet med triage-afsnit til behandlerpladsen. Al uddannelse og øvelser står vi selv for at planlægge og gennemføre. Vi har stadig kontrakter med kommunen, da det er dem, der ejer køretøjer, bygninger og materiel. Som en del af aftalen er det nemlig stadig kommunen, der ejer bygninger, køretøjer og materiel, men det er Beredskabsforbundet, der står for en del af driften og vedligeholdelsen. Aftalen medfører, at vi skal flytte fra vores nuværende lokaliteter på Alsvej til et nyt sted på Skaboeshusevej, som tidligere har huset en del af kommunens Vej og Park-afdeling. Vores nye lokaliteter består af to haller på sammenlagt ca. 2.000 m2, et par mindre garager/lokaler samt en bygning på ca. 250 m2 indeholdende kantine, kontorer, undervisningslokale og baderum. Selve grunden er på ca. 10.000 m2. Så for vores vedkommende har der stået flytning på programmet i december.


Ny samarbejdsaftale 19

Redningsdukker til professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 2001·Januar WWW.OSF.NU 2013 Beredskab


20 Åbning af frivilligstation

Af Mads Jakobsen

Slagelse vil frivillige Derfor har frivilligberedskabet ved Slagelse Brand og Redning i starten af december fået overdraget en splinterny bygning. En ny æra starter for det frivillige beredskab i Slagelse Kommune, der nu er samlet under et tag. Kommunen har valgt at styrke anvendelsen af frivillige også i fremtiden, og det er den nye bygning et tydeligt bevis på. Et andet tydeligt bevis er, at frivilligberedskabet i de seneste år har haft en stor tilgang af nye og unge frivillige, og kommunen bakker op om, at disse skal have en god uddannelse, og nu også et godt samlingssted til sociale aktiviteter. Slagelse Kommunes borgmester Lis

Beredskab

01 Januar 2013

Tripler var mødt op for at vise sin støtte til det frivillige arbejde, der er lokal forankret, og som kan gøre en forskel. Derfor sagde borgmesteren blandt andet: – Vi har jo det primære beredskab – 5 minutters beredskabet på de lokale brandstationer – til at tage sig af de umiddelbare udrykninger i hverdagen. Herefter regner vi blandt andet med jeres assistance, som en vigtig del af det samlede beredskab. Et beredskab som netop bygger på flere niveauer, både lokalt og mere centralt. Det kan sammensættes på

mange måder, og der blæser p.t. mange vinde i luften omkring forlig og fremtidens beredskab. For mig er det dog helt afgørende, at vi har et lokalt forankret beredskab. Et beredskab, som kan agere og ledes effektivt både i dagligdagen og ved større hændelser. Det skal ikke ske fra Christiansborg eller fra Birkerød. Det mener vi, at vi kan gøre udmærket selv, og med fokus på nærhedsprincippet. Ikke fordi vi ikke vil samarbejde, for det vil vi vældig gerne, også på beredskabsområdet – men vi foretrækker lokal forankring


Åbning af frivilligstation 21

De frivillige i Slagelse kan også bemande sprøjten, som er deres egen.

Hver frivillig har fået sin egen plads i de nye, lækre omklædningsfaciliteter.

gende opgaver, som assistance ved større hændelser, indsats i alskens vind og vejr, indsatser med særlig kompleksitet, kommunikation og forplejning. I foråret 2013 begynder vi en ny basisuddannelse, som henvender sig til alle frivillige. Formålet med denne uddannelse er, at man uanset tjenestelinje kan indsættes ved fx forplejning af nødstedte, strandrensning ved olieforureninger, indsats ved højvande osv. Herefter kan man vælge tjenestegrene, som adskiller sig lidt inden for indsatslinjen og inden for forplejningsgrenen. Og hvem ved, hvad fremtiden bringer af nye opgaver? Lad os ikke glemme, at vi lever i en tid fuld af forandring, påpegede beredskabschefen. Samtidig sagde John Olesen, at det nu er specielt vigtigt at vise sit værd over for omverdenen. Derfor skal Slagelse Brand og Redning med fokus på de frivillige kunne assistere bredt og indsættes, når der er behov. Og ikke bare i egen kommune, men også meget gerne på tværs af kommunegrænserne. Rammerne er med den nye bygning og det nye materiel klar til at blive udfyldt.

det er med til at fastholde de frivillige, da man altid vil kunne finde en enhed, der passer til det område, hvor man gerne vil være tilknyttet. – De frivillige er i dag opdelt i indsatsog logistikenheden. Dog ikke mere end, at man sagtens kan hjælpe på tværs af enhederne. De opgaver, som varetages af de frivillige i dag, er blandt andet deltagelse i Storebæltsberedskabet, ekstra mandskab ved store og langvarige brande, da de frivillige råder over en sprøjte og en tankvogn. Digeberedskabet, da Slagelse Kommune har en lang kystlinje og ofte har været udsat for større oversvømmelser. Samt deltagelse ved diverse arrangementer med både forplejningsfremstilling, førstehjælpsvagter og generel synliggørelse af det frivillige beredskab, som gerne sker sammen med både det daglige beredskab og ungdomsbrandvæsen/brandkadetter. Fremtiden byder på nye opgaver, som lige nu er i gang med at blive planlagt. Der vil blive opgaver til de frivillige jf. den risikobaserede dimensionering i kommunen, men dette er langt fra på plads endnu, fortæller Marianne Kristiansen, der beskriver kredsen som aktiv, meget engageret og lokalt forankret. – Lige nu er vi omkring 80 frivillige, hvor over halvdelen er meget aktive. I de senere år har vi haft en ganske pæn tilgang. Noget af den tilgang kan tilskrives kampagnen ”Bliv Brandmand Nu”, og ellers er flere kommet via andre frivillige. Om der skal hverves frivillige vil blive et samarbejde mellem Beredskabsforbundet og beredskabschefen/den ansvarlige for de frivillige. Vi har fast undervisning hver anden tirsdag, samt enkelte dage i weekenden hen over året, hvor der blandt andet køres de obligatoriske øvelser for indsats- og logistikenheden, men der foregår også undervisning i digeberedskabet og selvfølgelig førstehjælp. Og når der løftes sløret for de nye opgaver til de frivillige i beredskabet, vil der også følge yderligere og specialiseret uddannelse med, forklarer Beredskabsforbundets kredsleder.

Glæde i Beredskabsforbundet Slagelse

både i ledelse og i udførelse, sagde Lis Tripler.

Ny uddannelse til frivillige Også beredskabschef John Olesen havde ros til det frivillige beredskab for deres engagement. Det betyder også, at Slagelse Brand og Redning satser på de frivillige i fremtiden og som en integreret del af beredskabet. De frivillige har fået et moderne tilholdssted med faciliteter og materiel, der er opdaterede: – For vi har også skilt os af med rigtig meget ældre materiel, som stod klar til tredje verdenskrig. Imens vi venter på den, så skal vi hellere være rustet til at løse de mere nutidige og nærlig-

Beredskabsforbundets kredsleder Marianne Kristiansen er begejstret for den nye bygning, som de frivillige netop har fået overdraget. Den vil være primus motor for at skabe fundament for et styrket fællesskab: – Den nye bygning får stor betydning for vores fremtid, da vi indtil indvielsen af bygningen har manglet et samlingssted for de frivillige, også udenfor den almindelige undervisning, og det har vi fået nu. Tidligere havde vi kun adgang til brandskolens motionsrum, og nu har vi fået et sted, hvor det sociale sammenhold kan opbygges og udvikles. Den enkelte frivillige skulle gerne føle, at det er ”vores” bygning og dermed føle et vist ansvar for at yde en ekstra indsats. Ved Slagelse Brand og Redning er der rigeligt med opgaver til de frivillige, og

01 Januar 2013

Beredskab


22 Ung i Beredskabsforbundet

Nyt tema i BEREDSKAB: Du kan læse interview med unge forbundsfrivillige om, hvorfor de har valgt at blive frivillige i redningsberedskabet. Samtidig giver de et bud på, hvordan man lokker flere unge til.

Af Line Nielsen

Ung i Beredskabsforbundet:

kredslederen Kredsleder Mads Emil Petersen lægger vægt på, at alle i kredsen er informerede, og så arbejder han meget for at holde de frivillige motiverede.

Beredskab

01 Januar 2013

Mads Emil Petersen startede som frivillig i 2009, efter at han havde været værnepligtig. – Jeg synes, at det kunne være sjovt at holde det, jeg havde lært, vedlige, så da frivilligkoordinatoren spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive frivillig, sagde jeg ja. Som frivillig får jeg masser af ledelseserfaring samtidig med, at jeg holder min uddannelse vedlige, og så er der ikke mindst fællesskabet med de andre frivillige, fortæller Mads Emil Petersen.


Ung i Beredskabsforbundet 23

Kredsleder som 23-årig I 2012 blev han kredsleder på Bornholm i en alder af kun 23 år. Den tidligere kredsleder skulle stoppe, fordi hun skulle være viceregionsleder, og Mads Emil Petersen havde tænkt, at det kunne være interessant at blive kredsleder, men han vidste også, at der var en vicekredsleder, som var den naturlige efterfølger. Imidlertid viste det sig, at vicekredslederen ikke ønskede at blive kredsleder, og det åbnede for muligheden for, at Mads Emil Petersen kunne træde ind som kredsleder. – Det var bare at prøve at springe ud i det, fortæller Mads Emil Petersen, der til daglig arbejder på Shell, hvor han står med meget af det daglige ansvar. På sigt drømmer han om at læse økonomi, men på nuværende tidspunkt er der ikke råd, da han lige har købt hus. Han er også meget interesseret i problemstillinger omkring det psykiske arbejdsmiljø: – Jeg læser meget og søger meget information om, hvordan man bedst kan motivere folk og få dem til at yde mere. Hvordan taler man til dem, og hvad sker der, når man bliver stresset; hvordan taler man så til sine medarbejdere, og hvordan reagerer man over for dem og for sig selv? Jeg er uerfaren som kredsleder, og derfor er det en proces, hvor jeg hele tiden lærer. Og der kan de her ting omkring, hvordan man motiverer og inspirerer folk, hjælpe mig.

– Jeg gør mig mange tanker om, hvad der gør frivillige til frivillige; hvad gør, at frivillige møder op? Jeg er selv frivillig, så hvad skal der til for, at jeg bliver mere aktiv? Jeg har også spurgt de frivillige, hvad der skal til.

Kommunikation til alle medlemmer Inden Mads Emil Petersen tiltrådte som kredsleder, havde han allerede gjort sig en del tanker om kredsens fremtid: – Lige i starten lå der en opgave omkring samarbejdsaftalen med kommunen, som skulle på plads. Den gamle var ugyldig, så vi måtte straks have lavet en ny. Men derudover har jeg fokus på at finde ud af, hvordan jeg kan motivere de frivillige til at blive mere involverede og mere aktive i kredsens arbejde. Jeg gør mig mange tanker om, hvad der gør frivillige til frivillige; hvad gør, at frivillige møder op? Jeg er selv frivillig, så hvad skal der til for, at jeg bliver mere aktiv? Jeg har også spurgt de frivillige, hvad der skal til. Jeg bruger også rigtig meget tid på at sikre, at kommunikation når ud til alle i kredsen. Der er nogle i kredsen, der ikke har mail og mobil, så jeg bruger meget tid på at sikre, at ingen bliver ladt i stikken, og at alle er informerede, siger Mads Emil Petersen.

Motivation skaber mere aktive frivillige I det hele taget bruger Mads Emil Petersen meget energi på at motivere de frivillige, og han mener da også, at vejen til at få flere unge med i Beredskabsforbundet er ved at holde nye frivillige i gang og konstant motivere dem: – Hvis man har fået nye (unge) frivillige i kredsen, så er det vigtigt at få dem engageret med det samme. Man skal ikke lade dem sidde hen i to uger, de skal i gang med det samme, ellers mister de interessen. De skal have noget uddannelse, og så skal der være noget nyt og noget at lave. Det er også kommunernes arbejde, de må sørge for, at der er noget for de frivillige at lave. Frivillige skal bruges. Hvis man startede til fodbold, og man kun trænede hver tredje uge, så gad man jo heller ikke det. Der sker meget for unge i dagligdagen, der er meget at tage fat på, og man skal sørge for at fastholde deres interesse, ellers dukker de bare ikke op. Måske er det også lidt lettere, hvis det er unge, der taler til unge. Der kan godt være en kommunikationsbrist mellem unge og ældre ind imellem. Vi har været meget heldige med vores figurantkorps, hvor vi kan tage helt unge ind i arbejdet og starte op på den måde. Bagefter må vi sørge for at fastholde dem, så de kan fortsætte som frivillige, slutter Mads Emil Petersen.

SKADESERVICE Døgnvagt tlf. 70 100 888

 STORSKADEBEREDSKAB  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

01 Januar 2013

Beredskab


24 Dansk SøRedningsSelskab

Af konsulent Mathias Rassov, Beredskabsforbundet

Øvelse gør en forskel Søen er høj, og strømmen er stærk, da redningsstationen Lynetten bliver alarmeret og tager ud og redder tre ud af seks mennesker, der ligger og driver rundt i Øresund en kold novemberdag i fjor.

Søværnets store fragtskib "Seipnar" er blevet påsejlet af en motorbåd, og seks mennesker er blevet kastet ud i havet, og der råder stor panik om bord. Sådan lyder det scenarium, som Dansk Søredningsselskab øver denne november formiddag. Det kunne have været virkelighed; rigtige mennesker i stedet for trækors, som flyder rundt i vandet, og en rigtig brand om bord på et fragtskib. Københavns Lufthavns Beredskab, Forsvarets Sundhedstjeneste, Københavns Brandvæsen, Dansk Søredningsselskab og Søværnet deltager alle i øvelsen. – Vi sætter stor værdi på at lave reali-

Beredskab

01 Januar 2013

stiske øvelser for at træne vores enheder i at samarbejde med andre inden for SAR (Search and Rescue), siger Gustav Lang, kommandør i Søværnet. – Vi kan se, at dét at øve gør en forskel – vi øger vores kompetence. – Fra gummibåden så alt ud som kaos, og folk om bord på ”Sleipnar” var panikslagne, fortæller bådfører Preben Sabinsky fra Dansk Søredningsselskab, Station Lynetten. – Det så meget virkeligt ud, og jeg følte adrenalinen i kroppen. Vi skulle hurtigt finde dem i vandet og sejle dem ind til ambulancerne på Amager Strand. De tre første fandt vi næsten med det samme, men det var chokerende, hvor kraftigt strømmen løber og dermed, hvor hurtigt folk driver væk. Næste del af øvelsen handlede om at slukke en fingeret brand om bord på ”Freja”, Søværnets Patruljefartøj. Københavns Lufthavns Beredskab sprøjtede vand på agterdækket, og evakueringen af folk på skibet blev igangsat. – Efter øvelserne gik vi nøje igennem

forløbet og evaluerede samtlige elementer, siger Preben Sabinsky. – Vi fik ros, men vi fik også meget at tænke over. Det var lærerigt at samarbejde med andre stationer inden for søredning, da ”Lynæs” også deltog. Vi kan lære af hinanden og øge vores fleksibilitet. Det kan ikke blive større dét at hjælpe andre. Vi bruger så meget tid, og jeg bliver tit spurgt, om jeg er blevet skør. Grænsen mellem succes og fiasko er jo lille på havet.

– Vi sætter stor værdi på at lave realistiske øvelser for at træne vores enheder i at samarbejde med andre inden for SAR (Search and Rescue). Gustav Lang, kommandør i Søværnet


Kort Nyt 25

Kort Nyt Brintbiler stiller nye krav til redningsberedskabet

2012 var et roligt år for Danmarks katastrofeberedskab Beredskabsstyrelsen rykkede i 2012 ud på indsats 429 gange. De fleste større indsatser gik til komplekse industribrande. Til gengæld var Danmark forskånet for flere af de voldsomme vejrfænomener, som har ramt de foregående år. Beredskabsstyrelsens største assistancer i 2012 gik til komplekse og langvarige brandslukningsopgaver. Beredskabsstyrelsen måtte trække personel fra hele landet for at deltage i brandslukningen på Avedøreværket i København i august. Styrelsen deltog ligeledes i brandslukning på Aars varmeværk og Amagerværket samt ved en større boligejendom i Kolding.

Det forventes, at brintdrevne biler i de kommende år vil blive en del af gadebilledet i Danmark. På den baggrund har Beredskabsstyrelsen udgivet en vejledning til håndtering af indsatser på brintforbrugstankanlæg. Den nye vejledning, som er målrettet de kommunale redningsberedskaber, giver et indblik i selve teknologien og skitserer opbygningen af brintforbrugstankanlæg, herunder de sikkerhedsinstallationer, som findes ved anlæggene. Vejledningen skitserer de forskellige egenskaber ved brint, som redningsberedskabet bør være bekendt med, og angiver, hvordan redningsberedskabet skal håndtere udslip af eller brand i brint i forbindelse med forbrugstankanlæg og trykflasker. Sidst i vejledningen findes desuden en kortfattet og præcis guide for redningsberedskabets indsats i forbindelse med brintforbrugstankanlæg. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet vejledningen i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), Kommunernes Landsforening (KL), H2 Logic A/S og BAR Transport og Engros – brand og redning.

as Maxe

Foto: Thom

Færre indsatser gik til voldsomt vejr 2012 var ellers et relativt roligt år for Beredskabsstyrelsen. I alt blev styrelsen indsat 429 gange – og brugte 40.295 mandtimer – hvilket er det laveste antal siden 2004 og et kraftigt fald i forhold til de to foregående år, hvor især snestorme og oversvømmelser var årsag til, at styrelsen måtte rykke ud hhv. 791 og 640 gange. Selvom Beredskabsstyrelsen flere gange i 2012 har været indsat til at pumpe vand i forbindelse med oversvømmelser, og har indsat spidsplove under snestorme i december, så har der været langt færre indsatser til denne type hændelser end de foregående år. International katastrofehjælp til Afrika og Mellemøsten International katastrofehjælp Beredskabsstyrelsen var indsat syv gange i 2012 til katastrofer i udlandet efter anmodning af FN eller EU. To af indsatserne gik til Jordan, hvor styrelsen bistod FN i opbygningen af en flygtningelejr på grænsen til det krigsramte Syrien og med at forsyne flygtningene i lejren med 35.000 tæpper. Herudover var styrelsen indsat i Sydsudan (to indsatser), Etiopien, Den Demokratiske Republik Congo og Comorerne. 01 Januar 2013

Beredskab


26 Brandmænd og kræft

Af mads jakobsen

Beskæftigelsesminister beder om

redegørelse om kræftrisiko for brandmænd Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har kort før jul bedt om en redegørelse i sagen om brandmænd og den mulige kræftrisiko, som de kan have på grund af deres arbejde.

– Der er behov for en redegørelse, fordi der den seneste tid er sat spørgsmålstegn ved, om Arbejdstilsynet har vejledt og informeret i tilstrækkeligt omfang i takt med, at der er kommet ny viden på området. Derudover skal vi have undersøgt, om Arbejdsskadestyrelsen i behandlingen af eventuelle sager har taget højde for den senest tilgængelige viden på området. Det er vigtigt at få belyst af hensyn til brandmændene, siger Mette Frederiksen.

Af Mogens Kjærgaard, Løgumkloster Frivillige Brandværn

Husk nu sikkerheden Vi holdledere og bestyrelsesmedlemmer for Løgumkloster Frivillige Brandværn undrede os over sidste indlæg i fagmagasinet BEREDSKAB 06/November 2012 omkring vinderbilledet af Årets Beredskabsbillede 2012. Her ser man tre brandmænd i færd med at slukke en brand. Dette billede burde med i konkurrencen ”Find 5 fejl”. En brandmand uden hjelm står med strålerør og hvirvler støv mm. direkte op i hovedet på en anden brandmand, som står inde midt i røgen med en greb uden røgdykkerudstyr. Én brandmand er dog rigtig påklædt, som dog ikke ser ud til at lave det store. Forhåbentlig er det ikke en holdleder, som står og kigger på sit mandskab? Som holdledere påpeger vi gang på gang ved øvelser, eller når vi underviser vores mandskab, hvor vigtigt det er med den rigtige påklædning, og at man som hovedregel altid går ud fra, at alt røg er giftig. Dette er ikke et surt opstød, men en påmindelse om, at vi alle skal passe på hinanden. Vi har alle med sikkerhed at gøre og mange store opgaver foran os, som det forventes, at vi løser til punkt og prikke. Rigtig godt nytår til alle og pas godt på hinanden.

Beredskab

01 Januar 2013


Brandmænd og kræft 27

2

Redegørelsen er beskæftigelsesministerens seneste tiltag, der sætter fokus på brandmænd og deres arbejdsforhold. Indsatsens hovedformål er at minimere den mulige kræftrisiko og skal samtidig sikre, at kræftsyge brandmænd, der er blevet syge af deres job, får den erstatning, som de er berettiget til. – Brandmænd skal ikke blive syge af at passe deres job, og det er først og fremmest arbejdsgiverens ansvar at sikre, at det ikke sker. Når der bliver påpeget en mulig kræftrisiko ved brandmændenes arbejde, skal vi sætte ind, hvor vi kan. Jeg har derfor allerede bedt Arbejdstilsynet sikre, at det eksisterende vejlednings- og tilsynsmateriale fremadrettet er opdateret, så arbejdsgiverne har den nyeste viden om, hvordan man beskytter brandfolk mod sundhedsskadelig røg og partikler, siger Mette Frederiksen.

Hvilke ting kan redde dit liv til søs? Følg kampagnen på: www.facebook.com/Brugvesten

Kun tre brandmænd har siden 2001 anmeldt kræft som en arbejdsskade. Ifølge faglige organisationer kan der være tidligere og nuværende brandfolk, som har fået diagnosen kræft uden at melde det som en arbejdsskade. Derfor er Arbejdsskadesstyrelsen nu i gang med at identificere gruppen af kræftsyge brandfolk, der kan være berettiget til en erstatning. Det sker blandt andet ved, at brandmændenes faglige organisationer forsøger at finde frem til den relevante gruppe af kræftramte brandmænd. Foreløbig har de faglige organisationer afleveret en liste med 104 kræftramte brandmænd. Listen vil nu blive gennemgået.

nen 3 g a p 1 Kam ter i 20 æt s t r fo

Historisk har én brandmand siden 2001 fået tilkendt arbejdsskadeerstatning på grund af kræft. Arbejdsskadestyrelsen og brandmændenes faglige organisationer opfordrer desuden brandmænd generelt til at anmelde kræft som arbejdsskade. – Regeringen afskaffede allerede i foråret forældelsesfristen for erhvervssygdomme. Dermed kan vi hjælpe brandmænd eller andre, der er blevet syge af deres arbejde også mange år efter, at de blev udsat for eksempelvis farlig røg. Ingen syge eller tilskadekomne skal gå glip af en erstatning, som de er berettiget til, siger Mette Frederiksen. Annonce BEREDSKAB.indd 1

11/28/2012 12:11:16 PM

01 Januar 2013

Beredskab


28 Redningsmænd

Af projektleder Michael Flor Hansen, Kystredningstjenesten

Rekruttering af frivillige redningsmænd er noget særligt! Det er konklusionen af projektet ”Fremtidens redningsmand M/K” i Kystredningstjenesten. Et projekt, hvor der også kan drages paralleller til rekruttering af deltidsansatte brandfolk og frivillige i beredskabet. Kystredningstjenesten har i løbet af det sidste år gennemført et medarbejderdrevent innovationsprojekt. Projektets mål er at udvikle nye måder til rekruttering af redningsmænd. Projektet har desuden undersøgt, hvad der motiverer til arbejdet, og hvad der hæmmer eller er barrierer for en effektiv rekruttering.

Beredskab

01 Januar 2013

Om redningsfolk og redningsstationer For at forstå, hvilke løsninger og metoder, som Kystredningstjenesten kunne gøre brug af, var det nødvendigt at afdække kulturelle træk i organisationen. Det er helt klart, at det er en organisation med en lang historie, som er med til at skabe en grundlæggende stærk selvforståelse.

Dette understøttes selvfølgelig af den gode opgave, som tjenesten har. Denne selvforståelse medfører, at man ikke gerne reklamerer for sig selv, men i stedet forventer, at man omtales ordentligt og synes, at det er for dårligt, når man ikke omtales i forbindelse med en redningsaktion.


Redningsmænd 29

Et element i denne kultur er redningsmandens opfattelse af sig selv som frivillig. Det giver en række forskelle i forhold til en almindelig ansættelse. Man føler sig forpligtet, ikke på grund af ansættelsesforholdet, men fordi det er en meningsfuld og god opgave. Konkrete og kvalitative mål om udrykningshastighed og opgaveløsninger m.v. giver alene mening i det omfang, de er i overensstemmelse med formålet – at redde liv. Og man kan jo altid sige nej til at sætte livet på spil. I forlængelse heraf omfatter man både, bygninger og udstyr med meget stor omsorg, tager vare på det og føler et ejerskab. Fælles for redningsfolk er, at man motiveres af at hjælpe folk, der er i nød. En redningsmand kan være alt mellem 20 og 70 år. Gruppetilhøret føles stærkt, og det er mere venner end kolleger, man er sammen med. Projektet har identificeret tre personas, som dækker mange af trækkene. • Den unge motiveres af spændingen og ser frem til at blive kaldt ud. Han er motiveret meget af den utrolig hurtige båd, som kan så meget. • Den mere modne redningsmand lægger vægt på samarbejdet, som med godt udstyr sætter ham i stand til at påtage sig en vigtig opgave. For ham er det også vigtigt at få sejlet. • Den ældre er den, der klarest udtrykker, at formålet er at hjælpe andre. Han sætter pris på, at man har fuldt betryggende udstyr og båd. Han sejler ud med sikker forvisning om, at båden sætter ham i stand til at gå ud, når andre må blive inde. En redningsmand er en mand. Der er kun en kvindelig redningsmand i Danmark. Redningsmænd kan godt se, at det vil være en fordel at få flere kvindelige redningsfolk. Der er en erkendelse af, at det kan være måden, man beskriver red-

ningsjobbet på, og herved appellerer mere til mænd end kvinder. Kan man udvikle dette, vil kvinder givet melde sig og på sigt udgøre en større del af styrken. Redningsstationerne er meget forskellige afhængigt af lokale forhold, som havnens/ byens størrelse og karakter, stationens særlige historie m.v. Man kan tilsvarende personbeskrivelserne definere tre slags stationer. • Den gamle station: Stationen har en særlig plads i stedets historie. Det er en anerkendelse at være redningsmand, og jobbene går i arv inden for bestemte familier. Alle kender stationen og redningsfolkene. • Det lille sted: Stationen er en vital del af lokalsamfundet og med til at sikre beboere i området. Det er borgerligt ombud at være redningsmand, og stationen er lige så vigtig som Brugsen for byen overlevelse. • Den større by: Redningsstationen er en af havnens arbejdspladser. Ikke alle i byen kender til redningsstationen.

Om rekrutteringsudfordringer Generelt er der stor forskel på rekrutteringsudfordringerne fra station til station. Der er dog en række generelle vanskeligheder. Tidligere har man rekrutteret redningsfolk blandt fiskere og folk, der arbejdede på havnen. I de senere år er antallet af fiskere stærkt faldende, og havneerhvervene er samtidig blevet færre og færre. Herved bliver rekrutteringsgrundlaget mindre og mindre. Samtidig med det faldende antal arbejdspladser på havnen falder befolkningsantallet og arbejdspladsantallet i øvrigt i en række byer, hvor redningsstationer er placeret. Dette vanskeliggør således mulighederne for at rekruttere blandt andre grupper af folk, som bor og arbejder tilstrækkeligt tæt ved havnen til at kunne blive redningsmænd. Den store binding, som jobbet som redningsmand medfører – man skal

døgnet rundt kunne møde på havnen inden for 10 minutter – er for mange en binding, som ikke kan forenes med arbejde og et familieliv med børn, fritidsaktiviteter osv. Dette afholder en del fra at påtage sig jobbet, uanset man opfatter det som en spændende og meningsfuld beskæftigelse. Endelig ser man en tøven fra arbejdsgivere med at give lov til, at folk kan være redningsfolk samtidig med deres almindelige beskæftigelse. Nogle virksomheder er meget afhængige af enkeltpersoner, hvor det er uhyre omkostningsfuldt, hvis en sådan medarbejder forlader arbejdspladsen. Det er ikke, fordi man ikke vil stille folk til rådighed, men virksomheden kan ganske enkelt ikke magte det.

Om rekrutteringsindsatser Redningsstationerne har selvfølgelig prøvet mange forskellige ting for at rekruttere nye redningsfolk. Projektet har dog skabt en mere grundlæggende forståelse af, hvilke krav vi skal stille, hvordan processen skal foregå osv. Grundlæggende for arbejdet med at rekruttere redningsfolk er: 1. Kendskabet til stationen og stationens omdømme er afgørende for enhver rekruttering. 2. Redningsfolk rekrutteres først og fremmest gennem netværket. 3. Det kræver indsatser her og nu, løbende og på lang sigt. Kravene til en redningsmand har nok ikke ændret sig, men man er nok blevet lidt mere ’spids’ på, hvad det egentlig er, der er brug for. Denne ’spidsning’ er formentlig kommet af, at man i stigende grad har været nødt til at rekruttere uden for det sædvanlige rekrutteringsgrundlag.

Der er fundamentale krav til redningsfolk, som handler om ”samarbejde”, ”personlige egenskaber” samt ”interessen/lysten” til jobbet. Først herefter er det ”fysiske egenskaber” og ”erfaring/ viden/uddannelse”, der prioriteres.

01 Januar 2013

Beredskab


30 Redningsmænd

Redningsfolk er for en tredjedels vedkommende fiskere eller ansat i virksomheder med tilknytning til havnen. En anden tredjedel kommer fra håndværkmæssige fag, og resten dækker alle mulige andre fag. Blandt redningsfolkene er der i dag kun en kvinde.

Der er fundamentale krav til redningsfolk, som handler om ”samarbejde”, ”personlige egenskaber” samt ”interessen/lysten” til jobbet. Først herefter er det ”fysiske egenskaber” og ”erfaring/viden/uddannelse”, der prioriteres. Dette afspejler, at en redningsmand skal kunne indgå i mange sammenhænge, skal være en, som man kan have tillid til, en man tør sætte eget liv på spil sammen med, og en der vil dette job. Det andet kan trænes eller læres, når man starter som redningsmand. Som det har fremgået af teksten, er det afgørende, at rekrutteringstiltag tænkes i et lokalt perspektiv. Derfor har projektet i stedet for en godkendt/gennemprøvet metode arbejdet med et katalog over tiltag. Den enkelte station kan så plukke og sammensætte sin rekrutteringsindsats. Kataloget indeholder konkrete planer for en aktuel søgning for, hvordan man kan udvikle sit lokale netværk og virksomhedskontakter, hvordan man kan udvikle/forbedre vilkårene for redningsfolkene, og hvordan man kan udvikle den lokale markedsføring af redningsstationen.

Afsluttende refleksion Det er ikke nok at se på, hvad der motiverer den enkelte. Det er afgørende at forstå det netværk og den sociale ramme, som den frivillige er og vil blive en del af. Der er selvfølgelig fælles træk i incitamentsstrukturen, når man ser på personniveau, og det ser ud til, at der er en vis aldersafhængighed. Motivationen skifter med andre ord efterhånden, som man bliver ældre. Det er desuden vigtigt at se på redningsstationen som en del af byen og stedet. Herigennem får man et billede af de rekrutteringsmekanismer, som er forskellige fra by til by. Heri ligger også, at en organisation som Kystredningstjenesten ikke kan centralisere og standardisere rekruttering, men i stedet må skabe

Beredskab

01 Januar 2013

Kystredningstjenesten har i dag 21 redningsstationer ved de danske kyster fordelt ud fra en betragtning om, hvor risikoen for søulykker er størst, samt hvilke redningsressourcer der i øvrigt er til rådighed i området.

en fælles inspiration, som den enkelte station kan benytte, når man lokalt skal rekruttere nye redningsfolk. Man skal tillige forstå, at når folk er deltidsansatte og får et meget begrænset honorar for redningsarbejdet, opfatter de sig selv som frivillige. Opfattelsen af forpligtigelse og ansvar for frivillige knytter sig i meget høj grad til det overordnede samfundsnyttige mål: At redde menneskeliv. Endelig skal man gøre sig klart, at Kystredningstjenestens og redningsstationens image samt det lokale kendskab til tjenestens virksomhed er helt afgørende for rekrutteringen. Det vil sige, at meget rekrutteringsarbejde skal ses som et løbende brandingarbejde suppleret med egentlige ansøgningstiltag, når man mangler redningsfolk.

Om Kystredningstjenesten Kystredningstjenesten er en del af Søværnet og bidrager til en samlet dansk søredningstjeneste, som SOK (Søværnet Operative Kommando) koordinerer. Kystredningstjenesten blev oprettet i midten af 1800-tallet med etablering af ca. 20 redningsstationer langs den jyske

vestkyst. Siden da blev der oprettet en lang række redningsstationer langs Jyllands østkyst, på øerne og Bornholm med et maksimalt antal på over 50. Kystredningstjenesten har i dag 21 redningsstationer ved de danske kyster fordelt ud fra en betragtning om, hvor risikoen for søulykker er størst, samt hvilke redningsressourcer der i øvrigt er til rådighed i området. Stationer har i alt 14 store både, 19 mindre både, 21 gummibåde og 17 redningsbiler til rådighed. Stationerne er bemandet med over 230 redningsfolk (45 fastansatte og 190 deltidsansatte), som på hvilket som helst tidspunkt er klar til at rykke ud og hjælpe folk i nød. Redningsfolk er for en tredjedels vedkommende fiskere eller ansat i virksomheder med tilknytning til havnen. En anden tredjedel kommer fra håndværkmæssige fag, og resten dækker alle mulige andre fag. Blandt redningsfolkene er der i dag kun en kvinde. Redningsfolkene forlader arbejde eller hjem og rykker ud på under 10 minutter, når alarmen lyder. Kystredningstjenesten deltager hvert år i ca. 400 redningsaktioner.


Øvelse 31

Af vicebrandinspektør og frivilligkoordinator Morten Jørgensen, Københavns Brandvæsen

Kan vi få hjælp til en brand- og evakueringsøvelse? Sådan lød starten på den samtale som Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab modtog i oktober måned. Dette var opstarten på en brand- og evakueringsøvelse, der blev afholdt på Plejecenter Rosenhaven i Skovlunde i Ballerup Kommune. Selve øvelsen blev afviklet den 10. december kl. 17.00. Målet med øvelsen var at få afprøvet plejecentrets brand- og evakueringsinstruks. Da en sådan øvelse jo har et vist omfang valgte Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab at alliere sig med Beredskabsforbundets kreds i Frederikssund. De frivillige fra København deltog med en sprøjte 1+5, mandskab til at tage sig af evakuerede plejehjemsbeboere samt øvelsesmarkering og øvelsesledelse. De frivillige fra Frederikssund mødte med en indsatsleder, sprøjte 1+5 samt komandovogn. Kl. 17.08 gik brandalarmen så i gang på plejecentret, og de interne instrukser blev iværksat. Kl. 17.15 ankommer ind-

satslederen til plejecentret, og han blev orienteret om forholdene på stedet af den person, der havde vagten på plejecentret. 17.16 ankom sprøjten med de frivillige fra København, og ca. 1 minut senere igen ankom sprøjten fra Frederikssund. Situationen var den, at en brandmelder i et depotrum med rengøringsartikler mm. var blevet aktiveret på første sal i den ene fløj. Indsatslederen fik at vide, at man havde 13 personer i den pågældende afdeling. Indsatlederen begyndte derefter at indsætte et røgdykkerhold til slukning af branden, et hold som sikringshold, idet branden kun var i en brandcelle uden beboere. Begge med udlægning fra sigrør. Kl. 17.22 var branden slukket, og man begyndte at evakuere beboerne fra den berørte etage. Til dette formål blev der brugt yderligere to røgdykkerhold. Disse beboere var selvfølgelig blevet spurgt, om de ville være med i øvelsen, og det

ville de fleste beboere gerne. Der var dog enkelte, der ikke deltog i øvelsen, da man fra plejecentrets side ville skåne dem, idet man ikke skønnede, at de kunne kapere at være med i en øvelse. I alt blev 13 beboer evakueret fra afdelingen og ned i Plejecentrets café. Kl. 17.39 var alle beboere evakueret, og øvelsen blev afsluttet. Så var det bare at få luftet afdelingen ud, så ABA-anlæget kunne retableres og tilsluttes igen. Da alt var klaret, mødtes alle deltagere i øvelsen til fællesspisning. Plejecentrets køkken havde lavet skipperlabskovs, som alle deltager nød, både beboere og brandfolk. Ved den efterfølgende briefing om øvelsesforløbet udtrykte beboerne og plejecentret deres tilfredshed med øvelsen, og de frivillige havde fået en lærerig oplevelse.

01 Januar 2013

Beredskab


32 Kort Nyt

Kort Nyt Fanger du Årets Beredskabsbillede 2013? Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013. Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab. Præmier 1. præmie: Apple iPad 4 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter. Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013. Billederne kan indsendes til information@beredskab.dk. Regler • Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage. • Billederne skal være i JPEG/JPG-format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk. • Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-side. • Beskriv kort hvad billedet illustrerer. • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer. • Billedet skal være taget i 2013. • En jury udvælger fem billeder, der efterfølgende lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

Efterlysning

– har du noget liggende?

Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver. Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie. Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle. Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, redning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civilforsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os. Jeg glæder mig meget til at høre fra dig. Marianne Kjær, regionsleder, Region Syddanmark Telefon: 21 43 50 40

Indstillinger til Den Danske Redningsberedskabspris for 2012 Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2012, så indstil dem til Den Danske Redningsberedskabspris 2012 senest mandag den 15. april 2013. Indstillingerne skal sendes til sekretariatet for Den Danske Redningsberedskabspris: Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller lin@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på mjb@beredskab.dk.

Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

Klik ind på www.facebook.com/ Beredskabsforbundet Beredskab

01 Januar 2013

MØD BERE

WWW.FACE


Når det at værNe om sikkerhed - bliver persoNligt Markedets bedste inden FOr brand, redning Og sikkerhed Med mere end 30 års erfaring inden for brand, redning og sikkerhed, er Lotek en af landets mest kompetente sparringspartnere, og vi er altid klar med relevant rådgivning. Vi har netop udvidet vores produktportefølje med et skarpt, komplet sortiment af personlige værnemidler. Dette fejrer vi med 3 skarpe kampagner:

17,95

Orginale MaXiFleX Nitril coatet i håndfladen, med nylon-lycra overhånd. Fantastisk og smidigt greb. Silikonefri.

kr.

moms ekskl. 44 par /1 v r a p 3 pr. 8.02.1 ris til 2 p e n g a p m a K

1.299

kr.

ekskl. m

Kampagn

hUsk!

oms

epris til 2

Vi tilbyder ser vice af faldsikringsudstyr på sted et via vores 15 teknikere, der

8.02.13

kører i hele landet.

PrO Faldsikringssæt Pro sele, 15 meter reb med glidelås, forankringsstrop 80 cm og karabinhage. Pakket i taske.

kr.

699

ekskl. moms Kampagnepris til 28.02.13

Uvex - Motion S. S1

Uvex - Motorsport S1

Uvex - Motion S. S1P (Sandal)

Uvex - Xenova atc S3

Kontakt os for nærmere oplysninger om vores nye produkter eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel. Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 70 13 52 00, Lotek.dk, info@lotek.dk 01 Januar 2013

Beredskab


34 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Syddanmark Så er jul og nytår overstået, og vi er i gang med et nyt og spændende år. Vi er i fuld gang med alle kredsårsmøderne. Dejligt, at der er så mange, der støtter op om det arbejde, der er ved at sidde i en kredsledelse. Vi har afholdt regionens nytårsparole i Nyborg og skal afholde regionens årsmøde i Esbjerg den 2. marts. Og så går året jo ellers sin gang med regionsmøder, seminar, kurser, hjælp i kredsene, osv. Og der skal hverves i flere kredse. Og vi skal have kørt flere befolkningskurser i forebyggelse. Så vi har nok at se til. Vi er jo også blevet færdige med vores ’nye’ hjemmeside, www.bfsyddanmark.dk, så der vil I jo altid kunne følge med i, hvad der sker i Region Syddanmark. Ligesom vores Facebook-gruppe (Beredskabsforbundet Region Syddanmark) jo altid er åben for, hvad der sker rundt om i kredsene, som alle jo også kan følge med i. Og så er I jo selvfølgelig altid velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogle spørgsmål. Og slutteligt selvfølgelig et super godt nytår til jer alle. Marianne Kjær Regionsleder

Region Hovedstaden Den 2. januar var der ikke indberettet nogle assistancer fra frivillige i Region Hovedstaden i forbindelse med juledagene og årsskiftet. Dette er ikke et udtryk for, at hele året har været stille. Siden BF Reporter app’en for alvor gik i luften, har der været indberettet 16 skarpe assistancer. Altså opgaver, hvor de supplerende frivillige beredskaber har bistået borgere og akutberedskaber. Hertil kommer 24 øvrige indberetninger om andre aktiviteter og vagter, som kredsene har deltaget i, og løst. Dette bør være et udtryk for, at vi så småt har lagt ydmygheden på hylden

Beredskab

01 Januar 2013

og bliver bedre til at fortælle om vores aktiviteter og assistancer. I forbindelse med redesignet af hjemmesiden www.beredskab.dk fylder kredsenes indberetninger en stor del af skærmbilledet. Derfor skal jeg opfordre alle til at bruge indberetningssystemet. Hvis I har problemer med at bruge app’en, har regionen udpeget tre superbrugere: • Nils W. Lorentzen fra Ruderdal Hørsholm-kredsen (nils@nwl.dl) • Ronald Graabæk fra Frederikssundkredsen (rg@rgri.dk) • Peter Agerholm fra Frederikssundkredsen (peter@agerholm3600.dk)

Nyt udstillingsmateriel Regionen har fået mulighed for at investere i en større trailer til kørsel med udstillingsmateriellet. Det er en lukket trailer med en maksimal totalvægt på 1.300 kg med bremser. Traileren udstyres med lås på trækket, som kan åbnes med kode. Dette betyder større fleksibillitet omkring udog aflevering af traileren, idet den vil blive sat udenfor, når den skal bruges, og så henter kredsen den, når det er muligt. Samme procedure vil gøre sig gældende ved aflevering. Traileren vil fast rumme en standardudstilling, som vil blive beskrevet nærmere. Traileren bliver folieret, så den kan bruges som blikfang i forbindelse med info-arrangementer. Traileren med indhold kan ses til regionsårsmødet.

Regionsårsmødet den 9. marts i kreds Nordsjælland Mødet afholdes på Fredensborg Rådhus. Viceregionsleder Søren Brandt udsender indkaldelse jf. vedtægterne. Fra referatet efter sidste regionsledelsesmøde: I år er følgende på valg og udpegning: • Regionsleder Carsten Lind Olsen • Kasserer Jesper Janholm • Christina Refshauge Foged • Informationsassistent Jesper Marcussen • Uddannelsesassistent Mette Meyer • Revisor Lisbeth Højgård

• Revisorsuppleant Per Kjærholt samt afdøde revisorsuppleant Ib Otte. Regionsleder Carsten Lind Olsen var villig til genudpegning. Regionsledelsen indstiller Carsten Lind Olsen til genudpegning. Kasserer Jesper Janholm var villig til genvalg. Regionsledelsen indstillede Jesper Janholm til genvalg. Christina Refshauge Foged var villig til genvalg. Regionsledelsen indstiller Christina Refshauge Foged til genvalg. Informationsassistent Jesper Marcussen var villig til genudpegning. Regionsledelsen indstiller Jesper Marcussen til genudpegning. Uddannelsesassistent Mette Meyer var villig til genudpegning. Regionsledelsen indstiller Mette Meyer til genudpegning. Jesper Janholm får afklaret, om Lisbeth Højgård og revisorsuppleant Per Kjærholt vil fortsætte. Herudover er der en revisorsuppleant post ledig for et år. Efter seks år skal vi tænke anderledes med sammensætningen fra de tre områder. Der var enighed om, at de gamle principper om, at der skal være en ligelig repræsentation fra de gamle tre regioner, ikke længere skal være gældende, men at man i stedet mere kigger på opgaverne, der skal løses og ikke så meget på, hvor folk kommer fra. Jesper Marcussen Informationsassistent

Kreds Frederiksberg Otte personer har gennemført og bestået grunduddannelse Indsats i december 2012. 22 personer har gennemført lokal introduktionsuddannelse. Kredsledelsen siger tillykke til alle. Den 6. januar 2013 havde kredsen en opgave på Frederiksberg Brandstation for Hjerteforeningen, hvor der blev udleveret varm kakao og nytårsboller til ca. 300 personer. Der var 7 frivillige, der løste denne opgave. Preben Vrøj Sørensen Kredsleder


Regioner og kredse 35

Virksomhedsberedskab Nytårshilsen til alle i beredskabet 2012 har været et roligt år i Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab, hvor vi har haft nogle meget spændende og lærerige medlemsmøder med god tilslutning fra medlemmerne. En stor tak til de virksomheder, der har lagt hus til og vist os deres interne beredskab. Enkelte medlemmer har meldt sig ud på grund af jobskifte eller andre årsager, men vi kunne byde 13 nye, erhvervsaktive medlemmer velkommen, så lige nu er vi 99 medlemmer. Vi havde den sorg at miste et af vore trofaste medlemmer, der siden den 9. juni 1994 flittigt mødte frem til møderne, og fra foråret 1996 også ydede en stor indsats i bestyrelsen, idet Henrik Bechmann pludselig døde den 1. december. Vi vil ære hans minde. Der arbejdes fortsat på at få arrangeret et møde ved Novo Nordisk CRM i marts måned, hvor vi også håber at kunne afholde generalforsamlingen. I forbindelse med generalforsamlingen får vi brug for nye kræfter, så hvis du skulle have lyst til at yde en indsats i bestyrelsen, hører vi meget gerne fra dig. En bestyrelsespost er ikke særligt belastende eller tidskrævende, da så godt som alt ordnes pr. mail og telefon. Husk at følge med på hjemmesiden www.virk-bered.dk for at se seneste nyt m.v. Alle i beredskabet og især vore medlemmer ønskes et godt og aktivt nytår. Niels Erik Bølling

Lej en seng i FrøsLev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbun det) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 20 % rabat. Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil: 21 62 58 62 Web: www.detspillernu.dk

01 Januar 2013

Beredskab


Magasinpost SMP ID-nr. 42102

Den stærke partner indenfor beredskabet Vi repræsenterer som officiel importør: Protek

Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, div.

Fireco

Lysmaster 2-40m, 12-24-230-400V lamper

Twin Saw Redningssave

Hannay Reel Slangevinder til alle formål

Groupe Leader

Ventilatorer, Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, Brandkar(Gas), Eftersøningsudstyr

✦ Sprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Iveco Magirus Drejestiger, Multistar, Sprøjter, Tankvogne, div.

Wawrzaszek Sprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Mød os på www.firetechnique.dk eller tlf. 56315815

Hauberg Technique A/S

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

AutokarossRescueFLOBY

BEREDSKAB 01, Januar, 2013  

Beredskabsforbundets faglige magasin.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you